Dagbog Tanzania del

Transkript

1 Dagbog Tanzania del Aften Ruaha National Park den 21-sep Transport dag - i dag har vi kørt turen fra Mikumi som vi forlod kl og til Ruaha NP. hvortil vi ankom kl En stille og rolig tur hvor vi har set lidt at Tanzania. De fleste foretrækker at flyve til Ruaha, men vi vil hellere køre, hvor det er muligt, så får vi set lidt af livet langs vejen. Turen går gennem Ruaha slugten og over et meter højt pas - læg hertil, at der altid er liv langs de afrikanske veje, så alt i alt en fornøjelig tur. Efter gaten til nationalparken kom taget på bilen op igen, så vi kunne køre safari de sidst kilometer til Første stop var broen over Great Ruaha River, hvor vi kunne komme ud og få strakt ryggen. Her mødte vi en af Omary mange kammerater, som fortalte at der lidt nede af floden lå 11 løver, så dem kørte vi lige forbi, inden vi kørte helt frem til Ruaha River Lodge, hvor til vi ankom klokken ca. 18. Her fik vi så en ny overraskelse, det viste sig at lodge manager er dansk! Lodgen ligger helt fantastisk på bredden af Great Ruaha River, så man kan sætte sig på sin egen terrasse og se dyrene gå til og fra for at drikke. Floden løber endnu men i løbet af oktober bliver den omdannet til en række stillestående små pytter, med der skulle være vand hele året.

2 Aften Ruaha River Lodge den 22-sep Dagen stod på heldagstur rundt i Ruaha NP, vi startede ud kl efter at have fået morgenmad. I starten gav det jævnt med dyr, her er specielt mange giraffer, men også en del zebra og impala samt en del store kuduer blev det til. Efter et stykke tid kom vi tilbage til floden, hvor vi løb ind i de første elefanter. Senere spottede vi en kæmpe flok bøfler, som krydsede ned til floden for at drikke, det er altid svært at danne sig et skøn over, hvor mange der er i en sådanne flok, men stykker skal der nok have været. Samme sted lander der også en flodørn lige foran bilen, den sad helt perfekt i solen, flodørnens skrig er nok den lyd vi forbinder mest med Afrika, så det var rigtig rart igen at få hilst på den. Den medbragte frokost blev indtaget på et overdækket picnic spot - avanceret. Efter frokost var det blevet så varmt, at vi kørte væk fra floden og ind i noget skov, for at se hvad vi kunne finde, der lå og hvilede sig i skyggen. Det var nu ikke meget, så efter et stykke tid gav vi op og kørte tilbage til floden, for at se hvem der kunne tænkes at komme ned for at drikke. Her kom en stille strøm af elefanter, giraffer, impalaer og sandelig om vi ikke også fandt 2 eftermiddags løver der lå og stønnede i varmen.

3 Aften Ruaha River Lodge den 23-sep Samme opskrift som i går, heldagsudflugt i parken. Vi ville hellere have kørt tidlig morgen safari og sent eftermiddags safari, men det mente Omary var en skidt ide fra denne lodge. Ruaha NP. er en mega park, og det er lidt svært at nå rundt til de spændende steder, hvis man skal nå hjem og have morgenmad også, så heldags safari i dag også. I dag prøvede vi at køre ind i parken, her er meget tørt, så kun omkring et par næsten udtørrede vandhuller var der lidt dyr. Lidt held havde vi dog, vi fandt en stor flot han løve, inden det blev alt for varmt, og så fandt vi en sandslange, som var ved at krydse vejen. Om eftermiddagen kørte vi ned til floden igen, her var mange elefanter og løver. I Ruaha national park er der mange Baobab træer, lige som lyden af flodørnen, er synet af de store Baobaber det rigtige Afrika for os. Alt stort starter som småt. Hvis eller elefanter og andre plante ædere vil lade denne lille Baobab stå, skal det mindst 20 mand til at nå rundt om den om et par tusinde år, det sjove ved de små Baobaber er, at de ikke ligner de fuld voksne, så med mindre man ved hvad man skal kikke efter ser man aldrig en lille Baobab

4 Aften Mwagusi safari camp den 24-sep I dag var det så tid til at skifte camp internt i Ruaha. Vi startede ud fra River Lodge efter morgenmaden, og krusede stille og rolig ned gennem parken, det største kup var et par løver, der formodentlig var ved at parre sig. Selv om vi holdt der i 20 minutter, holdt de dog frokost pause, medens vi var der. Vi ankom til Mwagusi kl. ca. 12. Campen ligger skønt ned til Mwagusi, som er en sand flod på denne tid af året, men der er ikke ret lang ned til vandet, så dyrene graver huller for at komme til at drikke. Efter frokost gik vi ned i teltet for at dovne de varme timer væk, der gik dog ikke lang tid før en af lodge gutterne kom for at hente os - om vi ville med om et se en elefant? Det ville vi selvfølgelig gerne, det viste sig at være en stor tyr, som var i gang med et mudderhul lige bag campen. Vi kunne sætte os oppe på et par klipper og se på - ca. 10 meter væk, efter at han var færdig med mudderet lavede han et skin angreb på os, han stoppede først 2 meter før os, da han løb ind i klippen, han kunne have nået os med snablen hvis han havde villet, hvilket han nu ikke forsøgte på. Ifølge lodge manageren angreb han os, fordi han gerne ville have os til at gå væk, så han kunne bruge klippen til at gnubbe sig på. De kender ham tilsyneladende godt, efter skind angrebet gik han rundt til et sted, hvor han kunne komme op for at jage os væk, så vi forlod stedet. Herefter gik vi ned for at genoptage vores middagspause, pludselig begyndte grenene lige ved siden af vores telt at knække, det var den samme elefant, som var gået i gang med at æde. Efter at have filmet han et lille stykke tid, kom en af folkene og spurte, om vi ville med over i bygningen på den anden side af ham, herfra var meget bedre udsyn. Jo tak, vi måtte dog bag ud at teltet for at komme sikkert forbi elefanten. Over i nabo bygningen (lodgens bibliotek) sad lodge manageren Rian i en stol ca. 5 meter fra elefanten, om vi ikke ville sidde sammen med ham lidt og nyde elefanten, det gjorde vi da meget gerne, så vi sad stille og rolig og nød en kop kaffe medens elefanten puslede rundt lige foran os. Så vores eftermiddags safari kom lidt sent i gang.

5 På eftermiddags safarien så vi løver 4 gange, samt elefanter der gravede efter vand. Der er løver i overflod i denne park. Om aftenen spurgte vi Rian om antallet af løver, hans forklaring var, at parken for år tilbage havde været udsat for kraftig krybskytteri på elefanter, og at løve bestanden havde vokset sig stor ved at spise kadaverne, flokkene var herved blevet så store, at de kunne begynde at jage bøflerne med stor succes. Den store løve bestand havde gjort det svært for hyæner og geparder, faktisk så vi ikke en hyæne under vor ophold i Ruaha, vi hørte den dog om natten. Aften Mwagusi safari camp den 25-sep Endelig morgen safari. I dag stod vi op kl. 6 00, samtidig med at en af folkene kom med en kop kaffe, og kl forlod vi campen. Vi havde fået campen til at pakke en morgenmads kurv til os, så vi havde alle de kølige formiddags timer til rådighed, uden at skulle bekymre os om at nå tilbage til en bestemt tid. At vi kom tidlig af sted gav resultat næsten med det samme, vi fandt 7 lesser kudu, de kønne små antiloper havde vovet sig ud i et mere åbent område her i morgen køligheden. Det er mange år siden, vi sidst har set den lille kudu. Det lykkes heller ikke denne gang, at komme til Afrika uden at se leopard. Vi kørte egentlig og kikkede efter sabel og roan antiloper, da Omary spotter en leopard imellem nogle klipper. Desværre var denne meget sky, så efter sekunder forsvandt den. Vi har nu været 11 gange i Afrika, og det er hver gang lykkes os at se leopard, det lykkes dog ikke at genfinde den. Under eftersøgningen kom vi til at forskrække et par ugler, undskyld ugler - håber i fandt et andet godt sted at tilbringe dagen.

6 Tilbage på lodgen var vi lige kommet ned i teltet, og var ved at plaske lidt vand i hovedet, da en af folkene kom løbende, og fortalte at der var spottet vild hund. Hold da op, fat i foto tasken og af sted mod parkeringspladsen - det er her man bliver rigtig glad for at have sin egen bil. Medens lodgens egne vogne skulle have 6-8 personer med, kunne vi springe direkte ind i bilen til Omary, og af sted det gik. En af Omarys mange venner havde allerede fortalt ham, hvor vi skulle hen, så vi kørte lige derhen, da vi ankom, fandt vi 5 vilde hunde liggende i skyggen af en stor baobab. Vi fik næsten 10 minutter alene med hundene, som efter vores mening er et af Afrikas mest fantastiske rovdyr. Efter 10 minutter ankom den første af lodgens egne vogne, og ca. 30 sekunder efter rejste hundene sig og begyndte at løbe væk. Så vi kørte tilbage for at indtage en lidt forsinket frokost. Eftermiddags safarien gav ikke det store, vi kørte ud til et vandhul, hvor vi havde hørt at løverne havde dræbt en elefant unge. Den døde elefant unge fandt vi, men ingen løver, eftersøgningen blev godt nok noget kort, luften var tyk af tsetsefluer og efter et stykke tid drev de os væk fra stedet. På vej tilbage kørte vi safari, det bedste spot - var de to løver fra i går og denne gang parrede de sig.

7 Aften Kungwe camp, Mahale den 27-sep Den 26. var efter samme recept som den op kl. 6 og af sted medbringende morgen maden. Det meste af formiddagen gav jævnt med de almindelig dyr, og så fandt vi en flok løver, som havde gevaldig kik på en stor flok bøfler, men de så nu ikke ud til selv at tro på det, så vi beslutte at køre ned i et tørre område i håbet om at se sabel og roan antiloper. Det lykkes nu ikke, men vi fandt en stor bikube, ingen af os havde dog mod på at forsøge sig som honning samler. Det store kup kom på vej tilbage, da vi løb ind i en gepard mor med en unge, og selv om Omary fik ringet til et par venner, havde vi hende helt for os selv i et kvarter. Så da de første biler nåede frem, pakkede vi lige så stille sammen og kørte videre. Om eftermiddagen ville vi tilbage, for at se om løverne alligevel var gået efter bøflerne, men nej, løverne fandt vi, men ikke bøflerne, og da der snart er løver bag hver sten i denne park, kørte vi videre.

8 Ganske kort tid efter fandt vi nok en leopard, og i modsætning til den første var denne overhoved ikke sky, den lå frit fremme på en gren, og der blev den liggende, så længe vi gad kigge på den. Et af eftermiddagens andre kup var lille kudu, den smukke lille antilope er meget sky og bliver normalt ikke stående længe. Den 27. var dagen, hvor vi skulle flyve til Mahale, vi var enige om, at tage den lidt med ro. Så vi stod lidt halv sent op, og gik over for at få morgenmad, herefter ville vi køre en sidste kort safari tur hen til air strippen. På vejen derhen fandt vi et dyr, vi aldrig havde set før, en Bat eared fox, (Øreræv eller ørehund). Ved air strippen var det så blevet tid til at tage afsked med Omary. Resten af dagen gik med at komme til Mahale, først med fly i 2½ time og siden med båd i ca. 1 time.