UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi
|
|
- Ejnar Bagge
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut, Århus Sygehus Århus Universitetshospital og Patologisk Institut, Aalborg Sygehus - Århus Universitetshospital Benedicte Parm Ulhøi, uddannelsesansvarlig overlæge, Århus Astrid Petersen, uddannelsesansvarlig overlæge, Aalborg Januar 2008
2 1. Indledning Patologisk anatomi og cytologi er et diagnostisk speciale, der betjener hospitalsafdelinger og praktiserende læger med diagnoser baseret på morfologiske forandringer i organer, væv og/eller celler. Specialets opgaver omfatter også obduktioner. Patologisk anatomi og cytologi i Danmark er overvejende et hospitalsspeciale, og der findes ikke fuldtidspraktiserende speciallæger. Langt de fleste celle- og vævsprøver undersøges på sygehusenes patologiafdelinger. I 2007 var der 19 patologiafdelinger med ca. 165 ansatte speciallæger og ca. 60 læger under uddannelse til speciallæge i patologisk anatomi og cytologi. Formålet med speciallægeuddannelsen i patologisk anatomi og cytologi er, at lægen efter endt uddannelse skal kunne fungere som selvstændig diagnostiker omhandlende almindeligt forekommende patoanatomiske forandringer fungere relevant i organisationen, herunder kende og handle i overensstemmelse med egne og organisationens muligheder. I målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen beskrives kompetencemål, lærings- og evalueringsstrategier for de syv overordnede kompetenceområder, som foruden de medicinske ekspertområder omfatter kommunikation, samarbejde, ledelse og administration, sundhedsfremmende virksomhed samt akademisk og professionel holdning til specialet. De enkelte kompetencemål i uddannelsesprogrammet er hentet direkte fra målbeskrivelsen. Til målbeskrivelsens del Hoveduddannelse Medicinsk ekspert er der udarbejdet en tjekliste, som angiver detaljerede mål samt det kompetenceniveau, som kræves for at kompetencen er opnået. Tjeklisten kan ses på i forlængelse af Målbeskrivelse De anvendte kompetenceniveauer er diagnosticere selvstændigt, diagnosticere i samråd med kollega og redegøre for. Uddybende beskrivelse af specialet og speciallægeuddannelsen i patologisk anatomi og cytologi kan ses på og/eller 2
3 2. Uddannelsesforløbet Hoveduddannelsen varer 4 år og har som mål at opfylde målbeskrivelsens kompetencemål og dermed gøre den færdiguddannede speciallæge i stand til at kunne fungere som selvstændig diagnostiker omhandlende almindeligt forekommende patoanatomiske forandringer. Den praktiske uddannelse i patologisk anatomi og cytologi finder i Danmark sted på 2 patologiafdelinger, de 2 eller 3 år på en afdeling med opgaver på højt specialiseret niveau (specialfunktion) og 2 eller 1 år på en afdeling med mindre specialiserede opgaver (hovedfunktion). I løbet af hoveduddannelsen skal den uddannelsessøgende deltage i 16 specialespecifikke kurser (fordelt over de 3 første år) og 2 generelle kurser i ledelse, administration og samarbejde (LAS2 og LAS3). Den uddannelsessøgende skal endvidere udarbejde og fremlægge et selvstændigt forskningsprojekt og i den forbindelse deltage i 2 kurser omhandlende forskningsmetodologi, det ene regionalt på tværs af specialer og det andet nationalt og specifikt for patologer. I videreuddannelsesregion nord er der med udgangspunkt på Patologisk Institut, Aalborg Sygehus, hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi med følgende sammensætning 2 år i Aalborg, 1 år på Sygehus Vendsyssel Hjørring og 1 år i Aalborg 2 år i Aalborg, 1 år på Regionshospitalet Skive og 1 år i Aalborg 2 år i Århus og 2 år i Aalborg. Patologisk Institut, Århus Sygehus () Århus Sygehus er en del af Århus Universitetshospital. Patologisk Institut, Århus Sygehus består af 2 afdelinger på henholdsvis Nørrebrogade og Tage Hansens Gade og betjener sammen med de patologiske institutter i Randers, Skive og Holstebro sygehusene i Region Midt samt praktiserende læger og speciallæger med patoanatomiske diagnostiske ydelser. Patologisk Institut, Århus Sygehus, fungerer i Region Midt med specialfunktion, mens de øvrige institutter i regionen fungerer med hovedfunktion. På Patologisk Institut, Århus Sygehus, er der pr normeret 13 overlægestillinger, 1 afdelingslægestilling, 5,5 hoveduddannelseslægestillinger og 3,5 introduktionsreservelægestillinger. Afdelingen har 1 uddannelsesansvarlig overlæge og 1 uddannelseskoordinerende yngre læge. Der er ansat 1 klinisk assistenter/forskningslæge og 2 molekylærbiologer/læger. Afdelingen har derudover normeret 46,4 bioanalytikere, 11,6 lægesekretærer, 2 kapelassistenter, 8 serviceassistenter og 0,5 servicemedarbejder. Afdelingen er organiseret i 4 fagområdespecialiserede søjler med tilknyttede subspecialiserede speciallæger. I løbet af hoveduddannelsen roterer den uddannelsessøgende læge på alle teams. 3
4 Afdelingen udførte i histologiske undersøgelser, cytologiske undersøgelser og 462 obduktioner, hvoraf 58 var fostre og børn og 133 var neuropatologiske obduktioner. Uddybende beskrivelse om Århus Sygehus og Patologisk Institut kan ses på Patologisk Institut, Aalborg () Aalborg Sygehus er en del af Århus Universitetshospital. Sygehuset har 828 senge og i alt 4374 ansatte (fuldtidsstillinger). Patologisk Institut, Aalborg Sygehus, betjener sammen med Patologisk Institut, Sygehus Vendsyssel - Hjørring, sygehusene og primærsektoren i Region Nordjylland med patoanatomiske diagnostiske ydelser. Patologisk Institut, Aalborg Sygehus, fungerer i Region Nordjylland med specialfunktion, mens Patologisk Institut, Sygehus Vendsyssel, fungerer med hovedfunktion. På Patologisk Institut, Aalborg Sygehus, er normeringen pr overlægestillinger, 3 afdelingslægestillinger, 6,25 hoveduddannelseslægestillinger og 5 introduktionsreservelægestillinger. Afdelingen har 1 uddannelsesansvarlig overlæge og 1 uddannelseskoordinerende yngre læge. Afdelingen har derudover normeret 46,19 bioanalytikere, 10,97 sekretærer, ½ IT-medarbejder, 1 depotassistent og 3 dyreteknikere. Afdelingen er organiseret i 4 fagområdespecialiserede søjler med tilknyttede subspecialiserede speciallæger. I løbet af hoveduddannelsen roterer den uddannelsessøgende med 3 mdr. på hvert team og har i løbet af hoveduddannelsen således 3 ophold på hvert team. Afdelingen udførte i histologiske undersøgelser (rekvisitioner), cytologiske undersøgelser og 389 obduktioner, hvoraf 104 var fostre og børn og 146 neuropatologiske obduktioner. Uddybende beskrivelse om Aalborg Sygehus og Patologisk Institut kan ses på 4
5 3. Kompetenceudvikling 4.3 Hoveduddannelse, medicinsk ekspert Uddannelsesprogrammet er en konkretisering af målbeskrivelsen på basis af det diagnostiske materiale, der er til rådighed på de 2 afdelinger, hvor uddannelsen foregår. Programmets sammensætning er dermed foretaget under hensyn til, at de to uddannelsessteder som regel er forskellige med hensyn til opgavevaretagelse, specialiseringsgrad mv. Den trinvise opbygning af uddannelsesprogrammet tilsigter en gradvis erhvervelse af målbeskrivelsens kompetencer. Intentionen er her, at minimumskompetencer opnås og attesteres løbende på de afdelinger og på det tidspunkt i uddannelsesforløbet, som fremgår af programmet. Imidlertid er det vigtigt, at minimumskompetencerne ikke bare vedligeholdes, men også videre udbygges for at bibringe den uddannelsessøgende den bredere erfaring, som er nødvendig for at udøve specialistfunktion. Har en uddannelsessøgende ønske om erhvervelse af rutine og erfaring, som sigter mod en yderligere specialisering inden for bestemt(e) område(r) af den patologiske anatomi, kan uddannelsesstedet imødekomme dette i den udstrækning, det er praktisk muligt og ikke hindrer kompetenceudviklingen inden for andre områder. Nr. Mål Periode og indsatsområde Afdeling PRÆDIAGNOSTISKE FORUDSÆTNINGER SAMT KLINISKE KOMPETENCER Indhente og vurdere kliniske og parakliniske data, som er nødvendige for endelig patoanatomisk diagnostik Redegøre for multidisciplinær diagnostik, fx triplediagnostik i mamma 5
6 4.3.3 Foretage udskæring af komplicerede operationspræparater i henhold til gældende rekommandationer PRÆPARATBESKRIVELSE OG UDSKÆRING Opøvelse af grundlæggende udskæringsteknik og makroskopisk beskrivelse af ukomplicerede og komplicerede operationspræparater. 3. år Gradvis stigende rutine og erfaring resulterende i selvstændig håndtering og bedømmelse med hensyn til udskæring og makroskopisk beskrivelse af alle præparattyper. 4. år Udtage væv til tumor-/biobank Arbejde med uselekteret materiale mht. selvstændig håndtering med hensyn til udskæring og makroskopisk beskrivelse af de på afdelingen tilgængelige præparattyper Håndtere sentinel node 6
7 4.3.6 Modtage, beskrive og udtage snit fra komplicerede operationspræparater/biopsier til frysesnitsundersøgelse FRYSESNITSUNDERSØGELSE Mikroskopere frysesnit og afgive frysesnitsvar DIAGNOSTISKE METODER OG LABORATORIETEKNIK Vurdere egnethed og repræsentativitet af histologisk og cytologisk materiale Redegøre for cytologiske teknikker 1. år 7
8 Anvende teoretisk viden om principperne bag immunhisto- og cytokemi til vurdering af immunreaktioner, inkl. immunfluorescens 1. år Specialespecifikt kursus i Diagnostiske metoder forudgået af praktisk indføring i laboratorieteknikker på egen patologiafdeling Anvende immunhisto- og cytokemiske reaktioner og paneler i det diagnostiske arbejde 3. år 4. år Arbejde med uselekteret materiale af de på afdelingen tilgængelige præparattyper mhp. selvstændig stillingtagen og anvendelse 1. år Specialespecifikt kursus i Diagnostiske metoder forudgået af praktisk indføring i laboratorieteknikker på egen patologiafdeling Redegøre for principperne bag og indikationerne for brugen af elektronmikroskopi 1. år Specialespecifikt kursus i Diagnostiske metoder forudgået af praktisk indføring i laboratorieteknikker på egen patologiafdeling 8
9 Redegøre for principperne bag og indikationerne for brugen af flowcytometri 1. år Specialespecifikt kursus i Diagnostiske metoder forudgået af praktisk indføring i laboratorieteknikker på egen patologiafdeling Redegøre for principperne bag og indikationerne for brugen af molekylærbiologiske og cytogenetiske teknikker Anvende makroskopisk og mikroskopisk fotografering 1. år Specialespecifikt kursus i Diagnostiske metoder forudgået af praktisk indføring i laboratorieteknikker på egen patologiafdeling Anvende makroskopisk fotodokumentation selvstændigt Anvende mikroskopisk fotodokumentation selvstændigt Fremlægge egne præparater samt præparater diagnosticeret af anden patolog ved kliniskpatologisk konference KLINISK-PATOLOGISK SAMARBEJDE Vejlede klinikere ud fra patoanatomiske fund med henblik på videre patientbehandling og kontrol 9
10 SVARUDFÆRDIGELSE OG DATABASEREGISTRERING Udfærdige fyldestgørende patologibesvarelser/-beskrivelser Indberette til databaser, hvortil patologiafdelinger rapporterer Foretage SNOMED-kodning efter gældende retningslinier Diagnosticere ikke-neoplastiske Forandringer HUD Diagnosticere benigne neoplasier 10
11 Diagnosticere, herunder stadieinddele, præmaligne og maligne forandringer Diagnosticere på materiale fra histologisk grovnålsbiopsi og cytologisk finnåls-aspiration MAMMA Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer Diagnosticere benigne neoplasier 11
12 Diagnosticere, herunder stadieinddele, præmaligne og maligne forandringer Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer i perifert blod BLOD OG KNOGLEMARV Angive mistanke om leukæmi ved undersøgelse af perifert blod Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer i knoglemarv 12
13 Diagnosticere præmaligne og maligne forandringer i knoglemarv LYMFEKNUDER, EKSTRANODALT LYMFATISK VÆV OG MILT Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer Diagnosticere malignitetssuspekte/maligne celler på cytologisk materiale Diagnosticere maligne forandringer i lymfeknuder og ekstranodalt lymfatisk væv 13
14 Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer KNOGLE, LED OG BLØDDELE 1.år 2. år Diagnosticere benigne neoplasier 1.år 2. år Angive mistanke om malignitet 1.år 2. år 14
15 Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer HJERTE OG KAR 1.år 2. år Diagnosticere neoplasier 1.år 2. år Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer NEDRE LUFTVEJE 15
16 Diagnosticere, herunder stadieinddele, præmaligne og maligne forandringer Diagnosticere malignitetssuspekte/ maligne celler på cytologisk materiale MUNDHULE, TAND, PARODONTALT VÆV, SPYTKIRTEL, NÆSE, BIHULE, PHARYNX, LARYNX OG ØRE Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer Diagnosticere benigne neoplasier 16
17 Diagnosticere præmaligne og maligne forandringer Angive mistanke om malignitet på cytologisk materiale THYROIDEA Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer Diagnosticere benigne neoplasier 17
18 Angive mistanke om malignitet på cytologisk materiale Diagnosticere maligne forandringer GASTROINTESTINALKANALEN Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer i esophagus Diagnosticere præmaligne og maligne forandringer i esophagus 18
19 Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer i ventriklen Diagnosticere præmaligne og maligne forandringer i ventriklen Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer i duodenum og tyndtarm Diagnosticere benigne neoplasier i duodenum og tyndtarm 19
20 Diagnosticere præmaligne og maligne forandringer i duodenum og tyndtarm Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer i appendix Diagnosticere benigne neoplasier i appendix Diagnosticere præmaligne og maligne forandringer i appendix 20
21 Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer i colon og rectum Diagnosticere benigne neoplasier i colon og rectum Diagnosticere, herunder stadieinddele, præmaligne og maligne forandringer i colon og rectum Diagnosticere ikke-neoplatiske forandringer i analkanalen 21
22 Diagnosticere præmaligne og maligne forandringer i analkanalen LEVER OG INTRAHEPATISKE GALDEVEJE Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer Diagnosticere maligne forandringer GALDEBLÆRE OG EKSTRAHEPATISKE GALDEVEJE Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer 22
23 Diagnosticere præmaligne og maligne forandringer PANCREAS Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer Diagnosticere benigne neoplasier Diagnosticere præmaligne og maligne forandringer 23
24 BINYRE Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer Diagnosticere neoplastiske forandringer NYRE OG URINVEJE Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer i nyren år Diagnosticere benigne neoplasier i nyren 24
25 Diagnosticere, herunder stadieinddele, maligne forandringer i nyren Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer i nyrepelvis, ureter og urethra Diagnosticere benigne neoplasier i nyrepelvis, ureter og urethra 3. år Diagnosticere præmaligne og maligne forandringer i nyrepelvis, ureter og ure-thra 25
26 Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer i blæren Diagnosticere benigne neoplasier i blæren Diagnosticere, herunder stadieinddele, præmaligne og maligne forandringer i blæren Diagnosticere malignitetssuspekte/ maligne celler på urinvejscytologisk materiale 26
27 MANDLIGE GENITALIA Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer i prostata Diagnosticere, herunder stadieinddele, præmaligne og maligne forandringer i prostata Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer i testis, epididymis, funiculus spermaticus og scrotum Diagnosticere benigne neoplasier i testis 27
28 Diagnosticere præmaligne og maligne forandringer i testis Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer i penis Diagnosticere præmaligne og maligne forandringer i penis Diagnosticere ikke-neoplastiske, præmaligne og maligne forandringer på cervixcytologisk materiale KVINDELIGE GENITALIA 28
29 Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer i vulva og vagina Diagnosticere præmaligne og maligne forandringer i vulva og vagina Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer i cervix uteri Diagnosticere, herunder stadieinddele, præmaligne og maligne forandringer i cervix uteri 29
30 Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer i corpus uteri Diagnosticere benigne neoplasier i corpus uteri Diagnosticere, herunder stadieinddele, præmaligne og maligne forandringer i corpus uteri Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer i tuba uterina 30
31 Diagnosticere maligne forandringer i tuba uterina Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer i ovariet Diagnosticere benigne neoplasier i ovariet Diagnosticere, herunder stadieinddele, præmaligne og maligne forandringer i ovariet 31
32 Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer i placenta, fosterhinder og navlestreng PLACENTA, FOSTERHINDER OG NAVLESTRENG Diagnosticere neoplastiske forandringer i placentavæv SERØSE FLADER (PERITONEUM, PLEURA OG PERICARDIUM) Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer i cytologisk og histologisk materiale Diagnosticere maligne forandringer i cytologisk og histologisk materiale 32
33 Diagnosticere ikke-neoplastiske forandringer i det centrale nervesystem DET CENTRALE OG PERIFERE NERVESYSTEM Diagnosticere benigne neoplasier i det centrale nervesystem Diagnosticere maligne forandringer i det centrale nervesystem Diagnosticere neoplastiske forandringer i det perifere nervesystem 33
34 Foretage en kompliceret voksenobduktion Udføre specielle obduktionsprocedurer Vejlede og supervisere yngre kollegers arbejde med obduktion OBDUKTION Rutine i selvstændig udførelse og færdiggørelse Opøvelse af rutine i udførelse af neuropatologisk obduktion Opøvelse af rutine i udførelse af mikrobiologisk undersøgelse Opnåelse af rutine i udførelse af neuropatologisk obduktion og selvstændig udførelse af mikrobiologisk undersøgelse samt udtagning af nerver og muskler Rutine i supervision af yngre kolleger 34
35 4.4 Hoveduddannelsen, andre ekspertområder Uddannelsesprogrammet er en konkretisering af målbeskrivelsen på basis af det diagnostiske materiale, der er til rådighed på de 2 afdelinger, hvor uddannelsen foregår. Programmets sammensætning er dermed foretaget under hensyn til, at de to uddannelsessteder som regel er forskellige med hensyn til opgavevaretagelse, specialiseringsgrad mv. Den trinvise opbygning af uddannelsesprogrammet tilsigter en gradvis erhvervelse af målbeskrivelsens kompetencer. Intentionen er her, at minimumskompetencer opnås og attesteres løbende på de afdelinger og på det tidspunkt i uddannelsesforløbet, som fremgår af programmet. Imidlertid er det vigtigt, at minimumskompetencerne ikke bare vedligeholdes, men også videre udbygges for at bibringe den uddannelsessøgende den bredere erfaring, som er nødvendig for at udøve specialistfunktion. Har en uddannelsessøgende ønske om erhvervelse af rutine og erfaring, som sigter mod en yderligere specialisering inden for bestemt(e) område(r) af den patologiske anatomi, kan uddannelsesstedet imødekomme dette i den udstrækning, det er praktisk muligt og ikke hindrer kompetenceudviklingen inden for andre områder. Nr. Mål Indsatsområder Afdeling Vurdere modtaget information og give tydelig og fyldestgørende information såvel skriftligt som mundtligt til samarbejdspartnere på egen og andre afdelinger KOMMUNIKATOR Fungere som daglig klinisk vejleder eller hovedvejleder for uddannelsessøgende på lavere niveau Selvstændigt og med rutine Daglig vejleder for introduktionslæger Hovedvejleder for introduktionslæger Samarbejde med andre afdelinger og rekvirenter, herunder indgå i teams SAMARBEJDER Generelle kurser (LAS2 og LAS3) år / 35
36 Nr. Mål Indsatsområder Afdeling Give samarbejdspartnere konstruktiv kritik I egen afdeling Fra andre afdelinger Redegøre for egen patologiafdelings ledelsesmæssige og administrative struktur LEDER / ADMINISTRATOR Generelle kurser (LAS2 og LAS3) / Redegøre for opbygningen af det danske sundhedsvæsen Generelle kurser (LAS2 og LAS3) / Redegøre for love, bekendtgørelser, aftaler og overenskomster af betydning for det danske sundhedsvæsens funktion Redegøre for medicinsk teknologivurdering Udføre en konkret ledelsesmæssig/administrativ opgave Forestå ledelsen af kolleger eller andre samarbejdspartnere, fx sekretærer eller bioanalytikere Generelle kurser (LAS2 og LAS3) Generelle kurser (LAS2 og LAS3) år Opgave efter interesse, fx udarbejdelse af procedurevejledning, deltagelse i lokale udvalg eller udarbejdelse af projektansøgning år Lægefaglig ledelse i daglig praksis / / / / Anmelde arbejdsskader og erhvervsbetingede lidelser Anvende viden om laboratoriemæssige risici SUNDHEDSFREMMER 1.-4.år år Kende og anvende afdelingens procedurer herfor / / 36
37 Nr. Mål Indsatsområder Afdeling Redegøre for principperne for screeningsundersøgelser, herunder fordele og ulemper år / Redegøre for de screeningsundersøgelser, der findes på de sygehuse, hvor man er ansat under hoveduddannelsen, og hvor patologiafdelingen er involveret år Fx cervixcancer, mammacancer, lungecancer, colorectalcancer / Opsøge og kritisk vurdere forskningsresultater inden for eget speciale AKADEMIKER år Aktiv litteraturgennemgang i forbindelse med daglig diagnostisk praksis / / Formulere en problemstilling for et forskningsprojekt med udgangspunkt i en aktuel praksis inden for eget speciale og påvise tilstedeværende og manglende viden Aftale om forskningstræningsprojekt skal være truffet indenfor de 2 første år af hoveduddannelsen Deltagelse i 2 kurser i forskningsmetodologi 37
38 Nr. Mål Indsatsområder Afdeling Gennemføre en systematisk gennemgang af den videnskabelige litteratur år Litteraturgennemgang i forbindelse med daglig diagnostisk praksis / Litteraturgennemgang i forbindelse med forskningstræningsprojekt Fortolke litteraturens resultater kritisk og anvende resultaterne til en kritisk vurdering af etableret praksis år Litteraturgennemgang i forbindelse med daglig diagnostisk praksis / S Vurdere eventuelle organisatoriske, økonomiske og etiske konsekvenser af at ændre praksis gennem udnyttelse af viden erhvervet ved litteraturgennemgang Litteraturgennemgang i forbindelse med forskningstræningsprojekt år Litteraturgennemgang i forbindelse med daglig diagnostisk praksis Litteraturgennemgang i forbindelse med forskningstræningsprojekt / S 38
39 Nr. Mål Indsatsområder Afdeling Formidle resultater af litteraturgennemgang samt eventuelle øvrige overvejelser år Formidle resultater af litteraturgennemgang i forbindelse med daglig diagnostisk praksis / Formidle resultatet af et videnskabeligt projekt skriftligt og mundtligt Deltage i uddannelsen af kolleger og andet personale Fremlægge resultat af forskningstræningsprojekt (senest ½ år inden afsluttet hoveduddannelse) år Formidle resultater af litteraturgennemgang i forbindelse med daglig diagnostisk praksis Fremlægge resultat af forskningstræningsprojekt (senest ½ år inden afsluttet hoveduddannelse) år Løbende undervisning i forbindelse med daglig praksis Afholdelse af teoretisk undervisning / / 39
40 Nr. Mål Indsatsområder Afdeling Arbejde i henhold til love og andre forordninger, der gælder for patologers arbejde med obduktioner og øvrig diagnostik PROFESSIONEL år Aktiv anvendelse af Sundhedslovens afsnit om ligsyn og obduktion i forbindelse med egen obduktionsvirksomhed / Udvise omhu og ansvarlighed i det diagnostiske arbejde Udføre arbejdsopgaver rettidigt og effektivt Evaluere egne evner og kende egne begrænsninger i det diagnostiske arbejde prioritere egne arbejdsopgaver i henhold hertil Selvstændigt prioritere egne arbejdsopgaver i henhold hertil prioritere egne arbejdsopgaver i henhold hertil Selvstændigt prioritere egne arbejdsopgaver i henhold hertil prioritere egne arbejdsopgaver i henhold hertil Selvstændigt prioritere egne arbejdsopgaver i henhold hertil 40
41 4. Læringsstrategier De anbefalede og anvendte læringsstrategier i hoveduddannelsen er superviseret dagligt arbejde inklusiv selvstændigt studie, specialespecifikke kurser, generelle kurser, undervisning af andre, forskningstræning og fokuserede kliniske ophold. Disse er udførligt beskrevet i målbeskrivelsen, og i Videreuddannelsesregion Nord er de anbefalede læringsstrategier de samme som angivet i målbeskrivelsen ud for hvert kompetencemål. Et af kendetegnene ved de patologiafdelinger, hvor størstedelen af uddannelsen foregår, er de mange speciallæger pr. uddannelsessøgende. Mesterlære inklusiv selvstændigt studium og kurser er fagets vigtigste læringsmetoder. Arbejdet inden for specialet er præget af konkret løsning af diagnostiske problemstillinger. Dette arbejde kan med stor uddannelsesværdi løses i et tæt samarbejde mellem uddannelsesgivende og uddannelsessøgende, og som konsekvens heraf kan kompetencerne nås vha. relativt få læringsmetoder. I målbeskrivelsen er anbefalet læringsstrategi angivet ud for hvert kompetencemål. 41
42 5. Evalueringsstrategier De anbefalede og anvendte evalueringsstrategier i hoveduddannelsen er struktureret observation, audit af beskrivelser, struktureret samtale, 360-graders evaluering, forskningstræningsevaluering og kursusgodkendelse. Disse er udførligt beskrevet i målbeskrivelsen, og i Videreuddannelsesregion Nord er de anbefalede evalueringsstrategier de samme som angivet i målbeskrivelsen ud for hvert kompetencemål. Lægelige kompetencer er både viden, intellektuelle og praktiske færdigheder samt etiske og moralske værdier, og forskellige metoder må derfor anvendes til bedømmelse af forskellige typer af kompetencer. Evalueringsmetoderne skal være gennemførlige i daglig praksis (realisable), kunne måle det, som skal måles (valide), og være pålidelige (reliable). Desuden skal de være formative (give den uddannelsessøgende information om egne fremskridt) og summative (give vejlederen information om, hvorvidt kompetencen er opnået). Indenfor patologisk anatomi og cytologi er nedennævnte metoder anvendelige. I målbeskrivelsen er anbefalet evalueringsstrategi angivet ud for hvert kompetencemål. Evalueringsmetoderne anvendes både i den praktiske og teoretiske del af uddannelsen. På baggrund af disse evalueringer justeres uddannelsen ved de evalueringssamtaler, den uddannelsessøgende og hovedvejleder suppleret af afdelingens daglige kliniske vejledere løbende afholder. 42
43 6. Kompetencevurdering og evaluering Dette er udførligt beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning fra juli 2007 Kompetencevurdering i speciallægeuddannelsen ing/kompetencevurdering%20i%20speciallægeuddannelsen.pdf. På basis af specialets målbeskrivelse er et uddannelsesprogram for hvert enkelt uddannelsesforløb udarbejdet. Den enkelte uddannelsessøgende skal i samarbejde med dennes hovedvejleder udarbejde en individuel uddannelsesplan, som er en konkret udmøntning af uddannelsesprogrammet for uddannelsesforløbet under hensyntagen til den uddannelsessøgendes hidtidige kompetencer og uddannelsestilbuddet i pågældende afdeling. Uddannelsesplanen skal indeholde en konkret plan for, hvornår de enkelte kompetencer skal opnås. Disse planer og aftaler skal dokumenteres skriftligt, og det er ansættelsesstedet, som har ansvar for, at den fornødne dokumentation foreligger. Der skal ske en løbende evaluering af uddannelsen og den uddannelsessøgende i form af samtaler mellem den uddannelsessøgende og dennes hovedvejleder suppleret af afdelingens daglige kliniske vejledere, og om nødvendigt skal der ske en justering af indsatsområderne, således at kompetencemålene opnås som planlagt. 43
Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert
Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert PRÆDIAGNOSTISKE FORUDSÆTNINGER SAMT KLINISKE KOMPETENCER 4.3.1 Indhente og vurdere kliniske og parakliniske data, som er nødvendige for endelig patoanatomisk
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi
UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut, Aalborg Sygehus - Århus Universitetshospital og Patologisk Institut, Århus Sygehus Århus Universitetshospital
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi
UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut, Aalborg Sygehus - Århus Universitetshospital og Patologisk Institut Sygehus Vendsyssel - Hjørring Astrid
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi
UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut Århus Sygehus-Århus Universitetshospital og Regionshospitalet Randers Benedicte Parm Ulhøi, uddannelsesansvarlig
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi
UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest Benedicte
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi
UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut Århus Sygehus- Århus Universitetshospital Og Patologisk Institut Regionshospitalet Skive Benedicte Parm
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi. Patologisk Institut, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital
UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital Benedicte Parm Ulhøi, uddannelsesansvarlig overlæge Januar 2008
Læs mereUddannelsesprogram for. hoveduddannelse. til speciallæge i. Patologisk Anatomi og Cytologi. ved
Uddannelsesprram for hoveduddannelse til speciallæge i Patolisk Anatomi Cytoli ved Afdeling for Klinisk Patoli Odense Universitetshospital Patolisk Institut Svendborg Sygehus 2008 1. Indledning Patolisk
Læs mereUddannelsesprogram for. hoveduddannelse. til speciallæge i. Patologisk Anatomi og Cytologi. ved
Uddannelsesprram for hoveduddannelse til speciallæge i Patolisk Anatomi Cytoli ved Afdeling for Klinisk Patoli Odense Universitetshospital Klinik for Patolisk Anatomi Sydvestjysk sygehus, Esbjerg 2008
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi. Patologisk-anatomisk Institut. Regionshospitalet Skive
UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi Patologisk-anatomisk Institut Regionshospitalet Skive Jens Chr. Møller, uddannelsesansvarlig overlæge, januar 2008 1. Indledning
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi
UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut, Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest. Steen Jensen, uddannelsesansvarlig overlæge November
Læs mereUddannelsesprogram for. hoveduddannelse. til speciallæge i. Patologisk Anatomi og Cytologi. ved
Uddannelsesprram for hoveduddannelse til speciallæge i Patolisk Anatomi Cytoli ved Afdeling for Klinisk Patoli Odense Universitetshospital Patolisk Institut Sygehus Sønderjylland, Sønderborg 2008 1. Indledning
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi. Patologisk Institut Sygehus Vendsyssel
UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut Sygehus Vendsyssel Lisbet Hjorth, uddannelsesansvarlig overlæge, Januar 2008 1. Indledning Patologisk anatomi
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi
UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi, Århus Universitet, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital Ingrid Bayer Kristensen, uddannelsesansvarlig lektor,, Århus
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i Retsmedicin
UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i Retsmedicin Patologisk Institut Århus Sygehus Århus Universitetshospital og Retsmedicinsk Institut, Århus Universitet Benedicte Parm Ulhøi, uddannelsesansvarlig
Læs mereMÅLBESKRIVELSE FOR SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I PATOLOGISK ANATOMI OG CYTOLOGI
MÅLBESKRIVELSE FOR SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I PATOLOGISK ANATOMI OG CYTOLOGI Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Patolisk Anatomi Cytoli April 2007 1. Indledning 1.1 Specialet patolisk anatomi cytoli Patolisk
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i retsmedicin/patologisk anatomi og cytologi
UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i retsmedicin/patologisk anatomi og cytologi, Århus Universitet, Århus Sygehus/Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital Ingrid Bayer Kristensen, uddannelsesansvarlig
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i. patologisk anatomi og cytologi
UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi, Århus Universitet, Aalborg Sygehus Ingrid Bayer Kristensen, uddannelsesansvarlig lektor,, Århus Universitet Astrid Petersen,
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i Retsmedicin
UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i Retsmedicin Patologisk Institut, Aalborg Sygehus Århus Universitetshospital og Retsmedicinsk Institut, Århus Universitet Astrid Petersen, uddannelsesansvarlig
Læs mereUddannelsesprogram for. introduktionsstilling i. Patologisk Anatomi og Cytologi. ved. Klinik for Patologisk Anatomi Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg
Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i Patologisk Anatomi og Cytologi ved Klinik for Patologisk Anatomi Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg 2008 1 1. Indledning Patologisk Anatomi og Cytologi er et diagnostisk
Læs mereUddannelsesprogram for. introduktionsstilling i. Patologisk Anatomi og Cytologi. ved. Patologisk Institut Sygehus Sønderjylland, Sønderborg
Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i Patologisk Anatomi og Cytologi ved Patologisk Institut Sygehus Sønderjylland, Sønderborg 2008 1. Indledning Patologisk Anatomi og Cytologi er et diagnostisk
Læs mereInspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 14-01-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X
Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002148 Afdelingsnavn Patologisk Institut Hospitalsnavn Aalborg Universitetshospital Besøgsdato 14-01-2014
Læs mereMålbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Patologisk Anatomi og Cytologi
Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Patologisk Anatomi og Cytologi Sundhedsstyrelsen Dansk Patologiselskab (DPAS) Marts 2012 1 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Patologisk Anatomi og
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i retsmedicin
UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i retsmedicin, Københavns Universitet Herlev Hospital Steen Holger Hansen, uddannelsesansvarlig overlæge,, Københavns Universitet Dorte Linnemann, uddannelsesansvarlig
Læs mereKompetencevurderingsmetoder i specialet patologisk anatomi og cytologi
Kompetencevurderingsmetoder i specialet patologisk anatomi og cytologi Marts 2015 Kompetencevurderingsmetoder i Patologi Indholdsfortegnelse 1. Baggrund side 3 2. Generelt om kompetencevurdering side 3
Læs mereSpecialtandlægeuddannelsen
Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram
Læs mereDiagnostik af kræft, betændelse og degeneration er centralt i patologens arbejde.
Introduktion Patologisk anatomi og cytologi er et lægeligt laboratoriespeciale, der diagnosticerer sygdomme og sygdomsforstadier. Der anvendes en kombination af makroskopisk og lysmikroskopisk undersøgelse,
Læs mereInstruks for registrering, væv Regionernes Bio- og GenomBank
Instruks for registrering, væv Regionernes Bio- og GenomBank Introduktion Følgende instruks beskriver arbejdsgangen i forbindelse med registrering af vævsprøver i Regionernes Bioog GenomBanks (RBGB) registreringsmodul.
Læs mereMålbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Patologisk Anatomi og Cytologi
Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Patologisk Anatomi og Cytologi Sundhedsstyrelsen Dansk Patologiselskab (DPAS) Marts 2012 1 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Patologisk Anatomi og
Læs mereUddannelsesprogram for hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi i Region Øst (Forløb 3)
Maj 2014 Uddannelsesprogram for hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi i Region Øst (Forløb 3) Patologiafdeling, Herlev Hospital Patologiafdelingen, Rigshospitalet Patologiafdelingen,
Læs mereKompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning
Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af
Læs mereVejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen
Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning
Læs mereInstruks for registrering af vævsprøver Regionernes Bio- og GenomBank
Instruks for registrering af vævsprøver Regionernes Bio- og GenomBank Introduktion Følgende instruks beskriver arbejdsgangen i forbindelse med registrering af vævsprøver i Regionernes Bio- og GenomBanks
Læs mereFaglig profil for specialet klinisk biokemi
Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert
Læs mereUddannelsesprogram for hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi i Region Øst (forløb 6)
Maj 2014 Uddannelsesprogram for hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi i Region Øst (forløb 6) Patologiafdelingen, Region Sjælland, Roskilde og Slagelse Sygehus, Patologiafdelingen, Rigshospitalet
Læs mereUddannelsesprogram for hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi i Region Øst (forløb 3)
Uddannelsesprogram for hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi i Region Øst (forløb 3) Patologiafdeling, Region Sjælland Patologiafdelingen, Herlev Hospital Patologiafdeling, Region Sjælland
Læs mereUddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i. Patologisk anatomi og cytologi
Uddannelsesprogram Hoveduddannelsesforløb i Patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut, Aarhus Universitetshospital og Patologisk Institut, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Holstebro Målbeskrivelse
Læs mereUddannelsesprogram for hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi i Region Øst (forløb 5)
Juni 2013 Uddannelsesprogram for hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi i Region Øst (forløb 5) Patologiafdeling, Roskilde Sygehus Patologiafdelingen, Rigshospitalet Patologiafdeling,
Læs mereUddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i. Patologisk anatomi og cytologi
Uddannelsesprogram Hoveduddannelsesforløb i Patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut, Aarhus Universitetshospital og Patologisk Institut, Regionshospitalet Viborg Målbeskrivelse 2012 Godkendt
Læs mereSundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen
VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereUddannelsesprogram for hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi i Region Øst (forløb 1)
Juni 2013 Uddannelsesprogram for hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi i Region Øst (forløb 1) Patologiafdeling, Hvidovre Hospital Patologiafdelingen, Rigshospitalet Patologiafdeling,
Læs mereFaglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri
Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag
Læs mereSærdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger
Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Slagelse Afdeling Patologiafdelingen Dato for besøg 26.
Læs mereUddannelsesprogram for hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi i Region Øst (forløb 2)
Juni 2013 Uddannelsesprogram for hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi i Region Øst (forløb 2) Patologiafdelingen, Herlev Hospital, Patologiafdelingen, Rigshospitalet Patologiafdelingen,
Læs mereInspektorrapport. Temaer. Patologiafdelingen Herlev-Gentofte Hospital. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for.
Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000340 Afdelingsnavn Patologiafdelingen Herlev-Gentofte Hospital Hospitalsnavn Herlev-Gentofte Hospital
Læs mereUddannelsesprogram. Videreuddannelsesregion Syd. Introduktionsuddannelsen i retsmedicin. Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet
Uddannelsesprogram Videreuddannelsesregion Syd Introduktionsuddannelsen i retsmedicin Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet August, 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning side 3 2.1 Uddannelsens
Læs mereKlinisk fysiologi og nuklearmedicin
Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi
Læs mereLæringsstrategier. og kompetencevurderingsmetoder i den nye målbeskrivelse MALENE BOAS AFD.LÆGE KLINIK FOR VÆKST OG REPRODUKTION RIGSHOSPITALET
Læringsstrategier og kompetencevurderingsmetoder i den nye målbeskrivelse MALENE BOAS AFD.LÆGE KLINIK FOR VÆKST OG REPRODUKTION RIGSHOSPITALET De nye lægeroller De nye lægeroller organisere og prioritere
Læs mereUddannelsesprogram. Syddanmark. Patologisk anatomi og cytologi. Vejle Odense - Vejle. På basis af Målbeskrivelse april 2012
Uddannelsesprogram Syddanmark Patologisk anatomi og cytologi Vejle Odense - Vejle På basis af Målbeskrivelse april 2012 1 Indhold 1. Indledning...3 2.1 Uddannelsens opbygning...3 2.2 Præsentation af uddannelsens
Læs mereDen obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning
Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juni 2005 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion 3 2 Mål 5 3 Målbeskrivelser 6 4 Overordnet tidsmæssig ramme 7 5 Individuel
Læs mereUddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord
1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme
Læs mereUddannelsesprogram. Introduktionsstillingen i Patologisk anatomi og cytologi. Sygehus Sønderjylland
Uddannelsesprogram Introduktionsstillingen i Patologisk anatomi og cytologi Sygehus Sønderjylland På basis af målbeskrivelsen fra marts 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Uddannelsens opbygning...3
Læs mereDEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER
Indstilling vedrørende forskningstræningsmodulet i Intern Medicin: Geriatri. Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 20. maj 2006 Marianne Metz Mørch Ovl13mmm@as.aaa.dk mmorch@stofanet.dk 89491925
Læs mereRøntgen afdelingen, Næstved Sygehus
Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet
Læs mereUddannelsesprogram. Introduktionsstillingen i Patologisk anatomi og cytologi. Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
Uddannelsesprogram Introduktionsstillingen i Patologisk anatomi og cytologi Sydvestjysk Sygehus Esbjerg På basis af målbeskrivelsen fra marts 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens
Læs mereUddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd. Udarbejdet af
Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd Udarbejdet af Jørn A. Sollid Uddannelsesansvarlig overlæge Aalborg, Januar 2004 1. Indledning...2
Læs mereSpecialevejledning for patologisk anatomi og cytologi
j.nr. 7-203-01-90/22 Specialevejledning for patologisk anatomi og cytologi Specialebeskrivelse Patologisk anatomi og cytologi omfatter diagnostik af sygdomme på basis af undersøgelser af organer, væv og
Læs mereUddannelsesprogram for hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi i Region Øst (forløb 1)
Uddannelsesprogram for hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi i Region Øst (forløb 1) Patologiafdeling, Hvidovre Hospital Patologiafdelingen, Rigshospitalet Patologiafdeling, Herlev Hospital
Læs mereUdkast til Paradigme for sammensætning af hoveduddannelsesforløb
Udkast til Paradigme for sammensætning af hoveduddannelsesforløb i den lægelige videreuddannelse Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Region Syddanmark december 2012 Indholdsfortegnelse: Indledning...
Læs mereTemaopdelt handlingsplan
NR 9-12 Temaopdelt handlingsplan En opfølgning på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport: Speciallægeuddannelsen. Status og perspektivering. 2012 Sundhedsstyrelsen februar 2012 Indhold 1 Organisation
Læs mereDASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab. Forskningstræning. Version og udgave:1.1 Dato: Ansvarlig: Anita Sørensen
DASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab Forskningstræning Version og udgave:1.1 Dato: 07.01.2015 Ansvarlig: Anita Sørensen Målgruppe et er en obligatorisk del af speciallægeuddannelsen jf. Vejledning for
Læs mereSpecialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets
Specialevejledning for patologisk anatomi og cytologi 31. oktober 2013 Sagsnr. 4-1012-14/32/ Reference KSA T 7222 7469 E syb@sst.dk Specialebeskrivelse Patologisk anatomi og cytologi omfatter diagnostik
Læs mereUddannelsesprogram. Region Syddanmark. Patologisk anatomi og cytologi. Sønderborg Odense - Sønderborg. På basis af Målbeskrivelse april 2012
Uddannelsesprogram Region Syddanmark Patologisk anatomi og cytologi Sønderborg Odense - Sønderborg På basis af Målbeskrivelse april 2012 1 Uddannelsesprogram juni 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2.1 Uddannelsens
Læs mereP U F. PUFDen Pædagogisk Udviklende Funktion. Virksomhedsgrundlag for. i Region Øst. Medicinsk ekspert. Samarbejder. Kommunikator.
Virksomhedsgrundlag for Den Pædagogisk Udviklende Funktion i Region Øst Medicinsk ekspert Samarbejder Kommunikator Akademiker Sundhedsfremmer Leder/administrator Professionel P U F 1 2 3 4 5 6 7 Fra vision
Læs mereFunktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital
Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig
Læs mereForskningstræning Intern Medicin Geriatri
Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års
Læs mereThomas Kristensen. Molekylærbiolog, Afdeling for Klinisk Patologi, OUH Dansk CancerBiobank projektleder 21-09-2010
1 Thomas Kristensen Molekylærbiolog, Afdeling for Klinisk Patologi, OUH Dansk CancerBiobank projektleder Historik 2006: Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrkelse af infrastrukturen for den
Læs mereSpecialevejledning for Patologisk anatomi og cytologi
Specialevejledning for Patologisk anatomi og cytologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen
Læs mereDato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09
Vejledning om kompetencevurdering i specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk
Læs mereUddannelsesprogram for hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi i Region Øst (forløb 4)
Juni 2013 Uddannelsesprogram for hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi i Region Øst (forløb 4) Patologiafdeling, Herlev Hospital Patologiafdelingen, Rigshospitalet Patologiafdeling, Roskilde
Læs mereBilag RV 11/2010 Vedr. punkt 11 Regionalt rådsmøde
Bilag RV 11/2010 Vedr. punkt 11 Oversigt over indkomne inspektorrapporter Indkommet i perioden 26.11.2009-01.03.2010 Indkommet Vedrørende: 14.12.09 Besøg d. 23. oktober 2009 på Patologisk Institut, Sygehus
Læs mereDato Sagsbehandler og telefon Sagsnr. 22. maj KANORB Referat
Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Videreuddannelsesregion Nord Videreuddannelsessekretariatet Dato Sagsbehandler E-mail og telefon Sagsnr. 22. maj KANORB kanorb@rm.dk Referat til Patologisk
Læs mereOto-rhino-laryngologi
Juli 2008 Oto-rhino-laryngologi Faget omfatter: Forebyggelse, diagnostik, behandling og kontrol af kirurgiske og medicinske sygdomme samt traumer i områderne: ører, næse, bihuler, mundhule, spytkirtler,
Læs mereInspektorrapport. Temaer. Nuklearmedicinsk Afdeling og PET-Centret Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade og Skejby Besøgsdato
Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000253 Afdelingsnavn Nuklearmedicinsk Afdeling og PET-Centret Hospitalsnavn Aarhus Universitetshospital,
Læs mereMålbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Retsmedicin
Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Retsmedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Retsmedicin Januar 2008 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i retsmedicin Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands
Læs mereHoveduddannelsen Mål for læger i hoveduddannelse. Marts 2011
Cytodiagnostik for yngre læger Programmet og tjeklisten er udarbejdet med udgangspunkt i målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i patologisk anatomi og den beskriver minimumskravene. Introduktionsuddannelsen
Læs mereUddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus
Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation
Læs mereLogbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH
Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Udarbejdet på baggrund af målbeskrivelsen for plastikkirurg Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Sundhedsstyrelsen Oktober
Læs mereUddannelsesprogram. for introduktionsuddannelse i. patologisk anatomi og cytologi
Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelse i patologisk anatomi og cytologi Patologiafdelingen, Herlev og Gentofte Hospital På basis af Målbeskrivelsen fra marts 2012 1 Indhold Marts 2016 1. Indledning...
Læs mereDET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD
DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Januar 2015 Karen Norberg Karen.norberg@hotmail.com
Læs mere(Ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse)
Koncern HR Sundhedsr Skema til brug ved bedømmelse af lægefaglige kompetencer (overlægebedømmelse) for ansøger til stilling som overlæge eller ledende overlæge i Region Syddanmark (Ansøger bedes udfylde
Læs mereKompetencekort for vurdering af Specialets metoder
Introduktionsuddannelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialets metoder Have forståelse af tracerkinetiske metoder Redegøre for opbygning af gammakameraet Redegørefor principperne for DXA-skanning
Læs mereVejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen
Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Juni 2012 Dorte Guldbrand Dorte.g.nielsen@stab.rm.dk 1-30-72-93-12 Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen Videreuddannelsesregion Nord Indledning Denne
Læs mereUddannelsesprogram Den kliniske basisuddannelse i almen praksis Januar 2018
Uddannelsesprogram Den kliniske basisuddannelse i almen praksis Januar 2018 Uddybende beskrivelse af formålet med KBU samt de øvrige punkter kan søges her: https://www.sst.dk/da/uddannelse/kbu/bekendtgoerelser-og-vejledninger
Læs mereForskningstræning i Geriatri
Forskningstræning i Geriatri Forskningstræningsdelen i HUF til geriatri ser ud som følger: Teoretisk del: Tværfagligt introduktions/basiskursus på Universitet (3 dage) Det specialespecifikke forskertræningskursus
Læs mereFUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg
FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes
Læs mereRevideret specialevejledning for patologisk anatomi og cytologi (version til ansøgning)
25-11-2015 Revideret specialevejledning for patologisk anatomi og cytologi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens
Læs mereUddannelsesprogram. Region Syddanmark. Patologisk anatomi og cytologi. Sønderborg Odense - Sønderborg
Uddannelsesprogram Region Syddanmark Patologisk anatomi og cytologi Sønderborg Odense - Sønderborg På basis af Målbeskrivelse april 2012 Revideret 2018 1 Uddannelsesprogram 2017 Indhold 1. Indledning...
Læs mereUddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland
Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller
Læs mereUddannelsesprogram for hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi i Region Øst (forløb 6)
Uddannelsesprogram for hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi i Region Øst (forløb 6) Patologiafdeling, Region Sjælland Patologiafdelingen, Rigshospitalet Patologiafdeling, Hvidovre Hospital
Læs mereBedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland
Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen
Læs mereIntroduktionsuddannelse
Introduktionsuddannelse Uddannelsesprogram for Klinisk Biokemi Region Syddanmark Odense Universitetshospital Maj 2012 Side 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2.1. Uddannelsens
Læs mereAssessment Evaluering Hvorfor? Evaluering som værktøj til selektion, gradering, uddannelse?
Assessment Evaluering Hvorfor? Evaluering som værktøj til selektion, gradering, uddannelse? Trine Jensen David, Tutorcentret/Endokrinologisk afd., Hvidovre Hospital Definition Evaluering (Den Danske Ordbog):
Læs mereUddannelsesprogram Introduktionsstilling i Patologisk anatomi og cytologi Patologisk Anatomi Laboratoriecentret Vejle
Uddannelsesprogram Introduktionsstilling i Patologisk anatomi og cytologi Patologisk Anatomi Laboratoriecentret Vejle November 2003 1 UDDANNELSESPROGRAM, INTRODUKTIONSSTILLING, VEJLE. 1. Indledning Patologisk
Læs mereVejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen
VEJ nr 9164 af 02/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning
Læs mereInspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X
Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000382 Afdelingsnavn Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsnavn Aalborg Universitetshospital Besøgsdato
Læs mereUddannelsesprogram Region Syddanmark Patologisk anatomi og cytologi Vejle Odense - Vejle På basis af Målbeskrivelse april 2012 Revideret 2018
Uddannelsesprogram Region Syddanmark Patologisk anatomi og cytologi Vejle Odense - Vejle På basis af Målbeskrivelse april 2012 Revideret 2018 Indhold 1. Indledning... 3 2.1 Uddannelsens opbygning... 3
Læs merePortefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi
Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Indholdsfortegnelse Logbog...3 Den medicinske ekspert...5 Kliniske problemstillinger...5 Kirurgiske færdigheder og procedurer...6 Kommunikator...8 Samarbejder...9
Læs mereInspektorrapport. Temaer. Afdeling for Klinisk Patologi Hospitalsnavn Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for.
Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002146 Afdelingsnavn Afdeling for Klinisk Patologi Hospitalsnavn OUH Besøgsdato 18-09-2013 Temaer
Læs mereLægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord
Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Vedlagte bilag: Bilag 1: Grundkursus i videnskabelige metoder Bilag 2: Målbeskrivelsen for Hoveduddannelsen
Læs mere