VEJLEDNING STABILT GRUS - VEJL. UDBUD DECEMBER 2016

Transkript

1 VEJLEDNING UDBUD DECEMBER 2016

2 FORORD Udbudsforskrift for Stabilt grus er udarbejdet af vejregelgruppen Jord, grus og brolægning. Første udgave af udbudsforskriften blev udarbejdet i marts 1998 og senere opdateret i 2003 og De væsentlige ændringer er ajourføring i henhold til reviderede standarder. Udført under vejregelgruppen Jord, grus og brolægning, der i perioden havde følgende sammensætning: Civilingeniør Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet, formand Civilingeniør Christian Fræhr, SWECO, sekretær Civilingeniør David Skovbjerg Johnsen, Vejdirektoratet Civilingeniør Finn Thøgersen, Vejdirektoratet Ingeniør Jette Bork, Sønderborg Kommune Specialkonsulent Torben Overgaard, Boes Consulting Teknisk chef Lars Møller Nielsen, NCC Råstoffer A/S Ingeniør John Skalshøi, Per Aarsleff A/S Civilingeniør Morten Vanggaard, Banedanmark 2 December 2016

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ALMENT Indhold Normative referencer Ændringer 5 2 MATERIALER Funktionskrav og specifikationer Tekniske forklaringer Gradering Methylenblåt Knuste materialer Fillertilsætning Lersten Modstandsevne mod knusning Glødetab 7 3 UDFØRELSE Lagtykkelser Vandindhold Komprimeringsmateriel Komprimeringskrav 8 4 KONTROL Produktionsstyring for sand, grus og sten Komprimeringskontrol Referencedensitet Markdensitet Kontrolbestemmelser 9 December

4 1 ALMENT 1.1 Indhold "Udbudsforskrift for Stabilt grus" indeholder: Vejledning Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) Paradigme for særlig arbejdsbeskrivelse (SAB-P), Paradigme for udbudskontrolplan (UKP-P) Paradigme for tilbuds- og afregningsgrundlag (TAG-P) og Paradigme for tilbudsliste (TBL-P). 1.2 Normative referencer Udbuds og anlægsforskrifterne indeholder funktionskrav til det færdige lag og krav til materialer, udførelse og kontrol. De anførte materialekrav og -egenskaber for stabilt grus er i overensstemmelse med DS/EN DS/EN Vejmaterialer - Ubundne blandinger Specifikationer Tilslag til ubundne og hydraulisk bundne materialer til vejbygning og andre anlægsarbejder med tilhørende prøvningsmetoder DS/EN DS/EN DS/EN DS/EN Metoder til prøvning af tilslags geometriske egenskaber - Del 1: Bestemmelse af kornstørrelsesfordeling Sigteanalyse Prøvningsmetode for geometriske egenskaber ved tilslag. Del 5: Bestemmelse af procentdele af knuste overflader og brudflader i grove tilslagsmaterialer Metoder til prøvning af tilslags geometriske egenskaber Del 9: Vurdering af filleregenskaber Prøvning med methylenblåt Metoder til prøvning af tilslags mekaniske og fysiske egenskaber - Del 2: Metoder til bestemmelse af knusningsmodstand (Los Angeles forsøg) DS/EN Vejmaterialer - Ubundne og hydraulisk bundne blandinger - Del 5: Prøvningsmetoder til laboratoriebestemmelse af referencedensitet og vandindhold Vibrationsbord prvi 99-3 prvi 99-9 prvi Bestemmelse af kogningstab Glødetab Måling af densitet og vandindhold med isotopsonde 4 December 2016

5 1.3 Ændringer I forhold til udbudsforskrift, november 2003, er der foretaget ajourføring i forbindelse med ændringer i de europæiske standarder jf. afsnit 1.2. Sandækvivalenten er erstattet af methylenblåt for både SG I og SG II. Endvidere er i SAB-P gjort muligt at stille krav om bestemmelse af glødetab. 2 MATERIALER 2.1 Funktionskrav og specifikationer Materialerne skal ved en rimelig indsats af materiel kunne indbygges til et lag, der har fornøden bæreevne, frostsikkerhed, frostbestandighed og slidstyrke. Det ubundne bærelags primære funktion er at bære den belastning, som kommer fra trafikken, samt at tryksprede denne belastning, således at det sikres, at der ikke kommer sporkøring og brud i befæstelsen. I det omfang det er vejteknisk forsvarligt, bør supplerende materialekrav i SAB være tilpasset så lokale materialer kan anvendes. 2.2 Tekniske forklaringer Gradering Den hidtil anvendte metode med opdeling i grovsigtning med børstning og udvaskning af det fugtige gennemfald på 16 mm kan fortsat anvendes. Ved rapportering afrundes gennemfaldsprocenterne til hele tal, på nær gennemfaldet på 0,063 mm sigten der opgives med én decimal. I henhold til DS/EN er: Fraktionsbetegnelse: 0/31,5 mm Kvalitet I (SG I): category G C Kvalitet II (SG II): category G E Maksimum fillerindhold - defineret som materiale, der passerer 0,063 mm sigten (masseprocent) - må højst være 9,0, svarende til category UF 9. Minimum fillerindhold - defineret som materiale, der passerer 0,063 mm sigten (masseprocent) - skal være 2,0, svarende til category LF 2. Overstørrelse: Alt materiale skal være mindre end 63 mm svarende til category OC 75. Gennemfaldet på 31,5 mm (D) sigten skal være mellem 75 og 99 %. Note C i tabel 4 i DS/EN må således ikke bringes i anvendelse. December

6 Figur 2.2 Grænsekurver for stabilt grus, kvalitet I (SG I). Gradering skal overalt være inden for nærmere angivne værdier (fuldt optrukne linjer). Producenten skal deklarere værdier inden for et snævrere interval, som tilgodeser de fastsatte produktionstolerancer (stiplede linjer). Værdierne fremgår af AAB. 90 % af kornkurverne fra produktionskontrollen skal overholde de deklarerede værdier inklusive tolerancer inden for en produktionsperiode på maksimum 6 måneder Methylenblåt Krav til sandækvivalent (SE) erstattes med krav til methylenblåt (MB). Skiftet skyldes ændringer i sandækvivalentmetoden som gør den uanvendelig for danske forhold. Methylenblåt udføres efter DS/EN MB er en metode, hvor kvaliteten af finstof i tilslagsmaterialer bestemmes. MB er baseret på laboratorieforsøg, hvor små mængder opløsning af methylenblåt løbende tilsættes en suspension af materialeprøven i vand. Absorptionen af methylenblåt verificeres efter hver tilsætning af opløsning ved en plettest på et stykke filterpapir, hvor tilstedeværelsen af frit methylenblåt vil kunne ses. Når tilstedeværelsen af frit methylenblåt er bekræftet, kan MB beregnes og udtrykkes som gram optaget methylenblåt per kilo materialeprøve. Det tillades, at MB bestemmes iht. annex B i DS/EN 933-9, som betyder, at det enkelte materiales eksakte MB-værdi ikke bestemmes, men at det udelukkende bestemmes om materialet overholder kravet på 3. Kravet MB 3 betyder, at methylenblåt skal være mindre end eller lig med 3,44. Dette kan virke ulogisk, men det er de muligheder, som DS/EN giver. Det må dog forventes, at kravet MB 3 på et tidspunkt vil blive ændret til MB 3,0, hvorved methylenblåt skal være mindre end eller lig med 3,04. 6 December 2016

7 Ved vurdering af MB i grusgraven, skal man være opmærksom på MB godt kan stige under transport og mekanisk påvirkning Knuste materialer Erfaringen viser, at stabilt grus, der udelukkende består af uknust materiale (runde korn), ofte mangler den indre stabilitet, som giver den fornødne bæreevne. Derfor stilles krav om et passende maksimalt indhold af totalt uknust materiale både for kvalitet I og II Fillertilsætning Man skal være opmærksom på, at tilsætning af filler, som ikke er stenmel (f.eks. kalkfiller), kan ændre produktets egenskaber med hensyn til bl.a. vandfølsomhed, frostpåvirkelighed og bæreevne. Tilsætning af flyveaske som filler betyder, at der ske en hydraulisk binding af stabilt gruset, hvorfor sådanne en blanding skal betragtes som et Hydraulisk Bundet Bælerlag (HBB) iht. SAB-P for Hydraulisk bundne bærelag Lersten Visse steder i landet (f.eks. i Syd- og Midtjylland samt Fyn) kan der forekomme lersten i stabilt grusproduktionen. Et større indhold af bløde lersten har skadelig indflydelse på stabilitet, vandfølsomhed og bæreevne. I områder, hvor der findes lersten, bør der derfor stilles krav om maksimalt indhold af lersten. I henhold til prøvningsmetode prvi 99-3, er der derfor i SAB-P, pkt. 2, åbnet mulighed for at stille krav til det maksimale indhold af lersten på den del af materialet, der er større end 4 mm Modstandsevne mod knusning Visse steder i landet (f.eks. i Nordvestjylland) kan der forekomme større mængder af porøs flint (hvid og brun flint) i stabilt grusproduktionen. Et stort indhold af porøs flint vil medføre en nedknusning af materialet under komprimering. En nedknusning af kornene vil betyde, at bæreevnen falder. I områder, hvor der findes materialer med større mængder porøs flint, bør der derfor stilles krav om materialets modstandsevne mod knusning ved anvendes af Los Angeles-forsøget. I henhold til prøvningsmetode DS/EN , er der derfor i SAB-P, pkt. 2, åbnet mulighed for at stille krav til LA- slidprocenten Glødetab Materialet må ikke indeholde skadelige mængder af planterester og muld. Glødetabet bestemmes iht. prvi 99-9 ved 975 +/- 25 o C på en prøvemængde på 20 +/- 5 g. Glødetabet reduceres for materialets kalkindhold, hvorved det organiske indhold beskrives ved det reducerede glødetab. December

8 3 UDFØRELSE 3.1 Lagtykkelser Stabilt grus kan typisk komprimeres forskriftsmæssigt i lagtykkelser på mm fast mål. Ved anvendelse af meget tungt komprimeringsmateriel (store tromler) kan lagtykkelsen øges til maks. 250 mm. Ved anvendelse af let komprimeringsmateriel (vibrationsstamper og -plader) bør lagtykkelsen reduceres til maks. 150 mm. Stabilt grus i stor tykkelse, udlægges og komprimeres i flere lag. I sådanne tilfælde kan det anbefales, at den maksimalt tilladte lagtykkelse pr. lag præciseres. 3.2 Vandindhold Vandindholdet i stabilt grus har meget stor betydning for komprimerbarheden, idet vandet under komprimeringen tjener som smøremiddel mellem kornene. Et vandindhold i materialet omkring det optimale er en forudsætning for at opnå en tilfredsstillende komprimering ved brug af mindst mulig energi og uden unødig nedknusning af materialet under komprimeringsarbejdet. Der er god økonomi i at få materialet leveret med det rigtige vandindhold. Evt. tilsætning af vand på arbejdspladsen bør ske inden komprimering, idet en helt eller delvist lukket overflade kræver oprivning inden tilsætning af vand og derefter en passende hvileperiode, for at vandet kan fordele sig. Retningsgivende kan anføres, at en forøgelse af vandindholdet på 1 %-point kræver tilsætning af ca. 20 l vand pr. m 3 grus. Man skal være opmærksom på, at vandindholdet bestemt ved vibrationsforsøget ikke er det optimale vandindhold, men derimod et vandindhold svarende til vandmættet tilstand. Vandindholdet i materialet under indbygning bør typisk ligge fra 0 til 3 %-point under det ved vibration fundne vandindhold. 3.3 Komprimeringsmateriel Ved udførelse af komprimeringsarbejde er det vigtigt, at komprimeringsmateriellet er tilpasset materiale og lagtykkelse sådan, at laget er færdigkomprimeret ved færrest mulige overkørsler. Anvendelse af tungt vibrationsmateriel med lille frekvens og stor amplitude anbefales. 3.4 Komprimeringskrav For det statistisk formulerede kriterier til komprimeringsgraden gælder, at komprimeringsgraden bliver større end 92,0 %-vibration i mindst 90 % af laget. Sandsynligheden for at godkende et komprimeringsarbejde, der ikke opfylder kravet, må ikke overstige 25 %. 8 December 2016

9 4 KONTROL 4.1 Produktionsstyring for sand, grus og sten De europæiske produktstandarder for sand, grus og sten til vejbygning stiller krav om, at alle indvindingsvirksomheder skal have et system til produktionsstyring. Formålet er at sikre materialernes overensstemmelse med kravene i standarderne. 4.2 Komprimeringskontrol Referencedensitet Vibrationsforsøget er referencemetode for friktionsmateriale, herunder stabilt grus. Vibrationsforsøget anvendes, da prøvningen foregår på totalmaterialet, og fordi prøvningen simulerer den egentlige komprimering i marken bedre end proctorforsøgets hammerpåvirkning. Prøvningsmetode for bestemmelse af reference tørdensitet ved vibration er DS/EN Tørdensiteten angives i Mg/m Markdensitet Isotopmetoden er en hurtig metode, hvor resultatet foreligger efter 1 minuts måling. Isotopmetoden er baseret på måling af våddensiteten af totalmaterialet samt måling af vandindholdet ved hver sin målemetode. Tørdensiteten beregnes herefter automatisk ud fra disse to målinger. Man skal være opmærksom på, at vandindholdsbestemmelsen typisk kun er repræsentativ for de øverste mm. Er den øverste zone opblødt eller udtørret, kan det derfor være nødvendigt at foretage en traditionel vandindholdsbestemmelse til brug for beregning af komprimeringsgraden Kontrolbestemmelser De i AAB fastsatte komprimeringskrav er baseret på markdensitetsbestemmelser ved isotopmetoden i forhold til laboratoriereferenceværdier bestemt ved vibrationsforsøg. Materialet der måles på med isotopsonden skal svare til det materiale, som referenceforsøget er udført på. Komprimeringskontrollen bygger på stikprøvekontrol i et antal tilfældigt valgte punkter. Der måles normalt i 5 punkter med isotopsonden pr. kontrolafsnit og for hver måling bestemmes komprimeringsgraden ved forholdet mellem tørdensiteten i marken og tørdensiteten fra laboratoriereferenceforsøget, udtrykt i %-vibration. Ved de fleste arbejder anvendes kontrolregelen baseret på gennemsnit og mindsteværdi af 5 tilfældigt udvalgte målinger i et kontrolafsnit. Derfor er det også denne kontrolregel, der er givet i AAB for Stabilt grus. For at opfylde komprimeringskravet skal gennemsnittet af 5 komprimeringsgrader være mindst 95,0 %-vibration og ingen af de enkelte komprimeringsgrader må være mindre end 92,0 %- vibration. Kontrolreglen efter denne metode er fastsat således, at sandsynligheden for godkendelse af et komprimeringsarbejde vil være på omtrent samme niveau som ved statistisk bedømmelse. December

10 Ved anvendelse af kontrolregel baseret på statistisk bedømmelse (som kan vælges i SAB-P) indgår antallet af målinger og spredningen på målingerne på en sådan måde, at jo flere målinger der udføres i et kontrolafsnit, jo mindre er sandsynligheden for, at et konditionsmæssigt udført komprimeringsarbejde kasseres. 10 December 2016

11

12 Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk vejregler@vd.dk vejregler.dk EAN: