OBM 9782 Nonnebakken - Arkæologisk udgravning af vikingetidig ringborg Maj 2005

Transkript

1 OBM 9782 Nonnebakken - Arkæologisk udgravning af vikingetidig ringborg Maj 2005 Af Museumsinspektør Karl Brix Zinglersen Opgravningen foregik bag Allégade 73 i det smalle stykke af matriklen op til nabobygningen. Arkæologisk rapport nr. 84, 2007

2 Indhold: Indledning... 2 Udgravningens forhistorie... 2 Udgravningens hovedresultater... 3 Topografi og områdets historie... 4 Undersøgelsens perspektiver... 6 Udgravningsmetode... 7 Udgravningens data... 7 Dataliste... 7 Litteratur... 8 Tidstavle... 9 Udgravningen foregik bag Allégade 73 nær vikingeborgen Nonnebakkens sydvestligste hjørne.

3 Indledning Herværende tekst omfatter en såkaldt bygherrerapport vedrørende forundersøgelserne på matriklen Allégade 73. Ved disse udgravninger fandtes grøfter og gruber fra vikingetid (evt. middelalderlig) periode og udførtes af cand. mag. Karl B. Zinglersen i perioden 18/5 til 26/ for Odense Bys Museer. Udgravningens forhistorie Forundersøgelsen er foranlediget af udvidelsen af den eksisterende bygning, lægehuset Allégade 73, 5000 Odense C v/ læge Halvard Christian Skott, mod nord op til skellet. Tidligere er i 1968 på samme matrikel, men øst for bygningen, foretaget undersøgelser ved Olaf Olsen, Nationalmuseet. Lige nord for matriklen op mod Odd Fellow palæet er også både i 1953 og 1992 foretaget arkæologiske udgravninger. Udgravningerne er foretaget på pladsen for den vikingetidige ringformede borg kaldet Nonnebakken, der, ligesom de øvrige af Danmarks vikingetids ringborge, Aggersborg, Fyrkat og Trelleborg er omfattet af fredning under Museumsloven. Undersøgelsen af Nonnebakken har efterhånden været undervejs i et halvt århundrede som resultat af både målrette forskningsprojekter i slutningen af 1960 erne og starten af 1970 erne samt såkaldte nødudgravninger forårsaget af kloakerings- og bygningsarbejde. De røde markeringer angiver tidligere arkæologiske udgravninger med angivelse af undersøgelsens år. 2

4 Udgravningens hovedresultater Udgravningen langs den eksisterende villas nordside fremviste i vest tre grøfter af mulig vikingetidig dato. Under udgravningen fandtes desværre ingen daterende fund; imidlertid er fra grøfterne udtaget prøver til senere soldning. I vest ud mod Hunderupvej lå det oprindelige terræn ca. 1,50 m under det nuværende, der således er hævet betydeligt i tallet i forbindelse med anlæggelse af haven til Allégade 73. Den centrale del af feltet var stærkt forstyrret af en moderne kloakbrønd samt kloaktraceer. I øst steg undergrundsniveauet kraftigt til kun ca cm under nuværende belægning. Her sås en grube af mulig middelalderlig datering, et stolpehul - øjensynligt uden andre stolpehuller - samt en grube med fyld fra nyere tid (cement, tegl m.m.). Undersøgelsen er foretaget på bankens kant mod sydvest og renderne kan tænkes at medvirke til afvanding af banken eller lignende. Mod vest skrånede det oprindelige terræn kraftigt og under det nuværende tykke lag muld fandtes tre grøfter, der måske er fra vikingetiden. Grøfterne fremstår som mørke aftegninger på det gullige undergrundsler. Desværre var grøfterne til dels ødelagt af moderne kloakgrøfter, som ses som aftegninger med blandet fyld. Grøfterne blev snittet med skovl og ske, således at deres dybde og udformning kunne ses. Her den tværgående grøft efter snit. 3

5 Topografi og områdets historie Udgravningen er placeret på området for den vikingetidige ringborg Nonnebakken, der er lokaliseret i 1800-tallet og kan ses på ældre kartografisk materiale fra denne tid. Lokaliteten er beliggende på den nordligste del af en morænebakke syd for Odense Å og sydøst for vådområdet Munkemose. Øst for lokaliteten er tidligere et mindre vandløb med udløb i Odense Å. Mod nord falder terrænet jævnt ned mod åen, medens der mod nordvest er tale om et stejlt fald ned mod et vådområde, der har strakt sig helt ind mod bakkens fod. Mod syd fortsætter terrænet i en svag stigning. Undergrunden består af gult moræneler, men udenfor voldgraven mod øst findes en forekomst af hvidt til lysegult finkornet sand. Området har været arkæologisk undersøgt flere steder - også på nærværende matrikel. Nonnebakken menes at høre til blandt 980 ernes ringborge af Trelleborg-typen, som værende blandt de mindre med en diameter på ca. 120 m. Efter borgens ophør - uvist nøjagtigt hvornår - anvendtes området i 1100-tallet af benedektinernonner, der her byggede et kloster, stiftet i biskop Simons tid mellem 1157 og Fra klostret er blandt andet fundet murede grave og samt andre skeletter, dertil kommer et fundament af mindre kampesten og flint på matr. 303d. Vest for dette fundament er desuden fundet stolpehuller fra middelalderen, hvilket kan være fra træbygninger tilhørende klostret. Efter nonnerne flytter til Dalum før 1200 (i hvert fald før 1249) henlægger området imidlertid urørt indtil 1800-tallets slutning, hvor der foretages store afgravninger til opfyld ved Filosofgangen. Hvor herværende undersøgelse fandt sted, står i dag en villa (Allégade 73) rummende et lægehus samt have, hvis terræn er hævet betydeligt ved påfyld af muld (>150 cm) siden undergrundsniveau. Undergrundsniveauet er stærkt dalene mod vest, hvilket markerer terrænet efter bakken Nonnebjerg/-bakken. Undergrunden bestod af mellemgult, sandet ler. Udgravningsfeltet er placeret nord for den eksisterende villa og syd for nabomatriklens bygning, hvilket kun efterlader et 3 m bredt, lidt uregelmæssigt formet udgravningsfelt. Matrikelkort af 1863 med angivelse af Nonnebakkens placering før udstykningen senere i århundredet. 4

6 Sådan formodes vikingetidsborgen Nonnebakken at have set ud som man kender det fra det bedre bevarede anlæg Fyrkat ved Hobro og Trelleborg ved Slagelse. I midten fire karreer af såkaldte Trelleborghuse og uden om volden. Dertil kommer voldgraven. På matriklen til Allégade 73 skal således have stået et langhus. Imidlertid sås ikke noget af dette i udgravningen - måske på grund af udgravningsfeltets lidenhed, moderne forstyrrelser eller også har virkeligheden været en anden. Udsnit ved Allégade 73 af ovenstående kort. 5

7 Undersøgelsens perspektiver Herværende udgravning er brik i de samlede undersøgelsesaktiviteter gennem et halvt århundrede på stedet udført ud fra forskellige præmisser og med forskelligt resultat. Endnu mangler en større, detaljeret analyse af resultaterne fra alle undersøgelser, herunder fra de sidste 10 år, og det ligger desværre uden for denne udgravnings rækkevidde at råde bod på dette. Vigtigste bidrag er imidlertid Eskil Arentofts artikel fra 1993 som fint beskriver borgens grav og vold som set i udgravningerne. I dag står intet tilbage heraf over mulde, da man i 1800-tallet afgravede en stor del af bakken samt den dengang endnu eksisterende vold for at anvende materialet som fyld i Filosofgangen. Udgravningen hér har imidlertid vist, at der endnu kan findes en del i denne sydvestlige ende af banken, selvom villaernes eksisterende kældre har fjernet noget og store mængder havemuld dækker det oprindelige terræn. Luftofo over området. Med ringborgens formodede forløb ses som blå stipling og udgravningsfeltet som rød rektangel. De øvrige udgravninger er stiplet med rødt. Sådan forestiller man sig ringeborgene så ud med voldgrav, vold og et kvadratisk mønster af bygninger og gader i centrum - alt anlagt strengt efter verdenshjørnerne. 6

8 Udgravningsmetode Den øverste muld ( cm) blev afrømmet med maskine til undgrundsniveauet iagttoges. Afgravningen blev foretaget under arkæologisk overvågning og ledelse. Efter muldafrømning blev overfladen afrenset, fotograferet og opmålt. Derefter undersøgtes hovedparten af anlæg ved tværgående snit, hvorefter den resterende anlægsfyld blev hhv. opgravet til soldning eller hakket igennem med ske. Nordprofilen blev opmålt. I første omgang undersøgtes kun den vestre og sydøstlige del, mens den del, som ligger nær nabobygningens gavl, lodes tilbage for at undgå geotekniske problemer med bygningen. Siden gravedes en ca. 30 cm bred grøft langs nabobygningen m.m. til støbning af fundamenter, i hvilken der ikke gjordes arkæologiske fund. Udgravningens data Dataliste Udgravningen foregik med maskine, skovl og ske. Her afrømmes jorden med minigraver stillet til rådighed af entreprenør og bygherre. Forrest arkæolog Karl Zinglersen. Udgravningen påbegyndtes d. 18/ og afgravning med maskine afsluttedes samme dag, bortset fra et areal langs nabobygningen mod nord, som friholdtes for at undgå geotekniske problemer. Derefter pågik registrerings- og undersøgelsesarbejdet. Afgravningen fortsattes den følgende uge. Dokumentation, billedmateriale, opmålinger, fund og udgravningsberetning foreligger i Odense Bys Museers Arkæologiske arkiv, Møntergården, Overgade 48, Odense C under journalnummer OBM 9782, kampagne Her findes også materiale om de tidligere undersøgelser i området under samme journalnummer samt OBM 9331 og

9 Litteratur Generelt om vikingetidens og middelalderens Odense kan man læse i Anemette Christensen Middelalderbyen Odense, herunder et afsnit om Nonnebakken s. 29 og Dertil dækker Eskil Arentofts artikel I vikingernes vold i Fynske Minder 1993, s mere indgående borgens vold og voldgrav. Om undersøgelserne i slutningen af 1980 erne lidt nord ved gaden Nonnebakken omhandler Nils Jensen og Jens Sørensens artikel Nonnebakkenanlægget i Odense. En ny brik til udforskningen i tidsskriftet KUML Et mindre hæfte Nonnebakken forfattet af Henrik Thrane fra 1985 omhandler også vikingeborgen. 8

10 Tidstavle 9