TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Teknik- og Miljøudvalget

Transkript

1 TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Teknik- og Miljøudvalget Mødedato: Torsdag den 10. december 2015 Mødetidspunkt: 15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Jan Jakobsen, Anders Krantz, Arne S. Hansen, Brian Franklin, Carsten Fuhr, Einer Lyduch, Heidi Ladegaard Brian Franklin

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden Meddelelser Ansøgning om 6 m bred overkørsel - Finderupvej Ansøgning om 6 m bred overkørsel - Studsbøl Alle Københavns Politis patruljering på kommunale veje og stier Høringsbrev - etablering af ny anlægspulje Effekter ved afkortning af linje 5A - LUKKET SAG Forslag til Tårnby Kommunes Cykelhandlingsplan Eventuelt...16 Bilagsoversigt

3 Teknik- og Miljøudvalget d Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: 15/34181 Sagsansvarlig: lno.tf Fraværende: Afbud: Brian Franklin INDSTILLING Teknisk Forvaltning anbefaler over for Teknik- og Miljøudvalget, 1. at dagsordenen godkendes. BESLUTNING I TEKNIK- OG MILJØUDVALGET DEN Dagsordenen godkendtes. 2

4 Teknik- og Miljøudvalget d Meddelelser Åben sag Sagsnr.: 15/890 Sagsansvarlig: hmy.tf Fraværende: Afbud: Brian Franklin RESUMÉ A) Af tidsmæssige årsager har Formanden, den 19. november 2015, godkendt midlertidigt anlægsarbejde udenfor normal arbejdstid ved renovering af rampeafkørsel ved Amager Strandvej. B) Københavns Byret har afsagt dom i sagen om, hvorvidt Tårnby Kommune er erstatningspligtig for en borgers fald på cykel på Tømmerupvej den 24. februar Tårnby Kommune, der nedlagde påstand om frifindelse, fik medhold. C) Status på Servicemål 2015 for Renovation, Natur- og Miljøområdet samt for Vejområdet. D) Etablering af midlertidigt standsningsforbud på Kamillevej. E) Af tidsmæssige årsager har Formanden, den 1. december 2015, meddelt 19 tilladelse til genanvendelse af forurenet jord i Kastrup Strandpark. INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, 1. at meddelelserne tages til efterretning. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Formandsbeslutning - Midlertidigt anlægsarbejde udenfor normal /15 arbejdstid ved opsætning af autoværn ved Amager Strandvej 2 Åben Dom.pdf /15 3 Åben Status på Servicemål 2015 Renovation /15 4 Åben Status på Servicemål Natur og miljø /15 5 Åben Status på Servicemål vejområdet /15 6 Åben Midlertidig opsætningn af skilte på Kamillevej /15 7 Åben Formandsbeslutning - Kastrup Strandpark /15 BESLUTNING I TEKNIK- OG MILJØUDVALGET DEN Indstillingen tiltrådt. 3

5 Teknik- og Miljøudvalget d Ansøgning om 6 m bred overkørsel - Finderupvej 57 Åben sag Sagsnr.: 15/31091 Sagsansvarlig: mad.tf Fraværende: Afbud: Brian Franklin RESUMÉ Teknisk Forvaltning har modtaget ansøgning om etablering af en 6 m bred overkørsel i forbindelse med opførelse af godkendt nyt parcelhus med integreret carport på ejendommen Finderupvej 57. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Baggrunden for ansøgningen er, at ansøger ønsker at udvide eksisterende 2 m bred overkørsel til 6 m bred overkørsel til en nyopført carport. Finderupvej er en mindre privat fællesvej i et parcelhuskvarter, beliggende i den vestlige del af kommunen. Området er omfattet af Lokalplan 43, som foreskriver, at parcellerne skal have plads til 2 biler på egen parcel. Ifølge Regulativ for udførelse af overkørsler i Tårnby Kommune må der etableres 1 overkørsel i op til 5 meters bredde/2 á 3 meters bredde til hver ejendom. Det er forvaltningens vurdering, at en eventuel tilladelse til etablering af en stor overkørsel ikke vil påvirke mulighederne for kantstensparkering i væsentlig omfang i nærområdet. LOVGRUNDLAG Lov om private fællesveje (Lov nr af ) ØKONOMI Der ikke forbundet udgifter for Tårnby Kommune. INDSTILLING Teknisk forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, 1. at der meddeles tilladelse til etablering af 6 meter overkørsel til ejendommen. /BGR BILAGSFORTEGNELSE: 1 Lukket 2 Åben Tegning af overkørsel, Finderupvej 57.png /15 4

6 Teknik- og Miljøudvalget d Åben Kort med overkørsel, Finderupvej57.pdf /15 BESLUTNING I TEKNIK- OG MILJØUDVALGET DEN Indstillingen tiltrådt. 5

7 Teknik- og Miljøudvalget d Ansøgning om 6 m bred overkørsel - Studsbøl Alle 34 Åben sag Sagsnr.: 15/28735 Sagsansvarlig: mad.tf Fraværende: Afbud: Brian Franklin RESUMÉ Teknisk Forvaltning har modtaget ansøgning om etablering af en 6 m bred overkørsel i forbindelse med opførelse af godkendt nyt parcelhus med integreret carport på ejendommen Studsbøl Alle 34. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Baggrunden for ansøgningen er, at ansøger ønsker at have 6 m overkørsel til en nyopført dobbelt carport. Studsbøl Alle er en mindre privat fællesvej i et parcelhuskvarter, beliggende i den vestlige del af kommunen. Området er omfattet af Lokalplan 43, som foreskriver, at parcellerne skal have plads til 2 biler på egen parcel. Ifølge Regulativ for udførelse af overkørsler i Tårnby Kommune må der etableres 1 overkørsel i op til 5 meters bredde/2 á 3 meters bredde til hver ejendom. Det er forvaltningens vurdering, at en eventuel tilladelse til etablering af en stor overkørsel ikke vil påvirke mulighederne for kantstensparkering i væsentlig omfang i nærområdet. LOVGRUNDLAG Lov om private fællesveje (Lov nr af ) ØKONOMI Der er ikke forbundet udgifter for Tårnby Kommune. INDSTILLING Teknisk forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, 1. at der meddeles tilladelse til etablering af 6 meter overkørsel til ejendommen. /BGR BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Studsbøl Alle 34, ansøgning om 6 m overkørsel.pdf /15 2 Åben Studsbøl Alle 34 - placering af overkørsel 6 m.jpg /15 6

8 Teknik- og Miljøudvalget d Åben Studsbøl Alle 34, kort med overkørsel.pdf /15 BESLUTNING I TEKNIK- OG MILJØUDVALGET DEN Indstillingen tiltrådt. 7

9 Teknik- og Miljøudvalget d Københavns Politis patruljering på kommunale veje og stier Åben sag Sagsnr.: 15/16803 Sagsansvarlig: pgy.tf Fraværende: Afbud: Brian Franklin RESUMÉ Teknisk Forvaltning har modtaget anmodning fra Københavns Politi om tilladelse til patruljering i politiets tjenestebiler og på tjenestemotorcykler samt cykler på strækninger, hvor kørsel ikke er tilladt, f. eks stier i parker og anlæg samt visse pladser, der ikke er udlagt som gågader, men hvor der er fastsat kørselsrestriktioner. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Københavns Politis ansøgning omfatter mulighed for patruljering på strækninger i Tårnby Kommune, hvor kørsel ikke er tilladt. Det gælder f. eks. stier i parker og anlæg samt visse pladser, der ikke er udlagt som gågader, men hvor der er fastsat kørselsrestriktioner. Færdselslovens 92, stk. 1, hvorefter der søges omfatter offentlig vej og private fællesveje. En del af de kommunale stier i de kommunale parker er udlagt som offentlig vej, men er omfattet af kommunens ordensreglement for parker og anlæg. Konkret ønsker Københavns Politi Tårnby Kommunes samtykke til, at politiets patruljekørsel med politiets tjenestekøretøjer og politiets cykler, der så vidt muligt fremtræder som hørende til politiet, er undtaget fra eventuelle kørselsforbud gældende for strækninger i Tårnby Kommune, hvor kørsel ikke er tilladt, såfremt følgende betingelser er opfyldt: For Motorkøretøjer: Der må foreligge et meget væsentligt patruljeringsbehov. Det må således kræves, at der det pågældende sted gentagne gange er konstateret uregelmæssigheder, f.eks. i form af hærværk, vold og lignende. Det skal endvidere være særligt uhensigtsmæssigt at lade opgaven foretage til fods, f. eks. på grund af områdets størrelse, ligesom der skal være særlige holdepunkter for, at politipersonalet ikke bør forlade køretøjet. For cykelpatrulje: Der må foreligge et væsentligt patruljeringsbehov, og det skal være uhensigtsmæssigt, at lade den pågældende opgave foregå til fods. Teknisk Forvaltning indstiller, at kommunens samtykke gives i henhold til 92 stk. 1 i Færdselsloven, som vejmyndighed, samt som grundejer i forhold til stier på kommunale arealer, der er omfattet af ordensreglement efter politivedtægtens 37. Teknisk Forvaltning gør opmærksom på at Kommunen ikke kan give samtykke til patruljering på andre private stier eller veje f. eks. gennem boligselskabers grønne områder eller i Lufthavnen. 8

10 Teknik- og Miljøudvalget d LOVGRUNDLAG Færdselslovens 92, stk. 1: Vejbestyrelsen for en offentlig vej kan med samtykke fra politiet træffe færdselsmæssige bestemmelser, som indvirker på vejens udnyttelse eller indretning. Kommunalbestyrelsen kan som vejmyndighed for en privat fællesvej omfattet af afsnit III i lov om private fællesveje, jf. lovens 3, stk. 1 og 2, med samtykke fra politiet træffe tilsvarende bestemmelser. Der kan bl.a. træffes bestemmelse om 1) parkering og standsning, 2) etablering af fodgængerfelter og 3) forbud mod visse færdselsarter, herunder med henblik på etablering af gågader. INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget, at udvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler, 1. at der meddeles samtykke til, at Københavns Politi kan gennemføre patruljering som anført i indstillingen på offentlig vej og private fællesveje. 2. at der meddeles samtykke til at gennemføre patruljering på stier på kommunalt ejede stier og parker, hvor der måtte være indført færdselsrestriktioner. /BGR BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Ansøgning fra Københavns Politi /15 BESLUTNING I TEKNIK- OG MILJØUDVALGET DEN Indstillingen tiltrådt. 9

11 Teknik- og Miljøudvalget d Høringsbrev - etablering af ny anlægspulje Åben sag Sagsnr.: 15/34093 Sagsansvarlig: pgy.tf Fraværende: Afbud: Brian Franklin RESUMÉ Teknisk Forvaltning har modtaget et høringsbrev fra Movia i forbindelse med etablering af ny anlægspulje til trafikanlæg i Movia. Teknisk Forvaltning indstiller, at Movia svares i henhold til svarudkast. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Lov om Trafikselskaber blev ændret i 2014, således at trafikselskaberne har fået hjemmel til at medfinansiere faste anlæg, der relaterer sig til kollektiv trafik. På den baggrund har Movia s bestyrelse besluttet at etablere en anlægspulje. Hermed kan Movia, ud over rådgivning, også bidrage til at medfinansiere anlægsprojekter, der kan styrke sammenhængen og infrastrukturen i den kollektive trafik og/eller venteforhold for kunderne. Movia angiver, at det kan være støtte til terminalprojekter, stoppestedsprojekter, anlæg til opladning af eldrevne busser eller fremkommelighedsprojekter, men også andre typer infrastruktur, der kan understøtte og forbedre det samlede busnet. Kompetencen til at beslutte anlægspuljens størrelse og til at gennemføre én årlig udmøntning placeres i Movia s bestyrelse, der, efter indstilling fra Movia s administration, beslutter, hvilke projekter, der skal modtage støtte. Finansieringen af anlægspuljen skal komme fra engangsindtægter i Movia, hvor fokus i første omgang er rettet mod indtægter fra ejendomssalg. Tårnby Kommune har fået udkast til Movias administrationsgrundlag for anlægspulje til trafikanlæg i høring. Af administrationsgrundlaget fremgår det, at kommuner, Lokaltog A/S samt øvrige offentlige vejmyndigheder til trafik kan søge støtte til anlægsprojekter. Der ydes tilskud til nye projekter, og projekter, der har til formål at forbedre eksisterende forhold. Medfinansieringen af projekter fra anlægspuljen kan højst udgøre 50 pct. af projektomkostningerne, og udbetaling af puljemidler forudsætter desuden, at vejmyndigheden selv finansierer dele af projektet. Teknisk Forvaltning indstiller, at Movia svares i overensstemmelse med vedlagte udkast til svar. LOVGRUNDLAG Lovbekendtgørelse 323 af 20/03/2015 af lov om trafikselskaber. 10

12 Teknik- og Miljøudvalget d ØKONOMI Såfremt Movias anlægspulje etableres vil Tårnby Kommune mod en selvfinansieringsgrad på 50% kunne ansøge om tilskud til trafikanlægsprojekter i Movias område INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, 1. at Movia besvares i overensstemmelse med vedlagte svarudkast. /BGR BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Udkast til administrationsgrundlag for anlægspulje til trafikanlæg /15 (2).pdf 2 Åben Høring Administrationsgrundlag for anlægspulje til trafikanlæg i /15 Movia.pdf 3 Åben Høringssvar anlægspulje /15 BESLUTNING I TEKNIK- OG MILJØUDVALGET DEN Indstillingen tiltrådt. 11

13 Teknik- og Miljøudvalget d Effekter ved afkortning af linje 5A - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 14/32967 Sagsansvarlig: aba.tf Fraværende: Afbud: Brian Franklin 12

14 Teknik- og Miljøudvalget d Forslag til Tårnby Kommunes Cykelhandlingsplan Åben sag Sagsnr.: 13/3686 Sagsansvarlig: mbr.tf_slettet_1 Fraværende: Afbud: Brian Franklin RESUMÉ I forbindelse med opfyldning af Servicemål 2015 for cyklistforhold, har Teknisk Forvaltning udarbejdet Cykelregnskab, cykelpolitik og en Cykelhandlingsplan. Teknisk Forvaltning indstiller, at Cykelhandlingsplanen vedtages. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Forud for udarbejdelse af Cykelhandlingsplanen har det været nødvendigt at gøre status på cykelområdet. Derfor gennemførte Teknisk Forvaltning i efteråret 2015 en undersøgelse af borgernes transportvaner og tilfredshed med forholdene for cyklister. Forvaltningen har desuden gennemført en skolevejsundersøgelse omkring børnenes transport til og fra skole, inkl. brugen af cykelhjelm. Data fra begge undersøgelser samt data fra Vejdirektoratets uheldsregister er samlet i et Cykelregnskab for Tårnby Kommune. Cykelregnskabet er udarbejdet for at skabe et samlet billede af cyklingens aktuelle placering i Tårnby Kommune. På baggrund af de indsamlede data er der formuleret en cykelpolitik for en fremtidig udvikling. Cykelpolitikken indeholder vision og mål for cykeltrafikken. Med baggrund i den opstillede vision og målene for cykelpolitikken er der udarbejdet en handlingsplan. Cykelhandlingsplanens indhold: Cykelhandlingsplanen sammenfatter kortlægning og analyse samt opstiller konkrete målsætninger og en handlingsplan. Det overordnede mål er at skabe gode forhold for cyklister og fremme cyklingen. Det skal ske igennem arbejdet med 4 forskellige indsatsområder: - Skolebørn på cykel samt børn og forældres adfærd - Trafiksikkerhed og tryghed for cyklister - Vedligeholdelse, anlæg af stier og parkering - Bedre viden og data om cykling Det videre arbejde: For at arbejde mod målene, vil Cykelhandlingsplanen blive revideret hvert femte år. I denne forbindelse udfører Teknisk Forvaltning, hvert andet år en spørgeskemaundersøgelse af borgernes cykelvaner. ØKONOMI Handlingsplanen indeholder projektforslag samlet i størrelsesordenen 8,3 mio. kr. frem til Indsatsområd e nr. Projekter 1. Skolebørn Undervisning og på cykel samt kommunikation Realiserings periode

15 Teknik- og Miljøudvalget d skolebørn og forældres adfærd Landsdækkende kampagner Lokale kampagner Bilfri zone Projekt gå - eller cykelbusser Drift budget Drift budget Drift budget Drift budget Drift budget Trafiksikkerh ed og tryghed for cyklister 3. Vedligeholdel se, anlæg af stier og parkering 4. Bedre viden og data om cykling i kommunen Afmærkning Kontrol og synlighed af politi Drift budget Drift budget Drift budget Drift budget Drift budget Lokale kampagner Bedre kvalitet i anlæg Drift og drift budget Cykelbokse Udvidelse af cykelstinettet Vedligeholdelse af stinettet - cykelstier som trænger til nyt slidlag Forbedring af cykelparkeringsforhol dene Kræver selvstænd ig bevilling - Kræver selvstænd ig bevilling Skønnet til ca Kræver selvstænd ig bevilling Skønnet til ca Kræver selvstænd ig bevilling Skønnet til ca Kræver selvstænd ig bevilling Skønnet til ca Borgerundersøgelser Skolevejsundersøgels er Cykeltællinger Cykelhandlingsplan I alt Totalt tilskudsbehov til og med 2020 kr. Nogle af projekterne gennemføres allerede i forbindelse med den løbende drift, over eksisterende driftskonti, nogle over trafiksikkerhedskonti, men der er behov for et yderligere tilskud, for at opnå en højere kvalitet af cykelforholdene. Projekterne forsøges indarbejdet i de kommende budgetlægninger. INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, 1. at forslag til Cykelhandlingsplan, inkl. cykelpolitik, vedtages 2. at forslag til anlæg af cykelstier/ - baner og øvrige fysiske anlæg kan søges indarbejdet som anlægsforslag i kommende budget. 14

16 Teknik- og Miljøudvalget d /BGR BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Cykelregnskab /15 2 Åben Cykelhandlingsplan /15 BESLUTNING I TEKNIK- OG MILJØUDVALGET DEN Indstillingen tiltrådt. 15

17 Teknik- og Miljøudvalget d Eventuelt Åben sag Sagsnr.: 15/34181 Sagsansvarlig: lno.tf Fraværende: Afbud: Brian Franklin BESLUTNING I TEKNIK- OG MILJØUDVALGET DEN Intet. 16

18 Teknik- og Miljøudvalget d Bilagsoversigt 2. Meddelelser 1. Formandsbeslutning - Midlertidigt anlægsarbejde udenfor normal arbejdstid ved opsætning af autoværn ved Amager Strandvej (264628/15) 2. Dom.pdf (266130/15) 3. Status på Servicemål 2015 Renovation (262885/15) 4. Status på Servicemål Natur og miljø (263025/15) 5. Status på Servicemål vejområdet (261693/15) 6. Midlertidig opsætningn af skilte på Kamillevej (270525/15) 7. Formandsbeslutning - Kastrup Strandpark (274168/15) 3. Ansøgning om 6 m bred overkørsel - Finderupvej (Lukket bilag) 2. Tegning af overkørsel, Finderupvej 57.png (256970/15) 3. Kort med overkørsel, Finderupvej57.pdf (257020/15) 4. Ansøgning om 6 m bred overkørsel - Studsbøl Alle Studsbøl Alle 34, ansøgning om 6 m overkørsel.pdf (220696/15) 2. Studsbøl Alle 34 - placering af overkørsel 6 m.jpg (220698/15) 3. Studsbøl Alle 34, kort med overkørsel.pdf (264384/15) 5. Københavns Politis patruljering på kommunale veje og stier 1. Ansøgning fra Københavns Politi (120026/15) 6. Høringsbrev - etablering af ny anlægspulje 1. Udkast til administrationsgrundlag for anlægspulje til trafikanlæg (2).pdf (275219/15) 2. Høring Administrationsgrundlag for anlægspulje til trafikanlæg i Movia.pdf (275217/15) 3. Høringssvar anlægspulje (275645/15) 8. Forslag til Tårnby Kommunes Cykelhandlingsplan 1. Cykelregnskab (271392/15) 2. Cykelhandlingsplan (271393/15) 17

19 Bilag: 2.1. Formandsbeslutning - Midlertidigt anlægsarbejde udenfor normal arbejdstid ved opsætning af autoværn ved Amager Strandvej Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Mødedato: 10. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

20

21

22

23

24 Bilag: 2.2. Dom.pdf Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Mødedato: 10. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

25 Københavns Byret Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 20. november 2015 i sag nr. BS 2A-1768/2014: Lars Anker Grønbek Hyacintvej 22, København S mod Tårnby Kommune Amager Landevej Kastrup Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den 7. april 2014, vedrører spørgsmålet om, hvorvidt Tårnby Kommune er erstatningsansvarlig for Lars Grønbeks fald på cykel på Tømmerupvej den 24. februar Lars Anker Grønbek har nedlagt påstand om, at Tårnby Kommune skal anerkende at være erstatningsansvarlig for Lars Anker Grønbeks trafikulykke den 24. februar Tårnby Kommune har nedlagt påstand om frifindelse. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 218 a. Oplysningerne i sagen Af Lars Anker Grønbeks skadeanmeldelse fremgår blandt andet: " Cykelstyrtet skete på Tømmerupvej 135 ved busstop "Rønnegård" retning mod Tømmerup by og Englandsvej om aftenen kl d. 24/2-13. Jeg styrtede pga. forhjulet skred ud i rabatten som følge af skade på asfalt og fordi der ikke var sneryddet eller saltet. Det havde sneet hele eftermiddagen og vejen var meget glat og smattet......" Af Lars Anker Grønbeks af 15. juli 2013 til Gjensidige Forsikring fremgår blandt andet: "... Jeg skal gøre opmærksom på, at der ikke bare var tale om et hul i vejen, og som var medvirkende årsag til uheldet. Der var tale om en ødelagt vejbelægning, som 25 cm fra rabatten (som også var ødelagt) var sprækket og trykket skrå af meget tunge køretøjer (bus og STD S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D53

26 Side 2/23 lastbil). Mit cykelforhjul kom således til pludseligt at befinde sig på en skrå og meget glat flade, hvilket ikke overraskende medførte udskridning og styrt. Det var velsagtens således snarere den skrå og nedsunkne vejbelægning omkring hullet mere end selve hullet, som var den direkte årsag til styrtet. Den skrående og skæve belægning var jo en ren glidebane under de givne glatføreforhold...." Af Tårnby Kommunes oplysninger af 7. maj 2013 om niveauforskelle i vejen/ fortovet fremgår blandt andet, at niveauforskellens længde, bredde og dybde var 10 x 10 x 2-3 cm. Af Tårnby Kommunes oplysninger af 17. maj 2013 om huller i vejen/fortovet fremgår blandt andet, at længde bredde og dybde for to huller var henholdsvis 50 x 10 x 2-3 cm og 70 x 10 x 2-3 cm. Det fremgår blandt andet af Tårnby Kommunes driftsområdes dagrapporter for den 24. februar 2013, at der blev foretaget glatføretilsyn mellem klokken 7 og 8, at der blev saltet fra klokken 8 til 13, at der blev foretaget glatføretilsyn igen mellem klokken 18 og 19, samt at der blev saltet og bekæmpet sne fra klokken 19 til 01. Der er enighed mellem parterne om, at kommunen iværksatte præventiv saltning af kommunens veje klokken 8.36 og påbegyndte saltning mod glatføre af vejene klokken Af Tårnby Kommunes regulativ om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje fremgår blandt andet, at snerydning udføres på offentlige veje og stier, når der er faldet så meget sne, at den hindrer en normal afvikling af færdslen, samt at foranstaltninger mod glat føre på offentlige veje og stier udføres på alle tider af døgnet, når der er risiko for glat føre. Af Frans Rubeks udtalelse af 27. januar 2015 fremgår blandt andet: "... Mht vejret den 24/ kan der konkluderes følgende: Data fra station 1621 viser, at lufttemperaturen i området var lige under frysepunktet indtil tidligt om morgenen, hvorefter den resten af døgnet holdt sig lige over frysepunktet. Føleren i vejbanen viser, at vejtemperaturen fra omkring kl. 16:55 har været under frysepunktet, og samtidig med dette er luftfugtigheden lig med eller tæt på 100%, og dugpunktstemperaturen er over vejtemperaturen. Dette betyder i praksis, at luftens fugtighed udfældes på alle overflader, og da vejtemperaturen er under nul, vil der under sådanne forhold dannes is på vejbanen. Nedbør, der falder som sne, vil desuden blive liggende på usaltede vejbaner. Denne situation fortsætter døgnet ud. Fra omkring kl. 16:30 indtil 19:45 registrerer stationen desuden gentagne gange let nedbør.... På bagrund af ovennævnte data finder jeg det overvejende sandsynligt, med en anslået sandsynlighedsprocent på betydeligt over 50%, at der på ulykkestidspunktet kl. 19:30 lokal tid 24/ har befundet sig et lag af sne og/eller snesjap samt isglatte vejbaner ud for Tømmerupvej 135 i Tårnby. Det skal understreges, at DMI ikke har nogen mulighed for at verificere om (eller hvor meget) vejbanen har været saltet/sneryddet på stedet, og hvorvidt STD S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D53

27 Side 3/23 dette har haft indflydelse på snelagets tykkelse eller vejbanens glathed...." Forklaringer Der er afgivet forklaringer af Lars Anker Grønbek, Peter Günther, Frans Rubek, Stig Bo Simonsen og Stig Falkenblad. Lars Anker Grønbek har blandt andet forklaret, at han er uddannet cand. theol. samt civiløkonom og 62 år gammel. Ulykken skete den 24. februar Han kom kørende på cykel fra Ullerup mod Tømmerup i samme retning som bilen i bilag 7, side 1. Han kørte lige foran en bil. Han kørte i moderat tempo, for det sneede og var mørkt, og der var forvirrende lys. Der var ikke så meget lys på vejen ud over lyset fra bilerne. Han følte sig presset til at køre så langt ude i siden af vejen som muligt, men så det stadig var forsvarligt på cykel. Der var modkørende trafik. Han holdt øje med rabatten foran, og den så fin ud. Han ramte imidlertid et hul i vejen. Han fik øje på hullet i vejen, men i samme øjeblik smuttede cyklen og forsvandt under ham, som om den blev hevet væk. Han fik øje på hullet, lige før han faldt på cyklen. Han røg ned på jorden, tog af med armene og kurede hen ad asfalten, der var meget glat som brun sæbe. Bilisten bag ved ham bremsede, og bilen kurede også hen ad vejen. Hans skulder var gået af led, men den gik på plads ved en bevægelse. Han gik tilbage for at se, hvorfor han var faldet og for at se til sin cykel. Vejen var helt smattet og fyldt med sne, men han kunne se hullet, som han var faldet ved. Han kørte hjem på cykel. Han tænkte kun på at komme på skadestuen. Han cyklede i kanten af vejbanen, men han var så forsigtig, som han kunne være. Han følte sig presset bagfra til at holde et nogenlunde tempo, men han kørte ikke uforsvarligt hurtigt. Der var en kø af biler bag ham, som ikke kunne køre uden om ham, fordi der var modkørende biler, selv om han kørte langt ude i siden af vejen. Han ramte ikke rabatten. Han nåede slet ikke at reagere, før han faldt. På vej hjem observerede han, at det stadig sneede. På Englandsvej så han, at kommunen var i gang med snerydning. Så vidt han husker, var der ryddet på cykelstierne. Han kørte gennem den gamle travbane, hvor der kørte en lille minitraktor og ryddede sne og saltede. Dagen efter anmeldte han telefonisk ulykken til kommunen. Han talte med flere for at komme videre til den rigtige, og han kom til at tale med Peter Günther. Han sagde til Günther, at uheldet var sket på Tømmerupvej i svinget ved Rønnegård. STD S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D53

28 Side 4/23 Den 4. marts 2013 tog han med sin smartphone fotografier og en video af u- lykkesstedet. Han gik op op for at aflevere billederne og videoen på et usbstik til kommunen for præcis at udpege stedet. Den 5. eller 6. marts 2013 afleverede han et usb-stik med med billederne og videoen til Peter Günther, og han og Günther gennemgik sammen billederne og videoen. Kommunen tog kopi af usb-stikkets indhold. Han undrede sig over, at kommunen, som det fremgår af bilag 16, først i maj 2013 var ude for at dokumentere uheldsstedet. Da han fik bilag 16, kunne han slet ikke genkende, hvad kommunen havde fået ud af inspektionen. Han ringede til kommunen, fordi han ikke kunne få det til at stemme. Kommunen gav aldrig over for ham udtryk for tvivl om, hvor uheldsstedet var. Ti dage senere foretog kommunen en ny besigtigelse med et nyt resultat i bilag 9, som kom lidt tættere på sandheden. Han kunne se med det blotte øje, at hullet var 3-4 cm dybt og ikke 2-3 cm dybt, men han fandt ingen anledning til at foretage en konkret måling af hullet. Han tog fotografierne i bilag 7 den 4. marts Fotografierne viser ulykkesstedet. Forevist bilag 7 side 2 udtaler han, at de nævnte 3-4 cm bare var hans skøn over hullets dybde, når han kiggede ned. Han kan ikke med sikkerhed sige, hvilket hul han er faldet i, men han er jo nok faldet i det første. Hullerne var ens. Han tilbød ikke til at begynde med kommunen, at kommunen og han kunne besigtige uheldsstedet sammen. Men da kommunen holdt fast i, at hullet kun var 2-3 cm dybt, begyndte han at fatte mistanke til, at der var en juridisk spidsfindighed omkring dybden af hullet. Derfor foreslog han Peter Günther, at de sammen målte hullet. Peter Günther svarede imidlertid, at sådan gjorde de ikke i kommunen. På det tidspunkt var hullet ikke lappet. Hullet blev først midlertidigt lappet i begyndelsen af maj 2013, som vist i bilag 8, og han blev ikke forud for den midlertidige reparation orienteret om, at kommunen ville reparere hullet. Han cykler jævnligt på stedet - i hvert fald en gang om ugen. Han henvendte sig på kommunen for at gøre opmærksom på, at der var et farligt sted, men der skete ikke noget i to måneder. Den 29. januar 2014 var han ude at cykle på Tømmerupvej. Den dag slog det ham, at vejret mindede meget om vejret på ulykkesdagen. Det sneede, og han mødte en stor traktor med stor sneplov, som var i gang med at rydde sne på Tømmerupvej. Der var helt ryddet for sne og sjap på vejen, som også var saltet. Han kontaktede kommunen og roste for snerydningen. Hullet vist i bilag 37 og 38, som han har fotograferet og anmeldt til kommunen, er på Tømmerupvej, hvor landingsbanen krydser vejen. Hullet svarer til STD S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D53

29 Side 5/23 det hul, han faldt i, men det er dybere. Han vil mene, at det er opstået på samme måde, for det ligner det hul, han faldt i, og det var placeret samme sted på vejen. Han skrev i april 2015 til kommunen, at hullet havde været der siden april Han havde haft en mistanke om, at kommunen ikke vidste, at det hul han var faldet i, havde været der. Den mistanke blev bekræftet af, at han i 2014 observerede et tilsvarende hul, som var endnu dybere. Da han forklarede kommunen, hvor dette hul var, gik der kun ca. 14 dage, før kommunen reparerede hullet. Kommunen sagde, at den ikke havde været klar over, at hullet var der. Ved skønsforretningen fortalte den person fra kommunen, der havde målt hullet til at være 2-3 cm dybt og uden for vejbanen, at han havde foretaget målingen ved at måle hullet med sin mobiltelefon. Personen kunne ikke vise hullet ved skønsforretningen. Han kan ikke svare præcis på, om han faldt, fordi der var et hul, eller fordi der var glat, men han vil tro, at det var en kombination af begge omstændigheder. Han havde ikke set hullet før, selv om han ofte cykler på stedet. Hvis det havde været tørt på vejen, var han formentlig ikke faldet. Hvis der havde været glat men ikke havde været et hul, var han formentlig heller ikke faldet. Han kan ikke svare på, om han kørte ned i selve hullet. I det øjeblik han fik øje på hullet, forsvandt cyklen under ham. Bilen skred på vejen, fordi bilisten bremsede, idet han faldt ud foran bilistens bil. Han talte med en person, der kom gående med sin hund. De udvekslede ikke kontatkoplysninger, for han tænkte bare på at komme på skadestuen. Peter Günther har blandt andet forklaret, at han er leder af Tårnby Kommunes ejendomscenter. Han har været leder af centret siden juni 2010, og forinden var han leder af kommunens afdeling for kommunale ejendomme. Han har blandt andet det overordnede ansvar for drifts- og anlægsarbejder. Han kender sagen godt. Den er lidt atypisk, og vidnet blev involveret i sagen fra dag et. Lars Grønbek kom med et usb-stik med fotos og videooptagelse af uheldsstedet, og han talte med Grønbek. Han så videoen sammen med Grønbek. Sagen var på det tidspunkt allerede i gang. Et af problemerne var, at Grønbek havde oplyst, at uheldet var sket ved busstoppestedet på Tømmerupvej. Stig Bo Simonsen havde været på stedet men havde haft svært ved at finde hullet. Senere oplyste Grønbek, at uheldsstedet rettelig var 50 meter længere nord på i svinget. Vidnet kom ind i sagen, fordi driftslederen, Allan Ejstrup, ringede til vidnet og sagde, at han havde en frustreret borger, Lars Grønbek, som ønskede meget præcise oplysninger om saltning osv. af Tømmerupvej. Ejstrup havde sagt til Grønbek, at Grønbek kunne ringe til vidnet. Den type afskalninger, som ses på fotografierne i bilag 7, forekommer rigtig STD S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D53

30 Side 6/23 mange steder. Det er et naturligt sted, at den slags skader sker, og skaderne kan opstå inden for en time. Vidnet ved ikke, om sådanne skader findes andre steder i kommunen. Det har ikke afgørende betydning, om den type skader findes i byzone eller landzone - kommunen tager skaderne lige alvorligt. Vidnet kender rapporten i bilag 21, som han blev bekendt med efter Grønbeks henvendelse. Vidnet ved ikke, hvorfor der så at sige ikke er kommet noget ud af rapporten, men det kan skyldes økonomiske overvejelser. Så vidt vidnet ved, havde de ikke før Grønbeks henvendelse fået andre henvendelser om uheld, der skyldtes niveauforskelle på Tømmerupvej, og vidnet ville have vidst det, hvis kommunen havde fået sådanne henvendelser. Vidnet bekendt har der heller ikke før Grønbeks henvendelse været henvendelser om manglende vintervedligeholdelse på Tømmerupvej, men det er nok mindre sandsynligt, at vidnet ville have fået besked om sådanne henvendelser. Vidnet har skrevet brevet i bilag 17 sammen med Stig Falkenblad. Som det fremgår af sidste afsnit på side 4, vurderede de, at de måtte vente med at udbedre skaderne, til vinteren var slut. Vurderingen beroede på en kombination af, at de vurderede, at skaderne ikke udgjorde en særlig fare, og af at de meget nødigt foretager gravearbejde om vinteren, for det kan medføre farlige situationer. Det kan være spildt arbejde at udføre arbejder, når jorden er frosset, for jorden kan sætte sig, når det bliver tøvejr. Vidnet er også ansvarlig for budgetter. Kommunen har 4 mio kr. årligt til udskiftning af slidlag. Til de øvrige driftsudgifter har kommunen årligt 16 mio kr. inklusive 3 mio kr. til vintervedligeholdelse. Vidnet kan ikke svare på, hvorfor bilag 14 først er udfyldt den 8. marts Det er normal procedure i kommunen, at man svarer inden 10 dage. Da vidnet havde gennemgået billederne med Grønbek, var vidnet ikke i tvivl om, hvor uheldet var sket. Når kommunen får en anmeldelse, tager man ikke skadelidte med ud og besigtiger uheldsstedet. Der plejer ikke at være uenighed om, hvor skaden er sket. Det er i strid med instruktionerne, at der ikke er blevet taget billeder eller udarbejdet en skitse af uheldsstedet, jf. bilag 16. Der er ingen instrukser om, hvordan huller skal måles. Det kan være i orden at måle med en mobiltelefon, og den metode kan være praktisk. Vidnet ved ikke, hvor længe kommunen havde kendt til hullet nævnt i bilag 9. Vidnet kendte ikke til hullet. Der optages ikke notater om eventuelle huller i vejene. Hvis de, der fører tilsyn, opdager huller, udarbejder de en arbejdsseddel om, at hullet skal repareres. Vidnet ved ikke, hvorfor det pågæl- STD S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D53

31 Side 7/23 dende hul ikke var repareret tidligere. Kommunen har ingen sædvanlig procedure om at kontakte skadelidte inden et uheldssted repareres. Vidnet kan ikke huske en samtale med Grønbek om opmåling af hullet, men vidnet havde haft to medarbejdere til at måle hullet, og det var efter vidnets vurdering nok. Vejtilsyn foretages normalt en til to gange om ugen af medarbejderne på Materielgården i forbindelse med de sædvanlige arbejder på vejene. Vidnet ved ikke, hvorfor hullet i bilag 37 og 38 ikke er opdaget tidligere. Vidnet er ikke involveret i vinterbekæmpelse ud over på det overordnede plan. Depotet, nævnt i bilag E, er en virksomhed på Materielgården, hvor nogen af dem, der arbejder med vintervedligeholdelse, arbejder. Frans Rubek har blandt andet forklaret, at han er uddannet geofysiker. Til daglig er han ansat som meteorolog på DMI. Vidnet vedstår sin erklæring i bilag 25. Det, vidnet har lagt vægt på i sin vurdering, er vejtemperaturen, dugpunktstemperaturen, lufttemperaturen og luftfugtigheden, samt at der var nedbør. Både regn og sne kan føre til isglatte veje. Målestationen 1621 i bilag 27 er vidnet bekendt den station, som ligger tættest på uheldsstedet, men stationen med nummer ligger også tæt på ulykkesstedet, og de to stationer ligger meget tæt på hinanden. Vidnets vurdering er, at der fra klokken var sådanne vejrmæssige betingelser, at vejen kunne blive glat. Det kan ske nærmest momentant, hvis forholdene er til stede. Det er svært at sige, om det i dette tilfælde ville ske momentant, men det isglatte tidspunkt ville i hvert fald være indtrådt længe før uheldstidspunktet klokken Det fremgår af bilag 33, at der var faldet 3,4 mm nedbør i løbet af det pågældende døgn, og at de 3 mm nedbør var faldet inden ulykkestidspunktet. Det er fastslået med sikkerhed i bilag 32, at nedbøren havde karakter af sne. Observationen er foretaget af en person og ikke maskinelt, så vidnet er sikker på, at det kan lægges til grund, at der var faldet sne. Vidnet mener ikke, at forholdene i bilag 29 vedrørende den 29. januar 2014 er sammenlignelige med forholdene den 24. februar Det tjener ikke noget formål at sammenligne de to dage. Den 29. januar 2014 var koldere, og der var mindre nedbør. Efter vidnets opfattelse var der ikke større risiko for STD S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D53

32 Side 8/23 isglatte veje den 29. januar 2014 end på uheldsdagen. Der var derimod større sandsynlighed for, at der var isglat på uheldsdagen. Vidnet kan ikke udtale sig om betydningen af en præventiv saltning af vejene. Stig Bo Simonsen har blandt andet forklaret, at han er områdeleder i Drift og Vej i Tårnby Kommune, og det har han været i 5 år. Han har været ansat i kommunen i år. Vidnets arbejdsopgaver er at indhente oplysninger om fejl og mangler ved vejene i kommunen. Vidnets ansvarsområde er det vejtekniske, herunder reparationer af vejbelægning og vintervedligeholdelse. Han har kontor på Materielgården. Vidnet kom ind i sagen efter henvendelse fra vejmyndigheden i kommunen. Den første kontakt var fra Sidsel Hansen, og efterfølgende overtog Stig Falkenblad sagen. Vidnet modtog skadesrapporten i bilag 3, som var udfyldt af skadelidte. Vidnet skulle lokalisere ulykkesstedet, der var angivet som Tømmerupvej nr. 135 ved Rønnegård. Umiddelbart kunne vidnet ikke konstatere nogen sætningsskader eller andre fejl på asfalten på dette sted, så vidnet skrev i niveauskemaet til Sidsel, at der ikke var niveauforskelle ud for Rønnegård, Tømmerupvej 135. Sidsel kørte ud på stedet og konstaterede, at vidnet ikke havde kigget det rigtige sted. Ca. 50 meter længere henne ad vejen foretog vidnet og Sidsel senere en opmåling. Skemaet i bilag 16 er udfyldt af Sidsel og vedrører det sted, hvor vidnet og Sidsel senere foretog opmåling. På dette sted var der skader på asfalten. Vidnet og Sidsel var ikke sikre på, at de var det rigtige sted, men de målte niveauforskellen med en mobiltelefon og en tommestok, der hvor slidlaget var slidt af. Vidnet er sikker på målingen. Vidnet ved ikke, hvorfor der ikke ligger en skitse af uheldsstedet i sagen. Vidnet har udfyldt skemaet i bilag 14. Vidnets oplysninger i skemaet er baseret på køresedler og dagsrapporter fra de medarbejdere, der foretager snerydning i kommunen. Bilag E er køresedlerne. Det fremgår af bilaget, at der den 24. februar 2013 er saltet præventivt om morgenen, at der er udført glatføretilsyn mellem klokken 18 og 19, og at de herefter gik i gang med at salte og bekæmpe sne. Det er snefogeden, der træffer beslutning om snerydning og saltning, men den enkelte chauffør kan godt finde på at melde tilbage til snefogeden, at der bør iværksættes snerydning. En snefoged har erfaring med vejrlig, og kommunen har tæt samarbejde med DMI. Snefogeden kørte sin inspektionsrunde fra klokken 18, som det fremgår af bilag E. Det kan godt passe, at det sneede omkring klokken STD S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D53

33 Side 9/23 Kommunen fører i hvert fald tilsyn med Tømmerupvej to gange om ugen, når der tømmes papirkurve på busruten. Derudover kører også andre af kommunens biler på vejene og melder tilbage, hvis de konstaterer skader. Vidnet var før Grønbeks uheld bekendt med, at forholdene på Tømmerupvej generelt ikke var optimale, ider der var sætningsskader, og slidlaget var slidt af. Vidnet var imidlertid ikke bekendt med skaderne det konkrete sted vist i bilag 7. De ville vente med at udbedre skaderne i kanten af Tømmerupvej til efter vinteren. Hvis de havde lagt asfaltlag på stederne vist i bilag 7 på dette tidspunkt af året, ville asfaltlaget efter vidnets opfattelse være knækket af efter en time og have ligget som stykker på asfalten. Der har, så vidt vidnet ved, ikke været andre klager over asfaltbelægningen på det pågældende sted på Tømmerupvej, før Grønbeks uheld. Vidnet kan ikke svare på, hvorfor besigtigelsen nævnt i bilag 14 først skete den 8. marts De skulle meget gerne reagere med det samme i sådan en situation. Meddelelsen fra Grønbek er oprindeligt givet til vidnets chef. Oplysningen om den seneste nedbør den 24. februar 2013 havde de fået fra DMI. Kommunens system gik ned på et tidspunkt, og i den forbindelse mistede de informationer. Vidnet kan ikke svare på, om bilag 9 vedrører det sted, som de besigtigede ved skønsforretningen. Slidlaget var faldet af, og vidnet har opmålt det sted, hvor slidlaget var slidt af. Asfalt og beton kan ikke hæfte på hinanden. Vidnet husker i dag ikke, at han har lavet den opmåling, der er nævnt i bilag 9. Vidnet vidste som sagt, at strækningen på Tømmerupvej, som lå i landzone og var meget belastet, generelt var skadet på visse strækninger. En skade som den, der er beskrevet i bilag 9, kan opstå i løbet af få timer. Hvis en lastbil kører over, bliver asfalten slået af. Vidnet kunne ikke sige, hvornår hullet var opstået. Sådan et hul kan både opstå over tid og i løbet af meget kort tid. Asfalten kan ligge mange steder, hvis hullet er opstået meget hurtigt. Reparation af den type huller, hvor afskalningen af slidlaget er ret omfattende, skal udføres af en entreprenør. Kommunen kan ikke selv udføre sådanne reparationer. Tømmerupvej er stadig ikke repareret. De konkrete huller blev repareret, fordi de fik besked på, at hullerne i svinget skulle laves. Det var sikkert vejingeniøren, som gav beskeden. Vidnet tror ikke, man kan føre tilsyn med vejen samtidig med, at man salter. Snefogeden har ført tilsyn med glatføret. Vidnet kendte ikke til hullet beskrevet i bilag 37 og 38. Hvis vidnet havde kendt til hullet, ville vidnet have taget aktion, for det ser voldsomt ud. STD S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D53

34 Side 10/23 Afstribningen på ulykkesstedet er ændret, og ændringen har givet mere plads på vejarealet. Vidnet bruger ikke systemet i bilag 12 og 13 til daglig, men det bruges af snefogederne. Vidnet kan ikke saltruterne i hovedet, men på Tømmerupvej er det en lastbil, som salter. Den starter ved Lergraven og arbejder sig ud igennem systemet, og Tømmerupvej ligger et godt stykke inde på ruten. En præventiv salt-rute tager ca. fem til fem en halv time. Hele kommunen blev glatførebekæmpet den 24. februar 2013, og de lagde ekstra kræfter på Tømmerupvej ved snefygning. Stig Falkenblad har blandt andet forklaret, at han tidligere har været ansat i Tårnby Kommune. Han blev ansat i 2006 eller 2007 og holdt op den 1. juni Han var ansat som vejingeniør og beskæftigede sig blandt andet med vedligeholdelse af de kommunale veje. Han kender sagen, som han kom ind i, fordi en kollega, der behandlede sagen, bad vidnet besigtige ulykkesstedet sammen med Stig Bo Simonsen. Vidnet og Stig Bo besigtigede stedet sammen og på det sted, de besigtigede, var der ikke noget galt. Vidnet spurgte Stig Bo, hvor langt man kunne gå væk fra stedet, og Stig Bo svarede, at de ikke måtte opfinde et skadessted, men hellere måtte få mere præcise oplysninger om ulykkesstedet. Vidnet besigtigede igen Tømmerupvej sammen med Stig Bo. Ved denne besigtigelse så de det næste sving, hvor en række af fliser var kørt op. Det sted lå i et ret farligt vejsving. De besluttede at reparere alle skader i det sving, når de alligevel skulle lave noget. I Tårnby Kommune er der vist ca. 65 km vej, og ca. halvdelen af strækningen har cykelstier. Vejene bliver inspiceret af gartnere og vejfolk, som er ude på vejene næsten hver dag. De klipper grøfter og sørger for, at der ikke er skrald, og de indberetter synlige skader til Stig Bo Simonsen. Vidnet husker brevet i bilag 17. Inden der i 2009 blev lagt ny asfalt på vejen, havde vejen samme type skader som på ulykkestidspunktet. Skaderne opstod, fordi græsarmeringsdelen ligger oven på drænet. Dette forhold medfører, at der kan stå vand i perioder, og når der kører tunge køretøjer, opstår skaderne. Derudover kører der på vejen køretøjer fra lufthavnen, som efter vidnets opfattelse ikke burde køre der, så vejen bliver meget belastet. Som det fremgår af bilag 17, side 4, vurderede de, at det var bedre at vente med at udbedre skaderne. Det var et farligt vejforløb, og vidnet vidste, at STD S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D53

35 Side 11/23 dem, der kørte derude, ikke kørte særlig smart. Ved udsigten til dårligt vejr ville de være nødt til at snævre vejen meget ind, og vidnet vurderede, at det ville være farligere end at vente med at udbedre. Der var i forvejen skiltet med farligt vejforløb, så det var også et spørgsmål om, hvor trafikanternes opmærksomhed skulle være - på vejen eller på endnu et skilt. Vidnet traf sammen med Stig Bo Simonsen beslutningen om ikke at udbedre på det tidspunkt. Der blev senere opstillet afmærkning på uheldsstedet, fordi de blev presset til det af Grønbek og kommunalbestyrelsen. Området på Tømmerupvej er landzone, men på grund af vejreglerne er der skiltet med byzoneskilt, så man kun må køre 50 km/t. Vejforløbet er desuden fredet. Der er ikke kantstriber i siden af vejen. Vejen er ca. 6 meter bred, og hvis de skulle sætte striber på, kunne de ikke overholde vejloven. Afstribningen på kørebanen var forkert og blev rettet, da de fandt ud af det. Tømmerupvej skråner efter vidnets opfattelse ikke mere end normalt, den skråner tværtimod mindre end normalt. Vidnet var bekendt med, at der generelt var problemer med slaghuller/afskalning af asfalt på Tømmerupvej. Hullerne blev løbende repareret. Vidnet var ikke bekendt med, at det var planlagt at udbedre Tømmerupvej i Vidnet havde også med vintervedligeholdelse at gøre. Vidnets opgaver var at tage sig af skadesbehandling, når sager opstod, og at drøfte om skete skader kunne være undgået. Parternes synspunkter Lars Anker Grønbek har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument/sammenfattende processkrift af 22. september 2015, hvoraf følgende fremgår: "... KENDSGERNINGER OG ANBRINGENDER: Lars Grønbek kom til skade som følge af et cykelstyrt den 24. februar 2013 ved Tømmerupvej 135 omkring Rønnegård. Årsagen til cykelstyrtet var, at cyklen pludselig skred ud grundet den glatte vej, der hælder, og et dybt hul i kanten af vejbanen, hvor asfalten yderligere var trykket ned. Lars Grønbek kørte yderligt på vejbanen, idet der bagfra kom flere biler, der ønskede at passere ham, hvilket grundet flere modkørende bilister og deraf følgende trange pladsforhold nødvendiggjorde dette. Det er Lars Grønbeks opfattelse, at Tårnby Kommune er erstatningsansvarlig for hans tilskadekomst, idet kommunen burde have foretaget anden og mere STD S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D53

36 Side 12/23 effektiv glatførebekæmpelse samt have udbedret hullet i vejen eller afmærket dette. Det er endvidere Lars Grønbeks opfattelse, at der forelå et skærpet grundlag for at foretage glatførebekæmpelse og udbedring af skader på Tømmerupvej. Pligten til vintervedligeholdelse og renholdelse af veje: Reglerne for vinterbekæmpelse følger af vintervedligeholdelsesbekendtgørelsen. Efter 2, stk. 1 er kommunen ansvarlig for snerydning på offentlige veje. Efter 3, stk. 1 er kommunen ligeledes ansvarlig for glatførebekæmpelse og endelig også for renholdelse af offentlige veje, jf. 4, stk. 1. For alle kravene gælder det, at kommunalbestyrelsen selv fastsætter omfanget af vinterbekæmpelsen og prioriteringen af ressourcerne efter forhandling med politiet. Såfremt kommunen enten ikke indretter et effektivt vinterbekæmpelsessystem eller undlader at følge de interne regler herom, kan kommunen i henhold til retspraksis blive erstatningsansvarlig for skader som følge af glat føre eller lignende. Tårnby Kommune har i henhold til vintervedligeholdelsesbekendtgørelsen udarbejdet et vintervedligeholdelsesregulativ, der er fremlagt som bilag 15. Det fremgår af regulativet, at kommunen skal udføre snerydning, når der er faldet så meget sne, at normal afvikling af færdslen er forhindret. Snerydning udføres efter en prioritering, og Tømmerupvej er en klasse 1 vej, og dermed af den højeste prioritering, jf. bilag 6. En klasse 1 vej tilstræbes farbar hele døgnet rundt. I forhold til glatførebekæmpelse udføres dette efter regulativet på alle tider af døgnet, når der er risiko for glat føre. Tømmerupvej er også i denne relation en klasse 1 vej. --oo0oo-- For denne sag er det relevante primært, hvorvidt Tårnby Kommune har foretaget tilstrækkelig glatførebekæmpelse i henhold til det interne regulativ, samt hvorvidt glatførebekæmpelse i øvrigt var tilstrækkeligt, eller om der var behov for regulær snerydning. Tårnby Kommune oplyser, at der ikke i praksis føres enkeltvist tilsyn med vejene i forhold til vintervedligeholdelse. Tilsynet foregår i stedet således, at en snefoged overvåger vejrliget ud fra data fra målestationer. Såfremt nogle STD S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D53

37 Side 13/23 nærmere angivne tærskelværdier overskrides, udsendes der en alarm, jf. besvarelsen af provokation 30. Såfremt en ændret alarmstatus giver anledning til at mistænke særlige vejrforhold, har Tårnby Kommune en fast procedure, hvorefter der føres tilsyn ved nogle faste steder, hvor der erfaringsmæssigt kan opstå eksempelvis glat føre, jf. besvarelsen af provokation 31. En snefoged vurderer suverænt, om der er behov for saltning eller snerydning ud fra de foreliggende data fra målestationer og tilbagemeldinger fra personale fra undersøgelserne ved de fastlagte punkter, jf. besvarelsen af provokation oo0oo-- I henhold til DMIs uvildige summariske gengivelse af de foreliggende vejrdata for ulykkesdagen, jf. bilag 25 kan det lægges til grund, vej-, luft- og dugpunktstemperaturerne kombineret med høj luftfugtighed bevirkede, at der fra omkring kl dannedes is på vejbanen - også uden forekomst af nedbør. Sne ville ifølge DMI i øvrigt blive liggende på en usaltet vejbane. Det kan også lægges til grund, at det rent faktisk sneede næsten uafbrudt fra omkring kl. 14 og frem til ulykkestidspunktet, og den nærliggende vej var derfor også kategoriseret som våd. I alt faldt der fra kl ,8 cm sne, jf. bilag 33. Der har således foreligget risiko for glatte veje fra omkring kl. 14 eller senest 16.55, hvorfor Tårnby Kommune burde have iværksat glatførebekæmpelse straks derefter hvis ikke det burde være sket tidligere med henblik på præventiv bekæmpelse. Det forhold, at der var saltet kl om morgenen medfører ikke, at der er foretaget tilstrækkelig glatførebekæmpelse, idet effekten af en præventiv saltning vil aftage over tid og særligt i et vejrlig som det, der forelå på ulykkesdagen. Der har således ikke været levet op til den i kommunens regulativ fastsatte standard, hvorefter glatførebekæmpelse skal iværksættes ved risiko for glat føre. Lars Grønbek observerede i øvrigt kort tid efter ulykken, at der på Travbanestien i den nærliggende park, hvor der direkte skiltes med, at der kun lejlighedsvist sneryddes og gruses, pågik snerydning og saltning. Dette er ydermere en ansvarspådragende fejlprioritering fra kommunens side, idet Tømmerupvej er en førsteprioritetsvej. STD S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D53

38 Side 14/23 På Englandsvej, der ligger tæt på Tømmerupvej, var der ligeledes snerydning i gang, da Lars Grønbek var på vej hjem. Hertil kommer, at tilsynet med glatføreforholdene ej heller synes effektivt. Det fremgår således af bilag E, at der først kl. 18 bliver foretaget glatføretilsyn på trods af, at det hele eftermiddagen har sneet, og at vejrforholdene tilsagde, at der ville opstå glatføre. Endelig bemærkes det, at der den 29. januar 2014 blev foretaget et væsentlig bedre vintervedligehold end den 24. februar 2013 på trods af, at der var mindre nedbør den pågældende dag, jf. bilag 25. Tårnby Kommune har derfor handlet erstatningsansvarspådragende. --oo0oo-- DMI har på baggrund af vejrdataene konkluderet, at der er betydeligt over 50 % sandsynlig for, at der på ulykkesstedet kl var et lag af sne og/eller sjap og isglat. Tårnby Kommunes meldinger i systemet Vinterman, jf. bilag 12 bekræfter også, at der var sne- og isglatte veje kl Det kan derfor lægges til grund, at de is- og sneglatte veje, som på ansvarspådragende vis har været forsømt vintervedligeholdt, har været årsag til Lars Grønbeks tilskadekomst den 24. februar Pligt til vedligehold af vejene: Kommunalbestyrelsen er i henhold til vejloven 10, stk. 1 forpligtet til at holde vejene i den stand, trafikkens art og størrelse kræver det. Kommunen skal med andre ord føre effektivt tilsyn med vejenes tilstand og udbedre forhold, der giver anledning hertil - herunder huller i vejen. Såfremt kommunen ikke efterlever kravene efter vejloven 10, kan der i henhold til retspraksis ifaldes et erstatningsansvar ved tings- eller personskade som følge af vejenes dårlige vedligehold. --oo0oo-- Tårnby Kommune oplyser, at man cirka én gang ugentligt inspicerer vejene, men at intervallet kan variere. Observationerne i forbindelse med inspektionerne føres ikke til notat, og der optages ikke fotodokumentation. Der udfyldes alene arbejdssedler, jf. besvarelsen af provokation 29. STD S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D53

39 Side 15/23 Tårnby Kommune oplyser, at man var bekendt med hullerne i vejen ved ulykkesstedet, men det er ikke muligt at angive, hvor længe man har kendt til hullerne. Det var vurderet af kommunen, at hullerne udgjorde en beskeden fare, da de var placeret yderligt på vejbanen, hvor det ikke forventedes at cyklister ville færdes, og da niveauforskellene efter kommunens opfattelse var små, jf. besvarelsen af provokation 1. Det var i øvrigt prioriteret af kommunen, at udbedring af hullerne skulle afvente bedre vejr, ligesom afmærkning eller afspærring fandtes unødvendig, jf. bilag 6. Lars Grønbek gør indledningsvist gældende, at der ikke er tale om et effektivt tilsyn med vejforholdene, idet der ikke er tale om et struktureret eftersyn, hvor det føres til notat, hvordan vejforholdene er. Et effektivt tilsyn kræver således, at der føres sådanne notater, således at udviklingen af skader kan følges. Det mangelfulde tilsyn understreges af, at det meget store hul, der fremgår af bilag 37-38, ikke var kommunen bekendt på trods af, at Lars Grønbek i omkring 9 måneder havde observeret dette. --oo0oo-- Kommunen har for det første undladt at reparere det skadesforårsagende hul i vejen, idet det efter Tårnby Kommunes opfattelse var placeret så yderligt, at det ikke var forventet, at der ville færdes cyklister ved hullet. Imidlertid har Tømmerupvej et farligt forløb, idet vejen snor sig, og der er bebyggelse og beplantning langs hele vejen, hvilket gør det vanskeligt at overskue vejens forløb. På Tømmerupvej færdes både lastbiler, busser, biler, cyklister, hesteryttere og fodgængere inden for det samme smalle færdselsareal. Der er ikke fortov, cykelsti eller anden særlig færdselsarealsafmærkning. De mange forskelligartede trafikanter på den smalle uafmærkede vej har gennem årene givet anledning til bekymring fra flere borgere. Som bilag 19 er fremlagt et mødereferat fra Teknisk Udvalg, der har foretaget vejsyn af Tømmerupvej på baggrund af en henvendelse fra en borger. Borgeren udtrykte bekymring for trafiksikkerheden, idet det blev påpeget, at billisterne kører for stærkt på vejen, at det er vanskeligt for trafikanterne at passere hinanden særligt når der er modkørende trafik, og at det er svært at færdes på vejen efter mørkets frembrud. Det blev fra kommunens side besluttet at foretage en vurdering af, om vej- STD S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D53

40 Side 16/23 tekniske foranstaltninger kunne forbedre trafiksikkerheden på Tømmerupvej. Som bilag 20 er fremlagt en henvendelse fra en anden bekymret borger, der ønsker etablering af cykelsti og fortov. Carl Bro foretog den trafiksikkerhedsvurdering, som kommunen havde besluttet at få udarbejdet. Rapporten fra Carl Bro er fremlagt bilag 21. Carl Bro påpegede, at trafiksikkerheden på Tømmerupvej var reduceret som følge af blandt andet den smalle og snoede geometri, den høje hastighed billister færdes med, manglende kantlinjeafmærkning, trange forhold for lette trafikanter og dårlige oversigtsforhold. I rapportens side 8 er det konkret fremhævet, at oversigtsforholdene ved Rønnegård, hvor ulykken den 24. februar 2013 skete, er dårlige. På side 10 i rapporten er det fremhævet, at vejrummet på Tømmerupvej er trangt, hvilket er egnet til at skabe utryghed blandt de lette trafikanter særligt i forbindelse med biltrafik i samme kørselsretning eller måske begge retninger, hvor de lette trafikanter vil føle pres. Omkring ulykkeshistorikken er det i rapporten på side 17 anført, at der i perioden er sket 17 politiregistrerede uheld, hvilket er flere end på andre sammenlignelige strækninger. Endvidere fremhæves strækningen omkring Rønnegård, hvor 16 ud af de 17 ulykker er opstået. Der opstod endvidere flere uheld i mørke end på landsplan. Det har således utvivlsomt stået kommunen klart, at der færdes cyklister i yderkanten af færdselsarealet på Tømmerupvej. Det har også været kommunen bekendt, at lige præcis området omkring u- lykkesstedet er særligt farligt for lette trafikanter. I henhold til vejafmærkningsbekendtgørelsen 51 afmærkes kørebanens færdselsområde med kantstriber, således at det er trafikanterne bekendt, om en del af kørebanen ikke er farbar eksempelvis med henblik på markering af en rabat eller en vejkant med niveauforskelle. Afmærkningen af kørebanen har betydning for, om trafikanterne med rette kan indrette sig på, at et areal af kørebanen er farbar uden risiko for skade. Det er oplyst af Tårnby Kommune (bilag 17), at det af geometriske årsager ikke lader sig gøre at kantafmærke Tømmerupvej. Det har eller burde i al fald have stået Tårnby Kommune klart, at den manglende kantafmærkning af vejen giver trafikanterne betryggelse i forhold til at STD S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D53

41 Side 17/23 færdes yderligt på vejen uden risiko for at komme til skade. Det bemærkes, at Tårnby Kommune efter ulykken den 24. februar 2013 har ændret midterafstribningen ved ulykkesstedet, således at der nu er fuldoptrukne striber og bedre pladsforhold. Som et yderligere element kan det fremhæves, at vejbelysning sker blandt andet med henblik på at højne sikkerheden for trafikanterne i henhold til reglerne herom, der forefindes i Vejdirektoratets håndbog og er gældende for samtlige kommuner efter cirkulære nr. 152 af 12. oktober På ulykkestidspunktet var Tømmerupvej oplyst af lysmaster med meters mellemrum, jf. bilag 17. Belysningen skulle alene vise vejens forløb og øgede således ikke i øvrigt trafiksikkerheden. Kommunen burde derfor også have taget i betragtning, at et hul i vejen navnlig i lyset af den statistisk høje ulykkesrate i mørke på Tømmerupvej udgør en væsentlig sikkerhedsrisiko i mørke. Det skal tilføjes, at der efter ulykken den 24. februar 2013 også er blevet opsat ny og bedre belysning. Det bemærkes i øvrigt, at skønsmanden har målt vejens hældning ud til hullet til mellem 3,1-4,5 cm (bilag 35). Skønsmanden har alene opmålt vejens naturlige hældning. Grundet den trykkede asfalt var hældningen på skadestidspunktet imidlertid langt større. Hældningen medfører risikoen for udskridning. Tårnby Kommune kunne således ikke med føje undlade at reparere hullet under henvisning til dets placering på vejen. --oo0oo-- Som det andet har kommunen undladt at reparere hullet, idet niveauforskellen efter kommunens opfattelse var beskeden. Det kan uden videre lægges til grund, at der er tale om et større hul på cm i længden og 10 cm i bredden, jf. bilag 9. Kommunen har selv opmålt hullets dybde til 2-3 cm, jf. bilag 9. Lars Grønbek opmålte selv hullets dybde til mellem 3-4 cm, hvor slidlaget manglede, men det var betydeligt dybere ud til græsarmeringsstenene, hvor også underbelægningen manglede. Der er foretaget opmåling af hullet af skønsmand, der har konstateret, at slid- STD S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D53

42 Side 18/23 lagets tykkelse i et nærliggende hul var 2,7-3,7 cm, jf. bilag 36. Ud til græsarmeringsstenene, hvor der var afskallet yderligere belægning, var dybden dog hele 5,7 cm, jf. bilag 35. Der var dermed ikke i henhold til retspraksis tale om en så ringe niveauforskel, at Tårnby Kommune med føje kunne undlade at udbedre hullet. Enhver bevismæssig usikkerhed omkring hullet dybde må i øvrigt komme Tårnby Kommune til skade. Det fremgår således af besigtigelsesrapporterne, at der i forbindelse med besigtigelsen skal optages fotodokumentation, jf. bilag 9. Lars Grønbek har indrettet sig på, at dette ville ske, og har derfor undladt selv at tage billede af hans opmåling af hullets dybde. Det forhold, at en offentlig myndighed undlader på tilstrækkeligvis at oplyse sagen, har således efter forvaltningsretlig praksis skadevirkning. --oo0oo-- For det tredje har Tårnby Kommune ikke fundet det nødvendigt at skilte eller afmærke hullet på anden vis. Såfremt en kommune bliver opmærksom på forhold såsom huller i vejen, der medfører risiko for skade, kan kommunen opsætte advarselsskilte eller markeringskegler med henblik på at gøre trafikanter opmærksomme på risikoen, jf. vejafmærkningsbekendtgørelsen 4, stk. 2 og 43. Tårnby Kommune oplyser, at retningslinjerne i videst muligt omfang følges, jf. bilag 24, side 3. Der er dog konkret truffet beslutning om ikke at opsætte advarselsskilte med mindre, det skønnes nødvendigt, hvilket som udgangspunkt forudsætter en større niveauforskel (20 cm), jf. bilag 17. Tårnby Kommunes interne retningslinjer for afmærkning af et hul er derimod, at dette skal gøres, hvis der er behov for det, jf. bilag 17. Vurderingen af behovet sker ud fra hullets placering på vejen, udbredelsen (længde, bredde og dybde), omgivelser, og om skaden vil udvikle sig. Der er generelt et krav om, at skaden skal være 3-5 cm dyb, før der afmærkes. Det står efter opmålingen af skønsmanden klart, at hullets dybde var mere end 3 cm. Det gøres derfor gældende, at Tårnby Kommune burde have afmærket hullet med eksempelvis markeringskegler. Dette er ikke sket, hvilket er en overtrædelse af de interne retningslinjer. --oo0oo-- Tårnby Kommune havde dermed ikke belæg for at undlade at udbedre hullet, STD S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D53

43 Side 19/23 som var årsag til Lars Grønbeks ulykke. Dermed har Tårnby Kommune handlet erstatningsansvarspådragende ved at forsømme at udbedre hullet. --oo0oo-- Tårnby Kommune er som følge af det manglende vinter- og vejvedligehold erstatningsansvarlig for ulykken den 24. februar 2013 som påstået...." Tårnby Kommune har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit sammenfattende processkrift/påstandsdokument af 21. september 2015, hvoraf følgende fremgår: "... ANBRINGENDER Til støtte for påstanden om frifindelse, gøres det gældende, at nærværende sag skal vurderes efter dansk rets almindelige culpa-regel. Det gøres gældende, at der er tale om et vejbestyrelsesansvar, der er kendetegnet ved at være en lempelig ansvarsnorm, idet kommunen som vejbestyrer har ret til at prioritere udførelsen af arbejdsopgaverne, herunder snerydning, glatførebekæmpelse og vejreparationer. Sagsøger har som kravstiller bevisbyrden for, at sagsøgte måtte have handlet culpøst eller i øvrigt ansvarspådragende. Sagsøger har ligeledes bevisbyrden for, at der måtte være årsagssammenhæng mellem den eventuelle ansvarspådragende adfærd og den indtrådte skade. Ad. vejforholdene Det gøres gældende, at vejforholdene ikke nødvendiggjorde, at der forud for uheldet burde have været foretaget reparation af de forholdsvis beskedne niveauforskelle, eller at der alternativt burde have været foretaget afspærring eller/og skiltning. Der har under sagsforløbet været afholdt syn og skøn, og i den forbindelse henledes opmærksomheden særligt på besvarelsen af de supplerende spørgsmål 4 og 5, jf. Vurdering af slaghuller på Tømmerupvej, Tårnby besvarelse af supplerende syn og skøn, dateret den 20. maj Skønsmanden blev i spørgsmål 4 anmodet om at oplyse, hvor dybe slaghullerne på flere af de fremlagte billeder skønnedes at have været, når der måltes fra det afskallede slidlag og op til det niveau, hvor slidlaget ikke var slidt af. STD S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D53

44 Side 20/23 Skønsmanden blev anmodet om at angive graden af usikkerhed som +/- mm. På ingen af stederne blev der skønnet at have været en hul-dybde på mere end 37 mm +/- 5 mm. eller en hul-bredde på mere end 48 mm +/- 2 mm. Det gøres gældende, at der på uheldsstedet har været tale om yderst beskedne niveauforskelle af bagatelagtig karakter på steder, der lå placeret helt yderst mod rabatten. Det gøres gældende, at det må komme sagsøger bevismæssigt til skade, at sagsøger i første omgang udpegede et andet uheldssted end det aktuelle, og at sagsøger ikke selv foretog nogen opmåling fra det eksakte skadested eller har rekvireret kontaktoplysninger på vidner efter episoden. Skønsmanden blev samtidig i spørgsmål 5 anmodet om, hvorvidt det efter skønsmandens opfattelse konkret havde været muligt for et cykeldæk som afbilledet på bilag 8 at nå ned i den huldybde, der er blevet angivet i besvarelsen af spørgsmål 1. Skønsmanden har hertil svaret følgende: Skønsmanden vurdere ikke at det er muligt at cykeldækket kan nå ned i huldybden på billede nr. 2,3,4 eller 5. Som skønsmand inden for asfaltbelægninger o.lign., ligger min tekniske viden inden for dette felt. Og dermed ikke med specifik viden om et afbillede dæk, som sandsynligvis kommer i bevægelse, kan nå ned i hele huldybden. Dermed er sikkerheden ikke højere end 60 %. Det skal samtidig understreges, at sagsøger ifølge egne oplysninger ikke fik cykeldækket ned i en fordybning. Det fremgår af stævningen, at sagsøger styrtede på sin cykel derved, at hans forhjul skred ud i rabatten som følge af en niveauforskel i vejen, der i øvrigt var glat.(min understregning) Ad. vintervedligeholdelse Det gøres gældende, at sagsøgte har handlet rettidigt og adækvat i forhold til de givne vejrforhold og har opfyldt sin forpligtelse til vintervedligeholdelse i henhold til det gældende regulativ. Der blev iværksat glatførebekæmpelse 2 gange den 24. februar 2013 forud for uheldets indtræden, ca. kl og kl Som dokumentation for den iværksatte glatførebekæmpelse kan henvises til sagens bilag E... Hertil skal det tilføjes, at der den 24. februar 2013 faldt yderst beskeden nedbør, der ikke gjorde det påkrævet at foretage snerydning i området. Som dokumentation herfor kan der henvises til sagens bilag A-D. Det gøres gældende, at man som trafikant i øvrigt har pligt til at udvise agt- STD S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D53

45 Side 21/23 pågivenhed, og at dette særligt gælder, når der er risiko for glat føre. Det gøres samlet set gældende, at sagsøger ikke har løftet sin bevisbyrde for, at der måtte foreligge et erstatningsansvar for sagsøgte...." Rettens begrundelse og afgørelse Retten lægger efter bevisførelsen, herunder Lars Anker Grønbeks forklaring og beskrivelse af uheldet i skadesanmeldelsen i bilag 3, til grund, at Lars Anker Grønbek faldt på sin cykel på Tømmerupvej 135 ved busstoppet "Rønnegård" den 24. februar 2013 ca. klokken Retten lægger endvidere efter bevisførelsen, herunder Lars Anker Grønbeks forklaring samt Frans Rubeks forklaring og udtalelse af 27. januar 2015, til grund, at der før ulykkestidspunktet var faldet ca. 3 mm nedbør i form af sne (svarende til ca. 30 mm sne), samt at det er overvejende sandsynligt, at Tømmerupvej 135 på ulykkestidspunktet var isglat, og at der var et lag af sne og/ eller snesjap på vejbanen. Tårnby Kommune iværksatte præventiv saltning af kommunens veje den 24. februar 2013 klokken Kommunen udførte glatføretilsyn fra klokken 18 til 19 og påbegyndte herefter saltning af kommunens veje klokken Efter rettens opfattelse har Tårnby Kommune ved disse tiltag overholdt retningslinjerne i regulativet om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, og der er således ikke grundlag for at statuere, at kommunen har handlet ansvarspådragende som følge af manglende vintervedligeholdelse af Tømmerupvej. Retten har i den forbindelse blandt andet lagt vægt på, at der før u- lykkestidspunktet alene var faldet en begrænset mængde nedbør, hvorfor der ikke er grundlag for at anse det for en fejl eller forsømmelse, at Tårnby Kommune ikke efter den præventive saltning om morgenen udførte glatføretilsyn og påbegyndte saltning af vejene tidligere end sket. Retten lægger efter Lars Anker Grønbeks forklaring og fotografierne i bilag 7 til grund, at der på uheldsstedet var nogle huller eller niveauforskelle i yderkanten af vejbelægningen. Efter bevisførelsen er det imidlertid usikkert, hvilken størrelse, herunder dybde, hullerne eller niveauforskellene havde. Retten kan hverken på baggrund af kommunens oplysninger fra maj 2013 om huller og niveauforskelle i vejen, sagsøgers fotografier i bilag 7 eller de afgivne forklaringer fastslå størrelsen af hullerne i vejbelægningen på uheldsstedet. Skønsmandens vurdering af slaghuller på Tømmerupvej vedrører andre huller end hullerne på uheldsstedet, som i mellemtiden var udbedret, og kan derfor ikke danne grundlag for en vurdering af størrelsen af hullerne på uheldsstedet. STD S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D53

46 Side 22/23 Under hensyn til de foreliggende oplysninger om hullerne på uheldsstedet er der efter rettens opfattelse ikke grundlag for at tilsidesætte Tårnby Kommunes vurdering af, at en udbedring af vejbelægningen på Tømmerupvej først skulle foretages, når vinteren var slut, eller kommunens skøn over, at hullerne ikke krævede afmærkning. Der er således ikke grundlag for at statuere, at Tårnby Kommune har handlet ansvarspådragende som følge af manglende udbedring eller afmærkning af huller i vejbelægningen. Som følge af det anførte har Lars Anker Grønbek ikke godtgjort, at uheldet skyldtes Tårnby Kommunes fejl eller forsømmelser, og retten frifinder derfor Tårnby Kommune. Retten bemærker i øvrigt, at det efter bevisførelsen er tvivlsomt, om der er årsagssammenhæng mellem Lars Anker Grønbeks fald på cykel og de i bilag 7 fotograferede huller på uheldsstedet, jf. blandt andet Lars Anker Grønbeks af 15. juli 2013 til Gjensidige Forsikring. I sagsomkostninger skal Lars Anker Grønbek betale kr. til Tårnby Kommune. Beløbet udgør passende udgift til advokatbistand, henset til sagens, karakter, omfang og udfald. Retten har i den forbindelse blandt andet lagt vægt på, at der har været afholdt syn og skøn om slaghuller på Tømmerupvej og er indhentet en sagkyndig udtalelse om vejrforholdene. Den samlede oplyste udgift til syn og skøn på 8483,73 kr., som foreløbig er betalt af Lars Anker Grønbek, afholdes endeligt af ham. Thi kendes for ret: Tårnby Kommune frifindes. I sagsomkostninger skal Lars Anker Grønbek senest 14 dage fra dato betale kr. til Tårnby Kommune. Den samlede udgift til syn og skøn på 8483,73 kr. afholdes endeligt af Lars Anker Grønbek. De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens 8a. Benedikte Gersing dommer Udskriftens rigtighed bekræftes. Københavns Byret, den 20. november STD S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D53

47 Side 23/23 Katja Vedel, retsassistent STD S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D53

48 Bilag: 2.3. Status på Servicemål 2015 Renovation Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Mødedato: 10. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

49 SERVICEMÅL 2014 Renovation Statusopgørelse Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Status Borgerne skal være tilfredse med håndtering af affald. Borgerne har et godt kendskab til, hvordan affaldet skal sorteres. Borgerne har fået kendskab til kompostering af grønt husholdningsaffald i egen have. Den samlede tilfredshed for håndtering af affald Skal være mindst 6,0 på en skala fra 1-7. App en til smartphones og I- pads om affald er opdateret med informationer om Tårnby forhold. Der er gennemført en kompostdag på Kirstinehøj genbrugsplads, samt via annoncering i lokalpressen, på hjemmesiden og biblioteket rådgivet om hjemmekompostering. Der gennemføres en borgertilfredshedsundersøgelse hvert andet år - næste gang i Der er informeret om denne App på vores hjemmeside. Der er udarbejdet få få informationsfoldere, der udleveres på biblioteket og i Servicecenteret. Kampagnen vil blive gennemført de kommende år for at fastholde interessen. Borgertilfredshedsundersøgelsen er gennemført. Tilfredsheden med affaldshåndteringen er 5,9 på en skala fra 1-7. Rapporten med undersøgelsens resultater forelægges udvalget efterfølgende. App en er indkøbt Installationen pågår, baggrundsdata er ved at blive lagt ind i systemet. Kompostdagen er blevet til en kompostuge. Arrangementet er gennemført med hjælp fra ARC. Som et nyt tiltag uddeles der vækstmuld. Fremme borgeres og virksomheders engagement i at holde kommunen ren En affaldsindsamlingsdag har været afholdt, og mængderne af indsamlet henkastet affald er opgjort for dermed at synliggøre problemet. Opgørelserne lægges på hjemmesiden Borgere, virksomheder og ansatte i kommunen opfordres til at deltage i Danmarks Naturfredningsforenings landsdækkende årlige affaldsindsamling. Dagen har været afholdt, men der har ikke været kommunal deltagelse

50 Bilag: 2.4. Status på Servicemål Natur og miljø Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Mødedato: 10. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

51 SERVICEMÅL 2015 Natur- og Miljøområdet Statusopgørelse Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Status Sikre at virksomhederne overholder miljølovgivningen. Beskyttelse af jord og grundvand mod forurening fra olie og kemikalier. Revidere den gældende spildevandsplan. Udarbejde to tilsynskampagner indenfor væsentlige miljøforhold i kommunen. Bidrage til at indtænke klimatilpasningsprojekter i alle fremtidige lokalplaner Alle tilsynspligtige virksomheder er risikoscoret inden årets udgang. Arbejdet med kortlægning af olietanke på ejendomme i forbindelse med salg fortsættes, og suppleres med en registrering af olieudskillere og placering af jordvarmeanlæg. At der i forbindelse med revisionen af spildevandsplanen er fuld fokus på gennemførelse af nødvendige klimatiltag. At der, udover virksomhedernes basis- Tilsyn, gennemføres to tilsynskampagner, der har væsentlig betydning for miljøet. At der arbejdes aktivt med klimatilpasning,herunder også som bidrag til planlægningen. Der udarbejdes årlig status, i forbindelse med oversendelse af tilsynsberetning for 2015 til Miljøstyrelsen primo Olietanke er kortlagt og vurderet i forbindelse med ejendomsoplysningsskemaer Der etableres et GIS-lag med registrering af olieudskillere og jordvarmeanlæg. Der foreligger en revideret Spildevandsplan ved årets udgang. Kampagnerne er gennemført, evalueret og resultatet er offentliggjort på hjemmesiden. Nye lokalplaner indeholder afsnit om klimatilpasning. Alle tilsynspligtige virksomheder er risikoscoret og årets planlagte tilsyn er afviklet. Der er etableret et statisk GIS lag hvor olieudskillere og jordvarmeanlæg er registreret. Der er udarbejdet en ny spildevandsplan, der er udsendt i offentlig høring Den forventes endelig vedtaget af Kommunalbestyrelsen efter nytår. Der er gennemført to tilsynskampagner, èn om olieudskillere, og en om affald fra hoteller og kantiner. Lokalplan 122 for Kastruphuse, indeholder bestemmelser om klimatilpasning, bl.a. i form af mulighed for at etablere forsinkelsesbassiner.

52 Bilag: 2.5. Status på Servicemål vejområdet Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Mødedato: 10. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

53 SERVICEMÅL 2015 Vej Målsætninger og resultatkrav Målsætninger Resultatkrav Status Vejtræer har gode og optimale vækstbetingelser. Minimering af saltskader. Vejtræer har gode og optimale vækstbetingelser Optimering af vejafvanding Der udføres forsøg med plantevenlige tø-midler omkring værdifulde vejtræer. Implementering af træstrategi. Grøfter og vejafvandingselementer registreres og der lægges plan for vedligeholdelse. Forsøg med minimering af saltskader på beplantning er stoppet, idet de plantevenlige tø-midler er uforholdsmæssigt dyrere end de gængse midler. En redegørelse over træer på de forskellige vejstrækninger med beskrivelse af træernes overordnede tilstand og et forslag til, hvor vejtræer kan prioriteres eller bør nedprioriteres, er nu under udarbejdelse og foreligger primo Der er taget afsæt i de trafikale forhold, anlægstekniske muligheder og ressourcer. Er under udarbejdelse med afrapportering primo LUR/LAR Cyklistforhold Trafikhandlingsplan Der udpeges LUR/LARprojekter til forbedring af håndtering af store nedbørsmængder langs vejnettet. På baggrund af cykelhandlingsplan udarbejdes et forbedringsprojekt for cyklister. Revidering af trafikhandlingsplan. Der er indsamlet oplysninger over, hvor der umiddelbart kan etableres LUR/LAR projekter. Projektliste med forslag er under udarbejdelse og afrapporteres primo Forslag til Cykelregnskab, cykelpolitik og cykelhandlingsplan er udarbejdet. Teknisk Forvaltning er påbegyndt revidering af trafikhandlingsplanen med afrapportering primo _v1_Opfølgning på Servicemål vejområdet.doc Side 1

54 Bilag: 2.6. Midlertidig opsætningn af skilte på Kamillevej Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Mødedato: 10. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

55 Kamillevej - etablering af midlertidigt standsningsforbud På baggrund af henvendelse fra Københavns Politi har Teknisk Forvaltning midlertidigt opsat 3 standsning forbudt skilte på Kamillevej ud for Politistationen. Ligeledes er der opsat indkørsel forbudt tavler ved indkørslen til politiets gård, idet politiets tjenestekøretøjer er undtaget. Politiets anmodning er fremkommet på baggrund af en vurdering af det generelle trusselsniveau, og politiet vil give en tilbagemelding, når vurderingen af trusselsniveauet ændres. Dok. nr

56 Bilag: 2.7. Formandsbeslutning - Kastrup Strandpark Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Mødedato: 10. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

57

58

59 Bilag: 3.2. Tegning af overkørsel, Finderupvej 57.png Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Mødedato: 10. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

60

61 Bilag: 3.3. Kort med overkørsel, Finderupvej57.pdf Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Mødedato: 10. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

62 !!!!! 1: ck 8gz 53 8cl Finderupvej 55 PVEJ cn 8cm 61 8co 8cb 8cp 8da 8cq 8cø 8cæ Overkørsel Finderupvej 57

63 Bilag: 4.1. Studsbøl Alle 34, ansøgning om 6 m overkørsel.pdf Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Mødedato: 10. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

64 Tårnby Kommune Teknisk Forvaltning Amager Landevej 76, 2700 Kastrup Tel: Fax: IDENTIFIKATION Ansøgning Vores reference: Deres reference Vej: Husnr./Gravested: Side: Element: Pavement: L/B i m: STUDSBØL ALLE Midten Andet 6,0 0,6 Status: Privat fællesvej SPECIFIKATION: Periode: Anvendelse: Overkørsel Udstyr: Bemærkning: Andet KONTAKT PÅ STEDET Name: Wing Phung Mobil no.: Afmærkning: Afmærkning vil være i form af skilte. Overkørsel fra vej ind til grunden. Der vil ved vejskel etableres 2 murede søjler med et mellemrum på 5,5 m., jf. vedhæftet tegning. De 5,5 m er samme længde, som carporten får. Grundet ovenstående ansøges der derfor en overkørsel på 6,00 m, jf. vedhæftet tegning wingphung@yahoo.com LEVERANDØR Navn: Fundament Aps Adresse: By: Rugvej 27a 2100 Smørum Kontakt: Telf.: Mobiltelf. Mike Borgstrøm mb@fundamentaps.dk Ansøger: Wing Phung Vordingborggade 6G, ST København Ø Kontakt: Tel: Mobil: Wing Phung wingphung@yahoo.com Side: 1/1

65 Bilag: 4.2. Studsbøl Alle 34 - placering af overkørsel 6 m.jpg Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Mødedato: 10. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

66

67 Bilag: 4.3. Studsbøl Alle 34, kort med overkørsel.pdf Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Mødedato: 10. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

68 ØL 3! AL 6ks LE 6mz 6ki 6ku 1:350 4B! 4A! 6lh 6mæ le Al øl sb d u St 11e 34! 6on E L L A l Alle Nybø 6hi 27! 6oq 6iv 6kv 29! 6iy 6or 6ia Studsbøl Alle 34 6ix 8!

69 Bilag: 5.1. Ansøgning fra Københavns Politi Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Mødedato: 10. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

70

71

72

73

74

75

76 Bilag: 6.1. Udkast til administrationsgrundlag for anlægspulje til trafikanlæg (2).pdf Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Mødedato: 10. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

77 Høringsudgave Sagsnummer Sag Movit Sagsbehandler JF Direkte Fax - jf@moviatrafik.dk CVR nr: EAN nr: november 2015 Udkast til administrationsgrundlag for anlægspulje til trafikanlæg 1. Baggrund Med afsæt i lov om Trafikselskaber (Note 1) fra 2014 har Movia som trafikselskab fået hjemmel til at medfinansiere faste anlæg, der relaterer sig til kollektiv trafik. I forarbejderne til loven er der beskrevet følgende, supplerende forudsætninger for denne medfinansiering: trafikselskabet kan medfinansiere faste anlæg, der relaterer sig til offentlig servicetrafik. Trafikselskaberne får med bestemmelsen hjemmel til at medfinansiere faste anlæg, der relaterer sig til offentlig servicetrafik, hvis dette besluttes i trafikselskabets bestyrelse. Bestyrelsen har i den forbindelse mulighed for at fastsætte nærmere rammer for medfinansieringen. En anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at kommunen selv finansierer dele af projektet, da kommunen også selv skal tage ansvar for forbedringer, nyopførsel m.v. af et i kommunen beliggende anlæg. Trafikselskabets medfinansiering af faste anlæg, der relaterer sig til offentlig servicetrafik, forudsætter også, at der er indgået aftale med den/de berørte vejmyndigheder herom jf. vejmyndighedens ansvar for vejarealet. Denne hjemmel udgør den formelle baggrund for etableringen af en anlægspulje i Movia. 2. Puljens formål Med henblik på fremadrettet at kunne medfinansiere trafikanlæg ud fra et strategisk ønske om at støtte op om realiseringen af anlægsprojekter i den kollektive trafik, etableres en anlægspulje til trafikanlæg i Movia. 1) Jf. 5, stk. 3 i Lovbekendtgørelse nr. 323 af 20. marts Trafikselskabet Movia Strategi og Anlæg, Trafik og Plan 1/5

78 Sagsnummer Sag Movit Puljens formål er at bidrage økonomisk til medfinansiering af trafikanlægsprojekter i Movias område, der kan være både forbedringer og nyetableringer af trafikanlæg, eksempelvis terminalprojekter, stoppestedsprojekter, anlæg til opladning af eldrevne busser eller fremkommelighedsprojekter, men også andre faste anlæg, der kan understøtte og forbedre det samlede busnetværk. 3. Udmøntning af puljen Kommuner, Lokaltog A/S, samt øvrige offentlige vejmyndigheder kan søge om tilskud til trafikanlægsprojekter. Ansøgerkredsen må gerne bestå af flere ansøgerberettigede. Puljen kan yde tilskud til trafikanlægsprojekter, som forbedrer eksisterende forhold, eller nye projekter. Der gives ikke støtte til skitseforslag eller andre typer forberedende projekter. Følgende projekter vil kunne opnå tilskud: Terminalprojekter der fremmer sammenhængen mellem forskellige transportformer eller mellem busser ved busterminaler, og samtidig forbedrer vente og skifteforholdene for passagererne. Stoppestedsprojekter, der forbedrer vente- og skifteforhold for passagererne. Busfremkommelighedsprojekter, der reducerer passagerernes rejsetid. Trafikanlæg der kan bidrage til eller gøre det muligt at gennemføre en grøn omstilling af bustrafikken, herunder anlæg til opladning af eldrevne busser 4. Økonomisk ramme Anlægspuljen finansieres af engangsindtægter mv. i Movia. Anlægspuljens størrelse besluttes af Movias bestyrelse. Puljen vil blive udmøntet en gang årligt med ansøgningsfrist 1. november i det omfang, der findes finansiering. Movias bestyrelse offentliggør anlægspuljens størrelse et halvt år inden, hver ansøgningsrunde, dvs. 1. maj. Medfinansieringen af projekter fra anlægspuljen kan højest udgøre 50 pct. af projektomkostningerne. Udbetaling af puljemidler forudsætter desuden, at vejmyndigheden selv finansierer dele af projektet. For at sikre en balanceret fordeling mellem anlægsprojekter i Region Hovedstadens og i Region Sjællands område, fordeles anlægspuljens rådighedsbeløb mellem de to områder, hvor antallet af bustimer vil være den anvendte fordelingsnøgle. 5. Ansøgningsfrist 2/5

79 Sagsnummer Sag Movit Ansøgningsfristen er hvert år inden 1. november. 6. Procedure for ansøgning og tildelingskriterier Det må forventes, at ansøgninger er gennemarbejdede og konkrete. Ansøgning om tilskud til trafikanlægsprojekter udarbejdes ved hjælp af et ansøgningsskema, skabelon til projektbeskrivelse og skabelon til budget, der alle kan hentes på Movias hjemmeside. Ansøgningen skal bl.a. indeholde oplysninger om: Projektets hovedformål Beskrivelse af det konkrete projekt Forventede resultater og effekter af projektet Projektets budget Projektets løbetid, herunder startdato og slutdato. Movias administration behandler, vurderer og prioriterer de modtagne projektansøgninger, og udarbejder på den baggrund en indstilling til Movias bestyrelse, som træffer beslutning om udmøntning af puljen. Movias administration udmelder tilsagn og afslag. Der kan forventes en sagsbehandlingstid på op til fire måneder. Følgende kriterier vil indgå i vurderingen og udvælgelsen (prioriteringen) af, hvilke projekter der vil opnå tilskud. For terminalprojekter gælder det, at: Projektet forbedrer sammenhængen mellem transportformer for mange passagerer Projektet styrker bussernes fremkommelighed Skifteforhold og venteforhold for passagererne får et løft Projektet forbedrer/opgraderer trafikinformationen. For stoppestedsprojekter gælder det, at Skifteforhold og venteforhold for passagererne får et løft Projektet forbedrer/opgraderer trafikinformationen. For Trafikanlæg, der kan bidrage til eller gøre det muligt at gennemføre en grøn omstilling af bustrafikken, gælder det, at: Der er tale om trafikanlæg, der gør det muligt at reducere emissioner af CO2, partikler og støj fra den kollektive trafik betydeligt Projektet bidrager til at fremme energieffektiv kollektiv transport Projektet har potentiale for en videre udbredelse i sektoren. 3/5

80 Sagsnummer Sag Movit For fremkommelighedsprojekter gælder det, at: Projektet øger bussernes fremkommelighed og rettidighed, og reducerer dermed køretiderne Der skabes forbedringer for flest mulige passagerer i den kollektive trafik Projektet bidrager til flere passagerer i den kollektive trafik Projektet effektiviserer busdriften. For alle typer projekter lægges der desuden vægt på, at projekterne er koordineret med alle relevante aktører, og at alle relevante myndigheders engagement og bidrag til processen indgår og beskrives i ansøgningen. 7. Projektsamarbejde I tilfælde af at flere parter ønsker at samarbejde om et projekt, kan tilskud enten søges i fællesskab eller i separate delprojekter. Søger parterne tilskud i fælleskab, skal kun én part optræde som ansøger. Det er denne ansøger alene, der er ansvarlig for det samlede projekts gennemførelse og udgør den juridiske enhed, som skal opfylde alle krav i forbindelse med tildeling af tilskud. 8. Tilskuddets størrelse og projektets finansiering/budget Tilskuddets størrelse er anført i tilsagnsskrivelsen og kan maksimalt udgøre dette beløb uanset eventuelle projektændringer. Hvis projektet opnår besparelser i forhold til det oprindelige budget, reduceres tilskuddet således, at tilskudsandelen i den oprindelige ansøgning fastholdes. Såfremt ansøgte projekter suppleres med midler fra andre puljer, eksempelvis statslige puljemidler eller fondsstøtte, vil det skulle fremgå af budgettet, hvordan udgifterne fordeler sig mellem ansøgers egenfinansiering, tilskuddet fra Movia anlægspulje og 3. parts finansieringen. Medfinansiering fra 3. part bør som udgangspunkt anvendes således, at både egenfinansieringsandelen og tilskudsbehovet fra Movias anlægspulje reduceres med enslydende beløb. Ændringer i budgettet skal godkendes af Movia. 9. Tilskudsberettigede omkostninger 4/5

81 Sagsnummer Sag Movit Det er alene projekterings- og anlægsomkostninger, der er tilskudsberettiget. Personaleomkostninger til egne medarbejdere er ikke tilskudsberettiget. Der ydes ikke tilskud til indirekte omkostninger eller til rejseomkostninger. 10. Dokumentationskrav, rapportering, ændringer i projektet og udbetaling af tilskud Ved tilsagn om tilskud medsendes en regnskabsinstruks og revisionsinstruks, der skal følges i forhold til at dokumentere udgifter, udarbejdelse af regnskaber og anmodninger om udbetaling af tilskud. De til enhver tid gældende instrukser for regnskab og revision skal overholdes. Det er et krav, at der udarbejdes statusredegørelser mindst én gang om året fra projektets godkendte startdato, så længe projektet er i gang. Statusredegørelsen skal indeholde en beskrivelse af udviklingen generelt i projektet i den forløbne periode, samt indeholde en oversigt over gennemførte og resterende aktiviteter, herunder redegøre for tidsplanen og overholdelsen af denne. Ændringer af et projekt kan godkendes af Movia på betingelse af, at ændringen vurderes at være i overensstemmelse med projektets og puljens formål. En ansøgning om ændring skal godkendes af Movia, inden ændringen iværksættes og gennemføres. Et revideret budget skal vedlægges. Projekterne, der ansøges om midler til, må ikke være påbegyndt inden, der er udmøntet midler til projekterne fra puljen. 11. Tilbagebetaling af tilskud Tilsagn om tilskud, bortfalder hvis en eller flere af følgende betingelser er opfyldt: Projektet kan ikke gennemføres eller er ikke gennemført som forudsat i den godkendte ansøgning Midlerne har været anvendt til andre formål end som beskrevet i projektbeskrivelsen uden forudgående godkendelse Betingelserne for tilskud, herunder den til enhver tid gældende instruks for regnskab og den til enhver tid gældende instruks for revision, er ikke overholdt. 12. Movias involvering i støttede projekter Det er et krav ved gennemførelsen af projekter, der har fået støtte fra anlægspuljen, at Movia involveres og holdes løbende orienteret. Eksempelvis med deltagelse på projekt- eller styregruppe niveau. 5/5

82 Bilag: 6.2. Høring Administrationsgrundlag for anlægspulje til trafikanlæg i Movia.pdf Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Mødedato: 10. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

83

84

85 Bilag: 6.3. Høringssvar anlægspulje Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Mødedato: 10. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

86 CVR TÅRNBY KOMMUNE Ejendomscenter Trafikselskabet Movia Gl. Køge Landevej Valby DATO DERES REF. VORES REF. DIREKTE NR / Aba.tf Høringssvar anlægspulje Tårnby Kommune har modtaget henvendelse fra Movia omkring høring af udkast til administrationsgrundlag for anlægspulje til trafikanlæg. Vi har noteret os, at terminalprojekter, der fremmer sammenhængen mellem forskellige transportformer kan nyde støtte, derfor ønsker Tårnby Kommune, at de øvrige transportaktører ved ansøgninger i fællesskab med en konkret kommune også kan erkendes som ansøgningsberettigede i det omfang at projektet også tilgodeser forbedring af Movias kerneopgaver. I Tårnby Kommune kunne potentielle projektsamarbejdspartnere være Metroselskabet I/S, Bane Danmark/DSB, A/S Øresund samt Københavns Lufthavne A/S På baggrund af udkastets opstilling af tidsplan for offentliggørelse af pulje (1. maj), ansøgningsfrist (1. november) og forventet sagsbehandlingstid (4 måneder) har Tårnby Kommunen følgende overvejelser: Tidsfrist mellem offentliggørelse af pulje og ansøgningsfrist burde være mere end 6 måneder, således at der er tilstrækkelig tid til at udarbejde gennemarbejdede større projektforslag, der involverer flere aktører. Ansøgningsfristen den 1. november burde rykkes til f.eks. den 1. december. Kommunernes budgetter bliver typisk vedtaget i starten af oktober. Kommunen skal bruge mere tid end en måned til at fremsendes forslag til projekter, der medfinansieres af kommunen. Det fremgår ikke af udkastet, indenfor hvilket tidsrum et eventuelt tilsagn skal være brugt. Eftersom man først kan forvente at modtage tilsagn i begyndelsen af marts måned er det vigtigt, at tilsagnet er gældende minimum 2 år, således at mere komplicerede og større projekter også har mulighed for at blive gennemført. Endelig noterer Tårnby Kommune sig, at finansieringen af puljen først og fremmest skal ske i forbindelse med engangsindtægter f. eks. ved ejendomssalg. Det medfører som udgangspunkt overvejelser om, hvor stabil en anlægspulje, der er til rådighed, og dermed også mulighederne for at få konkrete tilskud. Ulempen kan være, at når der skal bruges tid (mere end et halvt år) til at få TÅRNBY RÅDHUS Amager Landevej 76, 2770 Kastrup Mail: kommunen@taarnby.dk Man-ons 10-14, tors , fre I øvrigt tidsbestilling efter aftale

87 TÅRNBY KOMMUNE projektforslag på plads, så kan et anlægs-år nås, hvor puljen er tom eller meget lille. Venlig hilsen Betina Grimm Teknisk Chef / Peter Günther Centerleder 2

88 Bilag: 8.1. Cykelregnskab Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Mødedato: 10. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

89 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab

90 Indhold: Indledning - Cykelregnskab Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed... 9 Børn og cykling Cyklisternes oplevelse af Tårnby som cykelkommune Basisviden om respondenterne - Borgerundersøgelsen Samlet overblik Cyklisternes holdninger Tårnby Kommune har gennemført en undersøgelse, hvori borgernes transportvaner og tilfredshed med forholdene for cyklister fremgår. Undersøgelsen blev gennemført i efteråret 2015 og omfattede 797 respondenter der har besvaret et online spørgeskema. Kommunen har desuden gennemført en skolevejsundersøgelse omkring børnenes transportmiddel til og fra skole og brug af cykelhjelm. Cykelregnskab Udgivet af: Tårnby Kommune, okt Foto: Tårnby Kommune, Mail: kommunen@taarnby.dk 2

91 Indledning - Cykelregnskab 2015 Tårnby Kommune har besluttet en cykelpolitik for den fremtidige udvikling på cykelområdet. Der er taget afsæt i dette cykelregnskab, der samler data fra spørgeskemaundersøgelser (borger- og skolevejsundersøgelse) samt Vejdirektoratets uheldsregister. Cykelregnskabet skaber samlet set et billede af cyklingens placering i dagens Tårnby Kommune. Dataet som er samlet belyser bl.a. følgende spørgsmål; Hvorfor vælger man cyklen og hvorfor vælger man den fra? Hvad kunne motivationen til cykling være? 3

92 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby? Hvor ofte cykler borgerne i Tårnby Kommune? På spørgsmålet om hvor ofte borgerne cykler svarede 87 % af respondenterne at de enten altid, ofte eller en gang imellem cykler. Disse respondenter er i borgerundersøgelsen kategoriseret som cyklister Kilde : Borgerundersøgelse % 17% 10% 37% 32% Altid Ofte En gang imellem Sjældent Aldrig Figur 1: Hvor ofte cykler du?. Hvorfor cykler borgerne i Tårnby? Den overvejende begrundelse blandt cyklisterne for at vælge cyklen som transportmiddel er, at de får motion og frisk luft. Desuden betyder det også en del, at man kan komme hurtigere og nemmere frem. Økonomien og miljøet spiller også en rolle, dog i et mindre omfang. OBS: Det samlede tal overstiger antallet af respondenter på 797, da respondenterne havde mulighed for at angive op til tre svar på spørgsmålet. Kilde : Borgerundersøgelse 2015 Cyklen er hurtigere og nemmere Jeg får motion og frisk luft for miljøet skyld Jeg sparer penge Jeg har ikke andre muligheder Andet Antal respondenter Figur 2: Cyklisternes grunde til cykling. 4

93 Valg af det daglige transportmiddel På spørgsmålet om hvordan respondenterne bevæger sig til og fra arbejde eller uddannelse, svarede hele 52 % af respondenterne, at de benytter cyklen som det primære transportmiddel til og fra arbejde /uddannelse. Det fremgår endvidere af undersøgelsen, at mange vælger bilen. Kilde: Borgerundersøgelse % 1% Andet Bil 36% Tog S-tog 52% Metro Bus 1% 3% 3% 2% 1% Knallert/Scooter/MC Cykel Gange Figur 3: Cyklisternes primær transportmiddel til og fra arbejde/ uddannelse. Transportmiddel til og fra arbejde/uddannelse opdelt på afstand til arbejde /uddannelse Sammenholdes afstanden til arbejde /uddannelse med det benyttede transportmiddel, tegner der sig et tydeligt billede af cyklen som det primære transportmiddel på de korte ture og bilen som det primære transportmiddel på de længere ture. Kilde : Borgerundersøgelse 2015 Mere end 50 km km km km km 5-10 km 2-5 km 0-2 km Gang Cykel Metro S-tog Tog Bus Knallert Mc Bil Andet Figur 4: Cyklisternes primær transportmiddel til og fra arbejde/ uddannelse opdelt på afstand til arbejde/ uddannelse. 5

94 og hvorfor ikke? Hvornår fravælges cyklen? På spørgsmålet om hvad de væsentligste grunde er til at vælge cyklen fra som transportmiddel er et væsentligt, og ikke uventet svar, at der er for langt at cykle. Det er et naturligt svar hvis der er længere end hvad man normalt ville regne for acceptabel cykelafstand til diverse mål. Andre begrundelser går på dårligt vejr. Det er måske lidt overraskende så få der henviser til en oplevelse af usikkerhed eller utryghed som begrundelse for ikke at vælge cyklen. Kilde : Borgerundersøgelse 2015 Det er hurtigere Der er for langt at cykle Vejret er for dårligt Jeg er utryg ved at cykle (mørk,overfald, tyveri Jeg føler mig ikke sikker i trafikken (bange for Andet (større indkøb,pænt tøj og håret sat, Antal repondenter Figur 5: Årsagen til at cyklisterne fravælger cyklen. 6

95 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune I besvarelsen om hvor ofte borgerne cykler, har 14 % (105) af respondenterne svaret, at de sjældent eller aldrig cykler. Disse to grupper er i de følgende besvarelser kategoriseret som ikke-cyklister. Dette skyldes, at de sjældne cyklister enten ingen cykel har, er oppe i alderen, har balance problemer eller har diverse andre sygdomme. Det interessante er, at ud af de 14 % har 76 % af dem rent faktisk har en cykel. Dette indikerer, at de på et tidspunkt har gjort brug af cyklen og at nogen af dem måske kan komme på sadlen igen. Adspurgt ikke- cyklisterne om årsagen til fravalg af cyklen Borgernes grunde til at fravælge cyklen skyldes især, at det er hurtigere at nå frem med cyklen (har en tidsmæssig fordel), og at det er for lang. Desuden er der også årsager som ses i figuren. Det er dog bemærkelsesværdig, at bide mærke i at ud af de 14%, der er kategoriseret ikke-cyklister, angiver 23% af dem at de bare ikke gider at cykler. OBS: Respondenterne har haft mulighed for at angive op til tre svar på spørgsmålet. Kilde : Borgerundersøgelse 2015 Det er hurtigere at benytte andre transportmidler der er for langt at cykle Vejret er for dårligt Jeg er utryg ved at cykle (mørke, overfald,tyveri Jeg føler mig ikke sikker i trafikken (bange for at Jeg gider ikke at cykle! Andet (Sygdom, hene/bringe børn, ingen cykel Antal respondenter Figur 6: Årsagen til at cyklisterne fravælger cyklen. Ikke- cyklisterne transportmiddelvalgt til diverse steder Ikke-cyklisterne anvender primært bilen til transport. Cyklen benyttes dog i en grad til fritidsaktiviteter/sport og rekreation/fritid. 7

96 Hvad kunne motivere ikke-cyklisterne til at cykle? For at motivere ikke-cyklisterne til at cykle mere, er der flere forskellige knapper at skrue på. Ikke-cyklisterne motiveres bl.a. af muligheden for mere motion og et sundere liv, af flere cykelstier og cykelbaner og af bedre sikkerhed for cyklisterne i trafikken. Det ses dog af besvarelserne - og den brede spredning på svarmulighederne, at ikke-cyklister er forskellige og motiveres af forskellige ting. 34% angiver desuden, at der ikke er noget der kan motivere dem til at cykle mere. OBS: Respondenterne har haft mulighed for at angive op til tre svar på spørgsmålet. Kilde : Borgerundersøgelse 2015 Muligheden for mere motion og et sundere liv Omtanke for miljøet Spare penge Flere cykelstier og cykelbaner Flere cykelstativer Bedre fremkommelighed (færre stop, mindre Mere sikkerhed for cyklister i trafikken Mere tryghed for cyklister i byen Ikke noget! Andet (El-cykel, tid, medvind, afstand) Antal respondenter Figur 7: Hvad kan motivere ikke-cyklisterne til at cykle. 8

97 Antal Cykling og trafiksikkerhed Ulykker med cyklister: Stigning i antallet af tilskadekomne cyklister Kilde: Uheldsstatistik Dræbte lettere personskade Alvorlig personskade National målsætning Figur 8: Udviklingen i personskadeuheld I perioden udgjorde ulykker med tilskadekomne cyklister 15,5 % af det samlede antal politiregistrerede ulykker i Tårnby Kommune. Nationalmålsætningen er en halvering af ulykkerne i 2020 i forhold til Cyklisternes følelse af sikkerhed Følelsen af at være sikker i trafikken betyder meget for oplevelsen af at være cyklist. Dette gælder både for trafikuheld og følelsen af tryghed ved at bevæge sig på stierne. I borgerundersøglesen blev borgerne spurgt om, hvor sikker de føler sig som cyklist i forhold til trafikuheld. 65 % svarede at de føler sig sikre eller meget sikre i trafikken, mens 10% (76 respondenter) svarede at de føler sig usikre eller meget usikre. Af de 10 % er der en bred spredning på svarmuligheder, bl.a. pga. mangel på cykelstier. Kild: Borgerundersøgelse % 1% 25% 7% 58% Meget sikker Sikke Hverken sikker eller usikker Usikker Meget usikker Figur 9: Hvor sikre respondenterne føler sig som cyklist i trafikken i Tårnby Kommune. 9

98 Utryghed ved cykling Borgerundersøgelsen viser, at 7 % af respondenterne føler sig utrygge når de færdes på cykel. Deres utryghed skyldes primært overfald, mørke, tyveri mv. Derfor vælger de i stedet for andre transportmidler. 10

99 Børn og cykling De fleste børn går eller cykler til daginstitution og skoler Kilde: Borgerundersøgelsen 2015 Transport til vuggestuer, dagpleje og børnehaver I borgerundersøgelsen blev andelen af de forældre der har mindre børn spurgt om, hvad børnenes primære transport-form til vuggestue/dagpleje eller børnehave er. Resultatet viser at 58 % af børnene enten cykler eller går med deres forældre. Kilde: Borgerundersøgelsen % 0% 3% De/vi går (inkl. Klapvogn, løbehjul mv. ) De/vi cykler 11% De bliver kørt i bil 38% De/ vi kører med bus 47% De/vi kører med metro/ s-tog Andet (primært en kombination af ovenstående Figur 10: Hvordan kommer respondenternes børn til vuggestue/dagpleje/børnehave. Transport til skole borgerundersøgelse I borgerundersøgelsen blev andelen af de forældre der har børn i skole spurgt om, hvad børnenes primære transportform til skole er. Resultatet viser at 80 % af børnene transporterer sig aktiv til skole. Kilde : Borgerundersøgelser % 1% 3% De/vi går (inkl. Klapvogn, løbehjul mv. ) De/vi cykler 15% 20% De bliver kørt i bil De/ vi kører med bus 60% De/vi kører med metro/ s-tog Andet (primært en kombination af ovenstående Figur 11: Hvordan kommer respondenternes børn til skole. 11

100 Tilfredshed med sikkerheden på skolevejene Når det kommer til spørgsmål om tilfredshed med sikkerheden på skolevejene er det vigtigt at lægge mærke til at kun 45% af de forældre der har børn i skole er tilfredse eller meget tilfredse med sikkerheden. De 36% som er utilfredse eller meget utilfreds, har haft mulighed for at uddybe, hvad grunden til deres utilfredshed er. Det hyppigste svar har så været at det skyldes andre forældres adfærd på vejene når de kører deres børn i skole, hvilket ofte forårsager tæt og kaotisk trafik omkring skolerne, hvor cyklende skolebørn ankommer til skole. Kilde: Borgerundersægelsen 2015 Meget tilfreds 11% 9% Tilfreds 25% 19% 36% Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Figur 12: Hvor tilfredse forældrene er med sikkerheden på skolevejene Tårnby kommune gennemførte en skolevejsundersøgelse på alle kommunens offentlige skoler, hvor eleverne blev spurgt om deres transportmiddel til skole og brug af cykelhjelm. Det skal understreges, at undersøgelsen ikke er udtryksfuldt, idet kun 150 elever har besvaret spørgeskemaet hvilket svarer til en svarprocent på 3 % Kilde: Skolevejsundersøgelse 2015 Figur 13: Antal besvarelser fra de forskellige skoler. 12

101 Transport til skole skolevejsundersøgelse Resultatet af skolevejsundersøgelsen viser, at den hyppigst anvendte transportform til og fra skole er på cykel. Kilde : Skolevejsundersøgelse % 1% Jeg går 25% Jeg cykler 72% Jeg bliver kørt i bil Jeg kører med bus/tog Figur 14: Børnenes transportvaner til og fra skole. Brug af cykelhjelm I skolevejsundersøgelsen er brugen af cykelhjelm undersøgt. Resultatet viser at 55 % af de elever som har deltaget i skolevejsundersøgelsen har svaret, at de altid anvender cykelhjelm når de cykler. Kilde: Skolevejsundersøgelse % 20% 55% Altid Nogle gange Aldrig Figur 15: Børnenes brug af cykelhjelm. 150 Kilde: Skolevejsundersøgelse gange 2-3 gange 3-4 gange 4-5 gange Figur 16: Antal gange børnene cykler om ugen. 13

102 Andelen af ladcykel Tårnby Kommune kortlægger for første gang andelen af ladcykler. I borgerundersøgelsen har 16 % af respondenterne svaret, at de har en ladcykel i husstanden. 14

103 Cyklisternes oplevelse af Tårnby som cykelkommune I det følgende ses cyklisternes tilfredshed med en række cykelforhold i kommunen. Tilfredshed med omfanget af cykelstier, cykelbaner og rekreative cykelruter Lige knap 64% af cyklisterne er tilfreds med omfanget af cykelstier, cykelbaner og rekreative cykelruter i Tårnby Kommune, mens 12 % er utilfredse eller meget utilfreds. Kilde: Borgerundersøgelsen % Meget tilfreds 11% 11% Tilfreds 24% 53% Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Figur 17: Cyklisternes tilfredshed med cyklister, cykelbaner og rekreative cykelruter i Tårnby Kommune. Når det kommer til vedligehold, fejning og snerydning af cykelstier og cykelbaner i Kommunen, er tilfredsheden noget mindre. Kilde: Borgerundersøgelsen 2015 Meget tilfreds Kilde: Borgerundersøgelsen 2015 Meget tilfreds 2% 5% Tilfreds 1% 5% Tilfreds 28% 15% 50% Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds 15% 36% 43% Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Meget utilfreds Figur 18: Tilfredshed med vedligeholdelsen af belægningen på cykelstier og cykelbaner. Figur 19: Tilfredshed med fejning og snerydning på cykelstier og cykelbaner. 15

104 Tilfredshed med mulighederne for at komme frem i trafikken som cyklist Det ses at 80% er tilfredse eller meget tilfreds med muligheden for at komme frem i trafikken, mens kun 4 % er utilfredse eller meget utilfreds. Kilde: Borgerundersøgelsen % 1% Meget tilfreds 12% 16% Tilfreds 68% Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Figur 20: Tilfredshed med mulighederne for at komme frem i trafikken som cyklist. Tilfredshed med mulighederne for at finde et ledigt cykelstativ hvor man kan parkere sin cykel 50 % er tilfredse eller meget tilfreds med muligheden for at finde et ledigt cykelstativ. Kilde: Borgerundersøgelsen % Meget tilfreds 9% 7% Tilfreds 40% 43% Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Figur 21: Tilfredshed med mulighederne for at finde et ledigt cykelstativ hvor man kan parkere sin cykel. 16

105 Basisviden om respondenterne - Borgerundersøgelsen Køn og aldersfordeling Det fremgår af figuren, at der er en overvægt af kvinder og en overvægt af respondenter mellem 30 år 49 år. Det kan skyldes, at respondenterne blandt andet blev indhentet via opslag på skolernes forældreintra. Kilde: Borgerundersøgelsen år eller derover år år år Kvinder Mænd år Under 20 år Figur 22: Køn og aldersfordeling blandt undersøgelsens respondenter. Beskæftigelsessituation Den største gruppe af respondenterne udgøres af lønmodtager som udgør over halvdelen (75%), førtidspensionister/pensionister/efterlønsmodtager udgør tilsammen 14 %, studerende som udgør 4%, mens 4 % er uden arbejde og 2 % har anden beskæftigelse. Endelig er 1 % på orlov og 1 % langtidssygmeldt. 17

106 Samlet overblik Borgerne i Tårnby Kommune er generelt gode til at bruge cyklen. 52 % af respondenterne cykler til og fra arbejde, 47% cykler med deres børn til og fra vuggestue/dagpleje/børnehave, og 60 % af respondenternes børn cykler til skole. Selvom cirka halvdelen af respondenterne allerede cykler til en lang række af dagligdagens gøremål, er der stadigt plads til forbedringer. I borgerundersøgelsen har respondenternes haft mulighed for at angive, hvad/hvor de er utilfreds eller meget utilfreds med forholdene. De har påpeget en del lokaliteter/punkter som de mener, har behov for forbedringer. Resultaterne vil blive overvejet i forbindelse med udarbejdning af handlingsplanen. Overordnet er resultaterne i dette cykelregnskab ret vigtigt i forhold til Tårnby kommunes fremtidig tiltag og investeringer på cykelområdet. 18

107 Tårnby Kommune Teknisk Forvaltning Amager Landevej Kastrup Mail: 19

108 Bilag: 8.2. Cykelhandlingsplan Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Mødedato: 10. december Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

109 TÅRNBY KOMMUNE Cykelhandlingsplan

110 Indhold: Forord... 3 Indledning... 4 Status for cykeltrafikken i Tårnby... 5 Cykeltrafikkens omfang... 6 Cykelstinet... 7 Cykling og sundhed... 9 Undersøgelser Trafiksikkerheden for cyklister Cykelpolitik Indsatsområder Indsatsområde nr. 1 Skolebørn på cykel samt skolebørn og forældres adfærd Indsatsområde nr. 2 Trafiksikkerhed og tryghed for cyklister Indsatsområde nr. 3 Vedligeholdelse, anlæg af stier og parkering Indsatsområde nr. 4 Bedre viden og data om cykling Handlingsplan Oversigt over indsatser

111 Forord Tårnby Kommune vil med Cykelhandlingsplanen sætte fokus på cykeltrafikken. Ved at skabe gode vilkår for cykeltrafikken vil der være flere som ønsker at bruge cyklen som transportmiddel. Planen er udarbejdet af Tårnby Kommune. Kommunens borgere har deltaget i form af en borger- og skolevejsundersøgelse. Denne plan beskriver intensionerne for det fremtidige arbejde med at få flere til at benytte cyklen. Undersøgelser Behandling af data Cykelregnskab Mål og vision (Cykelpolitik) Tiltag Handlingsplan 3

112 Indledning Tårnby Kommunes vision for cykeltrafikken er, at kommunen er en trafiksikker cykelkommune og at vi alle er cyklister og bruger cyklen i det daglige. Som følge af vil man opnå en forbedring af borgernes sundhed og velvære, reducere miljøbelastningen samt reducere kø og fremkommelighedsproblemer generelt. Cykelhandlingsplanen er blevet til på baggrund af spørgeskemaer 1 udfyldt af Tårnby Kommunes borgere. Spørgeskemaerne har belyst forhold som borgernes transportvaner og tilfredshed med forholdene for cyklister. Desuden har Borgerhenvendelserne spillet en rolle i forbindelse med overvejelserne ved udarbejdelse af tiltagene. Cykelhandlingsplanen er opdelt i fire hovedafsnit: (1) En statusdel - Med en række nøgletal fra cykeltællinger, politiregistrerede ulykker, borger- og skolevejsundersøgelsen. (2) En cykelpolitik - Med vision og mål for cykeltrafikken i Tårnby Kommune, - og som er formuleret ud fra de væsentligste resultater fra cykelregnskabet. (3) Indsatsområder for cykeltrafikken i Tårnby - Her beskrives en række konkrete tiltag, der skal sikre den nødvendige målopfyldelse. Tiltagene er delt op i følgende områder; 1. Skolebørn på cykel samt skolebørn og forældres adfærd 2. Trafiksikkerhed og tryghed for cyklister 3. Vedligeholdelse, anlæg af stier og parkering 4. Bedre viden og data om cykling (4) En handlingsplan - Med grundlag for de kommende års forbedringer af cyklisternes forhold i Tårnby Kommune. 1 se evt. side 10 4

113 Status for cykeltrafikken i Tårnby Cykling er en bæredygtig transportform, der for rigtig mange danskere er en integreret del af hverdagen. Det er nemt og hurtigt at bruge cyklen. Derudover bidrager cykling til en forbedring af borgernes sundhed og minimerer ligeledes CO 2 - udledningen fra trafikken. Hvis flere bruger cyklen, kan trængslen på vejen mindskes. Desuden vil trafiksikkerheden forbedres ved skolerne, hvis færre børn bliver kørt i skolen og i stedet cykler til skolen. Ifølge borgerundersøgelsen er borgerne i Tårnby Kommune generelt gode til at bruge cyklen. Cyklen anvendes som et transportmiddel mellem hhv. hjem og arbejde og mellem hjem og fritidsaktiviteter, idet det er nemt, sundt og billigt. Cyklen erstatter især de korte bilture, men kan også anvendes over længere afstande. Ifølge borgerundersøgelsen (se side 10) foretages følgende antal km. med cyklen til og fra arbejde/uddannelse: 72 % af alle ture mellem 2-5 km 63 % af alle ture mellem 5-10 km 49 % af turene mellem km 15 % af turene mellem km Især hos den yngre generation er cyklen den hyppigst anvendte transportform (se side 11). Cykelpolitik 5

114 Cykeltrafikkens omfang Tårnby kommune har for første gang i foråret 2015 foretaget cykeltællinger. Dette med henblik på at opnå et bedre kendskab af, hvor mange cyklister der bruger kommunens cykelstier samt, hvor der er størst samling af cyklister. Der blev talt på 21 steder fordelt i kommunen. Det samlede resultat af tællingerne fremgår af figur. 1 Cyklisternes Top 5 Trafiktællinger - maj 2015 Lokalitet Årsdøgntrafik Amager Strandvej Kongelundsvej Pilegård Alle Tejn Alle ÅDT = Årsdøgntrafikken (ÅDT) er trafikken pr. døgn opgjort som et gennemsnit over hele året. ÅDT anvendes som et sammenfattende mål for trafikmængden på en given lokalitet. Figur 1 viser kort over tællesteder. 6

115 Cykelstinet Cykelstier er med til skabe større sikkerhed for cyklister. Cyklisterne i Tårnby Kommune tilbydes generelt et veludbygget net af cykelstier. Nettet består dels af stiforbindelser i eget tracé, dels af cykelbaner langs lokalvejene og dels af cykelstier langs trafikvejene. Det er en kvalitet, der fortsat skal vedligeholdes og udvikles i forbindelse med planlægning og udvikling i byområdet. Der er cirka 42 km cykelsti langs vejene og flere gennemgående cykelstier i eget tracé. Cykelsti langs veje se evt. kort 1 Enkeltrettet cykelsti Det overordnede cykelstinet i Tårnby er anlagt langs med trafikvejene begge vejsider. Stierne er etableret efter vejreglerne og i en bredde der bl.a. er bestemt af arealmulighederne lokalt. Det overordnede cykelstinet langs trafikvejene sikrer gode sammenhængende forbindelser i regionalt perspektiv og sikrer samtidig en god sammenbinding af kommunens forskellige boligog erhvervsområder. Veje der indgår i stinet Pga. begrænsede pladsforhold indgår nogle af lokalvejene i stisystemet. Der er ved nogle af dem etableret cykelbaner, hvor de enten er anlagt som gennemgående eller punktvis ved hastighedsdæmpende foranstaltninger. Cykelstinet i eget tracé Hovedsti i eget tracé Hovedsti i eget tracé er udlagt som fællesstier med fælles færdselsareal for fodgænger og cyklister. Overordnede rekreative stier Cykelstinettet i Tårnby er også anlagt uden for vejnettet i form af overordnede rekreative stier. Disse stier er oftest anlagt gennem rekreative arealer og er dermed med til at sikre en anden og afvekslende oplevelse end det traditionelle cykelstinet langs vejene. Ikke desto mindre binder disse stier 3 bydele med hinanden i kommunen: Byområdet Landdistriktet Lufthaven. 7

116 Kort 1: Kort over stinettet 8

117 Cykling og sundhed Sundhedspolitik Det sammenhængende og veludbyggede cykelstinet i Tårnby Kommune hænger nøje sammen med Kommunens sundhedspolitik 2, hvor der arbejdes målrettet med KRAM-faktorerne, som bl.a. sørger for, at motivere borgerne til at motionere i et større omfang end hidtil. KRAM-faktorerne dækker effektive løsningsmodeller, der kan forbedre danskernes sundhed ved at fokusere på Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Motion er allerede for mange en af de væsentligste motiverende faktorer for den daglige cykeltur. I Tårnby Kommune har hele 85% i borgerundersøgelsen peget på motion som en af grundene til at cykle. At det er nemt og hurtigt kommer på anden pladsen med 72%. Mange vælger også cyklen pga. de miljømæssige årsager. Overordnet spiller cykling altså en vigtig rolle fordi det både er sundt og sygedomsforebyggende men også fordi det er nemt og hurtigt. Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet Børn og unge Voksne Ældre Overvægtige 1 time dagligt ½ time dagligt ½ time dagligt ½ time dagligt 2 9

118 Undersøgelser I forbindelse med udarbejdelsen af cykelpolitik og handlingsplan, er det af væsentlig betydning at få kortlagt udgangspunktet for indsatsen. Derfor gennemførte Tårnby Kommune i efteråret 2015 følgende undersøgelser: Skolevejsundersøgelse Borgerundersøgelse I begge undersøgelser indgik en række spørgsmål omkring cykeltransportvaner. Der blev bl.a. stillet spørgsmål omkring, hvor ofte der cykles til forskellige formål, samt hvad årsagen er til at cyklen vælges og fravælges som transportmiddel. Data fra begge undersøgelser er samlet og udgivet i et såkaldt Cykelregnskab Et udpluk af resultaterne fra begge undersøgelser er gengivet i figur 2 og 3. Dertil også undervejs i cykelhandlingsplanen. Borgerundersøgelse Undersøgelsen forgik via en elektronisk spørgeskemaundersøgelse, hvor 797 besvarelser blev indhentet via et borgerpanel samt via opslag på kommuneskolernes forældreintra. Borgerne der har deltaget i undersøgelsen er både cyklister og bilister. I undersøgelsen har man kategoriseret dem som cyklister eller ikke-cyklister ud fra hvor ofte de cykler. Besvarelserne er ikke 100 % repræsentative for alle borgerne i Tårnby Kommune, men med knap 800 besvarelser tegner undersøgelsen et godt billede af borgernes transportvaner og holdninger til forholdene for cyklister. Overordnet set viser borgerundersøgelsen, at der er plads til forbedringer, selvom ca. halvdelen af respondenterne allerede cykler til en række af dagligdagens gøremål. Resultaterne er vigtige i forhold til Tårnby Kommunes fremtidige tiltag og investeringer på cykelområdet. Resultater fra borger undersøgelsen 2015 i forhold til transportvaner og tilfredshed med forholdene for cyklister Tilfredshed med omfanget af cykelstier, cykelbaner og rekreative cykelruter Hele 64 % af respondenterne er tilfredse med omfanget af cykelstier, cykelbaner og rekreative cykelruter. Ikke -cyklister Ikke cyklisterne fravælger primært cyklen på grund af, at det er hurtigere at benytte andre transportmidler, Men også fordi der er for langt afstand til at cykle og nogen har andre årsager. (se evt. cykelregnskab). 23 % angiver dog at de ikke gider at cykle uden begrundelse til. Figur 2 viser et udpluk af resultaterne fra borgerundersøgelsen 2015 Potentiale for at cykle Sammenholder man afstanden til arbejde/uddannelse med det benyttede transportmiddel, tegner der sig et tydeligt billede af, at afstanden har stor betydning for hvilket transportmiddel der vælges. Der fremgår af undersøgelsen at størstedelen af respondenterne (62 %) der har deltaget i undersøgelsen og som er i arbejde eller studeree bor mindre end 10 km fra deres arbejde eller uddannelse. Transport af børn til skole Af undersøgelsen fremgår det, at respondenternes børn transporterer sig aktivt til skole således: 60 % på cykel mens 20 % enten går eller kører på løbehjul. Desuden benytter nogle andre et andet form for transportmiddel. (se evt. cykelregnskab) 10

119 Skolevejsundersøgelse Skolevejsundersøgelsen er gennemført som en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse. Alle elever fra 8 offentlige skole har haft mulighed for at svare på spørgsmål(ene) vedrørende trafikvaner til og fra skole. I alt har 150 elever besvaret spørgeskemaet, hvilket svarer til en svarprocent på 3%. Grunden til den lave besvarelsesprocent kan muligvis skyldes at undersøgelsen har været den første af slagsen og har kørt sideløbende med borgerundersøgelsen. Resultater fra skolevejsundersøgelsen 2015 i forhold til trafikvaner til og fra skole Transportmiddelvalg Ud fra de indkommende besvarelser viser undersøgelsen, at cykel er den hyppigst anvendte transportform til og fra skole 72%. Cykelhjelm Det fremgår af undersøgelsen at mange skoleelever bruger cykelhjelm 54% Figur 3 viser et udpluk af resultaterne fra skolevejsundersøgelsen. Transportmiddelvalg og alder Skolevejsundersøgelsen viser, at der er sammenhæng mellem valget af transportmiddel og barnets alder. Andelen af ældre elever der transporterer sig aktiv til og fra skole er større en de yngre elever. 11

120 Antal Krydsende køretøjer uden svingning, herom 24 ulykker med 5 personskade Trafiksikkerheden for cyklister Tårnby Kommune har gennem en årrække arbejdet for at forbedre trafiksikkerheden for cyklisterne. På trods af dette, er der stadigt mange cyklister der kommer til skade i trafikken. I perioden er der i alt registreret 118 cyklistulykker i Tårnby Kommune. 36 cyklister er kommet til skade i ulykkerne: 2 dræbte 23 alvorlige personskade uheld 11 lettere personskade uheld Alvorlig personskade Lettere personskade Dræbte Statistikken bygger på politiets registreringer, som er den officielle uheldsstatisk i Danmark. Det reelle ulykkestal kan være noget større Figur 4 viser udviklingen i personskadeuheld på vejene i Tårnby Kommune De typiske ulykkessituationer har været: Hovedsituation 3 Hovedsituation 6 Uheld med kørende på samme vej med samme kurs og svingning, herom 29 ulykker med 6 personskade uheld. Uheld mellem kørende på krydsende veje med svingning, heraf 25 ulykker med 7 personskade uheld. Hovedsituation 5 Krydsende køretøjer uden svingning, herom 24 ulykker med 5 personskade uheld. Overordnet set er uheldene jævnt fordelt langs de mest befærdede veje. 12

121 Borgeren kan selv være med til at reducere antallet af uheld. Dette ved at: Følge færdselsreglerne og anbefalingerne for trafiksikkerhed. Forældrene lære sine børn hvordan de skal færdes i trafikken og være et forbillede selv. Øge synligheden, ved have lygter på cyklen. Det kan reducere cykelulykkerne. Bruge cykelhjelm. Cykelhjelm forhindrer ikke ulykke i at opstå, men bliver man indblandet i et trafikuheld, reducerer cykelhjelmen risikoen for skade på hovedet med op til ca. 50, viser undersøgelser. 13

122 Cykelpolitik Som beskrevet i indledningen, er der opstillet følgende overordnet vision(er) for cykeltrafikken, som er drivkraften bag alle indsatser: Cykelpolitikken er udarbejdet med udgangspunkt i undersøgelserne Vision: Tårnby Kommune er en trafiksikker cykelkommune. Vi er alle cyklister og bruger cyklen i det daglige Visionen giver: Mindre trængsel og større sikkerhed på vejene Bedre sundhed for borgerne Reduktion af CO2- udledning For at opnå visionen, som skal nås på lang sigt, har Tårnby Kommune opstillet en række mål, som gerne skal nås inden for en årrække (2025). For at vurdere om målene er nået, er der for hvert mål opstillet en række målbare delmål, som Teknisk Forvaltning skal følge op på senest i Flere skal cykle og flere skal cykle mere - til skole, arbejde, uddannelse og i fritiden Delmål: 1. Andelen af de trafikanter, der benytter cyklen til arbejde/uddannelse øges fra 52 % til 55 % fra 2015 til Andelen af tilfredsheden med sikkerheden på skolevejen øges fra 45 % til 48 % fra 2015 til Andelen af børn, der bliver kørt til skole i bil reduceres fra 15 % til 12 % fra 2015 til Andelen af skoleelever der cykler i skole øges fra 72 % til 77 % fra 2015 til Trafiksikkerhed og tryghed skal forbedres for cyklister Delmål: 1. Antallet af dræbte og tilskadekomne nedbringes, så det føler den nationale målsætning fra 2010 til Antallet af uheld med cyklister reduceres (118 uheld i 2015) 3. Andelen af de cyklister, der føler sig sikre i trafikken øges fra 60 % til 63 % fra 2015 til Andelen af skoleelever der bruger cykelhjelm øges fra 54 % til 59 % fra 2015 til Øge tilfredsheden med cykelforholdene Delmål: 1. Andelen der er tilfredshed med vedligeholdelsen af belægningen på cykelstierne og cykelbaner (55% i 2015) må ikke falde fra 2015 til Andelen der er tilfreds med mulighederne for at finde et ledigt cykelstativ øges fra 50 % til 55 % fra 2015 til Andelen der generelt er tilfreds med Tårnby Kommune som cykelkommune øges fra 62 % til 65 % fra 2015 til

123 Indsatsområder Med baggrund i den opstillede vision og målene for cykelpolitikken er der udpeget 4 indsatsområder, som Tårnby Kommune vil arbejde videre med. Skolebørn på cykel samt skolebørn og forældres adfærd Trafiksikkerhed og tryghed for cyklister Vedligeholdelse, anlæg af stier og parkering Bedre viden og data om cykling i kommunen Gode råd Den enkelte trafikant har et stort ansvar for deres egen og medtrafikanters sikkerhed. Husk at respektere færdselsregler og ikke mindst at udvise hensyn. 15

124 Indsatsområde nr. 1 Skolebørn på cykel samt skolebørn og forældres adfærd Skolebørnene er en vigtig målgruppe til at fremme både gang og cykling. Der er mange fordele ved at få flere børn til at cykle. For det første får børnene motion, for det andet lærer de at færdes i trafikken på egen hånd og for det tredje højne det trafiksikkerheden og trygheden omkring skolerne ved at forældre kørsel mindskes. Som følge af den mindskede kørende trafik, vil man også kunne opnå en besparelse i CO 2 udledningen. Der er altså gode grunde til at lade børnene cykle eller gå til og fra skole, frem for at de bliver kørt dertil i bil. Dog afhænger målet af mange faktorer, heriblandt trafikanternes adfærd. At nogle forældre vælger at køre deres børn til skole forårsager ofte et tæt og kaotisk trafik omkring skolerne. Den tætte trafik kan for det første være risikabel for børnene, og for det andet kan det være ret forvirrende. F.eks. når biler pludselig standser, døre åbnes, børn sættes af osv. Som følge af dette, kan det være, at mange betragter skolevejen som usikker. Med andre ord kan der være tale om en ond cirkel, som skal brydes. Kommunen vil igennem en række handlinger arbejde på, at opnå ændringer i borgernes trafikale adfærd - både hvad angår transportvaner og trafiksikkerhed. Og som følge af dette, øge skoleelevernes aktive transport til og fra skole. Undervisning og kommunikation Teknisk Forvaltning er allerede i dag i dialog med skolernes færdelseskontaktlærer, og deltager i et årligt netværksmøde vedrørende kampagner og færdselsundervisning. Teknisk Forvaltning vil udover kontakt med færdselslærene også tage dialog med skolerne mht. undervisning af eleverne og deres forældre om adfærd i trafikken. Kampagner Tårnby Kommune deltager løbende i de landsdækkende kampagner som gennemføres af Rådet for Sikker Trafik. Kampagnerne omhandler f.eks. fart, spritkørsel og skolestart. Tårnby Kommune vil foruden disse tage initiativ til at gennemføre egne kampagner, både for at fremme cykling og for at påvirke adfærd. Derfor vil Tårnby Kommune forsøge at tage en dialog med bl.a. Dansk Cyklist Forbund og Rådet for Sikker Trafik om udvikling af kampagner. Bilfri zone: Tårnby Kommune vil tage dialog med skolerne og (forældrene) omkring en bilfri zone kampagne. Formålet er, at skabe en proces med adfærdsændringer omkring skoletransport. Samt at afprøve konkret trafikregulering, der vil favorisere gang og cykling til og fra skole og som efterfølgende kan gennemføres permanent. Kampagnen tiltænkes elever i klassetrinene 3. til 6. Klasse. Eleverne (forældre) vil blive opfordret til at gå eller cykle til og fra skole, hvis de bor indenfor en radius af 2 km fra skolen. Som opstart vil kampagnen blive afprøvet ved en enkelt skole. Kampagnen vil efterfølgende blive evalueret. Hvis man opnår en bedre tilfredshed med sikkerheden og trygheden på skolevejene, videreføres idéen ved øvrige interesserede skoler. Gå- cykelbusser Tårnby Kommune vil tage dialog med skolerne og (forældrene) omkring projektet gå- og cykelbusser. Gåbus eller cykelbus er en ordning hvor forældre frivillige eller elever i de ældste klasser på skift følger en gruppe skolebørn til skole hver morgen. Projektet skal sammenlignes med almindelige skolebus, der følger en fast køreplan. Transporten sker enten til fods eller på cykel. Projektet har det overordnede formål, at flere børn skal i skole uden brug af bil. Dette er med til at give skolebørnene en sikker, sund og social start på dagen. Tiltag- se side 22. Undervisning og kommunikation Kampagner o Landsdækkende kampagner o Kampagner med fokus på forældrenes vigtige funktion som rollemodeller o Kampagneforsøg med bilfri zone i myldretiden. For at klarlægge effekten af sikkerheden og trygheden. o Uopmærksomhedskampagner Projekt gå- eller cykelbusser (børnene opsamles lokalt og ledsages gruppevis til skole, gående eller cyklende). 16

125 Indsatsområde nr. 2 Trafiksikkerhed og tryghed for cyklister Trafiksikkerhed og tryghed er vigtige forudsætninger, både for at fremme cykling, men også for at få de eksisterende cyklister til at blive ved med at cykle. Tårnby Kommune vil igennem en række handlinger arbejde på at øge trafiksikkerheden og øge cyklisternes oplevelse af sikkerhed og tryghed: Afmærkning For at sikre at cyklisterne er tydelige for de øvrige trafikanter, vil afmærkningen i alle signalregulerede kryds og vigepligtskrydser blive gennemgået. Der vil blive fokuseret på bilisternes tilbagetrukne stopstreger, afmærkning af blå-cykelfelter mm. Tiltag se side 22. Afmærkning på kørebane/cykelsti Kontrol og synlighed af politi Kampagner målrettet cyklister, knallertkørsel, cykelhjelm og højresvingsulykker. Bedre kvalitet i anlæg og drift, f.eks. jævnere belægninger og forbedret snerydning Cykelbokse Kontrol og synlighed af politi Teknisk Forvaltning vil gå i dialog med politiet. Dette med henblik på, at få politiet til at være mere synlig og aktiv over for trafikanterne. Kampagner Der vil blive arbejdet på kampagner målrettet: - De yngre cyklister og deres brug af cykelhjelm. Heraf som f.eks. Alle børn cykler. De deltagende klasser skal konkurrerer om hvilken klasse, der kan cykle flest dage i løbet af en given kampagneperiode. Vinderklassen vil få biografbilletter. - Knallertkørsel. Heraf som f.eks. Har du styr på din søn - Højresvingsulykker. Heraf som f.eks. højresvingskampagnen Cykelbokse For at forebygge ulykker mellem højresvingene trafikanter og ligeud kørende cyklister, vil Tårnby Kommune undersøge mulighederne omkring etablering af nogle cykelbokse. En cykelboks er et ekstra venteareal til cyklister som er placeret foran bilernes stoplinje i signalregulerede kryds. 17

126 Indsatsområde nr. 3 Vedligeholdelse, anlæg af stier og parkering Kvalitet og vedligeholdelsen af cykelstinettet har stor betydning for cyklisters komfort og fremkommelighed. Huller, ujævnheder og snavs kan afholde potentielle cyklister fra at cykle og i værste fald være en direkte medvirkende årsag til uheld. For at prioritere en god kvalitet af stinettet vil Tårnby Kommune fokusere på følgende handlinger: Renholdelse og snerydning Tårnby Kommune vil fortsat prioritere fejning og vintervedligeholdelse af kommunens cykelstier og cykelbaner højt. Dette da sne, is, glasskår og andet Tiltag se side 22. snavs på cykelstier og cykelbaner er til stor gene for cyklisterne. Undersøge muligheder omkring udvidelse af Forsvarlig belægning Kommunen vil fokusere på at belægningen på cykelstinettet fortsat bliver gennemgået en gang årligt. Dette mhp. at prioritere, hvor der skal sættes ind først. På udvalgte strækninger, er der i dag et behov for forbedringer af cyklisternes forhold. Resultatet fremgår af figur. 5 (se side 19) cykelstinettet - flere cykelstier - baner Vedligeholdelse af cykelstier og cykelbaner Forbedring af cykelparkeringsforholdene Muligheder for flere cykelstier og baner Generelt vil cyklister føle sig mere sikre og trygge ved at være adskilt biltrafikken. Derfor vil Tårnby Kommune i 2016/2017 undersøge mulighederne omkring udvidelse af cykelstinettet. Kommunen vil efterfølgende udarbejde en plan med forbedringerne, hvor prioriteringen vil være på de strækninger, hvor der er en trafiksikkerhedsmæssigt behov, eller af andre grunde forekommer at være usikre. Flere og bedre cykelparkeringspladser Tårnby Kommune har gode parkeringsforhold for cyklister, men for at fastholde og øge den høje andel af cyklister i Tårnby, vil kommunen arbejde på at forbedre cykelparkeringsforholdene ved indkøbscentre og væsentlige busstoppesteder. 18

127 Figur 5: viser de trækninger, hvor der er behov for nyt slidlag Ugandavej Prioritet Vejstrækning Høj Middel Tømmerupvang Kongelundsvej Tømmerupvang Englandsvej Amager Landevej Høj Løjtegårdsvej Saltværksvej Høj Oliefabriksvej kongelundsvej Oliefabriksvej Gemmas Allé Englandsvej Høj Høj Høj Middel Høj Middel Grindsted Allé Løjtegårdsvej Strækningen øst for Amager landevej Under tunnelen Fra Tunnelen Tømmerupvej Tømmerupvej Ugandavej Ugandavej - Før Øresundsmotorvejen Kastrupvej Høj Sirgræsvej Nyhøj Alle Høj Kastrup Digevej Ved Havnen Amager Strandvej Høj Saltværksvej- Bygrænsen Mundkebjergvej Middel Hele strækningen Sirgræsvej Middel Hele strækningen 19