Energiforbrug og -besparelser

Transkript

1 Notat Energiforbrug og -besparelser Energiforbrug og -besparelser... 2 Besparelsespotentialet... 2 Varmetab gennem klimaskærmen... 3 Energibalance for boliger... 6 Potentielle energibesparelser... 8 Data fra energimærkningsordningen Konstruktioner Gulve U-værdier Ydervægge U-værdier Tage U-værdier Vinduer U-værdier Fem gode råd Ti ting at være opmærksom på Henvisning til yderligere information om emnet Internet Litteratur Afdelingen for Energi og Miljø Kirsten Engelund Thomsen/ Kim B. Wittchen 4. sep. 27 Journal nr Energibesparelsespotentiale TJ Parcelhuse Rækkehuse Stuehuse Etageboliger

2 Energiforbrug og -besparelser Opvarmning af bygninger tegner sig for en meget stor del af energiforbruget i Danmark. Selvom en stor del af dette forbrug dækkes af kraftvarme med relativ lav CO2-emmision er det nødvendigt at reducere opvarmningsbehovet i eksisterende bygninger betydeligt hvis klimamålene skal nås. I 26 er der i tillæg 12 til Bygningsreglement 1995 fremsat krav om energimæssige forbedringer af eksisterende bygninger i forbindelse med større indgreb. Dette er en opfølgning på EU's Energy Performance Building Directive (EPBD). Målet er at isoleringsstandarden skal bringes på niveau med kravene til nybyggeri, dog med det væsentlige forbehold at forbedringen skal være økonomisk rentabel for ejer/lejere. Nedenstående tabel viser udviklingen i krav til de primære bygningsdeles isolering fra det første landsdækkende bygningsreglement udkom i Før den tid har kravene oftest været mindre, men helt frem til 1977 har kravene set med dagens øjne været meget lempelige. Det betyder at stort set alle bygninger opført før 1977 har behov for betydelige forbedringer i isoleringsstandarden. Side 2 af 29 Udvikling i U-værdikrav (W/m 2 K) til primære bygningsdele. Periode Ydervægge, tunge Ydervægge, lette Tage Terrændæk Vinduer fra 26 1,2,2,15,15 1, ,2,2,15,2 1, ,4,3,2,3 2, (ca.) 1,-1,3,6,45,45 2, Værdier gælder tilbygninger og forbedringer af eksisterende bygninger. For nye bygninger anvendes energirammeberegninger, der normalt vil føre til nogenlunde samme krav. 2. Fra 21 har der tillige været specifikke krav til linjetab ved især fundamenter og vinduer. 3. Værdien gælder hele vinduet, inklusiv ramme og karm. 4. Ingen krav til vinduer før Besparelsespotentialet Uddrag fra: Kim B. Wittchen (23). Varmebesparelser i eksisterende boliger. By og Byg, Dokumentation 57. Statens Byggeforskningsinstitut, SBi. Boliger har en lang levetid, og det er derfor naturligt at ældre boliger ikke lever op til dagens krav og muligheder med hensyn til isolering. I nærværende notat vurderes potentialet for energiforbedringer i eksisterende boliger. Ud over de rent energimæssige betragtninger, er der også en vurdering af de økonomiske konsekvenser, for de mest oplagte former for energiforbedring. Boligerne er inddelt i fire typer og syv perioder hvor konstruktionerne anses for ens og tidstypiske. Typerne repræsenterer de fire mest udbredte boligtyper: parcelhuse, rækkehuse, stuehuse og etageboliger. Perioderne er identificeret dels ud fra skift i byggetradition og dels ud fra ændringer i kravene til varmeisolering i skiftende bygningsreglementer. De syv perioder er:

3 De tre første perioder repræsenterer skift i byggetradition, hvorimod de sidste fire perioder repræsenterer et skift i krav til varmeisolering i Bygningsreglementet. Side 3 af 29 Varmetab gennem klimaskærmen Ud fra data fra Energimærkningsordningen (EM) og bygningsmodellerne i den anvendte beregningsmetode, er det muligt at danne et overblik over P- faktoren for forskellige bygningsdele og ventilation. P-faktoren udtrykker varmetabet gennem bygningsdelen i W pr. m² boligareal pr. grad temperaturforskel mellem inde- og udetemperaturen. I nedenstående figurer ses bidragene til P-faktoren for de fire boligtyper i hver af de syv byggeperioder. Ventilation Tag 1,,9,8,7,6,5,4,3,2,1, Gulv+fundament Parcelhuse,EM Rækkehuse,EM Stuehuse,EM Etageboliger,EM Vinduer Ydervægge Figur 1 P-faktor [W/m²K] for boliger opført Ydervæggene er årsag til det største varmetab pr. m² boligareal. 1,,9 Tag Ventilation,8,7,6,5,4,3,2,1, Gulv+fundament Parcelhuse,EM Rækkehuse,EM Stuehuse,EM Etageboliger,EM Vinduer Ydervægge Figur 2 P-faktor [W/m²K] for boliger opført Ydervæggene er årsag til det største varmetab pr. m² boligareal.

4 Ventilation Tag 1,,9,8,7,6,5,4,3,2,1, Gulv+fundament Parcelhuse,EM Rækkehuse,EM Stuehuse,EM Etageboliger,EM Side 4 af 29 Vinduer Ydervægge Figur 3 P-faktor [W/m²K] for boliger opført Ydervæggene er årsag til det største varmetab pr. m² boligareal, men også gulv/fundament giver anledning til store tab i lave boliger. Ventilation Tag 1,,9,8,7,6,5,4,3,2,1, Gulv+fundamen Parcelhuse,EM Rækkehuse,EM Stuehuse,EM Etageboliger,EM Vinduer Ydervægge Figur 4 P-faktor [W/m²K] for boliger opført I etageboliger er ventilationen årsag til det største varmetab pr. m² boligareal. I de lave boliger er tabene ligeligt fordelt på de fem tabskategorier.

5 Ventilation Tag 1,,9,8,7,6,5,4,3,2,1, Gulv+fundament Parcelhuse,EM Rækkehuse,EM Stuehuse,EM Etageboliger,EM Side 5 af 29 Vinduer Ydervægge Figur 5 P-faktor [W/m²K] for boliger opført I denne byggeperiode er tabene blevet markant lavere end i de tidligere byggeperioder. Vinduer og ventilation er generelt de største kilder til varmetab. Ventilation Tag 1,,9,8,7,6,5,4,3,2,1, Gulv+fundament Parcelhuse,EM Rækkehuse,EM Stuehuse,EM Etageboliger,EM Vinduer Ydervægge Figur 6 P-faktor [W/m²K] for boliger opført Varmetab gennem vinduer og ved ventilation er for bygninger opført i denne periode af samme størrelsesorden. Vinduerne er dog blevet bedre end for boliger opført i perioden og for de lave boliger er ventilationstabet tillige reduceret.

6 Ventilation Tag 1,,9,8,7,6,5,4,3,2,1, Gulv+fundament Parcelhuse,EM Rækkehuse,EM Stuehuse,EM Etageboliger,EM Side 6 af 29 Vinduer Ydervægge Figur 7 P-faktor [W/m²K] for boliger opført Generelt er ventilationen nu den største bidragsyder til varmetabet i boliger. Datagrundlaget er begrænset, hvorfor tallene må tillægges en vis usikkerhed. Energibalance for boliger På baggrund af resultaterne fra beregningsmetoden er det muligt at opstille en total energibalance for alle boliger af en bestemt type opført i en given byggeperiode som vise i nedenstående figurer og tabeller. Bidraget fra gratisvarme er som en gennemsnitsværdi fastsat til 55 kwh pr. m² bebygget areal, hvoraf 28 kwh antages at hidrøre fra udnyttelse af passiv solvarme. Tilskuddet fra varmeanlægget er opgjort som forskellen mellem varmetab og varmetilskud fra gratisvarme. 45, 4, 35, 3, 25, TJ 2, 15, Sol Gratisvarme Varmeanlæg Ventilation Vinduer Ydervægge Gulv+fundament Tag Varmt brugsvand 1, 5,, Figur 8 Beregnet energibalance for lave boliger (parcelhuse, rækkehuse og stuehuse) i forskellige byggeperioder.

7 Tabel 1 Beregnet varmebalance (TJ) for lave (parcelhuse, rækkehuse og stuehuse) boliger i forskellige byggeperioder. Side 7 af Total Tag 5,97 1,89 1,49 4,52 1,79 1,55,22 17,42 Gulv+ fundament 8,77 3,52 2,94 8,7 2,9 2,74,32 29,25 Ydervægge 12,25 4,37 3,68 9,56 3,35 3,13,48 36,82 Vinduer 5,15 1,84 1,6 6,77 3, 3,3,49 22,15 Ventilation 6,41 2,25 1,99 7,8 3,28 3,19,58 25,5 Varmt brugsvand 2,7 1,16,94 3,1 1,3 1,42,23 1,76 Σ Tab/tilgang 41,25 15,3 12,64 39,73 15,62 15,33 2,32 141,9 Sol 4,36 1,56 1,38 5,45 2,52 3,6,49 18,83 Gratisvarme 8,29 3,2 2,68 9,86 4,8 5,87,97 35,49 Varmeanlæg 28,59 1,44 8,56 24,43 8,31 6,39,86 87,57 2, 18, 16, 14, 12, TJ 1, 8, 6, Sol Gratisvarme Varmeanlæg Ventilation Vinduer Ydervægge Gulv+fundament Tag Varmt brugsvand 4, 2,, Figur 9 Beregnet energibalance for etageboliger i forskellige byggeperioder. Tabel 2 Beregnet varmebalance (TJ) for etageboliger i forskellige byggeperioder Total Tag 1,84 1,14,43,55,13,17,16 4,42 Gulv+ fundament 2,54 1,64,65,82,21,25,19 6,3 Ydervægge 5,56 3,3 1,2 2,4,41,63,47 13,69 Vinduer 2,56 1,51 1,11 1,4,55,84,64 8,59 Ventilation 4,6 2,76 1,48 2,65,6 1,7 1,7 14,23 Varmt brugsvand 1,13,63,53 1,84,75,63,1 5,6 Σ Tab/tilgang 18,23 1,71 5,4 9,66 2,65 3,59 2,63 52,83 Sol 2,36 1,42,76 1,36,43,77,77 7,86 Gratisvarme 4,44 2,72 1,48 2,62,85 1,49 1,49 15,8 Varmeanlæg 11,42 6,57 3,16 5,68 1,36 1,34,36 29,9

8 Potentielle energibesparelser Ved vurdering af de mulige energibesparelser antages det at 5 af alle ydervægge og gulve med en U-værdi på 1, W/m²K og derover kan forbedres til en U-værdi svarende til,45 W/m²K. Tilsvarende antages det at 5 af alle tage med en U-værdi over 1, W/m²K kan forbedres til,35 W/m²K. Alle vinduer forudsættes at kunne udskiftes til dagens standard, svarende til en gennemsnitlig U-værdi på 1,6 W/m²K. For alle U-værdier af forbedrede konstruktioner gælder at der er tale om gennemsnitlige værdier hvor der er taget højde for kuldebroer og linjetab som ikke, eller kun vanskeligt kan forbedres i forbindelse med energirenoveringen. Antagelsen om at kun 5 af konstruktionerne forbedres og kun de konstruktioner som har den højeste U-værdi er noget konservativ, men kan betragtes som en antagelse på den sikre side med hensyn til energiforbedringer. Der vil altid være en vis modstand imod investeringer når dette skal vejes op imod andre mulige investeringer. Når kun konstruktioner med U- værdier over 1 W/m²K betragtes skyldes det at disse konstruktioner normalt vil have en særlig gunstig tilbagebetalingstid. Der er ikke regnet med reduktion af varmetabet ved ventilation idet dette indgreb især i lave boliger normalt medfører en omfattende ombygning. I forbindelse med renovering af etageboliger er det noget anderledes idet der ofte etableres mekanisk udsugning under alle omstændigheder. Varmegenvinding kræver dog en væsentlig ekstra investering, hvorfor der også er set bort fra denne mulighed i etageboliger. Disse ændringer i de eksisterende boliger vil resultere i besparelser op til 32, afhængig af bygningstype og byggeperiode. I nedenstående tabel og figur ses besparelserne opgjort på bygningstype og byggeperiode. Side 8 af 29 Tabel 3 Potentielle energibesparelser for boliger opført i 7 byggeperioder (TJ) I alt Parcelhuse Rækkehuse Stuehuse Etageboliger I alt Det fremgår tydeligt at der kan opnås store energibesparelser i de ældste boliger, men også i gruppen af parcelhuse opført i perioden 1961 og Potentialet i denne sidste gruppe skyldes ikke at konstruktionerne som blev benyttet i denne periode er markant ringere end andre perioder. Den procentvise besparelse for perioden er blot 16. Årsagen er derimod det meget store antal parcelhuse som blev opført i perioden med et beboet areal på næsten 5 millioner m² eller 36 af det samlede beboede areal i parcelhuse. Generelt er der det største besparelsespotentiale i parcelhuse, hvilket skyldes den meget store andel af det samlede beboede areal (48,7 ) som findes i denne boligtype. I beregningen af energibesparelsespotentialet er der ikke regnet med reduktion af varmetabet ved ventilation. En reduktion af dette tal ville kræve at der installeres mekanisk ventilation med varmegenvinding. Denne foranstaltning antages at være ikke praktisk mulig at gennemføre generelt. Der er eventuelt mulighed for etablering af varmegenvinding på ventilationen i forbindelse med etageboliger, men også denne mulighed er udeladt af bereg-

9 ningerne. Tabel 4 viser varmetabet gennem forskellige konstruktionsgrupper for de fire boligtyper opført i de syv byggeperioder. Side 9 af 29 Tabel 4 Potentielle reduktioner i varmetabet i TJ opdelt i byggeperioder, bygningstyper gennem konstruktioner og ventilation Tag Gulv+fundament Ydervægge Vinduer Ventilation I alt Parcelhuse Rækkehuse Stuehuse Etageboliger I alt Tag Gulv+fundament Ydervægge Vinduer Ventilation I alt Parcelhuse Rækkehuse Stuehuse Etageboliger I alt Tag Gulv+fundament Ydervægge Vinduer Ventilation I alt Parcelhuse Rækkehuse Stuehuse Etageboliger I alt fortsættes Tag Gulv+fundament Ydervægge Vinduer Ventilation I alt Parcelhuse Rækkehuse Stuehuse Etageboliger I alt Tag Gulv+fundament Ydervægge Vinduer Ventilation I alt Parcelhuse Rækkehuse Stuehuse Etageboliger I alt Tag Gulv+fundament Ydervægge Vinduer Ventilation I alt Parcelhuse Rækkehuse Stuehuse Etageboliger I alt

10 Tag Gulv+fundament Ydervægge Vinduer Ventilation I alt Parcelhuse Rækkehuse Stuehuse 1 1 Etageboliger I alt Tag Gulv+fundament Ydervægge Vinduer Ventilation I alt Parcelhuse Rækkehuse Stuehuse Etageboliger I alt Side 1 af 29 Energibesparelsespotentiale TJ Parcelhuse Rækkehuse Stuehuse Etageboliger Figur 1 Energibesparelsespotentialet ved energirenovering af parcelhuse, rækkehuse, stuehuse og etageboliger opført i syv byggeperioder. Hvis energibesparelserne gennemføres vil de totale varmebalancer for lave boliger hhv. etageboliger fordelt på byggeperioder, ændres som angivet i nedenstående figurer.

11 45, Side 11 af 29 4, 35, 3, 25, TJ 2, 15, Sol Gratisvarme Varmeanlæg Ventilation Vinduer Ydervægge Gulv+fundament Tag Varmt brugsvand 1, 5,, Figur 11 Beregnet energibalance for lave boliger (parcelhuse, rækkehuse og stuehuse) efter forbedring af 5 af de arealer der tabes varme igennem. 16, 14, 12, 1, TJ 8, 6, Sol Gratisvarme Varmeanlæg Ventilation Vinduer Ydervægge Gulv+fundament Tag Varmt brugsvand 4, 2,, Figur 12 Beregnet energibalance for etageboliger efter forbedring af 5 af de arealer der tabes varme igennem. Data fra energimærkningsordningen Data fra Energimærkningsordningen (EM) er gennemgået og sorteret med henblik på opgørelse af isoleringsstandard og arealer for konstruktionerne i de energimærkede bygninger. Der er gennemført en sortering efter konstruktionstype og husets byggeår. Herefter er U-værdierne inddelt i typiske klasser som gør det muligt at identificerer de typiske bygningskonstruktioner for byggeperioderne og de forbedringer som er gennemført for en del af konstruktionerne. Konstruktioner Der indsamles data fra en række forskellige typer af bygningskonstruktioner under Energimærkningsordningen. Disse undertyper er sorterings- og be-

12 regningsmæssigt samlet i fire hovedgrupper: gulve, ydervægge, tage og vinduer. Side 12 af 29 Gulve Konstruktionsgruppen gulve består af følgende konstruktionstyper, hvor tallet repræsenterer identifikationen i EM: 21 Gulv mod kælder 22 Gulv mod krybekælder 23 Terrændæk 24 Ydre randfelt 25 Indre randfelt 26 Midter randfelt 27 Gulv mod det fri 28 Kældergulv Beregningsmæssigt er alle gulve samlet i bygningstyper og byggeperioder hvor beregning af de areal-vægtede U-værdier er sket Rækkeh. Etageb. 1 5 U <,2,2 <= U <,3,3 <= U <,4,4 <= U <,5,5 <= U <,6,6 <= U <,7,7 <= U <,8,8 <= U <,9,9 <= U < 1, 1, <= U < 1,1 1,9 <= U < 2, 2, <= U < 2,3 Figur 13 Procentvis fordeling af U-værdier for gulve i bygninger opført mellem 1 og 193, registreret i Energimærkningsordningen i perioden januar 1998 til juni 22 (inkl.) Rækkeh. Etageb U <,2,2 <= U <,3,3 <= U <,4,4 <= U <,5,5 <= U <,6,6 <= U <,7,7 <= U <,8,8 <= U <,9,9 <= U < 1, 1, <= U < 1,1 1,9 <= U < 2, 2, <= U < 2,3 Figur 14 Procentvis fordeling af U-værdier for gulve i bygninger opført mellem 1931 og 195, registreret i Energimærkningsordningen i perioden januar 1998 til juni 22 (inkl.).

13 3 Side 13 af Rækkeh. Etageb. 1 5 U <,2,2 <= U <,3,3 <= U <,4,4 <= U <,5,5 <= U <,6,6 <= U <,7,7 <= U <,8,8 <= U <,9,9 <= U < 1, 1, <= U < 1,1 1,9 <= U < 2, 2, <= U < 2,3 Figur 15 Procentvis fordeling af U-værdier for gulve i bygninger opført mellem 1951 og 196, registreret i Energimærkningsordningen i perioden januar 1998 til juni 22 (inkl.) Rækkeh. Etageb U <,2,2 <= U <,3,3 <= U <,4,4 <= U <,5,5 <= U <,6,6 <= U <,7,7 <= U <,8,8 <= U <,9,9 <= U < 1, 1, <= U < 1,1 1,9 <= U < 2, 2, <= U < 2,3 Figur 16 Procentvis fordeling af U-værdier for gulve i bygninger opført mellem 1961 og 1972, registreret i Energimærkningsordningen i perioden januar 1998 til juni 22 (inkl.) Rækkeh. Etageb. 2 1 U <,2,2 <= U <,3,3 <= U <,4,4 <= U <,5,5 <= U <,6,6 <= U <,7,7 <= U <,8,8 <= U <,9,9 <= U < 1, 1, <= U < 1,1 1,9 <= U < 2, 2, <= U < 2,3 Figur 17 Procentvis fordeling af U-værdier for gulve i bygninger opført mellem 1973 og 1978, registreret i Energimærkningsordningen i perioden januar 1998 til juni 22 (inkl.).

14 6 Side 14 af Rækkeh. Etageb. 2 1 U <,2,2 <= U <,3,3 <= U <,4,4 <= U <,5,5 <= U <,6,6 <= U <,7,7 <= U <,8,8 <= U <,9,9 <= U < 1, 1, <= U < 1,1 1,9 <= U < 2, 2, <= U < 2,3 Figur 18 Procentvis fordeling af U-værdier for gulve i bygninger opført mellem 1979 og 1998, registreret i Energimærkningsordningen i perioden januar 1998 til juni 22 (inkl.) Rækkeh. Etageb U <,2,2 <= U <,3,3 <= U <,4,4 <= U <,5,5 <= U <,6,6 <= U <,7,7 <= U <,8,8 <= U <,9,9 <= U < 1, 1, <= U < 1,1 1,9 <= U < 2, 2, <= U < 2,3 Figur 19 Procentvis fordeling af U-værdier for gulve i bygninger opført mellem 1999 og 23, registreret i Energimærkningsordningen i perioden januar 1998 til juni 22 (inkl.). I figur 13 til 15 (boliger opført frem til 196) ses at en stor del af gulvene har U-værdier mellem 1,3 og 1,4 W/m²K. U-værdier af denne størrelse kan fx stamme fra en gulvkonstruktion over en uopvarmet kælder som er typisk for perioden: 25 mm gulvbrædder på 1 x 12,5 cm bjælker pr. 9 cm. Lofter med rør og puds på spredt forskalling. Tilsvarende ses en stor del konstruktioner med U-værdier mellem 2,4 og 2,8 W/m²K. Det svarer fx til en anden typisk konstruktionen: 25 mm gulvbrædder på 1 x 1 cm bjælker pr. 9 cm. Begge konstruktioner er uisolerede og relativt enkle og billige at efterisolere (se fx tabel 5).

15 U-værdier Side 15 af 29 Tabel 5 Arealvægtede U-værdi for alle gulve registreret i Energimærkningsordningen i perioden januar 1998 til juni 22 (inkl.) opdelt på bygningstype og periode. EM Enfamiliehuse,88 1,2,79,47,39,31,21 Rækkehuse,96 1,4,76,48,4,33,22 Stuehuse,86 1,17 1,13,52,39,33,25 Etageboliger 1,5 1,16,91,69,51,3,23 Ved vurdering af potentialet for energiforbedring af gulve antages det at halvdelen af alle gulve med en U-værdi over 1, W/m²K kan forbedres til en U-værdi på,45 W/m²K. Med denne antagelse bliver de arealvægtede U- værdier for en renoveret bygningsmasse som vist i nedenstående tabel. Tabel 6 Gennemsnitlig U-værdi for fire bygningstyper og syv byggeperioder efter renovering af 5 af alle arealer med en oprindelig U-værdi over 1, W/m²K. Renoveret Enfamiliehuse,66,74,63,44,38,31,21 Rækkehuse,71,76,63,46,39,32,22 Stuehuse,65,81,81,47,38,31,25 Etageboliger,76,83,73,61,48,3,23 Ydervægge Konstruktionsgruppen ydervægge består af følgende konstruktionstyper, hvor tallet repræsenterer identifikationen i EM: 11 Ydermur 13 Ydervæg mod uopvarmet rum 14 Kælderydervæg over jord 15 Kælderydervæg under jord 18 Kælderydervæg mod uopvarmet rum Beregningsmæssigt er alle ydervægge samlet i bygningstyper og byggeperioder hvor beregning af de areal-vægtede U-værdier er sket Enfamiliehuse Rækkehuse Stuehuse Etageboliger U <,2,2 <= U <,3,3 <= U <,4,4 <= U <,5,5 <= U <,6,6 <= U <,7,7 <= U <,8,8 <= U <,9,9 <= U < 1, 1, <= U < 1,1 1,9 <= U < 2, 2, <= U < 2,3 Figur 2 Procentvis fordeling af U-værdier for ydervægge i bygninger opført mellem 1 og 193, registreret i Energimærkningsordningen i perioden januar 1998 til juni 22 (inkl.).

16 5 Side 16 af Enfamiliehuse Rækkehuse Stuehuse Etageboliger U <,2,2 <= U <,3,3 <= U <,4,4 <= U <,5,5 <= U <,6,6 <= U <,7,7 <= U <,8,8 <= U <,9,9 <= U < 1, 1, <= U < 1,1 1,9 <= U < 2, 2, <= U < 2,3 Figur 21 Procentvis fordeling af U-værdier for ydervægge i bygninger opført mellem 1931 og 195, registreret i Energimærkningsordningen i perioden januar 1998 til juni 22 (inkl.) Enfamiliehuse Rækkehuse Stuehuse Etageboliger U <,2,2 <= U <,3,3 <= U <,4,4 <= U <,5,5 <= U <,6,6 <= U <,7,7 <= U <,8,8 <= U <,9,9 <= U < 1, 1, <= U < 1,1 1,9 <= U < 2, 2, <= U < 2,3 Figur 22 Procentvis fordeling af U-værdier for ydervægge i bygninger opført mellem 1951 og 196, registreret i Energimærkningsordningen i perioden januar 1998 til juni 22 (inkl.).

17 7 Side 17 af Enfemiliehuse Rækkehuse Stuehuse Etageboliger 2 1 U <,2,2 <= U <,3,3 <= U <,4,4 <= U <,5,5 <= U <,6,6 <= U <,7,7 <= U <,8,8 <= U <,9,9 <= U < 1, 1, <= U < 1,1 1,9 <= U < 2, 2, <= U < 2,3 Figur 23 Procentvis fordeling af U-værdier for ydervægge i bygninger opført mellem 1961 og 1972, registreret i Energimærkningsordningen i perioden januar 1998 til juni 22 (inkl.) Enfemiliehuse Rækkehuse Stuehuse Etageboliger U <,2,2 <= U <,3,3 <= U <,4,4 <= U <,5,5 <= U <,6,6 <= U <,7,7 <= U <,8,8 <= U <,9,9 <= U < 1, 1, <= U < 1,1 1,9 <= U < 2, 2, <= U < 2,3 Figur 24 Procentvis fordeling af U-værdier for ydervægge i bygninger opført mellem 1973 og 1978, registreret i Energimærkningsordningen i perioden januar 1998 til juni 22 (inkl.).

18 8 Side 18 af Enfemiliehuse Rækkehuse Stuehuse Etageboliger U <,2,2 <= U <,3,3 <= U <,4,4 <= U <,5,5 <= U <,6,6 <= U <,7,7 <= U <,8,8 <= U <,9,9 <= U < 1, 1, <= U < 1,1 1,9 <= U < 2, 2, <= U < 2,3 Figur 25 Procentvis fordeling af U-værdier for ydervægge i bygninger opført mellem 1979 og 1998, registreret i Energimærkningsordningen i perioden januar 1998 til juni 22 (inkl.) Enfamiliehuse Rækkehuse Stuehuse Etageboliger U <,2,2 <= U <,3,3 <= U <,4,4 <= U <,5,5 <= U <,6,6 <= U <,7,7 <= U <,8,8 <= U <,9,9 <= U < 1, 1, <= U < 1,1 1,9 <= U < 2, 2, <= U < 2,3 Figur 26 Procentvis fordeling af U-værdier for ydervægge i bygninger opført mellem 1999 og 23, registreret i Energimærkningsordningen i perioden januar 1998 til juni 22 (inkl.). Værdierne for stuehuse og etageboliger er meget usikre på grund af et lille datagrundlag fra perioden. I figur 2 til 22 ses en stor del af ydervæggene i boliger opført før 196 har U-værdier mellem 1,5 og 1,6 W/m²K. Det tyder på at der er tale om hulmure med større eller mindre andel udmuring eller tre-stens massiv teglvæg. Hulmuren er indført i dansk byggeri omkring 193 figur 2 og 22. Det er relativt enkelt at efterisolere en hulmur ved indblæsning af granuleret isoleringsmateriale. Den massive ydermur er derimod vanskeligere at efterisolere. Udvendig efterisolering påvirker bygningens udseende og indvendig efterisolering kræver at beboerne fraflytter boligen under arbejdet og reducerer efterfølgende det beboelige areal med isoleringens tykkelse.

19 U-værdier Side 19 af 29 Tabel 7 Arealvægtede U-værdier for alle ydervægge registreret i Energimærkningsordningen i perioden januar 1998 til juni 22 (inkl.) opdelt på bygningstype og periode. EM Enfamiliehuse,86,81,81,57,45,37,32 Rækkehuse 1,6,99,9,59,46,37,32 Stuehuse,92,9,89,55,41,38,45 Etageboliger 1,12 1,12,91 1,6,57,47,35 Ved vurdering af potentialet for energiforbedring af ydervægge er det forudsat at halvdelen af alle ydervægge med en U-værdi over 1, W/m²K kan forbedres til en U-værdi på,45 W/m²K. Når kun halvdelen af de mulige arealer forudsættes forbedret, skyldes det at den resterende del antages at være utilgængelige af forskellige årsager (fredning, arkitektonisk værdi, osv.) eller uacceptabelt dyre at forbedre. Med denne antagelse bliver de arealvægtede U-værdier for en renoveret bygningsmasse som vist i tabel 8. Tabel 8 Gennemsnitlig U-værdi for fire bygningstyper og syv byggeperioder efter renovering af 5 af alle ydervægsarealer med en oprindelig U-værdi over 1, W/m²K. Renoveret Enfamiliehuse,66,65,66,52,44,36,31 Rækkehuse,76,74,7,53,45,37,32 Stuehuse,69,68,7,52,39,37,45 Etageboliger,79,79,69,76,52,43,35 Tage Konstruktionsgruppen tage består af følgende konstruktionstyper, hvor tallet repræsenterer identifikationen i EM: 31 Hanebånd og vandret loft 32 Skråvæg 33 Lodret skunk 34 Vandret skunk 35 Væg mod uopvarmet luftrum 36 Etageadskillelse mod uopvarmet loftsrum 37 Fladt tag 39 Kvistflunke Beregningsmæssigt er alle tage samlet i bygningstyper og byggeperioder hvor beregning af de areal-vægtede U-værdier er sket.

20 4 Side 2 af Række Etage U <,2,2 <= U <,3,3 <= U <,4,4 <= U <,5,5 <= U <,6,6 <= U <,7,7 <= U <,8,8 <= U <,9,9 <= U < 1, 1, <= U < 1,1 1,9 <= U < 2, 2, <= U < 2,3 Figur 27 Procentvis fordeling af U-værdier for tage i bygninger opført mellem 1 og 193, registreret i Energimærkningsordningen i perioden januar 1998 til juni 22 (inkl.) Række Etage U <,2,2 <= U <,3,3 <= U <,4,4 <= U <,5,5 <= U <,6,6 <= U <,7,7 <= U <,8,8 <= U <,9,9 <= U < 1, 1, <= U < 1,1 1,9 <= U < 2, 2, <= U < 2,3 Figur 28 Procentvis fordeling af U-værdier for tage i bygninger opført mellem 1931 og 195, registreret i Energimærkningsordningen i perioden januar 1998 til juni 22 (inkl.).

21 6 Side 21 af Række Etage. 2 1 U <,2,2 <= U <,3,3 <= U <,4,4 <= U <,5,5 <= U <,6,6 <= U <,7,7 <= U <,8,8 <= U <,9,9 <= U < 1, 1, <= U < 1,1 1,9 <= U < 2, 2, <= U < 2,3 Figur 29 Procentvis fordeling af U-værdier for tage i bygninger opført mellem 1951 og 196, registreret i Energimærkningsordningen i perioden januar 1998 til juni 22 (inkl.) Række Etage. 2 1 U <,2,2 <= U <,3,3 <= U <,4,4 <= U <,5,5 <= U <,6,6 <= U <,7,7 <= U <,8,8 <= U <,9,9 <= U < 1, 1, <= U < 1,1 1,9 <= U < 2, 2, <= U < 2,3 Figur 3 Procentvis fordeling af U-værdier for tage i bygninger opført mellem 1961 og 1972, registreret i Energimærkningsordningen i perioden januar 1998 til juni 22 (inkl.).

22 45 Side 22 af Række Etage U <,2,2 <= U <,3,3 <= U <,4,4 <= U <,5,5 <= U <,6,6 <= U <,7,7 <= U <,8,8 <= U <,9,9 <= U < 1, 1, <= U < 1,1 1,9 <= U < 2, 2, <= U < 2,3 Figur 31 Procentvis fordeling af U-værdier for tage i bygninger opført mellem 1973 og 1978, registreret i Energimærkningsordningen i perioden januar 1998 til juni 22 (inkl.) Række Etage U <,2,2 <= U <,3,3 <= U <,4,4 <= U <,5,5 <= U <,6,6 <= U <,7,7 <= U <,8,8 <= U <,9,9 <= U < 1, 1, <= U < 1,1 1,9 <= U < 2, 2, <= U < 2,3 Figur 32 Procentvis fordeling af U-værdier for tage i bygninger opført mellem 1979 og 1998, registreret i Energimærkningsordningen i perioden januar 1998 til juni 22 (inkl.).

23 1 Side 23 af Række Etage U <,2,2 <= U <,3,3 <= U <,4,4 <= U <,5,5 <= U <,6,6 <= U <,7,7 <= U <,8,8 <= U <,9,9 <= U < 1, 1, <= U < 1,1 1,9 <= U < 2, 2, <= U < 2,3 Figur 33 Procentvis fordeling af U-værdier for tage i bygninger opført mellem 1999 og 22, registreret i Energimærkningsordningen i perioden januar 1998 til juni 22 (inkl.). Data er meget usikre da de er baseret på et lille datagrundlag, men er dog sandsynlige i forhold til kravene i BR95. I forhold til gulve og ydervægge viser U-værdierne for tage ikke en tilsvarende stor mængde konstruktioner med høje U-værdier. Det tyder på at en stor del af tagene allerede er blevet efterisoleret. Der er dog stadig en betydelig andel (ca. 1 i boliger opført før 195) af tagene som har U-værdier omkring 2, W/m²K. Her er det relativt enkelt at efterisolere til en U-værdi på ca.,6 W/m²K og dermed mere end halverer varmetabet gennem disse arealer. U-værdier Tabel 9 Arealvægtede U-værdier for alle tage registreret i Energimærkningsordningen i perioden januar 1998 til juni 22 (inkl.) opdelt på bygningstype og periode. EM Enfamiliehuse,53,52,41,28,25,18,16 Rækkehuse,56,55,46,33,29,2,15 Stuehuse,67,66,55,37,27,21,18 Etageboliger,65,66,51,39,26,17,17 Ved vurdering af potentialet for energiforbedring af tage antages det at halvdelen af alle tage med en U-værdi over 1, W/m²K kan forbedres til en U-værdi på,35 W/m²K. Med denne antagelse bliver de arealvægtede U- værdier for en renoveret bygningsmasse som vist i tabel 1 Tabel 1 Gennemsnitlig U-værdi for fire bygningstyper og syv byggeperioder efter renovering af 5 af alle tagarealer med en oprindelig U-værdi over 1, W/m²K. Renoveret Enfamiliehuse,44,44,37,28,25,18,16 Rækkehuse,45,47,42,33,29,2,15 Stuehuse,51,52,47,34,26,2,18 Etageboliger,5,51,44,36,26,17,17

24 Vinduer Konstruktionsgruppen vinduer består af følgende konstruktionstyper, hvor tallet repræsenterer identifikationen i EM: 41 Vinduer/glasdøre mod vest og øst 43 Vinduer/glasdøre mod nord 44 Vinduer/glasdøre mod syd 45 Vinduer/glasdøre mod nø-nv 46 Vinduer/glasdøre mod sø-sv 47 Yderdøre 48 Ovenlys mod vest & øst 41 Ovenlys mod nord 411 Ovenlys mod syd 412 Ovenlys mod nø-nv 413 Ovenlys mod sø-sv 414 Ovenlys vandret Side 24 af 29 Beregningsmæssigt er alle vinduer samlet i bygningstyper og byggeperioder hvor beregning af de areal-vægtede U-værdier er gennemført Rækkeh. Etageb , <= U < 1,2 1,2 <= U < 1,4 1,4 <= U < 1,7 1,7 <= U < 2,4 2,4 <= U < 3,2 3,2 <= U < 7, Figur 34 Procentvis fordeling af U-værdier for vinduer i bygninger opført mellem 1 og 193, registreret i Energimærkningsordningen i perioden januar 1998 til juni 22 (inkl.).

25 1 Side 25 af Rækkeh. Etageb , <= U < 1,2 1,2 <= U < 1,4 1,4 <= U < 1,7 1,7 <= U < 2,4 2,4 <= U < 3,2 3,2 <= U < 7, Figur 35 Procentvis fordeling af U-værdier for vinduer i bygninger opført mellem 1931 og 195, registreret i Energimærkningsordningen i perioden januar 1998 til juni 22 (inkl.) Rækkeh. Etageb , <= U < 1,2 1,2 <= U < 1,4 1,4 <= U < 1,7 1,7 <= U < 2,4 2,4 <= U < 3,2 3,2 <= U < 7, Figur 36 Procentvis fordeling af U-værdier for vinduer i bygninger opført mellem 1951 og 196, registreret i Energimærkningsordningen i perioden januar 1998 til juni 22 (inkl.).

26 1 Side 26 af Rækkeh. Etageb , <= U < 1,2 1,2 <= U < 1,4 1,4 <= U < 1,7 1,7 <= U < 2,4 2,4 <= U < 3,2 3,2 <= U < 7, Figur 37 Procentvis fordeling af U-værdier for vinduer i bygninger opført mellem 1961 og 1972, registreret i Energimærkningsordningen i perioden januar 1998 til juni 22 (inkl.) Rækkeh. Etageb , <= U < 1,2 1,2 <= U < 1,4 1,4 <= U < 1,7 1,7 <= U < 2,4 2,4 <= U < 3,2 3,2 <= U < 7, Figur 38 Procentvis fordeling af U-værdier for vinduer i bygninger opført mellem 1973 og 1978, registreret i Energimærkningsordningen i perioden januar 1998 til juni 22 (inkl.).

27 1 Side 27 af Rækkeh. Etageb , <= U < 1,2 1,2 <= U < 1,4 1,4 <= U < 1,7 1,7 <= U < 2,4 2,4 <= U < 3,2 3,2 <= U < 7, Figur 39 Procentvis fordeling af U-værdier for vinduer i bygninger opført mellem 1979 og 1998, registreret i Energimærkningsordningen i perioden januar 1998 til juni 22 (inkl.) Rækkeh. Etageb , <= U < 1,2 1,2 <= U < 1,4 1,4 <= U < 1,7 1,7 <= U < 2,4 2,4 <= U < 3,2 3,2 <= U < 7, Figur 4 Procentvis fordeling af U-værdier for vinduer i bygninger opført mellem 1999 og 22, registreret i Energimærkningsordningen i perioden januar 1998 til juni 22 (inkl.). I alle oversigterne for vinduer i boliger opført frem til 1998 (figur 34 til 39) ses at hovedparten har U-værdier omkring 3, W/m²K. Det svarer til U-værdien for en traditionel termorude eller et vindue med enkeltglas og et forsatsvindue. I alle perioder frem til 1972 ses at omkring 1 af vinduesarealerne har U-værdier over 3,2 W/m²K for alle boligtyper. Tilsvarende har omkring 1 af vinduesarealerne U-værdier under 2,4 W/m²K. Fordelingen af U-værdier under 2,4 W/m²K viser fordelingen af vinduer som er blevet udskiftet med forskellige generationer af lavenergivinduer. Kun i boliger opført efter 1998 afviger vinduernes U-værdier fra ovenstående mønster. Her ligger tyngdepunktet af vinduerne med U-værdier omkring 1,5 W/m²K. Omkring 1 af det samlede vinduesareal i danske boliger har U- værdier over 3,2 W/m²K og dermed et meget højt potentiale for energifor-

28 bedringer. Op imod 8 af vinduesarealet i danske boliger udgøres af traditionelle termoruder eller enkeltlags vinduer med forsatsvinduer med en U- værdi omkring 3, W/m²K og har dermed et højt potentiale for energiforbedringer. I begge tilfælde er det muligt at udskifte vinduerne til dagens standard med en gennemsnitlig U-værdi omkring 1,6 W/m²K. Side 28 af 29 U-værdier Tabel 11 Arealvægtede U-værdier for alle vinduer registreret i Energimærkningsordningen i perioden januar 1998 til juni 22 (inkl.) opdelt på bygningstype og periode. EM Enfamiliehuse 3, 2,97 2,91 2,85 2,71 2,4 1,68 Rækkehuse 3,6 2,99 2,9 2,81 2,72 2,6 2,8 Stuehuse 3,11 3,4 2,98 2,89 2,79 2,51 1,57 Etageboliger 3,6 3,2 3,64 2,87 2,97 2,63 1,51 Ved vurdering af potentialet for energiforbedring af vinduer antages det at alle vinduer kan udskiftes til vinduer med en samlet U-værdi på 1,6 W/m²K. Fem gode råd I et hus med en tæt klimaskærm kan ventilationen styres efter behov. Den ventilationsluft, der kommer ind i boligen, kommer ind gennem egnede udeluftventiler. En bygnings tæthed afhænger bl.a. af, at alle parter er opmærksomme på, hvordan man opnår, at bygningen bliver tæt. F.eks. vil en korrekt opsat dampspærre i et loft let kunne ødelægges, hvis de efterfølgende håndværkere ikke er opmærksomme på at tætne gennembrydninger. En forudsætning for et sundt indeklima er, at byggeriet opfylder bygningsreglementets bestemmelser om luftskiftet i boliger. Men indeklimaet afhænger også af, hvordan boligen bruges, hvor høj luftfugtigheden er og hvor god ventilationen i boligen er. Forbedringer af klimaskærmen må ikke påvirke bygningens arkitektoniske værdi i negativ retning og man bør være særligt opmærksom på bygningens oprindelige udtryk. "Varm kant" i rudens afstandsprofil forbedrer de termiske værdier. Specielt for små vinduer og vinduer med mange, gennemgående sprosser. Ti ting at være opmærksom på 1. Bygningens arkitektoniske værdi, 2. Sikre imod risiko for kondens i forbedret konstruktion, 3. Sikre at der ikke opstår problemer med indeklimaet, 4. Angive foranstaltninger der giver reduceret infiltration, under hensyn til samlet ventilation, 5. Termostatventiler skal altid foreslås, dog som note hvis de ikke er rentable, men altid i forbindelse med renovering, 6. Optimering af anlæggets afkøling, 7. Isolering af fordelingsrør til min. 6 mm, 8. Styring af kedeltemperatur, 9. Mulighed for lavtemperaturkedel med brugsvandsprioritering, 1. Solvarmeanlæg kan give et godt tilskud især til varmt brugsvand.

29 Henvisning til yderligere information om emnet Side 29 af 29 Internet Erhvervs- og Byggestyrelsen: Femsekretariatet: Energistyrelsen: Be6 på SBi's hjemmeside: Kampagne om CO 2 besparelser: Litteratur BR 95 Bygningsreglement Inkl. till BR-S 98 Bygningsreglement for småhuse Inkl. till.1-12 BR 7 Udkast til nyt bygningsreglement. Forventet udgivelse, oktober 27. SBi Anvisning XXX SBi Anvisning om BR 7. Forventet udgivelse oktober 27. By og Byg Varmebesparelser i eksisterende boliger. 23. Dokumentation 57 SBi Bygningers energibehov. 27. Anvisning 213