Teknisk forundersøgelse Ry Å projekt 2 Klavsholm Bæk med tilløb REF 634. Vandplan

Transkript

1 Teknisk forundersøgelse Ry Å projekt 2 Klavsholm Bæk med tilløb REF 634 Vandplan

2 Kolofon: Thorsten Møller Olesen og Lars Nørgaard Bach, Limfjordssekretariatet. 3. juli 2015 Rekvirent: Brønderslev Kommune i forbindelse med gennemførelse af indsats i Vandplan 1.2 Limfjorden ( ). Rapporten beskriver en forundersøgelse og detailprojektering for en vandplanindsats i Vandplan Indeholder data fra Geodatastyrelsen. Forsidefoto: Indsats REF 634, restaurering, Klavsholm Bæk med tilløb. Fotoet viser strækningen umiddelbart opstrøms Hellumvej, hvor restaurering af vandløbet vil medføre mere varierede forhold og derigennem skabe bedre levevilkår for flora og fauna. 2/40

3 Indholdsfortegnelse 1. Vandplanindsats og planforhold Vandplanindsats Oversigtskort - placering af indsats Planforhold Beskrivelse af vandløbet Redegørelse for anlægstekniske muligheder Beskrivelse af indsatsen Opmålinger af vandløb m.v Løsnings alternativer på indsats Anbefalet løsning på indsats Konsekvenser for natur Vandløbs biologi Beskyttede arter og naturtyper Berørte lodsejere og deres holdning Beskrivelse af eventuelle afværgeforanstaltninger Afvandingsforhold Beskyttet natur Kulturhistorie Tekniske anlæg Budget for indsatsen Referenceramme for indsats Budget for projektet Erstatninger Opsummering for det videre arbejde Bilag 1 - Vurdering af beskyttede arter bilag 3 i Lov om Naturbeskyttelse Bilag 2 - Vurdering af beskyttede arter i bilag 5 i Lov om Naturbeskyttelse /40

4 1. Vandplanindsats og planforhold 1.1 VANDPLANINDSATS Den udpegede indsats, REF 634, restaurering af m vandløb, ligger i Ry Å vandsystem og er omfattet af Vandplan for hovedopland 1.2 Limfjorden. Der er overensstemmelse mellem indsatsen angivet i Vandplanen og de faktiske forhold på lokaliteten, bortset fra at de øverste 306 m af Tilløb til Klavsholm Bæk ikke findes. Vandløbet starter som drængrøft, som vist på kortet herunder. Den faktiske længde af indsats REF 634 er derfor m. 1.2 OVERSIGTSKORT - PLACERING AF INDSATS Indsats REF 634 ligger godt 1 km nordvest for Hjallerup Faktisk udspring af Tilløb til Klavsholm Bæk Klavsholm Bæk Oversigtskort der viser placeringen af indsats REF 634, Klavsholm Bæk med tilløb 1.3 PLANFORHOLD Der er foretaget en gennemgang af samtlige planforhold, der kan tænkes berørt ved gennemførsel af indsatsen. I dette afsnit er kun de væsentligste planforhold, som vurderes at have betydning for projektet beskrevet. Samtlige planforhold der er gennemgået ses af samlerapportens bilag 1. Vandplan Vandløbet er målsat God økologisk tilstand i hhv. Vandplan 1.2 Limfjorden ( ) og i den nye Vandområdeplan på en m lang strækning. 4/40

5 Det følger af Vandplanens målsætning om God økologisk tilstand, at der også skal sikres kontinuitet (passage) i vandløbet, således at faunaen har mulighed for at vandre. De nærmere kriterier til, at opfylde kravene til kontinuitet fremgår af bilag 7 i Vandplan 1.2 ( ). Regulativ Klavsholm Bæk (den østlige vandløbsgren) har status som offentligt vandløb fra udløb af rør i station 168,5 m på det opmålte vandløb. Fra udløb af røret og opstrøms har vandløbet status som privat vandløb. Tilløbet til Klavsholm Bæk har status som privat vandløb. Skikkelse, dimensioner og vedligeholdelsespraksis mv., for så vidt angår Klavsholm Bæk, er beskrevet i Regulativ for Klavsholm Bæk 1997, udarbejdet af det tidligere Dronninglund Kommune. Vandløbet vedligeholdes på baggrund af geometrisk skikkelse. Den øvre del af Klavsholm Bæk og Tilløb til Klavsholm bæk er ikke omfattet af et regulativ, og der er således ingen fastsatte krav til skikkelse, dimensioner, vedligeholdelsespraksis mm. Beskyttet natur Klavsholm Bæk og Tilløb til Klavsholm Bæk (vandløb) er udpeget som beskyttet natur i henhold til Naturbeskyttelsesloven. En stor del af de vandløbsnære arealer langs Klavsholm Bæk er udpeget som beskyttet mose og eng, mens de vandløbsnære arealer langs Tilløb til Klavsholm Bæk kun er udpeget som beskyttet natur på de nederste ca. 230 m. Kort der viser registreringer af beskyttet natur i og omkring Klavsholm Bæk med tilløb. Grøn signatur viser indsatsen restaurering, som den er opgjort i vandplanen. 5/40

6 Kulturhistoriske interesser En gennemgang af kulturhistoriske interesser i projektområdet viser, at nærmeste fortidsminder er to rundhøje fra oldtiden som ligger godt 700 m nordøst for spidsen af Klavsholm Bæk. På baggrund heraf vurderes der ikke at være øget risiko for at støde på fortidsminder i projektområdet. Vendsyssel Historiske Museum er tillige bedt om en udtalelse i forbindelse med projektet. Museet har ikke oplyst, at der skulle være specielle interesser i området. Oversigtskort der viser registreringer af fortidsminder og deres beskyttelseslinjer fra Kulturstyrelsen Okker REF-634 ligger i et område klassificeret som okkerklasse 3, lav risiko for okkerudledning. Tekniske anlæg Der er søgt oplysninger omkring ledninger og kabler mv. via ledningsregisteret LER.dk, graveforespørgsel nr for de strækninger, hvor der projekteres gravet udover regulativdimensionerne og fjernes rørbroer. Der er fundet følgende ledninger og kabler på projektstrækningen. Alle ledninger løber langs Hellumvej. Gasledning, HMN Naturgas Telefonkabel, TDC 10 Kv kabel, Nord Energi Vand, hovedledning, Hjallerup Vandforsyning 6/40

7 Gasledning. Trace langs vestsiden af Hellumvej, som oplyst af HMN Naturgas. Telefonkabel. Tracé langs begge sider af Hellumvej, som oplyst af TDC. 7/40

8 10 Kv kabel. Tracé ca. 50 m vest for Hellumvej, som oplyst af Nord Energi. 8/40

9 Vand, hovedledning. Tracé langs Hellumvej som oplyst af Hjallerup Vandforsyning. 1.4 BESKRIVELSE AF VANDLØBET Opland og hydrologi Oplandsarealet ved udløbet i Klavsholm Å er 3,17 km 2. Sammenløbet af de to vandløbsgrene sker ca. 200 m før udløbet i Klavsholm Å, og hydrologien er derfor vurderet for vandløbene hver for sig. Klavsholm Bæk (den østlige gren) har det største vandopland på 2,17 km 2, mens Tilløb til Klavsholm Bæk (den vestlige gren) tegner sig for 1,0 km 2. Der er i alt godt m vandløb i de to vandløbsgrene. Tilløb til Klavsholm Bæk er 306 m kortere end angivet i Vandplanen. Klavsholm Bæk har en gennemsnitlig hældning på 3,4 0 / 00 og Tilløb til Klavsholm Bæk har en tilsvarende hældning på 3,6 0 / 00. Faldet i begge vandløbsgrene er meget homogent fra udspring til udløb. Karakteristiske afstrømninger ved udløbet af de to vandløbsgrene er beregnet ud fra karakteristiske afstrømninger i Ry Å, Manna Bro i perioden Type vandføring Østlig gren - vestlig gren - samlet (l/s) / km 2 Østlig gren - vestlig gren samlet l/sek Medianminimum 3,9 8,5 3,9-12,4 Medianmiddel 10,6 23,0 10,6 33,6 Medianmaksimum 42,2 91,6 42,2 133,8 Karakteristiske vandføringer beregnet i projektområdet ud fra rapporten afstrømningsmålinger 2002, Nordjyllands Amt, Vandmiljøkontoret 2002 i perioden Beregningerne er baseret på målinger af vandføringen ved Ry Å, Manna bro. Der er beregnet vandføring for østlig- og vestlig gren og samlet. 9/40

10 Tilstand og fysiske forhold Klavsholm Bæk (østligt forløb) er m. Vandløbet har en gennemsnitlig hældning på 3,4 0 / 00 og har et dybt reguleret forløb. Vandløbsbunden i hele forløbet er overvejende sandet, med spredt grusforekomster. På de øverste godt 300 m er bunden sandet /dyndet. I station 564 m kommer der et fint tilløb fra øst og herfra til udløbet i Klavsholm Å har vandløbet en god vandføring. Vandløbets potentiale for at opnå målopfyldelse vurderes ringe/moderat på de øverste godt 564 m, mens potentialet for at opnå målopfyldelse på de nederste knap 700 m vurderes rigtig fint vha. en restaureringsindsats. Specielt nedre del af Klavsholm Bæk har rigtig fint potentiale som gyde- og opvækstvand for ørred. Udløb fra rørbro i station 347m. Høj vandhastighed i rør Tilløb med gode fysiske forhold i station 564 m (til højre i billedet) 10/40

11 Station ca. 470 m. foto taget i nedstrøms retning, udlæg af gydegrus vil forbedre de fysiske forhold markant. Station 680. Udløb fra rør under Hellumvej. Høj vandhastighed i rør 11/40

12 Station ca. 700 m, lige nedstrøms Hellumvej, hvor der er et godt fald i vandløbet. Station 967 m. Styrt i rørbro 12/40

13 Station 1.036m. Tilløb til Klavsholm Bæk (til venstre i billedet) Tilløb til Klavsholm Bæk (vestlig gren) er m lang (306 m kortere end angivet i Vandplanen). De øverste godt 100 m har kraftigt fald og er regelmæssigt sommerudtørrende. Den resterende del af vandløbet har en gennemsnitlig hældning på 3,6 0 / 00. Vandløbet har et reguleret forløb og ligger dybt i terræn. Vandløbsbunden er sandet i hele forløbet og på nogle strækninger er bunden dyndet. Vandføringen er relativt lav og vandløbets potentiale for at opnå målopfyldelse vurderes ringe på de øverste godt 900 m. På de nederste godt 700 m vurderes det muligt at opnå målopfyldelse vha. en restaureringsindsats. Opstrøms Trøgdrupvej. Her ses en meget lille vandføring og vandløbet er sandsynligvis sommerudtørrende. 13/40

14 Station ca m. Vandløbet har her relativt gode fysiske forhold. Station ca m. Vandløbet løber langs dæmning. 14/40

15 Station ca m. Tilløb til Klavsholm Bæk kort før udløb i Klavsholm Bæk. I udsætningsplan for Ry Å (DTU Aqua 2007) står om Klavsholm Bæk: Et lille tilløb ved Clausholm, som er reguleret og sænket betydeligt under omgivende terræn. Vandstrømmen er jævn-god og bunden hovedsagelig sandet. Pletvis gruset med potentiel gydebund. Forekommer for ubetydelig til udsætning, men kan forsøgsvis få endnu en udsætningsperiode. Lgd.: ca. 1 km, br.: 0,8 m, dybde: 5-8 cm. Denne beskrivelse er baseret på en vurdering af vandløbet ved Hellumvej, og Limfjordssekretariatet og Brønderslev Kommunes vurdering af vandløbets potentiale er, som beskrevet ovenfor, større end DTU Aquas. I Vandplan angives tilstanden vurderet på baggrund af Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI) til moderat økologisk tilstand. Det betyder, at der er fundet en faunaklasse 4 efter DVFI systemet. I vandområdeplan angives tilstanden til Moderat økologisk tilstand på kvalitetsparameteren smådyr, mens den på kvalitetsparameteren fisk angives til Ringe. Tilstanden vurderet på baggrund af makrofytter er ukendt. Vandløbet opfylder således ikke miljømålet. Vandløbet er ikke omfattet af indsatsprogrammet til Vandområdeplanen, der er i høring indtil 23. juni. 15/40

16 2. Redegørelse for anlægstekniske muligheder 2.1 BESKRIVELSE AF INDSATSEN Den udpegede strækning til restaurering i Klavsholm Bæk med tilløb er m, mens den faktiske længde af strækningen er m. Det vurderes ikke muligt at opnå målopfyldelse ved restaurering på de øvre dele af begge vandløbsgrene pga. for lav vandføring og sommerudtørringer. Restaureringsindsatsen er derfor koncentreret i de nedre dele af vandløbene, hvor vandføringen og potentialet er større. Der er registreret lokalt kraftigt fald med dertil hørende passageproblemer i forbindelse med rørbroer i vandløbene. En stor del af restaureringsindsatsen tager udspring i dette, ved at udnytte det kraftige fald til at forbedre de fysiske forhold i vandløbene. Vigtige stationer med omtrentlig placering i Klavsholm Bæk og Tilløb til Klavsholm Bæk, baseret på hhv. regulativ for Klavsholm Bæk og på opmåling af LE34 A/S. 16/40

17 2.2 OPMÅLINGER AF VANDLØB M.V. LE34 A/S har i efteråret 2014 foretaget en opmåling af vandløbsstrækningerne omkring indsats REF 634. Der er registreret kote på terræn af vandløbsbredderne, vandløbsbund, vandspejl og rørdimensioner. Opmålingen viser, at vandløbene har en relativ homogen hældning på ca. 3,5 0 / 00. Opmålingen af Klavsholm Bæk viser også, at vandløbets bund på mange strækninger ligger markant dybere end den i regulativet fastsatte bundkote. På lange strækninger ligger bunden således cm dybere end bunden fastsat i regulativet. Længdeprofil for Klavsholm Bæk (østlige gren). Det bemærkes at den opmålte vandløbsbund ligger under den regulativmæssige vandløbsbund på hele strækningen. 17/40

18 Længdeprofil for Tilløb til Klavsholm Bæk (vestlige gren) 2.3 LØSNINGS ALTERNATIVER PÅ INDSATS Alle de foreslåede delindsatser vurderes nødvendige for at sikre målopfyldelse på kvalitetselementerne smådyr, fisk og makrofytter. Under hensyntagen til den økonomiske ramme for omkostningseffektivitet ved realiseringen, er der fokuseret på det mest nødvendige. De delstrækninger der ikke berøres direkte af indsatsen vurderes i nogen grad at kunne opnå målopfyldelse, når de fysiske forhold på de prioriterede delstrækninger forbedres. Det vurderes, som tidligere beskrevet, usikkert om det er muligt at opnå målopfyldelse i de to vandløbsspidser pga. lav vandføring og periodevis sommerudtørring. 2.4 ANBEFALET LØSNING PÅ INDSATS Med udgangspunkt i besigtigelsen og drøftelser med lodsejere, opmålingsdata, planforhold for området og økonomisk ramme anbefales nedenstående projektforslag. Vandløbene er inddelt i 14 delstrækninger på baggrund af de fysiske forhold og den vurderede nødvendige indsats. Der er mindre afvigelser mellem regulativets stationering og den opmålte stationering. I nedenstående skemaer er den opmålte stationering tilpasset regulativet. 18/40

19 Det bemærkes, at vandløbsbunden i de dele af Klavsholm Bæk, der omfattes af restaureringsindsatsen, ligger under den regulativmæssige bund. De foreslåede restaureringstiltag ligger alle inden for regulativets rammer og det vurderes således ikke nødvendigt at revidere regulativet som følge af projektets gennemførelse. Oversigt over Klavsholm Bæk og Tilløb til Klavsholm bæk med angivelse af de 14 delstrækninger i systemet. Stiplet linje angiver strækning med indsats. Indsatser er angivet i summarisk form. 19/40

20 Klavsholm Bæk Delstrækning 1, station m. Vandløbet har ringe fysiske forhold og meget lav vandføring. Vandløbet er rørlagt i et Ø30/40 cm betonrør på en 39 m lang strækning fra station 30-0 m. Rørledningen bør afkortes, så den stadig kan fungere som overkørsel. Det offentlige vandløb starter ved udløbet fra rørledningen i station 0m. Ingen restaurerings indsats. Delstrækning 2, station m. Kort over strækning 2, med angivelse af relevante stationer. Overkørsel i station m i Ø 20 cm rør skaber et niveauspring i både vandløbsbunden og vandspejl på ca. 20 cm. Røret graves op og udskiftes med et min. Ø 60 cm rør i 6 meters længde. Røret lægges vandret med bund af rør i kote 13,70 m, svarende til samme 15 cm lavere end eksisterende rør. Der etableres en bund af grus i røret i kote 13,90 m. Fra rørudløb og 40 m nedstrøms bygges vandløbsbunden op med grus, så der etableres en gennemsnitlig hældning på ca. 3,75 0 / 00. Udlægningen af grus på strækningen skal varieres, så der etableres en høl stryg struktur med varierende dybde og bredde. Strygene etableres i 5-10 m og høllerne lidt kortere. Der udlægges i gennemsnit én sten pr. løbende meter vandløb. De eksisterende rør bortskaffes eller knuses og bruges som fyld i overkørslen. Den projekterede vandløbsbund ligger lavere end den regulativmæssige bund og projektet kan dermed laves indenfor regulativets rammer. 20/40

21 Station Regulativ bundkote Fald (0/00) Bundbredde (cm) Opmålt bundkote Projekteret bundkote Projekteret fald (0/00) Bemærkning ,07 13,85 13,90 (13,70 rør) Indløb i rørbro Ø 20 cm, projektstrækning, start ,05 2,5 13,86 13,90 * Udløb fra rørbro Ø 20 cm (13,70 rør) ,85 Rørtilløb, kote 14,17 m ,00 * 75 13,82 13,77 3, ,95 2,88 13,74 13,75 * Projektstrækning, slut Tabel med væsentligste data fra regulativ og opmåling af den pågældende strækning. Projekterede bundkoter fremgår af kolonne 6. Delstrækning 3, station m Vandløbet er på strækningen smalt, har lav vandføring og blød bund. Ingen indsats. Delstrækning 4, station m Kort over strækning 4, med angivelse af relevante stationer. Fra tilløbet i station 394 m til indløb i rør under Hellumvej er hældningen, jf. regulativet på 2,88 0 / 00, men da vandløbsbunden ligger op til 30 cm lavere end regulativbund i nedre ende af strækningen, er den målte hældning på ca. 5,8. Der er registreret en mindre forekomst af grus på strækningen. 21/40

22 På strækningen suppleres den eksisterende forekomst af grus ved udlægning af grus i et op til 10 cm tykt lag, og der udlægges spredte sten for at skabe varieret strøm og substratforhold og som skjul for fisk. Der udlægges i gennemsnit 2 sten i størrelsen cm pr. løbende meter vandløb. Udlægningen af grus på strækningen skal varieres, så der etableres en høl stryg struktur med varierende dybde og bredde. Strygene etableres i 5-10 m og høllerne lidt kortere. Den projekterede vandløbsbund ligger lavere end den regulativmæssige bund og projektet kan dermed laves indenfor regulativets rammer. Station Regulativ bundkote Fald (0/00) Bundbredde (cm) Opmålt bundkote Projekteret bundkote Projekteret fald (0/00) Bemærkning ,44 13,42 13,44 * Tilløb fra venstre ,27 2, ,09 13, ,16 Rørtilløb kote 12,96 m ,16 Rørtilløb kote 13,28 m ,16 12,86 12,96 * Indløb Hellumvej Ø 50 cm, kote 12,86 Tabel med væsentligste data fra regulativ og opmåling af den pågældende strækning. Projekterede bundkoter fremgår af kolonne 6. Delstrækning 5, station m. Underføring ved Hellumvej består af et 26 m langt Ø 50 cm betonrør. Der er registreret høj vandhastighed ved udløb af røret og et mindre fald ved rørudløb. Vurderet ud fra koten på rørind- og udløb fra opmålingen ligger underføringen vandret og der bør være god mulighed for at skabe god faunapassage gennem røret. Ingen indsats. Passageproblemer forårsaget af høj hastighed i rør og styrt ved udløb løses som del af restaureringen på den nedstrøms liggende strækning. 22/40

23 Delstrækning 6, station m. Kort over strækning 6, med angivelse af relevante stationer. I regulativet er hældningen nedstrøms Hellumvej angivet til 3,92 0 / 00, men da vandløbsbunden i specielt nedre ende af strækningen ligger væsentligt lavere (op til 37 cm) end regulativets fastsatte bund er hældningen noget større, og der er registreret et mindre styrt ved udløb fra rør. Faunapassagen under Hellumvej er derfor begrænset betydeligt. På strækningen er der registreret fast grusbund. Vandløbsbunden hæves optil 12 cm på strækningen ved udlægning af grus. Udlægningen af grus på strækningen skal varieres, så der etableres en høl stryg struktur med varierende dybde og bredde. Strygene etableres i 5-10 m og høllerne lidt kortere. Udlægningen af grus har til formål at forbedre de fysiske forhold på strækningen og den vil samtidig løse passageproblemet ved Hellumvej, da det mindre styrt udlignes og vandhastigheden i selve røret reduceres. Station Regulativ bundkote Fald (0/00) Bundbredde (cm) Opmålt bundkote Projekteret bundkote Projekteret fald (0/00) Bemærkning ,16 2,88 12,86 12,96 Indløb Hellumvej Ø 50 cm ,10 * 75 12,88 12,90 * Udløb Hellumvej Ø 50 cm ,68 12,87 Naturgasledning ,05 12,77 12,83 5,9 Rørtilløb, kote 13,24 m ,97 12,60 12,72 Krydsende kabel ,76 12,35 12,38 Rørtilløb, kote 12,80 m ,74 12,31 12,36 Rørtilløb, kote 12,79 m ,69 3,92 12,31 12,31 * Tilløb fra højre Tabel med væsentligste data fra regulativ og opmåling af den pågældende strækning. Projekterede bundkoter fremgår af kolonne 6. 23/40

24 Hældningen på strækningen bliver efter projektets gennemførelse på 5,9 0 / 00 og dermed velegnet som gyde- og opvækstområde for f.eks. ørred. På hele strækningen udlægges der spredte sten for at skabe varieret strøm og substratforhold og som skjul for fisk. Der udlægges i gennemsnit 3 sten i størrelsen cm pr. løbende meter vandløb. Det er valgt at udligne det lokalt kraftige fald på strækningen opstrøms det åbne tilløb i station 616 m, for ikke at forringe afvandingsforholdene. Den projekterede vandløbsbund ligger lavere end den regulativmæssige bund, og projektet kan dermed laves indenfor regulativets rammer. Delstrækning 7, station m. Kort over strækning 7, med angivelse af relevante stationer. Strækningen er sandet og de fysiske forhold er moderate til ringe. Hældningen på strækningen er ifølge opmålingen på 2,4 0 / 00, hvor den ifølge regulativet skal være 3,92 0 / 00. Den lavere hældning skyldes, at vandløbsbunden ligger optil 37 cm lavere end den regulativmæssige bund i øvre ende af strækningen. På hele strækningen udlægges der spredte sten for at skabe varieret strøm og substratforhold og som skjul for fisk. Der udlægges i gennemsnit 2 sten i størrelsen cm pr. løbende meter vandløb. Den projekterede vandløbsbund er uændret i forhold til eksisterende bund som ligger lavere end den regulativmæssige bund, og projektet kan dermed laves indenfor regulativets rammer. 24/40

25 Station Regulativ bundkote Fald (0/00) Bundbredde (cm) Opmålt bundkote Projekteret bundkote Projekteret fald (0/00) Bemærkning ,69 3,92 12,31 * Tilløb fra højre ,62 12,31 Spang , ,17 Uændret 2,4 Tilløb fra venstre ,01 11,90 Rørtilløb, kote 12,18 m ,88 11,84 Indløb overkørsel Ø 50/60 cm ,90 * 11,44 * Udløb overkørsel Ø 50/60 cm Tabel med væsentligste data fra regulativ og opmåling af den pågældende strækning. Projekteret bund er uændret i forhold til eksisterende. Delstrækning 8, station m. Kort over strækning 8, med angivelse af relevante stationer. Overkørsel i station m i Ø 50/60 cm rør skaber et niveauspring i både vandløbsbunden og vandspejl på cm. Røret ligger med stor hældning og der er dannet et erosionshul ved udløbet. Overkørslen benyttes ikke længere og graves derfor op og rørene bortskaffes. Der etableres ikke en ny overkørsel. Det kraftige fald ved rørbroen udlignes ved at fylde erosionshullet og hæve vandløbsbunden op til ca. 25 cm ved udlægning af grus på hele strækningen fra indløb i eksisterende rørbro til sammenløb med Tilløb til Klavsholm Bæk, jf. nedenstående skema. Hældningen på strækningen bliver efter projektets gennemførelse på 5 0 / 00 og dermed velegnet som gyde- og opvækstområde for f.eks. ørred. Udlægningen af grus på strækningen skal varieres, så der etableres en høl stryg struktur med varierende dybde og bredde. Strygene etableres i 5-10 m og høllerne lidt kortere. 25/40

26 På hele strækningen udlægges der spredte sten for at skabe varieret strøm og substratforhold og som skjul for fisk. Der udlægges i gennemsnit 2 sten i størrelsen cm pr. løbende meter vandløb. Den projekterede vandløbsbund ligger lavere end den regulativmæssige bund, og projektet kan dermed laves indenfor regulativets rammer. Station Regulativ bundkote Fald (0/00) Bundbredde (cm) Opmålt bundkote Projekteret bundkote Projekteret fald (0/00) Bemærkning ,88 11,84 11,84 * Indløb overkørsel Ø 50/60 cm ,90 * 11,44 11,81 Udløb overkørsel Ø 50/60 cm ,90 11,26 11,80 5 Rørtilløb kote 11,76 m ,81 3, ,57 11,68 Rørtilløb kote m ,67 11,45 11,50 * Tilløb til Klavsholm Bæk, højre Tabel med væsentligste data fra regulativ og opmåling af den pågældende strækning. Projekterede bundkoter fremgår af kolonne 6. Delstrækning 9, m. Kort over strækning 9, med angivelse af relevante stationer. 26/40

27 Strækningen har moderat til ringe fysiske forhold med sandet bund og fra station m er der etableret et sandfang. På de første 30 m efter sammenløbet, station m og på den 40 m lange strækning fra sandfanget, station m til udløbet i Klavsholm Å, station m, udskiftes de øverste 25 cm af vandløbsbunden med grus. Udlægningen af grus på strækningen skal varieres, så der etableres en høl stryg struktur med varierende dybde og bredde. Strygene etableres i 5-10 m og høllerne lidt kortere. På hele den 212 m lange strækning, undtagen i sandfanget, udlægges der spredte sten for at skabe varieret strøm og substratforhold og som skjul for fisk. Der udlægges i gennemsnit 2 sten i størrelsen cm pr. løbende meter vandløb. Den projekterede vandløbsbund er uændret i forhold til eksisterende bund, som ligger lavere end den regulativmæssige bund, og projektet kan dermed laves indenfor regulativets rammer. Station Regulativ bundkote Fald (0/00) Bundbredde (cm) Opmålt bundkote Projekteret bundkote Projekteret fald (0/00) Bemærkning ,67 11,45 * Tilløb til Klavsholm Bæk, højre ,57 11,30 Rørtilløb, kote 11,6 m ,40 11,30 Tilløb fra venstre, kote, 11, ,13 3, ,51 Uændret 3,1 Sandfang, start ,13 10,51 Tilløb fra venstre, kote 11, ,05 10,04 Sandfang, slut ,03 11,02 Rørtilløb, kote 11, ,90 * 10,80 * Udløb i Klavsholm Å Tabel med væsentligste data fra regulativ og opmåling af den pågældende strækning. Projekteret bund er uændret i forhold til eksisterende. 27/40

28 Tilløb til Klavsholm Bæk Delstrækning 10, station m. Vandløbet har ringe fysiske forhold, haren meget lille vandføring og er sandsynligvis sommerudtørrende. Ingen indsats Delstrækning 11, station m. Vandføringen er større og er sandsynligvis vandførende hele året. Vandløbet er omgivet af træer, der giver gode fysiske forhold på strækningen. Ingen indsats Delstrækning 12, station m. Kort over strækning 12, med angivelse af relevante stationer. Vandløbsstrækningen har moderat til ringe fysiske forhold. Strækningen er sandet og bredt i forhold til vandføringen. Der udlægges spredte sten på strækningen for at skabe varieret strøm og substratforhold. Stenene vil desuden fungere som grenfang og derved skabe øget variation på strækningen. Vandløbet har relativt blød bund på strækningen, hvorfor der skal anvendes relativt store sten. Der udlægges i gennemsnit én sten i størrelsen cm pr. løbende meter vandløb. 28/40

29 Delstrækning 13, station m. Underføring i Ø 80 cm betonrør ved gammel dæmning. Rørene ligger fint i forhold til vandføring og faunapassage. Der er store jordfaldshuller i dæmningen, hvorfra der tilføres sand til vandløbet. Ingen indsats, men det anbefales at Brønderslev Kommune sikrer, at tilførslen af materiale til vandløbet standses. Delstrækning 14, station m. Kort over strækning 14, med angivelse af relevante stationer. Lige nedstrøms dæmningen er der registret høj vandhastighed. Her udlægges grus på en 20 m lang strækning i ydersvinget for at tilføre vandløbet fast substrat og for at hindre erosion. På de sidste 20 m før sammenløbet med Klavsholm Bæk er der ligeledes et øget vandspejlsfald, og her udskiftes de øverste 25 cm af vandløbsbunden med grus. På hele den 259 m lange strækning udlægges der spredte sten for at skabe varieret strøm og substratforhold og som skjul for fisk. Der udlægges i gennemsnit én sten i størrelsen cm pr. løbende meter vandløb. Jordarbejde I projektet er der jordarbejder, hvor 2 rørbroer graves op og bortskaffes, heraf udskiftes den ene. Vandløbsbunden udskiftes med grus på flere delstrækninger. Der henvises til nærmere detaljer i gennemgangen af de enkelte strækninger. 29/40

30 Ved projektets gennemførelse, vil der i mindre omfang fremkomme overskudsjord som oplægges og udjævnes på de tilstødende arealer. Kørsel og oplæg af overskudsjord udføres, så det generer markdriften og påvirker naturarealer mindst muligt. Der skal laves aftale med lodsejerne om dette forud for arbejdets igangsætning. Kørselsvej, oplag, afhændeareal og reetablering af arbejdsareal Entreprenøren skal kontakte lodsejerne før arbejdet igangsættes på deres arealer mhp. at aftale starttidspunkt, adgangsveje, midlertidige oplagspladser, afhændearealer ol. Arbejdsområdet og adgangsveje skal retableres til minimum samme stand som før opstart. Det må forventes at arbejdsområdet i nogle områder er blødt, og at der derfor i nogen grad skal anvendes køreplader. Arbejdsarealer, veje og afhændelsesarealer skal efterlades i reetableret stand og skal følge de bestemmelser der fastsættes i forhold til tilladelse efter Naturbeskyttelseslovens 3. Tekniske anlæg Tekniske anlæg i projektområdet skal respekteres og må ikke beskadiges ved projektet. Entreprenøren skal altid foretages en graveforespørgsel i LER.DK inden igangsætning af gravearbejde. Som del af forundersøgelsen er der lavet en graveforespørgsel. Resultatet heraf ses i afsnit 1.3. Arbejdsperiode Af hensyn til kørsel med tunge maskiner til og fra og i projektområdet anbefales det, at anlægsarbejdet udføres i en tør periode eller i en periode med frost. Materialer Hældningen på projektstrækningerne er meget velegnet som gydeområde for ørred, hvorfor nedenstående grusblanding benyttes. 85 % nødder (16-32 mm) 15 % singels (32-64mm) Mængden af grus på de enkelte delstrækninger er beregnet ud fra, at der skal lægges grus i et lag som beskrevet under de enkelte delstrækninger i 80 cm bredde. Gruset lægges ikke jævnt ud på strækningerne, men bredde og lagtykkelse varieres alt efter vandløbets lokale hældning og bredde. Den varierede udlægning af grus skal sikre, at der skabes en høl/stryg struktur med stor fysisk variation. I beregningen er indlagt en sikkerheds faktor på 1,5. Der udlægges skjulesten for fisk ud på flere delstrækninger. Der anvendes i beregningen 1-3 sten pr. løbende meter vandløb i størrelsen cm, som udlægges rodet. 30/40

31 Strækning Grus (m 3 ) Sten (stk) 1 (st m) (st m) (10-15 cm) 3 (st m) (st m) (10-15 cm) 5 (st m) (st m) (10-15 cm) 7 (st m) (10-15 cm) 8 (st m) (10-15 cm) 9 (st m) (10-15 cm) 10 (st m) (st m) (st m) (20-40 cm) 13 (st m) (st m) (10-15 cm) I alt (10-15cm) og 131 (20-40 cm) Oversigt over materialer til brug for projektet. Den anvendte grusblanding og lagtykkelse følger anbefalingerne fra DTU Aqua. Ved mængden af grus, regnes der med en sikkerhedsfaktor, da der erfaringsmæssigt bruges op mod 1,5 gange så meget som beregnet. Gydegrus skal være blandet homogent og være med maksimalt 25 % flint. 3. Konsekvenser for natur 3.1 VANDLØBS BIOLOGI Det vurderes ikke muligt at opnå målopfyldelse ved restaurering på de øvre dele af begge vandløbsgrene pga. for lav vandføring og sommerudtørringer. Restaureringsindsatsen er derfor koncentreret i de nedre dele af vandløbene, hvor vandføringen og potentialet er større. Restaureringen af de udvalgte delstrækninger vurderes samlet set at give målopfyldelse på store dele af vandløbsstrækningerne. Gennemførelse af indsatsen vil ud over at skabe bedre fysiske forhold også skabe fri passage i et rigtig fint vandløb med stort potentiale som gyde- og opvækstområde for ørred. 31/40

32 Projektet bidrager positivt til at øge tilgængeligheden af de generelt få egnede gydeområder i Ry Å vandsystem. Med ovenstående projektforslag er DTU Aquas vejledning til gydebanker fulgt. Vandplanskriterier til sikring af kontinuitet samt faunapassageudvalgets anbefalinger er også fulgt. 3.2 BESKYTTEDE ARTER OG NATURTYPER Beskyttet natur Vandløbene er udpeget som beskyttet natur i medfør af Lov om Naturbeskyttelse. Projektet vil have en positiv effekt på naturtypen og på de dyr og planter, der er tilknyttet vandløbet. De vandløbsnære arealer på dele af strækningerne er udpeget som beskyttet eng og overdrev. Projektet påvirker hydraulikken på nogle kortere strækninger og forbindelsen ml. de tørre og våde naturtyper forbedres. Der vil i mindre omfang ske oplæg og planering af fyld langs vandløbene, som kan være til ugunst for naturtyperne. Samlet set vurderes projektet at styrke naturværdierne, da det genskaber den naturlige dynamik/hydrologi mellem vandløbet og de omkringliggende arealer. Gennemførelse af projektet kræver en dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3. Brønderslev Kommune er indstillet på at give en dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til det foreslåede projekt. Natura2000 Der er ingen Natura2000 områder i projektområdets nærhed, hvorfor det vurderes, at projektet ikke har indflydelse på bevaringsstatus for arter eller naturtyper i udpegningsgrundlaget i Natura2000 områder. Beskyttede arter Projektet vurderes ikke at beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for arter opført i hhv. bilag 3 og 5 i Lov om Naturbeskyttelse. Bilag 3 indeholder arter der er opført på habitatdirektivets bilag IV. Bilag 5 indeholder en liste over danske plantearter der nyder særlig beskyttelse. Grundlaget for vurderingen er beskrevet nærmere i rapportens bilag 1 og 2. Herudover er der med stor sandsynlighed også ål og bæklampret i vandløbet. Vandringsmulighederne for disse arter forbedres ved projektets gennemførelse. 4. Berørte lodsejere og deres holdning Projektet berører flere lodsejere, som er forsøgt orienteret og hørt i forhold til projektforslaget. Enkelte lodsejerne er det ikke lykkedes at kontakte før forundersøgelsens afslutning. 32/40

33 Oversigtskort der viser matrikelafgrænsninger og ejeroplysninger ved Klavsholm bæk og Tilløb til Klavsholm bæk. Lodsejernes holdninger og bemærkninger til projektet fremgår af skemaet herunder. Matrikel nr. Lodsejer holdninger Niels Brocks Østergaard, matr. 1a, Nr. Ravnstrup, Ørum, tlf , Majbritt Larsen matr. 1t, Nr. Ravnstrup, Ørum, Hellumvej 11, 9320 Hjallerup, tlf , Tilløb til Klavsholm Bæk, nedre del NBØ har lige overtaget arealerne fra sin far. Han oplyser, at arealerne er vandlidende under nuværende forhold. Rapporten er fremsendt til NBØ mhp. at vurdere et evt. ønske om erstatning. Tilløb til Klavsholm Bæk, nedre del ML er indforstået med gennemførelsen af det foreslåede projekt. 33/40

34 Jens Christian Jensen, matr. 1aa, 2c Klavsholm Hgd., Hellevad, Hellumvej 3, 9320 Hjallerup, tlf , Lars Jørgen Burholt, matr. 2g, Krabdrup Gde., Hellevad, Trøgdrupvej 38, 9320 Hjallerup, tlf , mail: Kresten Vestergaard Møller, matr. 3d, 5d og 4h, Trøgdrup By, Hellevad, Hellumvej 21, 9320 Hjallerup, tlf , Hans-Henrik Dose Stenild, matr. Klavsholm Hgd., Hellevad, Hellumvej 10, 9320 Hjallerup, tlf Klavsholm Bæk, Hellumvej - udløb Kontakt ikke lykkedes før forundersøgelsens afslutning. Klavsholm Bæk, øvre ende og stræk opstrøms sammenløb LJB deltog i besigtigelse af vandløbene i efteråret Indforstået med projektet. Klavsholm Bæk, op- og nedstrøms Hellumvej KVM er indforstået med de foreslåede restaureringstiltag på hans arealer. Nedstrøms Hellumvej har han dræn der løber til bækken, men de ligger højt, og han vurderer ikke at de påvirkes. Mulighed for midlertidig oplagsplads på arealet nedstrøms Hellumvej. Klavsholm Bæk, opstrøms Hellumvej Kontakt ikke lykkedes før forundersøgelsens afslutning. 5. Beskrivelse af eventuelle afværgeforanstaltninger Afsnittet beskriver eventuelle afværgeforanstaltninger der indgår i projektet. 5.1 AFVANDINGSFORHOLD Der er registreret flere drænudløb i projektområdet. Projektet er udarbejdet under hensyntagen til de afvandingsmæssige forhold. Projektet forringer ikke afvandingen i forhold til regulativets bestemmelser i Klavsholm Bæk og i forhold til den opmåling der er foretaget af den nuværende vandløbsbund i Tilløb til Klavsholm Bæk BESKYTTET NATUR Projektets påvirkning af de beskyttede engarealer begrænses i selve anlægsfasen ved at kørsel, oplæg mm. så vidt muligt foretages på arealer der ikke er omfattet af KULTURHISTORIE Som beskrevet i afsnit 1.3 er der ikke registreret kulturhistoriske interesser i projektområdet. Såfremt der findes kulturhistoriske spor i anlægsfasen, skal der rettes henvendelse til det Vendsyssel Historiske Museum. 34/40

35 5.4 TEKNISKE ANLÆG Som beskrevet i afsnit 1.3 er der registreret adskillige ledninger og kabler langs Hellumvej. Der projekteres ikke gravearbejde hvor ledningstracéerne er registreret og derfor heller ingen afværgeforanstaltninger. 6. Budget for indsatsen 6.1 REFERENCERAMME FOR INDSATS Referencerammen for restaurering af vandløb er: Indsats Vandløb der åbnes op til (km) Referenceramme (kr./km) Referencebeløb (kr.) Omkostningseffektivt (5*referencebeløb) (kr.) REF 634 3, Vandløbslængderne der restaureres ved indsatsen, er længden angivet i Vandplanen (miljoegis). Referencerammen (kr./km) er taget fra Bekendtgørelse. nr. 370 af , Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering. 6.2 BUDGET FOR PROJEKTET Budget til gennemførelse af ovenstående projekt. Anlægsudgifter Beskrivelse Enheder Enhedspris Pris (kr. ex. moms) Grus, leveret 92 m kr./ m Skjulesten (10-15 cm), leveret Skjulesten (20-40 cm), leveret Bortskaffelse af betonrør fra 2 rørbroer (11 m rør, Ø20 og Ø50/60 cm) Materialer til etablering af 6m rørbro Ø 60 cm stk =17 m kr./ m st. = 1,5 m kr./ m Gravemaskine 60 timer 700 kr./time Dumper, traktor 60 timer 550 kr./time /40

36 Arbejdsmand 60 timer 300 kr./time Køreplader, leje og håndtering Arbejdsplads mv Reetablering af arbejdsområde og afhændeareal Afholdelse af byggemøder, tilsyn med anlægsarbejdet og afrapportering timer 350 kr./time Licitation 10 timer 350 kr./time I alt Budgettet er lavet som overslag på baggrund af erfaringstal. Dokumentation for rimelige priser laves som del af realiseringen, hvor opgaven udbydes til minimum 2 entreprenører. Projektet vurderes på baggrund af ovenstående at kunne gennemføres for et beløb svarende til ca. 4,8 gange referencerammen. Indsatsen vurderes derfor lige præcis at kunne gennemføres indenfor statens ramme om omkostningseffektivitet. Den endelige omkostning forbundet med projektets gennemførelse kendes først efter gennemført udbud. Projektet vurderes som beskrevet at have stor betydning for miljøet, hvorfor Brønderslev Kommune indstiller til Staten, at projektet gennemføres. En forudsætning for projektets gennemførelse er, at der opnås 100 % tilskud til erstatning som beskrevet i skemaet herunder. 6.3 ERSTATNINGER De lodsejere det er lykkedes at få kontakt til under forundersøgelsen er indforstået med, at projektet gennemføres og de har ikke ytret ønske om at søge erstatning. Forundersøgelsesrapporten er fremsendt til én lodsejer mhp. at få hans holdning til projektforslaget og evt. ønske om erstatning. Desuden er der 2 berørte lodsejere langs vandløbet, som det ikke er lykkedes at kontakte. Før en eventuel gennemførelse af projektet, skal lodsejerholdninger fra disse indhentes. Afgørelser om udbetaling af erstatninger foretages i henhold til Naturstyrelsens Vejledning af august 2013 Tilskud til erstatning i forbindelse med vandløbsrestaurering. Det skal understreges, at det er Naturstyrelsen der alene afgør om lodsejere er berettiget til erstatning, og i hvor stort et omfang, i forhold til deres pulje. 36/40

37 7. Opsummering for det videre arbejde Realisering På baggrund af ovenstående detailprojektering med tilhørende udbudsmateriale er der grundlag for at søge realisering af projektet. Tilladelser og dispensationer I ovennævnte projekt vurderes, at være behov for en række tilladelser og dispensationer. Oversigt over nødvendige tilladelser/dispensationer: Dispensation efter Naturbeskyttelseslovens 3 i forhold til vandløbet Tilladelse til regulering af vandløb i henhold til Vandløbslovens bestemmelser. Eventuel indarbejdelse af projektets dimensioner i regulativet. Screening efter habitatdirektivet - vurderes af kommunen VVM screening - vurderes af kommunen Herudover skal der indgås aftale med berørte lodsejere om projektets gennemførelse og erstatning og kommunen skal søge tilskud til erstatning af lodsejere. Øvrige forhold Rørledning på 39 m i øvre ende af Tilløb til Klavsholm Bæk bør afkortes, så den stadig kan fungere som overkørsel. 37/40

38 Bilag 1 - Vurdering af beskyttede arter bilag 3 i Lov om Naturbeskyttelse Af nedenstående er vurderet om arter beskyttet efter Lovbekendtgørelse nr. 870 af 14. juni 2013, bilag 3, er fundet i området og om projektet indvirker på arter. Vurderingen er fortaget efter: faglig rapport fra DMU, nr. 457, faglig rapport fra DMU nr. 635, 2007, Rapport fra DCE nr. 124, Arter , NOVANA. Dansk navn Latinsk navn Ikke relevant PATTEDYR SMÅFLAGERMUS Alle arter, herunder MICROCHIROTERA Relevant - ikke væsentlig Vandflagermus Myotis daubentoni (X) Damflagermus Myotis dasycneme (X) Skægflagermus Myotis mystcinus X Brandts Flagermus Myotis brandtii X Frynseflagermus Myotis nattereri X Bechsteins Flagermus Myotis bechsteini X Skimmelflagermus Vespertilio murinus (X) Sydflagermus Estesicus serotinus (X) Brun Flagermus Nyctalus noctula X Bredøret Flagermus Barbastella barbastellus X Langøret Flagermus Plecotus auritus (X) Dværgflagermus Pipistrellus pygmaeus (X) Troldflagermus Pipistrellus nathusii X Pipistrelflagermus Gnavere Pipistrellus pipistrellus Rodentia Hasselmus Muscardinus X avellanarius Birkemus Sicista betulina X Rovdyr Carnivora Odder Lutra Lutra X Hvaler Alle arter, herunder Marsvin KRYBDYR Sumpskildpadder Europæisk sumpskildpadde Firben Cetacea Phocoena phocoena Emys orbicularis Markfirben Lacerta agilis X X X X Relevant - væsentlig 38/40

39 Snoge Coronella austriaca X Glatsnog Elaphe longissima X Æskulapsnog PADDER Salamandre Stor vandsalamander Triturus cristatus X Skivetungede frøer Klokkefrø Bombina bombina X Løgfrøer Løgfrø Pelobates fuscus X Løvfrøer Løvfrø Hyla arborea X Ægte frøer Spidssnudet frø Rana arvalis X Springfrø Rana dalmatina X Tudser Bufo calamita Strandtudse Bufo viridis X Grønbroget tudse FISK Laksefisk Snæbel INSEKTER Biller Coregonus oxyrhynchus Bred vandkalv Dytiscus latissimus X Lys skivevandkalv Torbister Graphoderus bilineatus Eremit Osmoderma eremita X Sommerfugle Sortplettet blåfugl Maculinea arion X Guldsmede Grøn.mosaikguldsme d Stor kærguldsmed Grøn kølleguldsmed BLØDDYR Muslinger Tykskallet malermusling Aeshna viridis Leucorrhinia pectoralis Ophiogomphus cecilia Unio crassus X X X X X X X X 39/40

40 Bilag 2 - Vurdering af beskyttede arter i bilag 5 i Lov om Naturbeskyttelse Af nedenstående er vurderet om arter beskyttet efter Lovbekendtgørelse nr. 870 af 14. juni 2013, bilag 3, er fundet i området og om projektet indvirker på arter. Vurderingen er fortaget efter: faglig rapport fra DMU, nr. 457, faglig rapport fra DMU nr. 635, 2007, Rapport fra DCE nr. 124, Arter , NOVANA. Planter Latinsk navn ikke relevant Relevant - ikke væsentlig Enkelt månerude Botrychium simplex X Liden najade Najas flexilis X Fruesko Cyripedium calceolus X Mygblomst Liparis loeselli X Vandranke Luronium natans X Gul stenbræk Saxifraga hirculus X Krybende sumpskærm Helosciadium repens (Apium repens) X Relevant - væsentlig 40/40