Finérvej, Gadstrup sogn

Transkript

1 Arkæologisk undersøgelse af bebyggelse fra bronzealder og yngre førromersk jernalder Finérvej, Gadstrup sogn Bygherrerapport ROM 2394 Stednr FINÉRVEJ Bebyggelse Matr.nr. 10a Brordrup By, Gadstrup Gadstrup sogn Ramsø herred Københavns amt Ved daglig udgravningsleder, stud. mag. Sofie Laurine Albris ROSKILDE MUSEUM 1

2 Baggrund for undersøgelsen I vådområdet Skalstrup Mose nordøst for Gadstrup blev under tørvegravning i 1920 fundet en økse af hjortetak fra ældre stenalder. Derfor var Roskilde Museum opmærksom, da Gadstrup Sortering og Genbrug A/S skulle udføre anlægsarbejder nordøst for Erhvervsparken i Gadstrup, i området ned mod mosen. I starten af marts 2007 foretoges en arkæologisk forundersøgelse på et m 2 stort areal. Ved prøvegravningen fremkom dog ikke en boplads fra jægerstenalderen, men derimod spor af et bopladsområde med en hustomt og affaldsgruber fra bronzealder og ældre jernalder. Det besluttedes at lave en større undersøgelse og ved afrømning d. 9. august 2007 fremkom tomter af yderligere to huse, samt mindre økonomibygninger og flere affaldsgruber syd for husene. Udgravningsfeltets placering NØ for Gadstrup Erhvervspark 2

3 Topografi Undersøgelsesområdet befinder sig på nordøstsiden af erhvervsområdet nordøst for landsbyen Gadstrup, som løbende er blevet udvidet de sidste år. Mod vest og syd afgrænsedes feltet af industrivirksomheder og mod nord og øst var der åben mark, der faldt let mod øst. Terrænet på feltet faldt fra 33,15 m.o.h. i vest til 31,49 m.o.h. mod øst, ned mod mosen, hvor hjortetaksøksen fra jægerstenalderen var fundet. Muldlagets tykkelse varierede fra 80 til 30 cm og undergrunden vekslede fra kompakt ler i øst til mere sandet undergrundsler i vest. Udsigt over terrænet ned mod mosen fra det nordvestlige hjørne af feltet Undersøgelsen på Finérvej Muldafrømningen blev foretaget under ledelse af arkæolog Svend Åge Tornbjerg den 910. august, mens selve undersøgelsen blev gennemført mellem d. 13. august og den 27. august Deltagerne var museumsmedarbejder Niels K. W. Nielsen og stud mag. ved Københavns Universitet Julie Nielsen. Undertegnede, Sofie Laurine Albris, stud. mag. ved Københavns Universitet, fungerede som daglig udgravningsleder, mens udgravningsansvarlig museumsinspektør var Tom Christensen. Opmåling af feltets målesystem blev foretaget med GPS af Cille Krause. Udgravningen blev betalt af Gadstrup Sortering og Genbrug A/S. 3

4 Plan over udgravningsfeltet Udgravningens metode Feltet blev afrømmet med gravemaskine ud fra prøvegravningens resultater. Anlægsspor, der viste sig som mørke pletter i den lyse undergrundsler, blev indridset med skovl og markeret med bambuspinde. Et målesystem lagdes ud over feltet, hvorpå det blev tegnet i målestoksforhold 1:50 og nivelleret. Alle stolpehuller der var del af konstruktioner eller koncentrationer og alle gruber blev udgravet og tegnet i målestoksforholdet 1:10. Undersøgelsens resultater Under prøvegravningen var ved udvidelse af søgegrøfterne i den sydlige del af feltet, fremkommet en tomt af et såkaldt treskibet langhus, hvor konstruktionen består af to rækker jordgravede stolper, der bærer taget. Huset lå orienteret øst/vest og havde mindst 4 sæt tagbærende stolper og nogle bevarede vægstolper. I en tværgående søgegrøft syd herfor lå spor af flere større affaldsgruber. Med udgangspunkt i disse spor afrømmedes et 4

5 felt på ca m2 stødende op til erhvervsområdet mod vest og syd. Her fremkom flere hustomter og affaldsgruber. Husene Ved afrømning viste der sig at ligge yderligere stolpehuller øst for det fundne hus, der kan udgøre flere tagbærende stolper, samt vægstolper i østgavlen (Hus III). Huset lå orienteret Ø-V og har haft 4 sikre sæt tagbærende stolper mod vest, og muligvis to sæt mere mod øst. Stolperne i den østlige ende kan være en senere tilføjet tilbygning eller muligvis en hesteskoformet økonomibygning eller indhegning. Dette hus havde bevarede spor af vægstolper, hvilket ikke er helt almindeligt på Sjælland. Det nordligste hus set fra øst. Vægstolperne er markeret med orange flag Hvis der er tale om 6 sæt tagstolper har huset været ca. 30 m langt, mens det med 4 sæt har målt ca. 20 m. Bredden på huset var ca. 6,5 m. Lignende huskonstruktioner forekommer helt op i 6-7. årh. e. Kr., men der kan også være tale om et hus fra bronzealder eller førromersk jernalder, som er de perioder, der ellers er fund fra på feltet. Parallelt med dette hus mod syd fandtes to hustomter af treskibede huse, der lå ind over hinanden med hhv. 4 og 5 sæt tagbærende stolper (Hus I og II). Det ene af disse huse har altså afløst det andet. Husenes præcise længde kan ikke fastsættes, men mellem de to yderste sæt stolper var det ene hus 12 m langt, det andet 15 m. Bredden mellem de tagbærende stolper var ca. 3 m. 5

6 Stolperne i det længste hus var i gennemsnit gravet en anelse dybere ned end i det korteste. Pga. husets større længde har der været brug for en kraftigere konstruktion. Husenes konstruktion placerer dem typologisk i førromersk jernalder. Da sporene af de to huse ikke skar indover hinanden, kunne det ikke bestemmes, hvilket hus der var ældst. De forskellige huskonstruktioner på feltet Småbygninger Syd for de overlappende huse fandtes en samling stolpehuller, der stammer fra to eller flere udhuse. Det ene var en mindre kvadratisk bygning, en såkaldt staklade, med fire stolper (staklade I). Konstruktionen er almindelig i jernalderen og skal sandsynligvis henføres til samme periode som langhusene og fundene på feltet Øst for den lille staklade lå en koncentration af stolpehuller, der stammer fra et udhus med 3x3 rækker stolper (Staklade II), hvor den sydvestligste hjørnestolpe er bortgravet af gruben A17. Der er tale om et pælebygget udhus, der har haft hævet gulv og måske var 6

7 beregnet til opbevaring af korn. I N-S gående retning var der ca. 1,8 m. mellem stolperne, mens der i Ø-V gående retning var ca. 1,90 m. Den østligste række stod dog lidt skævt. Konstruktioner som denne dateres normalt til jernalderen, hvilket også er det mest sandsynlige i dette tilfælde. Det pælebyggede udhus under udgravning, markeret med landmålerstokke Gruber Udover spor af huskonstruktioner fandtes en del affaldsgruber på feltet. Gruberne lå koncentreret syd for husene, op mod den sydlige feltgrænse, på nær to, der lå indenfor det nordligste hus. Flere af gruberne var forholdsvis dybe og meget mørke i fylden. Nogle trak vand i en sådan grad, at det måtte opgives at grave dem i bund. Enkelte af dem kan muligvis have været brønde. Ellers er der sandsynligvis tale om huller, hvor man har taget ler, som efterfølgende er opfyldt med affald. Flere af gruberne indeholdt keramik og dyreknogler, der viste sig at repræsentere et bredt udvalg af bondegårdsdyr som hest, ko, gris, får/ged og hund. 7

8 Knusesten og fladhugget spids fra sen yngre stenalder eller bronzealder Keramikken fra nogle affaldsgruber kunne dateres til yngre førromersk jernalder, mens to havde skår fra bronzealderen. I den ene af disse, A21, fremkom også en lille fladhugget spids af flintesten, en rund knusesten og siden af et lerkar. Disse fund stammer fra den sidste del af yngre stenalder eller fra bronzealderen. I en af gruberne, A16, var en koncentration af brændt ler midt i anlægget og øst for denne koncentration, ca. 10 cm længere nede lå en koncentration af keramik ovenpå et stenlag. I nordsiden af dette stenlag lå en hundekæbe. Keramiklaget bestod af størstedelen af et kar fra den sidste del af førromersk jernalder, der så ud til at være knust på stenlaget. I A23a lå også en del keramik, heriblandt et skår fra en hank og enkelte skår af fint ornamenteret keramik, der desværre var i meget dårlig stand. Ud fra genstandene, der blev fundet i gruberne skal aktiviteterne på stedet henføres til sen førromersk jernalder, dvs. det sidste århundrede før Kr. f. Enkelte fund vidner dog også om aktiviteter i sidste del af yngre stenalder eller ældre bronzealder. Konklusion Vidnesbyrd om menneskelig aktivitet i området omkring Gadstrup går som nævnt helt tilbage til ældre stenalder, men der er flest fund i området fra yngre stenalder og bronzealderen. Ved Ramsømaglevej på vestsiden af Gadstrup udgravede museet i 2006 bopladsspor fra bronzealderen og i 2004 en boplads fra yngre romersk jernalder og ældre germansk jernalder, men de ældre perioder af jernalderen er ikke godt belyst i området. Resultatet af den arkæologiske undersøgelse ved Finérvej viser, at der har ligget en lille gård på stedet i yngre førromersk jernalder - i 1. årh. f. Kr., men at her også har været aktiviteter og muligvis et langhus, allerede i bronzealderen. Da huskonstruktionerne ligger meget tæt, må gårdsanlægget have haft mindst tre faser. Langhusene har fungeret som hovedhus, mens gården har haft mindre udhuse, staklader, til opbevaring af 8

9 fødevarer. I affaldsgruberne i den sydlige del af arealet fandtes bopladskeramik og en del knogler fra en række tamdyr, der udover de sædvanlige slagtedyr som ko og gris, talte kæber af hund og hest. Fundmaterialet fortæller om aktiviteter i bronzealder og yngre førromersk jernalder. Denne datering er overvejende gjort på baggrund af keramikken, der er fundet i affaldsgruberne og passer nogenlunde med langhusenes konstruktioner. Sporene kan repræsentere flere faser af en enkeltgård. Gården kan dog også være del af en større bebyggelse, der nu ligger under det bebyggede område i Gadstrup Erhvervspark. Undersøgelsen har således givet oplysninger om jernalderens bebyggelse og levevis i et område hvor museet ellers ikke har mange informationer. Keramiklaget i A16 under udgravning og med stenlaget frilagt Efterbehandling og registrering Udgravningen ved Finérvej er registreret som ROM 2394 i Roskilde Museums journal. Efter hjemtagning og gennemgang af fundene fra Finérvej er der blevet udarbejdet en såkaldt beretning, der er en detaljeret gennemgang af udgravningen, med lister over fund og anlæg, kort og tegningsmateriale samt en redegørelse for dokumentation, metode, resultater, konklusion m.m. Originaltegninger, fund og beretning befinder sig på Roskilde Museum i arkiver og magasiner. Relevant litteratur Jørgen Jensen 2002: Danmarks Oldtid. Bd. 2: Bronzealder f. Kr. Bd. 3. Ældre Jernalder 500 f. Kr e. Kr. 9

10 Tidstavle over de perioder, fortiden opdeles i. 10