Natur og Miljø Forslag til Restaureringsprojekt i Bunds å st

Transkript

1 Natur og Miljø Forslag til Restaureringsprojekt i Bunds å st RESTAURERING AF BUNDS Å 1

2 Indhold 1. Indledning og formål Bunds Å, forløb og tilstand Projektbeskrivelse Fremtidig vandløbskvalitet i Bunds Å Afstrømningsmæssige konsekvenser Miljø- og planforhold Bindinger Nødvendige tilladelser Økonomi Tidsplan... 7 Lodsejerfortegnelse... 7 RESTAURERING AF BUNDS Å 2

3 1. INDLEDNING OG FORMÅL Bunds Å et offentligt vandløb og er omfattet af vandrammedirektivets bestemmelser. Vandløbsmyndigheden skal udarbejde et restaureringsprojekt, hvis vandløbets tilstand ikke lever op til målsætningen i vandplanen. Bunds Å danner kommunegrænse mellem Egedal og Furesø kommuner og overholder ikke de miljømæssige krav til vandløb om god økologisk tilstand. Dette restaureringsprojekt omhandler vandløbsrestaurering af den sydligste del af Bunds Å. Formålet med projektet er at at forbedre levevil-kårene for planter, insekter og fisk samt sikre at fiskene kan vandre op i vandløbet for at gyde og at fiskeynglen kan overleve og vokse op i vandløbet. Bunds Å skal efter restaureringstiltagene opfylde vandplanens krav om god økologisk tilstand. Restaureringsprojektet omhandler Bunds Å fra st m, men er delt i 2 uafhængige projekter. 1.delstrækning er fra st m som er en 1310 m lang strækning fra nord for Bunds Mose til tilløb til Bunds Å, (blå streg på figur 1.) 2.del er fra st m som er en 381 m lang strækning fra tilløb til Bunds Å og til udløb i Jonstrup å v. Knardrupvej (grøn streg på figur 1.) 2. BUNDS Å, FORLØB OG TILSTAND Bunds Å starter nord for Bundsvej ved sammenløb af Snarevadsgrøften og Broskovgrøften i st. 0. På den øverste strækning er der fine faldforhold og fast grusbund, som dog er præget af sandvandring længere opstrøms. Længere nede nord for Bunds Mose st m bliver vandløbet mere dovent, og sandet lægger sig på bunden, som her er blød og slammet. På denne strækning er vandløbet for bredt i forhold til regulativets bestemmelser og der mangler sten og gydegrus. På strækningen fra Bunds Mose til udløb i Jonstrup Å ved Knardrupvej er vandløbets miljøtilstand registreret som moderat til ringe. Vandløbet har her dårlige fysiske forhold med jævn strøm, mudret bund og materialevandring. Det bevirker, at Bunds Å ikke lever op til vandplanens krav om god økologisk tilstand. Figur 1. Oversigt over projektområdet Bunds Å. 1. del (blå streg) og 2.del med udløb i Jonstrup og Værebro Å(grøn streg). Figur 1. Bunds Å på strækningen gennem Bunds mose med stor bundbredde og aflejringer i vandløbets sider. En faunaundersøgelse fra juli 2013 viste, en sammensætning af smådyrfaunaen, der resulterede i en faunaklasse 2-4. Vandplanens bestemmelser for vandløb, der er målsat til god økologisk tilstand, skal have en smådyrsfauna svarende på mindst 5. Der findes en lille fiskebestand i Bunds Å bestående af få ørred og der har i en del år været udsat ½ års fisk ved Bundsvej og Knardrupvej. En elbefiskning fra 2013 har vist en bestand af små aborre, gedde og nipigget og trepigget hundestejle. Der var ingen store reproducerende fisk eller yngel i vandløbet. Det tyder på, at det er fisk fra udsætning der har overlevet, men ikke kan overleve længe nok til at reproducere sig. DTU AQUA skriver i sin fiskepleje-plan fra 2014, at Bunds Å RESTAURERING AF BUNDS Å 3

4 veksler mellem områder der er egnet til ørred til områder der er uegnet til ørred. 2. PROJEKTBESKRIVELSE 1.del af restaureringen st. 1760m m Sandfang og stensikring af udløb I Bunds Å etableres et 15 meter langt sandfang lige opstrøms projektområdet i vandløbets st , hvilket er umiddelbart opstrøms et 30 cm rørtilløb. Sandfanget skal opfange sand, så det ikke bevæger sig længere ned i vandløbet. Sandfanget etableres ved en 0,5 m uddybning i så stor en bredde, som sideskråningerne tillader. Sandfanget får et volumen på m 3. Det etableres og vedligeholdes som en del af vandløbsvedlige-holdelsen, hvor det bør tilses og oprenses mindst to gange årligt med adgang fra nordøst. I udløbet af sandfanget etableres en stentærskel over 10 meter i 1,5 m bredde med en bundbredde på 0,5 m og skråningsanlæg 1:2 ud til eksisterende vandløbsprofil. Stentærsklen anlægges af 0,2 m lag små bundsten ( mm) som udlægges med 10 fald fra regulativmæssig bundkote 6,34 m DVR90 i en 0,2 m til 0,3 m dyb udgravning i vandløbsbunden. Den udgravede jordfyld, ca. 25 m 3, påregnes bortkørt til deponering med mindre, der kan opnås aftale om udplanering på et af de tilstødende landbrugsarealer. Strømrende med grusbund Fra stentærsklen og videre 816 m nedstrøms i vandløbet til st udgraves en strømrende i det nuværende vandløb med en bundbredde på 0,3 m og skråningsanlæg 1:1. Strømrenden graves med bund 0,20 m under den nuværende regulativ-mæssige bundkote. I denne strømrende udlægges 0,10 m gydegrus således, at strømrenden bliver ca. 0,10 m dyb og 0,50 m bred, som vist på tværprofilet i Figur 1. Langs siderne af strømrenden udlægges i den nuværende vandløbsbund en ca cm stor sten per 1-2 meter og med skiftevist 2-5 sten i hver vandløbsside. Dette skal ske med henblik på at understøtte den naturlige proces, hvor vandløbet med tiden arbejder sig imod et mere mæandrerende forløb. De nuværende vandløbssten genbruges. Figur 1. Opmålt tværprofil i Bunds Å i 2013 og udtegnet sammen med såvel det regulativmæssige profil i rød streg og det projekterede profil i grøn streg. Udlagt gydegrus er indtegnet med grøn udfyldning. Afstande og koter er i meter. Den fremkomne gravefyld udgør ca. 100 m 3, der modsvarer den fyld, som ville være fremkommet ved en vedligeholdelse med en kraftig oprensning af sand på strækningen. Gravefylden forventes derfor udspredt på de tilgrænsende landbrugsarealer i en afstand af minimum 2,0 m fra øverste vandløbskant. Udlægning af gydegrus som gydebanker Fra 20 meter nede ad det nuværende stenstryg i st m og videre 150 meter nedstrøms udlægges gydegrus i vandløbet med ca. 3 fald fra kote 4,57 m til 4,12 m. Gruslaget bliver på halvdelen af strækningen cm tykt, mens tykkelsen aftager mod begge ender. Ved udlægningen af gydegrus tilstræbes der en ca. 0,5 m bred strømrende, der gerne må slynges let med et skråningsanlæg ca. 1:5 ud til det nuværende vandløbsprofil. Samtidig tilstræbes et bølget forløb af faldet således, at korte stræk med et fald på ca. 4-5 veksler med korte stræk uden fald. Mellem gydebankerne vil vandet bremses op, således, at der her opnås dybere partier, der er velegnede som opvækstpladser for de lidt større ørreder og som opholdspladser for gydefisk på leg. For ca. hver meter udlægges der en strømsten, der kan benyttes som skjulesteder for ynglen. Der er ifølge regulativet et tilløb af et 150 mm PVC-rør i St m med bund i kote 4,14 m. Dette tilløb omlægges ca. 10 meter fra udløbet til en afskærende 200 mm tæt rørledning, som lægges med 1 fald 100 m langs nordsiden af vandløbet til udløb nedstrøms gydebankerne. Eventuelt krydsede dræn tilkobles røret. RESTAURERING AF BUNDS Å 4

5 Udlægning af store strømsten På de nederste 200 m af projektstrækningen nedstrøms Tilløb til Bunds Å udlægges en stor strømsten, mm, per ca. 5 meter vandløb og skiftevist i hver vandløbsside. Den fremkomne gravefyld modsvarer den fyld, som ville være fremkommet ved en vedligeholdelse med en kraftig oprensning af sand på strækningen. Gravefylden forventes derfor udspredt på de tilgrænsende landbrugsarealer i en afstand af minimum 2,0 m fra øverste vandløbskant. 4. FREMTIDIG VANDLØBSKVALITET I BUNDS Å Figur 2. Udløbet af stenstryget i Bunds Å, hvor der på en kort strækning er skabt et godt fald og en stor fysisk variation i vandløbet. 2.del af restaureringen st. 3017m 3398 m. Fra Tilløb til Bunds Å st er forløbet af vandløbet uden særligt fald og for bredt i forhold til regulativet. Det giver sig udtryk i at vandløbsbunden er slammet og blød og der er sandaflejringer. Restaureringen vil bestå i udlægning af store strømsten med ca. 5 m afstand, skiftevis i hver vandløbsside og udlægning af gydegrus som gydebanker. Forud for etablering af gydebanker vil der være en opgravning til 30 cm under regulativmæssig bund og en opfyldning af gydegrus til regulativmæssig bund. Udlægning af gydegrus som gydebanker Ved udlægningen af gydegrus tilstræbes der en ca. 0,6 m bred strømrende, der gerne må slynges let med et skråningsanlæg ca. 1:5 ud til det nuværende vandløbsprofil. Samtidig tilstræbes et bølget forløb af faldet således, at korte stræk med et fald på ca. 4-5 veksler med korte stræk uden fald. Mellem gydebankerne vil vandet bremses op, således, at der her opnås dybere partier, der er velegnede som opvækstpladser for de lidt større ørreder og som opholdspladser for gydefisk på leg. Restaureringsprojektet vil genskabe partier med god strøm og en gruset og stenet bund. Vandløbsstrækningen er delvist lysåben, og der er således også mulighed for, at der etableres et forholdsvis varieret planteliv. De forbedrede bundforhold og et varieret planteliv vil understøtte muligheden for at der kan indvandre fauna i form af arter af vårfluer, døgnfluer og slørvinger, der tæller positivt i Dansk Vandløbsfauna Indeks. På denne måde forbedres mulighederne for at miljømålet god økologisk tilstand kan opnås. Hastigheden, hvormed dette sker, er svær at forudsige, men i lignende projekter er der opnået en fremgang i faunaklassen på en til flere klasser et år efter gennemførelsen af projekterne. 5. AFSTRØMNINGSMÆSSIGE KONSEKVENSER Der findes en måleserie fra perioden marts 2002 til december 2003 fra Bunds Å ved Bundsvej (DDH 52.61, DMU ). Måleserier er for kort til beregning af karakteristiske afstrømninger, men kan give en indikation af afstrømningens variation i vandløbene lidt opstrøms for projektområdet. I Bunds Å er der således målt en variation i vandføringer mellem 4 l/s og 214 l/s med en medianværdi (50 % tid) på 30 l/s, som vist i i nedenstående figur. Oplandet ved målestationen er opgjort til 10,51 km 2. Oplandet forøges med godt 10 % nedstrøms til begyndelsen af projektområdet og vandføringerne omtrent tilsvarende. For ca. hver meter udlægges der en strømsten, der kan benyttes som skjulesteder for fiskeynglen RESTAURERING AF BUNDS Å 5

6 Vandspejl i Bunds Å De beregnede vandspejle i Bunds Å for henholdsvis de regulativmæssige og de projekterede dimensioner er angivet ved 2 forskellige afstrømninger for henholdsvis udløbet fra Bunds mose st m og ved foden af det nuværende stenstryg st m. Det ses af beregningerne, at vandspejlet vil være praktisk taget uændret ved median vandføringen før og efter projektet på hele strækningen opstrøms for hegnet til flyvestationen. Median vandføringen overskrides eller underskrides i halvdelen af tiden. Bund s Å, St. m Afstrømning Vandføring l/s Vandspejl Regulativ m DVR90 Vandsp. Projekt m DVR Årets median 58 6,07 6, Median maksimum 285 6,35 6, Årets median 63 4,49 4, Median maksimum 309 4,89 4,89 Tabel 1 Vandspejlskoter i Bunds Å ved udløbet fra Bunds Mose og ved udløbet af det nuværende stenstryg beregnet efter Mannings formel med ruhedstal/manningtal M = 15 for henholdsvis de regulativmæssige og de projekterede dimensioner. Det fremgår af tabel 1 at vandspejlet på den øvre strækning vil blive lidt højere ved median maksimum afstrømning med 6 cm i St m. Dette er en følge af den valgte indsnævring af vandløbsprofilet. Der vil dog ikke ske anden tilfyldning end udlægning af sten i vandløbets sider, og tværprofilet vil derfor i praksis være mindst lige så stort som i dag og dermed give et stort set uændret vandspejl ved maksimumshændelser. Ved små vandføringer vil vandspejlet blive lidt lavere end i dag. Station 2760 nedstrøms for stenstryget er udvalgt, fordi der her bliver de største forskelle i vandspejl på op til 14 cm i forhold til i dag. Når forskellen ikke er større og i øvrigt uændret ved median maksimum afstrømningen skyldes det opstuvning fra den lange strækning nedstrøms med 0,5 fald. De uændrede vandstandsforhold i normalsituationen, som er udtrykt ved årsmedian medfører, at der ikke bliver nogen væsentlig ændring i afvandingsforholdene omkring den øvre del af projektstrækningen. Etableringen af sandfanget vil skabe en større sikkerhed mod periodisk forringede afvandingsforhold som følge af aflejringer. Nedstrøms for det nuværende stenstryg vil vandspejlet normalt blive hævet i vandløbet på en ca. 75 m lang strækning. Dette kompenseres der for ved etablering af den afskærende rørledning, som opsamler dræntilløbene på strækningen. 6. MILJØ- OG PLANFORHOLD 6.1 Bindinger Bunds Å et offentligt vandløb og er omfattet af vandløbslovens bestemmelser. Vandløbsmyndigheden skal udarbejde et restaureringsprojekt, hvis vandløbets tilstand ikke lever op til målsætningen. Bunds Å er specifikt målsat i vandplanen til god økologisk tilstand og er opført i bekendtgørelse 437 af bilag 1 som et vandløb der skal restaureres. Bunds Å er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 og er således beskyttet mod tilstandsændringer. Omkring Bunds Å er der flere arealer registreret som eng, mose eller overdrev omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Området ligger i landzone og indgår i Hjortespringkilen, som er omfattet af Fingerplanens retningslinjer for indre grønne kiler. I kommuneplanen 2013 er området udpeget som naturområde og skal friholdes for bebyggelse. Der er ingen fredninger i området som heller ikke er omfattet af nogen lokalplan. Området fungerer som vandindvindings- og kildepladsområde for HOFOR Bogøgaard kildeplads. 6.2 Nødvendige tilladelser Restaureringsprojektet skal have en dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3.. Projektet vil kræve en VVM-screening efter planlovens bestemmelser om VVM pligt, da anlægget er opført på VVM bekendtgørelsens bilag 2 stk. 11f. 7. ØKONOMI Udgifterne til 1. strækning af restaureringsforløbet afholdes af NaturErhvervsstyrelsen. RESTAURERING AF BUNDS Å 6

7 Udgiftsrammen forventes at beløbe sig til ca kr. Da 2.delstrækning er udpeget i oplægget til vandplan 2 forventes denne at kunne afholdes med tilskud fra NaturErhvervsstyrelsen. 8. TIDSPLAN Første del af restaureringsforløbet skal være færdigt inden august Anden del afventer godkendelse af vandplan 2 og eventuelt tilskud fra NaturErhvervsstyrelsen. Periode December- januar Februar -april April-juli Efterfølgende år Projektets faser 8 ugers offentlig høring Myndighedsarbejde og udbud af opgaven Restaurering af 1.del strækning Restaurering af 2.delstrækning LODSEJERFORTEGNELSE Tabel over lodsejere, der berøres af projektet Matrikel nr. Ejerlaug Ejer Adresse Postnummer og by 38a Borup Sø Søren Traberg Vestergaard, 3660 Knardrupgårds allé 5, 3660 Stenløse Stenløse 39 Borup Sø Nst. østsjælland Fægyden 3, 3500 Værløse 10b Knardrup by Hofor Vand København Ørestads Boulevard 35B Kbh Ø A/S 6k, 6a Kirke Værløse Flemming Andersen Lejrvej Værløse 6c Kirke Værløse Ulla Boll Lejrvej 4b 3500 Værløse 5a Kirke Værløse Steffen og Trine Lejrvej Værløse Sylvest Hansen 4y, 4g Kirke Værløse Lisbeth og Torben Rokkedyssegåd Lejrvej 3500 Værløse Christensen 22i Knardrup by Poul Christian Vestergaard 45 Måløvvej Stenløse RESTAURERING AF BUNDS Å 7

8 VANDSPEJLSNIVEAUER FØR OG EFTER RESTAURERINGEN. RESTAURERING AF BUNDS Å 8

9 OVERSIGTSKORT MED RESTAURERINGSINDSATSER RESTAURERING AF BUNDS Å 9

10 Forslag til Restaureringsprojekt i Bunds Å RESTAURERING AF BUNDS Å 10