Driftsoptimering af distributionsnettet

Transkript

1 Driftsoptimering af distributionsnettet v/ Louise Jakobsen, DEFU Dansk Energi Net temadag, Vejle 24.november 2009

2 3 arbejdsgrupper 9 netselskaber er repræsenteret i projektet Formål med Driftoptimeringsprojektet: At udarbejde brugbare modeller til driftsoptimering af nettet som ligeledes opretholder eller forbedrer leveringssikkerheden Agenda: Projektet består af tre delprojekter: Leveringssikkerhed Nyttiggørelse af informationer fra nettet Automatisering

3 Delprojektet Leveringssikkerhed Formål: At give netselskaberne en bedre/grundlæggende forståelse for leveringssikkerhedsniveauet som det er i dag. - Analyse af det eksisterende net At give et overblik over hvilke parametre der kan ændres for at opretholde/forbedre leveringssikkerheden. - Undersøger nye tiltag At analyserne helt eller delvist kan indgå i den fremtidige dialog med Energitilsynet om benchmarkingen. - Hvordan kan vi dokumentere vores leveringssikkerhed og/eller fremtidens trusler?

4 Det eksisterende net Hvilke faktorer har betydning for den leveringssikkerhed vi oplever i dag og i fremtiden? Analyse af den nuværende netstruktur med sammenligning af: Netstrukturer Fejl- og afbrudsstatistik Fejlsøgning (forskelle mellem områderne)

5 Repræsentative zoneområder - defineret ved områdernes kundetætheder (GIS) Lav Mellem (by) Mellem (sommerhus) Høj Grøn Gul Blå Rød

6 Nye tiltag Hvilke parametre kan netselskaberne ændre eller påvirke for at opretholde/forbedre leveringssikkerheden? Muligheder for forbedret tilstandsovervågning Muligheder for anvendelse af informationer fra nettet Initiativer rettet mod driftspersonel og/eller tredjepart Muligheder for indførelse af automatisering i nettet Information til fejl- og afbrudsstatistikker - Hvilke informationer er nødvendige (need-to-have) og hvilke er nyttige (nice-to-have) i relation til udarbejdelse af fejl- og afbrudsstatistikker i fremtiden.

7 Delprojektet Nyttiggørelse af informationer fra nettet Formål: At skabe et overblik over hvilke informationer fjernaflæste elmålere kan give og undersøge, hvordan denne information bedst muligt nyttiggøres til forbedring af netdriften herunder: Data til netberegnings- og prognoseformål Registrering af kundeafbrud ud fra målerdata Overvågning af spændingskvalitet ved hjælp af elmålere

8 Data til netberegnings- og prognoseformål - Udarbejdelse af prognoser til at kontrollere/eller fastlægge dimensioneringen af nettet: Belastningsprofiler (Detaljeret kendskab til belastningen i mellem- og lavspændingsnettet) Muliggør udvidelse af belastningsgrænser i normal drift og ved fejl Identificerer forstærkningsbehov Transformerbelastning - Optimering i forbindelse med nyindkøb og brug af eksisterende transformerbestand Planlægning (nye net) Tabsberegninger Fordeling af belastning på faser (hvis informationen findes)

9 Registrering af spændingsbortfald og kundeafbrud ud fra målerdata - Undersøgelse af hvordan rå data for afbrud fra målere kan bruges i en rapport til Energitilsynet om afbrud Kan automatisk registrering af afbrud og udetid genereres? Kan informationer bruges til at reducere udetiden? Overvågning af spændingskvalitet - Undersøgelse af om der er områder der har spændingsproblemer Analyse af hvilke områder samt tidspunkter og årsager

10 Delprojektet Automatisering Formål: At fastlægge muligheder og løsninger for et grundlæggende automatiseringsniveau som kan nedsætte afbrudsvarighed og hyppighed ved fejl samt undersøge, om der er incitamenter for at etablere et højere automatiseringsniveau såsom styring efter belastning.

11 Hvad er automatisering? Automatisering er: Når lastadskillere eller effektafbrydere i en netstation ikke kun fjernstyres men også kobler vha. automatik. En mikroprocessor styrer lastadskillere el. effektafbrydere - altså niveauet over DSO. Automatiseringen skal i fejlsituationer i princippet foretage de samme koblinger som koblingslederen bare hurtigere. Men automatisering kan evt. medføre flere koblinger i nettet eller andre koblingsmønstre. Der kan være netstrukturer og belastningssituationer, hvor det vil være mere optimalt at automatiseringen programmeres til at foretage flere eller andre koblinger end dem koblingslederen ville foretage.

12 Automatiseringsmetoder Automatisering kan udføres lokalt eller centralt. Lokal automatisering: Station u. aut. Aut. station Automatiseringen foregår isoleret på udvalgte netstationer på en radial Der er ingen kommunikation mellem de automatiserede netstationer De automatiserede stationer kobler som autonome enheder. Driftscentralen får først besked, når de automatiske koblinger er udført.

13 Central automatisering: 1 * * Driftscentralen 2* * * 3 * 1 * * 1 * * * 3 * 2* * 2* * * 3 * Central automatisering er langt mere avanceret end lokal automatisering. De automatiserede stationer kommunikerer med driftscentralen. Mikroprocessoren har overblik over hele nettet. Vha. tilbagemeldinger fra kortslutningsindikatorer bestemmer mikroprocessoren, hvilke stationer der skal koble.

14 Højere automatiseringsniveau Udover at undersøge det grundlæggende niveau for automatisering vil der i projektet bliver undersøgt, om der kan være incitamenter til et højere automatiseringsniveau f.eks. Smart grid Fleksibelt elforbrug f.eks. med varmepumper Styring efter belastning pga. den merbelastning elbiler kan give Fleksibelt elforbrug Døgnvariationskurve for forbruget under en 10 / 0,4 kv station Elvarme og varmepumper Elbiler kw Normalt forbrug [kwh] Nettoforbrug Time

15 Informationer fra nettet Leveringssikkerhed Spændingskvalitet Registrering af kundeafbrud Fejl- og afbrudsstatistik Netberegninger - belastning Netstruktur Smart grid Reduktion af udetid og antal berørte kunder ved fejl Styring efter belastning Automatisering

16 Reklame I februar afholdes en Workshop om Driftoptimering af distributionsnettet Hør om de foreløbige resultater i projektet Kom med input og kommentarer til det videre forløb Workshoppen er for alle netselskaber

17 Tak for opmærksomheden