Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Medborgerhuset

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Byrådet Mødet den kl Medborgerhuset

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Godkendelse af fornyet 2. behandling af struktur på specialområdet 2 3 Godkendelse af ny struktur på specialområdet - Godthåbskolen og Øster Uttrup Skole 9 4 Godkendelse af forslag til Spildevandsplan med tilhørende miljøvurderingsrapport Godkendelse af ændrede stiftelsesgrundlag i Aalborg Energikoncernen 20 6 Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Gug Alper, Boliger og rekreativt område (1. forelæggelse) 23 7 Godkendelse af Lokalplan og Redegørelse for bæredygtighed. Vodskov, Vodskov Enge, Boliger (2. forelæggelse) 8 Godkendelse af ansøgning om helhedsplan og renovering af 138 almene familieboliger skema A. Boligforeningen Fjordblink, afdeling 10, Peter Freuchens Vej Godkendelse af regulativ for vintervedligeholdelse Godkendelse af ekspropriation til etablering af cykelsti - Vodskov, Uggerhalne, Grindsted 43

3 Tid Mandag 8. februar 2016, kl Sted Medborgerhuset Afbud Til stede Christian Korsgaard, Helle Frederiksen, Anna Kirsten Olesen, Hans Thorup, John Gregers Nielsen, Hans Henrik Henriksen, Mads Duedahl Johansen, Hans Peter Beck, Rose Marie Sloth Hansen, Bjarne Sørensen, Daniel Nyboe Andersen, Jørgen Hein, Mette Ekstrøm, Kristoffer Hjort Storm, Lasse Puertas Navarro Olsen, Anja Lundtoft Thomsen, Mads Sølver Pedersen, Lene Krabbe Dahl, Niels Thomas Krarup, Kirsten Algren, Tina French Nielsen, Thomas Kastrup-Larsen, Per Clausen, Jan Nymark Thaysen, Mai-Britt Iversen, Mariann Nørgaard, Jens Toft-Nielsen, Lars Peter Frisk, Nuuradiin S. Hussein, Anne Honoré Østergaard, Lasse Frimand Jensen Øvrige deltagere Øvrige oplysninger

4 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning: Godkendt. kl Side 1 af 155

5 Punkt 2. Godkendelse af fornyet 2. behandling af struktur på specialområdet Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender, at der fra og med skoleåret 2016/17 oprettes en klasserække med kontaktklasser på Mellervangskolen, at eleverne i kl. i kontaktklasserækken på Kærbyskolen fra og med skoleåret 2016/17 flyttes til Mellervangskolen, at specialklassen for elever med generelle indlæringsvanskeligheder på Tofthøjskolen udfases i takt med, at eleverne forlader folkeskolen, at elever med generelle indlæringsvanskeligheder fra området omkring Tofthøjskolen fremover henvises til Tornhøjskolen, at elever i kl. med ADHD, i takt med at nye elever visiteres til specialklasser for elever med ADHD, samles på Sofiendalskolen at elever i kl. med ADHD, i takt med at nye elever visiteres til specialklasser for elever med ADHD, samles på Højvangskolen, at der i forbindelse med de vedtagne besparelser ikke laves strukturelle ændringer på Egebakken og Kollegievejens skole, at anlægsudgiften på kr. på Vestbjerg skole og Mellervangskolen dækkes gennem omprioritering af det eksisterende anlægsbudget, at besparelsen på /år findes gennem reduktion af timetildelingen til specialområdet, og at Skoleudvalget vælger en af de beskrevne modeller for reducering af timetildelingen til specialområdet. Et flertal bestående af: Tina French Nielsen, Hans Thorup, Jan Nymark Thaysen, Jørgen Hein, Helle Frederiksen og Anna Kirsten Olesen godkender indstillingen og vælger model C som indeholder en besparelse på 0,7 % på timetildelingsmodellen. Per Clausen ønsker sagen sendt til behandling i byrådet. Magistraten fremsender sagen til byrådet. Hans Henrik Henriksen var fraværende. Beslutning: For Skoleforvaltningens indstilling og valg af model C stemte 28. Imod stemte 3 (Enhedslisten). Indstillingen og model C var herefter godkendt. kl Side 12 af 755

6 Sagsbeskrivelse Indledning Den 6. januar 2015 besluttede Skoleudvalget, at 1 mio. kr. af en samlet besparelse på 3,5 mio. kr. på harmonisering af PPR og specialtilbud skal findes på strukturelle ændringer af specialtilbuddene, dvs. specialskoler og specialklasser. Skoleforvaltningen har udarbejdet en analyse af området, der blev behandlet af Skoleudvalget den 1. december På mødet den 1. december 2015 besluttede Skoleudvalget på baggrund af analysen og den gennemførte høring bl.a. følgende: A. Vestbjerg skoles specialklasser skal ikke indgå i strukturanalysen, de øvrige forslag fastholdes. B. Der skal udarbejdes forskellige scenarier vedr. besparelse på specialklasseområdet, der inddrager både struktur og normering, der fortsat giver 1 mio. kr. samt det udestående beløb der mangler pga. den sene indfasning af besparelsen. C. Der skal sikres pladser til stigning i antallet af visitationer. D. Analyse af en eventuel anlægsudgift til Mellervangskolen og Vestbjerg skole skal indgå i scenarierne. Da flytningen af kontaktklasserne på Vestbjerg skole var den eneste af de foreslåede ændringer, der ville resultere i besparelser, har det været nødvendigt at finde andre besparelser. Den gennemførte analyse har vist, at det ikke er muligt at finde besparelser på andre strukturelle ændringer på specialområdet, da der på nuværende tidspunkt ikke er egnede ledige kommunale bygninger til f.eks. en sammenlægning af Godthåbskolen og Øster Uttrup skole eller Egebakken og Kollegievejens skole. Som konsekvens heraf foreslås den fulde besparelse fundet ved ændringer i timetildelingen til specialområdet. Den sene indfasning af besparelsen betyder, at der de første 4 år skal findes kr./år ud over den oprindelige besparelse på 1 mio. kr./år. Den fortsatte brug af bygningerne ved Vestbjerg skole betyder, at der de kommende år vil være en række udgifter til udbedring af de bygningsmæssige forhold for kontaktklasserne på skolen. Samtidig betyder det manglende salg af bygningerne, at udgifterne til den nødvendige ombygning af Mellervangskolen i forbindelse med etableringen af en specialklasserække på skolen skal dækkes af anden vej. De samlede anlægsmæssige udgifter er følgende: Udgifter til ombygning af Mellervangskolen: Udgift Kr. Ombygning af eksisterende lokaler Inventar til 40 elever I alt Udgifter til ventilation og vedligeholdelse af bygninger ved Vestbjerg skole: Udgift Kr. Etablering af ventilation i 7 og Udskiftning af tag på bygning Delvis omfugning bygning Udskiftning af hoveddør bygning I alt Samlet set vil der være en anlægsmæssig udgift på kr. Udgifterne foreslås dækket ved omprioritering af det eksisterende anlægsbudget. kl Side 23 af 755

7 Modeller for ændring af timetildelingsmodellen Der er forskellige modeller for, hvordan man kan reducere timetildelingen til specialtilbuddene med ca kr./år. De 4 modeller herunder bygger på en ligelig besparelse på alle tilbud med undtagelse af fællestilbuddene Godthåbskolen og Øster Uttrup skole, der allerede har gennemført besparelser samt Voksenskolen for Undervisning og Kommunikation og Hospitalsundervisningen. I modellerne er der regnet med en ligelig fordeling af besparelsen mellem lærere og pædagoger. Den konkrete fordeling i normeringer kan ses nedenfor. En besparelse på specialområdet betyder, at taksterne for tilbuddene sættes tilsvarende ned, og at tilbuddene dermed bliver billigere for elever fra andre kommuner. Det medfører, at normeringen reduceres ud over de reduktioner besparelsen direkte medfører. De mest specialiserede tilbud, der har elever fra andre kommuner, vil derfor opleve en yderligere reduktion i normeringen. Reduktionen vedrørende elever fra andre kommuner har ingen nettovirkning på den samlede økonomi. Konsekvensen for normeringer kan ses i tabellerne herunder. I bilag er vedhæftet eksempler på konsekvenser af besparelser (egne elever) for enkelte tilbud. Nedenfor er beskrevet 4 modeller, der har forskellige konsekvenser for specialtilbuddene. Model A: I model A er der indlagt en besparelse på kr. pr. elev i kl. samt kr. pr. barn i DUS. Det betyder, at besparelsen bliver fordelt ligeligt mellem eleverne, men at der spares forholdsvis mere på små end på store tilbud. Denne model har større konsekvenser for de små end for de store tilbud, da de store tilbud har en større grundnormering, der giver tilbuddet større fleksibilitet. Den samlede besparelse ved model A er kr./år. Nuværende udgift Nuværende situation Nuværende lærernormering Model B: I model B er der indlagt besparelser på 0 kr. pr. elev i 0. kl., kr. pr. elev i kl. og kr. pr. barn i DUS. I denne model er det prioriteret, at der ikke skal skæres i 0. klasses normering, da 0. klasserne i forvejen har en lavere normering end kl. Ligesom i model A er der indlagt en fast besparelse pr. elev, hvilket har større konsekvenser for de små end for de store tilbud. Den samlede besparelse ved model B er kr./år. Nuværende pædagognormering Besparelse kr. Besparelse model A Besparelse lærernormering Besparelse pædagognormering Egne elever ,3-1,6 Elever andre kommuner -0,2-0,2 Nuværende udgift Nuværende situation Nuværende lærernormering Nuværende pædagognormering Besparelse kr. Besparelse model B Besparelse lærernormering Besparelse pædagognormering Egne elever ,3-1,5 Elever andre kommuner -0,2-0,2 kl Side 34 af 755

8 Model C: I model C er der indlagt en besparelse på 0,7% af tildelingen til tilbuddene. Det betyder, at tilbuddene skal spare en lige stor andel, men at de store tilbud som konsekvens beløbs- og normeringsmæssigt mister mere end de mindre tilbud. Den samlede besparelse ved model C er kr./år. Nuværende udgift Nuværende situation Nuværende lærernormering Model D: I model D er der indlagt besparelser på 2,9% af bevillingen til DUS. Skoledelen er således ikke omfattet af besparelsen. Det betyder, som i model C, at tilbuddene skal spare en lige stor andel, og at de store tilbud som konsekvens beløbs- og normeringsmæssigt mister mere end de mindre tilbud. I model D er undervisningsdelen prioriteret, så den fulde besparelse er placeret på DUS. Skoleudvalget 2. behandler den 2. februar en ændring af timetildelingsmodellen for de mest specialiserede specialtilbud, der flytter ressourcer fra DUS til skoledel. Hvis ressourcen til DUS bliver mindre, vil det være nødvendigt at tage en større procentdel end modellen viser for at opnå samme besparelse. Den samlede besparelse ved model 4 er kr./år. Nuværende pædagognormering Besparelse kr. Besparelse model C Besparelse lærernormering Besparelse pædagognormering Egne elever ,3-1,6 Elever andre kommuner -0,2-0,3 Nuværende udgift Nuværende situation Nuværende lærernormering Nuværende pædagognormering Besparelse kr. Besparelse model D Besparelse lærernormering Besparelse pædagognormering Egne elever ,0-3,1 Elever andre kommuner 0,0-0,5 Med det formål at harmonisere tildelingsmodellerne på specialområdet og tilpasse tildelingerne til de enkelte tilbuds målgrupper har Skoleforvaltningen tidligere foreslået, at Skoleudvalget i forbindelse med temadrøftelserne i budgetprocessen for budget 2017 drøfter tildelingsmodellerne på specialområdet. Ovenstående modeller indeholder ikke forslag, der omprioriterer tildelingen mellem målgrupperne. Skoleforvaltningen foreslår derfor fortsat, at dette drøftes i forbindelse med budgetprocessen. Forslag til ændringer i specialklassestrukturen På baggrund af analysen af specialområdet foreslås der ændringer i strukturen på følgende områder: Specialklasser for elever med autismespektrumsforstyrrelser, specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder og specialklasser for elever med ADHD. Ændringerne giver ikke besparelser på området, men foreslås med henblik på en forbedring af de eksisterende tilbud. Ændringerne er illustreret i nedenstående model. kl Side 45 af 755

9 ADHD Generelle Kontaktklasser Byrådet Model over forslag til ændringer i specialklassestrukturen: Nuværende struktur Ny struktur Mellervangskolen kl. Kærbyskolen kl. Kærbyskolen kl. Tofthøjskolen kl. Tornhøjskolen kl. Tornhøjskolen kl. Sofiendalskolen kl. Sofiendalskolen kl. Højvangskolen kl. Højvangskolen kl. På området for elever med autismespektrumsforstyrrelser udvikler elevgruppen sig sådan, at langt størstedelen af eleverne nu er bosiddende syd for fjorden. Samtidig kommer der flere indstillinger om elever med autismespektrumsforstyrrelser. Der er derfor behov for flere pladser syd for fjorden. Da Kærbyskolen på almenområdet dækker klassetrin, men skolen på nuværende tidspunkt har specialklasser fra kl. foreslås det, at skolen fremover udelukkende har specialklasser på klassetrin, så eleverne i specialklasserne har jævnaldrende, de kan identificere sig med og spejle sig i. Samtidig giver det mulighed for inklusion af specialklasseeleverne i almenskolen på alle klassetrin. Det foreslås, at eleverne i udskolingen i kl. flyttes fra Kærbyskolen til Mellervangskolen. I forbindelse med en sammenlægning vil det blive nødvendigt at flytte nogle af eleverne til nye fysiske rammer. Børn med autismespektrumsforstyrrelse har behov for faste og genkendelige rammer og forudsigelighed, de skal derfor forberedes grundigt på flytningen til en anden skole. Omvendt har næsten alle disse børn før klaret et skoleskift (daginstitutions-/skoleskift). Ligesom der også ind imellem vil være skift i grupperingerne og de fysiske rammer internt mellem specialklasserne. Strukturændringen har ingen samlede økonomiske konsekvenser, da ressourcerne flytter med eleverne, men der vil ske ændringer på de skoler, der henholdsvis afgiver og modtager elever. Oprettelse af en klasserække på Mellervangskolen kræver nogle omrokeringer og ændringer i Mellervangskolens bygninger, der samlet set beløber sig til en udgift på ca. 1,6 mio. kr. En udgift der dækkes ved omprioritering af anlægsbudgettet. kl Side 56 af 755

10 Udviklingen i antallet af elever med generelle indlæringsvanskeligheder er faldende, og Tornhøjskolen har det største fald i antallet af elever. Samtidig er Tofthøjskolen med 5 elever det mindste tilbud på området. Det foreslås på den baggrund, at eleverne fra Tofthøjskolen flyttes til Tornhøjskolen. En samling af de to tilbud giver en mere hensigtsmæssig størrelse på tilbuddet ift. at fungere både fagligt og socialt. Konsekvensen af sammenlægningen er, at nogle elever vil få længere transport til skolen, da de elever der i øjeblikket anvender tilbuddet på Tofthøjskolen bor i nærområdet. Ændringen har ingen samlede økonomiske konsekvenser, da ressourcerne flytter med eleverne, men der vil ske ændringer på de skoler, der henholdsvis afgiver og modtager elever. På området for elever med ADHD er der et svagt fald i antallet af elever i specialklasser. Den aldersmæssige og kognitive spredning mellem eleverne er blevet større, hvilket er en udfordring i den nuværende organisering af tilbuddene. Da det ikke har været muligt at finde plads til alle elever på én skole uden store udgifter til udvidelser, foreslås det, at elevsammensætningen på de to eksisterende skoler ændres, så elever i kl. samles på Sofiendalskolen og elever i kl. samles på Højvangskolen. De elever, der i øjeblikket er i tilbuddene, forbliver på de skoler, de på nuværende tidspunkt er placeret på. Det betyder, at ændringen vil være fuldt implementeret i løbet af 3-4 år. Ændringen har stort set ingen økonomiske konsekvenser, da der kun flyttes en normering mellem skolerne. Personalemæssige konsekvenser Forslaget har ikke betydning for antallet af ansatte tilknyttet specialklasserne, da der ikke er foreslået ændringer i normeringerne i tilbuddene. Personale ansat på de skoler, der afgiver specialklasser, vil så vidt muligt blive flyttet til de skoler, der modtager specialklasserne. Derved vil de kompetencer medarbejderne har oparbejdet i forhold til at arbejde med en specifik målgruppe af elever blive bibeholdt, og eleverne føler sig mere trygge, fordi der følger kendte voksne med på den nye skole. Tidsplan for behandling Tid Behandling Indhold behandling i Skoleudvalget 1.behandling af struktur på specialområdet - specialklasser Høring vedr. ny struktur på specialklasseområdet Høring i skolebestyrelser på alle skoler, lokal MED på alle skoler, Handicaprådet og Afdelings MED for skoler behandling i Skoleudvalget 2. behandling af struktur på Fornyet 2. behandling i Skoleudvalget specialområdet - specialklasser. Fornyet 2. behandling af struktur på specialområdet. kl Side 67 af 755

11 Bilag: Byrådet Eksempler på konsekvenser for enkelte tilbud.docx kl Side 78 af 755

12 Punkt 3. Godkendelse af ny struktur på specialområdet - Godthåbskolen og Øster Uttrup Skole Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Godthåbskolen og Øster Uttrup skole nedlægges, at der oprettes en ny skole som erstatning for de to skoler, og at der arbejdes videre på at finde en egnet fysisk placering således, at skolen kan samles fysisk. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Godkendt. kl Side 19 af 455

13 Sagsbeskrivelse Den 4. november 2014 godkendte Skoleudvalget et kommissorium vedr. harmonisering af PPR og specialtilbud. Ifølge kommissoriet skulle der udarbejdes en analyse som grundlag for Skoleudvalgets fordeling af den budgetmæssige besparelse på 3,5 mio. kr. på PPR og Specialområdet i budget Den 6. januar 2015 besluttede Skoleudvalget, at 1 mio. kr. af besparelsen på de 3,5 mio. skal findes på strukturelle ændringer af specialtilbuddene, dvs. specialskoler og specialklasser, over to år i perioden Der er nu udarbejdet en analyse af Godthåbskolen og Øster Uttrup skole. Rapporten er vedlagt som bilag. Der fremlægges særskilte rapporter for de øvrige dele af specialområdet, hvilket vil sige specialklasseområdet samt Kollegievejens skole og Egebakken. Forslag til ændringer Rapporten konkluderer, at der er mulige besparelser at hente ved en sammenlægning af Godthåbskolen og Øster Uttrup skole. Besparelserne vil især være på bygningsdrift. På ledelse og personale vurderes der ikke at være besparelsesmuligheder. Det er naturligt, at den nuværende konstruktion med en leder og 2 afdelingsledere fortsætter efter sammenlægningen. Salg af de eksisterende skoler vil desuden give en mulig indtægt. Der er aktuelt ingen muligheder for at samle skolerne i en samlet fysisk enhed. De præcise besparelser på bygningsdrift kan derfor ikke beregnes. Rapporten opstiller desuden en række andre fordele ved en sammenlægning af de to skoler. Det drejer sig om bedre udnyttelse af ledelses- og medarbejderressourcer. Fordelene kan opstilles således: - Bedre mulighed for hold og klassedannelse - Bedre mulighed for linjefagsdækning - Mere fleksibilitet i planlægningen - Mindre sårbarhed i forhold til spidsbelastninger, fravær mm. Da der ikke er egnede kommunale bygninger, hvor begge skoler kan samles, foreslås, at skolerne sammenlægges, men at de to nuværende fysiske placeringer bibeholdes. En sådan organisatorisk sammenlægning vil give bedre og mere fleksibel udnyttelse af ledelsesressourcer og medarbejderressourcer og en sammenlagt skole vil således fremstå mere robust. Sammenlægningen skal ske fra skoleåret 2016/17. Der skal fortsat arbejdes på at finde en egnet placering, så de to skoler kan samles fysisk. Høringsproces Forslaget indebærer at de to skoler nedlægges idet Bekendtgørelse om proceduren ved nedlæggelse af en folkeskole foreskriver at en skole nedlægges, hvis en skole ophører med at have egen skolebestyrelse, egen skoleleder og eget skoledistrikt eller henlægges under en anden skoles ledelse. Endelig beslutning om skolenedlæggelse skal være truffet senest den 1. marts i det kalenderår, hvor nedlæggelse skal have virkning fra august. Kommunalbestyrelsens forslag om skolenedlæggelser skal som minimum offentliggøres på kommunens og skolens hjemmeside. Der er en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser. Fristen gælder fra offentliggørelsen på hjemmesiderne. Senest samtidig med offentliggørelsen skal kommunalbestyrelsen anmode skolebestyrelsen ved de berørte skoler om en udtalelse. kl Side 210 af af 455

14 Hvis der rettidigt er indkommet indsigelser mod forslaget, kan vedtagelsen tidligst ske 4 uger efter udløbet af den fastsatte frist for indsigelser. Høringssvar Forslaget har været sendt i høring i Afdelings-Med for skoler (AMU), Handicaprådet, skolebestyrelser og Lokal-MED på alle skoler, Aalborg Lærerforening, BUPL Nordjylland, FOA Aalborg, Skolelederforeningen og Familie- og Socialudvalget i perioden 7. oktober - 9. december Der er indkommet høringssvar fra Mou Skole, Gug Skole, Tylstrup Skole, Hou Skole, Nr. Uttrup Skole, Handicaprådet, FOA Aalborg, BUPL Nordjylland, Aalborg Lærerforening, Familie- og Socialudvalget samt Godthåbskolen og Øster Uttrup Skole. Essensen af høringssvarene og forvaltningens eventuelle bemærkninger hertil er vedhæftet som bilag sammen med alle indsendte høringssvar. kl Side 311 af af 455

15 Bilag: Byrådet Opsamling på høringssvar Høringssvar.pdf kl Side 412 af af 455

16 Punkt 4. Godkendelse af forslag til Spildevandsplan med tilhørende miljøvurderingsrapport Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at forslaget til Spildevandsplan med tilhørende miljøvurderingsrapport, og at forslaget til Spildevandsplan med tilhørende miljøvurderingsrapport offentliggøres ved offentlig annoncering og fremlæggelse i 8 uger efter behandling i byrådet. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Godkendt. kl Side 13 af af 755

17 Sagsbeskrivelse Aalborg Kommunes spildevandsplan er hidtil tilstræbt hovedrevideret ca. hvert 4. år, det vil sige en gang i hver byrådsperiode. Den gældende spildevandsplan er vedtaget af byrådet den 19. maj 2008 (punkt 13). Den aktuelle hovedrevision i form af forslaget til Spildevandsplan er derfor ca. 4 år forsinket, hvilket hænger sammen med hensynet til færdiggørelsen af de statslige vandplaner og den efterfølgende kommunale vandhandleplan, der først har kunnet vedtages af byrådet den 19. oktober 2015 (punkt 5). Arbejdet med en generel revision af Aalborg Kommunes gældende spildevandsplan, Spildevandsplan har af samme grund strakt sig over en længere årrække, og det blev på den baggrund i 2014 besluttet, at hovedrevidere de væsentligste planforhold i den gældende Spildevandsplan via tillægget Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold, der blev vedtaget af byrådet den 18. august 2014 (punkt 7). Det primære formål med forslaget til Spildevandsplan er derfor at indarbejde de tiltag, der er krævet i de statslige vandplaner (og udmøntet i Aalborg Kommunes vandhandleplan), samt at foretage en generel opdatering af status- og planforhold, herunder redaktionelt at indarbejde bl.a. det i august 2014 vedtagne tillæg til Spildevandsplan Spildevandsplan vil erstatte den hidtil gældende Spildevandsplan med tilhørende tillæg. Med det foreliggende forslag til Spildevandsplan Indarbejdes alle tillæg til Spildevandsplan vedtaget i perioden Konkretiseres vandhandleplanens indsatser på spildevandsområdet Opdateres planens tekst og kortmateriale Opdateres planens status- og plandel, herunder bl.a. angivelsen af udvalgte fælleskloakerede områder, der planlægges separatkloakeret i planperioden ( ) Opdateres og tydeliggøres spildevandsplanens miljø- og servicemål. Med forslaget til Spildevandplan , der er udarbejdet i nært samarbejde med Aalborg Forsyning, Kloak A/S, foretages med andre ord en komplet ajourføring af spildevandsplanen i sin helhed. Målet Med Spildevandsplan vil Miljø- og Energiforvaltningen: Fastholde en betryggende spildevandshåndtering og lav sundhedsrisiko Fastholde en høj forsyningssikkerhed for så vidt angår spildevandsafledningen Opnå et endnu bedre vandmiljø og godt badevand Imødegå klimaforandringernes negative effekter Reducere energiforbruget ved spildevandshåndteringen. Planens opbygning Spildevandsplan består af en tekstdel, to bilag, samt kortmateriale, der illustrerer de planforhold, der gælder på bydels- og ejendomsniveau. Spildevandsplan er i modsætning til den gældende spildevandsplan opbygget med henblik på webvisning via Aalborg Kommunes hjemmeside. Det foreliggende udkast til web-visning kan finde ved at indtaste følgende: I tilknytning til byrådets vedtagelse af Spildevandsplan vil planens digitale kortvisning administrativt blive dokumenteret via daterede bydelsplaner for de kloakerede områder. Miljøvurdering Forslaget til Spildevandsplan er miljøvurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Miljøvurderingsrapporten medgår som bilag 2 til Spildevandsplan kl Side 214 af af 755

18 Ved miljøvurderingen er tidligere udførte miljøvurderinger af planens hovedelementer suppleret med en vurdering af, hvordan klimaforandringerne påvirker spildevandsplanen. Det vurderes, at Spildevandsplan indeholder en bred vifte af foranstaltninger til afbødning af klimaforandringernes negative effekter på miljøet, og at planen derfor har en positiv effekt på miljøet. Kombineret med konklusionerne i de forudgående miljøvurderinger af planens øvrige hovedelementer, konkluderes det derfor, at forslaget til Spildevandsplan samlet har en positiv virkning på miljøet. Spildevandsplanens fokusområder Forslaget til Spildevandsplan har følgende 3 fokusområder: Vandplanerne, vandhandleplan og vandområdeplaner Klimatilpasning og bæredygtighed Den fortsatte separatkloakering. Vandplanernes krav til indsatser over for 35 regnbetingede udløb og over for ejendomme i 20 oplande i det åbne land indarbejdes i forslaget til Spildevandsplan i fuld overensstemmelse med Aalborg Kommunes vandhandleplan. Klimatilpasning og bæredygtighed har været nøgleord ved udarbejdelsen af forslaget til Spildevandsplan , og de relevante elementer fra kommuneplantillæg H.029 om klimatilpasning er indarbejdet og konkretiseret i planforslaget. Med den fortsatte separatkloakering fastholdes separatkloakeringsstrategien, der overordnet indebærer, at alle fælleskloakerede områder planlægges separatkloakeret inden år Separatkloakeringsstrategien medfører væsentlige miljøgevinster i form af bl.a. mindskede udledninger af urenset, opspædt spildevand via overløb, og den vurderes at være fundamental i forhold til klimatilpasningen. Inden udledning til recipient drosles og renses det separate overfladevand i overensstemmelse med administrationsgrundlaget for håndteringen af overfladevand i Aalborg Kommune (godkendt på Miljø- og Energiudvalgets møde den 26. juni 2014 (punkt 18)). Med udgangspunkt i administrationsgrundlaget fastlægges graden af rensning fra sag til sag på baggrund af en konkret vurdering af recipienten, oplandets størrelse og karakter, de fysiske muligheder mv. Der arbejdes med 3 renseniveauer A, B og C. Ved niveau B tilstræbes der normalt en rensning tættere på A- end C-niveau, hvor A svarer til vådt bassin og C rensning i vejbrønde mv. I forbindelse med separatkloakeringen skal der gøres en supplerende indsats, for at begrænse afledningen af nedbør til kloakken ved decentrale løsninger, hvor regnvand afledes lokalt ved anvendelse af LARløsninger, således at mængden af regnvand, der skal bortledes via kloaksystemet, nedbringes. Aalborg Kommune har udarbejdet et LAR-katalog, hvor de forskellige LAR-tiltag præsenteres. LAR-kataloget forventes at være tilgængeligt, når Spildevandsplan er vedtaget. Miljø- og servicemål For at tydeliggøre de helt overordnede rammer og målsætninger for de kommende års indsatser på spildevandsområdet er der i forslaget til Spildevandsplan formuleret følgende overordnede miljø- og servicemål: a) at spildevandshåndteringen i Aalborg Kommune bidrager væsentligt til opnåelse af god økologisk tilstand for grundvand, søer, vandløb, Limfjorden og Kattegat, b) at spildevandshåndteringen i Aalborg Kommune bidrager til opnåelse af godt badevand i Limfjorden og Kattegat, c) at spildevandshåndteringen i Aalborg Kommune tager hensyn til hygiejne, lugt, arbejdsmiljø og æstetik, samt fremmer en bæredygtig udvikling, d) at udbygninger og ændringer af spildevandshåndteringen sker i henhold til klimatilpasningsplanen, e) at der opnås høj driftssikkerhed af kloaksystem og renseanlæg med fokus på valg af løsninger, der understøtter en grøn omstilling, f) at borgernes bevidsthed om betydningen af deres adfærd øges i relation til opfyldelse af ovennævnte miljø- og servicemål, g) at kloakledningsarbejder koordineres med andre ledningsejeres planlagte gravearbejder, kl Side 315 af af 755

19 h) at afløbssystemet lever op til borgernes berettigede forventninger om service og forsyningssikkerhed. Nye områder, der planlægges separatkloakeret i perioden I forslaget til Spildevandsplan tilkendegives, hvilke fælleskloakerede områder, der forventes separatkloakeret inden for spildevandsplanens tidshorisont, og for udvalgte områder fastsættes der endvidere en bindende dato for gennemførelsen af separeringen. Sammenholdt med angivelserne i den gældende Spildevandsplan er der udpeget en række områder, hvor det inden for planperioden forventes, at der vil blive forelagt forslag til politisk behandling om, at separatkloakeringen skal gennemføres inden en fastlagt dato. I samråd med Aalborg Forsyning, Kloak A/S er der foretaget en gennemgribende revision af denne udpegning, svarende til Aalborg Kommune og Aalborg Forsyning, Kloak A/S s nuværende planlægning og prioritering. Områderne er udvalgt under hensyntagen til dels opfyldelse af vandhandleplanens indsatser, dels afbødning af konstaterede effekter efter skybrud (klima), dels koordinerede ledningsprojekter, og dels løbende sanering- og optimeringsprojekter i kloaksystemet. Blandt områderne, der planlægges separatkloakeret, er det især de områder, for hvilke der angives bindende tidsfrist, der påkalder sig særlig opmærksomhed: Der angives i forslaget til Spildevandsplan bindende tidsfrist for følgende områder (hvoraf områderne i Sdr.Tranders, Klarup og Vedbæk allerede er udmeldt i den gældende spildevandsplan): K-område , Sønder Tranders (tidsfrist ) [vandplanindsats] K-område , Klarup (tidsfrist ) [vandplanindsats] K-område , Vedbæk (tidsfrist ) [vandplanindsats] K-område , og , Skalborg (tidsfrist ) [vandplanindsats] K-område og , Vestbjerg (tidsfrist ) [vandplanindsats] K-område , og , Vadum (tidsfrist ) [vandplanindsats] K-område (delvist), Langholt (tidsfrist ) [vandplanindsats] K-område (mindre del ved Klinikvej), Lindholm (tidsfrist ) [klima] K-område (del langs Østerbrogade), Nørresundby (tidsfrist ) [klima] K-område (del), (del) og (del), Nørresundby/Nr. Uttrup (tidsfrist ) [klima] K-område og , St. Restrup (tidsfrist ) [sanering- og optimering] K-område , Nibe (tidsfrist ) [sanering- og optimering]. Områder, der i spildevandsplanen angives med tidsfrist, er illustreret på vedlagte kort. Påbuddene om separatkloakering til ejendomme, der er omfattet af vandplanindsats, skal være meddelt senest den 30 oktober I tilknytning til offentlighedsfasen vil berørte grundejere inden for de ovennævnte K-områder blive indbudt til særlige orienteringsmøder. Planlagte bassiner affødt af vandhandleplanen For at opfylde kravet om indsatser ved de udpegede regnbetingede udløb senest 30. oktober 2016 etableres bassiner ved udløbene U og U i Gug. Der planlægges endvidere etableret bassiner yderligere 13 steder senest i 2021 for at gennemføre de resterende indsatser. Spildevandsrensning i det åbne land I den gældende Spildevandsplan er 31 oplande i det åbne land udpeget til forbedret spildevandsrensning. De ejendomme, der skulle forbedre spildevandsrensningen, har alle modtaget påbud, og forbedringerne er stort set gennemført (ultimo 2015 mangler 14 ejendomme). kl Side 416 af af 755

20 I overensstemmelse med vandhandleplanen angives i Spildevandsplan yderligere 20 områder, hvor der skal ske forbedret spildevandsrensning. Påbuddene skal være meddelt til ejendomme, der ikke opfylder renseklassen for det udpegede område, senest den 30 oktober Nye områder, hvor der skal ske forbedret spildevandsrensning, er illustreret på vedlagte kort. Spildevand i sommerhusområder I forbindelse med vedtagelsen af Spildevandsplan blev det besluttet at igangsætte et arbejde for at klarlægge behov og muligheder for at etablere bedre løsninger for afledning af spildevand i kommunens sommerhusområder. Efterfølgende er det via tillæg til planen besluttet at gennemføre en spildevandskloakering af hele sommerhusområdet Hals-Hou inden Denne beslutning fastholdes i Spildevandsplan , og der igangsættes undersøgelser i sommerhusområderne Storvorde Østre Enge og Skellet ved Mou samt Egense Skanse ved Egense med henblik på lignende forbedringer af forholdene for afledning af spildevand. Områderne er illustreret på vedlagte kort. Generel ajourføring i forhold til den gældende spildevandsplan Der er i tilknytning til planforslaget udført en gennemgribende ajourføring af spildevandsplanens kortvisning og datagrundlag. Typisk er afgrænsningen af kloakoplande, såvel status som plan, blevet ændret, som følge et forbedret datagrundlag eller som følge af uoverensstemmelser med kommuneplanen og/eller vedtagne lokalplaner. Der er bevidst foretaget mindre afvigelser fra kommuneplanens rammer. Typisk er rekreative arealer ikke medtaget i spildevandsplanen, selv om de er omfattet af kommuneplanrammerne, ligesom der i kommunens yderområder ikke er fuld overensstemmelse med kommuneplanens kort vedrørende byudvikling, byafgrænsning og perspektivområder. I randområder forekommer det i enkelte tilfælde tilsvarende, at ejendomme uden for kommuneplanens ramme er tilsluttet offentlig kloak, samt at ejendomme eller dele af ejendomme inden for kommuneplanens rammer ikke er tilsluttet offentlig kloak. Fællesprivate anlæg Der er de senere år kommet øget fokus på kortvisningens angivelse af fællesprivate spildevandsanlæg, idet det er af stor betydning for såvel borgerne som Aalborg Kommune og Aalborg Forsyning, Kloak A/S, at der er klarhed omkring ejerskab af ledningsanlæg. Klarhed om ejerskab er eksempelvis afgørende ved ejendomshandler. Ved de angivne fællesprivate anlæg ejer, driver og vedligeholder grundejerne i fællesskab et spildevandanlæg, der afleder til spildevandsselskabets spildevandsanlæg, og grundejerne skal derfor eksempelvis i fællesskab selv forestå en eventuel påbudt separatkloakering af det fælles anlæg og dermed selv afholde de dermed forbundne udgifter. Under arbejdet med forslaget til Spildevandsplan er det imidlertid konstateret, at et stort antal ledningsanlæg, der betragtes som fællesprivate ledningsanlæg, ikke er angivet i den gældende spildevandsplan. Disse anlæg angives derfor på kortvisningen for Spildevandsplan i lighed med de allerede angivne anlæg. Det skal understreges, at fællesprivate anlæg kun tilføjes kortvisningen, hvis det vurderes, at der forefindes tilstrækkelig dokumentation for det private ejerskab. Der ændres derfor ikke på de berørte parters rettigheder og pligter. Det skal ligeledes pointeres, at såvel Aalborg Kommune som Aalborg Forsyning, Kloak A/S naturligvis er parat til at genoverveje angivelsen, hvis der fremkommer oplysninger, der rejser berettiget tvivl om angivelsen. Dette gælder for såvel nye som allerede angivne fællesprivate anlæg. Større opgaver, der, jf. spildevandsplanen, er igangsat/skal igangsættes I Spildevandsplan er der beskrevet en række opgaver, der er eller skal igangsættes. Disse opgaver er oplistet i bilag, hvor det samtidig er anført efter hver enkelt opgave i hvilket afsnit i spildevandsplanen, opgaven er beskrevet. Intern høring kl Side 517 af af 755

21 Forslag til Spildevandsplan (tekstdelen) og Miljøvurdering af forslag Spildevandsplan har været i intern høring i By- og Landskabsforvaltningen. Videre behandling Nærværende forslag til generel revision af spildevandsplanen såvel 1. som 2. behandles af både udvalget og byrådet, jf. proceduren angivet i sagsbeskrivelsen til byrådets beslutning den 23. november 2015 (punkt 21). Efter byrådets 1. behandling af forslaget til Spildevandsplan og miljøvurderingen af forslaget skal materialet i offentlig høring i en 8 ugers periode. Under forudsætning af byrådets godkendelse planlægges den offentlige høring gennemført i perioden februar 2016-marts I offentlighedsperioden vil der blive afholdt ét bredt orienteringsmøde, suppleret med et antal særlige orienteringsmøder for grundejere i områder, hvor der udmeldes tidsfrist for separatkloakering. Spildevandsplanen og miljøvurderingen af spildevandsplanen forventes 2. behandlet maj-juni Det komplette forslag til Spildevandsplan , herunder arbejdsversionen af den kommende digitale kortvisning, kan ses i Miljø- og Energiplanlægning. kl Side 618 af af 755

22 Bilag: Byrådet Bilag 1: Forslag til Spildevandsplan hoveddel (version ) Bilag 2: Tilhørende bilag 1, Administrativ praksis for berigtigelser af spildevandsplanen (version ) Bilag 3: Tilhørende bilag 2, Miljøvurdering af forslag til Spildevandsplan (version ) Bilag 4: Større opgaver, der, jf. Spildevandsplan , er igangsat eller skal igangsættes Bilag 5: Kort over områder, der i spildevandsplanen angives med tidsfrist Bilag 6: Kort over nye områder, hvor der skal ske forbedret spildevandsrensning Bilag 7: Kort over sommerhusområder, hvor der igangsættes undersøgelser kl Side 719 af af 755

23 Punkt 5. Godkendelse af ændrede stiftelsesgrundlag i Aalborg Energikoncernen Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at byrådet godkender, at bestyrelserne i selskaberne i Aalborg Energikoncernen udvides fra 7 til 8 generalforsamlingsvalgte medlemmer, at bestyrelsen i Aalborg Energi Holding A/S udvides til også at indeholde medarbejderrepræsentation, og at stiftelsesgrundlag for selskaberne ændres i overensstemmelse med udvidelsen. Miljø- og Energiforvaltningen indstiller tillige, at byrådet udpeger det 8. medlem med henblik på indsættelse på ekstraordinære generalforsamlinger i selskaberne. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Godkendt. kl Side 120 af af 355

24 Sagsbeskrivelse Selskaberne i Aalborg Energikoncernen er nu stiftet med Aalborg Energi Holding A/S som moderselskab og datterselskaberne Nordjyllandsværket A/S, Aalborg Varme A/S, Aalborg Decentrale Værker A/S samt Aalborg Energicenter A/S, jf. byrådets godkendelse i mødet den 19. oktober 2015 (punkt 3). Bestyrelserne består af en koncernbestyrelse på 7 generalforsamlingsvalgte medlemmer, jf. de af byrådet godkendte stiftelsesgrundlag, der på stiftelsestidspunktet udgøres af Miljø- og Energiudvalget. Ved de efterfølgende ændringer af bestyrelsen står Aalborg Byråd frit med hensyn til udpegning af generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer, herunder udpegning af det 8. generalforsamlingsvalgte medlem. Selskabsloven giver mulighed for medarbejderrepræsentation i en bestyrelse, når selskabet de sidste 3 år har beskæftiget gennemsnitligt 35 medarbejdere. Idet der forventes først at ske overdragelse af medarbejdere fra selskaberne i Aalborg Energikoncernen til Aalborg Energi Holding A/S pr. 1. april 2016, vil selskabslovens krav om medarbejderrepræsentation være til stede fra 1. april I overensstemmelse med Aalborg Kommunes principper om mest mulig åbenhed har bestyrelsen for Aalborg Energi Holding A/S den 23. november 2015 besluttet at igangsætte proces for indtræden af medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen som en frivillig ordning allerede i Bestyrelsen i Aalborg Energi Holding A/S består herefter af op til 12 medlemmer, jf. selskabslovens regler herom. Stiftelsesgrundlag for de 5 selskaber i Aalborg Energikoncernen ændres i overensstemmelse med udvidelsen, jf. punkt og Efter byrådets behandling skal det 8. medlem indsættes ved ekstraordinære generalforsamlinger i selskaberne. Dette forventes at ske hurtigst muligt efter byrådsgodkendelsen. kl Side 21 af af 355

25 Bilag: Byrådet Stiftelsesgrundlag - Aalborg Energi Holding DOCX Stiftelsesgrundlag - Nordjyllandsværket DOCX Stiftelsesgrundlag - Aalborg Varme DOCX Stiftelsesgrundlag - Aalborg Decentrale Værker DOCX Stiftelsesgrundlag - Aalborg Energicenter DOCX kl Side 322 af af 355

26 Punkt 6. Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Gug Alper, Boliger og rekreativt område (1. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag, Jens Toft-Nielsen kan ikke anbefale indstillingen, idet Socialistisk Folkeparti ønsker, at en eventuel planlægning af området tager udgangspunkt i nye almene boliger kombineret med rekreative arealer, til gavn for almenvellet. Magistraten anbefaler indstillingen. Lasse P. N. Olsen kan ikke anbefale indstillingen. Beslutning: For indstillingen stemte 27. Imod stemte 4 (Enhedslisten og Jens Toft-Nielsen (Socialistisk Folkeparti)). Indstillingen var herefter godkendt. kl Side 123 af af 455

27 Sagsbeskrivelse Startredegørelse By- og Landskabsudvalgets møde 12. juni 2014 (punkt 6). Fordebat By- og Landskabsudvalgets møde 22. januar 2015 (punkt 4) I fordebat perioden kom 111 henvendelser/bemærkninger. By- og Landskabsudvalgets møde 9. april 2015 (punkt 11) By- og Landskabsudvalget besluttede i mødet 9. april 2015, at der arbejdes videre med forslag til kommuneplantillæg og lokalplan på baggrund af projektet for området ved Gug Alper med Villa Gug, de 2 randbebyggelser og et rekreativt område. Supplerende fordebat By- og Landskabsudvalgets møde 7. oktober 2015 (punkt 3) Ejeren af naboarealet ønsker at bringe sit område i spil til boliger, hvilket giver nye muligheder for sammenhænge, disponeringer m.m. Derfor blev der i perioden fra 14. oktober til 11. november 2015 afholdt en supplerende høring, hvor alle havde mulighed for at fremsætte nye idéer og bemærkninger. Formål Formålet med planlægningen er at give mulighed for, at området kan anvendes delvis til boligformål i form af åben-lav bebyggelse og dobbelthuse og delvis til rekreativt område med mulighed for offentlighedens adgang. Området domineres af et centralt beliggende åbent rekreativt engareal, der skal bidrage til områdets herlighedsværdi. Der etableres en villa "Villa Gug" i den centrale del af området som en skulptur i landskabet. Et mindre antal boliger etableres i områdets yderkanter i tilknytning til omgivende boligområder. Den nye bebyggelse, samt disponering af boligernes havearealer, skal sikres en åben og grøn karakter, så boligerne fremstår i sammenhæng med omkringliggende rekreative områder. Igennem området etableres stiforbindelser, der forbinder området med de omkringliggende områder, og der gives mulighed for, at der inden for området kan etableres mindre rekreative anlæg. Fordebat Debatperioden løb fra 14. oktober til 11. november I debatperioden modtog kommunen 71 forskellige henvendelser fra 184 personer/foreninger/virksomheder fra i alt 137 hustande. Flere personer har indsendt flere henvendelser. 8 henvendelser er positive tilkendegivelser overfor nye boligbebyggelser i Gug Alper, mens de resterende 63 er modstandere af en ændret anvendelse af Gug Alper med bebyggelse, veje mm. Henvendelserne er indgået i arbejdet med de fremsendte planforslag. Indsigelserne er behandlet i særskilt dokument. De deler sig grundlæggende under 3 temaer: Ønsker om at bevare området som rekreativt område. Ønske om boliger og rekreativt område i Gug Alper. Processen. Ad. Ønsker om at bevare området som rekreativt område. Henvendelserne drejer sig primært om, at man ikke ønsker en ændret anvendelse af området. Nogle mener at området ødelægges for evigt, andre mener, at de mister udsigt, og at byggeriet vil skæmme. Der fremkommer også bemærkninger om overpløjede gravhøje, beskyttelseslinjer, 3-områder, trafikale forhold mm. By og Landskabsforvaltningen kan oplyse, at projektområdet er en del af et større grønt område. Arealet i den gældende kommuneplanramme udgør ca. 16 ha. Med de fremsatte projektønsker vil der fortsat være ca.10 ha tilbage til et rekreativt område efter en eventuel udbygning med boliger. 10 ha landbrugsjord kan almindeligvis omsættes til ca. 160 tæt-lav boliger eller parcelhuse (inkl. vejanlæg og rekreative friarealer). En udbygning med boliger er derfor en meget ekstensiv udnyttelse, der fortsat sikrer en anvendelse til et sammenhængende rekreativt område. Projektet omdanner således landbrugsjord dels til bebyggelse (ca. 6 ha) og til rekreativt område (ca. 10 ha). Med gennemførelse af projektet kl Side 24 af af 455

28 vil der fortsat være adgang til et stort rekreativt område i Gug Alper. Den eksisterende skov, den fredede 3-natur, kælkebakken og gravhøjen mm. vil fortsat være sikret, og adgangsforholdene hertil forbedret. Lokalplanområdet udgør 12 ha., hvoraf halvdelen udnyttes ekstensivt. Ad. Ønske om boliger og rekreativt område i Gug Alper Andre henvendelser tilkendegiver, at de ønsker projektønskerne gennemført, så området ændrer anvendelse, og der både bliver boliger og rekreativt område. Ad. Processen Bemærkningerne om processen går primært på en underen over, at kommunen ændrer på den gældende planlægning. Andre kan ikke forstå, at kommunen fortsætter med en supplerende høring, når der ved første fordebat var så stor modstand. By og Landskabsforvaltningen kan oplyse, at planlægning ikke er statisk. Byrådet har altid ret til at ændre/tilpasse gældende planlægning. Området ligger i dag som et ikke disponeret og anlagt rekreativ område, hvor hovedparten af området dyrkes landbrugsmæssigt. Kommunen starter projektet med en fordebat efterfulgt af en supplerende fordebat inden den egentlige planproces - netop for at inddrage borgerne på et tidligt tidspunkt. I forbindelse med eventuelle planforslag kommer der en offentlig høring - og i den forbindelse også et borgermøde. Kommuneplanen Formålet med kommuneplantillægget er at fastlægge rammerne for ny byudvikling i den nord- østlige del af Gug. Inden for kommuneplantillæggets område kan opføres åben-lav og tæt-lav bebyggelse, og der udlægges et større areal til rekreativt område. Rammeændringerne gør, at en del af den nye kommuneplanramme til boligformål 6.3.B9 kommer til at ligge i et indvindingsopland til drikkevand. Der er dog tale om et indvindingsopland uden for område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Navngivning af ny vej Vejen Gaias Alle bliver en del af lokalplan , Boliger og rekreativt område, Gaias Alle, Gug. Ejer har ønsket at navngive den kommende vej efter Gaia, jordens gudinde, i den græske mytologi. Hvilket ligger i tråd med kvarterets øvrige vejnavne, hvoraf flere refererer til den græske mytologi. Navngivningen er under forudsætning af, at lokalplanen vil blive godkendt. MV Miljøvurdering af planer og programmer Forslaget til kommuneplantillæg og lokalplan er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Kommunen har derfor foretaget en screening med det resultat, at planforslagene ikke skal miljøvurderes, idet forslagene ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. VVM Vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet På nuværende tidspunkt omfatter planen ikke projekter eller anlæg opført på bilag 1 eller bilag 2 i Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet. Derfor er der ikke udarbejdet en VVM-screening eller VVM-redegørelse. Når det endelige bygge- eller anlægsprojekt er kendt, kan det dog vise sig at udløse en VVM-screening. Økonomi For at sikre at kommunen ikke bliver forpligtet til at overtage ejendommen pga. lokalplanens snævre anvendelsesbestemmelser, har ejerne underskrevet en erklæring om, at de ikke ville kræve ejendommene overtaget af kommunen. Gennemførelsen af lokalplanen skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. kl Side 325 af af 455

29 Bilag: Byrådet Kommuneplantillæg for området ved Gug Alper Lokalplan , Boliger og rekreativt område, Gaias Alle, Gug Notat om indkomne bemærkninger til supplerende høring i Gug Alper Bemærkninger i samlet PDF kl Side 426 af af 455

30 Punkt 7. Godkendelse af Lokalplan og Redegørelse for bæredygtighed. Vodskov, Vodskov Enge, Boliger (2. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt. Ændringer i planerne I forhold til de godkendte forslag (januar 2014), er der, ud over redaktionelle justeringer, foretaget følgende ændringer: Lokalplanen I afsnittet Lokalplanens indhold (side 5-7) er støjvolden og regnvandssøen beskrevet, selvom disse anlæg ligger uden for lokalplanens område. Den viste illustration og beskrivelse er justeret, i overensstemmelse med de vilkår, der er indarbejdet i miljøgodkendelsen (dateret ) og landzonetilladelsen (dateret ). Det drejer sig om følgende: - Støjvolden er afkortet mod syd og bredden er reduceret. - Poppelalléen på toppen af støjvolden er fjernet. Støjvolden skal udelukkende beplantes med græs og lave træer / buske i indtil ca. 2 m s højde. - Stien på toppen af volden er taget ud. - Lokalplanredegørelsen er suppleret med de 8 visualiseringer, der er lavet i forbindelse med miljøgodkendelsen og landzonetilladelsen til støjvoldene. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Godkendt. kl Side 127 af af 855