Anne Lise Laursen Spansk Institut

Transkript

1 1. Begrebssystemer Anne Lise Laursen Spansk Institut Et begrebssystem er en oversigt over et fagområdes begreber. Oversigten viser de enkelte begrebers indbyrdes forhold, dvs. forholdet mellem over- og underbegreber (hyperonymer og hyponymer) og sideordnede begreber. Eks. 1: Economía Økonomi Microenomonía Macroeconomía Mikroøkonomi Makroøkonomi En af de klassiske repræsentationer af begrebssystematikken er det logiske system, der viser generiske relationer, således at begreberne på det underliggende niveau er en underart af topbegrebet: de har samme træk som overbegrebet plus et yderligere træk, der adskiller dem fra det sideordnede begreb. Eks. 2: 1 Aktie A-aktie B-aktie Prøven er, at man kan konstatere, at en A-aktie er en aktie, etc. Hvis man går længere ned i hierarkiet vil det fortsat gælde, at begreberne alle er en underart af topbegrebet. Eks. 3: 1 Skat Direkte skat Indirekte skat Personskat Selskabsskat Moms Punktafgifter Toldafgifter A-skat B-skat

2 I dette hierarki vil man, uanset hvor man befinder sig, se, at et underbegreb altid er en art af topbegrebet. I ovennævnte tilfælde er personskat en art skat, A-skat er en art skat, etc. Dette hierarki afbildes altid som en paraplystruktur. Notationen er som anført 1.1, 1.2, etc. Den anden klassiske repræsentation inden for begrebssystematikken er del-/ helhedsrelationen. Eks. 4: 1 Årsregnskab Resultatopgørelse Balance Noter Beretning Aktiver Passiver Her gælder det, at resultatopgørelse, balance, noter og beretning alle er dele af årsregnskabet. I modsætning til det generiske begrebshierarki kan man altså ikke her sige, at f.eks. balance er et årsregnskab, noter er et årsregnskab, etc. Heller ikke at aktiver er balance eller årsregnskab. Aktiverne er dele af balancen og dele af årsregnskabet. Repræsentation af disse relationer har form af en rive. Notationen er som anført 1-1, 1-2, etc. Ikke alle deluniverser kan repræsenteres i h.t. disse to begrebssystemer. Der findes andre relationer som f.eks.: Tidsmæssig relation (temporal relation) : Opgangskonjunktur højkonjunktur nedgangskonjunktur - lavkonjunktur Årsag/virkningsrelation (kausalrelation): Rentesænkning investeringslyst - jobskabelse eller i rækkefølgen Virkning/årsag: inflation øget efterspørgsel øgede omkostninger

3 Instrumentalrelation dvs. relationen mellem et instrument og resultatet i konkret og overført betydning: Guitar musik Renteforhøjelse inflationsbekæmpelse Oprindelsesrelationen refererer, som termen beskriver, relationen mellem et begreb og dets oprindelse Virksomhed produktion I modsætning til de to klassiske repræsentationer (paraply og rive) findes der ikke vedtagne regler for repræsentationen af de andre relationer. Man anvender det grafiske billede, der giver det største overblik. Ovennævnte typologisering af relationer er langt fra udtømmende. Nye/ad-hoc relationer kan anvendes, hvis det er hensigtsmæssigt. Inddelingskriterier: Der kan indsættes inddelingskriterier mellem niveauerne i begrebssystemet for at markere, at der i en række underbegreber ikke er en egentlig sideordning, idet artsopdelingen følger forskellige kriterier: Inflation (m h.t. årsag) (m.h.t. rytme ) (m.h.t. omfang) omkostnings efterspørgsels struktur - krybende travende hyper- generel underliggende skabt i. skabt i. inflation inflation inflation inflation inflation inflation

4 2. Eksempler Eksempel 1: De økonomiske enheder TERMINOLOGI DE ØKONOMISKE ENHEDER VIRKSOMHEDER OFFENTLIG SEKTOR HUSHOLDNINGER DEN ØKONOMISKE AKTIVITET PRODUKTION BEHOVSTILFREDSSTILLELSE = FORBRUG JORD ARBEJDE KAPITAL PRIMÆRE SEKTOR SEKUNDÆRE SEKTOR TERTIÆRE SEKTOR LANDBRUG FISKERI MINEDRIFT

5 Eksempel 2: Vækstkomponenter & vækstdeterminanter STRUKTURERING AF KONJUNKTURBEVÆGELSER ACTIVIDAD ECONÓMICA = PIB RECUPERACIÓN/ EXPANSIÓN FASE EXPANSIVA AUGE ESTANCAMIENTO RECESIÓN DEPRESIÓN CICLOS ECONÓMICOS

6 ØKONOMISK AKTIVITET = BNP OPSVING/ OPGANG BOOM STAGNATION NEDGANG LAVKONJUNKTUR KONJUNKTURBEVÆGELSE

7 UDVIKLING VÆKSTKOMPONENTER STIGNING/ VÆKST STAGNATION/ TILBAGEHOLDEN HED FALD/ NEDGANG VÆKSTDETERMINANTER INVESTERINGSDETERMINANTER FORBRUGSDETERMINANTER Erhvervslivets forventninger Renten Produktionskapacitet Tillid Beskæftigelse Indkomst/ økonomi

8 COMPONENTES DE CRECIMIENTO EVOLUCIÓN CRECIMIENTO/ REPUNTE DEBILIDAD/ ATONÍA RETROCESO, ETC. DETERMINANTES DE CRECIMIENTO DETERMINANTES DE INVERSIÓN DETERMINANTES DE CONSUMO Expectativas empresariales Tipos de interés Capacidad productiva Confianza Empleo Renta/ Situación financiera