Hvidsten gruppen blev dannet

Transkript

1 Af Linda Hvidsten Jeg har valgt at skrive om Hvidsten gruppen som var en modstandsgruppe i anden verdenskrig. Artiklen kommer til at handle om: Hvad Hvidsten gruppen var, hvad de kæmpede for, hvem der var med i gruppen og hvordan det er at bære navnet Hvidsten. Hvidsten gruppen blev dannet I marts 1943 fik Marius Fill besøg af Ole Geisler, som stod for noget af modstands arbejdet. Ole Geisler og dr. Thorup ville have Marius Fill til at danne en gruppe, der skulle modtage de våben og sprængstof England smed ud af en flyver og gemme det i en containerne. Marius spurgte sin kone Gudrun til råds og de blev enig om at sige ja. Marius Fill dannede Hvidsten gruppen som bestod af: 1. Fill barn: Gerda Fill 2. Dyrlæge Albert Carlo Iversen 3. Svigersønnen Peter Bergenhammer Sørensen 4. Gårdejer Andreas Stenz 5. Købmand Knud Peter Buchhorn Christensen 6. Fill barn: Niels Fill 7. Radioforhandler Niels Nielsen Kjær 8. Landmand Svend Egon Andersen 9. Mekaniker Johan Kjær Hansen

2 10. Landmand Jens Stenz 11. Møller Henning Andersen 12. Fill barn: Kirstine Fill 13. Lillebilvognmand Anders Venning Steensgaard 14. Karetmager Søren Peter Kristensen 15. Chauffør Barner Hyldegaard Andersen 16. Kroejer Marius Fill Sølvbryllups Ring Da Marius og Gudrun holdt sølvbryllup den 15.marts 1942 forærede Marius en ring til Gudrun. Denne ring bærer bodil Jørgensen i filmen Hvidsten Gruppen. Den daværende familie, der er tilbage har besluttet at skuespilleren bodil Jørgensen, skal have lov til at beholde ringen.

3 Hvidsten kro Hvidsten kro har eksisteret siden 1634 og har siden 1884 været ejet af Fill familien. Hvidsten kro er berømt for deres gode æggekage. I 1984 havde familien 100 års jubilæum på stedet - og kroen har eksisteret i 350 år. I dag ejes kroen af Christina & Søren Fiil. Du kan læse mere om Hvidsten kro på deres egen hjemmeside eller Randers kommune.dk Allestrupgårds hede Allestrupgård hede ligger tæt på Hvidsten kro og Hvidsten gruppen brugte denne hede til at modtage de våben, der blev kastet ned. Englænderne kaldte stedet for Mustard Point. Første nedkastning var natten mellem den 11. og 12. marts. Derefter tog Hvidsten gruppen hver midnat ud til Allestrupgårds hede og ventede på signalet fra den engelske radiostation BBC. koden var Hilsen til Elias - Lyt igen. Hvidsten gruppen skulle svare igen ved at lyse med tre hvide og en rød lampe. Derefter skulle de være klar til modtage våbnene fra et engelske Halifax-bombefly. De fløj over heden lige så snart Hvidsten gruppen havde modtaget våbnene fra containerne. Herefter skulle de sørge for at smide containerne i en mose og gemme våbnene forskellige steder omkring Randers. Det vigtigste var at få slettet alle spor så Gestapo og hans folk ikke opdagede noget. Mustard Point var et af de bedste nedkastnings steder i anden verdenskrig. I det år hvor Hvidsten gruppen eksisteret blev der nedkastet 7 faldskærmsfolk og 30 containere.

4 Det kæmpede de for Hvidsten gruppen kæmpede i anden verdenskrig sammen med England en Frihedskamp mod tyskerne, som havde besat danskerne. De kæmpede for et frit Danmark Hvidsten gruppen var en af de første modstandsgrupper i Danmark. Stikkeren afsløre Hvidsten gruppen I 1944 blev Hvidsten gruppen afsløret af en de faldskærmsmænd, som Hvidsten gruppen havde hjulpet. Tyskerne havde i forvejen et lille øje til Hvidstengruppen, men ved at bruge tortur fik de stikkeren til at tale, som førte til at gruppen blev anholdt. Hvidsten gruppen bliver anholdt Den 11. marts 1944 kl rykkede Gestapo og hans folk ind på Hvidsten kroen og anholdte det meste af Fill familien. Det var kun den yngste datter Bitten, Gudrun og barnebarnet Gulle, der ikke blev anholdt. Da Gulle, datter af Kirstine Fill og svigersønnen Peter blev anholdt, blev de sendt til Århus og derfra til Horserød, hvor de ventede de på deres dom. Senere anholdte man flere fra Hvidsten gruppen, heriblandt dyrlæge Albert Carlo Iversen. Hvidsten Gruppen s dom Flygtede til Sverige Svend Egon Andersen Andreas Stenz Tugthus Gerda Fill: 2 år Barner Hyldegaard Andersen: livsvarigt tugthus Anders Venning Steengaard: 4 år

5 Jens Stenz: livsvarigt tugthus Peter Buchhorn Christensen: 4 år Kirstine Fill blev dømt livsvarigt tugthus og blev sendt til Tyskland i et fængsel. Hun blev senere i 1945 benådet og kom hjem til Danmark i de hvide busser. Døds dømt De blev dømt til døden den 26. juni 1944 og tre dag efter blev de henrettet af tyskerne. Det skete ved at de blev skudt to og to på Ryvangen. De otte døds dømte var Albert Carlo Iversen Peter Bergenhammer Sørensen Niels Fill Niels Nielsen Kjær Johan Kjær Hansen Henning Andersen Søren Peter Kristensen Marius Fill

6 Det tyske riges befuldmægtige, Dr. Best. Kirstine Fill s brev I anledning af, at De i dag har henrettet otte danske mænd, føler jeg trang til at sige Deres exellence min mening, ikke for min families skyld, som i dag er blevet skudt, men for alle dem, der kommer efter dem, for nogle kommer, det ved vi. Deres Excellence må da kunne forstå, at fordi der sker sabotage ude i byen, og der bliver henrettet otte mænd, som ikke har haft noget med det at gøre, så vil uroen ikke holde op, den vil tværtimod blive værre. Deres excellence har jo også været så længe i Danmark, og må vel efterhånden kunne forstå dansk tankegang. Det arbejde vores mænd har gjort, er ikke gjort af had til Tyskland, men fordi Danmark er i krig, for i krig er Danmark. Men jeg er også bange for, at der efterhånden vil blive et sådant had til Tyskland, ikke hos os, der sidder indespærret, vi har lært at forstå tyskerne en lille smule bedre, men hos de børn, der har mistet deres fædre, disse børn, der engang vil blive voksne, hvad de vil tænke og føle, er ikke svært at gætte sig til, og jeg ved, at de vil blive opdraget til at være stolte af deres fædre. Jeg har selv en lille pige, som i dag har mistet sin fader, morfader og morbroder, hun kan heldigvis ikke forstå det, men kunne hun, ville hun alligevel være stolt af dem. Min broder sagde den sidste gang, jeg så ham: "Vi ved, at et fjæld kan sprænges, og tvinges kan en elv, men aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv." Det vil Danmark ikke, for Danmark og alle dem, der gav deres liv for Danmark, vil vidne om, at selv et lille land som Danmark må have lov til at tænke selvstændigt. Nu har jeg ikke mere på hjerte, kun dette ville jeg sige, at jeg er stolt over, at jeg havde en mand, far og broder, der var værdige til at dø for Danmark.

7 Lars Lilholts sang Lars Lilholt kom første gang på Hvidsten kro i 1963 sammen med sin far. De har sammen været ude og se fodbold og besluttede at tage på Hvidsten kro og spise. Mens de spiste kom der en hen og prikkede ham på skulderen og fortalte ham historien om Hvidsten gruppen. Mange år efter besluttede han sig for at lave en sang om Hvidsten gruppen. Han spurgte familien Fill om han måtte lave sangen, men det skulle de tænke over. En dag ringede Gerda til ham og inviterede Lars til at komme til Hvidsten kro, her fik han lov til at se de forskellige steder, som Hvidsten Gruppen havde brugt. Gerda havde travlt med at give alle oplysninger for hun var dødsyg af kræft. I 1990 skrev Lars Lilholt sangen, den blev ved et tilfælde udgivet i 1994, 50 år efter de 8 mænd blev skudt på Ryvangen og han brugte 4 måneder på at lave sangen Sangen kan høres på Youtube Mindesten I sommeren 1945 besluttede man at fjerne de jordiske rester af de otte lig. De kom til en fælles grav omkring 100 meter nord for kroen og her blev der rejst en minde sten og på den står der skrevet. Daad for Danmark bragte dag Tappert øvet tro til døden Lyse lad i morgenrøden De gav lys for Danmarks sag

8 At bære navnet Hvidsten Jeg hedder Linda og mit efternavn er Hvidsten. Jeg er stolt af at bære navnet Hvidsten for de gjorde noget godt for Danmark. De skulle aldrig være henrettet, men tyskerne følte sig truet og måtte gøre noget. Så længe jeg lever vil jeg bære navnet med stolthed. Deres sidste sang på vej til Ryvangen før de blev skudt Altid frejdig, når du går veje, Gud tør kende, selv om du til målet når først ved verdens ende. Aldrig ræd for mørkets magt! stjernerne vil lyse; med et fadervor i pagt skal du aldrig gyse. Kæmp for alt, hvad du har kært; dø, om så det gælder, da er livet ej så svært, døden ikke heller.