Bundsikring af forbrændingsslagge

Transkript

1 Bundsikring af forbrændingsslagge - efter europæiske standarder Vejteknisk Institut Rapport Vejledning - Almindelig arbejdsbeskrivelse - Paradigmaer

2 Vejdirektoratet Elisagårdsvej 5 Postbox Roskilde Tlf.: Fax.: Titel Bundsikring af forbrændingsslagge - efter europæiske standarder Dato Juli 2004 Forfatter Knud A. Pihl, Flemming Berg og Ole Milvang-Jensen Foto Lise Bjulf Udgiver Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut ISSN net ISBN ISBN net Tryk Vejdirektoratet Eftertryk i uddrag er tilladt med kildeangivelse. Trykte publikationer kan købes hos: Schultz Information Herstedvang Albertslund schultz@schultz.dk Telefon Fax

3 Bundsikring af forbrændingsslagge - efter europæiske standarder Knud A. Pihl Flemming Berg Ole Milvang-Jensen Vejteknisk Institut Rapport Vejledning - Almindelig arbejdsbeskrivelse - Paradigmaer

4

5 SAB-P Ubundne bærelag af knust beton Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 Vejledning Tilblivelse Alment Indhold Normative referencer Ændringer Hvor kan forbrændingsslagge anvendes? Forbrændingsslagges anvendelse som bundsikringsmateriale Hvilke miljømæssige regler er der for anvendelse af forbrændingsslagge? Genanvendelse af forbrændingsslagge som bundsikring efter genanvendelsesbekendtgørelsen Anmeldelse af anlægsarbejde med forbrændingsslagge efter genanvendelsesbekendtgørelsen Genanvendelse af forbrændingsslagge som bundsikring, hvor det ikke sker efter genanvendelsesbekendtgørelsen Arbejdsdepoter Arbejdsmiljømæssige foranstaltninger ved arbejde med for brændingsslagge Forholdsregler ved arbejde med forbrændingsslagge De vigtigste bestemmelser ved arbejde med forbrændingsslagge Materialer Funktionskrav og specifikationer Tekniske forklaringer Gradering Modstandsevne mod knusning Sandækvivalent (SE) Uforbrændte partikler Udførelse Lagtykkelser Vandindhold Komprimering Kontrol Produktionsstyring Komprimeringskontrol Referencedensitet Markdensitet Kontrolbestemmelser

6 Vejledning 4

7 SAB-P Ubundne bærelag af knust beton Almindelig arbejdsbeskrivelse Alment Materialer Udførelse Levering Udlægning Komprimering Overflade Arbejdstrafik Kontrol Generelt Materialer Komprimering Kontrolregel ved gennemsnit/mindsteværdi Overflade...23 Paradigma for særlig arbejdsbeskrivelse (SAB-P) Alment Materialer Udførelse Levering Udlægning Komprimering Overflade ,5 Arbejdstrafik Kontrol Generelt Materialer Komprimering Overflade...28 Paradigma for udbudskontrolplan (UKP-P)...29 Paradigma for tilbuds- og afregningsgrundlag (TAG-P)...31 Paradigma for tilbudsliste (TBL-P)

8 Vejledning 6

9 Vejledning Vejledning 0. Tilblivelse Nærværende rapport fra Vejteknisk Institut (VI) indeholder vejtekniske forskrifter, som skal være overholdt, når forbrændingsslagge anvendes som bundsikringslag i vejbygning. Forskrifterne gælder ikke for andre typer af slagge, f.eks. kulslagge. Rapporten erstatter VI rapport 118, idet der er foretaget en tilpasning til gældende europæiske standarder. De vejtekniske forskrifter er opbygget svarende til eksisterende forskrifter på området, Udbuds- og anlægsforskrifter for bundsikring af sand og grus, november Det har været nødvendigt at udarbejde disse forskrifter, idet slaggematerialers egenskaber i væsentlig grad afviger fra de traditionelt anvendte naturlige materialer af sand og grus. 1. Alment 1.1 Indhold Rapporten Bundsikring af forbrændingsslagge indeholder: - Vejledning - Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) - Paradigma for særlig arbejdsbeskrivelse (SAB-P) - Paradigma for udbudskontrolplan (UKP-P) - Paradigma for tilbuds- og afregningsgrundlag (TAG-P) - Paradigma for tilbudsliste (TBL-P). 1.2 Normative referencer Udbuds- og anlægsforskrifterne indeholder funktionskrav til det færdige lag og krav til materialer, udførelse og kontrol. De anførte materialekrav og -egenskaber for forbrændingsslagge er i overensstemmelse med: DS/EN Vejmaterialer - Ubundne blandinger - Specifikationer DS/EN Tilslag til ubundne og hydraulisk bundne materialer til vejbygning og andre anlægsarbejder med tilhørende prøvningsmetoder: DS/EN Sigteanalyse DS/EN Vandindhold ved tørring i ventileret ovn DS/EN Vibrationsbord samt Vejteknisk Instituts prøvningsmetode: prvi 99-4 Tørdensitetsbestemmelse i marken - Sandefterfyldning 7

10 Vejledning I erkendelse af at viden om alternative materialer er begrænset, har den europæiske standadiseringsorganisation (CEN) nedsat en ad hoc gruppe TC 154 TG 10 med det formål at forbedre fremtidige standarders behandling af de alternative materialer. 1.3 Ændringer I forhold til Vi rapport 118, 2002, er der foretaget omfattende ændringer, specielt i forbindelse med indførelse af europæiske standarder jf. afsnit 1.2. Disse standarder erstatter bl.a. DS 405 Prøvningsmetoder. CE-mærkning, produktionsstyring og kontrol er endvidere inddraget i forskrifterne. Det har været hensigten at tilstræbe at de nationale uddrag af de europæiske standarder er så enkle og tæt på tidligere krav som muligt. 1.4 Hvor kan forbrændingsslagges anvendes? Forbrændingsslagge kan anvendes til bundsikringslag. Nærværende rapport udgør det tekniske grundlag for anvendelse til dette formål. Forbrændingsslagge bør også anvendes som fyldmateriale, det vil sige som erstatning for almindelig jordfyld ved jordarbejder i bygge- og anlægssektoren. Det tekniske grundlag for denne anvendelse er vejreglernes anlægsforskrifter for jordarbejder, idet betingelser og beskrivelser for en given slagge skal vurderes i den konkrete situation, på samme måde som forskellige jordarter bliver det i henhold til geotekniske og materialetekniske principper. Anvendelse som fyldmateriale - såvel som anvendelse som bundsikringsmateriale - er miljømæssigt reguleret ved Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse 655 af 27. juni 2000 og lov om miljøbeskyttelse, Lov 358 af 6. juni Forbrændingsslagge bør på grund af ringe bærevne (lille E-værdi) ikke anvendes til ubundne bærelag i permanente befæstelser. 1.5 Forbrændingsslagges anvendelse som bundsikringsmateriale Forbrændingsslagge kan erstatte traditionelle bundsikringsmaterialer under visse betingelser. Slagge har ikke på alle punkter de samme materialetekniske egenskaber som de traditionelle materialer, men er dog i stand til at opfylde de stillede funktionskrav til bundsikring, når nogle få begrænsninger for anvendelsen gives: begrænsning i trafikmængde begrænsning i jordbunds- og vandforhold. Ved valg af forbrændingsslagge som bundsikring kan Vejteknisk Institut anbefale brug af Vejregler for dimensionering af befæstelser fra Vejdirektoratet, Vejregeludvalget (marts 1984) katalogdel, idet der gives to begrænsninger, nemlig: A. Trafikbelastningen må maksimalt svare til 400 lastbiler pr. døgn på vejen totalt. Derved kan katalogdelens angivelser for 0-trafik, let trafik og middel trafik anvendes. For egentlig tung trafik kun op til 400 lastbiler per døgn. B. Jordbunds- og vandforhold skal være i klasserne god og normal underbund. 8

11 Vejledning Ringe underbund er ikke egnet som underlag for bundsikringslag af forbrændingsslagge, hvis ringe skyldes vandspejlsforhold og risiko for vandindtrængning til befæstelsen og dermed unormalt meget vand i konstruktionen. Det er under alle omstændigheder vigtigt, at der gives en dræningsmulighed for bundsikringslaget, enten til dræn eller til grøft, således at eventuelt nedsivende vand til laget kan drænes væk. Vand kan komme såvel oppefra (f.eks. i revner mellem kantsten og asfaltbelægning) som nedefra. Slaggematerialer har generelt lave værdier for permeabelitet, dvs. slaggematerialer er mindre gennemtrængelige for vand end traditionelle bundsikringsmaterialer bestående af gruset sand eller sand. Bæreevnen af hele vejkonstruktionen kan i kritiske situationer afhænge af, at der bliver drænet hurtigt. Hvor man har forbrændingsslagge til rådighed af en højere kvalitet end den typisk forefindes (lavere fillerindhold, større slidstyrke osv.), kan anvendelse til større anlæg, f.eks. ved mere end 400 lastbiler pr. døgn og ved større anlægsomkostninger, overvejes. Det anbefales i sådanne tilfælde, at der foretages en nøjere vurdering, evt. specialundersøgelser, før anvendelse af forbrændingsslagge som bundsikringslag besluttes. Der er på en måde sat lighedstegn mellem nogle sandmaterialer og forbrændingsslagge. Ligheden gælder dog ikke fuldt ud. E-værdien for et lag forbrændingsslagge er således mærkbart mindre end for et lag af normalt bundsikringsmateriale, selvom kornkurven for forbrændingsslagge kan ligne stabilt grus, der har høj E-værdi. Hvis man ikke ved målinger har kendskab til et slaggelags elasticitetsegenskaber, anbefaler Vejteknisk Institut derfor, at der ved dimensionering anvendes E-værdi 70 MPa, hvor der for traditionelt opbygget bundsikringslag anvendes MPa. 1.6 Hvilke miljømæssige regler er der for anvendelse af forbrændingsslagge? Da lovgivningen på miljøområdet løbende justeres, anbefales det, at det faktiske lovgrundlag altid tjekkes. Genanvendelse og midlertidig oplagring af forbrændingsslagge skal behandles efter miljøbeskyttelseslovens (Lov om miljøbeskyttelse, Lov 358 af 6. juni 1991) 19 eller genanvendelsesbekendtgørelsen (Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder, Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse 655 af 27. juni 2000). Ifølge miljøbeskyttelseslovens 19 må stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, ikke uden tilladelse nedgraves i jorden, udledes eller oplægges på jorden eller afledes til undergrunden. En tilladelse til at gøre det kaldes en 19 tilladelse. En undtagelse fra kravet om en 19 tilladelse er skitseret i genanvendelsesbekendtgørelsen. Såfremt kravene til forbrændingsslagge og de anlægstekniske specifikationer 9

12 Vejledning som angivet i genanvendelsesbekendtgørelsen kan opfyldes, stilles der som udgangspunkt ikke krav om en 19 tilladelse Genanvendelse af forbrændingsslagge som bundsikring efter genanvendelsesbekendtgørelsen Bekendtgørelsen bygger på to hovedprincipper, hvor forbrændingsslagge først kategoriseres ud fra materialets miljømæssige egenskaber, kaldet kategori 1, 2 og 3 jævnfør bekendtgørelsens bilag 4, hvorefter der fastlægges en række anlægstekniske krav til de enkelte slaggekategorier, jævnfør bekendtgørelsens bilag 2 og 3. Slagge fra affaldsforbrænding kan - som udgangspunkt - uden tilladelse eller godkendelse genanvendes til de formål som er beskrevet i genanvendelsesbekendtgørelsen, under forudsætning af blandt andet: at afstanden til indvindingsanlæg for vandforsyning, hvortil der stilles krav om drikkevandskvalitet, er mindst 30 meter jævnfør 6. at slaggen anbringes over højeste grundvandsspejl jævnfør 6. at bekendtgørelsens indbygningsbestemmelser for slagge overholdes, genanvendelsesbekendtgørelsens bilag 2 og 3. at bekendtgørelsens kravværdier til slaggens forureningsindhold overholdes, genanvendelsesbekendtgørelsens bilag 4. Slagge opdeles jævnfør bilag 4 i flere forureningskategorier. at bekendtgørelsens kravværdier er dokumenteret ud fra prøver udtaget og analyseret efter genanvendelsesbekendtgørelsens bilag 5. at der udarbejdes en projektbeskrivelse, som fremsendes til det amt, hvor genanvendelsen påtænkes gennemført, senest 4 uger før arbejdet igangsættes jævnfør 11. Forbrændingsslagge kan ikke opfylde kravene til kategori 1. For indbygning af slagge kategori 2 i veje og pladser gælder, jævnfør bekendtgørelsens bilag 2, at der maksimalt må indbygges 1 meter i højden, og at der skal afdækkes med fast belægning, det vil sige asfalt, beton, fliser m.m. Ved indbygning af slagge kategori 2 i pladser, hvor grænseværdierne for klorid, sulfat og natrium er overskredet, gælder der en overgangsordning, hvor særlige grænseværdier er fastsat jævnfør genanvendelsesbekendtgørelsens bilag 2 og 4. Sådan slagge kan indbygges under forudsætning af, at der sker bortledning af overfladevand, og at afstanden til nærmeste indvindingsanlæg for vandforsyning er mindst 300 meter. Overgangsordningen gælder frem til 1. januar 2004; efterfølgende forlænget med 3 år. 10

13 Vejledning Ved indbygning af slagge kategori 3 i veje gælder, jævnfør bekendtgørelsens bilag 3, at der maksimalt må indbygges 1 meter i højden, og at der skal afdækkes med tæt belægning, det vil sige asfalt, beton m.m. Overfladevand skal bortledes, således at højst 10 % af nedbøren kan komme i kontakt med slaggen. Ved indbygning af slagge kategori 2 og 3 i stier gælder, jævnfør bekendtgørelsens bilag 2 og 3, at der maksimalt må indbygges 0,3 meter i højden, og at der skal afdækkes med fast belægning, det vil sige asfalt, beton, fliser, m.m.. Det er affaldsproducenten, det vil sige slaggeproducenten, der er ansvarlig for at levere analyseresultater som krævet i bekendtgørelsens bilag 5, jævnfør 10 i genanvendelsesebekendtgørelsen. Amtsrådet kan jævnfør 7 dispensere fra reglerne i bilag 2 og 3. Dispensationen kan være betinget af en række vilkår. I sådanne tilfælde er der nærmest tale om en 19 tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven. Slagge i kategori 2 og 3 kan jævnfør 12 i genanvendelsesbekendtgørelsen oplagres på stedet, hvor genanvendelse skal ske, se 3.4 Arbejdsdepoter. Det skal bemærkes, at amtsrådet kan nedlægge forbud mod projektet, jævnfør 11 stk. 4. Bygherrer skal derfor bemærke, at bekendtgørelsen ikke automatisk giver ret til at anvende slagge, selvom bestemmelserne er overholdt. Projekter, hvor der er indbygget slagge, kortlægges efter jordforureningslovens kapitel 2 på videnniveau 1 eller 2. Kortlægningsbestemmelsen medfører, at området opfattes som forurenet, og materialerne skal efterfølgende håndteres efter jordforureningslovens bestemmelser; se "Vejledning i håndtering af jord i og fra offentlige vejarealer", vejregelforberedende rapport nr. 1, Anmeldelse af anlægsarbejde med forbrændingsslagge efter genanvendelsesbekendtgørelsen Senest 4 uger før anvendelse af forbrændingsslagge kategori 2 eller 3 skal brugeren indgive en skriftlig anmeldelse til amtsrådet, hvor arbejdet agtes udført. Anmeldelsen skal, jævnfør 11 stk. 1 og 2, indeholde oplysninger om: 1. Projektets beliggenhed. 2. Datoen for projektets påbegyndelse og afslutning. 3. Mængde, forbrændingsslagge og kategorien af forbrændingsslagge, der agtes anvendt i projektet. 4. Dimensioner/tegninger af projektet. 5. Oversigtsplan med angivelse af berørte matr. nr., placering i forhold til drikkevandsboringer og brønde, samt vandløb, søer og havet. 6. Oplysninger om hvorvidt der vil ske udledning direkte eller via drænsystemer til vandløb, søer og havet. Anmeldelsen skal være vedlagt en deklarationen fra affaldsproducenten, jævnfør

14 Vejledning Genanvendelse af forbrændingsslagge som bundsikring, hvor det ikke sker efter genanvendelsesbekendtgørelsen Forbrændingsslagge kan genanvendes til bygge og anlægsarbejder, selvom den ikke overholder genanvendelsesbekendtgørelsens kravværdier, som er fastsat i bekendtgørelsens bilag 4 eller de tekniske krav jævnfør bilagene 2 og 3. Afhængig af hvor man ønsker at anvende forbrændingsslagge, i miljøjura sprog "slutdisponere" slagge, stilles der forskellige krav. Ved slutdisponering tænkes der på det sted, hvor den aktuelle slagge bliver placeret permanent, og som har en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19. Slutdisponeringsstedet kan for eksempel være veje, pladser og stier. Hvilken type forbrændingsslagge, der må genanvendes, fremgår af tilladelsen herunder krav til dokumentation af forureningsgraden i den aktuelle slagge. Genanvendelse af slagge efter 19 i miljøbeskyttelsesloven kan ske på såvel offentlig som privat grund. Amtet har kompetence til at give tilladelse, og kommunen fører tilsyn med at tilladelsens vilkår overholdes. Ved ansøgning af en 19 tilladelse skal der påregnes en sagsbehandlingstid, samt 4 ugers klagefrist jævnfør miljøbeskyttelsesloven Arbejdsdepoter Indbygning af forbrændingsslagge i forbindelse med et vejarbejde kræver i nogle tilfælde midlertidig oplagring af slagge i et arbejdsdepot. I det følgende skal arbejdsdepoter forstås som midlertidig oplag af slagge og ikke som deponeringsanlæg, som i relation til miljøbeskyttelsesloven udgør en endelig disponering. Forbrændingsslagge i kategori 2 og 3 kan med henblik på genanvendelse, jævnfør genanvendelsesbekendtgørelsens 12, oplagres på stedet i op til 4 uger uden overdækning. Oplagring med tæt overdækning kan ske i op til 6 måneder regnet fra modtagelsen af første læs. Det er uklart, hvad der menes med "på stedet". Gælder det kun indenfor vejskel? Ved oplag umiddelbart udenfor vejskel skal amtet forespørges, hvorvidt dette kræver en 19 tilladelse. Såfremt indbygning af slagge kræver en 19 tilladelse, kræver arbejdsdepotet for forbrændingsslagge også en 19 tilladelse, uanset det ligger indenfor eller udenfor vejskel. 1.7 Arbejdsmiljømæssige foranstaltninger ved arbejde med forbrændingsslagge Ud over rent tekniske krav og overholdelse af miljøregler stilles der også krav om arbejdsmiljømæssige foranstaltninger i forbindelse med arbejde med forbrændingsslagge. I det følgende afsnit er de vigtigste forhold i forbindelse med arbejde med forbrændingsslagge til vejbygning omtalt. Afsnittet er udarbejdet af Arbejdstilsynet og justeret i 2004 af VI Forholdsregler ved arbejde med forbrændingsslagge Forbrændingsslagge består rent kemisk af mange forskellige stoffer. Slaggen har en basisk karakter, som ved kontakt med huden og slimhinder kan give akut irritation. 12

15 Vejledning Ved lang tids påvirkning kan der opstå astma og hudallergi, specielt nikkel- og chromallergi. I overensstemmelse med bestemmelserne i: Bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder. Bekendtgørelse nr. 574 af 21. juni 2001 om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø. Bekendtgørelse nr. 576 af 21. juni 2001 om bygherrens pligter, at bygge- og anlægsarbejde, hvor der anvendes forbrændingsslagge til bundsikring, projekteres, planlægges og udføres, så arbejdet støver mindst muligt, og så påvirkningen kan holdes så lavt som muligt. er det derfor vigtigt at: at slaggen til stadighed har et højt vandindhold ved transport, udlægning og håndtering. at anvende entreprenørmaskiner med overtrykskabiner og filter, der sikrer mod indblæsning af støv i kabinen. at undgå udvikling af støv fra større slaggeoverflader, som slaggeoplag eller nyudlagt slagge, f.eks. ved at overfladen holdes fugtig eller tildækket, og ved at slaggen umiddelbart efter udlægning dækkes med det efterfølgende bærelag. at de ansatte har fået den fornødne instruktion i arbejdets udførelse. Herudover kan det - afhængigt af håndteringen af slaggen i den konkrete arbejdssituation - være nødvendigt at sikre de ansatte med personlige værnemidler i form af støvafvisende arbejdstøj, handsker, egnet øjenværn og åndedrætsværn, som effektivt beskytter mod støvpåvirkning. Der skal, når der arbejdes med forbrændingsslagge bl.a. på grund af arbejdets tilsmudsende karakter, stilles brusebad til rådighed for ansatte. Endelig skal det ved planlægningen af arbejdet med forbrændingsslagge sikres, at ansatte med andre arbejdsopgaver og andre entreprenørers ansatte ved bygge- og anlægsarbejdet ikke udsættes for unødige påvirkninger fra slaggen jf. bestemmelserne i Arbejdsministerens bekendtgørelse nr. 492 af 28.juni 2002 om arbejdets udførelse De vigtigste bestemmelser ved arbejde med forbrændingsslagge Arbejde med forbrændingsslagge på en bygge- og anlægsplads er først og fremmest omfattet af bestemmelserne i følgende bekendtgørelser: Bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder. Bekendtgørelse nr. 574 af 21. juni 2001 om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø, Bekendtgørelse nr. 576 af 28. juni 2001 om bygherrens pligter. Bekendtgørelse nr. 492 af 28. juni 2002 om arbejdets udførelse. 13

16 Vejledning 2. Materialer 2.1 Funktionskrav og specifikationer Bundsikringslagets primære funktion er, dels at skabe afstand til råjorden (frostfare/bæreevne), og dels at kunne afdræne vejkonstruktionen (permeabiliteten). Materialet skal ved rimelig indsats af materiel kunne indbygges til et lag, der har fornøden bæreevne, drænevne, frostsikkerhed og frostbestandighed samt filtervirkning mod finkornet underbund. Fillerindhold har indflydelse på det indbyggede materiales permeabilitet. Alt andet lige, betyder mindre fillerindhold forøget permeabilitet. De krævede specifikationer er angivet i afsnit 2 i almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB). Omfanget, i hvilket disse specifikationer sikrer opfyldelse af funktionskravene, fremgår af nedenstående tabel 1, idet x i kolonnen supplerende krav betyder, at de anførte specifikationer ikke dækker det pågældende funktionskrav fuldt ud. Funktionskrav og specifikationer Specifikationer Funktionskrav Maksimal kornstørrelse Fillerindhold Vandindhold ved levering Renhed Suppllerende krav Komprimerbarhed X X Bæreevne ved indbygning X X Bevarelse af bæreevne X X X X Drænevne X X X X Frostsikkerhed X X Frostbestandighed Filtervirkning X X Tabel 1. Forbrændingsslagge, sammenhæng mellem funktionskrav og specifikationer. 14

17 Vejledning 2.2 Tekniske forklaringer Gradering Prøvningsmetoden for sigteanalyse DS/EN erstatter den tidligere anvendte prøvningsmetode DS Af forskelle mellem disse prøvningsmetoder skal her fremhæves følgende væsentlige forhold: De anvendte sigter fremgår af DS/EN 933-2, hvor det kræves at sigter med en maskevidde på 4 mm og derover skal være pladesigter. Ifølge note i DS/EN kan metaltrådsigter på 4 mm fortsat anvendes, men det vil være fordelagtigt at anvende pladesigter med en sigtediameter på 300 mm, grundet forøget prøvestørrelse og lempede krav til kalibreringshyppighed for pladesigter i forhold til trådsigter. Sigte 0,063 mm erstatter 0,075 mm sigten. Krav til prøvestørrelse er hævet, ved maksimalstørrelse på 31,5 mm kræves 10 kg i stedet for 5 kg og ved 16 mm kræves 2,6 kg i stedet for 0,7 kg. Den hidtil anvendte metode med opdeling i grovsigtning med børstning og udvaskning af det fugtige gennemfald på 16 mm kan fortsat anvendes. Ved rapportering afrundes gennemfaldsprocenterne til hele tal på nær gennemfaldet på 0,063 mm sigten der opgives med én decimal. I henhold til DS/EN er: Fraktionsbetegnelse: 0/31,5 mm Gradering: Kategori G N Overstørrelse: Alt materiale skal være mindre end 45 mm og højst 15 masseprocent større end 31,5 mm, svarende til DS/EN kategori OC 85. Der er intet krav til minimum fillerindhold, svarende til DS/EN kategori LF N. Maksimum fillerindhold - defineret som materiale der passerer 0,063 mm sigten (masseprocent) - må højst være 9, svarende til DS/EN kategori UF Modstandsevne mod knusning Ubundne materialers kornstyrke og dermed modstand mod knusning under indbygning og trafikbelastning kan vurderes ved Los Angelesforsøget, jf. DS/EN Forsøg, som Vejteknisk Institut har udført på forskellige produktioner af forbrændingsslagge, viser Los Angeles værdier mellem 45 % og 55 %. Til sammenligning kan anføres, at traditionelle danske sand-/grusmaterialer har Los Angeles værdier på ca. 25 %. Der er ikke i AAB eller SAB-P formuleret krav til modstandsevne mod knusning. 15

18 Vejledning Sandækvivalent (SE) Sandækvivalenten er ikke egnet til vurdering af forbrændingsslagge Uforbrændte partikler Anvendelse af forbrændingsslagge forudsætter, at materialet er udbrændt. Sædvanligvis giver opfyldelse af de gældende miljøkrav en vis sikkerhed for, at slagge er rimelig udbrændt. For at modvirke, at der ikke kommer partier af dårligt forbrændt slagge med i leverancer, stilles et krav gældende for fraktionen 16/45 mm af materialerne. Uforbrændte og dårligt forbrændte partikler af papir-, og madrester, samt lignende bløde partikler må højst udgøre 1,5 masseprocent. 3. Udførelse 3.1 Lagtykkelser Bundsikringsmaterialer kan typisk komprimeres forskriftsmæssigt i lagtykkelser op til 0,2 m, afhængigt af materialer og komprimeringsmateriel. Bundsikring i stor tykkelse, udlægges og komprimeres i flere lag. I sådanne tilfælde kan det anbefales, at den maksimalt tilladte lagtykkelse pr. lag præciseres. 3.2 Vandindhold Vandindholdet i bundsikringsmaterialer kan have stor betydning for komprimerbarheden, idet vandet under komprimeringen tjener som smøremiddel mellem kornene. Et vandindhold i materialet omkring det optimale er en forudsætning for at opnå en tilfredsstillende komprimering ved brug af mindst mulig energi og uden unødig nedknusning af materialet under komprimeringsarbejdet. Eventuel tilsætning af vand på udlægningsstedet bør ske inden komprimering. Man skal være opmærksom på, at vandindholdet bestemt ved vibrationsforsøget ikke er det optimale vandindhold, men et vandindhold svarende til en vandmættet tilstand. Vandindholdet i materialet under indbygning bør typisk ligge fra 0 til 3 procent-point under det ved vibration fundne vandindhold. 3.3 Komprimering Det er vanskeligt at komprimere forbrændingsslagge korrekt. Da forbrændingsslagge erfaringsmæssigt er sværere at komprimere i tykke lag end sand, er der krav om at maksimal lagtykkelse skærpes for slaggelag. Det er anset for forsvarligt at fastholde lagtykkelsen 0,20 m for de enkelte færdigkomprimerede lag som krav i arbejdsbeskrivelsen, men det kan anbefales at anvende tyndere lag ved udførelsen. Knusning af materialer skal så vidt muligt undgås. Der advares mod at indbygge for tørt materiale, selvom komprimeringskravene evt. kan opfyldes, idet tør slagge knuses 16

19 Vejledning lettere under komprimeringsarbejdet end tilpas våd slagge. Der er derfor i arbejdsbeskrivelsen stillet krav til materialets vandindhold. Komprimeringsmateriellet bør vælges således, at man ved indbygning af et 0,15-0,20 m tykt lag opnår komprimeringskravene ved højst 6 overkørsler. Flere overkørsler kan medføre unødig nedknusning af materialet, således at fillerindholdet vokser med tab af bl.a. bæreevne til følge. Nødvendig kørsel i forbindelse med tilkørsel af materiale skal spredes systematisk over arealet. Arbejdstrafik på det færdig udlagte og komprimerede materiale skal så vidt muligt undgås. Det tilrådes, at få udlagt det efterfølgende bærelag (ofte stabilt grus) så hurtigt som muligt, så fremtidig kørsel kan ske på bærelaget. 4. Kontrol 4.1 Produktionsstyring De europæiske produktstandarder stiller krav om at alle indvindingsvirksomheder skal have et system til produktionsstyring. Formålet er at sikre materialernes overensstemmelse med kravene i standarderne. Systemet skal etableres og dokumenteres uanset om virksomheden ønsker at være tredjeparts certificeret eller ej. Standarden DS/EN er harmoniseret, hvorfor tilslag (delkomponenter til fremstilling af slagge), som eventuelt handles på et marked skal være CE-mærkede og overensstemmelsesattesteringen skal være foretaget efter system 4 (Producenten selv, dvs. ingen krav om tredjepart). Det gælder ikke tilslag som ikke handles på et marked, dvs. tilslag der produceres som led i egen produktion. Kravene er en delmængde at de krav, der er beskrevet i Vejreglen Produktionsstyring for sand, grus og sten til vejbygning seneste udgave, som anvendes ved bl.a. produktcertificering af virksomheder. På den baggrund kan alle entreprenører og/eller bygherrer til enhver tid og uden særskilt beskrivelse i udbudsmaterialet forlange dokumentation for leverandørens produktionsstyringssystem. Produktionsstyringssystemet omfatter f.eks.: ledelsens evaluering dokumentstyring ledelse af produktion, herunder procedure for håndtering af lager omfang og resultat at inspektion og prøvning styring af afvigende produkter og gennemførelse af korrigerende handlinger transport og levering 17

20 Vejledning Hvis producenter af slagge til vejsektoren i deres virksomhed har indført produktcertificering af vejbygningsmaterialer under medvirken af et akkrediteret certificeringsorgan kan entreprenøren/bygherren reducere sin modtagekontrol betydeligt ved leverancer fra disse producenter. 4.2 Komprimeringskontrol Referencedensitet Prøvningsmetode for bestemmelse af reference tørdensitet ved vibration DS/EN erstatter den tidligere anvendte prøvningsmetode VI rapport 74 (Vibrationsforsøg). De væsentligste ændringer er at amplituden er ændret til 0,4 mm i stedet for 0,6 mm og vibrationstiden er sat op fra 8 min. til 12 min. Tørdensiteten angives i Mg/m Markdensitet Sandefterfyldningsmetoden skal anvendes til kontrol af komprimeringen af lagene. Isotopmetoden til måling af tørdensitet og vandindhold er ikke egnet til forbrændingsslagge på grund af forbrændingsslaggers materialesammensætning. Som en relativ og foreløbig bedømmelse kan isotopmålinger evt. anvendes. Den maksimale tørdensitet for forbrændingsslagge er normalt i området 1,4-1,7 t/m Kontrolbestemmelser De i AAB fastsatte komprimeringskrav er baseret på markdensitetsbestemmelser ved sandefterfyldningsmetoden i forhold til laboratoriereferenceværdier bestemt ved vibrationsforsøg. Komprimeringskontrollen bygger på stikprøvekontrol i et antal tilfældigt udvalgte punkter. I AAB anvendes en kontrolregel baseret på gennemsnit og mindsteværdi af 5 tilfældigt udvalgte målinger i et kontrolafsnit. Kontrolreglen efter denne metode er fastsat således, at sandsynligheden for at godkende et komprimeringsarbejde er tilstræbt at være på samme niveau som ved statistisk bedømmelse. I SAB-P er forslag til krav ved anvendelse af kontrolregel baseret på statistisk bedømmelse. Efter denne metode indgår antallet af målingerne på en sådan måde, at jo flere målinger der udføres i et kontrolafsnit, jo mindre sandsynlighed er der for, at et konditionsmæssigt udført komprimeringsarbejde kasseres. 18

21 AAB Bundsikring af forbrændingsslagge Almindelig arbejdsbeskrivelse 1. Alment Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for bundsikring af forbrændingsslagge omfatter udførelse af bundsikringslag. AAB indeholder funktionskrav til det færdige lag og krav til materialer, udførelse og kontrol. De anførte materialekrav og -egenskaber er i overensstemmelse med: DS/EN Vejmaterialer - Ubundne blandinger - Specifikationer DS/EN Tilslag til ubundne og hydraulisk bundne materialer til vejbygning og andre anlægsarbejder med tilhørende prøvningsmetoder: DS/EN Sigteanalyse DS/EN Vandindhold ved tørring i ventileret ovn DS/EN Vibrationsbord samt Vejteknisk Instituts Prøvningsmetode: prvi 99-4 Tørdensitetsbestemmelse i marken - Sandefterfyldningsmetoden 2. Materialer Forbrændingsslagge skal være: produceret på et forbrændingsanlæg fremkommet som forbrændingsrest fra afbrænding af almindeligt affald, såsom usorteret husholdningsaffald m.v. afkølet i vandbad umiddelbart efter forbrænding Yderligere krav: Forbrændingsslagge må ikke være sammenblandet med separat udskilt flyveaske Størstedelen af de jernholdige bestanddele skal være fjernet ved hjælp af en magnet Forbrændingsslagge skal have været lagret i mindst 3 måneder efter forbrænding Materialer skal ved en rimelig indsats af materiel kunne indbygges til et lag, der har fornøden bæreevne, drænevne, frostsikkerhed, frostbestandighed samt filtervirkning mod finkornet underbund. Gradering: Ingen korn større end 45 mm Højst 15 % større end 31,5 mm Højst 9 % mindre end 0,063 mm jf. DS/EN kategori OC 85, UF 9 Vandindhold: Større end 17 % Mindre end 25 % 19

22 AAB Bundsikring af forbrændingsslagge Renhed: Af partiklerne i fraktionen 16/45 må maksimalt 1,5 % (masseprocent) af fraktionen bestå af papir-, stof- og madrester, samt lignende bløde partikler (uforbrændte og dårligt forbrændte) 3. Udførelse 3.1 Levering Materialerne skal læsses, transporteres og aflæsses på en sådan måde, at forurening og skadelig afblanding undgås. Under arbejdets gang skal væsentlige ændringer i materialernes sammensætning/skift af produktionssted forud meddeles bygherren. 3.2 Udlægning Materialerne skal udlægges snarest efter, at råjordsplanum er færdigkontrolleret og godkendt. Materialerne skal spredes i lag af en sådan tykkelse, at det færdigt komprimerede lags tykkelse ikke overstiger 0,20 cm. Kørsel på udlagte materialer med tunge køretøjer under arbejdet med indbygningsmaterialerne, f.eks. kørsel med lastbiler og dumpers, skal spredes over hele arealet og skal begrænses til meget få overkørsler. 3.3 Komprimering Komprimering må kun udføres med tilstrækkelig frit vand i materialerne. Det vil sige, at vandindholdet enten skal være større end 17 % eller højst 5 procent-point lavere end det ved vibrationsforsøg bestemte vandindhold. Hvis der på grund af vejrforhold er sket en ændring af vandindholdet i leverede materialer udover det i afsnit 2 angivne interval, skal der ske en justering ved vanding eller udtørring. Komprimeringen skal udføres med materiel, der angiver en ensartet komprimering i hele lagets tykkelse. Komprimeringskravet er, at bundsikringslaget komprimeres således, at komprimeringsgraden bliver større end 94 % vibration i mindst 90 % af laget. Sandsynligheden for at godkende et komprimeringsarbejde, der ikke opfylder kravet, må ikke overstige 25 %. Komprimeringen anses for tilfredsstillende, når kontrolbestemmelserne i afsnit 4.3 er opfyldt. 20

23 AAB Bundsikring af forbrændingsslagge 3.4 Overflade Profilet reguleres, således at den færdige overflade bliver som foreskrevet med tolerancen ± 20 mm. Afvigelserne må ikke være ensidigt for høje. Hvis det stillede krav ikke er opfyldt, skal bundsikringslagets overflade efterreguleres, dog således at hvis overfladens niveau er for højt, skal materialet i det aktuelle område rives op i en dybde på 0,15 0,20 meter. Materialet skal fjernes og nyt materiale skal indbygges. Overfladen af det færdige bundsikringslag skal have et ensartet præg og være jævn og fast. Hvor disse krav ikke er opfyldt, kan materialerne forlanges udskiftet. 3.5 Arbejdstrafik Arbejdskørsel på det færdige bundsikringslag må kun finde sted i forbindelse med den efterfølgende udlægning af det ubundne bærelag (f.eks. stabilt grus). 4. Kontrol 4.1 Generelt Det påhviler entreprenøren at føre kontrol med de leverede materialer, med bundsikringslagets komprimering og med dets færdige overflade. Gældende prøvningsmetoder er anført i afsnit 1. Kopier af samtlige kontrolskemaer afleveres til bygherren umiddelbart efter resultaterne foreligger. 4.2 Materialer Materialernes kvalitet kontrolleres fortløbende. Der skal udføres mindst én materialeanalyse omfattende sigteanalyse, vandindhold og renhed pr. påbegyndt ca m 3. Under arbejdets gang skal ny prøvning finde sted hvis: a. forbræninngsslagge fra nyt produktionssted anvendes b. der er større variation i de anvendte materialer eller i materialernes sammensætning, som kan påvirke materialeegenskaberne. Prøver udtages ved levering på arbejdspladsen, inden materialerne indbygges. Ved brug af materialer fra firmaer, der er certificeret af akkrediteret certificeringsorgan, kan frekvensen for den ovennævnte modtagekontrol nedsættes til 1 sæt analyser pr. påbegyndt 5000 m 3. Produktcertifikater og analyseresultater af færdigvarekontrollen udleveres fortløbende til bygherren. 4.3 Komprimering Komprimeringsarbejdet kontrolleres ved bestemmelse af komprimeringsgraden i kontrolafsnit, som kan være af varierende størrelse. Ved et kontrolafsnit forstås en stræk- 21

24 AAB Bundsikring af forbrændingsslagge ning, hvor bundsikring fra samme produktion fremtræder homogent og ensartet komprimeret. Hvert lag, dog maks m³, udgør et kontrolafsnit for sig. Det første kontrolafsnit fungerer som en prøvestrækning, idet det herved dokumenteres, at det benyttede komprimeringsudstyr og dets anvendelsesområde er hensigtsmæssigt for de aktuelle materialer og vandindhold. Arbejdet må ikke fortsætte, før ovennævnte dokumentation foreligger. Ved skift af materialer jf. afsnit 4.2 skal der udføres en ny prøvestrækning. Ved små arbejder kan der aftales kontrol ved metodespecifikation, hvor lagtykkelse og antal passager af komprimeringsudstyr fastlægges ud fra det første kontrolafsnit. Komprimeringskontrollen baseres på en stikprøve bestående af flere enkeltmålinger af tørdensiteten. Målingerne fordeles tilfældigt i kontrolafsnittet. Målingerne identificeres ved kontrolafsnit, station, sideværtsplacering og ved udlægning i flere lag tillige lagnummer. Tørdensiteten i marken bestemmes ved sandefterfyldningsmetoden. Referenceværdier for tørdensitet bestemmes ved vibrationsforsøg i laboratoriet på en repræsentativ prøve af materialet udtaget inden indbygning. Referenceværdien kan være gældende for flere kontrolafsnit, såfremt materialeanalyserne viser, at materialet er ensartet. Der skal dog som minimum bestemmes en referenceværdi pr. påbegyndt 2500 m 3. Komprimeringsgraden udregnes for hver måling som forholdet mellem tørdensiteten i marken og referenceværdien. Komprimeringsgraden udtrykkes i procent og benævnes % - vibration. Som kontrolregel anvendes gennemsnit/mindsteværdi eller statistisk formulerede kriterier. Valg af kontrolregel foretages enten af bygherren ved udbud, eller i modsat fald af entreprenøren, inden arbejdet påbegyndes Kontrolregel ved gennemsnit/mindsteværdi Komprimeringskravet anses for opfyldt i et kontrolafsnit, når gennemsnit og mindsteværdi for 5 tilfældigt udtagne prøver overholder følgende krav: gennemsnit > 97 % mindsteværdi 94 % 22

25 AAB Bundsikring af forbrændingsslagge 4.4 Overflade Bærelagets færdige overflade kontrolleres ved nivellement (mm-aflæsning) af tværprofilet i alle 20 m-stationer og bedømmelse af forløbet mellem disse. 23

26 AAB Bundsikring af forbrændingsslagge 24

27 SAB-P Bundsikring af forbrændingsslagge Paradigma for særlig arbejdsbeskrivelse (SAB-P) Særlig arbejdsbeskrivelse for bundsikring af forbrændingsslagge er supplerende, særlig beskrivelse til Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for bundsikring af forbrændingsslagge. 1. Alment Supplerende særlige krav til AAB skal være i overensstemmelse med DS/EN Vejmateriale - Ubundne blandinger - Specifikationer og DS/EN Tilslag til ubundne og hydraulisk bundne materialer til vejbyging og andre anlægsarbejder. Her anføres de prøvningsmetoder, som udover de i AAB afsnit 1 nævnte, er gældende. (Supplerende krav). Beskrivelse af arbejdet skal omfatte angivelse af, hvor der skal udføres bundsikringsarbejder. Vejens kørespor, kantbaner og andre veje som udføres i forbindelse med vejanlægget, cykelstier, gangstier mv. 25

28 SAB-P Bundsikring af forbrændingsslagge 2. Materialer Her anføres eventuelle supplerende materialekrav (f.eks. gradering). Undertiden kan med fordel anvendes en tolags konstruktion med forskellige krav til materialerne i de to lag. 3. Udførelse 3.1 Levering 3.2 Udlægning Her anføres eventuelle krav til maksimal lagtykkelse (fast mål) pr. lag ved udlægning i flere lag. 3.3 Komprimering Hvis bundsikringslaget skal henligge i længere tid, navnlig om vinteren, kan det være nødvendigt at kræve efterkomprimering inden udlægning af næste lag. 3.4 Overflade 3.5 Arbejdstrafik 26

29 SAB-P Bundsikring af forbrændingsslagge 4. Kontrol 4.1 Generelt 4.2 Materialer Her anføres evt. andre end de i AAB afsnit 4.2 nævnte, som for eksempel: - Hyppighed at materialekontrol - Ændring af omfang / hyppighed af modtagekontrollen, idet denne evt. helt kan udelades for materialer med produktcertifikat fra firmaer, der er certificeret af akkrediteret certificeringsorgan. - Specifikation af, hvornår prøveudtagning finder sted ved mellemdeponering. 4.3 Komprimering Her anføres evt. andre kontrolregler end angivet i AAB. Statistisk bedømmelse kan finde anvendelse ved større arbejder. 27

30 SAB-P Bundsikring af forbrændingsslagge Ved valg af statistisk bedømmelse tilføjes: Komprimeringskravet anses for opfyldt i et kontrolafsnit, når følgende ulighed er tilfredsstillet: g - k x s K K = 94 % g = gennemsnittet, Σ x / n s = standardafvigelsen, Σ (x - g) 2 / (n -1) x = enkeltmålingerne, n = antallet af målinger, minimum 5, k = en konstant, der findes af følgende tabel: n k 1,96 1,86 1,79 1,74 1,70 1,67 1,58 1,53 1,50 1,47 1,44 1,43 Alternativt kan bygherren overlade det til entreprenøren vælge kontrolregel. 4.4 Overflade Her anføres eventuelle supplerende krav til kontrol af tværprofil: - Ændring af stationsinterval ved nivellement. - Placering af nivellementspunkter. 28

31 UKP-P Bundsikring af forbrændingsslagge Paradigma for udbudskontrolplan (UKP-P) 29

32 UKP-P Bundsikring af forbrændingsslagge Udbudskontrolplan Bundsikringslag af forbrændingsslagge Acceptkriterium Løbenr. Emne Reference vedr. krav Kontrolmetode og grundlag Tidspunkt, omfang Dokument / dokumentation Mødereferat Godkendt referat. Byggemøde ved entreprisens start. Hele entrepriseaftalen. 1 Projektgennemgang Entrepriseaftale Projektgennemgangsmøde Opklaring af om projekt og informationer er forstået Overensstemmelse med godkendt varedeklaration eller lign. Fejlfri varer. Ved enhver leverance. Køresedler o. lign., der kan sikre identifikation af materialer og komponenter SAB/AAB Visuel. Identifikationskontrol. Leverandøroplysninger/ varedeklarationer. 2 Leverancer af materialer, udstyr m.v. SAB/AAB 4.2 Materialespecifikation Kontrolskema Køresedler Pr. leverandør ved påbegyndelse af leverancer samt SAB/AAB 4.2 DS/EN Sigteanalyse. DS/EN Vandindhold SAB/AAB 2 Renhed SAB/AAB 4.2 Materialespec. / varedeklaration 3 Bundsikring af forbrændingslagge Kontrolskema SAB/AAB 4.3 Løbende. SAB/AAB 4.3 DS/EN Vibrationsbord. prvi 99-4 Sandefterfyldningsmetoden SAB/AAB 4.3 Komprimering 4 Bundsikring af forbrændingslagge Kontrolskema SAB/AAB 4.4 Koter Lagtykkelser Løbende. SAB/AAB UKP-P Bundsikring af forbrændingsslagge Visuelt Retskede Nivellement SAB/AAB 4.4 Overflade 5 Bundsikring af forbrændingslagge 30

33 (TAG-P) Bundsikring af forbrændingsslagge Paradigma for tilbuds og afregningsgrundlag (TAG-P) Tilbudslistens mængde er fast mål, beregnet som indbygget nettovolumen på grundlag af normaltværsnitstegninger og projektplaner ved beregninger eller opmåling på optegnede tværsnit. Eventuelle andre opmålingsmetoder angives. Afregningsmængden beregnes som fast indbygget nettovolumen. Hvis der ikke udarbejdes SAB, beskrives her arbejdets omfang for de enkelte underposter i TBL. Enhedsprisen skal omfatte alle ydelser ved levering og indbygning, herunder den krævede kontrol og dokumentation. Enhedsprisen i TBL angives som en pris pr. m 2 for hver type / tykkelse af bundsikringslag. 31

34 TBL-P Bundsikring af forbrændingsslagge Paradigma for tilbudsliste (TBL-P) Entreprise Postnummer Betegnelse Enhed Antal enheder Enhedspris kr. I alt kr. HP PO UP 05 Bundsikringsarbejder Bundsikring af forbrændingsslagge at levere og indbygge 01 t = 0,11 0,20 m m 2 02 t = 0,21 0,40 m m 2 Post 01 i alt m 2 => 32

35 Rapport / Report Nr. No. Titel/Title/Shortcut 120 Clogging of porous bituminous surfacings an investigation in Copenhagen Verification of Flexible Pavement Response From a Field Test The Effects of Freeze Thaw Periods on a Test Pavement Selection of Pavement Maintenance by use f Accelerated Load Teksturdata til beregning af friktionsværdier - anvendelse på vejoverflader? Viden om kommuneveje Viden om de store veje Viden om anlæg af veje Viden om drift af veje Crushed concrete from building demolition is a high quality material for road construction Ubundne bærelag af knust beton - efter europæiske standarder Ubundne bærelag af knust tegl - efter europæiske standarder Ubundne bærelag af knust asfalt - efter europæiske standarder Bundsikring af forbrændingsslagge - efter europæiske standarder For fatter/ Author Carsten B. Nielsen, Jørn Raaberg, Robin A. Macdonald Gregers Hildebrand Wei Zhang Robin Macdonald Carsten B. Nielsen Jeanne Rosenberg Jørn Raaberg Henrik Aalborg Nielsen, Henrik Madsen Susanne Baltzer Marianne Wür tz Bente Kloster Knud Rossen Jørgense Carsten Nielsen Finn Thøgersen H.J. Ertman Larsen Vibeke Wegan Flemming Berg, Finn Thøgersen Susanne Baltzer, Bo Wamsler H.J. Ertman Larsen Poul Panduro Gregers Hildebrand Per Ahrentzen Ole Milvang-Jensen Knud A. Pihl, Erik Nielsen Gregers Hildebrand Charles Lykke Hansen SvendKold Johansen Birger Roland Jensen Bjarne Schmidt, Jørn Raaberg Knud A. Pihl Ole Milvang-Jensen Flemming Berg Knud A. Pihl Flemming Berg Ole Milvang-Jensen Knud A. Pihl Flemming Berg Ole Milvang-Jensen Knud A. Pihl Flemming Berg Ole Milvang-Jensen Knud A. Pihl Flemming Berg Ole Milvang-Jensen

36 Vejdirektoratet Vejdirektoratet Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Elisagårdsvej 5 Thomas Helsteds Vej 11 Postboks 9018 Postboks 235 Postboks København K 4000 Roskilde 8660 Skanderborg Telefon Telefon Telefon vd@vd.dk Telefax Telefax Telefax