Bredbå nd på Långelånd

Transkript

1 Bredbå nd på Långelånd Et notat om den nuværende status på den digitale infrastruktur i Langeland Kommune Center for Netværksplanlægning Aalborg Universitet, Marts 2014

2

3 Indholdsfortegnelse Introduktion... 1 Kort om den danske bredbåndskortlægning... 3 Bredbåndskortlægningen i forhold til Langeland... 4 CNP s detaljerede kortlægning af bredbånd på Langeland... 6 Langeland kommunes rolle i den fremtidige udvikling af den digitale infrastruktur... 9 Regeringens udspil for bedre bredbånd og mobildækning... 9 CNP s supplerende anbefalinger til regeringens udspil Lav en langsigtet plan Sørg for at koordinere de forskellige initiativer med et fælles mål for øje Teknologivurderinger i

4

5 Introduktion Danmark er for længst indtrådt i den digitale tidsalder. I disse år er vi godt i gang med at indrette vores samfund efter det man nærmest kan kalde en digital reformering. Digitaliseringen rummer mange aspekter, som blandt andet har til hensigt at effektivisere og omkostningsoptimere den offentlige sektor, men også at erstatte hidtil traditionelle forretningsgange og serviceydelser. Således skal danske borgere og virksomheder fremover i høj grad kunne benytte sig af selvbetjening i forhold til det offentlige ved hjælp af en computer, der er forbundet til internettet. Regeringens målsætning er, at 80 procent af den offentlige kommunikation skal være digitaliseret i Ligeledes står vores velfærds- og sundhedsmæssige systemer på tærsklen til store forandringer, som blandt andet indeholder ambitiøse planer om at nedbringe antallet af hospitalssenge og transport, og i stedet lade IT og teknologi muliggøre helbredsundersøgelser samt sundheds- og genoptræningsforløb i patienternes egne hjem. Dertil kommer at Vækstteam for IKT og digital vækst udgav en række anbefalinger og visioner i januar 2014 for, hvordan Danmark bliver en førende Europæisk IKT-nation i. Realiseringen af disse målsætninger vil blandt andet kunne medføre en jobvækst på arbejdspladser i IKT erhverv, samt en øget værdiskabelse på op imod 50 mia. kroner i Én af forudsætningerne for at Danmark kan imødekomme visionerne og målsætningerne er, at danskerne har adgang til en digital infrastruktur i verdensklasse. Gode stabile bredbåndsforbindelser til borgere og virksomheder sidestilles i dag med andre kritiske infrastrukturer såsom veje, broer, kloaker, elektricitet og rent vand. Den danske regering har derfor formuleret en målsætning om, at alle skal have adgang til mindst 100 Mbit load og 30 Mbit upload i Udrulningen af disse højhastighedsforbindelser foregår i dag på markedsvilkår med en teknologineutral tilgang. Hensigten er, at konkurrencen skal sikre danskerne ægte valgfrihed, og at alle teknologier er i spil for at opnå målsætningen. Disse principper har vist sig at fungere, der hvor konkurrencen er til stede, hvilket gør sig særligt gældende i de større byer i Danmark, men det har desværre også vist sig, at der er områder i Danmark, hvor markedet finder det mindre attraktivt at investere, med den konsekvens at udviklingen af højhastighedsforbindelser ikke har haft samme fart som i byerne. Der er derfor stor forskel på, hvor langt eller tæt de danske kommuner er på regeringens målsætning i Langeland er én af de kommuner, hvor adgangen til højhastighedsinternet er blandt den laveste i Danmark. Det fremgår af den danske telemyndigheds årlige publikation Bredbåndskortlægningen ii, hvor Langeland har været nævnt hvert år siden 2009, som et områder med en særlig udfordring. Center for NetværksPlanlægning (CNP) vil i dette notat give et mere detaljeret billede af, hvor langt Langeland er fra målsætningen i 2020 i forhold til det resterende Danmark, samt 1

6 på husstandsniveau analysere de teoretiske hastigheder virksomheder og borgere har adgang til. Baggrunden for analysen vil dels være en kritisk vurdering af Erhvervsstyrelsens bredbåndskortlægning med fokus på Langeland, samt CNP s egne beregningsmetoder, til at vurdere faste bredbåndsvurderinger. Det er også af afgørende betydning at den mobile infrastruktur er dækkende, men tilgængeligheden af mobilt bredbånd vil ikke på samme måde som faste forbindelser være en del af analysen. Det skyldes, at tilgængeligheden af mobile signaler afhænger af flere samtidige ukendte faktorer, som fx vejrforhold, landskabets karakter (træer, dale, bakker) og samtidige brugere af den delte ressource. Alle 4 postnumre på Langeland indgår i øvrigt i de dækningskrav, der blev stillet i forbindelse med auktionen af 800 Mhz frekvenser. Helt konkret betyder det, at postnumre, der er omfattet af dækningskravet, skal have en 98% geografisk udendørsdækning, og at 99,8 % af husstandende skal være dækkede med en oplevet hastighed på mindst 10 Mbit i Udover en kortlægning af den digitale infrastruktur vil notatet også indeholde henvisninger til nogle af de initiativer regeringen har lanceret det i 2013/14, og som måtte have en særlig relevans til netop en detaljeret kortlægning. Endelig vil notatet indeholde en kort teknologivurdering af de teknologier, der er en del af den danske bredbåndspallette. 2

7 Kort om den danske bredbåndskortlægning Medio 2013 blev den seneste bredbåndskortlægning opgjort. Den har hidtil indeholdt et estimat over tilgængeligheden af de kortlagte hastigheder og teknologier på postnummerniveau, hvilket den også gør for sidste gang i Ifølge erhvervsstyrelsen udkommer den nye og mere detaljerede kortlægning senest 1. december 2014, iii hvor detaljeringsgraden vil være opgjort på kvadrater af 100x100 meter. Selv om detaljeringsgraden vil være bedre, vil CNP alligevel anbefale, at de af selskaberne indrapporterede værdier betragtes med kritiske briller. Det skyldes dels, at der medtages såkaldte homes passed hvilket vil sige, at husstande, som reelt ikke har adgang til en bestemt teknologi eller hastighed, godt kan indgå i statistikken, hvis selskab har oplyst at selvsamme husstand kan få teknologien indenfor en begrænset graveindsats. Derudover er hastighederne i nogle tilfælde rapporteret som teoretisk beregnede hastigheder. Det vil sige, at selv om en bestemt hastighed er indrapporteret som en teoretisk mulighed for en given husstand, er det ikke ensbetydende med at selvsamme hastighed er udbudt som et kommercielt produkt. Et godt eksempel herpå er danskernes adgang til 100 Mbit upload, som fra 2012 til 2013 steg med 25 procentpoint eller næsten 50 procent. Figur 1 Udviklingen af den teoretiske adgang til 100 Mbit upload. Stigningen af 100 Mbit upload skyldes især, at der på flere kabelbaserede anlæg er rapporteret teoretiske muligheder for at levere denne hastighed. Det er også tilfældet på Langeland. 3

8 Bredbåndskortlægningen i forhold til Langeland CNP har samlet de beregnede sandsynligheder for tilgængeligheden af alle de kortlagte load og upload hastigheder i Tabel 1 og Tabel 2 for de 4 postnumre, der dækker Langeland. For at sammenlige Langeland med landsgennemsnittet på de kortlagte hastigheder, har CNP lavet et gennemsnits-estimat for hele Langeland på baggrund af værdierne for de 4 postnumre. Resultatet er vist i Tabel 3 og Tabel 4. Samme resultater er også illustreret i søjlediagrammet på Figur 2. Når de lave hastigheder på 2 og 10 Mbit betragtes, kan Langeland næsten følge med landsgennemsnittet, men ved højere hastigheder er Langeland langt bagefter den resterende del af Danmark. Analysen viser, at Langeland er blandt de 10 dårligst stillede kommuner hvad angår bredbånd. Det skyldes at de teknologier, der bidrager til både højere load- og upload hastigheder, kun i begrænset omfang forsyner Langeland med bredbånd. Det er kun i selve Rudkøbing og Bagenkop, hvor op imod hhv og et par hundrede husstande er forsynet med et opgraderet kabelbaseret net. Den resterende del af Langeland har kun mulighed for en fast internetforbindelse via et eksisterende telefonkabel (xdsl). Forskellen på de hastigheder danskerne køber fordelt på teknologier, er illustreret på Figur 3 iv. postnummer 2 Mbit 10 Mbit 30 Mbit 50 Mbit 100 Mbit Landsgennemsnit 99,9 % 98 % 96 % 81 % 81 % Rudkøbing Over 99 % Over 99% % 40-60% 40-60% Humble Over 99 % 40-60% 1-20% 0-1% 0-1% Bagenkop Over 99 % 80-99% 20-40% 20-40% 20-40% Tranekær Over 99 % 60-80% 1-20% 1-20% 0-1% Tabel 1 Teoretisk tilgængelighed af load på postnummerniveau postnummer 2 Mbit up 10 Mbit up 30 Mbit up 50 Mbit up 100 Mbit up Landsgennemsnit 99,9 % 98 % 96 % 81 % 81 % Rudkøbing Over 99 % % 40-60% 40-60% 40-60% Humble 40-60% 1-20% 0-1% 0-1% 0-1% Bagenkop 80-90% 20-40% 1-20% 1-20% 1-20% Tranekær 60-80% 1-20% 0-1% 0-1% 0-1% Tabel 2 Teoretisk tilgængelighed af upload på postnummerniveau 4

9 2 Mbit 10 Mbit 30 Mbit 50 Mbit 100 Mbit Landsgennemsnit 99,9% 98% 96% 81% 81% Langeland 99,9% 85% 57% 33% 30% Tabel 3 Samlet estimat for teoretisk tilgængelighed af load på Langeland 2 Mbit up 10 Mbit up 30 Mbit up 50 Mbit up 100 Mbit up Landsgennemsnit 98% 81% 58% 58% 55% Langeland 85% 57% 29% 29% 29% Tabel 4 Samlet estimat for teoretisk tilgængelighed af upload på Langeland Landsgennemsnit Langeland 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2 Mbit 2 Mbit up 10 Mbit 10 Mbit up 30 Mbit 30 Mbit up 50 Mbit 50 Mbit up 100 Mbit 100 Mbit up Figur 2 Sammenligning af Langeland med landsgennemsnit load upload 40 36,835, ,4 16,4 24, ,9 1,6 1,9 I alt xdsl Kabelmodem Fiber Figur 3 Forskellen på bidrag til hastigheder fordelt på teknologier 5

10 CNP s detaljerede kortlægning af bredbånd på Langeland Som nævnt er der, bortset fra Rudkøbing og Bagenkop, ingen andre alternativer til faste internetforbindelser end kobberbaserede telefonlinjer, som går under den fælles betegnelse xdsl. Én af de afgørende faktorer for hvor hurtig en forbindelse man kan få, er afstanden fra husstanden eller virksomheden ind til centralen eller den fremskudte central. Ud fra en viden om hvor centralerne og de fremskudte centraler er placeret, har CNP regnet på den kortest mulige føringsvej mellem alle adresser på Langeland og de respektive tilhørende centraler. Ved at koble afstanden sammen med de på nuværende tidspunkt udrullede xdsl teknologier, kan CNP lave en teoretisk kortlægning af de maksimalt opnåelige hastigheder på husstandsniveau. Der vil være tale om et absolut best case scenarie. Det skyldes, at føringsvejene for kobberledningerne ikke altid er anlagt som kortest mulige stræk. Derudover spiller tykkelsen og kvaliteten af kobberledningerne også ind. Endelig kan hastigheden også begrænses af faktorer som krydstale, hvor ledninger i tykke kabelbundter påvirker hinanden med elektromagnetisk støj. Det skal bemærkes, at CNP har valgt at bruge et andet datagrundlag, end det som ligger til grund for bredbåndskortlægningen. Bredbåndskortlægningen er baseret på alle private husstande og virksomheder. For Langeland kommune udgør dette antal samlede adresser ca På Langeland er der mange sommerhuse, som formentlig ikke indgår i den officielle statistik, men da flere af disse kan være klassificeret som helårsbeboelige, og da der i forhold til turisme er en stigende efterspørgsel på internet i fritidshuse, indgår disse også i CNP s datagrundlag. Der er altså ikke mulighed for at sammenligne CNP s resultat med resultatet af bredbåndskortlægningen. CNP s kortlægning skal bruges strategisk i forbindelse med eksempelvis et fremtidigt udbud af kommunens internetopkoblinger. Det vil blive beskrevet nærmere. Resultatet af CNP s beregnede maksimalhastigheder er illustreret på Figur 4 og Figur 5, men er også vedhæftet på et A3 format bagerst i notatet. Resultaterne kan yderligere leveres som GIS data, såfremt kommunen ønsker det. Efter CNP har foretaget analysen af de maksimale hastigheder på kobbernettet, har erhvervsstyrelsen lanceret en bredbåndsmåler, hvor borgere selv kan registrere sig og foretage en bredbåndsmåling, som efterfølgende gemmes på et interaktivt kort. Der er pt ikke foretaget et repræsentativt antal målinger på Langeland, men CNP anbefaler, at bredbåndsmåleren på sigt kan bruges til at sammenligne de målte resultater med CNP s beregnede resultater. Ved projektets afslutning viser de foreløbige målinger, at danskerne modtager ca 70% af den markedsførte hastighed. På Langeland er der foretaget 44 målinger. Gennemsnittet for loadhastiger er 9,5 Mbit mod 26,6 Mibit på landsplan, og for upload er gennemsnittet 2 Mbit mod 13,8 Mbit på landsplan. 6

11 Figur 4 Beregnede maksimale loadhastigheder 7

12 Figur 5 Beregnede maksimale uploadhastigheder 8

13 Langeland kommunes rolle i den fremtidige udvikling af den digitale infrastruktur Til trods for den øgede politiske fokus på nødvendigheden af en lige adgang til stabilt højhastighedsnet til alle, er det stadig markedskræfterne, der fortrinsvis skal stå for investeringerne og udrulningen i Danmark, og sørge for at regeringens målsætning for 2020 opfyldes. Det seneste år har regeringen dog lanceret en række udspil, hvor det forventes at kommunerne i langt højere grad end tidligere, tager del i ansvaret om at få udbygget bredbåndsforbindelserne, der hvor de i dag ikke er tidsvarende. Regeringens udspil for bedre bredbånd og mobildækning I marts 2013 udgav regeringen et bredbåndskatalog med 22 konkrete initiativer til, hvordan Danmark får en digital infrastruktur i verdensklasse v. Udspillet blev i januar 2014 fulgt op med en vejledning til lov om erhvervsfremme og regional udvikling vi. Både i bredbåndskataloget og i vejledningen om lov til erhvervsfremme anbefales kommunerne at lave såkaldte intelligente udbud, hvor kommunernes udnytter deres købekraft til at efterspørge, og ligefrem stiller krav om hurtige kommunale opkoblinger og hjemmearbejdspladser i de områder, hvor kommunerne råder over institutioner eller medarbejdere, og hvor dækningen i dag ikke er tilstrækkelig. Det er de såkaldte intelligente udbud. Samtidig er der åbnet op for, at kommunerne selv må etablere passiv infrastruktur i form af tomrør eller master, og stille dem til rådighed for markedet, såfremt der er tale om at gøre det i forbindelse med aktiviteter, der har til formål at fremme vækst og udvikling. Forudsætningerne for både at kunne stille dækningskrav, og etablere egen passiv infrastruktur er, at kommunerne selv foretager en detaljeret kortlægning, med det formål at kunne dokumentere den manglende dækning. Samtidig må der i de samme områder ikke eksistere udrulningsplaner for nogen af de markedsbaserede selskaber inden for de næste 3 år. Med CNP s detaljerede kortlægning, har Langeland kommune nu efterlevet ét af de 2 krav, for at imødekomme mulighederne for intelligente udbud samt erhvervsfremmende aktiviteter med nedlægning af passiv infrastruktur. Der mangler dog fortsat en undersøgelse af markedets udrulningsplaner for Langeland i løbet af de næste 3 år. 9

14 CNP s supplerende anbefalinger til regeringens udspil CNP finder regeringens udspil gode, og vi har selv i årevis anbefalet at kommuner, myndigheder og virksomheder i samarbejde kan være med til at stimulere bredbåndsudrulningen, der hvor markedskræfterne alene ikke gør det. Vi mener dog, at initiativerne kan suppleres yderligere. Lav en langsigtet plan I CNP har vi altid været fortalere for en fiberrig infrastruktur. Der er ikke de samme begrænsninger på fiber i forhold til hastigheder og afstande, og samtidig er det nødvendigt med et fintmasket fibernet, for at underbygge en god mobildækning, og i øvrigt til at forsyne alle andre bredbåndsteknologier. Langeland kommune kan med fordel lave en strategisk langsigtet plan, som overordnet har til formål, at fiberen kommer så langt ud som muligt over eksempelvis en 5-årig horisont. Planen kan med fordel laves i samarbejde med en eller flere lokale leverandører af bredbåndsforbindelser, og hvis Langeland beslutter sig for at udbyde den offentlige digitale kommunikation, kan en langsigtet plan også indgå her. Et godt eksempel på hvordan en kommune har brugt en langsigtet plan til at opnå en målsætning om stor fiberetablering er Vejen kommune, som startede et projekt i 2003, og i dag er én af landets bedst forsynede kommuner med højhastighedsforbindelser. Sørg for at koordinere de forskellige initiativer med et fælles mål for øje Der er ingen tvivl om, at nedgravning af fiber er en langsigtet og omkostningstung investering. Derfor er der behov for at holde udgifterne nede. Særligt graveomkostningerne kan minimeres, ved at der koordineres mellem alle de initiativer og tiltag, hvor der kan findes synergi mellem en langsigtet plan og eksempelvis øvrige graveaktiviteter - herunder renovation af andre typer infrastruktur. CNP anbefaler, at der i kommunen er afsat ressourcer til at koordinere graveaktiviteter i kommunen med alle andre aktiviteter, hvor der gennem en koordineret indsats er mulighed for at afholde færrest mulige omkostninger samtidig med at man fremmer udviklingen af infrastrukturen. Det gælder også ved et intelligent udbud, hvor processen og kommunens engagement ikke stopper når der er fundet en leverandør, men at kommunen i samarbejde med leverandøren følger etableringen af løsningen til ende. 10

15 Teknologivurderinger De relevante bredbåndsteknologier er klassificeret efter fire hovedkategorier, og inkluderer teknologibeskrivelser, der indeholder både generelle og specifikke karakteristika. For hver teknologi afsluttes med en kort opsummering. Kobberbaserede Bredbåndsteknologier Kobberbaserede bredbåndsteknologier er en klassifikation af teknologier, der anvender det kobberbaserede netværk oprindeligt designet til fastnet telefon forbindelser. Disse bredbåndsforbindelser er stadig de mest udbredte, både for Langeland og Danmark generelt, og betegnes som xdsl teknologier. xdsl teknologier benytter allerede etableret infrastruktur, med kobberkabler som allerede er ført ind til de fleste hustande. Dermed skal der ikke nedgraves nye forbindelser i den sidste og omkostningstunge del af netværket, det sidste forbindelsesled ud til hver enkel hustand. xdsl hastigheder er afhængig af kvaliteten af kobberforbindelsen, og der er, både lokalt og regionalt, forskelle på kabelkvalitet og tilstand. Denne inkonsistens giver anledning til hastigshedsdifferencer, selv for bredbåndsforbindelser baseret på eksakt samme teknologi, og dermed introduceres en usikkerhed omkring den reelle ydelse. Den primære begrænsning for xdsl teknologier er totaldistancen for det sidste forbindelsesled mellem udbydernetværket og hustanden. Generelt gælder: Desto højere xdsl hastighed desto kortere effektive kabellængde. Erhvervsstyrelsen har medio januar 2014 i en afgørelse gjort det muligt for danske teleselskaber, at introducere den seneste xdsl teknologi: VDSL2 + vectoring. VDSL2 med vectoring muliggør i øjeblikket bredbåndsforbindelser på op til 100 Mbps load og 30 Mbps upload til hustande indenfor en afstand under 400 meter. I praksis skal teleselskabernes netværk udbygges til understøttelse af teknologien, inden bredbåndsforbindelserne kan tilbydes. Næste udviklingstrin for xdsl teknologier er G.fast, der på nuværende tidspunkt vurderes til reelt at kunne øge hastigheden op til 500 Mbps kombineret load og upload, med et distancekrav på under 250 meter. Teknologivurdering: Med den nuværende infrastruktur på Langeland, vil 14,6 % af hustandende opfylde et distance krav på under 400 meter, og derved kunne benytte den nyeste xdsl teknologi. Skalerbarheden og dermed fremtidsperspektivet for xdsl teknologier er begrænset; højere ydelse giver højere følsomhed, og derved stiger kravet til maksimal kabellængde. Nuværende krav er allerede ganske få hunderede meter fra hustanden til opkoblingspunkt, og med fremtidige højere bredbåndshastigheder vil distancekravet blive skærpet yderligere. Samlet dækningsgrad af xdsl for Langeland: 99,9%. 11

16 Kabelbaserede Bredbåndsteknologier Kabelbaserede bredbåndsteknologier anvender coax netværk, oprindeligt udelukkende tiltænkt som kabel TV medie, med i dag udvidet til understøttelse af både TV og bredbånd. Primær infrastruktur udbredelse i de større danske byer, naturligt båret af bolig- og antenneforeninger. Bredbåndsteknologien DOCSIS definerer standarden for datatransmission over kabel TV netværk, hvor DOCSIS 3.0 er den seneste version. DOCSIS fungerer efter delt medie princippet, hvor den samlede bredbåndskapacitet er delt mellem antal tilsluttede hustande. Ved efterspørgsel af stigende bredbåndshastigheder, skal udbyders netværk opgraderes, enten således at færre hustande skal dele den tilgængelige bredbåndskapacitet, eller ved øgning af antal kanaler allokeret til datatransmission. Øgning af kanaler har naturligt en fysisk begrænsning, afhængigt af TV og radio kanaler på netværket, samt et begrænset tilgængeligt frekvensspektrum. DOCSIS 3.0 understøtter i dag hastigheder på 400 Mbps load og 108 Mbps upload, og der tilbydes op til 100 Mbps load og 20 Mbps upload forbindelser i øjeblikket. Der arbejdes i øjeblikket på en ny DOCSIS 3.1 standard, der ventes at tilbyde hastigheder over 5 Gbps load og 1 Gbps upload, bredbåndskapaciteten er naturligvis delt mellem hustande tilkoblet samme udbyder segment. Teknologivurdering: Kabelbaseret bredbåndsteknologi er fortrinsvis at finde i byområder. Det er ikke sandsynligt at denne teknologi vil forbedre bredbåndsforbindelserne i yderområder. Fremtidige netværksforbedringer vil derfor forøge bredbåndskapaciteten hos eksisterende kunder, men have en ubetydelig indvirkning på den samlede dækningsgrad. Samlet dækning af kabelbaseret bredbånd for Langeland: 33% Fiberbaserede Bredbåndsteknologier Fiberbaserede bredbåndsteknologier er her defineret som; bredbåndsforbindelser hvor fiber er ført helt frem til hver enkelt hustand. Generelt betegnet som Fiber to the Home (FTTH). Den absolut største begrænsning for fiber er anlægningsomkostninger, da der som hovedregel er tale om etablering af et helt nyt netværk, hvor gravearbejde almindeligvis udgør langt hovedparten af etableringsomkostningerne. Dertil må påregnes en flerårig implementering, inden fiberbredbåndsforbindelserne reelt kan tages i brug. En fiberløsning kan designes med dedikerede forbindelser, hvor hver enkelt hustand har en unik fysik forbindelse via fiber kabler. Dermed fremtidssikres løsningen, da hver hustand altid vil have adgang til fuld bredbåndskapacitet. Fiberkabler har en meget lav dæmpning og er resistente overfor elektroniske støjpåvirkninger, hvilket medfører en pålidelig kvalitet og stabilitet. I øjeblikket kan 12

17 fiber opnå en rækkevidde på ca. 10 km ved 1 Gbps, og kan i fremtiden umiddelbart opgraderes via elektronisk udstyr. Fiber har en næsten ubegrænset teoretisk bredbåndskapacitet, kun begrænset af den teknologiske udvikling af elektronisk udstyr. Der kan uden tekniske problemer etableres symmetriske bredbåndsforbindelser via fiberteknologi. I øjeblikket udbydes symmetriske bredbåndsforbindelser med 90 Mbps load og 90 Mbps upload. Fiberforbindelser anses for fremtidssikre og langsigtede løsninger, med en minimum levetid for fiberinfrastrukturen på 30 år. Teknologivurdering: Den største udfordring for fiberbaserede bredbåndsteknologier er etableringsudgifter, idet hver enkelt hustand skal forsynes med en fibertilslutning. Det er i praksis påvist, at planlægning og koordinering kan mindske etableringsudgifter betragteligt, hvis der fra begyndelsen tænkes i langsigtede helhedsløsninger. Symmetriske forbindelser fjerner en af barriererne sammenlignet med andre gængse bredbåndsteknologier, og vil dermed understøtte fremtidige forbedrede services og tjenester. Fiberbaserede bredbåndsteknologier anses som fremtidssikre, med lang levetid for basis infrastrukturen samt en nærmest ubegrænset kapacitet. Samlet dækning af fiberbaseret bredbånd for Langeland: 0% Trådløse Bredbåndsteknologier Trådløse bredbåndsteknologier er geografisk uafhængige, og tilbyder derfor mobilitet inden for dækningsområdet. Kvaliteten af trådløse bredbåndsforbindelser påvirkes af adskillige eksterne faktorer, og den reelle ydelse og dækning er afhængig af vejrforhold, geografi og afstand til opkoblingsmast. Bredbåndskapaciteten inden for et dækningsområde er delt mellem antal aktive brugere. Delt medie introducerer en begrænsning på antal samtidige brugere, der kan benytte netværket ved høje hastigheder, og ved spidsbelastninger er der ingen forbindelsesgaranti. Latenstid er en aktuel parameter for trådløse teknologier. Generelt vil trådløse forbindelser naturligt have markant højere latens sammenlignet med fasteforbindelser. En høj latenstid opleves i praksis som forsinkelser eller ustabilitet. Der kan til en hvis grænse, kompenseres teknologisk for latens, og kun nogle tjenester og services er påvirkelige. For Langeland er den trådløse standard LTE aktuel, LTE betegnes generelt som en 4G mobilteknologi, og er allerede alment tilgængelig. LTE har en samlet teoretisk maksimum kapacitet på 150 Mbps load pr. celle pr. mast. Eksempelvis kan LTE opnå en rækkevidde på omkring fem kilometer ved en load hastighed på ca. 20 Mbps. Der udbydes i øjeblikket LTE forbindelser med hastigheder på? ( Mbps load og 5-50 Mbps upload) 13

18 Afløseren for LTE betegnes LTE Advanced, og har en forventet samlet bredbåndskapacitet på 1 Gbps, samt tilbyder Mbps load og Mbps upload forbindelser. En anden interessant trådløs teknologi er proprietær wifi, hvor en trådløs forbindelse reelt erstatter en kablet forbindelse til en bestemt lokation. Proprietær wifi benævnes derfor som en fast trådløs forbindelsesteknologi. Sammenlignet med LTE er rækkevidden markant mindre for proprietær wifi, typisk fra 100 meter op til nogle få hunderede meter fra opkoblingspunktet. Til gengæld tilbydes en højere båndbredde, med hastigheder op til 1300 Mbps pr. opkoblingspunkt. Ydelsen for proprietær wifi varierer afhængig af wifi teknologi standard, specifikt udstyr og netværkstopologi. Proprietær wifi benytter licensfri frekvensbånd, og kan derfor umiddelbart realiseres, men samtidig vil ydelsen blive påvirket af eksisterende udnyttelse af frekvensbåndene. Teknologivurdering: Generelt er trådløse bredbåndsteknologier påvirkelige af lokale geografiske forhold, hvor kvalitet og ydelse degraderer afhængig af udsyn og afstand til opkoblingspunkt. Derfor kræves ekspertviden til etablering, hvor teknologi valg optimeres i forhold til de lokale forhold. Trådløse bredbåndsteknologier kan udnyttes til etablering af forbindelser, hvor andre bredbåndsteknologier umiddelbart anses for omkostningstunge, og derved fungerer som overgangsteknologier, med en højere samlet dækningsgrad som resultat. Samlet dækning af mobilt bredbånd for Langeland: 14% Notat udarbejdet af Center for Netværksplanlægning Aalborg Universitet i ii iii Udmeldt af erhvervsstyrelsen på den årlige generalforsamling af kommunale IT-ansvarlige i Kolding den 5. marts iv v vi 14