Klimatilpasning. Hvornår er lovgivningen en barriere, og hvornår er den en driver?

Transkript

1 Klimatilpasning. Hvornår er lovgivningen en barriere, og hvornår er den en driver? v/søren Stenderup Jensen, advokat (H), Ph.d. og partner i advokatfirmaet Plesner Vand i urbane områder Partnerskab for klimatilpasning og innovation Stormøde den

2 Disposition Personlig baggrund Klimaændringer generelt hvor galt kan det gå De forskellige aktører: Kommune, spildevandsforsyningsselskab og grundejer Planlægningsmæssige værktøjer Tilslutningsret og pligt Udtræden af spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg Lokal Afledning af Regnvand Ansvar for undladelse af iværksættelse af de fornødne foranstaltninger mod ekstremregn 2

3 Personlig baggrund - fagligt Leder af Plesners afdeling for offentlig ret, herunder miljøret og kommunal forsyningsret Rådgiver for IDAs Spildevandskomité i forbindelse med udarbejdelsen af Skrift 27 Rådgiver for en lang række kommunale spildevandsforsyningsselskaber om spildevandsforhold Ført en del retssager om erstatning for oversvømmelser Medforfatter til bøgerne Kommunale Forsyningsselskaber (2010) og Klimaændringer i juridisk perspektiv (2011) 3

4 Personlig baggrund som oversvømmelsesramt Søndag den 15. august 2010, kl efter 117 mm regn på ca. 5 timer Søndag den 15. august 2010, kl de udvendige skader besigtiges 4

5 Firmabaggrund - som oversvømmelsesramt d 5

6 Så galt kan det gå 6

7 Så galt kan det gå... Som det fremgår af foregående slide, kan den udsatte ejendom blive udsat for oversvømmelser fra: Overfladevand i haven forårsaget af massivt regnvejr Opstigende vand fra kloakkerne i huset forårsaget af indtrængen af regnvand fra kloakkerne Overfladevand fra naboens ejendom Fra det nærliggende vandløb Fra havet Der er risiko for, at ejendommen kan udsættes for bygningsskader som følge af det kraftige regnvejr 7

8 De forskellige aktører: Kommune, spildevandsforsyningsselskab og grundejer Kommunen skal: Udarbejde en spildevandsplan Fastsætte serviceniveau udtrykt ved minimumsfunktionskrav eller skærpet funktionskrav Sikre overensstemmelse mellem kommunale planer og angive i spildevandsplanen, hvilke krav borgeren har over for kommunen Håndhæve lokalplanbestemmelser af betydning for afledningen af navnlig tag- og overfladevand Har en grundejer modtaget en spildevandstilladelse eller en tilladelse til at aflede spildevand og/eller regnog overfladevand til det offentlige spildevandsanlæg på vilkår, skal kommunen håndhæve de pågældende vilkår 8

9 De forskellige aktører: Kommune, spildevandsforsyningsselskab og grundejer Spildevandsforsyningsselskabet skal: Sikre at grundejer kan aflede spildevand fra stueplan ved gravitation eller bekoste nødvendige foranstaltninger, så spildevand kan afledes ved tryksætning eller lignende Overholde serviceniveauet fastsat i spildevandsplanen Sikre oplysning til grundejerne via brochurer el. lignende om gældende funktionskrav Fremtidssikre sit spildevandsanlæg. Dette indebærer, at der skal tages hensyn til parametre som fortætning, klimaændringer mv. 9

10 De forskellige aktører: Kommune, spildevandsforsyningsselskab og grundejer Spildevandsforsyningsselskabet bør: Vurdere omfang af eventeulle skader ved overskridelse af de opsatte funktionskrav Ved enhver dimensionering er kloakforsyningen nødt til at forholde sig til konsekvensen af en overskridelse af kriterierne: - Hvor skabes der oversvømmelse? - Hvor stort er omfanget? - Hvordan kommer vandet videre? - Kan der være alternativer? - Kan skadernes omfang begrænses eller kontrolleres? 10

11 De forskellige aktører: Kommune, spildevandsforsyningsselskab og grundejer Grundejeren skal: Holde sig orienteret om det gældende serviceniveau i kommunen Efterleve sine ejerforpligtelser, herunder - Rette sig efter gældende lokalplaner i relation til den fremtidige anvendelse af ejendommen; den hidtidige lovlige anvendelse af en ejendom kan dog fortsætte som hidtil - Overholde eventuelle vilkår i spildevandstilladelser. Sådanne vilkår kan f.eks. fastsatte en begrænsning for den maksimale mængde af regnog overfladevand, der må afledes til det offentlige spildevandsanlæg, til 1 l/sek./ha svarende til en naturlig afstrømning - Der har ikke hidtil været tradition for, at kommunerne for parcelhusejendomme udsteder tilslutningstilladelser for spilde-, regnog overfladevand til offentlige spildevandsanlæg med individuelle vilkår. Men der er i miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen intet til hinder for, at kommunerne også for parcelhusejendomme vælger at udstede tilslutningstilladelser med individuelle vilkår 11

12 De forskellige aktører: Kommune, spildevandsforsyningsselskab og grundejer Grundejeren bør: Det følger af administrativ praksis, at spildevandsforsyningsselskabet alene er forpligtet til at modtage grundejernes spildevand afledt fra stueplan ved gravitation, dvs. naturligt fald. Det betyder, at grundejerne i nyopførte boligområder ikke har noget retskrav på at kunne aflede spildevand fra deres kældre ved gravitation For egen regning sikre foranstaltninger mod opstuvning i kælder, såfremt der ønskes sikkerhed udover det af kommunen fastsatte niveau Derudover kan grundejerne med fordel selv foretage en række foranstaltninger, som de ikke er forpligtede til at foretage efter lovgivningen eller i øvrigt, men som dog i væsentlig grad vil medvirke til at afbøde de mulige skader som følge af øgede nedbørsmængder, grundvandsstigninger og havvandsstigninger 12

13 Planlægningsmæssige værktøjer Efter planlovens system er lokalplaner de eneste planer, som direkte binder borgerne, og som borgerne kan støtte ret på. Således vil en borger, som ønsker at gennemføre et byggeprojekt, der er i overensstemmelse med den for området gældende lokalplan, have et retskrav på at få en byggetilladelse til det byggeriet, såfremt dette ikke kræver dispensation fra byggeloven Kontrollen med overholdelsen af bestemmelser i lokalplaner påses af kommunerne i forbindelse med deres byggesagsbehandling mv. Det er et almindeligt planretligt princip, at en eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom ikke kan forhindres af en ny lokalplan. Det er alene den fremtidige ændring af ejendommens brug, der reguleres i lokalplanen 13

14 Planlægningsmæssige værktøjer Hvilke klimamæssige tiltag kan reguleres i en lokalplan? Af betydning for klimatilpasninger er det navnlig bestemmelserne i planlovens 15, stk. 2, nr. 6-7, 9, 15 og nr. 25: - 6) Bebyggelsers beliggenhed på grundene, herunder om den terrænhøjde, hvori en bebyggelse skal opføres - 7) Bebyggelsers omfang og udformning, herunder til regulering af boligtætheden - 9) Udformning, anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer, herunder om terrænregulering - 15) Friholdelse af et område for ny bebyggelse, når en bebyggelse kan blive udsat for sammenstyrtning, oversvømmelse eller anden skade, der kan medføre fare for brugerens liv, helbred eller ejendom - 25) Installation af anlæg til opsamling af regnvand fra tage til brug for WC-skyl og tøjvask i maskine som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse 14

15 Planlægningsmæssige værktøjer Særligt om befæstelsesgrad og etablering af forsinkelsesbassiner Lokalplaner giver mulighed for at fastsætte bindende bestemmelser om krav om forsinkelse af regnvand/overfladevand fra ejendomme ved afledning til offentlig kloak og vandløb. Der kan fastsættes bestemmelser om befæstelsesgrader på de af lokalplanen omfattede ejendomme. Der vil formentlig også kunne fastsættes bestemmelser om pligt til etablering af forsinkelsesbassiner og andre foranstaltninger, som har betydning for afledningen af regnog overfladevand Bestemmelser om regulering af befæstelsesgrad har stor betydning, idet en forøget befæstelsesgrad er stærkt medvirkende til at forøge behovet for afledning af regnog overfladevand Omvendt lider bestemmelser om regulering af befæstelsesgrad af den svaghed, at de er vanskelig at håndhæve. Da etablering af befæstede haveanlæg som indkørsler, terrasser, havegange mv. ikke kræver byggetilladelse, sker der ikke nogen kontrol af, om bestemmelserne i lokalplaner om befæstelsesgrader mv. bliver overholdt 15

16 Tilslutningsret og - pligt Efter miljøbeskyttelseslovens 28, stk. 4, har den enkelte grundejer pligt til at tilslutte sig et spildevandsanlæg, når stikledningen til spildevandsanlægget er ført frem til grundgrænsen. At der gælder en sådan tilslutningspligt, er en naturlig følge af de hensyn, som miljøbeskyttelsesloven skal forfølge Kommunerne beslutter i forbindelse med udarbejdelsen/ajourføringen af kommunens spildevandsplan, hvilke ejendomme der skal gribes af tilslutningspligten Den nærmere regulering af tilslutningspligten er udmøntet i spildevandsbekendtgørelsens kapitel 5. I forlængelse af den tilslutningspligt, der følger af miljøbeskyttelseslovens 28, stk. 4, og af spildevandsbekendtgørelsens kapitel 5, gælder der også en tilslutningsret, således at den enkelte grundejer har ret til at tilslutte sig kloaksystemet, hvis stikledningen til kloaksystemet er ført frem til grundgrænsen. Tilslutningsretten er ikke lovfæstet, men er udviklet i praksis. 16

17 Udtræden af spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg Under visse betingelser har en grundejer også mulighed for helt eller delvist at udtræde af det offentlige kloakfællesskab. Det kræver dog en tilladelse fra kommunalbestyrelsen, som kun kan meddeles, hvis følgende forudsætninger er opfyldt, jf. spildevandsbekendtgørelsens 11: - Udtræden er i overensstemmelse med spildevandsplanen, jf. miljøbeskyttelseslovens 32, stk. 1, nr. 2 - Der er enighed herom mellem grundejeren og kommunalbestyrelsen - Der ikke sker en væsentlig forringelse af kloakforsyningens samlede økonomi - Kloakforsyningen fortsat kan fungere teknisk forsvarligt Disse betingelser skal sikre, dels at kloakforsyningen fortsat kan fungere forsvarligt, dels at en grundejer ikke bliver tvunget til selv at skulle håndtere sit regnog overfladevand. Mange spildevandsforsyningsselskaber oplever i disse år med øgede nedbørsmængder, at en del grundejere med fordel kan udtræde delvist af forsyningen, således at de alene er tilsluttet for husspildevand, men ikke også for tag- og overfladevand 17

18 Udtræden af spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg Det er imidlertid ikke alle grundejere, som selv ønsker at håndtere deres eget tag- og overfladevand, f.eks. ved at få opført og herefter drive en faskine Således ses i disse år bestræbelser på at påvirke grundejere til selv at håndtere regnog overfladevandet ved, at spildevandsforsyningsselskabet tilbyder grundejere at kunne få tilbagebetalt 40 pct. af det oprindeligt betalte tilslutningsbidrag Hel eller delvis udtræden af det offentlige kloakfællesskab forudsætter, at der er meddelt tilladelse til alternativ bortskaffelse eller afledning. Tilladelse til alternativ bortskaffelse kan kun meddeles, hvis følgende forudsætninger er opfyldt, jf. spildevandsbekendtgørelsens 11, stk. 2: - Vandplanens mål for kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og kystvande samt mål for anvendelsen og beskyttelsen af grundvandet må ikke tilsidesættes - Kravene i spildevandsbekendtgørelsens kapitel 8 om udledning fra offentlige renseanlæg kan overholdes for så vidt angår organisk stof, fosfor og kvælstof - Den samlede spildevandsmængde må ikke renses dårligere end hidtil Der skal således foretages en samlet vurdering i forbindelse med meddelelse af en tilladelse til hel eller delvis udtræden af det offentlige kloakfællesskab 18

19 Udtræden af spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg I forbindelse med vurderingen af, om grundejerne rent faktisk selv kan bortskaffe deres regnog overfladevand på egen grund, er det af afgørende betydning, at såvel grundejer som spildevandsforsyningsselskab på betryggende måde sikrer sig, at dette er muligt Her er det vigtigt at vurdere, om muligheden for lokal afledning af regnvand (LAR) på ejendommen kan ske under såvel normale forhold som under meget kraftig regn. Det bør ikke være sådan, at grundejerens pligt til at aflede sit eget regnog overfladevand får den utilsigtede konsekvens, at der opstår en forøget risiko for, at han får oversvømmet sit hus eller oversvømmer nabohusene Man kan forestille sig, at der kan opstå en række tvister mellem grundejere og spildevandsforsyningsselskaber, hvis grundejere udtræder af det offentlige kloakfællesskab, uden at grundejer og spildevandsforsyningsselskab har sikret sig, at der er mulighed for lokal afledning af regnog overfladevand Efter en hel eller delvis udtræden af det offentlige kloakfællesskab, skal kommunalbestyrelsen registrere dette i spildevandsplanen, jf. spildevandsbekendtgørelsens 11, stk. 3 19

20 Lokal Afledning af Regnvand Så mange regnvandstønder skal der til for at give samme service som kloaksystemet ved at tilbageholde vand fra tag, indkørsel og carport.. 20

21 Ansvar for undladelse af iværksættelse af de fornødne foranstaltninger mod ekstremregn Klimaændringer i form af ekstremregn i fremtiden vil utvivlsomt få væsentlig betydning for funktionspraksis af nye og eksisterende afløbssystemer Spørgsmålet er derfor, om en hyppig forekomst af ekstremregn stiller særlige krav til kommunerne og/eller spildevandsforsyningsselskaberne Sådan ekstremregn stiller meget store krav til kloaksystemerne, fordi de skal kunne håndtere meget store regnmængder på meget kort tid Det er en uoverkommelig opgave for samfundet at udvide spildevandssystemet, således at det får kapacitet til at håndtere de forventede fremtidige ekstreme nedbørsforhold i enhver situation 21

22 Ansvar for undladelse af iværksættelse af de fornødne foranstaltninger mod ekstremregn Ekstremregn stiller betydelige krav til driften af et spildevandsanlæg Behovet for at sikre en ordentlig vedligeholdelse af de eksisterende spildevandsanlæg er af væsentlig betydning for at sikre, at systemerne kan håndtere store regnmængder. Regelmæssig vedligeholdelse og kontrol af spildevandsledninger med passende dokumentation herfor er vigtig Kommuner og/eller spildevandsforsyningsselskaberne er formentlig også forpligtede til at søge at etablere løsninger, således at man ved ekstremregn kan lede det regnvand, som kloakkerne ikke kan håndtere, til steder, hvor der ikke sker så store skader som i f.eks. beboelseskvarterer 22

23 Ansvar for undladelse af iværksættelse af de fornødne foranstaltninger mod ekstremregn Sådanne løsninger kan kræve, at kommunerne og/eller spildevandsforsyningsselskaberne - før forventede ekstreme regnhændelser - skal foretage aktive handlinger Det kan ikke kræves, at spildevandssystemet i enhver situation skal være indrettet således, at der aldrig sker oversvømmelser i bebyggelse, men det kan kræves, at selskabet har gjort sig passende overvejelser om mulighederne for at sikre sig bedst muligt mod skader fra ekstremregn inden for de givne økonomiske rammer Endvidere har kommunerne og/eller spildevandsforsyningsselskaberne utvivlsomt en pligt til at have passende beredskabsplaner klar til at kunne håndtere ekstremregn 23

24 Få nærmere information ved at kontakte Søren Stenderup Jensen advokat (H), Ph.d. og partner i advokatfirmaet Plesner Søren Stenderup Jensen arbejder med alle former for offentlig ret, herunder miljø- og planret, kemiske stoffer, kommunalret og ekspropriation. Han rådgiver offentlige myndigheder såvel som private virksomheder Søren Stenderup Jensen har omfattende undervisningserfaring og underviser løbende på kurser inde for sine specialer Forretningsområder Miljøret og offentlig ret Stats- og forvaltningsret Energiret Climate Change Retssager og voldgift Kommunalret Kontakt ssj@plesner.com Tlf Mobil