Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd By- og Landskabsudvalget Mødet den kl Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5

2 Åben 1 Godkendelse og gennemgang af dagsorden 1 2 Godkendelse af halvårsregnskab 2017 By- og Landskabsforvaltningen 2 3 Godkendelse af By- og Landskabsudvalgets møder i Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger ved Digmannsvej, Stigsborg Havnefront, Nørresundby Midtby (1. forelæggelse) 7 5 Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan , Boliger, Gammel Kongevej, Nørre Uttrup (1. forelæggelse) 6 Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Aalborg Zoo, Hobrovejkvarteret (1. forelæggelse) 7 Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Øster Hassing Vej Smalby, Langholt (1. forelæggelse) 8 Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan , Boliger Vester Halne Vej, Vadum (1. forelæggelse) 9 Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Kaj Birksteds Vej, Vadum (1. forelæggelse) Godkendelse af Lokalplan Boliger, Lundevej, Nibe (1. forelæggelse) Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Lenevej, Vejgård (2. forelæggelse) Godkendelse af Kommuneplantillæg til Parkering til UCN ved Scoresbysundsvej (2. forelæggelse) 13 Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Dybbroparken ved Hadsundvej, Gistrup (2. forelæggelse) 14 Godkendelse af Kommuneplantillæg Erhverv, Skovhusvej, Vester Hassing (2. forelæggelse) 15 Godkendelse af 36 nye almene familieboliger og renovering af eksisterende almene familieboliger i Sankelmarksgade, 9000 Aalborg Himmerland Boligforening (Skema A) 16 Godkendelse af projekt med 90 familieboliger, Himmerland Boligselskab afd. 78 og 86, Tornhøjgaardsparken - Skema A 17 Godkendelse af renoveringsstøttesag - Himmerland Boligselskab afd. 52, Fyrkildevej (Skema B) Drøftelse af realiseringen af midler til almene familieboliger samt fremtidigt boligbehov Orientering og politiske drøftelser - Plan og Udvikling Orientering og politiske drøftelser - Trafik og Veje Orientering om håndshævelsessager efter naturbeskyttelsesloven 79

3 Indholdsfortegnelse 22 Orientering og politiske drøftelser - Park og Natur Godkendelse af dispensation fra bebyggelsesprocenten på etagehusbebyggelse på Tinbergens Alle 24 Godkendelse af navngivning af ny vej i Sønder Tranders - Malum Alle Orientering og politiske drøftelser - Byggeri og Digital Service Godkendelse af salgspriser for 12 sokkelgrunde på Elektravej i Gug Sydøst Orientering om afgørelser fra klageinstanser - 1. halvår Orientering fra rådmand og direktør Eventuelt Godkendelse af referat 98 Lukket 31 Drøftelse af Budget på By- og Landskabsudvalgets område 82

4 Tid Torsdag 10. august 2017, kl Sted Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5 Afbud Til stede Øvrige deltagere Øvrige oplysninger Rose Marie Sloth Hansen, Jens Toft-Nielsen, Kirsten Algren, Hans Henrik Henriksen, John Gregers Nielsen, Mariann Nørgaard, Christian Korsgaard Direktør Christian Bjerg, Jurist Bettina Vitnes Økonomichef Anders Fokdal deltog under pkt. 2 og 31 Stadsarkitekt Peder Baltzer Nielsen deltog under pkt. 2, 4-19 og 31 Stadsingeniør Svend Erik Pedersen deltog under pkt. 2 og 31 Stadsgartner Kirsten Lund Andersen deltog under pkt. 2, 21, 22 og 31 Afdelingsleder Niels Sloth Christiansen deltog under pkt. 21 og 22 Afdelingsleder Torben Kjeldgaard Larsen deltog under pkt. 23

5 Punkt 1. Godkendelse og gennemgang af dagsorden Beslutning: Godkendt. Mariann Nørgaard var fraværende. kl Side 1 af 198

6 Punkt 2. Godkendelse af halvårsregnskab 2017 By- og Landskabsforvaltningen By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender halvårsregnskab 2017 på By- og Landskabsforvaltningens område. Beslutning: Godkendt med bemærkninger om, at der iværksættes tiltag, der kan reducere de forventede merudgifter (netto). Der ønskes desuden en redegørelse for merforbruget på Vestre Fjordpark projektet. kl Side 12 af 398

7 Sagsbeskrivelse Sagen vedrører halvårsregnskabet for Magistraten behandler halvårsregnskabet på mødet den 28. august. I forbindelse med budget vil regnskabsforventningen i halvårsregnskabet sammen med vurdering pr. 31. juli 2017 indgå i Aktuel Status kl Side 23 af 398

8 Bilag: By- og Landskabsudvalget Halvårsregnskab By- og Landskabsforvaltningen kl Side 34 af 398

9 Punkt 3. Godkendelse af By- og Landskabsudvalgets møder i By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender, at udvalgets møder i 2018 afholdes på følgende torsdage kl. 8.30: 11. januar og 25. januar 8. februar 8. marts 5. april og 19. april 3. maj og 24. maj 7. juni og 21. juni 9. august og 23. august 6. september og 19. september (onsdag pga. 1. behandling af budget) 4. oktober 8. november og 22. november 6. december Beslutning: Godkendt. kl Side 15 af 298

10 Sagsbeskrivelse Indstillingen fremsendes i henhold til kap. 2, 2 i forretningsorden af 9. januar 2014 for By- og Landskabsudvalget. Der gøres opmærksom på, at byrådets to behandlinger af budget afholdes på følgende torsdage: 20. september 1. behandling. 11. oktober 2. behandling. kl Side 26 af 298

11 Punkt 4. Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger ved Digmannsvej, Stigsborg Havnefront, Nørresundby Midtby (1. forelæggelse) By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender forslag til Lokalplan forslag til Kommuneplantillæg at der ikke skal laves en miljørapport for planforslagene og, at forslagene sendes i offentlig høring i 8 uger. Beslutning: Anbefales. kl Side 17 af 598

12 Sagsbeskrivelse Udviklingsplan for 1. etape af Stigsborg Havnefront By- og Landskabsudvalget godkendte Udviklingsstrategi for Stigsborg Havnefront og Udviklingsplan for 1. etape på møde 9. marts 2017 (punkt 8). Byrådet godkendte planerne på møde 27. marts 2017 (punkt 5). Link til digitale planer Udkast til lokalplan : Forslag til kommuneplantillæg services/nyheder/nyhed_1.043-politisk.aspx Oversigtskort Formål og baggrund Lokalplanområdet indgår i byudviklingsprojektet Stigsborg Havnefront, hvor det på sigt er hensigten at omdanne det tidligere industriområde til en ny bæredygtig bydel med beboere. Formålet med de planer, kl Side 28 af 598

13 der fremlægges her, er at skabe mulighed for at realisere et konkret boligprojekt på et af de byggefelter, som er defineret i Udviklingsplanen for 1. etape af Stigsborg Havnefront. Boligprojektet indgår i et boligprogram for almene familieboliger, som By- og Landskabsudvalget godkendte den 26. januar Der planlægges med det aktuelle boligprojekt etableret 88 boliger på Stigsborg Havnefront. Kommuneplantillæggets indhold Kommuneplantillægget vedrører rammeområde 1.2.B2 Engvejkvarteret og 1.2.D9 Stigsborgkvarteret. Det ændrer følgende: Afgrænsningen mellem de to rammeområder ændres, så lokalplanområdet fremadrettet alene er omfattet af rammeområde 1.2.D9. Byggemulighederne ændres, så der fremadrettet kan bygges tæt-lav og etageboliger med en gennemsnitlig bebyggelsesprocent på 80 for området som helhed inkl. veje, stier og grønne områder, og en maksimal bygningshøjde på 17 meter. Før var der også mulighed for åben-lav boliger, den maksimale bebyggelsesprocent var 60 og den maksimale bygningshøjde 15 meter. Med kommuneplantillægget muliggøres således en mere tæt og urban bebyggelse i området i overensstemmelse med udviklingsstrategien for Stigsborg Havnefront. Lokalplanens indhold Lokalplanen giver mulighed for, at der kan opføres en karré-lignende boligbebyggelse mellem Mølndalsvej, Digmannsvej og Engvej. Den traditionelle karréstruktur kan opblødes med bebyggelsesstrukturer i byggefeltets indre, der opdeler gårdrummet i mindre rum. Mod nord reserveres areal til grøn forbindelse og etablering af sti i det tidligere baneforløb (Syrestiens forlængelse) med forbindelse ind i Stigsborgkvarteret mod øst. Den grønne forbindelse skal gives en frodig grøn karakter med hjemmehørende arter og bevaring af udpegede eksisterende træer. Der kan opføres m 2 bebyggelse i området i 2-4 etager. Der lægges vægt på bebyggelsen samlet set fremstår varieret. Dette i form af variation i boligtyper samt skift i etageantal, tilbagetrækninger og andre visuelle virkemidler. Lokalplan skal desuden sikre, at de omgivende bygader opleves som veldefinerede gaderum med kantzoner/forarealer, der giver grobund for liv og udeaktiviteter. Gaderum skal indrettes som shared space med plads til både trafikafvikling, ophold, leg, beplantning, regnvandsafledning, gadeparkering og affaldshåndtering. Bebyggelsens gårdrum prioriteres til frodige grønne opholdsarealer - dels som fælles ophold, og dels som private haver. Inden for byggefeltet kan der desuden indpasses mindre lommer med terrænparkeringspladser. Der er fastlagt en reduceret parkeringsnorm for området svarende til 1 p-plads pr. 8 boliger på max 50 m 2 og 1 p-plads pr. 2 boliger større end 50 m 2 pga. midtbynær beliggenhed og forventet lavt bilejerskab. Al regnvand skal afledes på overfladen via fordampning og nedsivning. Dette muliggøres ved maksimering af permeable overflader, regnbede, terrænlunker, grønne tage, vandrender og nedsivningsområder. Sammenhæng med anden planlægning for Stigsborg Havnefront Lokalplanområdet indgår i 1. etape af Stigsborg Havnefro nt, hvor strategien er at skabe en urban og bæredygtig fjordby i tæt sammenhæng til resten af Aalborg og Nørresundby. Stigsborg Havnefront skal samlet tilbyde nye attraktive måder at bo på i storbyen og udvikles som en levende bydel med sit eget bydelscentrum, skole og institutioner. Ringen - en cirkelformet bro - bliver en attraktion, både for beboerne og for gæster udefra. Det samme gælder en stor del af det tidligere Kemira-areal, der omdannes til en frodig grøn fjordpark. Der forberedes en samlet lokal- og kommuneplanlægning for resten af 1. etape af Stigsborg Havnefront parallelt med udarbejdelsen af lokalplan Dette blot med en tidsmæssig forskydning fordi planlægnin- kl Side 39 af 598

14 gen for den samlede 1. etape afventer dannelsen af det arealudviklingsselskab, som skal realisere byudviklingen. Miljøvurdering af planer "Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)" indeholder kriterier for hvi l- ke planer, der kræver udarbejdelse af en miljørapport. For at danne et overblik over, om kommuneplantillægget og lokalplanen kan få en væsentlig indvirkning på miljøet, er der foretaget en miljøscreening. I forbindelse med screeningen er berørte myndigheder hørt. Resultatet er, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport, da miljøscreeningen viser, at der ikke forventes væsentlig indvirkning på miljøet. Screeningen findes i afsnittet "Miljøscreening", som kan ses sammen med den digitale lokalplan. Økonomi Aalborg Kommune er en af de primære grundejere på Stigsborg Havnefront og ejer også det aktuelle lokalplanområde. Kommunen har således væsentlige økonomiske interesser i byudviklingen samt væsentlige udgifter forbundet med planlægning og klargøring af området. Intentionen er at etablere et arealudviklingsselskab i samarbejde med private investorer, som får til opgave at varetage grundejerinteressen herunder byggemodning og videresalg af lokalplanområdets byggefelt til kommende bygherre. kl Side 410 af af 598

15 Bilag: By- og Landskabsudvalget Forslag til kommuneplantillaeg 1-043, Stigsborg Havnefront Udkast til lokalplan , boliger ved Digmannsvej, Stigsborg Havnefront kl Side 511 af af 598

16 Punkt 5. Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan , Boliger, Gammel Kongevej, Nørre Uttrup (1. forelæggelse) By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag. Beslutning: Anbefales. Kirsten Algren kan ikke anbefale som følge af støjniveauet. kl Side 12 af af 598

17 Sagsbeskrivelse Link til digitale planer Lokalplan Kommuneplantillæg Oversigtskort Formål og baggrund Formålet med planerne er at skabe mulighed for etablering af et boligområde med etageboliger på Gammel Kongevej i Nørre Uttrup. Området planlægges på baggrund af et boligprogram for almene familieboliger, som By - og Landskabsudvalget godkendte den 26. januar Boligprogrammet indeholder 55 boliger på Gammel Kongevej. Kommuneplantillæggets indhold Tillægget er en konsekvens af en konkret planlægning På Gammel Kongevej lige syd for det eksisterende almene boligområde ved Abildgårdsvej. kl Side 213 af af 598

18 En del af kommuneplanramme 2.2.O4 (5990 m²) og en mindre del af kommuneplanramme 2.2.R4 (2124 m²) overføres til Kommuneplanramme 2.2.6B. Kommuneplanramme 2.2.B6 opdeles i to delområder: zone 1 og zone 2. Dette gøres for at fastholde de eksisterende krav til bebyggelsens arkitektoniske udtryk for bebyggelsen i zone 1. Der fastholdes en maks. bebyggelseshøjde på 16,5 m for begge zoner. Max antal etager for zone 1 er 4,5 etager og for zone 2 er det 5 etager. Den tilladte maks. bebyggelsesprocent er 50 % i zone 1 og i zone 2 er det 120 %. Lokalplanens indhold Med lokalplanen skabes der mulighed for opførelse af en etagebebyggelse til boliger i 5 etager. Området er påvirket af trafikstøj fra motorvejen, motorvejsafkørslen og Hjørringvej, hvilket har været styrende for beby g- gelsens udformning. Der er i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen lavet beregninger af støjen, som viser, at det ikke er muligt at overholde den vejledende støjgrænse på facaderne mod nord, øst og syd. På grund af støjpåvirkningen er det ikke muligt at opfylde arealkravet til udendørs fælles opholdsarealer og der må forventes at skulle meddeles dispensation fra kravet om maks. støjniveau indendørs med åbne vinduer. Bebyggelsen skal udformes, så den afskærmer de centrale opholdsarealer mod trafikstøj fra de omgivende veje. Der nedlægges 2 småhaver, som ville blive påvirket af væsentlige skyggegener, for at sikre plads til parkeringsarealer. Eksisterende markant beplantning i den nordlige del bevares og vil medvirke til at afskærme den nye høje bebyggelse. Vejadgang sker fra Gammel Kongevej. På den anden side af vejen ligger tre institutioner for børn og unge. Der er i forbindelse med lokalplanen blevet lavet en trafiktælling, som viste at Gammel Kongevej ikke er b e- lastet af trafik og den fremtidige trafik til lokalplanområdet vil ikke være en væsentlig belastning. Der er fastlagt et byggefelt, hvor alt bebyggelse skal placeres inden for. Byggefeltet omfatter også det eksisterende foreningshus. Med de nuværende forudsætninger vil bebyggelse blive placeret nord for foreningshuset. Hvis foreningshuset skulle blive nedlagt, så vil det være muligt at placere bygningen længere mod syd, hvilket vil mindske skyggegenerne for de boliger, som ligger nordvest for lokalplanområdet. Der løber flere forsyningsledninger inden for lokalplanområdet. Realisering af lokalplanen vil kræve at en regnvandsledning flyttes. Kommuneplanens retningslinje om Kvantitative retningslinjer for nyudlæg kan ikke overholdes pga. støjbelastningen. Retningslinjen fastsætter at der skal udlægges 25 % fælles udendørs opholdsarealer til etagebyggeri uden for tætbyområder. I lokalplanen stilles der krav om 500 m², hvilket svarer til 17 %. Eksisterende stiforbindelser til det grønne område og nabobebyggelsen bevares. Der sikres fortsat adgang til småhaver og forsyningsledninger øst for lokalplanområdet. Miljøvurdering "Lov om Miljøvurdering af planer og programmer" opstiller kriterier for, hvilke planer og programmer, der kræver udarbejdelse af en miljøvurdering (i form af en miljørapport) med det formål at fremme bæredygtig udvikling. For at danne et overblik over, om lokalplanen og kommuneplantillægget kan få en væsentlig indvirkning på miljøet, er der foretaget en miljøscreening. I forbindelse med screeningen er berørte myndigheder hørt. Resultatet er, at der er udarbejdet en miljørapport for kommuneplantillægget og lokalplanen. I miljørapporten beskrives, hvordan planens realisering forventes at påvirke miljøet, og hvordan planens miljøpåvirkninger skal overvåges. Miljørapporten kan ses sammen med lokalplanen. Økonomi kl Side 314 af af 598

19 Gennemførelsen af lokalplanen og / eller kommuneplantillægget betyder, at kommunen kan forvente at få indtægt ved salg af arealet. kl Side 415 af af 598

20 Bilag: By- og Landskabsudvalget Forslag til Kommuneplantillæg Boliger, Gammel Kongevej, Nørre Uttrup.pdf Udkast til Lokalplan Boliger, Gammel Kongevej, Nørre Uttrup kl Side 516 af af 598

21 Punkt 6. Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Aalborg Zoo, Hobrovejkvarteret (1. forelæggelse) By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender forslag til Lokalplan forslag til Kommuneplantillæg at der ikke skal udarbejdes en miljørapport. at forslagene sendes i offentlig høring i 8 uger. Beslutning: Anbefales. kl Side 17 af af 598

22 Sagsbeskrivelse Link til digitale planer Lokalplan Kommuneplantillæg Oversigtskort Formål og baggrund Formålet med planerne er at muliggøre en udvidelse af indgangspartiet til Aalborg Zoo, samt at sikre at området fortsat kan anvendes til rekreativt formål. Aalborg Zoo ønsker at udvide indgangspartiet med en større butik og en restaurant i tilknytning til haveanlægget. På sigt har Aalborg Zoo også planer om at lade opføre et nyt tropehus, som kan opleves fra restauranten. Aalborg Zoo har købt boligejendommen, Mølleparkvej 61, der grænser op til Aalborg Zoo s arealer mod øst. Realisering af planerne forudsætter, at bebyggelsen på ejendommen nedrives. kl Side 218 af af 598

23 Kommuneplantillæggets indhold Kommuneplantillægget omfatter en ændring af kommuneplanramme 3.2.R1 "Skovbakken m.m.", samt ramme nr. 3.2.B2 "Vestre Allé m.m." Rammeområde 3.2.R1 udvides til også at omfatte Mølleparkvej 61, som ved nærværende plans udarbejdelse ligger inden for rammeområde 3.2.B2. Inden for rammeområde 3.2.R1 udlægges et delområde (nr. 2) med samme afgrænsning som lokalplanområdet. Rammebestemmelserne for rammeområde 3.2.R1 fastholdes. For delområde 2 ændres rammebestemmelserne om bebyggelsesprocent fra 15 til 90. Desuden ændres det maksimale tilladte etageantal fra 2 til 3 og bygningshøjden fra 8,5 meter til 11 meter. Lokalplanens indhold Lokalplanen giver mulighed for, at der kan opføres ny bebyggelse til udvidelse af indgangspartiet til Aalborg Zoo. Et nyt indgangsparti kan indeholde en større butik, end den nuværende butik, restaurant, faciliteter til undervisning, administration og mindre dyreanlæg. Lokalplanområdet omfatter indgangsområdet med den nuværende administrationsbygning og butik, samt Bjørnespringvandet, det nuværende anlæg til flamingoer og den tilkøbte boligejendom. Området kan bebygges med et samlet etageareal på 4630 m², svarende til en bebyggelsesprocent på ca. 80 for lokalplanområdet som helhed. Lokalplanen udlægger et større samlet byggefelt, hvor der kan ske nyopførelse af indgangspartiet eller ti l- bygning til eksisterende bebyggelse. Bjørnespringvandet og træerne, der omkranser springvandet, skal bevares. Lokalplanen skal gennem bestemmelser om arkitektur og materialevalg sikre, at bebyggelsen fremstår med en høj arkitektonisk kvalitet med mulighed for at fremstå, som et ikon/vartegn for Aalborg Zoo. Det skal sikres, at indgangen fremstår imødekommende og transparent, så de besøgende inviteres indenfor. Lokalplanen stiller en række vilkår til bebyggelsens højde og omfang, der skal sikre, at ny bebyggelse in d- passes i området og udformes under hensyntagen til naboerne. Dette sikres bla. ved en lavere bygningshøjde på maks. 6,5 meter nærmest naboer på Bejsebakkevej og Mølleparkvej. Bygningsvolumenet kan optrappes til en bygningshøjde på maks. 11 meter længst mod Faunavej og Mølleparken. Der skal langs lokalplanområdets afgrænsning mod naboer på Bejsebakkevej og Mølleparkvej fastholdes og videreføres et minimum 8 meter bredt beplantningsbælte. Dette skal sikre afstand og afskærmning mod n a- boer, samt sikre områdets grønne præg. Der skal anlægges en forplads med mulighed for ophold og for at markere indgangen til Aalborg Zoo. Forpladsen skal indrettes som shared space med beplantning og byrumsinventar, samt med vendemulighed for lastvogne og afsætning af besøgende. En nedrivning af boligen på Mølleparkvej 61 forudsætter en tilladelse fra kommunen iht. lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljø, da bebyggelsen er registreret som bevaringsværdig med en bevaringsværdi på 4. Ophævelse af lokalplan Lokalplanområdet er omfattet af lokalplan Aalborg Zoo, Aalborg. Denne lokalplan ophæves for det område, der er omfattet af lokalplan i forbindelse med den endelige godkendelse. Miljøvurdering af planer "Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)" indeholder kriterier for hvilke planer, der kræver udarbejdelse af en miljørapport. For at danne et overblik over, om kommuneplantillægget og lokalplanen kan få en væsentlig indvirkning på miljøet, er der foretaget en miljøscreening. I forbindelse med screeningen er berørte myndigheder hørt. kl Side 319 af af 598

24 Resultatet er, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport, da miljøscreeningen viser, at der ikke forventes væsentlig indvirkning på miljøet. Screeningen findes i afsnittet "Miljøscreening", som kan ses sammen med den digitale lokalplan. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Aalborg Kommune overtager vederlagsfrit den tilkøbte ejendom, Mølleparkvej 61. Aalborg Zoo står for nedrivningen af bygningerne på ejendommen. kl Side 420 af af 598

25 Bilag: By- og Landskabsudvalget Forslag til kommuneplantillæg for udvidelse af Aalborg Zoo.pdf Udkast til Lokalplan Aalborg Zoo, Hobrovejkvarteret.pdf kl Side 521 af af 598

26 Punkt 7. Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Øster Hassing Vej Smalby, Langholt (1. forelæggelse) By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender forslag til Lokalplan , forslag til Kommuneplantillæg 5.019, der ikke skal laves en miljørapport og at forslagene sendes i offentlig høring i 8 uger. By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender, at ny vej inden for lokalplanområdet navngives Smalbykær. Beslutning: Indstillingens 1. "at" anbefales. Indstillingens 2. "at" godkendt. kl Side 122 af af 498

27 Sagsbeskrivelse Fordebat By- og Landskabsudvalget godkendte igangsætning af fordebat på møde 18. februar 2016 (punkt 8) Fordebatten var i perioden 9. marts 6. april By- og Landskabsudvalget behandlede opsamling på fordebatten på møde 23. juni 2016 (punkt 10) Link til digitale planer Lokalplan Kommuneplantillæg Oversigtskort Formål og baggrund Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af et lokalt ønske om at sikre tilstrækkeligt med boliggrunde i Langholt. Udstykningen af arealet vil også medvirke til at skabe en mere veldefineret afslutning på byen mod øst. Kommuneplantillæggets indhold Tillægget omfatter en udvidelse af et eksisterende rammeområde 5.4.B1, så kommuneplanrammen også omfatter matr. nr. 1i Horsens by, Horsens på ca. 1,3 ha. Området er et eksisterende landbrugsareal i kanten af Langholt, som er omgivet af bynære landejendomme. Derudover laves der redaktionelle rettelser i By- og bydelsbeskrivelsen for Langholt. kl Side 23 af af 498

28 Lokalplanens indhold Lokalplanen giver mulighed for opførelse af i alt 18 boliger; 6 åben-lav og 12 tæt-lav. Tæt-lav boligerne ligger langs med Smalby og åben-lav boligerne ligger langs med den nye adgangsvej Smalbykær. Fælles udendørs opholdsarealer er placeret i den sydøstlige del af lokalplanområdet på et areal, som i forvejen bruges rekreativt. Der er vejadgang fra Øster Halne Vej, hvor der kan sikres ordentlige oversigtsforhold. Den ny vej Smalbykær er adgangsvej for alle boliger inden for lokalplanområdet. Bebyggelse skal opføres med saddeltag i en max. højde på 8,5 m og 1,5 etager. Dette gøres for at sikre at boligernes udformning tilpasses den omgivende bebyggelse. Langs vejene Øster Halne Vej, Smalby og Smalbykær stilles der krav om grønne rabatter og plantning af vejtræer for at fastholde områdets åbne landsbykarakter. Der sikres stiadgang fra Smalbykær til Smalby mod nord og øst. Navngivning af ny vej Vejadgang til området skal ske fra Øster Hassing Vej via en ny boligvej, som får navnet Smalbykær. Navnet er en reference til placeringen tæt på den lille sø i parken Anlægget. Navngivningen er under forudsætning af, at lokalplanen vil blive godkendt. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen og / eller kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. kl Side 324 af af 498

29 Bilag: By- og Landskabsudvalget Forslag til Kommuneplantillæg 5.019, Boliger Øster Hassing Vej - Smalby, Langholt.pdf Udkast til Lokalplan Boliger, Øster Hassing Vej - Smalby, Langholt kl Side 425 af af 498

30 Punkt 8. Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan , Boliger Vester Halne Vej, Vadum (1. forelæggelse) By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender forslag til lokalplan forslag til Kommuneplantillæg at der ikke laves en miljørapport og at forslagene sendes i offentlig høring i 8 uger. By- og Landskabsudvalget godkender, at ny vej inden for lokalplanområdet navngives Elbækken. Beslutning: Indstillingens 1. "at" anbefales. Indstillingens 2. "at" godkendt. kl Side 126 af af 598

31 Sagsbeskrivelse Link til digitale planer Lokalplan Kommuneplantillæg Oversigtskort Formål og baggrund Lokalplan er udarbejdet på baggrund af Aalborg Kommunes ønske om at skabe et boligområde med tæt-lav bebyggelse på Vester Halne Vej i Vadum. Området planlægges på baggrund af et boligprogram for almene familieboliger, som By- og Landskabsudvalget godkendte den 26. januar Boligprogrammet indeholder 28 boliger på Vester Halne Vej. Lokalplanen skal sikre et godt boligområde for områdets fremtidige beboere. Kommuneplantillæggets indhold Tillægget laves samtidig med lokalplan for at muliggøre boligbebyggelse syd for Vester Halne Vej og øst for Rullebanen. Med tillægget overføres den del af rammeområde 5.1.H1 Charles Lindberghs Vej for erhverv, som ligger inden for lokalplanområdet til rammeområde 5.1.B1 Søndermarken m.m. for boliger. Arealet har ligget uudnyttet hen som erhvervsareal, og nu ønsker Aalborg Kommune at ændre anvendelsen og udvikle arealet. kl Side 27 af af 598

32 Der ligger en eksisterende bolig nordvest for lokalplanområdet. Denne overføres også til rammeområde 5.1.B1 Søndermarken m.m. for boliger. Lokalplanens indhold Lokalplanen muliggør opførelse af tæt-lav boliger syd for Vester Halne Vej. Området er omfattet er en eksisterende lokalplan for erhverv, som er delvist realiseret. Virksomhederne på Charles Lindberghs Vej ligger m fra lokalplanområdet, hvilket har haft væsentlig indflydelse på lokalplanens udformning. Der er i forbindelse med lokalplanen blevet udarbejdet støjrapport ift. støj fra virksomheder for at afdække, hvilken betydning den ændrede anvendelse til boliger vil have for erhvervsområdet. Rapporten viser, at der ikke er eksisterende problemer, men hvis denne lokalplan for boliger realiseres, så vil virksomheden Color Print overskride støjgrænsen i natte-perioden. Vedtagelse af lokalplanen er derfor afhængig af, at der gennem dialog med Color Print findes en løsning til at sænke støjniveauet om natten. Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Vester Halne Vej. Lokalplanen giver mulighed for opførelse af 2410 m² tæt-lav bebyggelse inden for byggefeltet defineret i lokalplanen. Bebyggelse skal opføres som rækkehuse i 1 etage med forskydninger i facaden. Alle boliger skal have sydvendt terrasse med direkte adgang fra boligen. Fælles udendørs opholdsarealer placeres i den sydlige ende af byggefeltet, hvor der er gode lysforhold og afstand til vejene. Der reserveres areal til et regnvandsbassin til forsinkelse. Bassinet skal udføres, så det tilføre området rekreativ værdi og placeres ved de fælles udendørs opholdsarealer. Der sikres mulighed for at adgangsvejen kan forlænges, hvis arealet syd for byggefeltet skal udvikles på et senere tidspunkt. Nordvest for lokalplanområdet ligger en eksisterende bolig. Der ligger en eksisterende ridesti vest for bolig. Denne stiforbindelse bevares. Byggefeltet er placeret vest for ridestien. Rundt om byggefeltets østlige og sydlige kant er der en konsekvenszone på 100 m, som sikrer at boliger og virksomheder ikke etableres tættere på hinanden end denne afstand. Formålet er at forbygge fremtidige miljøkonflikter. Området er forholdsvist fladt og grundvandet står højt. Derfor er der i lokalplanen indarbejdet krav til bebyggelse og terrænbearbejdning for at forebygge oversvømmelse af bebyggelse. Dette indebærer at der ikke må etableres kælder, der er fastsat en minimum sokkelkote og krav til terrænbearbejdning, så i tilfælde af kraftig regn, så ledes overfladevandet væk fra bebyggelsen. Der ligger en eksisterende beskyttet sø inden for lokalplanområdet øst for byggefeltet. Søen bevares og bebyggelse placeres, så der ikke vil være væsentlige skyggegener for søen. Navngivning af ny vej Vejadgang til området skal ske fra Vester Halne Vej via en ny boligvej, som får navnet Elbækken. Navnet henviser til vandløbet, som løber syd for lokalplanområdet. Navngivningen er under forudsætning af, at lokalplanen vil blive godkendt. Ophævelse af lokalplan/byplanvedtægt kl Side 328 af af 598

33 Lokalplanområdet er omfattet af lokalplan Erhvervsområde ved Holtebakkevej og Vester Halne Vej, Vadum, der udlægger området til erhvervsområde. Denne lokalplan ophæves for det område, der er omfattet af lokalplan i forbindelse med den endelige godkendelse. Miljøvurdering "Lov om Miljøvurdering af planer og programmer" opstiller kriterier for, hvilke planer og programmer, der kræver udarbejdelse af en miljøvurdering (i form af en miljørapport) med det formål at fremme bæredygtig udvikling. For at danne et overblik over, om lokalplanen og kommuneplantillægget kan få en væsentlig indvirkning på miljøet, er der foretaget en miljøscreening. I forbindelse med screeningen er berørte myndigheder hørt. Resultatet er, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport, da miljøscreeningen viser, at der ikke forventes væsentlig indvirkning på miljøet. Screeningen findes i afsnittet "Miljøscreening", som kan ses sammen med den digitale lokalplan. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget betyder, at kommunen kan forvente at få indtægt ved salg af arealet. kl Side 429 af af 598

34 Bilag: By- og Landskabsudvalget Forslag til Kommuneplantillæg Boliger, Vester Halne Vej, Vadum.pdf Udkast til Lokalplan Boliger, Vester Halne Vej, Vadum kl Side 530 af af 598

35 Punkt 9. Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Kaj Birksteds Vej, Vadum (1. forelæggelse) By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender forslag til Lokalplan forslag til Kommuneplantillæg at der ikke skal laves en miljørapport. at forslagene sendes i offentlig høring i 8 uger. By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender, at ny vej inden for lokalplanområdet navngives Kaj Birksteds Vej. Beslutning: Indstillingens 1. "at" anbefales. Indstillingens 2. "at" godkendt. kl Side 131 af af 598

36 Sagsbeskrivelse Fordebat By- og Landskabsudvalget godkendte igangsætning af fordebat på møde 9. marts 2016 (punkt 7) Fordebatten var i perioden 16. marts 13. april 2016 Link til digitale planer Lokalplan Kommuneplantillæg Oversigtskort Formål og baggrund Kommuneplantillæg og lokalplan er udarbejdet på baggrund af et ønske om at opføre nye boliger i den nordlige del af Vadum. Lokalplanen gør det muligt at etablere et nyt varieret boligområde bestående af både åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse, samt lave etageboliger i maksimalt 2 etager. Kommuneplantillæggets indhold Kommuneplantillægget udlægger et nyt rammeområde "5.1.B5 Kaj Birksteds Vej". I retningslinjen for byudvikling ændres arealets status fra perspektivområde til byformål. Tilsvarende tages området ud af retningslinjen "Øvrige landområder". kl Side 232 af af 598

37 Lokalplanens indhold Lokalplanen giver mulighed for, at der kan opføres ca. 130 boliger i form af tæt-lav eller etagebebyggelser og ca. 12 åben-lav boliger (parcelhuse). Princippet for områdets diponering er to loops med en central grøn kile. Der opstår udkigsmuligheder mod markerne mellem de nordlige rækkehuse, mens træerne langs Vadum Banesti udgør den sydlige grænse. Der tillades bebyggelse i op til 2 etager og 8,5 meters højde. Derudover fastlægger lokalplanen, at den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom ikke må overstige 30 for parcelhuse. For tæt-lav og etagebebyggelser er bebyggelsesprocenten på maks. 30, hvis man bygger i 1 plan, og 40 hvis man bygger i 1½ eller 2 plan. Der er lagt vægt på en balance mellem at skabe en tæt bebyggelse og plads til grønne områder og lys og luft. Der er bestemmelser om, at tæt-lav og etagebebyggelser kan opdeles i etaper, men således at hver etape minimum skal indeholde 6 boliger. Hver etape skal fremstå som en arkitektonisk sammenhængende bebyggelse med hensyn til bebyggelseform, arkitektur og materialer. Der skal etableres fælles opholdsarealer centralt i bebyggelsen på min. 15% af det samlede areal. Opholdsarealerne skal bruges til leg og ophold for alle lokalplanens beboere. I forbindelse med opholdsarelerne kan der etableres et forsinkelsesbassin til regnvandshåndtering. Det er en forudsætning, at regnvandsbassinet etableres som et naturligt rekreativt anlæg, der bidrager positivt til områdets værdi. Der etableres stiforbindelser til Banestien fra boligbebyggelsen for at sikre en kobling til stisystemet i Vadum. Navngivning af ny vej Vejadgang til området skal ske fra Ulrik Birchs Vej via en ny boligvej, som får navnet Kaj Birksteds Vej. Det er bygherre, som har foreslået navnet. Kaj Birksted var en dansk jagerpilot og flyver-es under bl.a. 2. verdenskrig. Vejnavnet følger således princippet i den nordlige del af Vadum, hvor mange veje er opkaldt efter danske flypionerer. Navngivningen er under forudsætning af, at lokalplanen vil blive godkendt Fordebat Fordebatten blev afholdt i perioden 16. marts 13. april Kommunen har modtaget 3 skriftlige henvendelser. Torben Østerbæk Preben Frederiksen Aalborg Stiftsøvrighed Henvendelserne er behandlet i rækkefølge nedenfor. 1. Bemærkning fra Torben Østergård. Synes projektet er en god ide, men foreslår at en del af projektet bliver almen byggeri. Svar: Taget til efterretning. Beslutning om placering af almene boliger i oplandsbyerne tages i forbindelse med revision af boligprogrammet. 2. Bemærkning fra Preben Frederiksen. Mener at der bør opføres flere almene boliger, da der lang venteliste for de almene boliger på Ulrik Birchs Vej. Svar: Taget til efterretning. Beslutning om placering af almene boliger i oplandsbyerne tages i forbindelse med revision af boligprogrammet. kl Side 33 af af 598

38 3. Bemærkning fra Aalborg Stiftsøvrighed. Gør opmærksom på, at området ligger inden for fjernbeskyttelsesområdet for Vadum Kirke. Forbeholder sig ret til at komme med yderligere bemærkninger i den videre planlægningsproces. Svar: Taget til efterretning. Der er redegjort herfor i både kommuneplantillæg og lokalplan. Det vurderes, at lavt byggeri på op til 8,5 m 2 km fra kirken med bebyggelse imellem ikke vil sløre kirkens betydning som monument i landskabet. Miljøvurdering af planer "Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)" indeholder kriterier for hvilke planer, der kræver udarbejdelse af en miljørapport. For at danne et overblik over, om kommuneplantillægget og lokalplanen kan få en væsentlig indvirkning på miljøet, er der foretaget en miljøscreening. I forbindelse med screeningen er berørte myndigheder hørt. Resultatet er, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport, da miljøscreeningen viser, at der ikke forventes væsentlig indvirkning på miljøet. Screeningen findes i afsnittet "Miljøscreening", som kan ses sammen med den digitale lokalplan. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. kl Side 434 af af 598

39 Bilag: By- og Landskabsudvalget Forslag til Kommuneplantillæg for nye boliger i den nordlige del af Vadum Udkast til Lokalplan Boliger, Kaj Birksteds Vej, Vadum Bemærkninger til fordebat kl Side 535 af af 598

40 Punkt 10. Godkendelse af Lokalplan Boliger, Lundevej, Nibe (1. forelæggelse) By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender forslag til Lokalplan at der ikke skal laves en miljørapport for lokalplan at forslaget sendes i offentlig høring i 8 uger. Beslutning: Anbefales. kl Side 136 af af 498

41 Sagsbeskrivelse Link til digitale planer Lokalplan Oversigtskort Formål og baggrund Formålet med lokalplanen er at skabe et nyt boligområde med tæt-lav boliger og/eller parcelhuse. Den sydlige del af området forventes anvendt til almene boliger, som besluttet i det boligprogram, som By- og Landskabsudvalget vedtog den 26. januar Lokalplanens indhold Lokalplanen giver mulighed for et sammenhængende boligområde, hvor der er mulighed for at etablere enten tæt-lav boliger eller parcelhuse. Området disponeres så der i den centrale del af området etableres én fælles adgangsvej fra Lundevej, hvorfra både den nordlige og sydlige del af lokalplanområdet har vejadgang. kl Side 237 af af 498

42 Ny bebyggelse inden for lokalplanområdet kan opføres i op til 2 etager med en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter. Lokalplanen skal gennem grønne arealer, beplantning og beplantningsbælter mod det åbne land og Lundevej sikre sammenhæng til naboområderne. Syd for lokalplanområdet er der et eksisterende mindre skovareal, som hænger sammen med et markant beplantningsbælte, der udgør den sydlige afgrænsning af lokalplanområdet. Dette beplantningsbælte skal fastholdes i en bredde på minimum 5 meter. Langs Lundevej i vest og langs vandløbet i øst skal der etableres et mindst 3 meter bredt grønt areal med grupper af træer og buske. Denne beplantning skal tage udgangspunkt i eksisterende markante træer, som så suppleres med nye træer og buske. Intentionen er at skabe en grøn overgang til omgivelserne, men stadigvæk med en åbenhed i beplantningen. I både det nordlige og sydlige område skal der etableres stiforbindelse fra Lundevej til områdets østlige del. Derved sikres mulighed for at skabe forbindelse til en planlagt rekreativ stiforbindelse umiddelbart øst for lokalplanområdet, som har sammenhæng med det øvrige stinet mod fritidsområde mv. Ophævelse af lokalplaner Hovedparten af området er omfattet af den eksisterende lokalplan L14, offentlige formål, rideklubber, hobbydyrkolonier mm., Nibe. L14 ophæves i sin helhed for det område, som er omfattet af nærværende lokalplan, i forbindelse med byrådets endelige godkendelse af Lokalplan En mindre del af området mod nord er omfattet af lokalplan L68, Område øst for Nibe by til offentlige formål, kraftvarmeværk, institutioner for børn og unge samt bynære skovområder. L68 ophæves i sin helhed for det område, som er omfattet af nærværende lokalplan, i forbindelse med byrådets endelige godkendelse af Lokalplan Miljøvurdering af planer "Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)" indeholder kriterier for hvilke planer, der kræver udarbejdelse af en miljørapport. For at danne et overblik over, om lokalplanen kan få en væsentlig indvirkning på miljøet, er der foretaget en miljøscreening. I forbindelse med screeningen er berørte myndigheder hørt. Resultatet er, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport, da miljøscreeningen viser, at der ikke forventes væsentlig indvirkning på miljøet. Screeningen findes i afsnittet "Miljøscreening", som kan ses sammen med den digitale lokalplan. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen betyder, at kommunen kan forvente at få indtægt ved salg af arealet. kl Side 38 af af 498

43 Bilag: By- og Landskabsudvalget Forslag til Lokalplan kl Side 439 af af 498

44 Punkt 11. Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Lenevej, Vejgård (2. forelæggelse) By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender Kommuneplantillæg endeligt uden ændringer. Lokalplan endeligt uden ændringer. Beslutning: Anbefales. kl Side 140 af af 498

45 Sagsbeskrivelse 1. forelæggelse By- og Landskabsudvalgets møde 23. marts 2017 (punkt 7) Magistratens møde 3. april 2017 (punkt 8) Byrådets møde 24. april 2017 (punkt 12) Forslagene har været offentliggjort i perioden 28. april til og med 23. juni Link til digitale planer Lokalplan Kommuneplantillæg Oversigtskort Formål og baggrund Formålet med planerne er at give mulighed for at udnytte lokalplanområdet til 2 boliger. Området har tidligere været udlagt til rekreative formål, men vil fremover være udlagt til boliger. Planerne giver mulighed for, at der kl Side 241 af af 498

46 kan opføres en bolig på den ubebyggede grund, samt at der kan opretholdes eller genopføres en bolig på den grund, som i dag er bebygget. Idet ejendommene indenfor lokalplanområdet aldrig har været taget i brug til kolonihaver, vurderes de ikke at være en del af det varige kolonihaveområde Sofiedal, og derfor kan planlægningen ændres, så området fremover kan anvendes til boliger. Kommuneplantillæggets indhold Kommuneplantillægget ændrer på retningslinje 2.1.1, idet der udlægges ca m² nyt areal til boligudvikling. Desuden ændres kommuneplanrammernes afgrænsning, således at en del af 4.1.R3 overgår til 4.1.B10. Ændringen betyder, at et areal, som i dag er udlagt til rekreative formål, fremover vil være udlagt til boligformål. Lokalplanens indhold Lokalplanen giver mulighed for opførelse af 2 fritliggende parcelhuse i Vejgaard ved Lenevej. Området udgør et mindre areal, bestående af 2 ejendomme på kanten af et boligområde i den sydøstlige del af Vejgaard. Denne del af Vejgaard er stort set udbygget, derfor sker byudvikling primært i form af omdannelse og/eller fortætning. Grundejerne ønsker mulighed for opførelse af fritliggende parcelhuse, hvilket den gældende planlægning ikke giver mulighed for. Derfor er nærværende lokalplan udarbejdet. På den ene ejendom i området har der tidligere været en spejderhytte, men ejendommen fremstår i dag som en tom byggegrund. Den anden grund i området fremstår med en mindre åben-lav boligbebyggelse af ældre dato. Området har i dag og fremover vejadgang via den private fællesvej Lenevej. Den nye boligbebyggelse tilpasser sig de omkringliggende boliger ved at være i maks. 2 etager med en maks. byggehøjde på 8,5 meter. Lokalplanen giver mulighed for, at den eksisterende bebyggelse indenfor lokalplanområdet kan nedrives. Ophævelse af lokalplan Lokalplanområdet er omfattet af lokalplan Kolonihaver m.v., Sofiedal, der udlægger området til henholdsvis boligområde, kolonihaver og brevduehuse. Denne lokalplan ophæves for det område, der er omfattet af lokalplan i forbindelse med den endelige godkendelse. Miljøvurdering af planer Kommunen har ikke modtaget bemærkninger til miljøscreeningen eller klager over afgørelsen om ikke at lave miljørapport. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Indsigelser og bemærkninger Der er i offentlighedsfasen ikke modtaget nogen henvendelser. kl Side 342 af af 498

47 Bilag: By- og Landskabsudvalget Kommuneplantillæg for boligområde ved Lenevej, Vejgård.pdf Udkast til lokalplan Boliger, Lenevej, Vejgård kl Side 43 af af 498

48 Punkt 12. Godkendelse af Kommuneplantillæg til Parkering til UCN ved Scoresbysundsvej (2. forelæggelse) By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender Kommuneplantillæg endeligt uden ændringer. Beslutning: Anbefales. kl Side 144 af af 398

49 Sagsbeskrivelse 1. forelæggelse By- og Landskabsudvalgets møde 20. april 2017 (punkt 5) Magistratens møde 1. maj 2017 (punkt 3) Byrådets møde 8. maj 2017 (punkt 5). Forslaget har været offentliggjort i perioden 11. maj til og med 6. juli Link til digitale planer Kommuneplantillæg Oversigtskort Formål og baggrund Uddannelsesinstitutionen UCN (University College Nordjylland) har i løbet af de senere år samlet en række aktiviteter i nye og renoverede bygninger på Mylius Erichsens Vej, hvilket har medført et større parkeringsbehov. Kommuneplanrammen ændres således, at et areal, som i dag anvendes til autoophug, kan omdannes til et permanent og offentligt tilgængeligt parkeringsareal, for at imødekomme det udvidede parkeringsbehov og for at aflaste de omkringliggende veje og boligområder. Parkeringsarealet skal fremstå grønt og vejbetjenes ved at benytte forlængelsen af Mylius Erichsens Vej mod øst. Miljøvurdering af planer Kommunen har ikke modtaget bemærkninger til miljøscreeningen eller klager over afgørelsen om ikke at lave miljørapport. Økonomi Gennemførelsen af kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Indsigelser og bemærkninger Der er i offentlighedsfasen ikke modtaget nogen henvendelser. kl Side 245 af af 398

50 Bilag: By- og Landskabsudvalget Forslag til Kommuneplantillæg til Parkering til UCN ved Scoresbysundsvej kl Side 346 af af 398

51 Punkt 13. Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Dybbroparken ved Hadsundvej, Gistrup (2. forelæggelse) By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender Kommuneplantillæg endeligt med nedenstående ændringer. Lokalplan endeligt med nedenstående ændringer. Forslag til ændringer i kommuneplantillæg I rammeområde 7.2.B 2 ændres kategorien etageboliger i bestemmelser om Anvendelse, således at etageboliger alene er en mulighed inden for lokalplan s område. Samtidig justeres bebyggelsesprocenten fra max. 60 % til max.40 %, dog således, at en bebyggelsesprocent på 55 % er gældende inden for lokal-plan s område. Forslag til ændringer i lokalplan By- og Landskabsforvaltningen anbefaler, at indsigelser vedrørende bebyggelsesprocent delvis imødekommes ved at bebyggelsesprocenten reduceres til 55% i forhold til de tidligere maksimale 60%. Samtidig begrænses antallet af etageboliger (vandrette lejlighedsskel) til maksimalt 2/3 af boligerne, og der tilføjes en bestemmelse om, at der ikke kan etableres selvstændige lejligheder over 1. sal. For at tilgodese hensynet til naboejendommene tilføjes en bestemmelse om, at bebyggelse skal holdes min. 2,5 meter fra lokalplangrænsen og om maksimale bebyggelseshøjder i forhold til naboskel mod vest og ved indkørslen (det skrå højdegrænseplan). Med hensyn til bestemmelser om fælles opholdsarealer rettes bestemmelsen, så det i stedet for en pro-centdel af etagearealet bliver en procentdel af områdets areal. Der er dog fortsat tale om en fastholdelse ift. forslaget om en begrænsning af kommuneplanens retningslinje Kvantitative retningslinjer for nyudlæg. Det sker med baggrund i, at hovedparten af boligerne vil få private haver, og at hovedparten af boligerne vil være forholdsvis store (over 100 m2) og byggeriet i 2 etager, hvilket svarer mere til tæt/lavt byggeri. I lokalplanens redegørelse tilføjes afsnit om lokalplanområdet, hvor der redegøres for områdets størrelse og zoneforhold. Lokalplanens bestemmelser I pkt.1 tilføjes under hovedformålet: at omdanne et mindre erhvervsområde I pkt. 3.1 tilføjes: At max 2/3 af boligerne må indrettes med vandrette lejlighedsskel. I pkt. 4.2 ændres: grundstørrelser i tilfælde af udstykning til en størrelse på min. 100 m2, hvilket passer den boligtype, der er illustreret. I pkt. 5.1 ændres en maksimal bebyggelsesprocent på 60 til en max.bebyggelsesprocent på 55%. I pkt. 5.1 tilføjes: I bygninger med 2 etager og tagetage må der ikke være selvstændig bolig i tagetagen. I pkt. 5.2 tilføjes: at bebyggelse skal holdes 2,5 m fra lokalplangrænsen og at bebyggelses højde mod naboskel mod vest ikke må overstige 1,4 x afstand til naboskel. I pkt.5.3. Nedrivning tilføjes med følgende tekst: Industribygninger, skure, skorstene mv. samt den til er-hvervet tilhørende bolig nedrives ved projektets gennemførelse. I pkt. 6.4 tilføjes, at bestemmelsen foruden husnumre også gælder navneskilte, og at navneskilte ikke må være større end 30x30 cm. I pkt. 7.1 ændres udlæg af fælles udendørs opholdsarealer så de i stedet beskrives som min. 10% af områdets areal for tæt lav og min 15% af områdets areal for etageboliger. I pkt.8.2 tilføjes Det endelige vejprojekt skal godkendes af Aalborg kommune. I pkt.11 om Grundejerforening ændres fra en bestemmelse til en anbefaling, da det ikke er et krav, at der oprettes grundejerforening, hvis der indgår etageboliger i planen. I pkt tilføjes: at Aalborg Kommune skal godkende bebyggelsesplan og beplantningsplan for området inden der gives byggetilladelse. Lokalplanens bilag På Kortbilag 2 sløjfes den øst-vest vendte boligstreng ved indkørslen fra Hadsundvej. kl Side 147 af af 1398

52 På Kortbilag 2 tilføjes fælles opholdsarealer mod sydøst og mod sydvest. På Kortbilag 2 tilføjes signatur på det stykke af lokalplangrænsen, hvor det skrå højdegrænseplan gælder. På Kortbilag 3 indsættes revideret illustrationsskitse Ændringerne vurderes ikke at berøre andre end dem, der ved indsigelse har foranlediget ændringen, og vurderes derfor ikke at kræve fornyet høring i henhold til lov om planlægning. Sagen blev udsat i mødet den 18. maj 2017, pkt. 4. Sagen genoptages. Beslutning: Udsat. kl Side 248 af af 1398

53 Sagsbeskrivelse 1. forelæggelse By- og Landskabsudvalgets møde 5. januar 2017 (punkt 3) Magistratens møde 16. januar 2017 (punkt 6) Byrådets møde 23. januar 2017 (punkt 8). Forslagene har været offentliggjort i perioden 1. februar til og med 29. marts forelæggelse By- og Landskabsudvalgets møde d. 18. maj 2017 (pkt. 4). Udsat. Link til digitale planer Lokalplan Kommuneplantillæg Oversigtskort kl Side 349 af af 1398

54 Formål og baggrund Formålet med planerne er at give mulighed for omdannelse af et erhvervsområde til boliger, der opføres som en sammenhængende bebyggelse. Kommuneplantillæggets indhold Kommuneplantillæg er udarbejdet dels med henblik på at hæve den maksimale bebyggelsesprocent fra 40 til 55 dels at justere anvendelsen, så der foruden åben-lav og tæt-lave boliger, også er mulighed for at etablere etageboliger. Målet er begrundet i en efterspørgsel på boliger i Gistrup og for at sikre et varieret boligudbud. Da der ikke er mulighed for nye udstykninger, må byudvikling ske gennem omdannelse og fortætning. Etageboliger er dog blevet begrænset til lokalplanens område efter ønske fra flere indsigere ligesom en maksimal bebyggelsesprocent på 55 også kun forbeholdes inden for lokalplanens område. Den gældende højde på 10,5 m og det gældende antal etager på 2½ etage fastholdes. Endelig tilføjes en grænse på 15% af områdets areal til fælles opholdsarealer for etageboliger og 10% for tæt/lav boliger. Det er en fravigelse af kommuneplanens retningslinje 6.1.2, Kvantitative retningslinjer for nyudlæg, som foreskriver 25% for etageboliger og 15 % for tæt/lav. Det sker med baggrund i et ønske om fortætning, og at der er tale om boliger i 2 eller 2½ etage med private haver, terrasser eller altaner, der i princippet kunne være tæt/lav boliger bortset fra, at der er vandrette lejlighedsskel. Desuden er der lagt op til en shared space løsning, hvilket betyder, at en del af adgangsarealerne foran husene kan indregnes i det fælles opholdsareal. Lokalplanens indhold Lokalplanen giver mulighed for at omdanne et mindre erhvervsområde til boliger. Området er en del af et areal, der i kommuneplanen er udlagt til boliger. Samtidig gives der mulighed for etablering af boliger, der kan være et alternativ til de parcelhuse, som i dag er den fremherskende boligform i Gistrup. Lokalplanområdet udgør godt m 2 og er beliggende centralt i den nordøstlige del Gistrup tæt ved butikker og offentlig transport. Bebyggelse i lokalplanområdet vil være en sammenhængende bebyggelse, beslægtet med nabobebyggelsen Knuden og bebyggelsen Elmelunden på den anden side af Hadsundvej. Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Hadsundvej. Bebyggelsen skal i øvrigt fremtræde med grønne fællesarealer. Af hensyn til oversigten etableres et 3 m lavt grønt beplantningsbælte mod Hadsundvej. Lokalplanen giver mulighed for at etablere bebyggelsen med fælles parkering og stiadgang til boligerne eller med shared space, hvor der er mulighed for at køre til boligerne og opholde sig i rummet ved indgangsarealerne. Hvis der vælges en løsning med parkering ved de enkelte boliger, vil opholdsarealer med belægning indgå som en del af de fælles opholdsarealer og blive større på bekostning af de private haver, end hvis der vælges en løsning med fælles parkering. Andelen af fælles opholdsarealer skal dog være minimum s om angivet i lokalplanen. Navngivning af ny vej I forbindelse med 1. forelæggelse af planerne godkendte By- og Landskabsudvalget Dybbroparken som nyt vejnavn. Miljøvurdering Kommunen har ikke modtaget bemærkninger til miljøscreeningen og sin afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for ko m- munen. Indsigelser og bemærkninger Der er modtaget følgende henvendelser: kl Side 450 af af 1398

55 1. Flemming Boisen, Kvisten 22, 9260 Gistrup 2. Tonni Valdemar Nielsen, Hadsundvej 321, 9260 Gistrup 3. Finn Mejlgaard, Vinkelvej 6, 9260 Gistrup 4. Brian Nielsen, Spiren 31, 9260 Gistrup 5. Søren Knudsen, Elmelunden 8, 9260 Gistrup 6. Bo Vagnby, Solbyen 61, 9000 Aalborg 7. André Osnes, formand for Ejerlauget Elmelunden, Elmelunden 7, 9260 Gistrup 8. Birgit Jacobsen, Nørgårdsvej 18, 9260 Gistrup 9. Bjarne Arentsen, Gråpilevej 3, 9260 Gistrup 10. Harry Lahrmann, Kronen 41, 9260 Gistrup 11. Simon Ørnbøll, Spiren 35, 9260 Gistrup 12. Gistrup Samråd og beboerforening v/anker Lohmann-Hansen, Risbjergvej 9, 9260 Gistrup 13. Anker Lohmann-Hansen, Risbjergvej 9, 9260 Gistrup 14. Niels Melchior Jensen, Kvisten 82, 9260 Gistrup Henvendelserne er behandlet i rækkefølge nedenfor. 1. Bemærkning fra Flemming Boisen som finder det rimeligt og fornuftigt med tæt/lavt byggeri lig det Alabu har på Knuden, dvs. max 1½ etage. Evt. kunne Alabu få lov til at udvide Knuden med det i lokalplanen viste areal, stadig med max. 1½ etage. Svar: Delvis imødekommet. Bygherre har haft kontakt til boligselskabet Alabu, men selskabet ønsker dog ikke yderligere aktivitet i området. Det fremtidige byggeri er tænkt i 2 etager med mulighed for 2 etager og udnyttet tagetage. Byggeriet på Knuden er i op til 2 etager med uudnyttet tagetage. Ifølge den gældende kommuneplan og lokalplanen for Knuden fra 1984, har det siden da været tilladt at opføre byggeri i max. 2½ etage og max. 10,5 m. 2. Indsigelse fra Tonni Valdemar Nielsen, der som nærmeste nabo er bekymret for, at der vil blive bygget tæt på skel i stor højde, at det kan medføre direkte indkig i haven, og at han ikke kan opholde sig ugenert nogen steder samt at store dele af morgensolen i haven formodentlig vil forsvinde. Svar: Imødekommet. Af hensyn til naboejendommene er der tilføjet i lokalplanen, at der ikke må bygges tættere på skel end 2,5 m. Desuden er der mod naboerne mod vest (bl.a. indsigeren) indføjet bestemmelse om det skrå højdegrænseplan for at tilgodese hensynet til naboejendommene. Bestemmelsen medfører, at jo højere byggeri jo længere skal det trækkes væk fra skel. 3. Indsigelse fra Finn Mejlgård vedrørende bebyggelsesprocent, bebyggelsens højde og fælles opholdsarealer. Indsigeren mener, at en bebyggelsesprocent på 60 er en voldsom overskridelse, at et krav til fælles opholdsareal på min 15% i forhold til kommuneplanens retningslinjer på 40% ikke er i orden ligesom bebyggelse i op til 10,5 m højde også er fremmed for Gistrup. Indsigeren finder, at disse forhold strider mod kommunens oprindelige planlægning. Svar: Delvis imødekommet. Det anerkendes, at en bebyggelsesprocent på max. 60% er en ændring i forhold til de gældende max 40%. Efter dialog med Gistrup Beboerforening og Samråd foreslås det, at øgningen kun skal gælde for lokalplanområde Ydermere er bebyggelsesprocenten reduceret til max. 55%. Der er ikke noget nyt i en tilladt bebyggelse på op til 10,5 m. Det har været en mulighed i kommuneplanrammen for det pågældende område siden 1980 erne. kl Side 51 af af 1398

56 I kommuneplanens retningslinjer har der ikke været et krav om 40% af området areal til fælles opholdsareal. Retningslinjen foreskriver 15% og 10% for hhv. tæt-lav og åben-lav, og der er tale om en retningslinje og ikke noget lovbestemt krav. Kommuneplanens retningslinjer siger, at for etageboliger uden for tætbyområder skal udlægges min. 25% af et områdes areal til fælles udendørs opholdsareal, og for tæt-lav boliger er den tilsvarende procent 15%. I lokalplanforslaget opereres der med procenttal på hhv. 15% og 10% af etagearealet. Dette justeres i stedet til at være en procentdel af områdets areal, således at det er sammenligneligt med kommuneplanens retningslinjer. Det er fortsat en lempelse i forhold til kommuneplanens retningslinje, og det begrundes med, at der bliver tale om forholdsvis store lejligheder og byggeri i 2 etager (mulighed for 2½ etage) og hovedparten med private haver, hvilket betyder, at der ikke bliver så mange til at bruge de fælles opholdsarealer, som hvis det var små lejligheder og byggeriet var fx 3 etager, hvilket kommuneplanens retningslinjer også skal omfatte. Det begrundes også i, at hovedparten vil få private haver og opholdsarealer. Hvis boligvejene indrettes som shared space kan en del af dette areal desuden medregnes som opholdsareal. 4. Indsigelse fra Brian Nielsen, som er bekymret for de trafikale konsekvenser og mener, at Gistrup i forvejen tager en stor del af læsset for de udviklingsplaner kommunen har. Brian Nielsen mener, at Dybbroparken og lokalplantillægget (kommuneplantillægget?) i sin maksimale udnyttelse vil betyde etagebyggeri for mere en 300 boliger. Svar: Delvis imødekommet. Lige nord for Gistrup er der meget byudvikling i gang i vækstaksen med nyt sygehus, udvidelse af universitetet og boligbyggeri, men Gistrup er ikke en af de oplandsbyer, som er udpeget til at have særligt vækstpotentiale. Godkendelse af tillæg til kommuneplan og lokalplanforslaget vil betyde, at der kan opføres ca. 10 boliger yderligere ift. tidligere. Hvor der med det gældende kommuneplantillæg kunne opføres ca. 45 boliger, vil der i stedet nu kunne opføres max. 55 boliger i området. I VVM redegørelsen for det nye Universitetshospital, er der lavet trafikberegninger der viser, at der med etableringen af Egnsplanvej sker en aflastning af Hadsundvej i Gistrup. I 2017 er der blevet målt, at der på et gennemsnitsdøgn kører ca på Hadsundvej syd for Knuden. Etablering af alle boligerne i lokalplanen vil medføre en stigning i trafikken på Hadsundvej. Stigningen vurderes dog ikke uacceptabel i forhold til fremkommeligheden. Hvis der etableres boliger, vil man blive fri for noget af den tunge lastvognstrafik, der i dag er til og fra området. 5. Indsigelse fra Søren Knudsen, som er bekymret for at trafiksituationen forværres, når man skal ud på Hadsundvej i myldretiden. Søren Knudsen mener, at man bør overveje at lade tilkørsel til Dybbroparken foregå via Beltoften Svar: Ikke imødekommet. I VVM redegørelsen for det nye Universitetshospital, er der lavet trafikberegninger der viser at der med etableringen af Egnsplanvej sker en aflastning af Hadsundvej i Gistrup. I 2017 er der blevet målt, at der på et gennemsnitsdøgn kører ca på Hadsundvej syd for Knuden. Etablering af alle boligerne i lokalplanen vil medføre en stigning i trafikken på Hadsundvej. Stigningen vurderes dog ikke uacceptabel i forhold til fremkommeligheden. I forbindelse med åbning af Egnsplanvej vil der blive foretaget efterfølgende vurdering af trafikken på de tilstødende veje. Det vurderes uhensigtsmæssigt at åbne Beltoften mod Sagavej for motoriseret trafik, da det vil åbne for gennemkørsel. Et skilteforbud kan være svært at håndhæve effektivt. 6. Indsigelse fra Bo Vagnby vedrørende etageboliger, bebyggelsesprocent, opholdsarealer og fortætning. 6 a. Indsigelse mod opførelse af etageboliger, som Bo Vagnby mener er fremmede for området. kl Side 652 af af 1398

57 Svar: Delvis imødekommet. Muligheden for etageboliger i kommuneplantillægget omfatter alene lokalplanområde Foruden tæt/lavt byggeri bliver der mulighed for etagebyggeri i 2 (2½) etager, da det efter forvaltningens vurdering ikke er den store forskel på, om beboelse er med lodret eller vandret lejlighedsskel, når der er tale om bygninger i 2 (2½) etager. Hvis en del af boligerne bliver etageboliger (vandrette lejlighedsskel) er det muligt at imødekomme et ønske fra nogle grupper om at have en bolig enten i stueetagen eller på 1. sal. Det anbefales tilføjet i lokalplanen, at max. 2/3 af boligerne må indrettes med vandrette lejlighedsskel, hvilket kan tilføre både visuel og funktionel variation til området. 6 b. Indsigelse fra Bo Vagnby mod at bebyggelsesprocenten kan øges fra 40 til 60. Svar: Delvis imødekommet. I kommuneplanrammen forbliver bebyggelsesprocenterne uændrede bortset fra lokalplanens område, hvor den foreslås reduceret til 55%. I lokalplanen sker der en reduktion i forhold til forslaget, således at beby ggelsesprocenten bliver max. 55%. 6 c. Indsigelse fra Bo Vagnby mod at reducere udlægget af fælles opholdsarealer fra 25% til 15%. Svar: Ikke imødekommet. Kommuneplanens retningslinjer siger, at for etageboliger uden for tætbyområder skal min. 25% af et områdes areal udlægges til fælles udendørs opholdsareal, og for tæt-lav boliger er den tilsvarende procent 15%. I lokalplanen opereres der med procenttal på hhv. 15% og 10% af etagearealet. Dette justeres i stedet til at være en procentdel af områdets areal, således at det er sammenligneligt med kommuneplanens retningsli n- jer. Det er fortsat en lempelse i forhold til kommuneplanens retningslinje, og det begrundes med, at der bliver tale om forholdsvis store lejligheder og byggeri i 2 etager (mulighed for 2½ etage) og hovedparten med private haver, hvilket betyder, at der ikke bliver så mange til at bruge de fælles opholdsarealer, som hvis det var små lejligheder og byggeriet var fx 3 etager, hvilket kommuneplanens retningslinjer også skal omfatte. Det begrundes også i, at hovedparten vil få private haver og opholdsarealer. Hvis boligvejene indrettes som shared space kan en del af dette areal desuden medregnes som opholdsareal. 6 d. Indsigelse vedrørende at der nu skal ske fortætning i denne del af byen, hvor indsigeren mener, at forslaget ikke begrunder hvorfor, En nærmere analyse af forslagene giver ifølge indsigeren ikke nogen saglig eller byplanmæssig begrundelse for en fortætning af området. Indsigeren mener, at indsigelsen er principiel. Svar: Ikke imødekommet. Den gældende kommuneplanramme fra 2004 giver ikke mulighed for etageboligbebyggelse. Dog står der, at byrådet er indstillet på at genoptage diskussionen om fortætning ad åre, hvis der er lokale ønsker. Nu er der gået 13 år siden revision af rammerne, og i dag vurderes ændringer som foreslået i 2004 ud fra en dynamisk byudviklingstilgang. Det tages i betragtning, at området for kommuneplanramme giver mulighed for byomdannelse fra erhverv til bolig, at dette kræver en vis volumen og økonomi, at området ligger centralt i forhold til udvikling af universitetshospital og universitet samtidig med, at området kan give nye beboere mulighed for at være en del af Gistrups bymiljø. 7. Indsigelse fra André Osnes vedrørende bebyggelsesprocent, opholdsarealer og trafik. 7 a. Indsigelse vedrørende bebyggelsesprocent Indsigeren mener, der må være tale om at tilgodese særinteresser, da Gistrup ikke tilhører kategorien "Oplandsbyer med vækstpotentiale og der i den eksisterende lokalplan står at "Egentlig byudvikling kan kun planlægges i Aalborg og oplandsbyer med særlige vækstpotentialer. Svar: Delvis imødekommet. I den kommunale planlægning tilhører Gistrup kategorien af oplandsbyer med potentiale for vækst men udviklingen er samtidig låst af stærke (statslige) interesser: Fredskov, vandindvindingsområder (OSD) mv. Det kl Side 753 af af 1398

58 betyder at udviklingen i Gistrup skal ske ved omdannelse og på lokalt initiativ, hvilket omdannelsen af Gistrup Autolakering er et eksempel på. Bebyggelsesprocenten på 60 i forslaget til kommuneplantillægget foreslås reduceret til 55 og således, at den udelukkende er gældende for lokalplanområdet. Bebyggelsesplanen er udarbejdet med baggrund i en helhedsvurdering, hvor dagslys i boligerne og sol-skygge har væsentlig betydning. 7 b. Indsigelse vedrørende opholdsarealer Der gøres indsigelse mod, at nedsætte krav til fælles opholdsarealer fra 25% til 15% (for etageboliger). Svar: Delvis imødekommet. Kommuneplanens retningslinjer siger, at for etageboliger uden for tætbyområder skal udlægges min. 25% af et områdes areal til fælles udendørs opholdsareal, og for tæt-lav boliger er den tilsvarende procent 15%. I lokalplanforslaget opereres der med procenttal på hhv. 15% og 10% af etagearealet. Dette justeres i stedet til at være en procentdel af områdets areal, således at det er sammenligneligt med kommuneplanens retningslinjer. Det er fortsat en lempelse i forhold til kommuneplanens retningslinje, og det begrundes med, at der bliver tale om forholdsvis store lejligheder og byggeri i 2 etager (mulighed for 2½ etage) og hovedparten med private haver, hvilket betyder, at der ikke bliver så mange til at bruge de fælles opholdsarealer, som hvis det var små lejligheder og byggeriet var fx 3 etager, hvilket kommuneplanens retningslinjer også skal omfatte. Det begrundes også i, at hovedparten vil få private haver og opholdsarealer. Hvis boligvejene indrettes som shared space kan en del af dette areal desuden medregnes som opholdsareal. 7 c. Indsigelse vedrørende trafikken, hvor André Osnes fremfører det synspunkt, at det er en voldsom belastning for beboere i vejens nærhed, og trafikken gør det vanskeligt for beboerne at køre ud på Hadsundvej i bil eller på cykel, især hvis det er nødvendigt at krydse vejen. En øgning af bebyggelsesprocenten vil gøre dette værre. Indsigeren mener, han peger på hensyn, som åbenlyst ikke er taget i betragtning under udarbejdelse af kommuneplantillægget. Svar: Ikke imødekommet. I 2017 er der blevet målt, at der på et gennemsnitsdøgn kører ca på Hadsundvej syd for Knuden. Etablering af alle boligerne i lokalplanområdet vil medføre en stigning i trafikken på Hadsundvej. Stigningen vurderes dog ikke uacceptabel i forhold til fremkommeligheden. I VVM redegørelsen for det Nye Universitetshospital, er der lavet trafikberegninger der viser, at der med etableringen af Egnsplanvej sker en aflastning af Hadsundvej i Gistrup. 8. Bemærkning fra Birgit Jacobsen, som ønsker nye boliger i Gistrup velkommen og ser frem til boliger i stedet for en malerfabrik. Svar: Taget til efterretning. 9. Indsigelse fra Bjarne Arentsen vedrørende bebyggelsesprocent, etageantal, trapper og altangange. Bjarne Arentsen har forstået det sådan, at Samrådets/Beboerforeningens ønske om en maksimal bebyggelsesprocent på 45 efterkommes, og at der ikke bliver tale om 3 boliger over hinanden. Desuden har indsiger et ønske om, at man ikke tillader "grimme" trapper i galvaniseret stål til de øverste boliger og ej heller altangange. Svar: Delvis imødekommet. Bebyggelsesprocenten på 60 i forslaget til kommuneplantillægget foreslås reduceret til 55 og således, at den udelukkende er gældende for lokalplanområdet. I lokalplanen foreslås bebyggelsesprocenten rettet tilsvarende. Bebyggelsesplanen er udarbejdet med baggrund i en helhedsvurdering, hvor dagslys i boligerne og sol-skygge har væsentlig betydning. Der kan max etableres to boliger med vandret etageadskillelse over hinanden, idet der foreslås tilføjet i lokalplanens bestemmelser, at der ikke kan være selvstændig bolig i tagetagen. kl Side 854 af af 1398

59 Udvendige trapper til eventuelle boliger på 1. sal kan etableres, idet bygninger med indvendig opgang vurderes som et bymæssigt fænomen og fremmede for området. Altangange må ikke etableres jf. lokalplanens pkt. 6.3, da de også vurderes som et fænomen, der passer bedre til tætbyen. 10. Indsigelse fra Harry Lahrmann vedrørende helhedsplan, bebyggelsesprocent og opholdsareal. 10 a. Indsigelse fra Harry Lahrmann, som fremfører, der bør udarbejdes en helhedsplan, inden et kommuneplantillæg, som indebærer fortætning, sendes ud i offentlig høring. Han mener, at kommuneplanen er værdiløs for borgerne, hvis politikerne har den tilgang til planlægning, at de blot ændrer den, når en grundejer/investor ønsker det. Svar: Taget til efterretning Der er gået 13 år siden revision af rammerne, og i dag vurderes ændringer som foreslået i 2004 ud fra en dynamisk byudviklingstilgang. Det tages i betragtning, at området for kommuneplanramme giver mulighed for byomdannelse fra erhverv til bolig, at dette kræver en vis volumen og økonomi, at området ligger centralt i forhold til udvikling af universitetshospital og universitet samtidig med, at området kan give nye beboere mulighed for at være en del af Gistrups bymiljø. 10 b. Indsigelse fra Harry Lahrmann vedrørende bebyggelsesprocent og opholdsarealer. Den foreslåede bebyggelsesprocent på 60 vil i tæthed og skala være helt ude af trit med Gistrup som haveby efter Harry Lahrmanns mening. Han vil anbefale kommunalpolitikerne i Aalborg at genoverveje denne fortætningsstrategi. Svar: Delvis imødekommet. Bebyggelsesprocenten på 60 i forslaget til kommuneplantillæg forslås reduceres til 55, og således at den udelukkende er gældende for lokalplanområdet. I lokalplanen foreslås bebyggelsesprocenten rettet tilsvarende. Kommuneplanens retningslinjer siger, at for etageboliger uden for tætbyområder skal udlægges min. 25% af et områdes areal til fælles udendørs opholdsareal, og for tæt-lav boliger er den tilsvarende procent 15%. I lokalplanforslaget opereres der med procenttal på hhv. 15% og 10% af etagearealet. Dette justeres i stedet til at være en procentdel af områdets areal, således at det er sammenligneligt med kommuneplanens retningslinjer. Det er fortsat en lempelse i forhold til kommuneplanens retningslinje, og det begrundes med, at der bliver tale om forholdsvis store lejligheder og byggeri i 2 etager (mulighed for 2½ etage) og hovedparten med private haver, hvilket betyder, at der ikke bliver så mange til at bruge de fælles opholdsarealer, som hvis det var små lejligheder og byggeriet var fx 3 etager, hvilket kommuneplanens retningslinjer også skal omfatte. Det begrundes også i, at hovedparten vil få private haver og opholdsarealer. Hvis boligvejene indrettes som shared space kan en del af dette areal desuden medregnes som opholdsareal. 11. Bemærkning fra Simon Ørnbøll, som ser Dybbroparken som en god udvikling for Gistrup. Han mener, det må være i alles interesse at få etableret mere beboelse i bykernen, frem for at beholde en autolakeringsvirksomhed. Et alternativt scenarie kunne være at virksomheden skulle udvide sine aktiviteter for at kunne være konkurrencedygtig. Svar: Taget til efterretning. 12. Indsigelse fra Gistrup Samråd og Gistrup beboerforening v/anker Lohmann Hansen vedrørende bebyggelsesprocent, etageboliger, begrænsning af området med ændrede bestemmelser, friareal, helhedsplan og beplantningsbælte. 12 a. Indsigelse vedrørende bebyggelsesprocent. Foreningerne ønsker ikke at fravige den gældende bebyggelsesprocent på 30 % for åben lav bebyggelse og 40 % for tæt lav bebyggelse. kl Side 955 af af 1398

60 Svar: Delvis imødekommet. I kommuneplanrammen forbliver bebyggelsesprocenterne uændrede bortset fra lokalplanens område, hvor den forslås reduceres til 55, og således, at den udelukkende er gældende for lokalplanområdet. I lokalplanen foreslås bebyggelsesprocenten rettet tilsvarende. 12 b. Indsigelse fra Gistrup Samråd og Gistrup beboerforening mod, at boligerne kan etableres som etageboliger (vandrette lejlighedsskel). Svar: Delvis imødekommet. Muligheden for etageboliger i kommuneplantillægget omfatter alene lokalplanområde Foruden tæt/lavt byggeri bliver der mulighed for etagebyggeri i to etager, da det efter forvaltningens vurdering ikke er den store forskel på, om beboelse er med lodret eller vandret lejlighedsskel, når der er tale om bygninger i to etager. Hvis en del af boligerne bliver etageboliger (vandrette lejlighedsskel) er det muligt at imødekomme et ønske fra nogle grupper om at have en bolig enten i stueetagen eller på 1. sal. Det anbefales tilføjet i lokalplanen, at max. 3/3 af boligerne må indrettes med vandrette lejlighedsskel, hvilket kan tilføre både visuel og funktionel variation til området. 12 c. Indsigelse vedrørende udstrækning af området med ændrede bestemmelser. Foreningerne kan under ingen omstændigheder gå ind for, at kommuneplantillægget skal omfatte mere end det område, der er omfattet af lokalplansforslaget. Svar: Imødekommet. Det er også kun inden for dette område at der kan opføres etageboliger, og etageboliger i max 2 (2½ ) etage, og etageboligerne må højst udgøre max 3/3 af boligerne. 12 d. Indsigelse vedrørende friarealprocent ved evt. etageboligbyggeri, som i lokalplansforslaget er reduceret fra 25% til 15%, hvilket foreningerne ikke ser noget argument for. Svar: Ikke imødekommet. Den foreslåede boligtype minder mere om tæt/lav end om etageboliger, og for også at tilgodese fortætning er størrelsen af fælles opholdsarealer beskrevet som et sted mellem udlægget til tæt/lav og udlægget til enfamiliehuse. Inden for det pågældende lokalplanområde er der foruden arealudlæg til fælles udendørs opholdsområder også private haver og/eller altaner, så der vil være gode muligheder for et grønt boligmiljø. Hvis boligvejene indrettes som shared space kan en del af dette areal desuden medregnes som opholdsareal. Retningslinje i kommuneplanen vedrørende Kvantitative retningslinjer for nyudlæg beskriver, at et a- geboligbebyggelser skal have 25% af områdets areal til fælles udendørs opholdsareal. Dette er fx gældende, når fælles udendørs opholdsareal er den eneste mulighed for udendørs ophold ved boligen og boligerne fx er 3 etager høje. 12 e. Indsigelse, som pointerer vigtigheden af at sikre det eksisterende beplantningsbælte. Det kan tilføre bebyggelsen en grøn karakter allerede fra begyndelsen Svar: Ikke imødekommet. Langt hovedparten af beplantningsbæltet findes uden for lokalplangrænsen og på 3. mands jord, så det er ikke muligt i forbindelse med lokalplanen at stille betingelser for bevaring af heraf. Beplantningsbæltet står uplejet og foreslås fjernet inden for lokalplanens område. Det er i sin tid etableret for at optage eventuelt støv og skærme visuelt fra malerfabrikken. 13. Indsigelse fra Anker Lohmann Hansen vedrørende den kommunale planlægning, fortætning, ønske om begrænsning af ændringer i kommuneplanrammen, bebyggelsens udseende, etageboliger kl Side af 13 98

61 13 a. Indsigelse fra Anker Lohmann Hansen vedrørende den kommunale planlægning. Indsigeren opfordrer byrådet til, at aftalte planer overholdes, og at de på kort sigt kun ændres, dersom vigtige samfundshensyn taler for det, og da kun med udgangspunkt i en helhedsorienteret planlægning for et større område og med inddragelse af borgerne. Svar: Ikke imødekommet. Aalborg kommune har valgt at revidere kommuneplanen over en årrække. Dette sker dels via en hovedstruktur: Fysisk vision 2025 og dels via særskilt revision af de enkelte bysamfund. Revisionen af de enkelte b y- er, bysamfund eller lokalområder sker over en længere tidsperiode og er målrettet en dialog med lokalsamfundets borgere. Såfremt der inden en revision for et konkret lokalsamfund fremsættes (et rimeligt) ønske om en konkret ændring (i dette tilfælde fra et erhvervsområde til en autolakeringsvirksomhed midt i et bysam fund til boliger) har byrådet valgt, at dette kan ske gennem et kommuneplantillæg. Dette for ikke at sætte en (rimelig og fornuftig) byudvikling eller by omdannelse i stå over flere år. Dette vurderes ikke at ske på bekos t- ning af den helhedsorienterede planlægning og vil altid ske med inddragelse af borgerne. 13 b. Indsigelse mod at hele den nordøstlige del af Gistrup skal omfattes af de ændrede rammer for boligbyggeri. Skal der ske ændringer, bør det efter indsigerens mening kun omfatte selve Dybbrogrunden. Svar: Imødekommet. Bebyggelsesprocenten på 60 i forslaget til kommuneplantillægget foreslås efter dialog med Gistrup Samråd og Gistrup beboerforening reduceret til 55 og således, at den udelukkende er gældende for lokalplanområdet. 13 c. Indsigeren mener, den gældende bebyggelsesprocent på 40 % bør fastholdes og ønsker at protestere mod den voldsomme fortætning, som forøgelsen af bebyggelsesprocenten er udtryk for. Svar: Delvis imødekommet Det er ikke vurderingen, at en hævelse af bebyggelsesprocenten inden for lokalplanområdet vil skabe en voldsom fortætning. For at imødekomme indsigelsen foreslås bebyggelsesprocenten dog reduceret til d. Indsigelse vedrørende etageboliger, bebyggelsesprocent og friarealprocent. Indsigeren er i princippet imod opførelsen af etageboliger i Gistrup men mener, at der måske kan åbnes op for etageboliger på Dy b- brogrunden på betingelse af, at bebyggelsesprocenten holdes på max 40 % og friarealprocenten holdes på 25 %. Svar: Delvis imødekommet. Der er ikke taget stilling til den endelige udformning af boligerne, da der ikke foreligger et konkret projekt endnu. Derfor er der jf. lokalplanen mulighed for 2 etager med ensidig taghældning eller saddeltag eller 2½ etage med saddeltag. Det er tilsvarende nogle af boligerne på Knuden, og det har været en mulighed efter det hidtidige kommuneplantillæg, som har været gældende siden 1980 erne. Der foreslås bestemmelse om, at der ikke kan være selvstændig bolig i en evt. tagetage over 1.sal. Det er også argumentet for, at procenten af friarealer bør ligge i nærheden af procenten for tæt-lavt byggeri. Hovedparten af boligerne vil få private haver/terrasser. 13 e. Indsigelse mod, at der ikke etableres bebyggelse med altangange og eksterne trappeanlæg Svar: Delvis imødekommet. Udvendige trapper til eventuelle boliger på 1. sal kan etableres, idet bygninger med indvendig opgang vurderes som et bymæssigt fænomen og fremmede for området. Altangangshuse må heller ikke etableres jf. l o- kalplanens pkt. 6.3, da de også vurderes som et fænomen, der passer bedre til tætbyen. 14. Indsigelse fra Niels Melchior Jensen vedrørende borgerinddragelse, vejadgang og stiforbindelser. kl Side af 13 98

62 14 a. Indsigelse vedrører en anke mod, at man uden forudgående dialog med Gistrups borgere ændrer rammebetingelserne så man opnår en større tæthed med væsentlig højere bebyggelsesprocent og får færre friarealer. Svar: Delvis imødekommet. Kommuneplantillægget med forslag til ændring af kommuneplanramme 7.2.B.2 har været i otte ugers høring sammen med forslaget til lokalplan. Der er kommet 14 indsigelser/bemærkninger fra borgere i perioden, og indsigelserne har givet anledning til forslag til rettelser, hvilket må betragtes som dialog med borgerne. 14 b. I indsigelsen fremføres, at afstanden mellem områdets adgangsvej og Nørgårdsvej er mindre end den afstand, der anbefales i vejreglerne. Svar: Ikke imødekommet. I lokalplanen er der sikret et oversigtsareal for at forbedre oversigtsforholdende. Afstanden til Nørgårdsvej vurderes acceptabel. De to T-kryds er tilstrækkeligt forskudte til, at der ikke kan opstår tvivl om vigepligtsforholdene. 14 c. Indsigelse, som går på, at kommunen bør sikre, at stiforbindelser til det overordnede stinet anlægges i forbindelse med bebyggelsens etablering. Svar: Ikke imødekommet. Det er naturligvis ønskeligt, at stier skal anlægges således, at der ved ibrugtagning kan opnås forbindelse til det omkringliggende overordnede stinet i området, men det er ikke muligt i lokalplanen at fastsætte beste m- melser, der gælder uden for lokalplanafgrænsningen. Der kan evt. opnås forbindelse til stinettet via Beltoften. kl Side af 13 98

63 Bilag: By- og Landskabsudvalget Kommuneplantillæg for området ved Hadsundvej i den nordlige del af Gistrup.pdf Forslag til Lokalplan Boliger, Dybbroparken ved Hadsundvej, Gistrup Indsigelser i samlet PDF kl Side af 13 98

64 Punkt 14. Godkendelse af Kommuneplantillæg Erhverv, Skovhusvej, Vester Hassing (2. forelæggelse) By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender Kommuneplantillæg endeligt uden ændringer. Beslutning: Anbefales. kl Side 160 af af 498

65 Sagsbeskrivelse Fordebat By- og Landskabsudvalget godkendte igangsætning af fordebat på møde 5. januar 2017 (punkt 7). Fordebatten var i perioden 11. januar februar forelæggelse By- og Landskabsudvalgets møde 20. april 2017 (punkt 6). Magistratens møde 1. maj 2017 (punkt 4). Byrådets møde 8. maj 2017 (punkt 6). Forslaget har været offentliggjort i perioden 11. maj 2017 til og med 6. juli Link til digitale planer Kommuneplantillæg Oversigtskort Afgrænsning af området. Luftfoto optaget i Formål og baggrund Kommuneplantillægget udlægger et nyt erhvervsområde for at sikre fremtidige udvidelsesmuligheder for virksomheden HMC Motorcykler på Skovhusvej i Vester Hassing. Virksomheden rummer motorcykelforretning og værksted. Virksomheden ligger hensigtsmæssigt, idet den ligger synligt ved overordnet infrastruktur og i forlængelse af et eksisterende erhvervsområde i Vester Hassing. kl Side 261 af af 498