Forskningstræning i Geriatri
|
|
|
- Rasmus Simonsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forskningstræning i Geriatri Forskningstræningsdelen i HUF til geriatri ser ud som følger: Teoretisk del: Tværfagligt introduktions/basiskursus på Universitet (3 dage) Det specialespecifikke forskertræningskursus i geriatri (2dage) Andre teoretiske kurser (valgfri 5 dage). Praktisk del: 10 dage til at gennemføre projektet. Nærmere beskrivelse af dette samt vejlederfunktinonen findes under fanen uddannelse Det specialespecifikke forskertræningskursus i geriatri Det specialespecifikke forskertræningskursus i geriatri består af en kombination af kursisternes egne fremlæggelser og teoretisk undervisning med udgangspunkt i tilrettelagt temavis med udgangspunkt i de indsendte abstracts. Kursisterne indsender inden kursets start abstract for deres forskningsprojekt, og abstractet skal som minimum indeholde en arbejdstitel og stikord de planlagte metode (litteraturstudie, interventionsundersøgelse eller lignende. Kursisternes egne fremlæggelser består af 7-10 min fremlæggelse af deres projekt så langt som projektet er nået, dvs. alt fra ide-fase til næsten afsluttede projekter. Typisk er kursisterne midt i projektet med en færdig projektide, men ikke en færdig protokol. Herefter er der 5-8 minutters feedback og diskussion af projektet i plenum. Den teoretiske undervisning omhandler følgende emner: Litteratursøgning med særlig fokus på evidens for behandling af ældre og gamle Kompleksiteten ved ældre rekruttering til medicinske forsøg/undersøgelser Erfaringer med rekruttering og data indsamling på ældre og gamle, herunder spørgeskemaer til ældre og gamle Vanskeligheder ved at etablere normalmaterialer og referenceintervaller på gamle, Hvad er normalt muligheder og alternative metoder. Assessment scales og scorer i geriatrien, hvordan vælger man den rigtige Registerforskning problemer, muligheder og begrænsninger Artikelskrivning hvordan kan man skrive diskussionsafsnittet til en artikel - øvelser og praktiske fif
2 Det endelige program fastlægges med udgangspunkt i de abstracts kursisterne har indsendt Det anbefales at kurset tages efter Universitetets basiskursus, og efter at man er fået ideen til eller er opstartet sit projekt, for at få maksimalt udbytte af kurset. Kurset afholdes som eksternat over to dage og er af cirka 15 timers varighed.
3 Bilag 1 Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen kan læses her: OBS: Med forskningstræningsmodulet menes alle elementer sv.t 20 dage i alt. Af Vejledningen fremgår det: Formål Forskningstræningsmodulet er specielt rettet mod træning af rollen som akademiker/forsker og underviser samt mod udvikling af en forskningsbaseret tilgang til at løse sundhedsvæsenets opgaver. Forskningstræningen skal bidrage til at opbygge og styrke kompetencer til, at speciallægen selvstændigt kan opsøge, vurdere og udvikle ny viden, samt til at speciallægen kan anvende og formidle denne viden til vurdering af etableret indsats i sundhedsvæsenet. Når speciallægeuddannelsen er gennemført, skal lægen kunne: formulere en problemstilling med henblik på vurdering af og evt. ændring af gældende klinisk praksis på baggrund af tilgængelig viden vedrørende aktuel klinisk praksis inden for eget speciale gennemføre en systematisk udvælgelse i forskningslitteraturen til at belyse den valgte problemstilling fortolke litteraturens resultater kritisk og anvende resultaterne til en kritisk vurdering af etableret praksis vurdere eventuelle organisatoriske, økonomiske og etiske konsekvenser af at ændre praksis gennem udnyttelse af viden erhvervet ved litteraturgennemgangen formidle resultatet af litteraturgennemgangen samt eventuelle øvrige overvejelser Gennemførelse: Forskningstræningsmodulet skal altid gennemføres under ansættelse i et hoveduddannelsesforløb, og skal normalt være påbegyndt senest to år efter hoveduddannelsens start og afsluttet senest et halvt år før speciallægeuddannelsen er gennemført.
4 Emner for projektet kan eksempelvis være at: udarbejde eller opdatere afdelingens eller almen praksis kliniske retningslinjer eller procedurebeskrivelse gennemføre en litteratursøgning med henblik på vidensformidling gennemføre et kvalitetsudviklingsprojekt gennemføre en audit på baggrund af en aktivitetsregistrering udarbejde en projektbeskrivelse gennemføre et pilotprojekt med henblik på et egentligt forskningsprojekt udarbejde en projektbeskrivelse som baggrund for en videnskabelig artikel Vejleders opgave: Vejleder er ansvarlig for at støtte den uddannelsessøgende under hele forløbet, herunder: godkende forslag til projekt være opmærksom på, at projektet kan gennemføres inden for den overordnede tidsramme støtte den uddannelsessøgende i at planlægge forløbet være ansvarlig for endelig godkendelse af det færdige projekt Den praktiske del: Timerne kan fordeles på sammenhængende perioder eller på enkelte dage. Vejleder og den uddannelsessøgende læge kan endvidere aftale, at timerne fordeles på dele af arbejdsdage, hvis det er hensigtsmæssigt for det selvstændige arbejde med projektet.
5 3.1. Formål Formålet med de generelle kurser er at sikre, at de udd annelsessøgende læger får mu lighed for at opnå de i målbeskrivelserne for turnus og speciallægeuddannelser ne definerede kompetencer inden for kommunikation i medicinske sammenhænge, medicinsk pædagogik samt le delse, administration og samarbejde i sundhedssystemet Kursusbeskrivelse En omhyggelig kursusbeskrivelse er et vigtigt dokum ent til information for kommende kursister, men også for dem der planlægger og gennemfør er uddannelsesprogrammer. En kursusbeskrivelse skal derfor udformes, således at ikke kun selve kursets mål, indhold og niveau bliver beskrevet, men også således at kursets generelle kvaliteter kan bedømmes af de uddannelsessøgende og andre pers oner. Den skal derfor indeholde nedenfor anførte punkter Kursets navn og placering i uddannelsen Kursets navn skal videst muligt afspejle dets indhold og målgruppe. Eksempel: Kursus i Den triste besked for turnuslæger. Placering i uddannelsen angives som bør gennemgås tidligt/midt i/sent i uddannelsen eller lignende formulering Tildeling af kursuspladser De uddannelsessøgende bliver tildelt kursuspladser af de t regionale sekretariat. (For LAS III fremgår tilmeldingsproceduren af Sundhedsstyrelsens hjemmeside) Kursets varighed Angives i timer og dage. Eksempel: Kursets varighed er 21 timer, fordelt over 3 på hinanden følgende dage Kursets organisation Her angives, at kurset er generelt, afholdes som intern at/eksternat, er regionalt e ller landsdækkende, etc. Om
6 muligt angives også sted Kursets formål Angiver det, der ønskes opnået med kurset og beskrives derfor prospektivt. Eksempel: Formålet med kursus i kommunikation er at sikre, at de uddannelsessøgende læger opnår de i målbeskrivelserne for turnus og speciallæge uddannelserne angivne kom petencer til at Mål der skal opnås i løbet af kurset Angiver det, som skal opnås i kursusforløbe t og beskrives derfor som terminaladfærd. Eksempel: Efter endt kursus skal lægen kunne Kursets indhold Angiver de områder, kurset dækker. Eksempel: Kursets primære indhold skal være træning af den triste besked Kursusmateriale Beskrivelse af kursusmateriale, hvor det evt. kan rekvirer es, eller hvornår det bliver distribueret samt eventuelle omkostninger.
Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen
Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning
Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen
VEJ nr 9164 af 02/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning
Forskningstræning Intern Medicin Geriatri
Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års
Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning
Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juni 2005 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion 3 2 Mål 5 3 Målbeskrivelser 6 4 Overordnet tidsmæssig ramme 7 5 Individuel
Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd
Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd Formål: Forskningstræningen skal bidrage til at opbygge og styrke kompetencer til, at speciallægen selvstændigt kan opsøge, vurdere og
Kursus i klinisk forskningstræning for læger i hoveduddannelse i de fælleskirurgiske specialer.
Kursusbeskrivelse Nærværende beskrivelse vedrører et obligatorisk nationalt klinisk forskningstræningsprogram for læger i kirurgisk hoveduddannelsesforløb eller som et tilbud til læger i hoveduddannelsesforløb
DASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab. Forskningstræning. Version og udgave:1.1 Dato: Ansvarlig: Anita Sørensen
DASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab Forskningstræning Version og udgave:1.1 Dato: 07.01.2015 Ansvarlig: Anita Sørensen Målgruppe et er en obligatorisk del af speciallægeuddannelsen jf. Vejledning for
Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning
Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af
Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen
Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Juni 2012 Dorte Guldbrand [email protected] 1-30-72-93-12 Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen Videreuddannelsesregion Nord Indledning Denne
Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen
VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen
DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD
DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler E-mail Telefonnr. Sagsnr. 26. november 2015 Thomas Bøttern Christensen [email protected] 7841 0809 1-30-72-147-15
Retningslinjer. UCSF FORSKERKURSUS For Sundhedsfaglige Professionsbachelorer
Retningslinjer UCSF FORSKERKURSUS For Sundhedsfaglige Professionsbachelorer 2019-2020 1. Formål, målsætning og ansøgning UCSF udbyder årligt et forskerkursus. Målgruppen er klinisk sundhedsfaglige professionsbachelorer
Forskningstræningskursus på specialeuddannelsen i almen medicin. Region Nord
maj 2008 Forskningstræningskursus på specialeuddannelsen i almen medicin T Region Nord I videreuddannelsen til speciallæge indgår et forskningstræningsmodul. I dette dokument redegøres for baggrunden for
Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi
Uddannelsesprogram for Speciallægeuddannelsen i Intern medicin: reumatologi Kong Chr. X s gigthospital, Gråsten /Medicinsk afdeling, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Reumatologisk afdeling OUH i Odense
Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer
Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion
Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord
Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel [email protected] 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for
Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord
Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Vedlagte bilag: Bilag 1: Grundkursus i videnskabelige metoder Bilag 2: Målbeskrivelsen for Hoveduddannelsen
Sundhedsstyrelsens retningslinier for de generelle kurser i den lægelige videreuddannelse
Sundhedsstyrelsens retningslinier for de generelle kurser i den lægelige videreuddannelse Juli 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Definitioner...4 3. Generelle retningslinier...4 3.1. Formål...4
Børne- og ungdomspsykiatri.
Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri er det lægelige speciale, der varetager undersøgelse og behandling af psykiske sygdomme og udviklingsforstyrrelser hos børn og unge. I udn af denne
Specialtandlægeuddannelsen
Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram
Håndbog vedrørende forskningstræningen for uddannelsessøgende, vejledere og uddannelsesansvarlige overlæger i anæstesiologi
Håndbog vedrørende forskningstræningen for uddannelsessøgende, vejledere og uddannelsesansvarlige overlæger i anæstesiologi Redigeret af Overlæge, MHPE Karen Skjelsager Professor Ann Merete Møller Revideret
SOL Kursusplan
Kursus i Sundhedsvæsenets Organisation og Ledelse SOL 3 2019 Kursusplan Kursusadministration Helle Guldager Aaskoven Koncern HR Sundhedsuddannelser, Region Syddanmark, Damhaven 12, 7100 Vejle Email: [email protected]
Om EBM opgave og om andre oplæg
Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine
DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD
DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 13. maj 2015 Berit Bjerre Handberg Karen Norberg [email protected] 1-30-72-155-07 Notat
FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg
FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes
Klinisk fysiologi og nuklearmedicin
Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi
1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...
Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...
Forskningstræning i speciallægeuddannelsen: Forskningstræning Grundkursus II
Forskningstræning i speciallægeuddannelsen: Forskningstræning Grundkursus II Om denne kursusbeskrivelse... 2 Grundkurserne i forskningstræningen... 2 Grundkursus I og II kort... 2 Læringsmål og indhold...
Urologi. Faglig profil Urologi
Urologi Under det urologiske speciale varetages udredning, behandling, kontrol og forebyggelse vedrørende medfødte og erhvervede sygdomme og skader i nyrer, urinveje og (mandlige) kønsorganer. Behandling
rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.
N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: [email protected] Indledning
Uddannelsesordning for Specialiseret uddannelse i kognitiv adfærdsterapi for mellemlange videregående uddannelser. Uddannelsesordning
Uddannelsesordning Specialiseret uddannelse i kognitiv adfærdsterapi for mellemlange videregående uddannelser Psykiatrisk Center Sct. Hans Hold 6 2014-2015 Denne uddannelsesordning er udarbejdet af sygeplejerske,
Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Region Syd: Grundkursus i forskningsmetode
Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Region Syd: Grundkursus i forskningsmetode : Generel kursusbeskrivelse...2 Introduktion...2 sætning og indholdsprioritering...2 Kursusdesign blended learning...2
Bilag ST 29-11. Forskningstræning i speciallægeuddannelsen
Forskningstræning i speciallægeuddannelsen 1. Hvad var den foreslåede indsats fra Speciallægekommissionen og hvad var formålet? Speciallægekommissionen foreslog, at der skulle indføres et forskningstræningsmodul
Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling
Velkommen Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Hvad kan jeg - som tutorlæge - udsættes for? Klinisk basislæge ( KBU ) Intro læge Fase 1 Fase
Hvordan opstartes simulation (teamtræning) i egen afdeling. Teamtræningsgruppen (Else Winge &Juri Lindy Pedersen) Børneafdelingen Hvidovre Hospital
Hvordan opstartes simulation (teamtræning) i egen afdeling Teamtræningsgruppen (Else Winge &Juri Lindy Pedersen) Børneafdelingen Hvidovre Hospital Koncept Behov/krav Mål program teknik/dukke Ledelse Manpower
Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital
Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig
Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger
BEK nr 1257 af 25/10/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-156/1 Senere
Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF
Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF LUFT November 2011 UCSF Forskerkursus Afsluttende skriftlig rapport Rapporten Kursisternes individuelle arbejde med selvvalgt klinisk
Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer
Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling, og der stilles stigende krav til sygeplejerskers
Modulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus 5 ECTS Modulet er målrettet
Sundhedsstyrelsens retningslinier for godkendelse af uddannelsesforløb til speciallægeuddannelsen i almen medicin
Sundhedsstyrelsens retningslinier for godkendelse af uddannelsesforløb til speciallægeuddannelsen i almen medicin (Sendt til amter, H:S, Bornholms Kommune, Færøerne, Grønland, de amtslige videreuddannelsesråd
De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER
De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER 24. september 2012 SUS møde København Mødet er venligst sponsoreret af Neurokirurgisk Afd. på RH "Specialespecifikke
At reflektere over forskellige værdiopfattelser og interessemodsætninger inden for sygeplejeprofession
Modul 13 - Tema og læringsudbytte Tema: Valgmodul - Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Valgmodulet retter sig mod sygeplejefaglig udvikling inden for patient- og borgerrettet sygeplejevirksomhed
Forskningstræning i den psykiatriske speciallægeuddannelse Specialespecifikt teoretisk 3-dages kursus
Forskningstræning i den psykiatriske speciallægeuddannelse Specialespecifikt teoretisk 3-dages kursus Kursusudbyder: Dansk Psykiatrisk Selskabs Videreuddannelsesudvalg i samarbejde med kursusledelsen bestående
UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon
UDDANNELSESPLAN IOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: ioanalytikeruddannelsen. 7. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest
Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin
Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt
Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri
Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag
Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:
Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation
Stillings- og funktionsbeskrivelse for Uddannelsesansvarlig overlæge
Stillings- og funktionsbeskrivelse for Uddannelsesansvarlig overlæge Stillingsbetegnelse Ansættelsessted Organisatorisk placering Løn- og ansættelsesvilkår Hospitalsenheden Vest Uddannelsesansvarlig overlæge(
Ny specialeuddannelsen
Ny specialeuddannelsen Klinisk uddannelse Teoretisk uddannelse Turnus Medicin/ kirurgi/ praksis Speciales pecifikt teoretisk kursus Generelle kurser Forskningstræning Introduktionsstilling Introduktionsamanuensis,
Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri
En beskrivelse af Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette materiale indeholder en beskrivelse af: 1. Baggrunden for at afholde kurset 2. Målgruppen for kurset 3. Kursets indhold og opbygning
Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører
Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse
Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning?
Morten Steensen: Hvordan opnår man "forskningsforståelse? Hvordan integreres forskning(stræning) bedst i videreuddannelsen? Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Hvordan implementeres
Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14?
Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.
