Sammenligning af vintertjeneste

Transkript

1 Projektteam Sagsbehandler: Bjarke Høj Fjendbo Olesen Sagsnr P Dato: Sammenligning af vintertjeneste Formålet med dette dokument er at give et overblik over, hvordan serviceniveauet for vintertjeneste i Horsens Kommune er i forhold til serviceniveauet i de omkringliggende kommuner. Både i forhold til det eksisterende vinterregulativ og det foreslåede regulativ, der bringes til politisk behandling igen i foråret De inkluderede kommuner i denne sammenligning er kommuner med kommunegrænse til Horsens Kommune (Hedensted, Odder, Ikast-Brande, Silkeborg og Skanderborg) samt Vejle Kommune. Sammenligningen vanskeliggøres idet kommunernes klassifikation af veje varierer både i antallet og beskrivelsen af deres vintervejklasser. Hedensted opererer eksempelvis kun med 3 kategorier mens Horsens og Odder har 5 kategorier. Horsens Kommune går med forslaget til et nyt vinterregulativ over til 4 vejklasser, ligesom de resterende kommuner. Samtidigt er der forskel på kommunernes beskrivelse af de enkelte kategorier, hvilket medfører, at vejklasserne ikke er direkte sammenlignelige. På denne baggrund laves her en standardiseret vejklasse på tværs af kommunerne, hvorunder de enkelte kommuners vejklasser defineres, fordeling jf. bilag 1, hvormed serviceniveauerne, som beskrevet i regulativer for vintertjeneste, sammenlignes for de enkelte vejniveauer Derudover skal det bemærkes, at der kan være forskel på kommunernes praktiske forståelse af og inddeling i vintervejklasserne, selv ved tilsvarende beskrivelser af vejklassen, hvilket skaber usikkerhed om sammenligningen af det udførte serviceniveau. I den forbindelse foretages en sammenligning af klassifikationer af de enkelte veje i Horsens Kommune med hhv. det gældende og det foreslåede regulativ for vintertjeneste. Der er ikke foretaget sammenligning af vintertjeneste i forhold til kommunernes stisystemer. 1

2 Glatførebekæmpelse og snerydning på veje Nedenfor sammenlignes serviceniveauerne for kommunerne fordelt på baggrund af inddeling i standardiserede vejklasser. Inddelingen fremgår af bilag 1. Serviceniveau ved standardiseret vejklasse 1 Fælles for alle syv kommuner er, at de for deres højeste vejklasse har både glatførebekæmpelse og snerydning døgnet rundt. Odder Kommune har dog to forskellige klassifikationer i denne kategori, og deres vejklasse A er begrænset til 18 timers indsatstid i døgnet, såfremt der ikke er tale om kraftigt glatføre. Indsatserne gælder også weekender, hvortil det kan bemærkes at Silkeborg Kommune eksplicit anvender en mere begrænset rydning i weekenden. I forhold til glatførebekæmpelse, er Odder Kommune endvidere den eneste af kommunerne, der ikke anvender præventiv saltning for højeste vejklasse. Når man ser på serviceniveaubeskrivelserne er flere af dem meget enslydende, og der er konsensus om at vejklassen skal være farbar. Dertil kan bemærkes at Horsens og Skanderborg har et mål om, at der ikke må være, hvorimod de øvrige har et serviceniveau, der sigter mod ingen overhovedet. Sidstnævnte må ses som et højere serviceniveau, om end forskellen kan skyldes en teknisk forskel i sondringen imellem og u. I forhold til serviceniveauet har tre af kommunerne defineret målsætninger for maksimumtider for hvor længe vejstilstanden må være under det definerede serviceniveau. Af disse har Horsens de mindst ambitiøse målsætninger for glatføre sne og efter snefald, men de mest ambitiøse målsætninger efter fygning sammen med Hedensted, der elt har de mest krævende målsætninger for opfyldelse af servicemål. Det beskrevne serviceniveau i forslaget til et nyt vinterregulativ i Horsens Kommune er identisk til beskrivelsen i det eksisterende regulativ. Det eksisterende serviceniveau må således vurderes til at blive fast i forslaget. Tabel 1: Serviceniveau ved standardiseret vejklasse 1 Servicemål farbare væsentlig e Horsens Forslag Hedenste Odder Ikast- Silkeborg Skanderborg Vejle Horsens d Brande Kommunens A1 og A 1 1 A 1 klassifikationer Præventiv saltning Ja Ja Ja Nej Ja Ja Ja Ja Indsatstimer i døgnet Indsats i weekenden Ja Ja Ja Ja Ja men begrænset Ja Ja Glatførebekæmpelse tilstræbes foretaget ved præventiv saltning efter behov Farbar Farbar færdslen i videst muligt omfang kan afvikles. færdslen i videst muligt omfang kan afvikles farbare færdslen i videst muligt omfang kan afvikles. Tilstræbt maksimumtid for vejtilstand under servicemål Glatføre sne - Rimfrost 2 timer 2 timer - Is 2 timer 2 timer Efter snefald - Snesjap - Løs sne - Fastkørt sne 4timer 2 timer 2 timer 1 time Efter fygning - Snedriver 2

3 - Spærret *Noter: 1: Kategori A kun 2 ved kraftigt glatføre 2: Mindst muligt imellem kl. 23 og kl. 03 Serviceniveau ved standardiseret vejklasse 2 I forhold til sammenligning for standardiseret vejklasse 2 er Hedensted og Odder kommuner ikke repræsenteret. Hedensted opererer kun med tre kategorier og ingen af disse passer på denne kategori. Odder har fem kategorier, men A1 og A tilskrives begge afgørende betydning for gennemgående trafik, og er således i kategori 1, mens B og C omhandler afvikling af lokal trafik og derfor er klassificeret i hhv. kategori 3 og 4. De veje, der i de pågældende kommuner måtte være sammenlignelige med standardiseret vejklasse 2 må således antages at have vintertjeneste enten efter serviceniveau i vejklasse 1 eller 3. Derudover skal det bemærkes at der for Skanderborg anvendes deres vejklasse B både i forhold til standardiseret vejklasse 2 og 3 idet beskrivelsen heraf vurderes at dække begge dele. Når det kommer til at sammenligne de fem kommuner med vejklasser i denne klassifikation, er det værd at bemærke at Horsens Kommune er den eneste kommune, der anvender præventiv saltning. På dette parameter er serviceniveauet i Horsens således højere end for de øvrige, og det holdes der fast i, i forslaget til et nyt vinterregulativ. Det skal dog bemærkes, at serviceniveauet ved præventiv saltning er højere i nytteværdi (saltbekæmpelsen starter i samme øjeblik det glatte føre indtræffer), men behøver ikke nødvendigvis at være dyrere at foretage, da saltning blot sker forebyggende før det glatte føre indtræffer, i stedet for aktivt efter at det glatte føre er indtruffet. Effektiv præventiv saltning kræver, at der er investeret i egnet udstyr til blanding af salt og vand (en såkaldt saltlage) og udstyr på køretøjerne til at spraye saltlagen ud på vejene, hvilket Horsens Kommune har gjort. Et fællestræk for kommunerne er at indsatsen for veje i denne kategori ikke løbet døgnet rundt, men dog mere end almindelig arbejdstid (fra min. 13 til 2 i døgnet). Vejle Kommune er den kommune, der har flest indsatstimer i døgnet. I forhold til kommunernes servicemål er et gennemgående fællestræk at vejene skal være farbare, hvilket er nævnt i samtlige servicemålsbeskrivelser. Horsens og Skanderborg er de eneste kommuner med definerede tilstræbt maksimumtider for vejtilstande under servicemålet, og i dette henseende er maksimumtiderne i Horsens Kommune elt mindst, også med forslaget til det nye vinterregulativ, hvor målene for glatføre lempes. Særligt i forhold til spærring af vejene har Horsens større krav, hvor målet i Horsens er, hvorimod grænsen i Skanderborg er 8 timers spærring. Sammenlignet med det eksisterende regulativ er serviceniveauet i forslaget til det nye regulativ stort set fast. Den eneste forskel er at den tilstræbte maksimumtid for vejtilstand under servicemål sænkes fra 2 til for glatførebekæmpelse sne. Især er det måske bemærkelsesværdigt at man fastholder den præventive saltning på vejklassen, hvilket ikke ses i nogen af nabokommunerne. 3

4 Tabel 1: Serviceniveau ved standardiseret vejklasse 2 Horsens Forslag Hedensted Odder Ikast- Silkeborg Skanderborg Vejle Horsens Brande Kommunens 3 2 Ingen Ingen 2 2 B 1 2 klassifikationer Præventiv saltning Ja Ja - - Nej Nej Nej Nej Indsatstimer i Min. 13 Min døgnet Indsats i Ja Ja - - Ja men Ja Ja weekenden begrænset Servicemål farbare farbare. - - færdslen kan afvikles i videst muligt omfang færdslen kan afvikles i videst muligt omfang farbare... færdslen kan afvikles i videst muligt omfang Tilstræbt maksimumtid for vejtilstand under servicemål Glatføre sne - Rimfrost - Is Efter snefald - Snesjap - Løs sne - Fastkørt sne Efter fygning - Snedriver - Spærret 2 timer 2 timer *Noter: 1) Skanderborg kategori B dækker både standardiseret kategori 2 og 3. 8 timer 8 timer Serviceniveau ved standardiseret vejklasse 3 Det skal bemærkes at der for Skanderborg anvendes samme ordning for standardiseret vejklasse 2 og 3. Derudover har Hedensted og Odder ikke beskrivelser, der vurderes som værende under vejklasse 2, hvorfor en del af disse veje kan tænkes at falde under serviceniveauet beskrevet her for vejklasse 3. Et fællestræk for denne vejklasse er, at ingen kommuner salter præventivt, dvs. der saltes først når der er konstateret glatte veje. I forhold til kommunernes indsatstimer lader der til at være to forskellige tilgange, hvor Horsens, Hedensted, Odder og Skanderborg kommuner har 7-8 timer fra sen aften til tidlig morgen, hvor der ikke ryddes. Ikast-Brande, Silkeborg og Vejle kommuner begrænser derimod deres indsats på disse vejklasser til almindelig arbejdstid. Silkeborg Kommune ryder dog ligesom de 4 førstnævnte ved kraftig snefald eller isslag. Når det kommer til servicemålene gælder for alle kommuner, at indsatsen på vejklasse 1 og 2 prioriteres før indsatsen på vejklasse 3. Generelt tilstræber kommunerne i servicemålene at vejklasse 3 holdes farbar. I den ene ende af skalaen er Skanderborg Kommune, der specificerer farbarheden som værende væsentlig. Dette skal forstås i forlængelse af at servicemålet for Skanderborg gælder både vejklasse 2 og 3. I den anden ende af skalaen er Hedensted Kommune, der, på trods af, at der ikke er defineret en vejklasse, der dækker klasse 2, tilstræber en farbarhed, hvor visse kan forekomme. Af de tre kommuner, der har tilstræbte maksimumtider for vejtilstand under servicemålet, er Horsens Kommune umiddelbart kommunen med de højeste krav, om end forskellen ikke er særligt stor. Det springer dog i øjnene at 4

5 Skanderborg Kommune, der måske har det mest krævende servicemål for klassen, har en målsætninger, der tillader at vejene er spærrede i op til 8 timer. I denne vejklasse er der en reel forskel på serviceniveauet i det eksisterende regulativ og det foreslåede i Horsens Kommune. I forhold til indsatstimer reduceres indsatsen til indenfor almindelig arbejdstid, og man flyttet sig således umiddelbart fra gruppen af kommuner med højt serviceniveau på denne parameter (Hedensted, Odder og Skanderborg) til den anden gruppe af kommunerne med et lavere serviceniveau på dette parameter (Ikast-Brande, Silkeborg og Vejle). Samtidigt opereres ikke længere med tilstræbte maksimumtider for vejtilstand under servicemål. For denne vejklasse er det nye forslag således et udtryk for en reducering i serviceniveauet, men til et niveau som man også ser i flere nabokommuner. Beskrivelsen er eksempelvis helt identisk med beskrivelsen i Vejle Kommune på alle inddragede parametre. Tabel 1: Serviceniveau ved standardiseret vejklasse 3 Horsens Forslag Hedensted Odder Ikast- Silkeborg Skanderborg Vejle Horsens Brande Kommunens B 3 3 B 1 3 klassifikationer Præventiv saltning Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Indsatstimer i (16 ved 16 9 døgnet kraftig snefald og isslag) Indsats i weekenden Nej Delvist 2 6 timer lørdag Nej Ja Nej Servicemål farbare i det omfang indsats er afsluttet på klasse II til IV veje. Indsats igangsættes når opgaverne på klasse I til II veje tillader det og kun inden for nævnte tidsrum. farbare, men visse kan forekomme. farbare i dagtimern e fra mandag morgen til lørdag middag. Indsats igangsættes når opgaverne på klasse I til II veje tillader det og kun inden for nævnte tidsrum. Indsats igangsættes når opgaverne på klasse I til II veje tillader det og kun inden for nævnte tidsrum. farbare Indsats igangsættes når opgaverne på klasse I til II veje tillader det og kun inden for nævnte tidsrum. Tilstræbt maksimumtid for vejtilstand under servicemål Glatføre sne - Rimfrost - Is Efter snefald - Snesjap - Løs sne - Fastkørt sne Efter fygning - Snedriver - Spærret 6 timer 6 timer 6 timer *Noter: 1) Skanderborg kategori B dækker både standardiseret kategori 2 og 3. 2) I weekenden og på helligdage ryddes kl. 04:00-12:00 8 timer 8 timer Serviceniveau ved standardiseret vejklasse 4 Vejklasse 4 omhandler de sekundære veje med lav trafikafvikling. Horsens, Odder og Skanderborg kommuner har to vejklasser indenfor dette område, men en bemærkelsesværdig forskel er, at Horsens Kommune som den eneste kommune tilstræber at holde veje i vejklasse 5 farbare, idet der dog kun ryddes indenfor normal arbejdstid når 5

6 indsatsen på højere vejklasser er afsluttet. Øvrige kommuner rydder kun i særlige tilfælde, undtagelsesvist eller slet ikke. For veje i vejklasse 6 saltes og gruses kun undtagelsesvist, og kun når øvrige opgaver tillader det. Horsens Kommunes nuværende regulativ må således siges at være på et højere serviceniveau end de øvrige kommuner. Med forslaget til et nyt vinterregulativ ændres dette imidlertid så serviceniveauet i Horsens reduceres til samme niveau som de øvrige kommuner ligger på, hvor vejene i denne klasse kun ryddes undtagelsesvist. Dertil skal det dog bemærkes at mere end halvdelen af de veje, der i det nuværende vinterregulativ er placeret i serviceniveau 5, med det nye forslag rykkes op til vejklasse 3 eller bedre, og at der således ikke udsættes for et reduceret serviceniveau. Omklassifikationen af vejene i Horsens analyseres nærmere på side 9. Tabel 1: Serviceniveau ved standardiseret vejklasse 4 Indsats i weekenden Servicemål HHV. 9 timer (5) og Ryddes kun undtagelses vist (6) HHV. kun efter aftale (C) og slet ikke (D) HHV. undtagelsesvist (C) og slet ikke (D) Nej Nej Nej Nej Nej Nej farbare i det omfang indsats er afsluttet på klasse II til IV veje. (5) Saltes/gruss es kun undtagelses vis, og kun i det omfang de øvrige opgaver tillader det. (6) Saltes/grusses og sneryddes kun undtagelsesvi s, og kun i det omfang de øvrige opgaver tillader det. Tilstræbt maksimumtid for vejtilstand under servicemål Glatføre sne - Rimfrost - Is Efter snefald - Snesjap - Løs sne - Fastkørt sne Efter fygning - Snedriver - Spærret Horsens Forslag Hedensted Odder Ikast- Silkeborg Skanderborg Vejle Horsens Brande Kommunens 5 og C og D 4 4 C og D 4 klassifikationer Præventiv saltning Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Indsatstimer i døgnet Undtagelsesvi st Kun særlige tilfælde Undtagels esvist Undtagels esvist Glatførebekæmpes og sneryddes kun i særlige tilfælde og kun efter højre vejklasser har opnået normal vejtilstand. Udføres kun inden for normal arbejdstid. Kun efter aftale på C, og slet ikke på D Saltes/gru sses og sneryddes kun undtagelsesvi s. C: Snerydning iværksættes kun undtagelsesvis og kun ved kraftig drivedannelse eller når snelaget overstiger cm. Horsens Kommunes serviceniveau i perspektiv Kommunernes inddeling i vejklasse er forskellig både i forhold til definitioner for de enkelte vejklasser og antallet af vejklasser, man arbejder med. Begge dele er kilder til usikkerheder i forhold til sammenligning af kommunernes serviceniveauer. For at kunne sammenligne kommunerne er de inddelt efter deres respektive vejklasser i fire Undtagels esvist 6

7 standardiserede vejklasser, hvormed servicebeskrivelserne i kommunernes regulativer for vintertjeneste kan sammenlignes. Samlet set lader det til, at Horsens Kommune har et højt serviceniveau for vintertjeneste i forhold til nabokommunerne. Der er flere aspekter, hvor serviceniveauet i Horsens Kommune tilsyneladende er højere. Horsens er eksempelvis den eneste kommune, der salter præventivt på vejklasse 2 (hvilket ikke nødvendigvis er dyrere end aktiv saltning når det glatte føre indtræffer), ligesom kommunen elt ligger i den højere ende af hvor mange timer i døgnet man udfører vintertjeneste på tværs af vejklasserne. Endeligt er Horsens Kommune også den eneste kommune, der ikke kun undtagelsesvist rydder på vejklasse 5 veje. Alt i alt er vurderingen at Horsens Kommunes nuværende regulativ for vintertjeneste har det højeste serviceniveau samlet set blandt de omkringliggende kommuner. Med forslaget til et nyt vinterregulativ i Horsens Kommune vil kommunen få et samlet serviceniveau, der minder mere om niveauet i de andre kommuner. Det eksisterende niveau fastholdes på niveau 1 og fastholdes stort set på niveau 2. På niveau 2 vil kommunen således fortsat være den eneste kommune, der salter præventivt. Serviceniveauet reduceres til gengæld på niveau 3 og 4. På niveau 3 reduceres indsatstimetallet til normal arbejdstid ligesom tilfældet er i Ikast-Brande, Silkeborg og Vejle. I denne gruppe flytter Horsens sig dermed fra den højere ende til den lave ende. For vejklasse 4 reduceres niveauet til et serviceniveau, der svarer til det, som man ser i samtlige andre kommuner i der sammenlignes med. Samlet set opnås således et serviceniveau, som i højere grad ligner det niveau man ser i nabokommunerne. 7

8 Vejklassifikationer i Horsens Kommune I dette afsnit foretages en sammenligning af hvordan vejene i Horsens Kommune er klassificeret med det nuværende regulativ og hvordan de foreslås klassificeret med det foreslåede regulativ. I det foregående er vejene sammenlignet på baggrund af de overordnede beskrivelser i regulativerne, hvor fx den nuværende vejklasse 2 sammenlignes med den foreslåede vejklasse 1. Her undersøges, hvorvidt der er en tendens i retning af højere eller lavere vejklassifikationer, i forbindelse med forslaget til et nyt vinterregulativ. Sammenligningen foretages på baggrund af kommunens GIS-data 1, der indeholder oplysning om klassifikationer på alle kommunens vejstrækninger. Fordeling på vejklasser ved gældende regulativ og ved det foreslåede regulativ I Figur 1 og Figur 2 nedenfor fremgår vejlængderne fordelt på niveauerne/klasserne ved henholdsvis det gældende og det foreslåede vinterregulativ. Med det foreslåede vinterregulativ er der en forøgelse af den samlede vejstrækning, der er dækket af en af de 3 højeste vejklasse. Der er 5,8km vej mere i øverste klasse med forslaget, 10,1km mere i klasse 2 og 59,6km vej ekstra dækket af klasse 3. Modsat er der mindre vej i klasse 4 ligesom der også er mindre vej, hvor der ikke er vintervedligehold. Dette tyder således på at der med det foreslåede vinterregulativ er tale om en serviceforøgelse i forhold til vejklassifikationer, idet man dog bør være opmærksom på, at når man reducerer antallet af vejklasser fra 5 til 4 og stadig har ca km vejnet at fordele i de færre vejklasser, vil der ske en forhøjelse af længden i nogle af vejklasserne. Man kan dog ikke, på baggrund af disse figurer, afgøre det præcise omfang af omklassificeringer, der vil følge af det foreslåede vinterregulativ. Figur 1: Samlet vejlængde fordelt på niveau ved gældende vinterregulativ Figur 2: Samlet vejlængde fordelt på niveau ved foreslåede vinterregulativ 1 Det anvendte tema hedder: Vinter , Vintervej kopi af data. Data er hentet d. 1/

9 Omklassifikationer af vejstrækninger For bedre at kunne vurdere i hvilket omfang, der sker et skifte i serviceniveau i kraft af en ændring i inddeling af veje, er det relevant at sammenholde klassifikationerne af de enkelte vejstrækninger under det nuværende vinterregulativ med inddelingen i det foreslåede vinterregulativ. Som det fremgår af bilag 1, bygger sammenligningen af serviceniveau, på baggrund af beskrivelserne i vinterregulativet, på en forståelse hvor niveau 2 svarer til klasse 1, niveau 3 svarer til klasse 2, niveau 4 til klasse 3, og niveau 5 og 6 er begge i klasse 4. Figur 3 viser, opdelt på niveauerne under det eksisterende vinterregulativ, hvordan vejstrækningerne er fordelt med forslaget til et nyt vinterregulativ. Dette viser således om der imellem de to regulativer er en forskel, som ikke er indfanget i vurderingen af servicebeskrivelserne, i form af en ændret klassificering af de enkelte vejstrækninger. Figur 3: Omklassifikationer af vejklasser fra nuværende til foreslåede vinterregulativ Det fremgår af figuren ovenfor, at de vejstrækninger, der under det nuværende regulativ er prioriteret højest (niveau 2), stort set udelukkende er klassificeret i klasse 1 med det nye forslag. For niveau 3 vejene gælder, at størstedelen med forslaget forsætter på det tilsvarende niveau (klasse 2), men der er dog omkring 7,7 % der reduceres til en lavere klasse, og 2,5 %, der rykkes op til klasse 1. For dette niveau kunne man således konkludere, at forslaget udgør en mindre serviceforringelse i kraft af omklassifikationen. Ved niveau 4 vejene er det igen størstedelen af vejstrækningerne, der holdes på samme niveau, men der er dog også en del, der rykkes en serviceklasse op. 13,2 % af er blevet øget en klasse til klasse 2, mens 1,7 % er blevet reduceret til klasse 4. Det er således med forslaget tale om en serviceforbedring for denne klasse. Hvor de andre niveau har en høj grad af overensstemmelse med deres tilsvarende klasse, lader det snarere til at niveau 5 er blevet delt i to. Det er således værd at bemærke, at i forhold til sammenligningen af servicebeskrivelsen for serviceniveau 5, på side 6, er det reelt kun 46,4 % af den samlede vejstrækning, der med forslaget er placeret i klasse 4. De resterende 53,6 % er placeret i højere klasser, og der er således tale om en serviceforbedring for disse vejstrækninger i kraft af, at de er flyttet en eller flere klasser op i forhold til deres tidligere klassifikation. De veje, der under det nuværende regulativ falder under niveau 6, er derimod i højere grad landet i klasse 4 i det foreslåede vinterregulativ, hvor blot 0,7 % er flytter op til klasse 3 mens 2,4 % ikke længere har vintervedligehold. Endeligt er der en del, af de veje, der under det nuværende regulativ ikke har vintervedligehold, der med forslaget omklassificeres til at have vintervedligehold. 1,2 9

10 % flyttes til klasse 2, 34,5 % til klasse 3 og 15,8 % til klasse 4. Det er således i forslaget til et nyt vinterregulativ en kortere samlet vejstrækning, fra 26,5km til 18,1km, der ikke er dækket i nogle af klasserne, hvilket ligeledes kan ses som en serviceforbedring. Overordnet set tegner der sig således et billede af, at det foreslåede vinterregulativ indebærer en skjult serviceforbedring i kraft af, at flere veje klassificeres højere end det bliver det med det nuværende regulativ. På denne baggrund må det konkluderes, at reduktionen i serviceniveauet med forslaget til det nye vinterregulativ ikke er så klar, som det så ud til i første omgang, når man så udelukkende på beskrivelserne i regulativet. Særligt i forhold til det tidligere serviceniveau 5 er der en stor andel veje, der rykkes en klasse op, og således ikke vil opleve en reduktion i serviceniveau i forhold til det eksisterende, men måske nærmere en serviceforbedring. Affald og Trafik har afgivet følgende bemærkning til denne analyse: I forbindelse med udarbejdelsen af forslag til det nye regulativ, har man gennemgået vinterklasserne for de enkelte veje grundigt ud fra følgende 2 pejlemærker: a) Hvilken vinterklasse passer de enkelte veje ind i, ud fra deres funktion, b) Rationelle vintertjenesteruter skal gerne køre i loops, så køretøjerne ikke skal vende. Dette har i enkelte tilfælde betydet at veje er kommet i en højere vinterklasse end vejens funktion berettiger til. 10

11 Bilag 1. Oversigt over standardiserede vejklasser Vejklasserne er inddelt i fire kategorier ud fra nedenstående klassifikation på baggrund af kommunernes beskrivelse af deres vintervejklasse. Vejklasse (klassifikation): 1. Overordnede veje med afgørende betydning for gennemkørende trafik 2. Overordnede veje 3. Sekundære veje (lokalveje) med betydning for trafikafvikling 4. Sekundære veje med lav trafikafvikling KOMMUNE VINTERVEJKLASSE STANDARDISERET VEJKLASSE (KOMMUNENS ANGIVELSE) (EGEN KONSTRUKTION) HORSENS 2 1 HORSENS 3 2 HORSENS 4 3 HORSENS 5 4 HORSENS 6 4 FORSLAG 1 1 HORSENS FORSLAG 2 2 HORSENS FORSLAG 3 3 HORSENS FORSLAG 4 4 HORSENS HEDENSTED 2 1 HEDENSTED 3 3 HEDENSTED 4 4 ODDER A1 1 ODDER A 1 ODDER B 3 ODDER C 4 ODDER D 4 IKAST-BRANDE 1 1 IKAST-BRANDE 2 2 IKAST-BRANDE 3 3 IKAST-BRANDE 4 4 SILKEBORG 1 1 SILKEBORG 2 2 SILKEBORG 3 3 SILKEBORG 4 4 SKANDERBORG A 1 SKANDERBORG B 2 og 3 SKANDERBORG C 4 SKANDERBORG D 4 VEJLE 1 1 VEJLE 2 2 VEJLE 3 3 VEJLE