OBM9782 Nonnebakken, Odense sogn, Odense herred, tidl. Odense amt. Sted nr Sb.nr. 27.

Transkript

1 OBM9782 Nonnebakken, Odense sogn, Odense herred, tidl. Odense amt. Sted nr Sb.nr. 27. Kampagne: KUAS nr Beretning for arkæologisk forundersøgelse i forbindelse med opførelse af selvstændig køkkenbygning ved Odd Fellow Logen, Nonnebakken 1, 5000 Odense C; fredningsnummer Udgravningen er udført af arkæolog mag. art Bente Bech. Ansvarlig Museumsinspektør er Jakob Tue Christensen.

2 Abstract Kampagne: Ved forundersøgelsen fandtes der i den ene af to nord-syd længdeorienterede søgegrøfter i grube, en 900-tals ringnål (x29) samt skår af østersøkeramik. Baseret på dateringen af disse fund. Plus at der var bevaret anlæg og diverse fyldskifter under de mange nyere tids forstyrrelser på stedet. Foranlediget en efterfølgende egentlig arkæologisk udgravning på den fredede og kulturhistorisk vigtige lokalitet. Undersøgelsens forhistorie Kampagne: Kulturstyrelsen har dispenseret fra fortidsmindefredningen til opførelse af en ny køkkenbygning på Odd Fellow logens sydside. Det er et vilkår for dispensationen, at Odense Bys Museer foretager en arkæologisk forundersøgelse forud for byggeriet. Administrative data Kampagne: Korrespondance i forbindelse med arkæologisk forundersøgelse i forbindelse med etablering af en ny køkkenbygning ved Nonnebakken (OBM 9782). 6. januar 2012 Kulturstyrelsen giver Dyreborg Arkitekt MAA, Filosofgangen 23, 5000 Odense C, Att. Finn Bjørk tilladelse til opførelse af ny køkkenbygning til Odd Fellow Logen på det fredede fortidsminde Nonnebakken, Fred.nr august 2012 Museumsinspektør Jakob Tue Christensen, Odense Bys Museer, Overgade 48, 5000 Odense C svarer på Finn Bjørk fra Bent Dyreborgs Tegnestue, Arkitekter MAA, Filosofgangen 23, 5000 Odense C forespørgsel angående tilladelse til opførelse af ny køkkenbygning til Odd Fellow Logen på det fredede fortidsminde Nonnebakken, Fred.nr august 2012 Sender Finn Bjørk fra Bent Dyreborgs Tegnestue, Arkitekter MAA, Filosofgangen 23, 5000 Odense C, på foranledning af bygherre (Odd Fellow Logen, Odense) materialet angående opførelse af en ny køkkenbygning på stedet. 22. august 2012 Museumsinspektør Jakob Tue Christensen, Odense Bys Museer, Overgade 48, 5000 Odense C sender budget for forundersøgelsen til Finn Bjørk fra Bent Dyreborgs Tegnestue, Arkitekter MAA, Filosofgangen 23, 5000 Odense C. på i alt ,75 kr. inkl. moms. 10. september 2012 Museumsinspektør Jakob Tue Christensen, Odense Bys Museer, Overgade 48, 5000 Odense C

3 sender orienteringsskrivelse om arkæologisk udgravningsbudget til Kulturstyrelsen (H.C. Andersen Boulevard 2, 1553 København V) på i alt ,88 kr. inkl. moms. 17. september 2012 Begyndte den egentlige arkæologiske udgravning på Nonnebakken. 23. september 2012 Odense Bys Museer, Overgade 48, 5000 Odense C sender faktura for arkæologisk forundersøgelse vedr. OBM 9782 Nonnebakken, Fredningsnr til bygherre Odd Fellow Logen, Nonnebakken 1, 5000 Odense C. på i alt ,25 kr. inkl. moms. 24. oktober 2012 Kulturstyrelsen (Att. Thomas Roland, H.C. Andersen Boulevard 2, 1553 København V) godkender faktura for den arkæologiske forundersøgelse ved Nonnebakken (Odd Fellow Logen, Odense) på ,25 kr. inkl. moms. 24. oktober 2012 Faktura for forundersøgelse og a conto afregning for undersøgelse af byggefelt sendes til bygherre Odd Fellow Logen, Nonnebakken 1, 5000 Odense C. Att. hans Aage Kofoed. Oldsager og dokumentation opbevares på Odense Bys Museer. KUAS j.nr.: og fredningsnr Adresse: Nonnebakken 1, 5000 Odense C Bygherre: Odd Fellow Logen Arkitekt: Bent Dyreborg v. Finn Bjørk Entreprenør: Mørk og Skov Hansen A/S v. Steen Danielsen ( ) Udgravningsbudget: ,- inkl. moms for forundersøgelsen. Antal felttimer / maskintimer / beretningstimer: 51/4/10 Museumsinspektør på sagen: Jakob Tue Christensen (JTC; ; jtc@odense.dk) Udgravningsleder: Arkæolog mag. art Bente Bech. 1. nr.: 1 1. Kontekstnr.: BA 1. X-nr.: x21 1. T-nr.: T4 Topografi, terræn og undergrund Kampagne: Den nye køkkenbygning bliver placeret hen over et ældre gennemgående øst-vest skel, der muligvis afspejler en ældre opdeling på stedet. Nonnebakken området ligger i dag som en markant terrænhøjning i området set i forhold til Odense å, som ses mindre end 138 meter nord for 2012 forundersøgelsesområdet. Terrænet falder kraftigt mod nordøst, nord, nordvest og vest for Nonnebakkens centrale del, som ses nær ved 2012 forundersøgelsesområdet. Ved de ikke nævnte resterende verdenshjørner, ses en jævn eller minimal terrænstigning væk fra Nonnebakkens centrale borganlægsdel. Dette skyldes muligvis en over tid jordflydningsbevægelse fra det terrænmæssigt højere liggende område, der ses væk fra åen især mod syd og sydøst.

4 Målesystem Kampagne: Fyldskifter blev ind målt med GPS af typen Trimble R8 i UTM 32, EUREF89, Højden DVR90. GPS en opnår via GPS-net en nøjagtighed på under 2 cm. i planet og 3 cm. i koten. Opmålingerne blev foretaget af arkæolog mag. art Bente Bech. Øvrige data Kampagne: Mørk og Skov Hansen A/S er entreprenør på sagen. Tlf Det er dem der lægger minigraver til under forundersøgelsen. Maskinføreren Martin: Overordnet udgravningsdagbog. Forundersøgelsen foregik i dagene fra den 3/9 til 5/ Jakob Tue var lige med nede ved forundersøgelsesområdet ved Odd Fellow Logen en times tid den første dag inden jeg gik i gang med den reelle muldafrømning sammen med entreprenøren på sagen. Maskinføre af minigraveren var Martin, som kørte for entreprenør firmaet Mørk og Skov A/S. Jeg havde under forundersøgelsen adgang til Odd Fellow Logens toilet faciliteter. Den første dag begyndte vi gravningen af den første nord-syd længdeorienterede søgegrøft. De øverste 50 cm jord blev kørt væk fra pladsen i en container, eftersom de øverste 50 cm jord per definition er kategoriseret som kategori 2 jord, som skal køres væk da der er tale om forurenet jord. Derfor blev der undervejs lidt ventetid, hvilket jeg undervejs udnyttede til løbende dokumentation og gps opmåling plus fotografering af anlæg og lokaliteten etc. Det var kun GPS R8, som kunne fange satellitter nok på pladsen, eftersom vi gravede lige op af Odd Fellow Logens høje bygning. Udgravningsmetode Kampagne:

5 Fyldbeskrivelsesnøgle til registreringerne gjort i fladen under maskinafrømning. 1) Gul ler, undergrund. 2) Lys grå ler, med nister af kridt plus nister af tegl. 3) Gul ler, hvori ses områder af lys brun sandet ler. 4) Mørk brungrå sandet ler, hvori ses nister af trækul, munkestensfragmenter og knogler. Plus der ses enkelte skår af keramik (sortgods?). Overordnet udgravningsmetode var at grave to korte nord-syd længdeorienterede søgegrøfter (BA og BE). Grøfterne blev gravet af entreprenør firmaet Mørk & Skov Hansen A/S. Den anvendte maskine var en minigraver, som blev kørt af gravemaskinfører Martin. Skovbredden på den anvendte rabatskovl ved grøft gravningen havde en bredde på 1,5 meter. Eftersom det var en byudgravning blev overjorden som definition kategoriseret som forurenet jord (kategori 2 jord), som ved lovkrav skal køres væk for at blive renset. Grundet overstående blev udgravningsmetoden således at vi afrømmede jorden i søgegrøfterne i flere tempi, hvorfor der undervejs blev lidt ventetid, som blev udnyttet med opmåling, snitning og dokumentation af diverse anlæg. Fjernelsen af muld og diverse broklag etc. foregik ved vi afrømmede i 5-10 cm. kraftige lag, hvorefter fladen blev detektorafsøgt og eventuelle nye fyldskifter eller konstruktionstræk blev ind målt og undersøgt i den ny afrømmede flade undervejs, såvel som fund blev opmålt og indsamlet i den ny afrensede overflade. Vi begynde med at grave den østlige søgegrøft således at jorden kunne smides mod vest således at jorden ikke skulle flyttes så mange gange for at få jorden over i den container, der skulle køres væk med kategori 2 jorden. På det første stykke var det derfor nødvendigt at flyttet jorden flere gange, eftersom det var den eneste mulighed for at få jorden ud til containeren og dernæst kørt væk. Ovenstående udgravningsmetode blev ligeledes anvendt ved gravning af den vestlige søgegrøft. Ovenstående løbende registreringsmetode gør at det efterfølgende ville være muligt i forholdt til opmålingerne etc. at sammenføre forundersøgelsen oplysninger med den efterfølgende arkæologiske udgravningsdata. Dette kan gøres ud fra sammenligning mellem koterne, fladeregistreringerne, profiltegningerne og målepunkterne. Der gik lidt tid med dokumentationen af de forskellige anlæg og især gruben, hvori bronzenålen var fundet i søgegrøft BE. Den 5 september 2012 blev de sidste anlæg dokumenteret, hvorefter anlægspinde blev indsamlet. Herefter blev den arkæologiske forundersøgelse i de to søgegrøfter afsluttet. Området for den nye køkkenbygning på lokaliteten blev derefter indstillet til en arkæologisk udgravning. Dette blev gjort ud fra de registreringer og genstandsmaterialet fremkommet under forundersøgelsen. Undersøgelsens resultater Kampagne: Et 17,75 m2 stort område blev undersøgt i de to nord-syd længdeorienterede søgegrøfter.

6 BA: Søgegrøft. I den østligste af de to søgegrøfter blev der erkendt mindst en grøft, der klart var ældre end de nyere forstyrrelser, der overlejrede den. At den ene grøft med sikkerhed er af ældre dato skyldes at grøften er overlejret af et fyldskifte, hvori ses munkestensfragmenter. BE: Søgegrøft. I den nord-syd liggende vestlige søgegrøft fremkom der et par stolpehuller af ukendt datering. Helt mod syd blev der fundet en grube (), som tydeligt adskilte sig fra de recente anlæg, som enten overlejrede eller skar ned igennem dele af anlægget. I anlæggets overflade sås munkestensfragmenter, dyreknogler, sortgods og trækulsnister. Efter GPS opmåling og dokumentation af anlæggene ved og omkring anlægget, blev udgravet. Den yngre forstyrrelse BL, som skar ned igennem blev først bortgravet ved tømning. Herefter kunne det ses i søgegrøftens sydøstligste forløb at BL havde fjernet alt af den ældre grube. Mod vest var den nyere tids forstyrrelse dog ikke så markant, hvilket er dokumenteret ved fladeopmålingen, hvor det ses at grøften er smallere, såvel som mindre dyb, hvilket jeg efter fjernelse af BL s fyld har vist ved indmåling af BL s bundkoter. Dernæst blev afgravet i ca. 5 cm s. lag og jorden optaget i bigbags til senere vandsoldning. Under gravningen dukkede en del fund op, herunder mere specielle og daterbare fund. Der fremkom blandt andet en "jernbøjle", som kan være et stykke ildstål af baltisk type, (x28). Derudover blev der fundet en utrolig godt bevaret bronzenål med ring, vulster og muligvis pålagt / indlagt guld ved dets hovedet (x29). Denne nål kan dateres til 900 tallet, og stykket viser klart hvilken betydning lokaliteten har haft i dens samtid. Såvel som ildstålet viser noget om oversøiske kontakter. Herunder blev der fundet keramik, herunder et skår med stregornamentik (x26), og et sortgods skår med en fure (x27). Ildstålet, bronzenålen og de netop nævnte to fund er alle gps opmålt i anlægget. Ved prøveudtagning i s profil fandt jeg desuden et lille fragment fra en trelagskam. Denne og de mere almindelige skår og fund peger på at kan være en affaldsgrube eller et grubehus. Det er dog umuligt med sikkerhed at sige hvad der er den rigtige tolkning, eftersom vi kun har et meget lille udsnit af anlægget frilagt i selve søgegrøften. Der er ingen stolpehuller fundet i forbindelse med tømning af, hvorfor grubehus tolkningen må stå åben pt. Desuden kan det ikke udelukkes at kan repræsentere resterne af et meget stort stolpehul i en huskonstruktion. En sådan tolkning er ligeledes umuligt at sige mere om på nuværende tidspunkt, ud fra de registreringerne der er mulige i den smalle søgegrøft. Ellers blev der under udgravningen fundet mere knogle og tand fra dyr, og mere keramik, lerklining og sortgods. Munkestens indslaget aftager hurtigt for til sidst helt af være ude af fylden i inden bundniveauet bliver nået. Dog var der tale om en glidende diffus overgang omkring dette aspekt. Gavlprofilen i syd: I store dele af denne profil ses den samme moderne forstyrrelse, som ses på den tilstødende østprofil i søgegrøften. Mod vest i BR gavlprofilet kan der under de to ovenstående lag ses en "trekant" af en fyld, som er oldtid eller middelalderlig ud fra dets udseende i profilet. Under dette lag ses det lag, som i fladen er registreret som anlægget. De to lag minder en del om hinanden under fladeafrømningen, men nu når man her dem i profil står deres interne afgrænsning til hinanden mere skarpt. Dog er der ingen tvivl om at de indmålte fund fra (inklusiv metalgenstandene) er fra det mørkere lag, som ses i BR profilet.

7 Lokalitetens vigtighed: Det er af meget stor betydning for forståelsen af Nonnebakken i sin helhed, at det forundersøgte område bliver total udgravet, eftersom genstandsfundene viser der har været en del aktivitet på stedet i yngre vikingetid og middelalder. Vigtigheden af en tilbundsgående arkæologisk undersøgelse af stedet kan ses i det genstandsmateriale, som er fremkommet ved den netop afsluttede forundersøgelse. Et par stykker af genstandene fundet under forundersøgelse kan nemlig mere snævert dateres til tiden med trelleborgene i Danmark. Eftersom Nonnebakken er registreret som en trelleborg bør en yderligere undersøgelse af stedet tale for sig selv. Dette begrunder jeg ved at vi netop ikke har særlig megen viden om Nonnebakken sammenlignet med de andre trelleborge i Danmark på nær den netop fundne trelleborg "Borgring" som ligger nær Køge på Sjælland. Såvel som det arkæologisk og kulturhistorisk er en vigtig periode i den danske fortid set i forhold til Jelling komplekset og hele aspektet omkring trelleborgenes reelevans i forhold til den tidlige statsdannelsen. Anlægstyper etc. fundet under forundersøgelsen: 2 søgegrøfter, 2 gruber, 2 stolpehuller og 4 fyldskifter, hvoraf den ene er en grøft, 3 profiler, 6 fikspunkter. Fremtidigt arbejde på stedet Kampagne: I forbindelse med den arkæologiske forundersøgelse, som foregik forud for bygning af en ny køkkenbygning ved Odd Fellow Logen ved Nonnebakken 1, 5000 Odense C. Vidste det sig der selv på dette højtliggende og meget forstyrrede centralt placeret område, som ligge indenfor den formodede centrale del af Nonnebakkens trelleborgsanlæg fra vikingetiden. Der er bevaret anlæg og genstande, som kan tilknyttes 900 tallet og dermed trelleborgs typens brugsfase. Dette aspekt gør der ved fremtidigt anlægsarbejde i området kan forventes at kunne gøres endnu flere og væsentlige iagttagelser fra ringborgens og nonneklosterets funktionstid, eftersom at der ses en del skår fra grøn Rouen keramik og der findes en del munkesten på pladsen som kan være fra nonne klosteret. Derfor skal der ved den mindste anlægsarbejde ved og omkring det fredede fortidsminde. Altid foretages en forundersøgelse med skærpede vilkår. Hvilket ligeledes var tilfældet under 2012 forundersøgelsen og den efterfølgende udgravning på stedet.

8 Odense Bys Museer d

9 Anlægsliste Anlæg Hovedgruppe Undergruppe Datering Fase Tegn. Indgår i Består af Kampagne: BA Udgravningstek nisk Søgegrøft Nutid-Nutid BB Udgravningstek nisk Målepunkt, Kotefixpunkt Nutid-Nutid T4 BC Udgravningstek nisk Målepunkt, Kotefixpunkt Nutid-Nutid T4 BD Udgravningstek nisk Profil Nutid-Nutid T4 BE Udgravningstek nisk Søgegrøft Nutid-Nutid BF Stolpehul Stolpehulsrest Udateret- Udateret BG Stolpehul Udateret- Udateret BH Fyldskifte Fyldskifte Udateret- Udateret BJ Fyldskifte Fyldskifte Udateret- Udateret Grube Vikingetid- Ældre Middelalder ( ) T4 T4 T4, T5, T6 BL Fyldskifte Grøft Nutid-Nutid BM Fyldskifte Udateret- Udateret BN Udgravningstek nisk Profil Nutid-Nutid T4 BO Udgravningstek nisk Målepunkt, Kotefixpunkt Nutid-Nutid T4 BP Udgravningstek nisk Målepunkt, Kotefixpunkt Nutid-Nutid T4 BQ Grube Gruberest? Udateret-

10 BR Udgravningstek nisk Udateret Profil Nutid-Nutid T5 BS Udgravningstek nisk Målepunkt, Kotefixpunkt Nutid-Nutid T5 BT Udgravningstek nisk Målepunkt, Kotefixpunkt Nutid-Nutid T5

11 Anlægsbeskrivelse Kampagne: BA Udgravningsteknisk, Søgegrøft, Nutid-Nutid BA: Østligste søgegrøft af to. Nord-syd længdeorienteret. Fyld 1. Der blev af forskellige tempi, af ren udgravningstekniske årsager gravet en til at begynde med 1,5 meter bred søgegrøft med minigraver. Der blev brugt en rabatskovl. Da vi nåede en vis dybde og der var tvivl om det var undergrundsniveau vi var nået til, blev der skiftet til en mindre skovlbredde, halv bredde af den tidligere anvendte. Her blev der i forskellige tempi, og efter afrensning med spade, graveske, fotodokumentation og tegning af den østlige profilvæg i søgegrøften (BA) nået en maximal dybde inklusiv undergrund på ca. 1,80 meters dybde. For illustration af denne profil se T4 og fotografierne plus beskrivelsen på tegningen. I profilen ses en del nyere tids og / eller moderne forstyrrelser i alle de øvre lag (fyldskifter). Især mod nord i grøften er de mange moderne lag mange. Desuden har den garagemur, som blev nedrevet umiddelbart inden og delvis under forundersøgelsen skabt et ret stort krater i profilvæggen. Umiddelbart syd for denne murkrater ses en nedgravning vist ved lag 6 og lag 7. Disse lag er formentlig ældre end alle de andre lag i profilen, på nær eventuelt lagene 1 og lag 1 / BH. At jeg vurdere lag 6 og lag 7 som ældre skyldes, der i lag 6 er fundet et fragment af en munkesten (x40). Munkestenen kan dog være tilkommet som et sekundært materiale tilført ved en omrodning eller nedgravning i de forskellige lag som ses i området. Ud fra de stratigrafiske erkendelser bør lag 7 dog være ældre end lag 6 eller næsten samtidigt. Fra lag 1 / BH er der udtaget en floteringsprøve, eftersom der sås trækul i denne, og eftersom den muligvis repræsentere en nedgravning eller en grøft af en art. I så fald kan det ikke udelukkes at de to lag 1, som ses henholdsvis syd og nord for lag 1 / BH nedgravningen skal ses som nedgravninger / grøfter også. 1, nord og syd er dog ikke frilagt helt i søgegrøften så dette må stå åbent for tolkning. Dog ses den sydligste af disse (lag 1) som en grube, ved at dets forløb har en afslutning i gavlen af søgegrøft BA (se foto). Yderligere registrering af denne er ikke gjort ud over det der ses af den på T4 og foto af gavlprofilen. Profilvæggen i BA s vestside er afrenset i fladen og profil. Ikke tegnet men fotograferet af to omgange. Den er ikke tegnet, eftersom at den til en vis grad afspejler profiltegning BD på modsatte side. Dog er det som ses som 1 / BH ikke så dybt i den vestlige side. Se foto. Dybde: Kun 95 cm. : X41: Asfalt, , 2. Verdenskrig-Nutid

12 BB Udgravningsteknisk, Målepunkt, Kotefixpunkt, Nutid-Nutid Fixpunkt kote i nord i grøft BA. : T4 BC Udgravningsteknisk, Målepunkt, Kotefixpunkt, Nutid-Nutid Fixpunkt kote i syd i grøft BA. : T4 BD Udgravningsteknisk, Profil, Nutid-Nutid Profil som ses i østsiden af søgegrøft BA. Set fra vest. T4 X21: til flotering, Udateret-Udateret; X22: til flotering, Udateret-Udateret; X40: Tegl, munkesten, Middelalder-Efterreformatorisk tid ( ) : BE Udgravningsteknisk, Søgegrøft, Nutid-Nutid BE: Vestligste søgegrøft af to. Nord-syd længdeorienteret. Fyld 1. Grøften blev gravet delvis i bund. Undervejs fremkom stolpehuller af ukendt dato. Disse blev indmålt med gps, hvorefter der igen blev gravet af i tynde lag ved hjælp af minigravernes 1,5 meter brede rabatskovl. Søgegrøften blev ikke gravet hel i bund ved den nye opbrækkede mur, eftersom at der sås undergrund på begge sider af den. Længst mod syd nær søgegrøftens sidste meter fremkom flere anlæg, hvoraf der i den ene () sås munkestens fragmenter, knogle, tænder (zoologisk) og sortgods og trækulsnister i dets flade. var skåret af en

13 moderne forstyrrelse. Alle tre profiler blev afrenset. Den mod nord sås ikke, her lå fjerngasledninger. De tre profiler blev fotograferet og den østligste blev tegnet og beskrevet på T4. Efter gps opmåling af anlæggene erkendt sydligst i grøften blev disse udgravet. Den yngre forstyrrelse BL blev først tømt, og det sås at denne i søgegrøftens sydøstligste forløb havde fjernet alt af den ældre grube på stedet. Mod vest var den nyere tids forstyrrelse dog ikke så markant, hvilket er dokumenteret ved fladeopmålingen, hvor det ses at grøften er smallere, såvel som jeg efter fjernelse af BL har taget koterne så man kan se, hvor bunden af den afgravede BL har gået til. Dernæst blev afgravet i ca. 5 cm s. lag og jorden optaget i bigbags til senere soldning. Under denne gravning dukkede en del fund op, herunder mere specielle fund som keramik med stregornamentik (x26), sortgods? med fure (x27) og en "jernbøjle (evt. ildstål, baltisk, x28) og en bronzenål med ring (x29), dateret til 900 tallet. Alle disse blev gps indmålt eftersom at disse var lidt specielle. Ellers blev der under udgravningen fundet mere knogle og tand fra dyr, og mere keramik, lerklining og sortgods. Munkestens indslaget synes dog at aftage for til sidst helt af være ude af fylden lidt inden bundniveauet blev nået. Dog var der tale om en glidene diffus overgang af dette aspekt. Ved denne "tømning" af gruben blev det erkendt at anlæg BM var en linse der ligesom lå mellem og den nyere tids forstyrrelse BL. Jeg tolker den som en linse af noget undergrund, som er kommet til ved gravning af BL. Se profiltegning T4 og T5. Efter afsluttet tømning og afrensning af s bundforløb kunne det ses at anlæg BQ ikke længere eksisterede. Jeg har taget en del bundkoter der, hvor bunden mellem side og bund synes at være i. Dette er gjort for ligesom at give et indtryk af formen på selve anlægget, omend det er svært med et så lille udsnit synligt i søgegrøften. Efter gravning af blev der tilføjet nye registreringer til profiltegning BN såvel som det blev nødvendigt at tegne gavlprofilen ved (profil BR, T5). Gavlprofilen i syd: I store dele af denne profil ses den samme moderne forstyrrelse, som ses på T4 som lag 5 plus mere fyld 1, såvel som laget under som også er moderne forstyrrelse ses på både profiltegning BN (T4) som lag 11, men på BR som lag 3 (T5). Mod vest i BR gavlprofilet kan der under de to ovenstående lag ses en "trekant" af en fyld som er oldtid eller middelalderlig ud fra dets udseende i profilet. Under dette lag ses det lag som i fladen er registreret som anlægget. De to lag minder en del om hinanden under fladeafrømningen men nu når man her dem i profil står deres interne afgrænsning til hinanden rimelig skarpt. Dog er der ingen tvivl om at de indmålte fund fra (inklusiv metalgenstandene) er fra det mørkere lag, som ses i BR profilet. Den vestlige profil i søgegrøft BE er kun fotograferet, men forstyrrelserne her svarer fint til det som ses på profiltegning BN. Derudover ses en "kridtgrube" (anvendt til opbevaring af sin kridt til kridtning af husvægge). Denne ligger lige nord for s nordlige linje. :

14 BF Stolpehul, Stolpehulsrest, Udateret-Udateret Fyld 2. Stolpehul (nord) Kan ikke genfindes ved slutningen af udgravningen. Kan kun anses som en rest i fladen efte nyoprensning med maskine i grøften den sidste maskindag under den reele udgravning. Blev derefter snittet nord-syd, set fra øst. Kunne ikke erkendes i profil. : BG Stolpehul, Udateret-Udateret Fyld 2. Stolpehul (syd). Kunne ikke genfindes efter den sidste maskinafrømning af feltet i niveau 2. : BH Fyldskifte, Fyldskifte, Udateret-Udateret Fyldskifte i profil BD. 1. I fladen fyld 4 som er brugt under fladefyldbeskrivelsesnøglen. : T4 X21: til flotering, Udateret-Udateret

15 BJ Fyldskifte, Fyldskifte, Udateret-Udateret Fyldskifte i profil BD. 9. : T4 X22: til flotering, Udateret-Udateret Grube, Vikingetid-Ældre Middelalder ( ) Fund af dyreknogler, tænder, sortgods og munkesten plus metal bøjle og en ringnål af bronze. Gruben er gravet i forskellige tempi. Anlægget blev fundet under forundersøgelsen da den sidste meter i den sidste søgegrøft blev gravet. Gruben var ikke helt frilagt i søgegrøften. Fladefyld : Mørk brungrå let sandet ler, hvori ses trækulsnister plus lidt knogle fragmenter og brændte ler fragmenter. Gruben blev registreret i fladen og efterfølgende i profilerne efter at gruben var blevet tømt. Det var under tømning af den synlige del i søgegrøften at der udover de nævnte dyreknogler, som sås i fladen nu desuden kom andre fundkategorier. Herunder "jernbøjle" og bronzenålen med ringhovede. Sidst nævnte kom meget tæt på bundniveau i gruben. Efter at gruben var tømt blev to af profilerne tegnet og de tre profiler blev alle fotograferet. Der blev udtaget to floteringsprøver i de to bundlag som kan ses på tegning T5. Det ene repræsentere det bundlag som bronzenålen kom i (lag 5), og det andet et mere brunt lag, der kun var bevaret et lille hjørne af i profilen på dette sted (lag 4). Det var fundene som kan dateres til 900 tallet i grube, som forårsagede at det var nødvendigt med en egentlig udgravning på stedet. Efter halvandet ugen gik den egentlige udgravning i gang og her blev snittet af flere omgange rykket ind mod feltgrænsen mod syd. Derfor er der tre profiltegninger af denne grube eftersom jeg ville være sikker på at der ikke var nogle informationer der var gået tabt under gravningen af anlægget. (En del informationer af anlægget står beskrevet under søgegrøft beskrivelsen BE). blev i den lange profil som blev tegnet langs udgravningsfeltets sydlige forløb (set fra nord) igen tegnet og fotograferet. men denne gang kunne forholdet til de omkringliggende fyldskifter ligeledes ses og tolkes i sammenhæng med. Derfor se den samlede beskrivelse af forløbet under DG. T4, T5, T6 X23: Knogle og tænder, Udateret-Udateret; X24: Sideskår, Vikingetid-Middelalder; X26: Sideskår,

16 ornamenteret, Jernalder-Ældre Middelalder ( ); X27: Sortgods? med fure., Vikingetid-Middelalder; X28: håndtag, til skrin, Jernalder-Historisk tid (1067 -); X29: nål, ringnål, Vikingetid-Yngre Vikingetid; X30: Afslag, Neolitikum-Bronzealder; X31: Kæbefragment fra dyr, Udateret-Udateret; X32: Ribben, Udateret-Udateret; X34: til flotering, Udateret-Udateret; X35: Kamfragment, Vikingetid-Middelalder; X36: til soldning, Udateret-Udateret; X37: til soldning, Udateret-Udateret; X38: Lerklining, Oldtid-Middelalder; X39: Dyreknogler, Udateret-Udateret; X42: Tegl, munkesten, Ældre Middelalder ( )-Efterreformatorisk tid ( ); X44: personligt, remspænde, Jernalder-Middelalder; X45: til soldning, Udateret-Udateret; X46: Dyreknogler, Udateret-Udateret; X47: Dyreknogler, Udateret-Udateret; X48: Tegl, munkesten, Middelalder-Middelalder; X54: Søm? nagle?, Jernalder-Nyere tid ( ); X55: Sideskår, Jernalder-Ældre Middelalder ( ); X56: nagle, Jernalder-Nyere tid ( ); X57: Dyreknogler, Udateret-Udateret; X58: Stejle, Udateret-Udateret; X59: Tegl, munkesten?, Middelalder-Middelalder; X60: Munkesten, Middelalder-Middelalder; X61: Sideskår, Vikingetid-Middelalder; X62: Malmgryde, fod, Ældre Middelalder ( )-Efterreformatorisk tid ( ); X63: Randskår, Middelalder-Middelalder; X64: nagle, Jernalder- Nyere tid ( ); X65: Randskår, Vikingetid-Middelalder; X66: Fiskeknogler, Udateret-Udateret; X67: til soldning, Udateret-Udateret; X68: til soldning, Udateret-Udateret; X69: Dyreknogler, Udateret-Udateret; X70: Hunde kæbe?, Udateret-Udateret; X71: nagle, Jernalder-Middelalder; X72: Keramik sideskår, Vikingetid-Ældre Middelalder ( ); X73: til soldning, Udateret-Udateret; X74: Tegl, munkesten, Middelalder-Middelalder; X75: Dyreknogler, Udateret-Udateret; X76: Bly/Tin?, Jernalder-Nyere tid ( ); X77: Grøn Rouen, bugskår, Ældre middelalder (1200- tal)-yngre Middelalder ( ); X78: Grøn Rouen, bugskår, Ældre middelalder (1200-tal)-Yngre Middelalder ( ); X79: Trækulsprøve, Udateret-Udateret; X80: Keramik sideskår med fure., Vikingetid-Ældre Middelalder ( ); X81: Dyreknogler, Udateret-Udateret; X82: til soldning, Udateret-Udateret; X83: til soldning, Udateret- Udateret; X84: Dyreknogler, Udateret-Udateret; X85: Keramik diverse, Yngre Jernalder (Germansk jernalder og Vikingetid)-Ældre Middelalder ( ); X86: Lerklining?, Udateret-Udateret; X93: til flotering, Ældre middelalder (1200-tal)-Ældre middelalder (1200-tal); X96: ringe, Jernalder-Efterreformatorisk tid ( ); X97: Ring fra dragtnål?, Vikingetid-Middelalder; X98: søm, Jernalder-Nyere tid ( ); X99: ring, Jernalder-Efterreformatorisk tid ( ); X100: dragtnål, Jernalder-Middelalder; X101: søm, Jernalder-Nyere tid ( ); X102: ubestemt, Vikingetid-Nyere tid ( ); X103: søm?, Jernalder-Nyere tid ( ); X104: ubestemt, Jernalder-Nyere tid ( ); X105: Keramik diverse, Vikingetid-Nyere tid ( ); X106: Knogler og tænder, Udateret-Udateret; X107: Næstenstentøj, randskår, Vikingetid-Ældre Middelalder ( ); X108: Grøn Rouen, bugskår, Ældre middelalder (1200-tal)-Yngre Middelalder ( ); X109: Dyreknogler og fiskeknogler, Udateret-Udateret; X110: Dyreknogler og fiskeknogler, Udateret-Udateret; X111: Keramik diverse, Vikingetid-Ældre Middelalder ( ); X112: Knogler og tænder, Udateret-Udateret; X113: Keramik diverse, Jernalder-Ældre Middelalder ( ); X114: keramik / lertøj, Jernalder-Ældre Middelalder ( ); X115: Dyreknogler og tænder etc., Udateret-Udateret; X116: Knogler og tænder, Udateret-Udateret; X117: Keramik diverse, Vikingetid-Ældre Middelalder ( ); X118: Grøn Rouen, bugskår, Ældre middelalder (1200-tal)-Yngre Middelalder ( ); X120: Knogler og tænder, Udateret-Udateret; X121: Østersø keramik, Vikingetid-Ældre middelalder ( tal); X122: Stjertpotte, Middelalder-Nyere tid ( ); X123: Art: Forstening, Udateret-Udateret; X124: Stjertpotte, Middelalder-Nyere tid ( ); X125: Kam, Vikingetid-Yngre middelalder (1300-tal); X126: Østersøkeramik etc., Vikingetid-Ældre middelalder ( tal); X127: Knogler plus tænder, Udateret-Udateret; X128: Knogler, Udateret-Udateret; X129: Sideskår, ornamenteret, Vikingetid-Ældre middelalder ( tal) : BL Fyldskifte, Grøft, Nutid-Nutid Moderne nedreven mur i frobindelse med forundersøgelsen. Fyld 2, som er brugt under fladebeskrivelsesnøglen.

17 : BM Fyldskifte, Udateret-Udateret Fyldskifte stribe. Fyld 3, som er brugt under fladebeskrivelsesnøglen. : BN Udgravningsteknisk, Profil, Nutid-Nutid Profil som ses i østsiden af søgegrøft BE. Set fra vest. : T4 BO Udgravningsteknisk, Målepunkt, Kotefixpunkt, Nutid-Nutid Nordlig fixpunkt i søgegrøft BE. : T4

18 BP Udgravningsteknisk, Målepunkt, Kotefixpunkt, Nutid-Nutid Sydlig fixpunkt i søgegrøft BE. : T4 BQ Grube, Gruberest?, Udateret-Udateret Fyld 2, som er brugt under fladebeskrivelsesnøglen. Oprindeligt blev anlægget erkendt som et muligt stolpehul men efter fladeafrensning i forbindelse med tømning af BM og kunne det ses at der ikke var tale om et anlæg. I så tilfælde var den ikke længere bevaret efter afrensning med graveske. Tolkningen er at der kun vare tale om en lille rest eventuel fra gruben. : BR Udgravningsteknisk, Profil, Nutid-Nutid Øst-vest profil som ses i sydenden af søgegrøft BE, som er den vestlige af de to udlagte søgegrøfter. Profilen er set fra nord. T5 X33: til flotering, Udateret-Udateret; X35: Kamfragment, Vikingetid-Middelalder; X36: til soldning, Udateret-Udateret : BS Udgravningsteknisk, Målepunkt, Kotefixpunkt, Nutid-Nutid Østlig fixpunkt i BR profilen i søgegrøft BE.

19 : T5 BT Udgravningsteknisk, Målepunkt, Kotefixpunkt, Nutid-Nutid Vestlig fixpunkt i BR profilen i søgegrøft BE. : T5

20 FundListe Fund Materiale Genstand Datering Anlæg Kampagne: X21 Jord til flotering Udateret- Udateret X22 Jord til flotering Udateret- Udateret BD, BH BD, BJ X23 Zoologisk materiale Knogle og tænder Udateret- Udateret X24 Keramik / oldtid Sideskår Vikingetid- Middelalder X26 Keramik / oldtid Sideskår, ornamenteret Jernalder- Ældre Middelalder ( ) X27 Keramik/historisk tid Sortgods? med fure. Vikingetid- Middelalder X28 Jern håndtag, til skrin Jernalder- Historisk tid (1067 -) X29 Kobberlegering nål, ringnål Vikingetid- Yngre Vikingetid X30 Flint Afslag Neolitikum- Bronzealder X31 Zoologisk materiale Kæbefragment fra dyr Udateret- Udateret X32 Zoologisk materiale Ribben Udateret- Udateret X33 Jord til flotering Udateret- Udateret X34 Jord til flotering Udateret- Udateret X35 Knogle/tak/tand Kamfragment Vikingetid- Middelalder BR, BR X36 Jord til soldning Udateret-, BR

21 Udateret X37 Jord til soldning Udateret- Udateret X38 Ler Lerklining Oldtid- Middelalder X39 Zoologisk materiale Dyreknogler Udateret- Udateret X40 Bygningskeramik Tegl, munkesten Middelalder- Efterreforma torisk tid ( ) X41 Udgår Asfalt , 2. Verdenskrig- Nutid BD BA X42 Bygningskeramik Tegl, munkesten Ældre Middelalder ( )- Efterreforma torisk tid ( )

22 Fundbeskrivelse Kampagne: X21 Jord, til flotering, Udateret-Udateret BH, 1. Floteringsprøve af lag 1. (se tegning T4) BD, BH X22 Jord, til flotering, Udateret-Udateret BJ, 9. Floteringsprøve af 9 (se tegning T4). BD, BJ X23 Zoologisk materiale, Knogle og tænder, Udateret-Udateret Bevaringstilstand. Mellem: Knoglerne er kun i ringe grad slidte og/eller nedbrudte. Knogleoverfladen viser i visse tilfælde eller delvis korrosion og exfoliering (afskalning). Fragmenteringsgrad. Høj: Ingen intakte rørknogler og kæber, eller typisk kun små kompakte knogler som tå, hånd- og fodrodsknogler, samt mange løse tænder. Farve/patinering. Ubrændt. Mængde. 344 gram. Specifikke forhold: Ingen Der ses i alt 47 knogle- eller tandfragmenter i varierende størrelse. I disse er de 19 stykker sikre ribbensfragmenter, 5 ledknogler, 1 kraniestykke og 2 kæbedele med isiddende tænder, såvel som 1 løs tand. Største stykke knogle er 12,3 x 4,6 x 2,2 cm og det mindste stykke er 2,1 x1,1 x 0,2 cm. Kæbefragmenter og tand er ikke medtaget.

23 Fundgenstandene er fra mellemstore pattedyr. X24 Keramik / oldtid, Sideskår, Vikingetid-Middelalder Diverse keramik skår (8 stk.). Hvoraf to af skårene skille sig lidt ud ved at være ret tyndvægget. Det ene stykke er 3,7 x 3,0 x 0,4 cm og det andet lignende skår er 3,6 x 2,7 x 0,4 cm stort. Derudover ses der 3 ukarteristiske sideskår, og tre fragmenter, som alle har hver sin type ornamentik. Det ene stykke har en enkel tynd stribe der, hvor bugen knækker. Stykket er 3,4 x 7,0 x 0,6 cm. stort. Det mindre stykke har mellem bug og rand et konkav forløb, hvori ses to furer liggende ved hinanden lige der hvor markeringen op imod randdelen ses om randen havde været bevaret. Det mindste stykke er 4,4 x 2,7 x 0,5 cm stort og der ses to formentlig omløbende furer med en indbyrdes afstand på 1,6 cm. Enkelte af stykkerne ser også ud til at kunne være drejet. Der ses forskellige magringsgrade i materialet såvel som farven på skårene variere men generelt er det over det brunlige og grålige nuancer. Alt i alt må materialet ses som værende af vikinge og tidlig middelalder karakter. X26 Keramik / oldtid, Sideskår, ornamenteret, Jernalder-Ældre Middelalder ( ) Keramik med streg ornamentik. Indmålt med gps. Skåret er 5,5 x 3,6 x 0,9 cm stort og der ses 5 bevarede stregornamentik med en indbyrdes afstand på mellem 0,9 og 1,0 cm s afstand. Stykket er finmagret men der ses dog enkelte lidt større stykker indblandet granit i stykket. Stykket har en orangebrun farve og en gråbrun skærv.

24 X27 Keramik/historisk tid, Sortgods? med fure., Vikingetid-Middelalder Stykket er opmålt med gps. Et stykke keramik med streg ornamentik. Skåret er 5,1 x 4,1 x 0,6 cm stort. Stykket er finmagret men der ses dog enkelte lidt større stykker formodet granit i fragmentet. Stykket har en lys brun farve og skærven er den samme så det ser ud til at stykket er gennembrændt. X28 Jern, håndtag, til skrin, Jernalder-Historisk tid (1067 -) Jern "bøjle" af en art. Indmålt med gps. Muligvis en "Baltisk ildstål" (Ifølge Mogens Bo Henriksen, Odense Bys Museer.) Stykket er 5,1 x 1,7 x 0,7 cm stort. Stykket har en oval ombukket stykke, hvorpå der i de to ender ses en halvkugle formet fragment. Det vil sige at der mellem disse ses et mellemrum på 0,9 cm. Se foto. MBH beskrivelse august 2015: Sandsynligvis håndtag til mindre skrin. D/8076, D/8078 X29 Kobberlegering, nål, ringnål, Vikingetid-Yngre Vikingetid Ca. fundsted er gps opmålt. Blev fundet ved opgravning af fyld i anlægget til soldning. Derfor er fundstedet gjort indenfor en spadestiks bredde. Bronzenål af kobberlegering. Bronzenål med ringhoved. Selve nålen er 9,3 x 0,6 x 0,3 cm stort, og ringen som ses ved dets hoved har en maximal diameter på 1,5 cm. Se foto. Hovedet ses ligesom en 4 tandet krone og det er ligesom i gennem denne at ringen løber. Under denne del ses en fortykket stykke som er skraveret ved omløbende bånd og under denne ses ligesom to vulster, hvorimellem ses en kugle. Stykket er en kobberlegering (bronze i arkæologiske termer). Mogens Bo Henriksen (Odense Bys Museer) siger at nålen kan dateres til 900 tallet.

25 MBH beskrivelse august Ringnål af kobberlegering, 9,3 cm lang, let bøjet. Odden afbrudt, højst 0,5 cm, Nåleemnets tykkelse 0,3 cm. Hovedenden er profileret og slutter i en flade, der nærmest ender i en krone. Herunder er et let fortykket parti med omløbende, skrå riller, og herunder tre vulste, hvoraf de to er skråskraverede. En glat og akkurat åben ring med en diameter på 1,4 cm er fastgjort i det flade stykke lige under kronen. Stykket må tilskrives Fannings type med ballusterformet hoved og glat ring. D/8073, D/8074, D/8075 X30 Flint, Afslag, Neolitikum-Bronzealder To stykker flint, hvoraf den ene er af en lys finkornet type og den anden er en meget finkornet mørk grålig del af formentlig en flække, hvor ses lidt cortex bevaret, Sidstenævnte stykke er 4,4 x 2,0 x 0,5 cm og der ses en enkel slagbule. Det andet stykke har ligeledes en slagbule men er eller uregemmæssig i sin form. X31 Zoologisk materiale, Kæbefragment fra dyr, Udateret-Udateret Kæbefragment fra dyr hvori ses tænder plus der ses et mindre knogle fragment. Alle knogler er ubrændte og er i en ok tilstand rent struktuelt. Er registreret i profil, T5. Fundgenstandene er fra et mellemstore pattedyr. Vægt, 44 gram. T5 X32 Zoologisk materiale, Ribben, Udateret-Udateret Er registreret i profil, T5. Knoglefragment.

26 Der ses et knoglefragmenter 7,9 x 2,1 x 1,0 cm stort fra et ubrændt knoglefragment af god beskaffenhed. Overfladen er i god bevaringstilstand. Fundgenstanden er formentligt fra et mellemstort pattedyr. Vægt 10 gram. T5 X33 Jord, til flotering, Udateret-Udateret Udtaget fra lag 4 på profiltegning BR, T5. Floteringsprøve. BR X34 Jord, til flotering, Udateret-Udateret Udtaget fra lag 5 på profiltegning BR, T5. () Floteringsprøve. X35 Knogle/tak/tand, Kamfragment, Vikingetid-Middelalder Et fragment fra en trelags-kam. Ben/knogle fra kamproduktionsfremstilling., BR

27 X36 Jord, til soldning, Udateret-Udateret 2 big bags fra det øverste lag af anlæg, fra den del der ses i søgegrøften. Ved soldning fremkom en del munkestensfragmenter plus brændt lerklining. Disse er nævnt her og så kasseret, eftersom der generelt igennem ses en del af denne materialetype., BR X37 Jord, til soldning, Udateret-Udateret 2 big bags fra det nederste lag af anlæg, fra den del der ses i søgegrøften. X38 Ler, Lerklining, Oldtid-Middelalder Efter vask kunne der ses aftryk af grene eller strå i den uregemæssige formede stykke lerklining. Endvidere sås afrunden former nogle steder og et muligt aftryk af en lidt større grenspids (støle?). Fragmentet er 4,6 x 4,0 x 3,7 cm stort. X39 Zoologisk materiale, Dyreknogler, Udateret-Udateret Dyreknogler. Der ses to mindre knogler (fodrodsknogler) fra et mellemstort pattedyr. Bevaringstilstand. Mellem: Knoglerne er kun i ringe grad slidte og/eller nedbrudte. Knogleoverfladen viser i visse tilfælde eller delvis korrosion og exfoliering (afskalning). Fragmenteringsgrad. Høj: Ingen intakte rørknogler og kæber, eller typisk kun små kompakte knogler som tå, hånd- og fodrodsknogler, samt mange løse tænder.

28 Farve/patinering. Ubrændt. Total vægt 1 gram. Mængde. 1 gram. Specifikke forhold: Ingen. X40 Bygningskeramik, Tegl, munkesten, Middelalder-Efterreformatorisk tid ( ) Munkestensfragmenter fra lag 6 i BD. To fragmenter af munkesten ses. Det største stykke er 11,7 x 10,7 x 7,5 cm og det mindste stykke er 8,1 x 6,7 x 1,7 cm. Munkestensfragmenterne er brunorange og der er lidt større stykker magringsfragmenter i dem. BD X41 Udgår, Asfalt, , 2. Verdenskrig-Nutid Fundet i opgravet fyld ved søgegrøft BA. Løsfund. Efter vask sås det at der var tale om et stykke asfalt. Herefter er det kasseret. BA X42 Bygningskeramik, Tegl, munkesten, Ældre Middelalder ( )-Efterreformatorisk tid ( ) Fem større fragmenter af munkesten, hvoraf det mindste er 8,0 x 8,1 x 12,1 cm og det største stykke er 8,1 x 12,0 x15,4 cm. De fire af stykkerne har en tykkelse på 8,1 cm, som viser at de formentlig er samtidige eller af samme brænding måske. Hvori mod at den anden har en tykkelse kun på 7,5 cm. Ved sidstnævnte kan det dog ikke med sikkerhed afklares om dens bredde er hel bevaret. Ellers tyder det på ud fra størrelsen af munkestenene med en tykkelse på de 8,1 cm på, at de kan være af en ældre

29 type end den mindre munkesten, som dateres som lidt yngre generelt som type. Denne dateringsmetode er dog omdiskuteret, hvorfor at jeg her bare nævner det og så laver en bred datering til 1100-tallet og op til reformationen for de fem fragmenter. Det ser desuden ud til at de fire har en mere grov magring end det mindre munkestensfragment. Dette kunne ligeledes tyde på, der er en form for indbyrdes spredning mellem dateringen af de fire og den ene mindre munkesten. Magringen om man kan tale om dette ved en munkesten, består af større fragmenter af diverse småsten og granit smulder i op til stykker af 1,9 cm.

30 Tegningsliste Tegning Målest ok Type Anlæg Fund Beskrivelse Dato Tegner Kampagne: T4 1:20 Profiltegning BB, BC, BD, BH, BJ,, BN, BO, BP BD profil i søgegrøft BA, og profil BN i søgegrøft BE Bente Bech T5 1:20 Profiltegning, BR, BS, BT X31, X32 BR profil i søgegrøft BE Bente Bech

31 Fotoliste Billed Motiv Beskrivelse Anlæg Fund Filmtype Dato Fotograf Kampagne: D/8073 Detail foto af Bronzenål med ring. D/8074 Detail foto af Bronzenål med ring. D/8075 Detail foto af Bronzenål med ring. Set skråt på. D/8076 Baltisk ildstål? D/8078 Baltisk ildstål? A1/6266 BA, søgegrøft. Første fladeafgravni ng før vi skiftede til en smallere skovl. Set fra vest. A1/6267 Oversigtsfoto af søgegrøft BA. Set fra vest. A1/6268 Oversigtsfoto af søgegrøft BA. Set fra vest. A1/6269 Oversigtsfoto af søgegrøft BA. Set fra vest. X29 digitalt foto Jannie Amsgaard Ebsen X29 digitalt foto Jannie Amsgaard Ebsen X29 digitalt foto Jannie Amsgaard Ebsen X28 digitalt foto Jannie Amsgaard Ebsen X28 digitalt foto Jannie Amsgaard Ebsen digitalt foto Bente Bech digitalt foto Bente Bech digitalt foto Bente Bech digitalt foto Bente Bech

32 A1/6270 Profilfoto, skrå af søgegrøft BA. Set fra nordvest. A1/6271 Oversigtsfoto af grøft gravet i bund, søgegrøft BA. Set fra nord. A1/6272 Oversigtsfoto af profil BD i søgegrøft BA. Grøft gravet i bund. Set fra vest. A1/6273 Oversigtsfoto af profil BD i søgegrøft BA. Grøft gravet i bund. Set fra sydvest. A1/6274 Oversigtsfoto af profil BD i søgegrøft BA. Grøft gravet i bund. Set fra nordvest. A1/6275 Profilfoto af vestlig profil i søgegrøft BA. Set fra øst. A1/6276 Profilfoto af vestlig profil i søgegrøft BA. Set fra øst. A1/6277 Profilfoto af sydprofil i søgegrøft BA. Ikke tegnet. Set fra nord. A1/6278 Profil og fladefoto af søgegrøft BA, digitalt foto Bente Bech digitalt foto Bente Bech digitalt foto Bente Bech digitalt foto Bente Bech digitalt foto Bente Bech digitalt foto Bente Bech digitalt foto Bente Bech digitalt foto Bente Bech digitalt foto Bente Bech

33 dets sydprofil plus vestlig flade. Set fra nord. A1/6279 Profil og fladefoto af søgegrøft BA, dets sydprofil plus vestlig flade. Set fra nord. A1/6280 Profilfoto af vestprofil, plus fladen lige nedenfor, set i søgegrøft BA. Set fra øst. A1/6281 Profilfoto af vestprofil i søgegrøft BA. Set fra nordøst. A1/6282 Overfladefot o af i søgegrøft BE. Set fra nord. A1/6283 Overfladefot o af i søgegrøft BE. Set fra nord. A1/6284 Profilfoto af set i fladen foran sydgavlen i søgegrøft BE. Set fra nord. A1/6285 Sydprofilen (BR) i søgegrøft BE. Foran ses anlæg. Set fra nord. digitalt foto Bente Bech digitalt foto Bente Bech digitalt foto Bente Bech digitalt foto Bente Bech digitalt foto Bente Bech digitalt foto Bente Bech digitalt foto Bente Bech

34 A1/6286 Profilfoto af østprofil i søgegrøft BE. Set fra vest. A1/6287 Profilfoto af østprofil i søgegrøft BE. Set fra vest. A1/6288 Overfladefot o af i søgegrøft BE. Set fra øst. A1/6289 Profilfoto af vestprofil i søgegrøft BE. Set fra øst. A1/6290 Arbejdsfoto af ca. fundsted af bronzenål med ring (x29). Fundet ved fladeskovling af grubens fyld til soldning. Set fra vest. A1/6291 Overfladefot o af ca. fundsted af bronzenål (x29). Set fra vest. A1/6292 Overfladefot o af bortgravet (grube). Set fra nord. A1/6293 Profilfoto af set i søgegrøft BE s sydende. Set fra nord. digitalt foto Bente Bech digitalt foto Bente Bech digitalt foto Bente Bech digitalt foto Bente Bech digitalt foto Bente Bech digitalt foto Bente Bech digitalt foto Bente Bech digitalt foto Bente Bech

35 A1/6294 Profilfoto af sydprofil i søgegrøft BE. I bunden af profilet ses grube, lag 5. Set fra nord. A1/6295 Detailfoto af set i profil i søgegrøft BE. Set fra vest. A1/6296 Profilfoto (detail) af syddel af vestprofil set i syddelen af søgegrøft BE. Set fra øst. A1/6297 Profilfoto (detail) af syddel af vestprofil set i syddelen af søgegrøft BE. Set fra øst. A1/6298 Oversigtsfoto af bortgravet i søgegrøft BE. Set fra vest. A1/6299 Oversigtsfoto af forundersøge lses udgravningso mrådet. Set fra nordvest. digitalt foto Bente Bech digitalt foto Bente Bech digitalt foto Bente Bech digitalt foto Bente Bech digitalt foto Bente Bech digitalt foto Bente Bech