Miljøgodkendelse. Udvidelse af kvægproduktion Darumvej 74 A, 6740 Bramming Maj 2013

Transkript

1 Miljøgodkendelse Udvidelse af kvægproduktion Darumvej 74 A, 6740 Bramming Maj 2013

2 ESBJERG KOMMUNE Natur & Vandmiljø Torvegade Esbjerg Telefon Web Sag nr. : Sagsansvarlig: Annie Lillie Copyright: Alle kort og luftfoto: copyright DDO, COWI - 2 -

3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 GODKENDELSE TIL UDVIDELSE OG DRIFT AF HUSDYRPRODUKTION... 5 EJENDOMS- OG BEDRIFTSOPLYSNINGER... 5 FORUDSÆTNINGER OG VILKÅR... 5 Vilkår for husdyrbrugets anlæg... 6 Generelle vilkår... 9 RETSBESKYTTELSE OG REVURDERING MEDDELELSESPLIGT ANLÆG OG AREALER ØVRIGE FORHOLD OFFENTLIGGØRELSE KLAGEVEJLEDNING MILJØTEKNISK BESKRIVELSE OG VURDERING INDLEDNING BESKRIVELSE OG VURDERING AF DET ANSØGTE PROJEKT Husdyrbrugets beliggenhed Besætningens størrelse Driftsbygningerne Foder Gødningsproduktion Udbringningsarealer Energi- og vandforbrug Råvarer og hjælpestoffer Affald Spildevand PROJEKTETS PÅVIRKNINGER AF OMGIVELSERNE LUGT, STØJ, MM Lugt Støj og transport Støv, fluer og skadedyr Lys Driftsforstyrrelser og uheld Landskab og kulturmiljø PROJEKTETS PÅVIRKNINGER AF OMGIVELSERNE NATURMÆSSIGE FORHOLD Ammoniakpåvirkning af naturområder Nitrat til overfladevand marine områder, vandløb og søer Fosfor til overfladevand marine områder, vandløb og søer Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV arter) Nitrat til grundvand - nitratfølsomme vandindvindingsområder BEDST TILGÆNGELIGE TEKNOLOGI (BAT) OPHØR ALTERNATIVE MULIGHEDER BEMÆRKNINGER I FORBINDELSE MED INDLEDENDE ANNONCERING AF DET ANSØGTE PROJEKT HØRING SAMLET VURDERING BILAG

4 Indledning Miljøgodkendelsen fastlægger de vilkår, der skal gælde for en udvidelse af husdyrproduktionen på Darumvej 74 A, 6740 Bramming i Esbjerg Kommune. Vilkårene sikrer, at udvidelse og drift af husdyrbruget kan ske uden at påvirke miljøet væsentligt. Miljøet skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora og fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug. Esbjerg Kommune har udarbejdet en miljøteknisk beskrivelse og vurdering af det ansøgte projekt. Denne danner baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse, herunder de stillede vilkår. Ansøgningen om miljøgodkendelse har været offentliggjort på Esbjerg Kommunes hjemmeside den 22. oktober Offentligheden har hermed haft mulighed for at komme med forslag og bemærkninger til projektet, samt anmode om at få tilsendt udkast til afgørelse når denne foreligger. Kommunen har i forbindelse med annonceringen ikke modtaget bemærkninger til projektet. Forslaget til miljøgodkendelse har været i offentlig høring i perioden fra den 30. marts 2013 til den 13. maj Kommunen har i forbindelse med høringen ikke modtaget bemærkninger til projektet. 4

5 Godkendelse til udvidelse og drift af husdyrproduktion Esbjerg Kommune har afgjort, at kvægbruget på Darumvej 74 A, 6740 Bramming kan udvides som ansøgt. Godkendelsen omfatter En udvidelse af dyreholdet fra 366 opdræt (6-24 mdr.) til 608 opdræt (4-24 mdr.). Dette svarer til en ændring fra 173,7 dyreenheder til 278,4 dyreenheder. Etablering af ny stald på ca m² og forlængelse af eks. stald med 2475 m², samt nedrivning af 3 mindre gylletanke, møddingsplads og tilpasning af foderlade/maskinhus (mindskes). Godkendelsen meddeles efter 12 stk. 2 i lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, idet Esbjerg Kommune vurderer at: Der er truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, Husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, samt Udvidelse og drift af husdyrbruget ikke medfører væsentlige virkninger på miljøet Godkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen, herunder drift af husdyrbrugets anlæg samt udspredningsarealer. Der er nærmere redegjort for de vurderinger der ligger til grund for afgørelsen i vedlagte miljøtekniske beskrivelse og vurdering. Ejendoms- og bedriftsoplysninger Godkendelsen gives til husdyrbruget beliggende Darumvej 74 A, 6740 Bramming, matrikel nr. 3 a m.fl. Terpager by. Ejendomsnummeret er Bedriftens CVR nr. er og CHR nr. er Husdyrbruget ejes og drives af Korsvanggård I/S v/søren og Peter Lundgaard, Gl. Darumvej 23, 6740 Bramming. Forudsætninger og vilkår Esbjerg kommune forudsætter, at projektet gennemføres og drives som beskrevet i ansøgningen, skema nr Godkendelsen meddeles på vilkår, der sikrer at kravene i 27 og 29 i lov om miljøgodkendelse, mv. af husdyrbrug opfyldes. Der stilles følgende vilkår til hhv. husdyrbrugets anlæg, husdyrbrugets arealer, samt generelle vilkår for husdyrbruget. 5

6 Vilkår for husdyrbrugets anlæg Husdyrproduktion 1. Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretningen udført som beskrevet nedenfor: Antal årsdyr DE Kvier/stude tung race (4-24 mdr.), ,2 Sengestald med præfabrikeret drænet gulv Kvier/stude tung race (4-24 mdr.), Sengestald 90 41,2 med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) I alt ,4 2. Antallet af dyreenheder må variere med 10 % i løbet af planåret (1. august til 1. august). Dog må det maksimale dyrehold beregnet som et gennemsnit i perioden 1. august til 31. juli ikke overstige 278,4 dyreenheder. Indretning og drift 3. Ændringer i ejerforhold, eller hvem der er ansvarlig for husdyrbruget, skal meddeles Esbjerg Kommune. 4. Husdyrbruget og dens omgivelser skal renholdes så det ikke giver anledning til gener for omgivelserne. Husdyrgødning og ensilage 5. Overpumpning af gylle fra gyllebeholder til gyllevogn og lign skal foregå under opsyn, således at spild undgås, og der tages størst muligt hensyn til omgivelserne. 6. Påfyldning af gyllevogne og lignende skal enten foregå på en plads med afløb til opsamlingsbeholder for flydende husdyrgødning eller med gyllevogne som har påmonteret pumpe og returløb. Pladsen skal rengøres for spild af flydende husdyrgødning umiddelbart efter, at perioden med daglig påfyldning af gylle er afsluttet. Pladsen skal mindst have tæthed og faldforhold svarende til kravene i Landbrugets Byggeblad nr Energi- og vandforbrug 7. Der skal foretages en årlig registrering af vand- og energiforbrug for at holde fokus på forbruget og muligheden for at reducere dette. Registreringen gemmes i minimum 5 år og skal kunne forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. Råvarer og hjælpestoffer 8. Olietanke skal drives jf. Miljøministeriets gældende bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke mv. (På godkendelsestidspunktet Bekendtgørelse nr af ). 6

7 9. Ved håndtering af brændstof o. lign. må der ikke opstå spild med deraf følgende risiko for forurening af jord og grundvand. 10. Tankning af diesel skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund således at spild kan opsamles, og der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. 11. Opbevaring af olie skal ske i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes forskrift for opbevaring af olie- og kemikalier. Affald 12. Opbevaring og bortskaffelse af evt. olie- og kemikalieaffald samt øvrigt affald skal ske i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes til enhver tid gældende regulativer. Ammoniakfordampning 13. I den nye ungdyrstald, staldafsnit 14 og 15 (jf. kort 2) skal der i gangarealet etableres faste, drænede gulve med skraber. Gulv støbt på stedet skal være dimensioneret med et fald på minimum 1,5 % mod gulvmidte. Præfabrikerede gulve skal have et fald på minimum 1 % mod gulvmidte. Gulvet skal være udført med ajleafløb og lysningsarealet til ajleafløb må maksimalt udgøre 5 % af det samlede gangareal i staldafsnit 14 og 15. Der skal foretages skrabninger hver 2. time og skraberen skal være forsynet med timer. Tværgange som ikke skrabes automatisk skal hver dag rengøres manuelt 2-3 gange. Enhver form for driftsstop af skraberen skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed. Logbog, servicefaktura eller lignende der dokumenterer, at skraberen er i drift og vedligeholdes, skal opbevares på husdyrbruget i mindst 5 år og skal kunne forevises ved miljøtilsyn på ejendommen. Alternativt kan der etableres et andet gulvsystem med dokumenteret maks. 4 % ammoniakfordampning. Spildevand 14. Drikkevandssystemet skal drives og vedligeholdes således at unødigt spild undgås i videst muligt omfang. 15. Vask af landbrugsmaskiner skal foregå på en sådan måde, at vaskevandet ikke ledes til afløbsriste med udløb til vandløb. 16. Afløbsplan, der beskriver afløbsforhold fra de nye stalde, skal indsendes til Esbjerg Kommune. Afløbsplanen skal være udført af autoriseret kloakmester og indsendes til Esbjerg Kommune senest 1 måned efter byggeriet af afsluttet. Lugt 17. Husdyrbrugets drift må ikke give anledning til lugtgener som af tilsynsmyndigheden vurderes at være væsentlige for området. Støj 7

8 18. Husdyrbrugets bidrag til støjbelastningen målt i db (A) må i intet punkt målt på nærmeste naboejendom med tilhørende udendørs arealer i tilknytning til boligen - overstige følgende værdier: Tidsrum max. lydniveau Mandag fredag kl db(a) kl db(a) kl db(a) Lørdag kl db(a) kl db(a) kl db(a) Søn- og helligdage kl db(a) Kl db(a) Maksimalværdien af støjniveauet om natten (kl ) må ikke overstige 55 db (A) i ethvert punkt på opholdsarealer ved boliger i det åbne land. 19. Hvis kommunen finder det nødvendigt, skal ejer for egen regning lade udføre støjmålinger og/eller -beregninger af støjen fra husdyrbruget for at dokumentere, at støjgrænserne i ovennævnte vilkår er overholdt. Hvis grænserne konstateres overholdt, kan der højst pålægges ejer at få foretaget én støjmåling og eller -beregning om året. Målingerne/beregningerne skal udføres og rapporteres som Miljømåling ekstern støj af en enhed, som er optaget på Miljøstyrelsens liste over godkendte laboratorier. Virksomhedens støj skal dokumenteres ved måling eller efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, pt. Nr. 6/1984 om Måling af ekstern støj og nr. 5/1993 om Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Målingerne/beregningerne skal foretages på/for de mest støjbelastede områder udenfor virksomhedens grund og under de mest støjbelastede driftsforhold - eller efter anden aftale med kommunen." Støv 20. Driften af husdyrbrugets anlæg må ikke medføre væsentlige støvgener udenfor ejendommens eget areal. Skadedyr 21. Der skal overalt på ejendommen udføres effektiv flue- og skadedyrsbekæmpelse i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Skadedyrslaboratoriet. 22. Opbevaring af foder skal ske på sådan en måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter mv.). Lys 23. For at undgå lysgener skal lyset slukkes når det ikke er påkrævet for produktionen eller af dyrevelfærdsmæssige årsager. 24. Lyset i staldbygningerne skal i tidsrummet 00:00-05:00 slukkes eller sænkes til under 10 lux. 8

9 Generelle vilkår Egenkontrol 25. Husdyrbruget skal føre registreringer over den til enhver tid gældende husdyrproduktion på ejendommen. Registreringerne kan bestå af gødningsregnskaber, slagteriafregninger eller lign. Denne registrering skal ved miljøtilsynets besøg på husdyrbruget kunne forevises som dokumentation for godkendelsens bestemmelse om husdyrholdets størrelse (vilkår 1). Uheld Opgørelse af dyreholdet på ejendommen skal ske som et årsgennemsnit af antal dyr på grundlag af bilag 1 i Husdyrgødningsbekendtgørelsen. 26. Der skal udarbejdes en beredskabsplan som fastlægger, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, som kan medføre påvirkning af omgivelserne. Beredskabsplanen skal revideres årligt og skal kunne forevises ved miljøtilsyn på ejendommen. Planen skal være tilgængelig og synlig for ejendommens ansatte og andre, der arbejder på bedriften. Ophør Beredskabsplanen skal som minimum indeholde: Procedurer, som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe uheldet og begrænse udbredelsen. Oplysninger om hvilke eksterne/interne personer og myndigheder, der skal alarmeres og hvordan. Kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs- og drænsystemer og vandløb mm. En opgørelse over materiel der er tilgængeligt på husdyrbruget, eller som kan skaffes med kort varsel, der kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af spild/lækage, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. 27. Ved ophør af bedriften skal produktionsanlæg, husdyrgødnings- og foderopbevaringsanlæg tømmes og rengøres grundigt. Al miljøfarligt affald skal bortskaffes for egen regning efter den til enhver tid gældende lovgivning. Krav til udnyttelse af godkendelse 28. Vilkårene i miljøgodkendelsen træder i kraft fra det tidspunkt, hvor udvidelsen af godkendelsen påbegyndes, dvs. fra det tidspunkt hvor udvidelsen af dyreholdet påbegyndes eller byggeriet startes. 29. Godkendelsen bortfalder såfremt udnyttelse af miljøgodkendelsen ikke er påbegyndt inden 2 år fra godkendelsens meddelelse. Med påbegyndt udnyttelse menes, at der er iværksat bygge- og anlægsarbejde. 30. Godkendelsen skal være endeligt udnyttet inden 5 år. Med endeligt udnyttet menes, at det sidste bygge- og anlægsarbejde er iværksat. 9

10 31. Bygge- og anlægsarbejdet skal efter iværksættelse fortsætte i et rimeligt tempo og derfor normalt afsluttes indenfor et år efter udnyttelsesfristen. 32. Udvidelse til 278,4 dyreenheder skal være gennemført og i drift indenfor et år efter fristen for endelig udnyttelse. Er der inden et år efter fristen for endelige udnyttelse foretaget en mindre udvidelse end planlagt, jf. godkendelsens omfang, bortfalder den del af godkendelsen som ikke er blevet udnyttet. 33. Hvis en del af godkendelsen ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet de seneste 3 år. Retsbeskyttelse og revurdering Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Vilkårene kan dog til enhver tid ændres efter reglerne i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug 40 stk. 2, hvis der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning, hvis forureningen medfører skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, eller hvis forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse. Husdyrbrugets miljøgodkendelse skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering jf. 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Den første regelmæssige revurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt at foretage første revurdering i Meddelelsespligt anlæg og arealer Kommunens godkendelse gælder for det konkrete projekt. Husdyrbruget må ikke udvides eller ændres bygnings- eller driftsmæssigt på en måde der indebærer forøget forurening før udvidelsen eller ændringen er godkendt i henhold til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Hvis der sker ændringer i grundlaget for kommunens vurdering, skal der indsendes en ny ansøgning til kommunen. Dette gælder for eksempel ændringer i forhold til det ansøgte dyrehold, staldanlæg og udbringningsarealer. Esbjerg Kommune skal have lejlighed til at vurdere, hvorvidt udvidelsen/ændringen kræver en ny godkendelse eller om udvidelsen/ændringen kan ske indenfor rammerne af denne godkendelse Øvrige forhold Afgørelsen omfatter alene forholdet til lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Øvrige relevante tilladelser og godkendelser skal indhentes særskilt. Etablering af nye anlæg må ikke igangsættes, før der er givet en byggetilladelse fra Esbjerg Kommune. Husdyrbruget skal til enhver tid leve op til de gældende regler i love og bekendtgørelser, uanset at de nævnte krav og regler kan være en skærpelse af denne godkendelses vilkår. 10

11 Offentliggørelse Afgørelsen om miljøgodkendelse annonceres den 27. maj 2013 på Esbjerg Kommunes hjemmeside: Klagevejledning Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageberettigede er ansøgeren, Miljøministeren, Sundhedsstyrelsen og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. En eventuel klage skal være skriftlig og skal stiles til Natur- og Miljøklagenævnet, men sendes pr. til miljo@esbjergkommune.dk eller til Esbjerg Kommune, Torvegade 74, 6700 Esbjerg. Klagen skal være modtaget senest ved kontortids ophør den 24. juni 2013 kl Esbjerg Kommune fremsender indkomne klager til Natur- og Miljøklagenævnet. Hvis afgørelsen påklages, vil det straks blive meddelt ansøgeren. Afgørelsen kan indbringes til domstolsafgørelse inden 6 måneder fra annoncering Natur- og Miljøklagenævnet vil efter modtagelsen af en klage opkræve et gebyr på 500,- kr. (2012 niveau). Gebyret indeksreguleres hvert år. pr. 1. januar. Gebyret kan tilbagebetales hvis: 1. Klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves. 2. Klageren får helt eller delvist medhold. 3. Klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Udnyttelse af godkendelsen Ifølge husdyrloven har en klage over miljøgodkendelsen som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Det betyder, at miljøgodkendelsen kan udnyttes uanset eventuelle klager, men dette begrænser dog ikke Natur- og Miljøklagenævnets mulighed for at ændre eller ophæve Esbjerg Kommunes afgørelse. Hvis Esbjerg Kommune modtager en klage over miljøgodkendelsen, vil det være Natur- og Miljøklagenævnet der behandler klagen og som kan oplyse om, hvorvidt klagen har opsættende virkning. 11

12 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering Indledning Denne miljøtekniske beskrivelse og vurdering af det ansøgte projekt, danner baggrund for miljøgodkendelsen af udvidelse af husdyrproduktion på Darumvej 74 A, 6740 Bramming. Den miljøtekniske beskrivelse og vurdering omhandler de miljøpåvirkninger af omgivelserne, som udvidelsen og driften af det ansøgte projekt giver anledning til. Miljø skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora og fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug Vurderingerne er foretaget med udgangspunkt i de beskyttelsesniveauer og retningslinier, der er indeholdt i husdyrloven med tilhørende bekendtgørelse og vejledning. 1 Påvirkningen af omgivelserne er beskrevet og vurderet dels i forhold til de anlægsnære påvirkninger (lugt, støj mm), dels i forhold til de naturmæssige forhold (natur, vandmiljø mm.). Beskrivelse og vurdering af det ansøgte projekt Korsvanggård I/S ønsker at udvide sin kvægbesætning på Darumvej 74 A fra 173,7 dyreenheder (DE) til 278,4 DE. Kvægbruget udvider fra 336 opdræt (6 24 mdr.) til 608 opdræt (4 24 mdr.) (kviehotel). Eksisterende stald forlænges med m², og der etableres en ny stald på m². Der nedrives 3 mindre gylletanke, møddingsplads og foderlade/maskinhus reduceres. På vegne af ansøger har Jysk Landbrugsrådgivning den 16. april 2012 indsendt ansøgning om miljøgodkendelse af en ændring af husdyrproduktionen på Darumvej 74 A. Der er ansøgt via det it-baserede ansøgningssystem på I forbindelse med behandlingen af ansøgningen har der været behov for supplerende oplysninger. Der har været mailkorrespondance med ansøgers konsulent og ansøgningsskemaet er revideret og genindsendt løbende. Det endelige ansøgningsskema nr (version 3) er indsendt den 20. september Ansøgningen blev herefter st i bero i 3 måneder. Den miljøtekniske beskrivelse og vurdering er foretaget med baggrund i det sidst indsendte ansøgningsmateriale modtaget den 10. januar Korsvanggård I/S driver også ejendommen beliggende Gl. Darumvej 23, 6740 Bramming, som er beliggende ca. 4 km syd for Darumvej 74 A. På baggrund af afstanden mellem de to husdyrbrugs anlæg vurderer Esbjerg Kommune, at de to husdyrbrug ikke er teknisk og forureningsmæssigt forbundne og meddeler således en særskilt miljøgodkendelse til husdyrproduktionen på Darumvej 74 A. 1 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (Lov nr af 20. december 2006) med senere ændringer ; bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009) med senere ændringer samt Miljøstyrelsens digitale husdyrvejledning. 12

13 Gl. Darumvej 23 er miljøgodkendt efter husdyrlovens 12 i december 2009, og denne afgørelse omfatter alle bedriftens udbringningsarealer. Bygning af nye stalde forventes først afsluttet 5 år efter afgørelse om miljøgodkendelse er givet, idet udvidelsen af kvieopdrættet først vil være tilendebragt godt 2 år efter udvidelsen af køer på Gl. Darumvej 23. Udvidelse af årskøer på Gl. Darumvej 23 foregår med egen avl, hvilket bevirker, at det tager et par år, at nå op på fuld produktion. Der ud over er det i øjeblikket vanskeligt at få bankens accept til projektet, hvilket udsætter byggeriet. Tidligere godkendelser Bramming Kommune har i april 2003 meddelt miljøgodkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens kap. 5 til en produktion på ejendommen på 200 køer og 200 opdræt svarende til i alt 358,3 DE. Der blev i december 2009 meddelt miljøgodkendelse efter husdyrlovens 11 til den i nærværende godkendelse ansøgte produktion, men miljøgodkendelsen blev ikke udnyttet indenfor fristen, og godkendelsen er derfor bortfaldet. Pga. ændrede beregninger for dyreenheder skal sagen nu behandles efter husdyrlovens 12. Nærværende miljøgodkendelse meddeles efter husdyrlovens 12, stk. 2. Da det er første gang ejendommen godkendes efter husdyrloven, skal godkendelsen omfatte hele husdyrbruget, jf Husdyrbrugets beliggenhed Husdyrbruget er beliggende i landzone i område Landområde omkring Terpager i Esbjerg Kommuneplan Anvendelsen fastlægges til landbrugsområde med det sigte at fremme erhverv som landbrug, skovbrug, pelsdyravl og lignende. Overflødige landbrugsbygninger kan bruges til andet erhvervsformål af håndværksmæssig karakter uden behov for større udbygning. Placeringen fremgår af kort 1. Husdyrbruget ligger ca. 600 m fra eksisterende byzoneområde (Bramming By). Husdyrbruget ligger ca. 590 m fra fremtidig byzone (Område mellem Vardevej og Industriområde vest ) hvor anvendelsen fastlægges til erhverv uden boliger, dvs. erhverv i form af miljøbelastende produktionsvirksomheder, levnedsmiddelfabrikker og maskinfabrikker. Nærmeste nabo uden landbrugspligt er Darumvej 25 beliggende ca. 105 m fra husdyrbruget. Nærmeste nabo med landbrugspligt er Darumvej 23, som ligger ca. 83 m fra husdyrbrugets (staldbygninger med fremtidigt dyrehold). Husdyrbruget opfylder afstandskravene i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug: 6 og 20: Afstande til nabobebyggelse, byzone- eller sommerhusområde, samlet bebyggelse og blandet bolig og erhverv mv. 7: Forbudszone for etablering, udvidelse eller ændring indenfor 10 m fra nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper. 8: Afstandskrav til vandløb, vandindvindinger, offentlig og privat fællesvej, naboskel og egen beboelse. 13

14 Byzone Bramming By Darumvej 74 A Kort 1. Husdyrbrugets beliggenhed Besætningens størrelse Det nuværende og fremtidige dyrehold på Darumvej 74 A fremgår af tabel 1. Dyreart Nuværende Fremtidig Antal DE Antal DE Kvier/stude tung race (4 24 mdr.), Sengestald med præfabrikeret gulv ,2 Kvier/stude tung race (6 24 mdr.), Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) ,6 0 0 Kvier/stude tung race (4 24 mdr.), Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) ,2 Kvier/stude tung race (6-24 mdr.) Spaltegulvsbokse 36 17,1 0 0 I alt 173,7 278,4 Tabel 1: Husdyrbrugets dyrehold. Dyreenheder er beregnet efter bilag 1 i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (BEK. nr. 764 af ). 14

15 Den godkendte produktion på ejendommen svarer til 200 malkekøer og 200 opdræt (352 DE), jf. Ribe Amts afgørelse om ikke VVM-pligt meddelt den 11. februar 2003 og Bramming Kommunes miljøgodkendelse af 4. april Da den godkendte produktion ikke har været fuldt udnyttet i tre på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen som ikke er udnyttet. Da ansøger siden overtagelsen af ejendommen kun har haft opdræt (kviehotel), vurderes nudrift som den højeste produktion der har været på ejendommen inden for de sidste 3 år, dvs. 366 opdræt (6-24 mdr.). Ud over egen produktion, har der været opstaldet kvier for anden ejendom. Besætningslisten i det centrale husdyrregister (CHR) viser et dyrehold på 284 opdræt. Besætningslisten angiver hvilke dyr der på udtrækstidspunktet den 3. oktober 2012 er registreret. Der stilles vilkår til husdyrbrugets maksimale produktion og til i hvilket omfang produktionen kan tillades af variere. Driftsbygningerne På ejendommen er der i dag stalde med et samlet areal på ca m2, inklusive foderlade og maskinhus. Derudover er der en m² plansiloer, 170 m² møddingsplads og 5 gylletanke á hhv m³, 314 m³, 314 m³, m³ og m³). I forbindelse med udvidelsen af dyreholdet etableres en tilbygning (nr. 14) til den eksisterende stald (nr. 2) på m 2. For at få plads til bygningen nedrives gyllebeholderne nr. 7, 8 og 9 og møddingsareal nr. 10. Bygning 3 og 4 tilpasses, så der kan blive plads til ungdyrstalden (nr. 14). Der bygges yderligere en ungdyrstald (nr. 15) på m². I forbindelse med nybyggeriet vil der i den fremtidige drift ikke blive opstaldet dyr i bygning 1, 3, 4 og 5. Staldsystemerne i de nye stalde etableres som sengestald med præfabrikeret drænet gulv. På ejendommen vil der efter udvidelsen være følgende bygninger, som angivet i tabel 2. Nr. Anvendelse Areal / rumfang Staldsystem/bemærkninger 1 Stald m² Tages ud af drift 2 Ungdyrstald m² 3 Foderlade/maskinhus m² Del af bygning nedrives 4 Foderlade 948 m² Del af bygning nedrives 5 Kalvestald 668 m² Tages ud af drift 6 Stuehus 350 m² 7 Gylletank m³ Nedrives 8 Gylletank 314 m³ Nedrives 9 Gylletank 314 m³ Nedrives 10 Møddingsplads 170 m² Fjernes 11 Gylletank m³ 15

16 12 Gylletank m³ 13 Ensilagesilo m² 14 Ny ungdyrstald m² 15 Ny ungdyrstald m² Tabel 2: Bygningsforklaring Sengestald med præfabrikeret drænet gulv Sengestald med præfabrikeret drænet gulv Driftsbygningernes placering fremgår af kort A Kort 2: Situationsplan I ansøgningssystemet på husdyrgodkendelse.dk har ansøger anført hvilke ændringer der sker i dyreholdet i de enkelte stalde og hvilke ændringer der sker i staldsystemer. Ændringerne fremgår af tabel 3: Staldafsnit Stald 1 - Kostald (eksisterende) Stald 2 - Ungdyrstald (eksisterende) Dyreart Kvie / stud, tung race, (6-24 mdr.) Kvie / stud, tung race (6-24 mdr.) Kvie / stud, tung race (4-24 mdr.) Antal Staldsystem Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt Sengestald med spalter, ringkanal 90 0 Sengestald med spalter, ringkanal Tages ud af drift 0 90 Sengestald med spalter, ringkanal 16

17 Stald 14 ungdyrstald (ny) Stald 3 ungdyrstald Stald 15 - Ungdyrstald (ny) Kvie / stud, tung race (4-24 mdr.) Kvie / stud, tung race (6-24 mdr.) Kvie / stud, tung race (4-24 mdr.) Tabel 3: Oversigt over staldsystemer og dyrehold i de enkelte stalde Sengestald med præfabrikerede drænet gulv 36 0 Spaltegulvsbokse Tages ud af drift Sengestald med præfabrikerede drænet gulv Kommunen finder, at der skal stilles vilkår, som sikrer, at de i ansøgningen oplyste teknikker bringes i anvendelse som forudsat. På den baggrund stilles der vilkår om, at der i staldene skal etableres de i tabel 3 oplyste staldsystemer. Alternativt kan der i stedet for Sengestald med præfabrikerede gulve anvendes fast gulv, 2 % hældning, skrabning hver 2. time, jf. Teknologiblad Faste drænede gulve med skraber og ajleafløb eller et staldsystem med dokumenteret tilsvarende ammoniakfordampning. I nedenstående afsnit om Bedst tilgængelige teknik (BAT) er foretaget en nærmere vurdering af disse staldsystemer og anden BAT-staldsystem. Endvidere stilles vilkår om, at der skal skrabes i staldene hver anden time. Foder Al ensilage til ejendommens husdyrhold vil fremover kunne opbevares i eksisterende ensilagesiloer. Der forventes et ca. forbrug på 4 FE/ungdyr/dag, hvilket giver et årlig forbrug på ca FE. Ved 250 FE/m 3 kræves m 3 opbevaringsplads, hvilket eks. ensilagesiloer kan rumme. Foderproduktion og indkøb af foder sker på grundlag af årlig foderplanlægning. Fodertildeling sker på grundlag af foderplanlægning dels ved vejning af foder og dels ved computerstyret tildeling. Kommunen vurderer, at der med de nuværende og planlagte tiltag til opbevaring og håndtering af foder ikke sker en væsentlig øget påvirkning af omgivelserne. Der stilles vilkår om, at foderopbevaringen skal ske på sådan en måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr. Gødningsproduktion Gødningsproduktionen er oplyst i ansøgningen og fremgår af tabel 4. Mængder Opbevaringsanlæg Gyllebeholder på m 3. Flydende husdyrgødning m 3 Gyllebeholder på m 3. Nye kanaler på? m 3. Tabel 4: Opbevaringskapacitet. Gødningsproduktionen er beregnet ud fra, at dyrene er på stald hele året. Mængden af flydende husdyrgødning er inklusiv drikkevandsspild, vaskevand og overfladevand fra ensilagesiloer der ledes til gyllebeholderen. Der produceres ingen dybstrøelse, da kalvene er 4 måneder inden de flyttes til Darumvej 74 A. 17

18 Det er ikke oplyst, hvor stor kapacitet der er i de nye gyllekanaler, men opbevaringskapaciteten for flydende husdyrgødning svarer til min. 9,7 måneder. Dermed er husdyrgødningsbekendtgørelsens 2 krav til opbevaringskapacitet opfyldt. Udbringningsarealer Der indgår ingen udbringningsarealer i ansøgningen, da al husdyrgødning udspredes på arealer, som er miljøgodkendt i forbindelse med udvidelse på ejendommen Gl. Darumvej 23, 6740 Bramming. Energi- og vandforbrug. Husdyrbrugets energi- og vandforbrug i den eksisterende, såvel som ansøgte drift fremgår af tabel 6. Forbrug Godkendt nudrift Ansøgt El kwh kwh Vand m m 3 Tabel 6: Energi- og vandforbrug Strømforbrug vil falde i forhold til det forbrug der var på ejendommen, da der var malkekøer. Der er naturlig ventilation i staldanlæg og der anvendes ikke energi til ventilation. Vandforbruget efter ændringen fordeler sig med m 3 drikkevand til kvægproduktionen, 10 m 3 vand til vask af maskiner og 50 m 3 vand til vask af stalde. En gang månedlig registreres elforbruget. Ved større afvigelser ud over det normale, findes årsagen til afvigelse, evt. med bistand fra elektriker. En gang månedlig registreres vandforbruget. Ved større afvigelser gennemgås vandsystemet for evt. utætheder. Det er Esbjerg Kommunes vurdering, at de oplyste forbrug ligger indenfor rammerne af, hvad der må forventes i forhold til den ansøgte bygnings- og produktionsændring. Det vurderes ligeledes, at de anførte ændringer i forbruget af energi og vand, som udvidelsen vil medføre, ikke vil have en væsentlig indvirkning på miljøet. Der er redegjort nærmere for vand- og energiforbruget i afsnittet vedr. bedst tilgængelige teknologi (BAT). Råvarer og hjælpestoffer Dieselolie opbevares i 2500 l olietank placeret i maskinhuset. Der vil i fremtidig drift ikke opbevares kemikalier (til vask af malkeanlæg) eller pesticider på ejendommen, da markdriften drives fra Korsvanggård, Gl. Darumvej 23. Ved påfyldning af brændstof på traktorer m.m. sker det med pumpe, som er forsynet med automatisk afbryder ved fyldt tank. I senere afsnit om driftsforstyrrelser og uheld er der taget stilling til risici i forbindelse med opbevaring og håndtering af olier. 2 Bekendtgørelse nr af om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. 18

19 Affald Affald fra husdyrbrug kan typisk inddeles i følgende affaldsfraktioner Dagrenovation Genbrugeligt affald (Pap, papir, jern og metal, tomme olietromler og tanke, tomme plasticsække, paller, malet og lakeret træ). Farligt affald (lysstofrør og sparepære, spraydåser, pesticidrester, oliefiltre, batterier). Klinisk risikoaffald og medicinrester (skalpeller, kanyler og medicinrester). Døde dyr. Forbrændingsegnet affald (halmballesnor, papirsække, tomme medicinglas, gamle frønnede bildæk). Deponeringsegnet affald (asbestholdige byggemateriale). Affaldet omfatter animalsk affald, plastik, pap og papir, medicin og desinfektionsmiddel, samt emballager fra sådanne produkter. Affald bortskaffes via kommunal affaldsordning samt ved brug af kommunal genbrugsplads. Plast og papir samles separat og afleveres på kommunal genbrugsplads. Mængden af plast forventes at falde fra ca kg/år til ca kg/år. Mængden af papir, pap m.v. falder fra ca kg/år til 600 kg/år. Døde dyr opbevares på befæstet areal ved gylletank (nr. 11). Afhentningsplads ligger i skygge afskærmet af læbeplantning og gylletank. Døde dyr anmeldes til afhentning af DAKA, inden for 24 timer fra dødsfald konstateres. Mængden af døde dyr forventes at falde til ca. 12 kvier pr. år. Der stilles vilkår om, at husdyrbrugets affald bortskaffes i henhold til Esbjerg Kommunes gældende regulativer og forskrifter og at opbevaring og håndtering på virksomheden foregår miljømæssigt forsvarligt. Spildevand Der er intet sanitært spildevand fra driftsbygningerne. Alt processpildevand fra driftsbygningerne ledes til gylletank. Det omfatter ca. 50 m³ rengøringsvand, ca. 180 m³ drikkevandsspild og ca. 10 m³ vaskevand (maskinvask). Spildevand fra vask af stalde samt drikkevandsspild tilledes gyllebeholder. Vand fra vask af maskiner vil ikke blive opsamlet. Tagvand fra eksisterende bygninger ledes til rørledning med udløb til Tømmerby- Terpager bæk. Tagvand fra de nye staldbygninger ledes ud på terræn. Det vurderes, at den samlede håndtering af spildevand sker på forsvarlig vis og at husdyrgødningsbekendtgørelsens generelle krav til håndtering af spildevand er tilstrækkelige til at beskytte omgivelserne mod forurening fra spildevand. Dog stilles der vilkår om, at vand fra vask af maskiner ikke må kunne ledes til tagnedløbsbrønde med afløb til vandløb 19

20 Projektets påvirkninger af omgivelserne lugt, støj, mm. Enhver husdyrproduktion giver anledning til lugt inden for de nærmeste omgivelser. Hvor stort et område der påvirkes af lugt, afhænger af hvor mange dyr der er på ejendommen og hvilken art der er tale om. Desuden spiller vindretning, terræn- og beplantningsforhold ind. Husdyrproduktion kan herudover medføre støj, samt gener med fluer og andre skadedyr. Desuden kan bygningsmæssige ændringer på et husdyrbrug indvirke på den landskabelige oplevelse, såvel som på kulturmiljøet. Derudover påvirkes også den omgivende natur og vandmiljø af husdyrproduktion - disse forhold behandles nedenfor i afsnittet om projektets påvirkninger af omgivelserne for så vidt angår de naturmæssige forhold. Lugt Lugt stammer primært fra staldene. Desuden kan lugt forekomme i forbindelse med pumpning, omrøring og udbringning af husdyrgødning. Pumpning af gylle fra stald til gyllebeholder foretages i dagtimerne. Pumpning af gylle fra gyllebeholder til gyllevogn samt omrøring af gylletanke foretages primært i foråret på hverdage indenfor normal arbejdstid. I højsæson for udbringning af gylle, kan der forekomme pumpning og transporter ud over ovennævnte. De nye stalde etableres længere væk fra nabobeboelser end eksisterende stalde, som desuden tages ud af drift. Håndtering af husdyrgødning reguleres af husdyrgødningsbekendtgørelsen. Det vurderes, at det ikke er relevant at stille skærpede krav til pumpning og omrøring af gylle, da der ikke er naboer i umiddelbar nærhed af bedriften. Evt. gener ved udbringning af husdyrgødning er vurderet i miljøgodkendelsen for Gl. Darumvej 23 fra december De nye stalde etableres med naturlig ventilation. Lugtgener fra stalden vurderes på grundlag af beregninger i det digitale ansøgningsskema. Det digitale ansøgningsskema beregner en geneafstand for lugt. Geneafstanden beskriver den afstand der minimum skal være fra staldene til forskellige beboelsestyper, for at lugten ikke betegnes som generende (genekriteriet). Genekriteriet fastsættes under hensyntagen til forskellige områders følsomhed overfor lugt. Eksempelvis vil beboere i landområder med tilknytning til landbrugserhverv oftest have en højere tolerancetærskel end beboere i byområder. Genekriteriet gælder ikke for beboelsesejendomme med landbrugspligt. Lugtens udbredelse i nærområdet afhænger bl.a. af antal og typer af husdyr samt geografisk placering (vindforhold). I det digitale ansøgningsskema foretages automatisk en korrektion for vindretning og påvirkning fra andre husdyrbrug i det omfang det er relevant. I forbindelse med udvidelsen på Darumvej 74 A, er geneafstanden ikke korrigeret. Resultatet af lugtberegningerne fremgår af tabel 7. 20

21 Områdetype Minimums afstand til omkringboende (geneafstand) Aktuel afstand Byzone Samlet bebyggelse Enkelt bolig Tabel 7: Lugt. I forbindelse med ændringen på Darumvej 74 A skal genekriteriet overholdes i forhold til nærmeste bolig uden landbrugspligt, som er Darumvej 25. Nærmeste enkeltbolig er beliggende min. 147 m fra midtpunktet af ungdyrstalden (nr ), som er det punkt geneafstanden måles fra. Genekriteriet for lugt til enkeltbolig er dermed overholdt, idet den ukorrigerede geneafstand er beregnet til 84 m. Nærmeste byzone er beliggende godt 705 m fra staldene og afstanden til samlet bebyggelse er ca m. Geneafstanden til byzoneområde og samlet bebyggelse er dermed også overholdt. Lugt vil kunne registreres udenfor geneafstanden, men i en grad, så man ikke vil karakterisere det som generende. Det vurderes, at staldanlæggene ikke vil medføre lugtgener for naboer. Der stilles vilkår om, at husdyrbrugets drift ikke må give anledning til væsentlige lugtgener. Støj og transport De væsentligste støjkilder på et husdyrbrug er malke- og køleanlæg, pumper, staldventilation, støj fra transporter, mv. Der vil i fremtiden ikke forekomme støj fra malke- og køleanlæg. Overpumpning af gylle til gylletank sker ca. 26 gange pr. år med en varighed af ca. ½ time pr. gang. Dette forventes ikke at ændre sig efter ændringen. Oprøring af gylletank foretages før udkørsel på mark primært om foråret. Al fremtidig ventilation er naturlig ventilation, hvorfor der ikke er støj fra mekaniske ventilatorer. Støjbelastningen fra transporter vurderes ud fra antallet af til- og frakørsler før og efter udvidelsen. Tabel 8 indeholder en oversigt over transporttyper og antal i den nuværende, såvel som i den planlagte drift. Transporttype Godkendt Ansøgt nudrift Levering af dyr Afhentning af mælk Indlevering af kraftfoder m.v Halmkørsel Dieselolie 16 2 Udbringning af gylle Fast møg/dybstrøelse 50 0 Ensilage Døde dyr Renovation/affald Div I alt Tabel 8: Oversigt over transporter til og fra Darumvej 74 A. En transport svarer til en til- og frakørsel. 21

22 Samlet set falder antallet af til- og frakørsler fra ca til ca i forhold til produktionen med malkekøer, dvs. et fald på 1305 transporter (55 %). Faldet skyldes primært at malkekøerne ændres til opdræt, hvilket medfører mindre husdyrgødningsproduktion og et mindre foderbehov. Interne transporter, for eksempel i forbindelse med fodring, er ikke inkluderet i ovennævnte oversigt. På grund af produktionsændringen de seneste år, vil transporterne dog opleves som en stigning. Transporterne vil primært foregå indenfor normal arbejdstid. Der er ingen naboer i umiddelbar nærhed af bedriften der kan blive generet af støj fra til- og frakørsler til ejendommen. Evt. gener fra transporter ved udbringning af husdyrgødning er vurderet i miljøgodkendelsen af Gl. Darumvej 23 fra december I Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder anføres ingen grænseværdier for støjbelastningen fra virksomheder ved boliger i det åbne land. Dog anføres, at man som udgangspunkt ved fastsættelse af støjgrænser ved nærmest liggende boliger bør anvende de grænseværdier, der gælder for områder med blandet bolig- og erhvervsbebyggelse. Disse værdier fastsættes som vilkår i miljøgodkendelsen. For at sikre mulighed for indgreb stilles vilkår om, at Esbjerg Kommune kan stille krav om, at beregning / måling af virksomhedens støjbelastning i omgivelserne udføres på virksomhedens bekostning. Støv, fluer og skadedyr Støvgener kan opstå ved håndtering af foder og halm og i særlige tilfælde fra trafik til og fra husdyrbruget. De nye staldbygninger hvor fremtidig drift vil foregå, ligger mellem eksisterende stalde, som tages ud af drift. Det vurderes, at driften, i betragtning af afstanden til naboer og transportvejenes placering, vil kunne foregå, uden at det medfører støvgener. For at sikre, at tilsynsmyndigheden kan håndhæve støvgener, stilles dog vilkår om, at husdyrbruget ikke må give anledning til støvgener, som tilsynsmyndigheden finder væsentlige. For at bekæmpe skadedyr, som kan være til gene for ejendommen samt naboer, opretholdes en god staldhygiejne, og der holdes rent og ryddeligt omkring bygningerne. Evt. foderrester ved f.eks. fodersiloer fjernes. Der har ikke i den nuværende drift været problemer med fluer, og det forventes der ikke at være i fremtiden. Efter ændringen vil der ikke være dyr på dybstrøelse og opbevaring af fast gødning, som derved vil minimere antallet fluer. Rotter og mus bekæmpes via den kommunale rottebekæmpelsesordning. Ud over fastlagte perioder kontakter landmanden rottebekæmper for yderligere bekæmpelse, hvis der observeres problemer vedr. rotter uden for fastlagte besøg. Det vurderes, at ejendommens skadedyrsbekæmpelse er tilfredsstillende. Der stilles vilkår om, at fluer skal bekæmpes i overensstemmelse, med retningslinjer fra Statens Skadedyrslaboratorium. 22

23 Som nævnt under afsnit vedrørende foder stilles vilkår om opbevaring af foder i relation til risiko for tilhold af skadedyr. Lys Stalde mod vej og nærmeste nabo vil i fremtidig drift ikke blive anvendt til husdyrhold. Om natten er der alene orienteringslys i løsdriftsstaldene. Omkring ejendommen er der læbeplantning, og de nye stalde vil være afskærmet af eksisterende bygninger, som dækker for lys fra ejendommen. Det vurderes, at ejendommen ikke vil medføre lysgener for naboerne. Driftsforstyrrelser og uheld Mulige uheld kan være udslip af gylle fra gylletanken, spild af olie- og kemikalier, brand på ejendommen og utilsigtet pumpning af gylle. Ved påfyldning af brændstof på traktorer, sker det med pumpe, der er forsynet med automatisk afbryder ved fyldt tank. Ved overpumpning af gylle fra stald til gylletank sker det med elpumpe, der er forsynet med afbryder, som automatisk slukker efter en forud indstillet tid. Gylletankene kontrolleres hver 10. år af en autoriseret kontrollør. Minimum en gang årligt kontrollerer landmanden gylletankene visuelt for betydende revner og utætheder samt evt. kabelbrud eller skader på kabelbeskyttelse. Ved skade eller tegn på skade, kontaktes leverandør af gylletank for udbedring af skade. Gyllebeholderne på Darumvej 74 A er beliggende i en afstand af ca. 15 m fra rørlagt vandløb (Tømmerby-Terpager bæk), men ca. 430 m fra det åbne vandløb. I husdyrgødningsbekendtgørelsen 3 er der fastsat en række krav til sikring af gyllebeholdere. Beholdere beliggende nærmere end 100 meter fra et vandløb eller en sø (>100 m 2 ) skal jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen have etableret et alarmsystem, som kan registrere pludselige fald af overfladen i beholderen og meddele dette elektronisk til driftsherren. Beholdere der samtidig er beliggende i et risikoområde skal desuden have etableret en beholderbarriere, evt. i form af jordvold, der mindst kan tilbageholde den del af beholderens indhold, der er beliggende over terræn. Jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen defineres et risikoområde som et område, hvor terrænet skråner med en gennemsnitlig hældning på mere end 6 grader fra beholderen mod vandløbet. Da gyllebeholderne på Darumvej 74 A er beliggende mere end 100 m fra det åbne vandløb Tømmerby-Terpager bæk og da terrænet ikke hælder mere end 6 grader er der i husdyrgødningsbekendtgørelsen ikke fastsat særlige krav til sikring af gyllebeholdere. Ansøger har oplyst, at ved eventuelt gylleudslip vil gyllen samles i en lavning på marken nordvest for ejendommen. Gyllen vil herefter kunne opsamles i lavningen med slamsuger eller lignende og vil således ikke løbe til Tømmerby-Terpager bæk. Brønden som har forbindelse med det rørlagte vandløb (Tømmerby-Terpager bæk), der er placeret ca. 40 m nordvest for gyllebeholderne er sikret således (hævet), at der ikke kan ske overløb af gylle til den. 3 Bekendtgørelse nr. 764 af om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. 23

24 Ved gylleudslip fra gylletank forsøges udslippet standset med jordvold. Ved fare for at gylle løber til grøft/dræn fyldes plastik/jord i brønde/grøft, så gyllen ikke løber til vandløb. På baggrund af beholdernes beliggenhed og terrænforhold vurderer Esbjerg Kommune, at husdyrgødningsbekendtgørelsens generelle krav til håndtering af husdyrgødning er tilstrækkelige til at imødegå forurening i forbindelse med et eventuelt gylleudslip og at der i det konkrete tilfælde ikke er behov for at skærpe husdyrbekendtgørelsens regler for sikring af gyllebeholdere. Dog stilles der i miljøgodkendelsen vilkår om, at pumpning af gylle skal foregå under opsyn samt vilkår til påfyldning af gyllevogn. Ved fare for forurening med olie, husdyrgødning, ensilagesaft m.v. kontaktes kommunen eller/og der ringes 112. Ved brand kontaktes brandvæsenet og informeres om placering af flugtveje ved ankomst til ejendommen. Opbevaring af olie er beskrevet i afsnittet om råvarer og hjælpestoffer. Der stilles vilkår til håndtering og opbevaring af olier, samt til tankning på tæt bund. Esbjerg Kommune finder, at der på et husdyrbrug af denne størrelse, bør forefindes en beredskabsplan, som sikrer, at der i forbindelse med uheld kan ske hurtig og målrettet indsats til begrænsning af forurening af det eksterne miljø. Der stilles derfor vilkår om, at virksomheden skal udarbejde en beredskabsplan, samt at der herefter til enhver tid skal forefindes en opdateret beredskabsplan på ejendommene, som skal forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. På baggrund af ovennævnte beskrivelse og de stillede vilkår vurderes det, at husdyrbruget har taget de nødvendige foranstaltninger til at imødekomme uheld og unormale driftsforstyrrelser. Landskab og kulturmiljø I bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse, mv. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009) fremgår det, at det påhviler kommunen at varetage de landskabelige værdier, herunder at stille krav om placering og udformning af ny bebyggelse. Der ønskes opført to større bygninger på samlet m² med en højde på ca. 12 meter. Byggeriet placeres i tilknytning til det eksisterende og opføres i tilsvarende materialer. I forbindelse med byggeriet nedrives 2 gamle gyllebeholdere, 1 møddingsplads og dele af 2 bygninger for at skabe plads til udvidelsen. Det ansøgte byggeri ligger 1000 meter sydvest for Bramming og 1800 meter nordøst for Lille Darum. Bebyggelsen i området er småejendomme i mindre klynger. Dog er der 250 meter fra ejendommen mod øst et landbrug med ca. samme størrelse som det ansøgte. Vejforløbet i området er generelt øst-vest. Langs det ansøgte byggeri er der en krølle der går nord-syd, hvilket bevirker at det ansøgte byggeri ligger i en lomme med vejforløb tæt på ejendommen mod øst-vest og syd. Der er ingen bevaringsværdige eller fredede bygninger i umiddelbar nærhed. 24

25 Det ansøgte byggeri ligger på den vestligste del af Holsted Bakkeø, i et morænelandskab fra sidste istid i kote 8. Mod syd og vest falder landskabet ned til kote 2, mens det mod nordøst rejser sig op til kote 13. Stigning/fald i terræn varierer mellem 1,3 % til 0,75 %. Man vil fra vest og syd kunne se det ansøgte byggeri over en større afstand, idet det ansøgte byggeri ligger 6 meter højere i terræn. Omkring ejendommen er beplantningen forholdsvis tæt, mens det specielt mod vest er meget sparsomt med beplantning. Orienteringen af beplantningen er både nord-syd, men også øst-vest. Dog er beplantningen ikke så høj, idet der er et forholdsvist stort vindslid på denne udsatte lokalitet. Det er desuden karakteristisk, at der er en stor grad af beplantning rundt om de enkelte ejendomme. Nærmeste fredede område er på søterritoriet (vadehavet). Der er ca. 420 meter til nærmeste Natura2000 område. Mens nærmeste 3 område ligger 300 meter væk (mose). Beplantningen vil i høj grad skjule det ansøgte byggeri. Der er ingen arealbindinger med betydning for sagen. Den landskabelige påvirkning ved en udvidelse af ejendommens bygningsmasse er begrænset, idet ejendommen i høj grad er omkranset af levende hegn samt det faktum at topografi og placering af udvidelserne er hensigtsmæssig. Det vurderes derfor, at det ikke er nødvendigt, at fastsætte særlige vilkår til byggeriet for at tilgodese landskabelige hensyn. Projektets påvirkninger af omgivelserne naturmæssige forhold. I bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse, mv. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009) er der fastlagt beskyttelsesniveauer for ammoniak, fosfor og nitrat i forhold til overfladevand, såvel som i forhold til grundvand, samt for lugt (vurderet ovenfor). Disse beskyttelsesniveauer skal anvendes ved vurdering af om der er væsentlige virkninger på miljøet ved godkendelser efter 10, 11, 12 og 16 i lov om miljøgodkendelse, mv. af husdyrbrug. Af bekendtgørelsen fremgår, at kommunen for hver ansøgning skal foretage en konkret vurdering, samt at der på den baggrund i særlige tilfælde kan stilles vilkår, der rækker udover det i bekendtgørelsen fastsatte beskyttelsesniveau. Det vil være tilfældet, hvis der er naturområder, som kommunen vurderer ikke beskyttes tilstrækkeligt af det fastlagte beskyttelsesniveau. Ligeledes påhviler det kommunen at vurdere konkret, om en ansøgt aktivitet vil være i overensstemmelse med Habitatdirektivforpligtelserne. Ifølge bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter 4, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Desuden skal der ske en vurdering af om 4 Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ( 7 og 11). 25

26 det ansøgte projekt kan beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i Habitatdirektivets bilag IV eller ødelægge de plantearter der er optaget i Habitatdirektivets bilag IV. Ammoniakpåvirkning af naturområder Som en følge af beskyttelsesniveauet for ammoniak gælder et generelt reduktionskrav for godkendelsespligtige husdyrbrug. Det indebærer, at der i forbindelse med alle miljøgodkendelser er fastsat et generelt standardkrav til reduktion af ammoniakemissionen fra stald og lager på 30 %. Kravet gælder for den del af et husdyrbrug, der udvides, samt for stalde der renoveres. Ved nyetableringer gælder kravet hele det nyetablerede anlæg. Da der er søgt om udvidelse/ændring i 2012 gælder kravet om 30 % reduktion. Det ansøgte projekt opfylder kravet om 30 % ammoniakreduktion. På ejendommen Darumvej 74 A anvendes der i de nye stalde (bygning 14 og 15) præfabrikeret drænede gulve eller andet gulvsystem med maks. 4 % ammoniakfordampning. Samlet stiger ammoniakfordampningen fra 2193 kg N/år til 2287 kg N/år. De anførte tilpasninger af anlægget medfører, at ammoniakfordampningen fra stald og lagre reduceres med 18 kg N mere, end hvad der er krævet for at opfylde ammoniakreduktionskravet på 30 %. Ammoniakpåvirkning af 3-naturområder indenfor meter fra anlæg For husdyrbrug over 15 DE gælder, at disse ikke må etableres, udvides eller ændres, såfremt de ligger mindre end 10 m fra de naturområder, der er nævnt i husdyrgodkendelseslovens 7 (kategori 1 og 2 natur). Nærmeste 7-område er en næringsrig sø (kategori 1 natur) beliggende ca m sydvest for anlægget i Natura 2000 område nr. 89 Vadehavet med Ribe A, Tved Å og Varde Å vest for Varde. Der ligger 4 ferske enge, 2 moser, 6 mindre søer og 2 skovområder, der er potentielt ammoniakfølsomme, inden for m fra ejendommens anlæg. Ansøger har udført ammoniakdepositionsberegninger til flere af de omkringliggende naturområder. Ud fra den beregnede deposition på arealer op til m væk er det vurderet, at depositionen på naturområder længere væk end m vil være meget lille og derfor som hovedregel ikke vil kunne medføre væsentlig påvirkning. Kun undtagelsesvist og ved meget store husdyrbrug vil det være nødvendigt at stille vilkår for beskyttelse af arealer beliggende længere væk end m fra anlægget, hvilket ikke vurderes at være nødvendigt i nærværende sag. Baggrundsbelastningen med luftbårent kvælstof er på gennemsnitligt 16,7 kg N/ha/år i Esbjerg Kommune. Der kan dog være væsentlige lokale variationer. Alle naturområder inden for m fra anlægget er blevet nummereret med et tal svarende til punkterne angivet på oversigtskortet (kort 3). 26

27 Kort 3: Anlægget med omkringliggende naturområder. I tabel 9 ses en oversigt over naturpunkterne med angivelse af mer- og totaldeposition, afstand til anlæg samt naturkategori. Naturkategori defineres som i bilag 3 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug, der også fastsætter beskyttelsesniveauet for henholdsvis kategori 1, 2 og 3 natur. 27

28 1. Fersk eng ( ) Merbelastning (kg N/ha/år) Totalbelastning (kg N/ha/år) Sø ( ) Mose ( ) 0,0 0, Fersk eng ( ) 0,0 0, Sø ( ) Fersk eng ( ) 7. Fersk eng ( ) ,0 0, Sø ( ) Sø ( ) Mose ( ) 0,0 0, Sø ( ) 0,0 0, Sø ( ) 0,0 0, Potentiel ammoniakfølsom skov Potentiel ammoniakfølsom skov Tabel 9. Naturpunkter med beregnet ammoniakbelastning. Afstand fra emmisionsmidtpunkt (m) Afstand fra anlæg (m) Naturpunkt (nr., naturtype og database-ident) Naturkategori Fersk eng (1) Den ferske eng (db. ident ) er en B værdi- og målsat natureng, i mosaik med kultureng og overgangsfattigkær. Engen afgræsses. Engen er besigtiget i 2000, hvor der bl.a. er registreret grøn star, stjerne-star, hare-star, næb-star, alm. star, mose-bunke, kær snerre, glanskapslet siv, tudse-siv, lyse-siv, trævlekrone, tormentil, sump-kællingetand, kær-svovlrod, eng-viol, alm. hvene, kryb-hvene, knæbøjet rævehale og hundegræs samt butsnudet frø. Det vurderes på baggrund af engtypen, at tålegrænsen ligger i den midterste del af tålegrænseintervallet for ferske enge (15 25 kg N/ha/år). Der er ikke beregnet ammoniakdeposition til engen, men det vurderes, at der ikke kommer nogen merdepositionen på engen, da der ikke kommer nogen merdeposition på mose nr. 3, der ligger nærmere anlægget. Idet der ikke kommer nogen merdeposition, vurderes det, at engen ikke vil blive væsentlig påvirket. Mose (3) Mosen (db. ident ) er en B værdi- og målsat rørsump/-skov med mindre partier med lysesivkær, overgangsfattigkær og pilesump/-krat. Mosen er besigtiget i 2000, hvor der bl.a. er registreret stjerne-star, alm. star, hare-star, hirse-star, næb-star, kragefod, hedelyng, smalbladet kæruld, kær-snerre, knop-siv, lyse-siv, trævlekrone, sump-forglemmigej, kær-svovlrod, tormentil, eng-viol, mark-frytle, tagrør, stor nælde og pil sp. Det vurderes på baggrund af mosens type, at tålegrænsen ligger i den midterste del af tålegrænseintervallet for sure moser (10 20 kg N/ha/år). 28

29 Der kommer ingen mer- eller totaldeposition på engen, og ændringen i driften vil derfor ikke medføre nogen påvirkning på naturområdet. Beskyttelsesniveauet for kategori 3 natur er dermed overholdt. Fersk eng (4) Den ferske eng (db. ident ) er en C værdi- og målsat kulturpræget eng, der ikke er besigtiget. Engen er beliggende i udkanten af et industriområde. Det vurderes på baggrund af luftfoto og engens type at tålegrænsen ligger i den høje ende af tålegrænseintervallet for ferske enge (15 25 kg N/ha/år). Beregningerne viser at der ikke kommer nogen merdeposition på engen, og ændringen i driften vil derfor ikke medføre nogen påvirkning på naturområderne. Ferske enge (6 og 7) De ferske enge (db. ident og ) er C værdi- og B målsatte kulturenge, der ikke er besigtiget. Det vurderes på baggrund af luftfoto og engens type at tålegrænsen ligger i den høje ende af tålegrænseintervallet for ferske enge (15 25 kg N/ha/år). Beregningerne viser at der ikke kommer nogen merdeposition på de to enge, og ændringen i driften vil derfor ikke medføre nogen påvirkning på naturområderne. Mose (10) Mosen (db. ident ) er en C værdi- og B målsat pilesump/krat. Mosen er ikke besigtiget jf. Naturdata. Det vurderes på baggrund af luftfoto og mosens type at tålegrænsen ligger i den høje ende af tålegrænseintervallet for moser (15 25 kg N/ha/år). Beregningerne viser at der ikke kommer nogen merdeposition på mosen, og ændringen i driften vil derfor ikke medføre nogen påvirkning på naturområdet. Beskyttelsesniveauet for kategori 3 natur er dermed overholdt. Sø (2, 5, 8, 9, 11 og 12) De 6 søer (db. ident , , , , og ) omkring anlægget er ikke er mål- eller værdisatte. Ammoniakdepositionsberegningerne til søerne viser, at der ikke kommer nogen merdeposition. Søer i det åbne land vurderes normalt ikke at være særskilt kvælstoffølsomme, derimod er de ofte følsomme overfor tilførsel af fosfor. I den konkrete sag vurderes dette, at være tilfældet for de 6 søer. Søer er ofte levested for forskellige paddearter. Flere af de paddearter, der forekommer i Esbjerg Kommune, er endvidere beskyttet efter habitatdirektivets bilag IV. Der er ikke kendskab til lokale forekomster af bilag IV arter knyttet til søerne omkring anlægget. Da søerne omkring anlægget som nævnt ikke vurderes at være kvælstoffølsomme, er det Esbjerg Kommunes vurdering, at den ansøgte driftsændring ikke vil give anledning til væsentlig påvirkning af søernes biologiske tilstand, eller deres egnethed som yngle- eller rastested for bilag IV arter. Potentiel ammoniakfølsom skov (13 og 14) Omkring anlægget findes to områder udpeget som potentiel ammoniakfølsom skov. Skov nr. 13 er et nytilplantet skovområde, og skov nr. 14 er en ca. 40 m bred skovbræmme mellem den sydvestlige del af Bramming og Varde Hovedvej. Skoven 29

30 er plantet i starten af Det vurderes at de to skove ikke er ammoniakfølsomme, og dermed ikke kategori 3 natur. Samlet vurdering, herunder kumulative effekter fra andre ejendomme I forbindelse med vurderingen af påvirkningen af naturområder, skal der tages hensyn til ammoniakdeposition fra andre ejendomme. For kategori 1-natur er antallet af ejendomme beregnet ved hjælp af kumulationsmodellen betydende for, hvor stor en totaldeposition, der kan tillades på de enkelte naturområder. For øvrig natur på udpegningsgrundlaget beliggende i Natura 2000-områder skal der dog, jævnfør habitatdirektivet, ligeledes tages hensyn til kumulativ effekt i forbindelse med projektet. Endelig skal der ved vurdering af behov for at stille skærpede vilkår i forbindelse med kategori 3-natur, tages hensyn til bidrag fra andre kilder. Da der ikke kommer nogen merdeposition i forbindelse med ændringen af driften, er det Esbjerg Kommunes vurdering, at der ikke skal beregnes på den kumulative effekt fra andre ejendomme. På grundlag af ovenstående gennemgang af påvirkning for de enkelte naturpunkter samt vurderingen vedrørende kumulative effekter fra omgivende husdyrbrug, vurderes det, at der ved det ansøgte ikke vil ske væsentlig påvirkning af naturområder omkring anlægget. Ammoniakpåvirkning af Natura 2000-områder fra anlæg Påvirkningen af naturområder med ammoniak mere end m fra anlægget vurderes som tidligere nævnt at være så lille, at den ikke kan forventes at have væsentlig betydning. Det nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 320 m vest for anlægget. Se kort 4. Det drejer sig om Natura 2000 område nr. 89 Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde. Området nærmest anlægget omfatter fuglebeskyttelsesområde nr. 51 Ribeholme og enge med Kongeåens udløb og Ramsarområde nr. 27 Vadehavet, mens habitatområde nr. 78 Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde er beliggende ca. 1,3 km vest for anlægget. 30

31 Kort 4: Natura 2000 område og habitatnatur Ammoniakdepositionsberegning til nærmeste punkt på Natura 2000 området, viser at der ikke kommer nogen merdeposition, og den totale deposition er på 0,5 kg N/ha/år. Nærmeste kategori 1 natur er de to søer Lille Darum 1 og Lille Darum 2, der er beliggende hhv m og m sydvest for anlægget. Søerne er udpeget som habitatnaturtypen næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks (3150). For søer af denne naturtype, der er naturligt kvælstofbegrænsede, kan tålegrænsen være på 5 10 kg N/ha/år. Begge søer er besigtiget i Darum 1 er et mindre vandhul der bruges som drikkevandshul for kreaturer. Ved besigtigelsen er der bl.a. registreret liden andemad, stor andemad, tyk andemad, kruset vandaks, alm. vandpest og fladfrugtet vandstjerne. Lille Darum 2 er en gammel afsnøret meanderbue fra Sneum å, hvor der bl.a. er registreret svømmende vandaks, butbladet vandaks, gul åkande og brudelys (submers). Der er udført ammoniakdepositionsberegninger til de to søer, der viser at den totale deposition er på 0,1 kg N/ha/år, og at der ikke kommer nogen merdeposition i forbindelsen med driftsændringen. 31

32 Begge søer er påvirket af næringsstoffer. Selvom belastningen er lille, påhviler det altid den godkendende myndighed at sikre at de særlige beskyttelsesinteresser der er forbundet med internationale naturbeskyttelsesområder. Med afsæt i Waddenzee-dommen (EF-domstolens dom af 7. september 2004 i sag C-127/02) fastlægges det, at der skal foretages en konsekvensvurdering hvis: - der foreligger sandsynlighed eller risiko for, at projektet vil påvirke habitatområder væsentligt (præmis 43) - en konsekvensvurdering skal gennemføres, hvis det ikke på baggrund af objektive kriterier kan udelukkes, at projektet i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke habitatområdet væsentligt (præmis 45) - et projekt anses for at kunne påvirke et habitatområde væsentligt, når projektet risikerer at skade områdets bevaringsmålsætning (præmis 49) Det fremgår endvidere af Waddenzee-dommens præmis 61, at en konsekvensvurdering i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 indebærer, at alle de aspekter af et projekt, som i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke bevaringsmålsætningen, skal identificeres før projektets godkendelse under hensyn til bedste videnskabelige viden på området, og der kan kun meddeles godkendelse af et projekt, hvis miljømyndigheden ud fra konklusionen på konsekvensvurderingen har opnået vished for, at projektet ikke har skadelige virkninger på habitatområdets integritet. En sådan vished er opnået, når det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke er sådanne virkninger. Områdernes bevaringsmålsætning fremgår af vand- og Natura 2000-planerne. Af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 fremgår følgende: I de forslag til Natura 2000-planer, der er sendt i høring i september 2010, fremgår det, at reduktion af kvælstofdeposition på Natura 2000-områdernes habitatnaturtyper forventes at ske gennem en kommende ændring af husdyrgodkendelsesloven. Med overholdelse af beskyttelsesniveauerne fastlagt i nærværende bekendtgørelse gennemføres den nævnte reduktion af kvælstofdepositionen på de sårbare naturområder i Natura 2000-områderne. I forhold til de forslag til vandplaner efter miljømålsloven, der er blevet sendt i høring samtidig med forslag til Natura 2000-planer, indgår miljøgodkendelse af husdyrbrug som bidrag til opfyldelsen af planernes miljømål ved overholdelse af de i denne bekendtgørelses fastlagte beskyttelsesniveauer. Vand- og Natura 2000-planerne giver derfor ikke i sig selv anledning til en skærpelse af beskyttelsesniveauerne nedenfor. Jf. det fastlagte beskyttelses niveau i husdyrlovens 7 stk. 1 nr. 1 er den maksimalt tilladte totaldeposition på naturområderne afhængig af antallet af husdyrbrug i nærheden (kumulationsmodellen). Idet den totale ammoniakdeposition fra anlægget er på 0,1 kg N/ha/år, er beskyttelsesniveauet overholdt uanset om der er andre husdyrbrug i nærheden. I den konkrete sag vurderer Esbjerg Kommune derfor, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området eller de arter og naturtyper, områderne er udpeget for at beskytte. Dette begrundes ud fra ovenstående afsnit vedrørende vurdering af naturområder inden for m fra anlæg, herunder den kumulative effekt fra andre ejendomme, samt ud fra ammoniakdepositionsberegningerne, der 32

33 viser, at totaldeposition på kategori 1 søerne, er så lille, at der vil ske nogen væsentlig påvirkning på Natura 2000 området fra det ansøgte projekt. Kommunen bemærker endvidere, at beskyttelsesniveauerne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen er overholdt, jf. bilag 3 i bekendtgørelsen. Kommunen finder derfor ikke, at der er grundlag for at stille skærpede vilkår eller meddele afslag for hvad angår ammoniakpåvirkning af Natura 2000-områder fra anlæg. Andre forhold Ingen af bedriftens bygninger ligger i fredet område, og de grænser ikke op til fredede sten- og jorddiger eller fredede fortidsminder. Esbjerg Kommune vurderer derfor, at ændringen af driften ikke er i konflikt med fortidsminder, sten- og jorddiger, fredninger og beskyttelseslinjer. Nitrat til overfladevand marine områder, vandløb og søer I ansøgningen indgår ingen udbringningsarealer, da disse er vurderet og godkendt i miljøgodkendelsen af Gl. Darumvej 23. Fosfor til overfladevand marine områder, vandløb og søer I ansøgningen indgår ingen udbringningsarealer, da disse er vurderet og godkendt i miljøgodkendelsen af Gl. Darumvej 23. Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV arter) Af habitatdirektivets bilag IV fremgår en række særlige dyre- og plantearter, der kræver streng beskyttelse. Esbjerg Kommune har konkret vurderet det ansøgte projekt i forhold til hvorvidt dyrearternes yngle- og rasteområder kan beskadiges i arternes naturlige udbredelsesområde, og af hvorvidt plantearterne kan blive ødelagt, som følge af det ansøgte. Til vurderingen af arternes udbredelse og levesteder er anvendt Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV (faglig rapport nr. 635 fra Danmarks Miljøundersøgelser) og kommunens øvrige kendskab til arternes forekomst. De danske arter på habitatdirektivets bilag IV kan endvidere ses i denne godkendelses bilag 1. Ud fra det generelle kendskab til arternes forekomst i Esbjerg Kommune vurderes det, at der kan være vandflagermus, sydflagermus, markfirben, spidssnudet frø og strandtudse indenfor lokalområdet. Derudover er der specifikt kendskab i kommunen til forekomster af grøn mosaik guldsmed (ca. 10,4 km syd for anlægger), strandtudse (ca. 1,8 km nordvest for anlægget), løgfrø (ca. 4,3 km øst for anlægget), birkemus (ca. 17,2 km nordvest for anlægget) og odder (ca. 1,4 km vest for anlægget). Vedrørende arterne grøn mosaik guldsmed, birkemus, løgfrø og strandtudse vurderer Esbjerg Kommune, ud fra afstanden til de kendte forekomster og jf. gennemgangen vedrørende påvirkning af naturområder fra anlægget, at der ikke vil ske væsentlig påvirkning af arternes yngle- og rastesteder ved det ansøgte. Flagermus benytter ofte hulheder i træer eller huse som opholdssted om dagen og under vinterdvalen. Føden består af insekter som fanges i luften nær vådområder, marker, skove og levende hegn. De enkelte arter af flagermus har forskellige præferencer mht. fødesøgningsområde. Der er ingen registreringer af flagermus nær ejendommen, men det kan ikke udelukkes at én eller flere arter kan raste eller 33

34 yngle i området. Det ansøgte vurderes ikke at have en negativ indflydelse på flagermus, da hverken opholdssteder eller fødegrundlag påvirkes. Især solbeskinnede skråninger med veldrænet jord og lav vegetation kan være potentielle yngle- eller rasteområder for markfirben. Markdriften vurderes ikke at have en negativ effekt på en eventuel bestand af markfirben, da der ikke er potentielle yngle- eller rastesteder ikke påvirkes ved driftsændringerne. Spidssnudet frø yngler i mange slags vådområder lige fra ganske små vandhuller til bredden af store søer, og fra helt overskyggede ellesumpe til fuldstændig lysåbne vandhuller. Den største ynglesucces opnår arten i vandhuller uden fisk (fjender). Dette kan ofte være vandhuller, der tørrer ud i perioder. Spidssnudet frø er i høj grad afhængig af, at der nær ynglestederne findes gode levesteder på land. De bedste forhold er enge og moser, hvor unge individer kan finde deres føde. Rasteområderne findes især i fugtige områder. I sumpede områder tæt på ynglestederne, herunder bredzonen, overlapper yngle- og rasteområder. Driftsændringen vurderes ikke at have en negativ effekt på en eventuel bestand af spidssnudet frø, da potentielle yngle- eller rastesteder ikke påvirkes ved driftsændringerne. Odder søger føde og yngler på vandløbs- og sønære arealer, og kan således også træffes på landbrugsarealer. Opsplitning af bestande og levesteder, forstyrrelser fra friluftsliv og anlægsarbejder samt ødelæggelse og forringelse af yngle- og rasteområder samt kan true odderen. Det vurderes konkret, at det ansøgt ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning, da hverken opholdssteder eller fødegrundlag påvirkes. Samlet konkluderes det på baggrund af ovenstående vurderinger, at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for de forekommende bilag IVdyrearter. Der kendes ikke til forekomster af bilag IV-plantearter som kan påvirkes eller ødelægges af projektet. Nitrat til grundvand - nitratfølsomme vandindvindingsområder I ansøgningen indgår ingen udbringningsarealer, da disse er vurderet og godkendt i miljøgodkendelsen af Gl. Darumvej 23. Bedst tilgængelige teknologi (BAT) Med begrebet bedst tilgængelig teknologi menes den teknik, som mest effektivt giver et højt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed og som samtidig er afvejet i forhold til fordele og økonomiske udgifter. En ansøgning om miljøgodkendelse skal indeholde en redegørelse for husdyrbrugets valg eller fravalg af BAT beskrevet i Miljøstyrelsens vejledninger, Miljøstyrelsens BAT-blade og teknologibeskrivelser, Landscentret BAT-byggeblade samt BREFdokumentet for intensiv svine- og fjerkræavl. BREF-dokumentet er ikke gældende for kvægbrug, men selve principperne i BREF-dokumentet, vurderes dog også at kunne anvendes for kvægbrug. Miljøstyrelsen har for forskellige typer af husdyrbrug udgivet en række vejledende emissionsgrænseværdier ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi (BAT). Grænseværdierne angiver hvilket niveau for emission der er opnåelig ved anvendelse af bedst tilgængelig teknologi. Grundlaget for reduktionen i nærings- 34

35 stofforureningen er i lovgivningen baseret på, at der kan anvendes differentierede virkemidler. Det er således op til det enkelte husdyrbrug at beslutte, hvilke virkemidler der tages i anvendelse for at nå de vejledende emissionsgrænseværdier. Emissionsgrænseværdi for ammoniak (stald og lager) Miljøstyrelsen har fastlagt den vejledende emissionsgrænseværdi 5 for ammoniak ud fra det princip, at enkeltteknologier med reduktionsomkostninger, der overstiger 100 kr. pr. kg reduceret N, ikke bør indgå i vurderingen. Beregningerne af BAT er foretaget ud fra følgende forudsætninger: Udvidelsen sker i nye stalde (byg ) Der foretages ingen udvidelse i eksisterende stald (byg. 2) og der sker ingen gennemgribende renovering. Ifølge miljøstyrelsens vejledning kan emissionsgrænseværdien for den samlede, årlige ammoniakemission fra anlægget, som er opnåelig ved anvendelse af BAT, beregnes til kg NH 3 -N. Beregninger af emissionsniveauet fremgår af nedenstående tabel 10. Antal dyr og staldsystem Emissionsgrænseværdi Uden korrektion (Kg NH 3-N/dyr) Korrigeret emissionsgrænseværdi Kg NH 3-N/dyr Total Kg NH 3-N for dyregruppen 90 kvier, tung (4-24 mdr.) Eksisterende stald (bygn. 2), sengestald m. spaltegulv (kanal mv.) 518 kvier, tung (4-24 mdr.) Ny stald, præfabrikeret drænet gulv BAT-niveauet for projektet Tabel 10: Beregning af emissionsniveau 5,36* ((4+24) x 0,0729)+1,93=3,97 5,36 kg NH 3-N x 3,97/4,34 = 4,90 kg NH 3-N 3,99 ** ((4+24) x 0,0729)+1,93=3,97 3,99 kg NH 3-N x 3,97/4,34 = 3,65 kg NH 3-N * Emissionsgrænseværdi er fra Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT). I ansøgningen på Darumvej 74 A er der en samlet årlig ammoniakemission på kg NH 3 -N. Da dette niveau for ammoniakemission er lig eller mindre end den vejledende emissionsgrænseværdi vurderer Esbjerg Kommune, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at begrænse ammoniakemissionen fra stald og lager ved anvendelse af bedst tilgængelig teknik. De virkemidler der kan anvendes til at reducere ammoniakemissionen er primært knyttet til valg af staldsystem/-teknologi, fodringstiltag, samt opbevaring af husdyrgødning. 5 Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), Husdyrbrug med konventionel produktion af malkekvæg (gyllebaserede staldsystemer), Miljøstyrelsen maj

36 De virkemidler der er anvendt på Darumvej 74 A fremgår af følgende redegørelse vedrørende staldindretning, fodringstiltag og opbevaring af husdyrgødning. Staldsystem/-teknologi I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og staldsystem/- indretning: De nye stalde etableres med præfabrikerede drænede gulve. Der stilles vilkår om at staldsystemet i de nye stalde skal etableres som præfabrikerede drænede gulve eller et andet staldsystem med maks. 4 % ammoniakfordampning. Fodringstiltag I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og foder: Al ensilage opbevares i ensilageplansiloer med afløb til gylletanke, hvilket minimerer risikoen udvaskning af ensilagesaft. Der udarbejdes foderplaner i samarbejde med konsulent og med anvendelse af nyeste viden indenfor kvægfodring. Herved optimeres fodringen, så unødvendigt forbrug af råvarer undgås. Der tages analyser af alt grovfoder og foderplanen afpasses grovfoderets sammensætning og kvalitet. Foderproduktion og indkøb af foder sker på grundlag af foderplanlægning. Ansøgers redegørelse er i overensstemmelse med BREF dokumentet der angiver, at det er BAT at sikre effektiv fodring gennem sammensætning af næringsstofindholdet i foderet, og løbende kontrol, således at det stemmer overens med dyrenes behov. Se endvidere afsnittet om emissionsgrænseværdi for fosfor. Opbevaring af husdyrgødning I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og opbevaring af husdyrgødning: Flydende husdyrgødning opbevares i tætte gylletanke og udbringes på markerne ud fra afgrødens behov på den enkelte mark. Herved optimeres optagelsen af næringsstoffer og udvaskningen af nitrat samt udledningen af fosfor minimeres. Der etableres flydelag på gylletankene for at minimere ammoniak emission, flydelaget kontrolleres månedligt og der føres logbog over kontrollen, så der er fokus på at flydelaget lever op til kravene. Årligt efterses tæthed af overjordisk del og kabler på gyllebeholdere for intakt beskyttelse og eventuelle brud. Ved skader kontaktes leverandøren. Tanken tømmes ca. en gang årligt for indvendig inspektion. Inspektionen foretages stående uden for tanken. Gyllen omrøres kun forud for udkørsel af gylle. 36

37 Der er konstant flydelag på gyllen, og efter omrøring/udkørsel kontrolleres det, at der er etableret flydelag senest efter 14 dage, forudsat der er gylle i tanken. Tanken er tilmeldt de lovpligtige eftersyn, hvilket betyder, at tanken hvert 10. år bliver kontrolleret af autoriseret kontrollant for, om tanken opfylder krav til holdbarhed, tæthed og styrke. Pumpe som anvendes til overpumpning af gylle fra stald er forsynet med afbryder, som automatisk slukker efter forud indstillet tid. Ansøgers redegørelse er i overensstemmelse med BREF dokumentet der angiver, at for så vidt angår BAT ved opbevaring af flydende husdyrgødning omfatter dette en stabil beholder der kan modstå påvirkning og som er tæt og beskyttede mod tæring; at gylle kun omrøres lige før tømning i forbindelse med udbringning; samt at tanken overdækkes med fast låg eller flydelag. Esbjerg Kommune vurderer, at husdyrbruget med hensyn til opbevaring af husdyrgødning har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknologi. Overdækning af beholderne med fast låg vurderes ikke at være proportionel med miljøeffekten som oftest danner kvæggylle et stabilt og tæt flydelag, og i overensstemmelse med de gældende regler sker der en månedlig kontrol af flydelaget ved føring af logbog. Husdyrgødningsbekendtgørelsen indeholder desuden nye krav om bl.a. indretning og funktion af pumpeudstyr i forbindelse med pumpning af gylle til og fra gyllebeholdere, og derfor vurderer Esbjerg Kommune, at det ikke er nødvendigt at stille yderligere vilkår hertil. Emissionsgrænseværdi for fosfor Ved fodring af kvæg vil mange fodermidler i praksis have et fosforindhold, som overstiger dyrenes fysiologiske behov uden brug af mineralsk fosfor. Fodermidlernes naturligt høje indhold af fosfor vil derfor i mange tilfælde begrænse muligheden for at optimere fosfortildelingen i praksis. Samtidig medfører manglende viden om fordøjeligheden af foderets fosforindhold, at der fortsat skal være en sikkerhedsmargen i fodringsnormerne og fodringsplanlægningen, som tager hensyn hertil. Da der på nuværende tidspunkt ikke findes tilgængelige teknikker eller teknologier til at reducere fosforudledning via fodring vurderer Esbjerg Kommune, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at begrænse fosforudledningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknik. Øvrige parametre ved vurdering af bedst tilgængelig teknologi Vurderingen af BAT i forbindelse med ændring på Darumvej 74 A foretages også i forhold til følgende parametre: Management Forbrug af vand og energi Udbringning af husdyrgødning Management I henhold til BREF dokumentet er det BAT, at træne og uddanne medarbejdere; registrere vand- og energiforbrug, foderforbrug, affaldsdannelse, samt anvendelsen 37

38 af husdyrgødning og handelsgødning; udarbejde gødningsplaner; samt have en nødfremgangsmåde ved uheld. I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og management: I bedriftens regnskab registreres forbrug af vand og energi. Rengøring i og omkring siloer og bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for lugt og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. I forbindelse med indretningen af produktionsanlægget er der fokus på, at indretningen tager hensyn til en rationel drift, af hensyn til ressource forbruget i driften og af hensyn til de daglige arbejdsgange. Sigtet med anlægget er, at der ud fra et proportionalitetssynspunkt er fokus på hvilke staldsystemer, der er bedst anvendelig i relation til miljø, arbejdsforbrug og dyrevelfærd for at fremtidssikre virksomheden. Der stræbes efter at leve op til målene for godt landmandskab. Dette betyder bl.a.: At hjælpestoffer som gødning, medicin og energi bruges under hensyntagen til miljø og sundhed. Esbjerg Kommune vurderer, at husdyrbruget med hensyn til management har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknologi. Der stilles i godkendelsen vilkår om, at der som minimum sker en årlig registrering af vand og energiforbrug for at bibeholde og øge fokus på forbruget og muligheder for at reducere dette. Som tidligere nævnt under ovenstående afsnit om driftsforstyrrelser og uheld, stilles vilkår om, at der skal udarbejdes en beredskabsplan for husdyrbruget. Forbrug af vand og energi I henhold til BREF-dokumentet er det BAT at registrere vand og energiforbruget, at forebygge spild fra drikkevandsinstallationer og reparer evt. lækager, at anvende naturlig ventilation i videst muligt omfang, at optimere evt. ventilationssystem og at installere energibesparende belysning. I ansøgningen er der redegjort for følgende vedrørende BAT og vand og energiforbrug: Evt. lækager i vandforsyningen identificeres og repareres hurtigst muligt. Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Der anvendes drikkekar, som er udformet og placeret, så unødig vandspild undgås. I forbindelse med rengøring iblødsættes staldene, for at mindske forbruget af vaskevand. Vandforbruget registreres årligt Elforbruget registreres halvårligt. Logistikken i forbindelse med afhentning af foder til blandeanlæg, er indrettet så afstanden giver færrest muligt driftstimer, hvilket minimerer energiforbruget. Staldene er med naturlig ventilation og der er derfor ikke energiforbrug til dette. Der anvendes ikke energi til opvarmning af stalde. Esbjerg Kommune vurderer, at husdyrbruget med hensyn til vand- og energiforbrug har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelige teknologi. 38

39 Som nævnt under management stilles der i godkendelsen vilkår om, at der minimum sker en årlig registrering af vand og energiforbrug, for at bibeholde og øge fokus på forbruget og muligheder for at reducere dette. Udbringning af husdyrgødning Udbringningsarealer og udbringningsteknik er vurderet i miljøgodkendelsen for Gl. Darumvej 23 fra december 2009, samt tillæg som er under udarbejdelse. Samlet vurdering af anvendelse af bedst tilgængelige teknologi Samlet set vurderer Esbjerg Kommune, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi for alle de ovennævnte punkter. Det vurderes, at det som følge af BAT redegørelsen ikke er nødvendigt at skærpe det gældende beskyttelsesniveau. I forbindelse med næste revurdering af miljøgodkendelsen vil der ske en vurdering af hvorvidt husdyrbruget fortsat opfylder kravene til anvendelse af bedste tilgængelige teknik og herunder en vurdering af behovet for renovering af staldene. Ophør Ved ophør af driften af husdyrbruget, vil det blive sikret, at de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare foretages, og at stedet bringes tilbage i tilfredsstillende tilstand. Oplagret husdyrgødning, affald, maskiner og andet materiel vil blive bortskaffet. Gyllekanaler, gylletanke og ensilagepladser vil blive rengjort, således at der ikke er fare for forurening med husdyrgødning og ensilagesaft. Esbjerg Kommune vurderer, at disse tiltag er tilstrækkelige til at undgå forureningsfare og til at sikre, at ejendommen ikke vil blive et attraktivt levested for eksempelvis rotter. Endvidere vurderes det, at disse tiltag vil sikre, at ejendommen ikke kommer til at fremstå som et øde og forladt element i landskabet. Der stilles vilkår om, at husdyrbruget ved ophør skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare. Alternative muligheder Alternativet til den ansøgte produktion er at fortsætte den tidligere godkendte produktion. Der har været overvejet en alternativ placering af ny ungdyrstald, men er ikke fundet mulig for opnåelse af rationel drift under hensyntagen til omgivelserne. Bemærkninger i forbindelse med indledende annoncering af det ansøgte projekt I forbindelse med offentliggørelse af det ansøgte projekt på Esbjerg Kommunes hjemmeside fra den 22. oktober 2012 til 5. november Esbjerg Kommune har ikke modtaget kommentarer, indsigelser eller forslag til projektet. 39

40 Høring I forbindelse med den 6 ugers offentlige høring er der ikke kommet bemærkninger til projektet. Samlet vurdering Esbjerg Kommune vurderer, at der kan meddeles tilladelse til det ansøgte da: Der er truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, Husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, samt Udvidelse og drift af husdyrbruget ikke medfører væsentlige virkninger på miljøet. 40

41 Bilag 1 Natura 2000-områder og det samlede udpegningsgrundlag for disse, samt de særligt beskyttede arter: Udpegningsgrundlag - habitatområder Habitatområde 78 Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde Arter: 1095 Havlampret (Petromyzon marinus) 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1103 Stavsild (Alosa fallax) 1106 Laks (Salmo salar) 1113 *Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) 1351 Marsvin (Phocoena phocoena) 1355 Odder (Lutra lutra) 1364 Gråsæl (Halichoerus grypus) 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) Naturtyper: 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1130 Flodmundinger 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 * Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1320 Vadegræssamfund 1) 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler 2130 * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) 2140 * Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 2160 Kystklitter med havtorn 2170 Kystklitter med gråris 2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter 2190 Fugtige klitlavninger 2310 Indlandsklitter med lyng og visse 2330 Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv 7230 Rigkær 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 1) Vadegræs er indført (ca. 1930) til Danmark og er invasiv. Typen kræver derfor ikke beskyttelse Habitatområde 79 Sneum Å og Holsted Å 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) Arter: 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1113 *Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) 1355 Odder (Lutra lutra) Naturtyper: 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter 41

42 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund Udpegningsgrundlag - fuglebeskyttelsesområder: Y=Ynglende i.h.t. DMU s database T=Trækkende i.h.t. DMU s database Kriterier (F1-F7, se SPA 51, Ribe Holme og enge med Kongeåens udløb Rørdrum Y F3 Hvid stork Y F1 Rørhøg Y F3 Hedehøg Y F1 Blå kærhøg Y F1 Plettet rørvagtel Y F1 Engsnarre Y F1 Klyde Y F1 Hjejle T F2, F4 Brushane Y F1 Mosehornugle Y F1 Blåhals Y F1 Kortnæbbet gås T F4 SPA 57 Vadehavet Bramgås T F2, F4 Klyde Y T F1,F2, F4 Hvidbrystet præstekrave Y Tn F1,F2 Hjejle T F2, F4 Almindelig ryle Y T F1,F2, F4 Lille kobbersneppe T F2, F4 Dværgmåge Tn F2, F5 Sandterne Y F1 Splitterne Y F1 Fjordterne Y F1 Havterne Y F1 Dværgterne Y F1 Mørkbuget knortegås T F4 Lysbuget knortegås T F4 Gravand T F4 Pibeand T F4 Krikand T F4 Spidsand T F4 Skeand T F4 Ederfugl T F4 Sortand T F4,F7 Strandhjejle T F4 Strandskade T F4 Stor regnspove T F4 Rødben T F4 Hvidklire T F4 Islandsk ryle T F4 Sandløber T F4 Bilag IV-arter: Fortegnelse over i Danmark nuværende naturligt hjemmehørende arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV (evt. blot som strejfgæster, markeret med "): Dyrearter 42

43 Pattedyr Alle arter af småflagermus (Microchiroptera spp.) Hasselmus (Muscardinus avellanarius) Birkemus (betulina ) Odder (Lutra lutra ) Marsvin (Phocoena phocoena ) Alle andre arter af hvaler (Cetacea spp. ) Krybdyr Læderskildpadde (Dermochelys coriacea) Uægte karette (Caretta caretta)" Bastardskildpadde (Lepidochelys kempii)" Europæisk sumpskildpadde (Emys orbicularis) Markfirben (Lacerta agilis ) Padder Stor vandsalamander (Triturus cristatus ) Klokkefrø (Bombina bombina ) Løgfrø (Pelobates fuscus ) Løvfrø (Hyla arborea) Spidssnudet frø (Rana arvalis) Springfrø (Rana dalmatina) Strandtudse (Bufo calamita) Grønbroget tudse (Bufo viridis) Fisk Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) Insekter Bred vandkalv (Dytiscus latissimus) Lys skivevandkalv (Graphoderus bilineatus) Eremit (Osmoderma eremit) Sortplettet blåfugl (Maculinea arion) Grøn mosaikguldsmed (Aeshna viridis) Stor kærguldsmed (Leucorrhinia pectoralis) Grøn kølleguldsmed (Ophiogomphus cecilia) Bløddyr Tykskallet Malermusling (Unio crassus) Planter Enkelt månerude (Botrychium simplex) Vandranke (Luronium natans) Liden Najade (Najas flexilis) Fruesko (Cypripedium calceolus) Mygblomst (Liparis loeselii) Gul stenbræk (Saxifraga hirculus) Krybende sumpskærm (Helosciadium repens (= Apium repens)) 43

44 Torvegade 74, 6700 Esbjerg Tlf: Fax: miljo@esbjergkommune.dk 44