ØKONOMISKE PRINCIPPER II

Transkript

1 ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers adfærd Hvordan træffes beslutninger? Hvordan træffer man de rigtige beslutninger? II. Samspil mellem de enkelte individer/beslutninger Hvordan påvirker de enkelte hinanden (fx via et marked) Hvad bliver resultatet af dette samspil? III. Hele økonomien Hvilke forhold påvirker den overordnede økonomi? Hvordan kan man styre den samlede økonomi? 1

2 Fra kapitel 1: De 10 fundamentale principper 1. Handlinger involverer tradeoffs 2. Omkostningen ved en handling er det man må opgive for at gennemføre handlingen 3. Rationelle individer tænker i marginale ændringer 4. Mennesker reagerer på incitamenter 5. Handel kan stille alle bedre 6. Markedet er ofte en god måde at organisere økonomisk aktivitet på 7. Offentlig styring/indgriben kan tit være hensigtsmæssig 8. Et lands levestandard afhænger af dets evne til at producere varer og serviceydelser 9. Priserne stiger, hvis regeringen trykker for mange penge 10. Samfundet står overfor et kortsigts tradeoff mellem inflation og arbejdsløshed Mikro versus Makro Definition: Mikroøkonomi Studie i hvordan husholdninger og virksomheder foretager beslutninger samt samspillet mellem disse beslutninger i markedet (jf. I og II) Definition: Makroøkonomi Studie i hvordan aggregerede størrelser for hele økonomien bestemmes (jf. III) OBS: Historisk har analyseformen i Mikro og Makro været meget forskellig. Ikke tilfældet i dag, hvor det under tiden kan være svært at skelne mellem Mikro og Makro 2

3 Introduktion til Makroøkonomi I MAKRO analyseres typisk hele økonomien, dvs. aggregerede variable såsom (jf. samfundsbeskrivelse): Aggregeret produktion og indkomst (BNP), samlet forbrug Samlet beskæftigelse, arbejdsløshed Gennemsnitlig pris- og lønudvikling (inflation) Formål: at forstå og måske endda forudsige udviklingen samt redegøre for, hvordan forskellige former for økonomisk politik kan påvirke udviklingen. OBS: Husk forskel på beholdnings- og strømstørrelser: Eksempler på makroøkonomiske spørgsmål Hvad bestemmer den samlede produktion i samfundet, og hvorfor bliver den for de fleste lande ved med at vokse over tid? Hvorfor er nogle lande fattige og andre rige, og eksisterer der økonomiske kræfter, som udligner forskellen mellem fattige og rige lande over tid? Hvorfor udvikler økonomien sig så ujævnt over tid, og hvilke muligheder har man for at stabilisere økonomien via økonomisk politik? Er inflation et problem og i så fald, hvad kan man gøre for at nedbringe inflation? 3

4 Eksempler på makroøkonomiske spørgsmål Hvilke former for økonomisk politik kan sænke arbejdsløsheden permanent? Kan man nedbringe et betalingsbalanceunderskud via handelspolitik? Er dette ønskeligt? Hvad bestemmer renten? Er mulighederne for at føre økonomisk politik anderledes under flydende end under faste valutakurser? Fordele og ulemper ved ØMU? Konsekvenser af globaliseringen? Hvordan udvikler økonomien sig over tid? Økonomisk aktivitet Tid 4

5 Den fundamentale opdeling i LANGT SIGT og KORT SIGT LANGT SIGT Hvad bestemmer niveauet for (eller væksten i) den samlede produktion, beskæftigelse mv., når der ses bort fra kortsigtsfluktuationer? Hvordan kan økonomisk politik påvirke udviklingen? (Strukturpolitik) KORT SIGT Hvad skaber de svingninger/fluktuationer i den økonomiske aktivitet, som vi observerer? Hvilke muligheder har man for at stabilisere økonomien via økonomisk politik? (Stabiliseringspolitik) LANGT SIGT versus KORT SIGT Vigtigt grundsyn: Langt sigt Alle priser (incl. lønninger mv.) er fleksible Kort sigt Nogle nominelle priser er træge eller faste 5

6 Empiri fra markedseksperiment: Gennemsnitspris for alle handler 100 Pris Forudsigelse Periode Levestandard og BNP De fleste udsagn om og analyser af den samlede økonomi (både på kort sigt og langt sigt) tager udgangspunkt i BNP. Hvad måler BNP? 6

7 Levestandard og BNP BNP (løbende priser) Mio. kr Levestandard og BNP Forbrugerprisindeks ( ) 1,2 1 Indeks 2000=1 0,8 0,6 0,4 0,

8 Levestandard og BNP % p.a Vækstrate i forbrugerprisindeks Vækstrate i BNPdeflator Levestandard og BNP BNP (faste priser) Mio. kr Faste priser Løbende priser

9 Levestandard og BNP BNP pr indbygger (faste priser) Indeks 1966= BNP BNP pr. indb Levestandard og BNP Der er enorm forskel i levestandard på tværs af lande BNP pr. indbygger i Danmark er mere end 40 gange så høj som i Etiopien Ændringen i levestandard over tid er stor BNP pr. indbygger er vokset med omkring 2% p.a. i Danmark over de sidste 100 år Ofte anvendes den samlede værdi af et lands produktion/bnp som proxy for levestandard 9

10 Levestandard og BNP Vi er fundamentalt set interesseret i størst mulig lykke/glæde/velfærd/nytte/levestandard! Hvad afhænger lykke af? Levestandard og BNP Statens målsætning? Merkantilisterne (15-18 århundrede) Ophobning af guld og sølv Adam Smith (Wealth of Nations, 1776) Indledes med, at det ikke er guld og sølv, der er nationens rigdom, men: Den grundlæggende arbejdsindsats i enhver nation er den fond, som grundlæggende forsyner nationen med fornødenheder og goder i tilværelsen 10

11 Levestandard og BNP År 1999 BNP ($) Levetid (år) Læsefærdighed Danmark ,1 100% USA ,4 97% Japan ,7 99% Tyskland ,3 99% Mexico ,2 92% Rusland ,1 99% Kina ,3 91% Indien ,3 60% Bangladesh ,1 43% Nigeria ,7 68% Levestandard og BNP År 1999 BNP ($) Levetid (år) Læsefærdighed Danmark ,1 100% USA ,4 97% Japan ,7 99% Tyskland ,3 99% År 1870 BNP (1990 $) Levetid (år) Læsefærdighed Danmark ,5 81% USA ,0 75% Japan ,0 21% Tyskland ,2 80% 11

12 Levestandard og BNP Arbejdstimer i gennemsnit pr. person Danmark USA Japan Tyskland Levestandard og BNP FN s Human Development Index (HDI) Forsøger at lave et mere nuanceret mål for levestandard Baseres på BNP og forventet livslængde og uddannelse Crafts (1997): Pga. kort livslængde var levestandarden i højindkomst lande i 1870 mindre end levestandarden i dag i den 3. verden Væksten i BNP undervurderer kraftigt stigningen i levestandard siden 1870 Dette kan i høj grad tilskrives reduktion i arbejdstid og i noget mindre grad den højere forventet levetid 12

13 Levestandard og BNP Andre mangler ved BNP? Konjunktursvingninger Procentvis årlig ændring i BNP (faste priser) % ,11%

14 Konjunktursvingninger Total (mia. kr.) Per person (kr.) Andel af BNP BNP 1446, % Forbrug (C) 695, ,1% Investeringer (I) 287, ,9% Offentligt forbrug (G) 385, ,7% Import (Im) 555, ,4% Eksport (Ex) 629, ,7% Konjunktursvingninger Procentvis årlig ændring i privat forbrug (faste priser) 8 6 % BNP (1995 priser) Privat forbrug

15 Konjunktursvingninger Procentvis årlig ændring i investeringer (faste priser) % BNP (1995 priser) Investeringer Konjunktursvingninger Procentvis ændring i BNP Okun's lov Absolut ændring i arbejdsløshedsraten 15

16 Konjunktursvingninger Højkonjunktur Høj vækst i BNP, stort privatforbrug, lav arbejdsløshed Optimisme Lavkonjunktur Lav vækst i BNP, lavt privatforbrug, høj arbejdsløshed Pessimisme Fluktuationer påvirker levestandard BNP god proxy Konklusion BNP er vigtig for Sammenligning af levestandard mellem lande Måling af vækst i levestandard over tid Måling af svingninger i levestandard BNP er målbar modsat mange andre størrelse Men BNP udelukker en række vigtige forhold og er derfor på ingen måde et perfekt mål 16