Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Transkript

1 Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1

2 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2

3 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet Veje ødelagt af vand Villakvarterer oversvømmet Udgifter Alm. Brand for ca. 150 mio. kr. Total for branchen over 1 mia. kr. Skybruddet juli 2011 Indre København oversvømmet Største enkelt vandbegivenhed nogen sinde målt Veje og togskinner ødelagt Villakvarterer oversvømmet Betydelige erhvervsskader Udgifter Alm. Brand ca. 785 mio. kr. Total ca. 7-8 mia. kr. Udgifter til til genopbygning efter skybrud inden for et et år år på påca. 8-9 mia.kr. 3

4 Klimaændring giver flere skybrud! Årsregn over Danmark 1870 til 2010 Regn % mere regn end et normalt år -Ca. 14 % mindre nedbør end det vådeste år (1999) mm -Den næst vådeste sommer - Kun 2 mm mindre end 1980 Det er intensiteten, der er farlig Kilde: DMI 4

5 Klimaeffekt / konsekvens Højere vandstand i havene Kraftigere og mere nedbør Højere grundvandsspejl Større afstrømning vand fra omgivelser Utilstrækkelig kloakkapacitet Sværere at lede overfladevand til hav Nye permanente søer og vådområder Højere vandstand Risiko for oversvømmelse af kystnære områder Risiko for oversvømmelse fra kloak og vandløb Vand på/i fundamenter Pres på eksisterende afvandingssystemer Pres på eksisterende arealanvendelse Forringet indeklima Risiko for negativ omtale Forsikringspræmier? Huspriser og skattegrundlag 5

6 Hvad siger skadetallene? Øgede nedbørsmængder over tid med betydelige variationer over årene Stigende gennemsnitsskader pga Voldsommere vejrlig Øgede værdier i hjemmene Kilde: Alm. Brand 6

7 Er skybrud godt for samfundsøkonomien? Genopbygning satte uden tvivl gang i dansk økonomi ca. 5-6 mia. kr. kom fra genforsikring i udlandet Det kommer ikke til at ske gratis igen Omkostningerne svarede til 1 supersygehus ¼-del af den nye metro cityring 1½ Frederikssundsmotorvej Kilde: 7

8 Hvem betaler? Direkte og indirekte vandrelaterede skadeudgifter Forsikringsselskaber Erstatninger Præmier Kommune og Stat Skader og vedligehold Skatter og afgifter Private og virksomheder Egen risiko Muligt værditab af bolig (private) Driftstab (erhverv) Der er kun et sted regningen kan ende! Hos de danske borgere 8

9 Hvad gør vi for at minimere skader? Arbejder på flere niveauer Samarbejde F&P Forebyggelse Det Nationale Dialogforum for Klimatilpasning Kortlægning af problemets omfang og dialog med myndigheder og kommuner Frederiksberg Kommune Københavns Kommune Mindre skybrudsramte kommuner Rådgivning omkring forebyggelse af nedbørsskader Konkret dialog med kunder om fremtidig forebyggelse i forbindelse med nedbørsskader Advarer kunder via SMS Brochure: "Skybrud, regnvejr og oversvømmelse" 9

10 Skybrudsskader kan aldrig helt undgås! 2. juli-skybrud handlede ikke alene om kloakker! Det er det forsikringsselskaberne er til for Var alt for voldsomt - ville blive alt for dyrt at sikre sig imod Men udgiften kan reduceres ved forebyggende tiltag Kilde: Klimatilpasning i Københavns Kommune 10

11 Skybrudsskader er blot en del af forsikringsforretningen Forsikringsselskaber er sat i verden for at dække skader men prisen vil modsvare skaderne Er der bedre alternativer end blot at genopbygge? 11

12 Vi kan gøre meget! 12

13 Hvad kan der gøres for at minimere skaderne Tilbageholdelse: Opsamling og genanvendelse af regn Nedsivning Nedsivningsbede Grønne tage Faskiner Forsinkelse: Kassetter Drænkanaler Vand i parker Åbne kanaler Søer/bassiner Genplanlægning, kanalby Vand ifm. legepladser Kontrollerede oversvømmelser Vådområder med regnvand Rekreative søer Afledning: Styre/planlægge ekstremregn Kontrollerede oversvømmelser Åbne kanaler, grøfter og render Øget kapacitet i kloakker Renseanlæg Å-løb og ansvar Å-løb og ny miljølovgivning I Ørestad er der etableret kanaler til at bortlede Regnvand, samt træer til at suge vand Bedste løsning er en kombination 13 af flere tiltag

14 Risikostyring sparer millioner 14

15 Klimatilpasning i Kokkedal Hvad er der bla. gjort: Kloakker gennemgået og flere foret Nye pumpestationer Udvidelse af Usserød å Dige i Kokkedal 15

16 Alm. Brand ramt af skybrud Tagpap på tagene udskiftet Der etableres ekstra tagnedløb Højt trin ved alle kældernedgange Afvandingskanal ved vareindlevering Ekstra pumpebrønd, der kan aflede vand ud i havnebassin 16

17 Klimatilpasning i København 17

18 Klimatilpasning i København 18

19 Hvis vi intet gør! 19

20 Hvis vi intet gør! Hvad hvis vi intet gør? Der kommer flere Blue Spots Dilemmaer Kommunen kunne ekspropriere og lave regnvandsbassiner Rungsted spildevand lukkede for overløbet til Øresund og kloakvand havnede i folks kældre Eksport: Usserød å løber gennem tre kommuner problemet havner i sidste kommune hvis de to andre kommuner ikke gør noget Krav fra borgerne sagsanlæg mod kommunerne omkring bortledning af regnvand Hvad er Blue Spots? Definitionen af Blue Spots er områder i terrænet uden naturligt afløb Blue Spots kan f.eks. identificeres via Danmarks Højdemodel (Kort- og Matrikelstyrelsen) Staten og en lang række kommuner benytter sig allerede af højdedata til at identificere Blue Spots Vejdirektoratet benytter f.eks. Blue Spots til at udpege de kritiske og mest sårbare dele af vejnettet 20

21 Hvis vi intet gør! Hvad gør forsikringsselskaberne Ændrede tariffer/priser Selvrisiko Undtagelser sorte områder Mikrotarifering Forsikre ikke kælder Undtagelser Krav til kunden om at sikre sig bedre Faskiner Dræn / kanaler 21

22 Hvis vi intet gør! Hvis kommunerne intet foretager sig Erstatningssager fra borgere/grundejerforeninger (De første er undervejs) Tilbagekøb af boliger/boligområder (Odense modellen) Præmiestigninger på egne forsikringer Egne ejendomme der ikke kan forsikres 22

23 Kan vi forsikre os mod skaderne? Nej, hvis Der ikke gøres indsatser mod vejrlig I særlige risiko områder, vil det ikke være muligt at tegne andet end f.eks. Brandforsikring Delvis, men Forhøjede forsikringspræmier Selvrisiko Ja Pris vil afhænge af antallet af vejrligskader og omfaget Pris på reassurance At der arbejdes med risikominimering, klimaplaner 23

24 24