Internt notatark. Emne: Johann Mackeprang Böge

Transkript

1 Internt notatark By- og Udviklingsforvaltningen Kolding Stadsarkiv Dato 15. januar 2016 Sagsbehandler Lene Wul Direkte telefon Emne: Johann Mackeprang Böge Johann Mackeprang Böge blev født d. 10. februar 1909 i Vordingborg og døde d. 8. maj Böge, der var uddannet civilingeniør, var løjtnant og næstkommanderende ved det Jyske Divisions Telegrafkompagni ved krigens udbrud. Det illegale modstandsarbejde i Syd- og Sønderjylland og Johann Böges virke Det organiserede modstandsarbejde under besættelsen i Danmark var opdelt i regioner og Johann Böge var en del af modstandsarbejdet i region III, der dækkede syd- og Sønderjylland. Dette område er et af de mest veldokumenterede områder, når det gælder den danske modstands- og sabotagevirksomhed. Aage Trommer påviste således allerede i 1973, at de første modstandsaktiviteter og gruppedannelser i området startede på yderfløjene af det politiske spektrum: Dvs. blandt kommunisterne/dkp og Dansk Samling. Den organiserede sabotage i Sydjylland tog fat fra oktober 1942 og blev gennemført af kommunisterne i Esbjerg. Johann Böge var tilknyttet Dansk Samling og udførte allerede før krigen nationalt arbejde syd for grænsen (Böge 1991), hvor han erhvervede sig et godt kendskab til de tyske forhold og sprog. Det er dog uvist om han har været med helt fra foreningens begyndelse. Dansk Samling blev stiftet 1936 af kredsen bag tidsskriftet Det tredie Standpunkt. Bladets redaktør, Arne Sørensen, blev partiets førende skikkelse. Dansk Samling tog ligeligt afstand fra liberalismen og socialismen og forfægtede i stedet et pragmatisk formuleret tredje standpunkt. Partiet var under krigen aktiv i modstandsbevægelsen, Frihedsrådet og Befrielsesregeringen. Ved krigens udbrud befandt Böge sig i Skals ved Viborg, men allerede d. 17. april søgte han sin afsked med virkning fra 1. maj 1940 og under henvisning til landets besættelse. (Böge, 1991).

2 I slutningen af 1940 fik han ansættelse ved Hedeselskabets afdeling i Tønder. En stilling der, efter eget udsagn gav ham mulighed for naturligt og ubemærket, at færdes over hele Sønderjylland (Böge 1991). I februar 1941 oprettede Böge sammen med premiereløjtnant Mathias Lundorf en terrænsportsforening i Tønder. Formentlig med henblik på efterfølgende at etablere aktiv modstand mod tyskerne. Ligesom han også indtrådte i Sct. Georggildet (Trommer 1973) og det meste af 1942 gik hermed at opbygge og udbygge et undergrundsarbejde (Böge 1991). Böge arbejdede også i Frivillig Dansk Arbejdstjeneste, som i oktober 1940 formelt blev udskilt fra Dansk Samling som en selvstændig organisation (Lundbak 2001). I forsommeren 1943 tog Johann Böge fat på at danne en egentlig sabotagegruppe, og i løbet af juni, juli og august 1943 fik han under udnyttelse af sine kontakter i Dansk Samling, terrænsportsbevægelsen og reserveofficerskredse opbygget en lille, men slagkraftig organisation med ham selv, politifuldmægtig Erik Bøving, amtsfuldmægtig Carl Møller og lektor Aage Rosenkjær som kernen i Tønder. Der blev oprettet smågrupper i Møgeltønder, Tinglev og Jyndevad, Padborg og Åbenrå. Han fik også via dansk Samling kontakt til Flemming Muus, der i 1943 havde overtaget ledelsen af den danske sektion af SOE. SOE var den hemmelige britiske organisation, der ydede bistand til modstandsbevægelser i de besatte lande. Böges sabotagegruppe var således den tidligste organiserede modstandsgruppe på den borgerlige fløj i Sønderjylland, og selv om sabotagedannelsen kom senere end den kommunistiske var de dog etableret før den 29. august 1943, hvor den danske samarbejdspolitik brød sammen. Det voksende antal modstandsfolk i løbet af 1943 betød, at flere også måtte bringes i sikkerhed i Sverige, så Böse fik endvidere opgaven med at hverve praktiserende læger til borttransport af allierede nedskudte flyvere og andre eftersøgte personer. I dette arbejde spillede Otto Westergaard i Ødis Bramdrup en vigtig rolle (Böge 1991). Böge gik dengang under dæknavnet Børge Jensen (Westergaard 2008). Hvornår og hvordan Böge og Westergaard kom i kontakt med hinanden, har det ikke på det foreliggende kildegrundlag været muligt at afklare. Westergaards søn skriver i sin beretning, at der allerede før krigens udbrud var kontakt mellem Otto Westergaard og Böge omkring oprettelse af safe houses (Westergaard 2008). Det kan dog ikke bekræftes af de øvrige kilder, og Westergaards beretning afviger på visse punkter den øvrige litteratur og Böges egne udsagn. Böges sabotagevirksomhed faldt i høj grad i serier, og tre gange mobiliserede han sit mandskab. Første gang var til kongens fødselsdag den 26. september 1943, da jernbanerne sprængtes af Böges sabotagegruppe i Sønderjylland på en række strækninger. Næste gang var natten mellem d. 14. og 15. oktober 1943, hvor Böges folk sprang 8 transformatorer fra Tønder i vest Side 2

3 til Løjtland i øst. Den tredje aktionsserie fandt sted natten til søndag d. 29. november Da blev jernbanen sprængt ikke mindre end 55 forskellige steder på strækningerne Padborg-Rødekro, Tønder-Tinglev-Lundtoft og grænsen-tønder-skærbæk. Ud over disse aktioner planlagde Böge en række aktioner mod vandtårnene på stationerne i Tønder, Ribe, Lunderskov og Tinglev. Dette var en del af en almindelig jysk offensiv mod vandforsynings- og signalanlæg på stationerne i dette efterår. Men inden Böges planer kunne føres ud i praksis blev hans organisation lammet af tyskerne den 11. december Böge undgik med nød og næppe arrestation og slap til Sverige. Hans nære medarbejder, lektor Aage Rosenkjær blev arresteret og døde senere i den tyske koncentrationslejr Neuengamme i Böges sabotagegruppe i Tønder var således aktiv i en begrænset periode fra august 1943 til december 1943, hvor den blev oprullet af tyskerne. Böge, der nåede at blive advaret og undslap, blev hentet af lægen Kay Højholt i Løgumkloster, der kørte ham til Westergaard i Ødis-Bramdrup. Den sidste dag han var i lægeboligen inden han rejste videre til Sverige, nåede han at sige farvel til sin kæreste Grethe Oksbjerg, datter af pastor Andreas Oksbjerg i Ødis, der havde været hjemme på et par fridage. Hun boede på daværende tidspunkt også i Tønder. Formentlig i forbindelse med et arbejde ved Tønder Sygehus. Næste dag blev han af Karl Furhmann fra Kolding kørt til Fyn, hvor han blev sat af lidt før Nyborg. Inden han drog videre til Sverige, nåede Böge at mødes med Flemming Muus, der gav ham besked på at drage til Sverige til den engelske legation i Stockholm og forholde sig i ro der, indtil der blev brug for ham igen. I sommeren 1944 blev Böge hvervet af den tyske sektion af SOE til at oprette og lede den såkaldte Fordwick Line under dæknavnet Fordwick. Hovedopgaven var at etablere og opretholde en forbindelseslinje fra Sverige via Danmark ind i Tyskland til brug for agenter, særlige personer og specielle forsendelser samt efterretninger. I forbindelse med hans ture til Nordtyskland brugte han bl.a. kontakter i Kolding til at transportere sig ned i Tyskland, heriblandt Skafte fra Kolding, som kørte fisk til Tyskland og Sven Fischer, der kørte med svin til Tyskland. I forbindelse med turene til Tyskland fra Sverige, opholdt han sig flere gange i Ødis-Bramdrup, bl.a. sammen med Erik Kiersgaard, hvor de fik indkvartering hos Westergaard og Ingrid og Holger Skovrup, Bramdrupgaard, der begge fungerede som save houses (Westergaard 2008 og Böge 1991). Den 16. marts 1945 blev Böge arresteret af Gestapo i Aarhus. Her blev han afhørt og efterfølgende ført til Frøslevlejren. 8 dage inden tyskernes kapitu- Side 3

4 lation lykkedes det Böge at flygte ved at blande sig med nogle nordmænd, som kom fra Neuengamme og skulle videre til Sverige med Bernadottes Hvide Busser. Det lykkedes ham at hoppe af transporten umiddelbar før Lillebæltsbroen, hvorfra han begav sig videre til Bramdrupgaard i Ødis Bramdrup. Her blev det et glædeligt gensyn med bl.a. Birkelund og Kiersgaard. En sidste tur gik til Flensborg inden tyskernes kapitulation. Opsamling: Johann Mackespang Böge var én af pionererne og dynamoerne i den sønderjyske modstandsbevægelse. Hans sabotagevirke var dog primært i tilknytning til Tønder og Nordtyskland. Herfra har han dog tilsyneladende foretaget en del rejser rundt i Jylland. Ligesom han i krigens sidste år foretog en række rejser til Nordtyskland for SOE s tyske sektion. Det er derfor vanskeligt at bestemme præcist, Johann Böges tilknytning og virke i det område, der svarer til den nuværende Kolding Kommune, men meget tyder på, at Westergaards lægebolig har fungeret som et vigtigt safehouse for flere modstandsfolk i perioden Ligesom Böge i tiden omkring flugten til Sverige i 1943 samt i perioden , hvor han virkede illegalt for SOE s tyske sektion, har anvendt Westergaards bolig som safe-house. Det er dog nok begrænset, hvor lange perioder, han har opholdt sig hos Westergaard, da han jf. folkeregisterkortet formelt set er registreret tilflyttet (fra Hestholm v. Tønder) d. 12. december 1943 til læge Westergaard i Ødis Bramdrup, hvor han står opført frem til januar Hans illegale arbejde i Tønder taget i betragtning, gør det dog mest sandsynligt, at han kun har opholdt sig hemmeligt hos Westergaard i kortere perioder i og der er ingen tegn på, at han har udført egentligt illegalt arbejde i det område, der dækker Kolding Kommune i dag, i løbet af besættelsestiden. Det kan tilføjes, at Böge i vinteren 1939/1940 var indkvarteret med sit kompagni i Ødis. Det er muligvis i den forbindelse, at han knyttede kontakt med præsten Oksbjerg og datteren Grethe Oksbjerg samt lægen Westergaard. Lene Wul Referencer: Aage Trommer, Modstandsarbejde i nærbillede Aage Trommer, Modstandsarbejdet i Kolding under Anden Verdenskrig i Kolding, bd Johann Mackeprang Böge, "Fordwick" - en rekognoscering for en forbindelse Stockholm-Hamborg og retur. Sønderjyske årbøger, s , Besættelsen og frihedskampen Hvem hvad hvor. (1979), Side 4

5 Hans Mørup. På fløjen Henrik Lundbak, Staten stærk og folket frit. Dansk Samling mellem fascisme og modstandskamp GAD s leksikon om Dansk Besættelsestid Peder Westergaard. Modstandskampen i Sønderjylland Beretningsmateriale fra Frihedsmuseet Opslag i Frihedsmuseets modstandsdatabase. Side 5