Rejsen til Amerika - og turen derovre. fra 23. august til 17. september 2011

Transkript

1 Rejsen til Amerika - og turen derovre. fra 23. august til 17. september 2011

2 A = Cruise America, Denver, Colorado B = KOA Estes park Rockey Mountains, Colorado C = KOA White River RV park, Interior, Bad Lands, SD D = KOA Mount Rushmore Black Hills, South Dakota E = KOA Deadwood Black Hills, South Dakota F = Sibley Lake RV. Big Horn NF, Wyoming G = KOA Read Lodge Bear Tooth highway, Montana H = Yellowstone Valleu Inn & RV park, Wyoming M = Duchesne, Utah N = KOA Fillmore Utah O = Springdale, Zion NP, Utah P = Capitol Reef NP skovcamping, Utah Q = Moab Valley RV Park, Utah R = Mesa Verde, Colorado S = Simarron, Colorado T = KOA Buena Vista, Colorado U = Denver, Colorado A = Cruise America, Denver, Colorado I= KOA Coda RV Park Wyoming J = Fishing Bridge RV park, Yellowstone, Wyoming K = Signal Mountin RV park, Grand Teton, Wyoming L = KOA Rock Springs RV park Wyoming Skemaet på næste side viser den daglige kørsel, både i km og tid. De daglige målinger er lavet med vores medbragte Garmin GPS, der blev 0-stillet hver aften. Tidsangivelse er tid i bevægelse. Dertil skal lægges alle de pauser - store som små - vi lavede igennem dagen. Det kunne være udsigtspunkter, museer, visitor centre - eller kaffe- og frokostpauser. Gennemsnitshastigheden viser jo også, at det ikke er et racerløb, vi har deltaget i. Det er muligt, at nogle synes det er langt at køre hver dag, men formålet med turen var jo at se så meget som muligt - og USA er et meget stort land. Vi kan godt lide at køre bil, og for os er det oplevelsen ved at se landskabet glide forbi, stoppe op hvis der viser sig noget interessant, og så kører videre, der er herligt. Campingpladserne er kun til ophold for natten. Vi nåede som regel frem omkring kl og sluttede kørslen med en stille og kold øl, evt. i selskab med nogle af de øvrige campister. Amerikanerne er utrolig venlige og snakkesalige og det går som regel helt galt, når de hører vi er fra Danmark.

3 Køretid og afstande på USA turen Dato Fra til km gennemsnit km/t max km/t Tid i bevægelse timer - minutter 24-8 A B Kørsel med shuttlebus i området 26-8 B C C D Kørsel i området D E E F F G G H H I I J Kørsel i området J K K L L M M N N O Kørsel med shuttlebus i området 11-9 O P P Q Q R R S S T T U U A 34, Totaler og gennemsnit pr. dag i gennemsnit 287 Et C30 Motorholme er 9,1 meter lang, 2,54 meter bred (+ spejle) og 3,72 meter høj. Det må køres med et almindeligt dansk B kørekort (personbil). Det har automatgear og cruise-control, så det er let at kører med. Det er et tørstig køretøj. Det har en 10 cylinder benzinmotor, der kører ca. 4 km pr. liter. Benzin er billig i USA. Vi brugte liter til en samlet pris af Dkr ,-. På de fleste campingpladser (RV pladser) kan det kobles på by-vand, 110 volt elektricitet og der er afløb til spildevand. Det er udstyret med: 22 liter varmt vand, 151 liter fersk vand, en spildevandstank (køkkenvand) på 132 liter, en toilettank på 114 liter, en gastank på 53 liter, en benzintank på 208 liter, en 110 volts benzingenerator, en solfanger, der laver 12 volt, 2 stk. 12v akkumulatorer. En til bilen og en til huset. Begge lades op under kørsel, men kun hus-akkumulatoren bruges under stilstand og uden tilkobling af 110v. Huset kan fungerer ved 12v og 110 v. Microovn og aircond. dog kun ved 110 v. Køleskabet bruger gas eller 12v. Det styres pr. automatik.

4 Ferie i USA fra tirsdag den 23. august til mandag den 19. september Vi startede meget tidlig - kl mod Billund lufthavn, hvor vi skulle med Lufthansa flyet til Frankfurt a. m. kl Vi landede planmæssigt i Frankfurt a. M. lufthavn kl og havde hele formiddagen i lufthavnen indtil flyet mod USA havde afgang kl Det tog flyet - en Boeing timer og 40 minutter at flyve de km til Washington Dulles Internationale lufthavn. I Washington D.I. skulle vi ind i U.S.A., hvilket tager nogen tid. Første i en meget lang kø for at vise pas og få lavet fingeraftryk - både af tommelfingeren og de 4 andre fingre, blive fotograferet og et lille interview inden turen gik til bagagebåndet for at få udleveret vores kufferter og få det hele igennem endnu en kontrol. Herefter satte vi kufferterne på en andet bagagebånd og fortsatte selv til endnu en scanning af medbragte håndbagage og egen person. Vi fik udleveret vores RV, som motorhome bliver kaldt i USA. En 9 meter lang C30 vogn som den vi kørte rundt med i Det var en næsten ny vogn, der kun havde kørt ca miles = km. Efter den sædvanlige kontrol for ridser og skrammer og udlevering af personlig udstyr (tæpper, håndklæder og lagener) og køkkenudstyr var vi klar til at køre ud i USA. Vi startede med at køre ud til et stort supermarked - Walmart Supercenter - for at købe madvarer og et par stole, og så var vi klar til turen mod første campingplads nær byen Estes Park i Rocky Mountains. Vi havde bestilt plads på Estes Park RV park (B) og vi ankom omkring kl Efter udpakning og sengeredning tog vi en gratis shuttle bus ind til Estes Park for lige at se på byen og besøge visitcentret for at få oplysninger om stedet og omegnen. Vi fandt ud af, at der gik en gratis shuttle bus fra byen og op til et par søer - bl.a. Bear Lake - inde i Rocky Mountain Nationalpark. Den bestemte vi os for at tage med i morgen. Det tog også tid og vi var på nibbe til at misse flyet til Denver. Heldigvis viste det sig, da vi hæsblæsende ankom til gaten, at flyet p.g. a. sent ankomst var 2 timer forsinket. Ventetiden fordrev vi med en stor fadøl på en pub i nærheden af gaten. Afgang mod Denver kl lokal tid med ankomst til Denver kl efter km flyvetur. Bagagen var med og vi fandt hurtig shuttle bussen til Sleep Inn Denver Internationale lufthavn, hvor vi var på værelset kl lokal tid. Det svarer til Dansk tid. Vi gik i seng med det samme og sov fint til næste morgen, hvor vi efter morgenmaden på hotellet ringede til Cruise America for at bekræfte at vi var i Denver og få en tid for, hvor vi kunne afhente vores Motorholme. I Frankfurt lufthavn så vi et par af de helt store og nye Airbus 380 fly. Det var klar til afhentning, så vi skynte os at få lukket kufferterne igen og finde en transport fra hotellet til Cruise America (A). I receptionen mødte vi et tysk par, som var ude i samme ærinde og de havde bestilt en taxa. Vi blev hurtig enige om at slå pjalterne sammen og tog med dem i deres taxa. Første stop i Estes park RV park med udsigt til Rocky Mountain

5 Onsdag den 24. august 2011 fra Cruise America (A) til Estes Park (B) 105 km med en gennemsnitsfart på 52 km/t og max. fart 101 km/t. Det tog 1 time og 50 minutter i ren køretid. KOA Estes Park RC park ligger på: N ,2 - W ,2 i en højde af m.o.h. Et typisk KOA hus med reception, kiosk, toiletter, bad og vaskerum Estes Park ligger smukt ved starten af Rocky Mountains National Park Bighorn Sheep og Elk (kronhjorte) går frit omkring i byen. Vi så dog ingen i selve byen, men et par Elk besøgte os på campingpladsen.

6 Torsdag den 25. august 2011 Kørsel i Rocky Mountains med Shuttle bus Efter morgenmaden tog vi en gratis shuttle bus ind til Estes Park Visitor Center og derfra videre med en anden gratis shuttle bus ind i Rocky Mountain National Park op mod Bear Lake. Midtvejs skiftede vi til endnu en gratis bus, som kørte os op til søen. Vi gik en lille tur op til Bear Lake, som man kan gå rundt om, men vi havde fået anbefalet at gå op til 3 andre søer, som var lidt længere oppe ad bakken. Nymph Lake, Dream Lake og Emerald Lake. Det tog omkring 2 timer at gå op til den sidste sø - med indbyggede pauser, forståes!! Det var fint vejr og ikke for varmt, men alligevel, det var rart at holde pause i skyggen. Fra Bear Lake til Nymph Lake er der 800 meter med en stigning på 6 meter. Fra Nymph Lake til Dream Lake er der 1,8 km med en stigning på 127 meter og fra Dream Lake til Emerald Lake er der 2,8 km med en stigning på 362 meter. Bear Lake Søerne ligger flotte med hver deres charme. Nymph Lake var næste groet til med vandplanter i blomst. Dream Lake var åben og ret langstrakt mens Emerald Lake var rund og lå for foden af en gletscher, der dog var krøbet lidt langt op ad bjerget. Det tog kun en time at komme ned til busholdepladsen igen og nu kunne vi høre torden ind over bjergene. Det blev dog ikke til mere på vores rute. Vi tog de samme tre busser hjem til campingpladsen igen. Mens vi sad og hvilede benene over en øl, kom der pludselig en stor han-elk (ligner en stor kronhjort) ind på pladsen og begyndte at molesterer et par piletræer. Da det var gjort, gik den sin vej igen. Lige nedenfor campingpladsen - ude ved landevejen, har vi også set et par stykker. De vader bare over vejen, så man skal være påpasselig og klar til at bremse, for dyrene har ingen respekt for biler eller mennesker. Nymph Lake

7 Nymph Lake Dream Lake Emerald Lake og stien derop Besøg på campingpladsen

8 Fredag den 26. august 2011 fra Estes Park(B) til Interior, Badlands N.P. (C) 732 km med en gennemsnitsfart på 82 km/t og max. fart 121 km/t. Det tog 8 time og 54 minutter i ren køretid. KOA White River RV Park, Interior, SD ligger på: N ,5 - W ,3 i en højde af 711 m.o.h. Vi kørte fra Estes Park omkring kl og kørte mod vest på en meget smuk vej ud af Rocky Mountains mod Interstate vej 25, som vi kørte nordpå ad. Vores oprindelige mål var byen Lusk, halvvejs imellem Estes Park og Interior, men da vi kom der, var klokken kun omkring og der var ulideligt varmt - ca. 35 grader. Da der ikke var noget at se der i omegnen, besluttede vi os for at kører videre mod Bad Lands NP og Interior. 650 km var kørsel ud over prærien, som var mere eller mindre opdyrket. Vi kunne se så langt øjet rakte, hvis det da ikke lige var fordi der var varmedis i horisonten. Vi nød skuet fra en kølig bil og holdt selvfølgelig ind et par gange for at se lidt nærmere på det, vi kørte forbi. Vi nåede Interior omkring kl og kørte først ind på den naturcampingplads, der ligger i forbindelse med Visitor Centret. Den så lidt kedelig ud så derfor kørte vi ca. 6 km syd på til KOA White River RV park, og kl var vi klar til dagens kørselsøl. Vi er nu en dag forud for vores program, men det er godt at have lidt tid at bruge af, hvis der viser sig noget interessant, som vi ikke har planlagt at skulle se. Turen ud af Rocky Mountains var meget smuk Vi holdt kaffepause på en parkeringsplads udenfor et US Airforce museum, som vi ikke kunne komme ind og se, da vi ikke havde tilladelse til det.

9 Køretur ud over prærien Vi nærmer os Badlands National Park Så er vi i mål! En dag før tid. Godt med noget tid at give af, hvis der viser sig noget spændende senere på vores vej.

10 Lørdag den 27. august 2011 fra Interior (C) til KOA Mount Rushmore (D) 219 km med en gennemsnitsfart på 49 km/t og max. fart 98 km/t. Det tog 4 time og 27 minutter i ren køretid. KOA Mount Rushmore RV Park, SD ligger på: N ,1 - W ,5 i en højde af m.o.h. Badlands. Navnet stammer fra franske emigranter, der først i 1800-tallet forsøgte at krydse det. Bad lands to cross. Dakota indianerne kalder det mako cita som betyder dårlig land. Vi startede med at køre tilbage til Badlands Visitor Center - Ben Reifel Visitor Center - hvor vi så udstillingen og en film om området. Her er alt hvad hjertet kan begære af Cowboy-gear. Der er også et apoteker-museum, et kunstgalleri, gamle fotos fra Black Hills, restaurant og et lille tivoli. Stedet serverer gratis isvand og kaffe til 5 cent. Stedet åbnede i 1931 som et lille apotek og for at gøre opmærksom på sig selv, opstillede ejeren utallige reklameskilte ved vejene - op til 100 km væk. Det har åbenbart hjulpet, se ud fra stedets størrelse i dag. Skiltene står der stadig for at trække kunder til. Vi spiste middagsmad i restauranten, så på butikkerne, hvorefter vi kørte til Rapid City. Her besøgte vi The Journey Museum, der har udstilling om de fossile fund fra området, om indianerne og om gamle dage i Rapid City. Vi brugte lang tid i museet og klokken nærmede sig da vi kom ud. Vi skulle lige omkring et indkøbscenter inden vi kørte mod campingpladsen. Vi kom imidlertid til at køre lidt rundt, for det første store center vi fandt, var et center uden fødevarer. Vi blev dog guidet hen til et Walmart og fik handlet ind. Herefter kørte vi lidt nordpå ad vej 240 til nogle udsigtspunker og små stier ind i området. Vi gik et par ture i området, hvorefter vi kørte retur igen, forbi Visitor Centret og ind på Badlands Loop Road, som går fra Visitor Centret og til byen Wall. Her var der også mange udsigtspunkter - og vi holdt på dem alle! Et utroligt landskab midt ude på prærien. Hvor der ellers var udsigt til den, kunne man se - ja, milevidt får altså en anden dimission i USA, men milevidt ud over den uden at se andet landskab i horisonten. Ifølge filmen lever der mange forskellige dyr i området bl.a. Bison, Bighorn Sheep, Præriehunde og klapperslanger. Vi så nu ingen af dem. Badlands indeholder også mange fossiler af forhistoriske dyr. De ældste synlige bjergarter i Badlands er ca. 75 millioner år gamle. Der er spor af mennesker ca år tilbage. Ude igen var det blevet mørk og vi måtte køre med lys de godt 40 km til KOA Mount Rushmore. GPS en guide os fint, men jeg missede afkørslen mod campingpladsen. Det gav lidt omkørsel, da vi ikke lige kunne finde et sted at få vendt vognen, men omkring kl var vi etableret og kunne få lidt aftensmad. Vi kørte 50 km ad Badlands Loop og endte i byen Wall, som er kendt for den enorme landhandel Wall Drug.

11

12 Søndag den 28. august 2011 Kørsel i området Black Hills 139 km med en gennemsnitsfart på 38 km/t Det tog 3 time og 40 minutter i ren køretid. Grazy Horse Memorial og Custer State Park. Vi kørte først til Crazy Horse Memorial og så på den kæmpe store skulptur, der bliver hugget ud i klippen. Den forestiller indianerhøvdingen Crazy Horse til hest, skuende ud over indianernes land. Vi kunne lige være der. (Det er ikke hullet oppe ved Crazy Horse, vi kører igennem.) Det var Lakota høvdingen Henry Standing Bear, der så hvordan de hvide lavede statuerne af de 4 præsidenter - Mount Rushmore - der gerne ville vise at røde folk har også store helte. Statuen er 200 meter lang og bliver 172 meter høj, altså lige så stor som de 4 præsidenter tilsammen!! Alene hans næse er 6 meter lang! Der er en mængde andre dyr i området: Mountain Goats, Bighorn Sheep, Burros (æsler), Coyotes (en art ulve), Præriehunde, Pronghorns, Elk og Mule Deer (små kronhjorte)og Mountain Lion (Pumaer). Den laves for indsamlede penge. Der er ingen statsmidler blandet i projektet, som startede i 1947 og som ingen ved hvornår bliver færdig. På vej til Crazy Horse blev vi vildledt af vores GPS. Den guidede os op i bjergene på Needles Highway, men der er et par tunneller, der er for små til vogne, som vores. Det gik lige ved den første tunnel, men vi vendte nu om igen og kørte ned samme vej vi var kommet op. Vi kørte fra Crazy Horse til Custer State Park, hvor vi kørte på Wildlife Loop Road - en snoet vej på ca. 30 km. igennem område. Her så vi Nordamerikas største flok bisoner - ca stk. Før de hvide kom til var der over 1 million bisoner i området. I 1914 var der 36 tilbage og det er disse dyr, der er stamfader til den nutidige flok.

13

14 Mandag den 29. august 2011 fra KOA Mount Rushmore (D) til KOA Deadwood (E) 252 km med en gennemsnitsfart på 54 km/t og max. fart 86 km/t. Det tog 4 time og 42 minutter i ren køretid. KOA Deadwood, Black Hills, SD ligger på: N ,6 - W ,7 i en højde af m.o.h. Vi kørte fra KOA Custer RV Park omkring kl. 9 i regnvejr. Det første mål var Mammut Hot Springs museet. Et meget interessant museum, der er bygget over en aktuel udgravning af en mammut kirkegård. Disse store dyr blev for år siden fanget i en sump - en sø med meget stejle kanter. Hvis dyrene, i iver for at få fat i nogle af de saftige vandplanter på søens bund, faldt i, kunne de ikke komme op igen, men led druknedøden og faldt til bunds i søen. Den er så senere blevet fyldt op med mudder og det er så det, man graver ud i dag. I museet var der også en flot udstilling om dyrene og livet omkring dem. De første mammutter blev fundet under en udgravning til et byggeri i Man har fundet ud af, at det er ene unge hanner, der ligger i dybet. De har ikke været så erfarne, som de voksne. Det er en 2-generationsdansker - Gutzon Borglund og 40 arbejdere, der fra 1927 til 1941 har lavet monumentet, det indtil videre, største på jorden. (Når - eller hvis - Crazy Horse monumentet bliver færdig vil det få den titel). Herefter kørte vi nordpå igennem nogle småbyer til spille- og guldbyen Deadwood. Vi gik en tur igennem hovedgaden og var inde på den pub, hvor Wild Bill Hickok huserede og blev skudt under et pokerspil den 2. august Det var den episode, ser var gengivet i Wall Drugstore. Efter besøget på museet var vejret ved at klare op og vi kørte via Custer State Park op til Mount Rushmore med de 4 præsidenthoveder. Heroppe var det næsten tørvejr, men skyerne hang så lavt, at vi ikke kunne se hovederne til at starte med. Vi gik derfor ind på museet for at se, hvordan man havde lavet monumenterne. Vi så også en lille film om projektet og da den var færdig var det klaret så meget op, at vi lige kunne få et kik op mod: George Washington ( ), Thomas Jefferson ( ), Theodor Roosevelt ( ) og Abraham Lincoln ( ). Størelsen på mammuter og elefanter: Den bagerste er en Colombian mammut: 4 meter Den næste er en afrikansk elefant: 3,4 meter Herefter den asiatiske elefant og en woolly mammut: 3 meter Den foreste er en pygmy mammut: 1,8 meter

15 Billede inde fra udgravningen. Der udgraves stadig og i museets underetage er der et værksted, hvor de sidder og renser fundene. Motiver fra mammut museet. Her vises hvordan man kan bygge et hus af mammutknogler. Alleen op til præsidenthovederne. Alle USA s staters flag er representeret. Monumentet kan under normale omstændigheder ses herfra - bare ikke lige idag. Til venster et billede fra museet.

16 Tirsdag den 30. august 2011 fra KOA Deadwood (E) til Sibley Lake RV Park (F) 501 km med en gennemsnitsfart på 62 km/t og max. fart 112 km/t. Det tog 8 timer. Sibley Lake RV park, WY, ligger på: N ,5 - W ,0 i en højde af m.o.h. Vi forlod KOA Deadwood omkring kl og kørte via 14A - en meget flot vej ind igennem Black Hills National Forest - til Spearfish og videre til Devil s Tower, hvor vi ankom omkring kl Vi besøgte deres Visitor Center og gik en tur på ca. 2 km omkring tårnet. Devil s Tower er resterne af en vulkanbund. Det er størknet magma, der har siddet nederst i vulkanen. Alt andet materiale fra vulkanen er forvitret bort igennem 50 millioner år. Indianerne har deres egen myte om bjerget: Der var engang syv små indianerpiger, som legede lidt væk fra lejren. Pludselig dukkede en gigantisk bjørn op, som jagtede pigerne. Pigerne sprang op på en klippe, der blot var en meter høj, og de bad en bøn til klippen om at redde dem. Klippen hørte deres bøn, og den begyndte at vokse op mod himlen. Bjørnen sprang op ad klippen og skrabede dybe rifter i klippen med sine store kløer. Hver gang bjørnen faldt ned fra den stejle klippe, rejste den sig til fornyet angreb. Til sidst blev pigerne presset helt op i himlen, hvor de kan ses den dag i dag som Syvstjernen. Og sporene efter bjørnens kløer er heller ikke til at tage fejl af. For indianerne er bjerget helligt, og på mange træer i området har indianerne hængt farvede bånd og små drømmefangere op. Ud over prærien Bjerget er 264 meter høj og står m.o.h. Det er 304 meter i diameter ved foden. Vi kørte videre mod Gillette, Buffalo og Sheridan på highway 90. Igen en tur igennem den endeløse prærie. Nord for Sheridan kørte vi vestpå op i Big Horn Mountains. Vores mål var Sibley Lake RV plads, som viste sig at være en skov-campingplads lige ned til en sø. Sibley Lake

17 Black Hills National Forest Udsigten fra foden af Devil s Tower På vej op i Big Horn Mountains HOCBACK About 500 millions years ago the air and land were warmer, and seas covered all of Wyoming including the area you see. You would not recognize any animal life that time. None of it lived on the land. Then around 75 millions years ago, the earth s crust began to grind together. The earth buckled, heaved, and the Big Horn Mountains were formed, The long sharp red ridges in front of you are callet Hogbacks. Other geological formations to look for are steep escarpments, sheer almost vertical sides caused by the fault that runs along this side of the Big Horn Mountains, synclines, downfolds in the earth s crust that cause valleys, and Cuestas, long gentle upslopes of alternating hard and soft rocks.

18 Onsdag den 31. august 2011 fra Sibley Lake RV Park (F) til KOA Read Lodge (G) 219 km med en gennemsnitsfart på 56 km/t og max. fart 93 km/t. Det tog 8 timer. KOA Red Lodge, MO, ligger på: N ,2 - W ,1 i en højde af m.o.h. Vi startede dagen med at gå ned til Sibley Lake, hvor vi faldt i snak med et par, der sad og fiskede. De kom fra Cody og holdt lige en miniferie her oppe. Herefter kørte vi vest på ad vej 14A, hvor der var en del sving og stejle op- og i særdeleshed nedkørsler. Det gik nu fint. En meget flot tur over bjerget, hvor vi nåede op til den evige sne. Vi kom forbi et kultsted Medicine Wheel. Vi var dog ikke helt inde ved det, men nøjedes med at læse om det på en tavle. Man ved ikke helt, hvad det har været brugt til, men noget med solen og Indianere. Vi besøgte 2 Visitor Centre på vejen og var fremme ved KOA Read Lodge RV Park, Bear Tooth Highway, Montana, omkring kl

19 Vi mødte en mand med en kikkert. Han fortalte, at der 2-3 timer tidligere var opserveret 3 store elge i det grønne område her. Nu var de desværre gået, så vi fik dem ikke at se. Her er vi ved at være oppe. En fantastisk udsigt fra meters højde. Her var der en flot blomsterpragt. Så er vi på vej nedad! En nedlagt mine. Red Lodge

20 Torsdag den 1. september 2011 fra KOA Red Lodge (G) til Yellowstone Valley Inn & RV (H) 317 km med en gennemsnitsfart på 50 km/t og max. fart 83 km/t. Det tog 6 timer og 22 minutter Yellowstone Valley Inn & RV park, WY, ligger på: N ,2 - W ,7 i en højde af m.o.h. Efter vi havde tanket benzin og handlet ind kørte vi sydpå ad Bear Tooth Highway mod Yellowstone National Park. Vejen er 108 km lang og vi køret op over et pas i meters højde. Her var der også en mængde udsigtspunkter og vi holdt ved en del af dem. Vi kørte op over skyerne, men heldigvis var der nogen opklaring, så vi kunne nyde udsigten. Vi kørte ind ad Yellowstone National Parks nord/østlige indgang ved Cooke City. I parken kom vi til at køre på en vej, som vi, p.g.a. sne, ikke kunne køre på, da vi var her i Vi kørte over Tower Fall og passet Dunraven Pass i meters højde ned mod vejen ud ad Yellowstone N.P., på vej mod Cody. Kl. 19 holdt vi ind på Yellowstone Inn & RV park, ca 30 km fra Cody

21

22 Fredag den 2. september 2011 fra Yellowstone Valley Inn & RV (H) til KOA Cody (I) 78 km med en gennemsnitsfart på 39 km/t og max. fart 83 km/t. Det tog 2 timer. KOA Cody RV Park, WY, ligger på: N ,7 - W ,2 i en højde af m.o.h. Vi kørte fra Yellowstone Inn & RV park omkring kl med kurs mod wildwestbyen Cody. Byen er grundlagt i 1898 af William F. Cody ( ) alias Buffalo Bill. Den store bisonjæger indtog hele Europa med sit Wild West Show. Et af de første huse, han opførte i Cody er Irma Hotel, opkaldt efter hans yngste datter. Den engelske dronning Victoria forærede Buffalo Bill en kostbar bar af kirsebærtræ. Baren kan stadig ses i hotellets spisesal. Hver aften opfører Cody Gunfighters et melodramatisk skydeshow foran hotellet. Vi mødte et barnebarn af Buffalo Bills, da vi var i USA i Han havde et lille museum og suvenirbutik nær byen Kanab. Vi købte en lille sandstensskulptur af ham. Billetten til sightseeing bussen gjaldt også til Buffalo Bill Historical Center, et meget stort og flot museum og galleri. Her brugte vi 2-3 timer og så en masse om dyrelivet i Yellowstone, Indianerne på prærien, pionerene og selvfølgelig også noget om Buffalo Bill. Efter buseumsbesøget kørte vi godt 6 km udenfor byen til KOA Cody RV Park hvor vi skulle overnatte og mødes med vore venner Else og Verner, samt Connie og Keld. De var allerede ankommet i hver deres C30 vogn. Vi kørte samlet i vores vogn retur til Cody, hvor vi skulle se det legendariske wildwest show. Det var nu ikke noget at skrive hjem om, så godt vi ikke brugte penge til en siddeplads her. Vi løste billet til en tur i en sightseeing bus, der køret os rundt i Cody samtidig med at en meget livlig stewardesse fortalte om byen og hvad Buffalo Bill havde betydet for byen. Vi så billeder bl.a. et oversigtsbillede af byen, hvor der kun var hotellet og en lille kirke, som også består idag. Køreturen rundede også lige Cody Dam - en opstemmet sø vest for byen på vej med Yellowstone. Dæmningen var den højeste i USA i 1910 og på Visitor Centret så vi en lille film om, hvordan de byggede den og hvilke problemer de var rendt ind i. Dæmningen blev forbillede for alle andre dæmninger i USA - herunder den store Hover Dam dæmning over Colorado floden, nedenfor Grand Canyon. Vi gik en tur op og ned af hovedgaden for at finde et egnet spisested. Irma Hotellet var mere eller mindre fyldt op, så der gad vi ikke spise. Karen spurgte sig derfor rundt omkring i butikkerne, om de kunne anbefale et godt sted. Hun fik anbefalet Cassie s Wyoming s Premier Steakhouse lidt uden for byen. Det viste sig at være en ægte wildwest restaurent med bar, spisesalon og balsal - og det hele var i brug. Først blev vi bænket ved en lang bar, og da maden var klar, blev vi sat til bords lige ved balsalen, hvor der var levende westernmusik. Vi fik os en god gang spareribs og et par svingom inden vi køret tilbage til campingpladsen.

23

24 Lørdag den 3. september 2011 fra KOA Cody (I) til Fishing Bridge RV park (J) 292 km med en gennemsnitsfart på 50 km/t og max. fart 94 km/t. Det tog 6 timer. Fishing Bridge RV Park Yellowstone, WY, ligger på: N ,1 - W ,6 i en højde af m.o.h. Vi kørte i samlet kortege fra Cody til Fishing Bridge RV Park, midt inde i Yellowstone, ved Lake Yellowstone. De 130 km fra Cody til Yellowstone betegnes for den flotteste indgang til naturparken. Vi stoppede et par steder, men det var lidt svært at få plads til 3 stk. C30 vogne på en gang. Efter at have set de forskellige potthols kørte vi videre nordpå og mod vandfaldet Gibbin Falls. Herfra vendte vi snuden hjemad mod campingpladsen. På vej dertil så vi forskellige vilde dyr, bl.a. en bjørn, nogle ulve og hjorte. Hjemme på campingpladsen serverede Else, Verner, Connie og Keld grillmad, som vi indtog i Else og Verners vogn. Vi kørte ind på campingpladsen, fik anvist vores pladser og fortsatte så i vores vogn ud i den nederste del af 8-tallet, som vejene i Yellowstone er anlagt som. Vi kom forbi West Thumb Geyser Basin, som vi gik en tur i inden vi kørte videre mod Old Faithful geyseren. Efter vi havde set et vandshow gik vi ind i Old Faitful Inn, verdens største Inn, opført i træ. Her fik vi frokost. Vi nåede lige at besøge det nye Visitor Center og så endnu et vandshow inden vi kørte videre til Lower Geyser Basin.

25

26 Søndag den 4. september 2011 Kørsel i Yellowstone National Park 178 km med en gennemsnitsfart på 42 km/t og max. fart 88 km/t. Det tog 4 timer og 15 minutter Vi kørte igen samlet ud i en bil. Denne gang var målet den øverste del af 8-tallet med Mud Vulcano og Sulphur Caldron, Upper- and Lower Falls. Vi så Lower Falls fra udsigtspunktet Artist Point, hvor der er et godt udsyn ned over Grand Canyon of Yellowstone. Herfra kørte ad den vestlige vej mod mammoth Hot Springs i den nordlige del af Yellowstone og så på det flotte natursceneri, der er der. Næste stop var Tower Falls, hvor vi også kunne se dybt ned mod Yellowstone River. Tilbage på campingpladsen var der tid til et bad og få vasket noget tøj inden der var aftensmad. Verner og Keld så bisoner på campingpladsen. Der kom en eller to gående ind på pladsen hver morgen. Der var også rådyr i udkanten af campingpladsen.

27

28 Mandag den 5. september 2011 fra Fishing Bridge (J) til Signal Mounting RV Park (K) 152 km med en gennemsnitsfart på 43 km/t og max. fart 78 km/t. Det tog 3 timer og 30 minutter. Signal Mountin RV Park, Gran Teton, WY ligger på: N ,1 - W ,0 i en højde af m.o.h. Vi forlod Fishing Bridge RV Park omkring kl med kurs mod Jenny Lake, Grand Teton National Park. Alle tre vogne i samlet flok. Vi standsede et par steder, hvor der var plads til alle vognene. Turen blev lidt længere end beregnet, da en bro, som førte over et vandfald, var under reparation. Vi måtte derfor gå lidt op ad bjerget for at komme over ved en anden bro. Tilbage på parkeringspladsen tog vi afsked med Else, Verner, Connie og Keld. De skulle videre mod Salt Lake City, mens vi havde bestemt os for at blive i området og overnatte på Signal Mountain RV Park, der var en skovcampingplads uden nogen som helst tilslutning. De havde dog en dumpstation, som vi benyttede os af dagen efter. Vel parkeret gik vi en tur ned til Jackson Lake, som lå lige nedenfor vores område. Da vi ankom til Jenny Lake var alle parkeringspladserne optaget - også dem, der var beregnet til RV-vogne. Her holdt personbiler, så det var umuligt at få vores vogne parkeret der. Vi klagede vores nød til en ranger, men han kunne ikke gøre noget, men foreslog os, at vi kunne parkerer i vejsiden ind mod søen. Det var helt o.k., når der nu ikke var andre muligheder. Vi gik i samlet trop en tur halvvejs rundt om Jenny Lake. Vi kunne så tage en båd tilbage til udgangspunktet. Turen langs søen gik gennem frodig skov, smukke blomster, store klippestykker og hele tiden med kig til de flotte bjerge, der stod snehvide mod den blå himmel og den klare sø.

29

30 Tirsdag den 6. september 2011 fra Signal Mounting RV park (K) til KOA Rock Springs (L) 390 km med en gennemsnitsfart på 56 km/t og max. fart 91 km/t. Det tog 6 timer. KOA Rock Springs, WY ligger på: N ,1 - W ,9 i en højde af m.o.h. Vi kørte tilbage mod Yellowstone National Park, men drejede efter dæmningen fra mod Jackson Hole ad vej 89. På vejen standsede vi et par gange for at nyde udsigten ud over søen og op mod bjerget Mount Moran i Grand Teton massivet. I Jackson Hole kørte vi mod Jackson Village for at se, hvad er var der og for at komme op i bjergene med en kabelbane. Heroppe var der en kølig vind, men en god udsigt. Vi stor og så på nogen børn, der skulle ud at springe tandem spring med instruktører. Det tog lidt tid inden de kom af sted, for da de var klar, var der ingen vind. Udsigt over Snake River mod Grand Teton Bjerget Vi spiste et par vafler i restauranten inden vi tog hejsen ned igen. Herefter kørte vi mod KOA Rock Springs ad vej en ret kedelig tur uden de helt store udfordringer. Det samme uendelige ødeland, som vi havde set et par gange før. opdyrke der her landskab. På vejen var der mange mindetavler over de pionerer, der havde været med til at Vi var på campingpladsen omkring kl. 18 og fik vasket og tørret vores tøj, mens vi spiste aftensmad.

31 På toppen ved kabelbanen Det går bare lige ud - og så forbi en campingplads - eller hvar det nu var.

32 Onsdag den 7. september 2011 fra KOA Rock Springs (L) til Dushesne (M) 384 km med en gennemsnitsfart på 62 km/t og max. fart 100 km/t. Det tog 6 timer. Tæt på Dushesne, Utah. Vi ligger på: N ,2 - W ,3 i en højde af m.o.h. KOA Rock Springs Vi kørte fra Rock Springs ved halvni-tiden og valgte turen vest om Flaming Gorge. Vi havde spurgt i receptionen, hvilken rute - den østlige eller den vestlige - der var flottest. Campingfatter mente den østlige, mens campingmutter syntes den vestlige var flottest. Under alle omstændigheder skulle vi køre ind til Visitor Centret på den sydlige side af Flaming Gorge National Recreation Area. Vi valgte vest ruten. Efter dæmningen kørte vi videre sydpå til byen Vernal. Her var vi inde og se Utah Field House of Natural History State Park Museum, hvor de har udstilling om alle de dinosaurskeletter, de har fundet i nærheden, i Dinosaur National Monument. Det område ligger godt 10 km vest for Vermal og der er normalt et Visitor Center derude, men det var desværre under ombygning, så alle deres udstillingsgenstande var midlertid flytte ind til museet i byen. Det var en flot tur igennem det flade højland. Da vi nåede byen Manila kom vi til at køre langs selve kløften med nogle flotte udsigter langs vejen. Efter museumsbesøget kørte vi lige en smut ud til området, men der var lukket for turister, så det fik vi ikke noget ud af - ud over at se på omgivelserne. Vi køret videre østpå mod byen Dushesne, hvor vi fandt en campingplads lige ved bredden af en sø - Starvation Resuvoir. Her var fred og ro, næsten ingen gæster, men alt var til gengæld optaget til den kommende weekend, men det var vi jo ligeglade med. Vi skulle kun bruge en overnatning. Vi kørte ind til Visitor Centret, som desværre var lukket for sæsonen, men vi kunne gå på afmærkede stier helt ud til kanten og nyde synet af vandet langt ned og de farvede klippesider. Vi var også lige en smut forbi selve dæmningen, der var lavet over floden Green.

33 Flaming Gorge Dinosaurland Der er noget af en klo, det dyr har haft! En lårbensknogle af en dinasur En væg fyldt med aftryk af forhistoriske planter

34 Torsdag den 8. september 2011 fra Duchesne (M) til KOA Fillmore RV Park (N) 410 km med en gennemsnitsfart på 68 km/t og max. fart 104 km/t. Det tog 6 timer. KOA Fillmore RV park, Utah, ligger på: N ,7 - W ,7 i en højde af m.o.h. Vi startede dagen med en svømmetur i søen før vi kørte videre mod Fillmore via vej 191, 6, 89, 50 og 15. Landskabet var mere eller mindre det samme, som vi har kørt i de sidste par dage. Vi køret igennem Ashley National Forest, Uinta National Forest, som er et kæmpe område, der strækker sig fra Salt Lake City og ned til Ephraim. Navnlig turen ad vej 89 var meget smuk, op og ned ad bjerget. Vi kom forøvrigt igennem byen Manti, hvor min tip-tip-tiptipoldefar Søren Olesen Rammelhøj (Serren Olsen) har været med til at bygge veje og kanaler efter Han og hans familie flyttede senere til Rockville, nær Zion Nationalpark, hvor han døde i 1872

35 Skiferformationer langs vejen De stønnede noget af det, de store lastbiler. De var lige kommet op ad 7,2 km bjerg med en stigning på 8%. Det skulle vi til at ned af. Vores overmand. Vores bil er 9½ meter lang, men kunne snildt holde to gange langs denne trucker

36 Fredag den 9. september 2011 fra KOA Fillmore RV Park (N) til Zion Canyon Campg. (O) 325 km med en gennemsnitsfart på 72 km/t og max. fart 113 km/t. Det tog 4 timer og 30 minutter Zion Canyon Campground, Utah, ligger på: N ,3 - W ,3 i en højde af m.o.h. I dag har vi godt tid, så vi kørte først fra Fillmore RV caming omkring kl. halv ti og bestemte os for at køre helt ned til St. George. Karen havde nemlig set reklameskilte for et Out-let indkøbscenter, der skulle ligge i den by. Vi fandt da også en hel gade med Out-let forretninger, så dem gik vi lidt amok i, og fik købt forskelligt tøj. Herefter kørte vi nordpå igen mod Rockville og Springdale i Zion National Park. Torsdag den 17. marts ankom de endelig til New Orleans. Søndag den 3. april 1853 blev han viet til sin anden kone, Bertha Pedersen fra Greve. Hun var en hel del yngre en ham. Hele flokket sejlede via Missisipi floden op til St. Louise og Keokuk. De købte vogne og okser og omkring den 16. maj begynde de den lange tur over prærien. De fulgte mormon trail, som den hedder i dag, men som de var nogle af de første, der kørte ad. Der er beretning om en del problemer med indianere på deres vej, men den 23. oktober 1853 nåede de endelig byen Provo, syd for Salt Lake City. Som tak for turen skulle de være med til at bygge en mur omkring det, der i dag hedder Tempel Square inde i Salt Lake City. Tilsyneladende er Søren syg på det tidspunkt så det er Bertha, der må tage slæbet med deres del af opbygningen. Til gengæld står den del af muren der vistnok endnu. Første stop var Rockville Cemetery (begravelsesplads) hvor Chris s tip-tip-tip-tipoldefars grav stadig er. Han døde i 1872 efter et liv, hvor han forsøgte at dyrke bomuld på de stenede marker omkring Rockville. Samtidig var han med til at anlægge veje og kanaler, samt lave en dæmning over Virgin floden, der løber lige forbi. Det sidste mislykkedes dog. Senere blev de bedt om at deltage i koloniseringen af Dixie Land. (Det sydlige af Utah) og derfor flyttede de først til Manti og senere til Rockville. Disse oplysninger har jeg fundet på Internettet, hvor der også er en detaljeret beskrivelse af hans - og hans ligestillede - rejse fra Danmark og til Rockville. Han udvandrede fra Vendsyssel i 1852, da hans kone var død og han var blevet omvendt til Mormonismen. Sammen med en flok mormoner sejlede han fra København den 22. december 1852 mod Kiel med skibet Obetrit og fortsatte til Altona (Hamburg) med tog den 23. december. Juleaften sejlede de med dampskibet Lion til Hull, England. Det tog 3 dage. Herefter med tog til Liverpool. Fredag den 31. december 1852 gik de ombord på skibet Forest Monarch, der sejlede dem til New Orleans. Uden at vi vidste det, har vi krydset deres spor ca. 4 gange. Jeg mener at kunne huske, at vi så et skilt et eller andet sted, der fortalte om Mormon trail uden at vi forbandt det med noget, vi skulle interesserer os for. Det var ærgerligt, men så må man jo gå på Internettet og læse om den. Vi ville have været inde på Watchmann Campground lige ved siden af Zion National Park Visitor Center, men der var alt optaget (det var lige op til en weekend), så vi kørte tilbage til Springdale og parkerede på Zion Canyon Campground.

37 PIONEERS AND PROMINENT MEN OF UTAH OLSEN, SEREN. Born November, 1791, In Uland, Denmark. Came to Utah 1853, Lorenzo Snow company. Married Bertha Peterson in Copenhagen while on way to Utah She was born May 8, 1821, and came to Utah with husband. Family resided Manti and Rockville, Utah. Elder; teacher in ward. Helped to build the first canal and roads at Rockville. Died Oct. 8, 1872, at Rockville. Solnedgang over Zion National Park, set fra Springdale RV Camping

38 Lørdag den 10. september 2011 Kørsel med shuttlebus ind i Zion National Park Vi startede med at tage den gratis bybus ud til Visitor Centret, der ligger i starten af Zion National Park. Her skulle vi vise vores pas til Nationalparkerne, men det lå i vores bil! Vi gik derfor hen til en ranger og forklarede hende situationen. Et lille dansk over fingrene, med besked på at huske det næste gang, klarede sagen. (Sidst vi var her lavede vi det samme nummer og slap også godt fra det dengang). Passet er købt, så vi har adgang til samtlige national parker i USA i en måned. Inde i Visitor Centret så vi en lille informationsfilm om de forskellige ture, man kan gå på inde i parken. Der blev oplyst længde, stigning og sværhedsgrad. Vi besluttede os for Emerald Pool og Temple of Sinawava. Med de oplysninger tog vi den gratis shuttle bus ind i parken og op til Zion Lodge, hvorfra turen til Emerald Pool starter. Der var fin asfalteret sti op til den første sø og vandfald. Vandfald var der nu ikke meget af på denne tid af året. meget stenet, men der var stokke, man kunne tage og støtte sig til. Vi vadede over floden to gange og kom så til et punkt, hvorfra vi kunne se, at de, der var gået videre, gik i vand til livet. Det havde vi nu ikke lyst til, så vi vendte om igen og gik samme vej tilbage, som vi var komme ind. Inde på land fik vi strømperne vredet og gik så tilbage til bussen. Både sandaler og strømper var tørre inden vi nåede så langt. Vi kørte et stop med bussen og steg så af for at se, hvad der var der. Vi gik videre ad en noget mere strabadserende sti op til endnu en sø og indtørret vandfald. En fin tur med udsigt ind i National Parken og de stejle røde klipper. På denne tur så vi en lille slange og et firben, nogle chipmunks og et par rådyr (eller hvad de nu hedder derovre). Vi gik ned samme vej, som vi var kommet op, gik over til Lodgen og købte noget at drikke og lidt at spise. Herefter tog vi igen bussen helt op til enden af dens rute, hvorfra der går en sti ind i kløften, langs Virgin floden. En meget flot tur, som kan udvides med en spadseretur igennem vandet ind i kløften. Vi kikkede lidt på de andre, der vadede der og bestemte os for, at det ville vi også prøve. Sandalerne og strømperne blev nok tørre igen, så op med buksebenene og af sted ud i vandet. Bunden var Vi fandt så ud af, at der kun var et par km til næste stoppested, så vi besluttede os for at gå det stykke for rigtig at nyde scenariet med de høje og røde klippeformationer. Nede ved næste stoppested var der en lille sti op til nogle hængende haver. En klippehule, hvor vandet løb ned ad væggen, hvorpå der groede blomster. Tilbage til bussen og med helt ud af parken. Vi stod af på det sidste stoppested inden Visitor Centret. Her var Zion Human Museum, som viste noget om pionererne i Zion. Vi nåede lige at se deres film inden de lukkede, men nåede desværre ikke at gå i detaljer med udstillingen. Det kunne jo være sjovt, hvis der havde været noget om Søren Olesen, men det må vente til næste gang vi kommer der. Da vi kørte det sidste stykke ind til vores campingplads fortalte en meget snakkesalig chaufførdame om de fremragende spisesteder, der er i Springdale. Vi besluttede os for at gå ud at spise på en restaurant lige overfor campingpladsen.

39

40 Søndag den 11. september 2011 fra Zion Canyon Camp, (O) til Capital Reef N.P. (P) 351 km med en gennemsnitsfart på 54 km/t og max. fart 93 km/t. Det tog 6 timer og 30 minutter Capital Reef N P Campground, Utah, ligger på: N ,8 - W ,0 i en højde af m.o.h. Vi kørte fra Zion mod Bryce National Park omkring kl. halv ni og efter den meget smukke tur ud i gennem parkens østlige udgang, igennem den smalle tunnel, hvor der kun kan være trafik i en retning af gangen og hvor vi får besked på at køre midt på vejen, ankom vi til Bryce national Park ved middagstid. Vi kørte derfra igen og bestemte os for at køre bag om naturparken ad vej 12 mod Cannonville og op mod Capitol Reef Natur Park. Her var det tørvejr og vi så Bryce National Park fra bagsiden og det var heller ikke så ringe endda. Vi kørte ind over Escalante State Park og Dixie national Forrest, over nogle fantastiske landskaber med vidde udsigter, hoodoor (små bløde bjergtoppe som i Bryce NP) og dybe dale. De er desværre næsten umuligt at fotograferer, disse natur scenerier. Man får ikke dybden med på billederne. Vi kørte direkte til deres Visitor Center, hvor vi så en mindre god film om området. Herefter kørte vi ind i parken til Sunset Point, hvor vi ville have været en lille tur nede i parken, men et kraftigt regn- og tordenvejr satte en effektiv stopper for det. Vi holdt ind ved Capitol Reef Canyon RV park Fruita Campground, en lækker skovcampingplads, hvor der lige var plads til en vogn mere for en enkelt nat. Vi blev holdende på parkeringspladsen og spiste vores frokost i håb om, at det klarede op, men det gjorde det ikke. Når det endelig skulle være, så gjorde det ikke noget, at det lige var i dag, vi rendte ind i uvejr. Sidst vi var her gik vi nemlig en flot tur ned i parken og vi var her kun i dag, fordi vi var forud for vor tidsplan. Bryce National Park, set fra bagsiden

41 Ud af Zion National Park Billeder fra Dixie National Forrest. Her er spor fra tidligere indianer aktivitet. Den lille firkant oppe under klippeudhænget på den gule klippe er en bankboks, hvor de opbevarede værdifulde ting. Om de er kommet til den oppefra via tov eller nedefra via stiger, vides ikke.

42 Mandag den 12. september 2011 fra Capitol Reef N.P. (P) til Moab Valley RV park (Q) 353 km med en gennemsnitsfart på 59 km/t og max. fart 100 km/t. Det tog 6 timer. Moab Valley Campground, Utah, ligger på: N ,8 - W ,4 i en højde af m.o.h. Fra Fruita Campground i Capitol Reef Nationalpark kørte vi vestpå ad vej 24 mod Richfield, men drejede mod nord ad vej 72 i Loa og Highway 70, hvor vi kørte østpå mod Moab. Der er lavet flere ViewPoints på vejen og vi stoppede på dem alle for at nyde synet af landskabet. På flere af dem havde indianerne salgsborder - eller rettere tæpper, hvorfra de solgte kunst og håndværk. Vej 72 går op over et fladt plateau i Fishlake National Forest. Her var der mange free range altså løsgående køer, der krydsede vejen uden hensyn til trafikken. Også her var der en formidabel udsigt ud over den endeløse prærie. Vejen går igennem San Rafael Desert, hvor vi igen krydsede floden Green før vi drejede mod syd og Moab. Her kom vi forbi Arches National Park, som vi besøgte i 2008, men dengang nåede vi ikke alle seværdighederne, så derfor kørte vi igen ind i parken og mod The Windows Section. Her så vi på Elephant Butte og North and South Window, et par store huller i de røde klipper. Vi stoppede på Moan Valley RV Resort. Vi kom forbi nogle helt sorte klippesider, men har ikke fundet nogen forklaring på disse aflejringer. ArchesNational Park Highway 70 er motorvejen, der går fra Salt Lake City mod Denver. Det er en meget flot vej, der snor sig imellem fladt land og store røde klippeformationer.

43 Capitol Reef National Park Vej 72 over det sydlige af Fishlake National Forest Highway 70 San Rafael Desert

44 Tirsdag den 13. september 2011 fra Moab Valley RV Park (Q) til A&A Mesa Verde RV (R) 287 km med en gennemsnitsfart på 57 km/t og max. fart 94 km/t. Det tog 5 timer. A&A Mesa Verde RV Park, Colorado, ligger på: N ,9 - W ,0 i en højde af m.o.h. Vores naboer i Moab anbefalede os - hvis vi havde tid - at besøge Mesa Verde National Park og Puablo indianernes klippebyer. Det skulle være et besøg værd, hvilket det også blev. Vi var stadig en dag forud for vores tidsskema så vi tog en hurtig beslutning om at droppe Colorado National Monument og Black Canyon of the Gunnisons, som vi skulle have besøgt i dag, for at køre mod syd til Mesa Verde. os ned ad stejle og smalle trapper til landsbyen, som det er amerikanerne, der har døbt Cliff Palace. Syd for Moab kom vi forbi Hole n the Rock, den klippe-lejlighed, som en dansker omkring 1948 byggede ind i klippen. Vi besøgte stedet i 2008, så vi nøjedes med at vinke ind til dem og køre videre ad vej 191 og i Monticello drejede vi af og tog vej 666 mod Cortez. Inden vi nåede byen drejede vi igen fra mod et museum og en ruin af en indianerby: Escalante Ruins, Historical område. Vi besøgte museet og så en film om ruinen og om hvordan og hvem, der havde fundet den. Det var en svensker, men navnet har jeg glemt. Vi gik derefter op for at se på ruinen før vi kørte videre mod Mesa Verde National Park. Efter rundvisningen skulle vi igen ad stejle stiger for at komme til parkeringspladsen. Vi kørte nu den lange vej ned igen og ville have overnattet på den campingplads, der er lige inden for porten, men der var ingen plads med tilslutninger. Vi skulle også have benzin på og med den pris, de tog derinde, kunne vi komme næsten hele turen igennem igen, så vi kørte ud af området og fandt den nærmeste At det var stort fik vi en fornemmelse af på det museum, vi lige have besøgt. Der traf vi nemlig en dansker, der boede i USA. Da han hørte, at vi lige skulle nå Mesa Verde National Park i dag udbrød han: Det tager mindst et par dage at få det hele med! Der var heller ingen der havde fortalt os at Mesa Verde Nationalparken lå på 10. etage. Efter indgangen til parken kørte vi næsten 1 km op ad en 32 km lang snoet vej. Det var en flot tur med udsigt helt over til Arizona Vi holdt ind ved deres Visitor Center og fandt ud af, at vi lige kunne nå en omvisning ved landsbyen Clipp Palace. Vi købte billetter og kørte de sidste 10 km ud til landsbyen. Her blev vi mødt af en ranger, der fortalte om byerne og guidede RV plads. Her var der god plads, idet der kun var et lille telt foruden vores vogn. Vi bestemte, at vi ville køre op i området igen i morgen og besøge et museum og se på endnu en beboelse.

45 Læg mærke til tegning til venster og billedet af bjerget til højre - en liggende indianer! Escalante Ruins Udsigt fra Mesa Verde over mod Arizona Cliff Palace

46 Onsdag den 14. september 2011 fra A&A Mesa Verde RV (R) til Cimarron (S) 358 km med en gennemsnitsfart på 56 km/t og max. fart 95 km/t. Det tog 6 timer og 21 minutter Campingpladsen ved Cimarron ligger på: N ,3 - W ,4 i en højde af m.o.h. Vi startede i regnvejr med at køre tilbage og op i Mesa Verde National Park igen. Der var regndis og tåget, så det var godt vi tog turen op i går, for i dag kunne vi ikke se den flotte udsigt. Vi kørte forbi Visitor Centret og ud til Chapin Mesa Archeological Museum, hvor der var en flot udstilling om Pueblo indianerne og de ting, man har fundet i klippebyerne. Der er ca. 600 indianer-boliger i området. Trods regndis var turen fra Durango over Silvertown til Ouray utrolig flot med begyndende efterårsfarver over skoven. Ved byen Montrose drejede vi til højre ad vej 50 mod Cimarron og Black Canyon of the Gunnison N.P. Vi kørte op til den skov-campingplads, der er oppe ved kanten, men den kunne vi nu ikke bruge. Der var ingen mulighed for at få tømt tankene og det havde vi brug for. Vi køret derfor ned på vej 50 igen og fortsatte mod Cimarron i håb om at finde en RV plads i nærheden. Det lykkedes da også efter ca. 20 km kørsel. Her var en fin plads, hvor vi blev budt velkommen af campingfatter, der anviste os en plads tæt ved toilet- og brusebads bygningen. Der var også vaske faciliteter, så vi klarede lige storvasken imens vi spise aftensmad. Museet viste også en 25-minuters film om byerne. Efter museumsbesøget gik vi ad en stejl sti ned til Spruce Tree House som også er en klippeby. Her kunne vi komme lidt tættere på husene. Ved frokost tid kørte vi ned igen og begav os mod Black Canyon of the Gunnison National Park. Vi kørte over Durango og op ad vej 550. Det var en decideret bjerg-etape med et utal af hårnålesving. Det småregnede hele vejen og oppe ved Coal Bank Hill Pass i meters højde var der snevejr. Det stilnede lidt af ved det næste pas: Red Mounting Pas i meters højde.

47 Spruce Tree House Vej 550 op over bjerget

48 Torsdag den 14. september 2011 fra Cimarron (S) til KOA Buena Vista RV park (T) 293 km med en gennemsnitsfart på 61 km/t og max. fart 94 km/t. Det tog 4 timer og 45 minutter KOA Buena Vista RV Park ligger på: N ,1 - W ,7 i en højde af m.o.h. Vi kørte tilbage til Black Canyon of the Gunnison National Park og holdt ind ved Vistitor Centret og så udstilling og en film om opdagelsen af kløften og hvordan man havde forsøgt at komme igennem den. På det tidspunkt var der mere vand i floden, end der er i dag, p.g.a. en dæmning oppe ved Gunnison. Vi kører nu på den vestlige side af Rocky Mountains og her fulgte vi et regnvejr, som gav os en utrolige stålblå himmel med nogle meget flotte regnbuer. Efter besøget i Visitor Centret kørte vi langs kanten og var ude at gå til alle de udsigtspunkter, der var på vejen - og der var mange! Det ene skue flottere end det andet. Den samme flod, den samme kløft, men forskellige og meget flotte udsigter fra sted til sted. Vi brugte lige en regnbyge til at få frokost i og vi var i området indtil kl , hvorefter vi begav os videre mod byen Buena Vista. Denne rute havde også et højt pas: Monarch Pass i meters højde. Her var der også snevejr. I Poncha Springs drejede vi til venstre mod nord ad vej 24 indtil Buena Vista.

49 Klippesiden The Painted Wall er så høj, så Empire State Building, der er 448 meter høj, kan stå to gange oven på sig selv.

50 Fredag den 15. september 2011 fra KOA Buena (T) til Denver Meadows RV Park (U) 255 km med en gennemsnitsfart på 60 km/t og max. fart 107 km/t. Det tog 4 timer og 15 minutter Denver Meadows RV Park ligger på: N ,0 - W ,4 i en højde af m.o.h. Så har vi nået tures sidste længere køretur. I morgen skal vi afleverer motorhomet hos Cruise America i Denver, men først skal vi lige dertil. Vi kan derfor nemt afleverer vores kufferter der, inden vi køre ud med vogne i morgen. Der var meget trafik ind mod og i Denver, men vores GPS guidede os fint igennem og vi fandt både campingplads og et supermarked, hvor vi lige kunne få handlet aftensmad til sidste aften i motorhomet. På campingpladsen fik vi pakket kufferterne så godt vi nu kunne og fik ryddet op, så det er nemt at få klargjort vognen til aflevering. Dagens kørsel var ingen undtagelse hvad angår bjergkørsel. Først over Fremont Pass (vej 91) i meters højde og senere igennem Eisenhower Memorial Tunnel på Highway 70. Vi kom bl.a. igennem Leadville, hvor vi gik en tur langs hovedgaden. Leadville er en gammel kulmineby. Vi var inde i et par butikker for at se, hvad de havde at sælge der. Senere kom vi forbi endnu en gammel by - Georgetown - hvor vi også lige vendte hovedgade og så et par butikker. Herefter var kursen sat mod Denver Meadows RV park, som vi havde udvalgt fordi den ligger meget tæt på vores hotel Sleep- Inn Denver Internationale Airport, hvor vi skal sove den sidste nat i USA. Ur på hovedgaden i Gerogetown

51 Hovedgaden og interior fra en forretning i Leadvill Hovedgaden i Georgetown

52 Lørdag den 16. september 2011 fra Denver Meadows RV Park (U) til Cruise America (A) 34 km med en gennemsnitsfart på 51 km/t og max. fart 90 km/t. Det tog 40 minutter via Seep-Inn Denver Internationale Airport Hotel Vi fik motorhomet gjort så godt rent, som vi kunne. Spildevandstankene blev tømt, gastanken fyldt og benzin på samme niveauv, som da vi fik overdrage bilen. Vi kørte over til Sleep-Inn Denver Airport Hotellet, hvor vi allerede kunne checke ind. Vi fik kufferterne sat op på værelset og begav os ud på den sidste køretur ud til Cruise America, hvor vi skulle afleverer vognen inden kl viste sig, at de også havde take-away, så vi tog det hele med hjem på hotellet og spiste på værelset. Søndag den 18. september tog vi ud til lufthavnen omkring kl selvom vi først skulle flyve hjem kl Det bemærkede en af paskontrollørerne. Han mente vi var i god tid, var meget snakkesalig og anbefalede os at gå over til en anden terminal end den vi skulle med fra. Her var nemlig nogle gode restauranter og butikker - men husk nu at komme tilbage til afgangsterminalen ad samme rute, ellers skal I igennem hele security-checket igen! - flink fyr! Hjemrejsen gik som planlagt og vi landede i Billund mandag eftermiddag kl , hvor Søren stod klar til at køre os hjem. Vi kørte dog ham hjem først - så kunne vi lige nå et glimt af Asger, Felix og Emily. Vognen blev checket og vi fortalte, hvilke små skader, der var opstået under turen. Det var småting. Et par knækkede låseanordninger på en skabslåge og en defekt tilslutningskrave til spildevandsslangen. Den fik vi fikset i Black Hills og fik regningen refunderet. Alt blev godkendt og vi efterlod 4 kolde øl i køleskabet til rengøringspersonalet - eller hvem der nu finder dem. Vi var tilbage i Hinnerup omkring kl Her ventede der os en lille ubehagelig overraskelse. Der var om formiddagen blevet spulet hovedkloakker på Engvej. Det havde vores nabo ikke lige tænkt på, så begge vores toiletter var oversprøjtet med vand fra spulingen - dog mest rent vand, men alligevel. Det gav lige lidt rengøring, inden vi kunne pakke ud. Vi gik over gaden til et busstoppested. Vi ville nemlig ned downtown Denver for at få dagen til at gå der. Vi ventede ca. 3 kvarter, inden der kom en bus. I mellemtiden havde Karen spurgt en medventende om billetter og hvordan man kom downtown, så vi havde penge klar, når bussen kom. Vi kørte langt ad Federal Boulevard inden vi skulle skifte til en anden bus, der køret direkte ind i centrum og gågaden i Denver. Vi gik en tur op og ned ad gågaden og faldt ind på en restaurant for at få noget at spise. Senere spurgte vi turistkontoret om, hvordan vi kom til lufthavnen for vi havde fundet ud af, at den letteste vej til hotellet gik via lufthavnen og hotellets shuttle bus. Planen virkede og vi var på hotellet omkring kl Vi gik så over til et lille center for at købe en pizza og noget at drikke. Det

53