Bygherrerapport. Moesgård Museum

Transkript

1 FHM4953 Rosbjerg Vest, Årslev Lyngby sogn, Hasle herred, Århus Kommune, Region Midt. Stednr Matrikelnr. 5b Lyngby By KUAS journalnr /FHM-001 Bygherrerapport Resume: På et sydvendt, let hældende plateau mellem Årslev og Lyngby, udgravedes i vinteren kulturlag og 8-10 gruber fra den ældste del af bondestenalderen, enkelte kogestensgruber fra yngre bronzealder og 4 huse, 4 hegn, 5 gruber og gårdsanlæg samt 15 usædvanlige stolpeanlæg fra ældre førromersk jernalder. Moesgård Museum

2 FHM4953 Rosbjerg Vest, Årslev Lyngby sogn, Hasle herred, Århus Kommune, Region Midt. Stednr Matrikelnr. 5b Lyngby By KUAS journalnr /FHM-001 Bygherrerapport Indhold Indledning Administrative data Undersøgelsens metode og forløb Topografi og landskab Undersøgelsens resultater Fremtidige undersøgelser Tidstavle Figurer Fotos

3 Indledning Moesgård Museum har forud for realiseringen af lokalplan 81, erhvervsområde ved Årslev prøvegravet et 136 ha stort areal. På baggrund af disse forudgående undersøgelser har Århus Kommunes afdeling for byggemodning anmodet museet om at udgrave matriklen, der ved forundersøgelserne viste sig at indeholde forskellige aktivitetsspor fra bondestenalderen, bronzealderen og især fra ældre jernalder. Kun sjældent har museerne mulighed for at udgrave en hel og afgrænset boplads fra ældre jernalder, så Moesgård anser lokaliteten som værdifuld for kulturarven. Administrative data Udgifterne til undersøgelserne påhvilede ifølge Museumsloven 6, stk. og 7 stk. 4 bygherre, der i dette tilfælde var Århus Kommunes afdeling for byggemodning. Udgravningsbudgettet var godkendt af KUAS og bygherre og blev holdt af museet. Kontaktpersoner er: Fra Moesgård Museum: Niels H. Andersen, Poul Nissen og Peter Winther Lundby. Fra Århus Kommune: Steen Bressum. Moesgård Museum er ansvarlig for undersøgelserne og al originaldokumentation samt sagsakter opbevares i museets arkiv. Undersøgelsens metode og forløb I alt blev afdækket ca m. Det store udgravningsfelt blev blotlagt i etaper og delfelterne blev nummereret i den rækkefølge de blev afrømmet for muld (se fig. 1). På fladen undersøgte arkæologerne 4 treskibede langhuse, 4 staklader, 1 stolpebyggede anlæg bestående af fire eller fem stolper på række, 3 stolpebyggede konstruktioner, som ikke tidligere er set, halvtagshegn og lange hegnsforløb (se fig. ). Alle disse kunne dateres til førromersk jernalder (se tidstavle). Arkæologerne tolker disse anlæg som et par gårdsanlæg med hver sin hovedbygning, staklade (en slags økonomibygning med fire tagbærende stolper) og nogle hegn omkring (se også kortet på side 7). Fra samme periode, lidt syd herfor fandt arkæologerne 4 gruber med keramik. Tæt på de stolpebyggede huse; faktisk indenfor et af de indhegnede gårdsanlæg udgravedes også en ovn, der var konstrueret i en nedgravning og foret med ler. I indgangsstolperne ved gårdsanlæggenes langhuse fandt arkæologerne keramik, der både daterer husene med stor nøjagtighed, men også viser noget om offernedsættelser i forbindelse med husenes konstruktion (se fotos). To typer af stolpebyggede konstruktioner dateres nogenlunde samtidige med gårdsanlæggene, men de to typer (markeret med grønt og rødt på fig. 3) er ikke før set på lokaliteter fra den periode. Arkæologerne forventer at naturvidenskabelige prøver taget fra disse anlæg vil give større viden om datering og funktion af disse stolper. I den nordlige del af undersøgelses-området havde arkæologerne mulighed for at se nærmere på det aflange vådområde og kulturlagene, der lå ovenpå de vandaflejrede lag (se fig. 4) gruber blev udskilt fra den mørke kulturjord og snittet. I så godt som alle gruber var der flint og keramik, der kan dateres til den tidligste

4 del af bondestenalderen. Altså fra dengang man begyndte at leve af landbrug for første gang. Her blev taget en del prøver til pollenanalyser, for arkæologerne vil gerne belyse vegetationen i den periode for 6000 år siden, hvor skoven blev fældet og jorden inddraget til dyrkning. Topografi og landskab Undersøgelsesområdet ligger meget højt og markant i landskabet (omkring 39 m MOH), ca. km nord for Årslev Engsø, i et terræn, der et let skrånende mod øst. Ca. 100 meter mod øst falder terrænet ned til en bæk, der ca.,5 km mod sydvest løber ud i Lyngbygård Å. Umiddelbart syd for undersøgelsesområdet er der flere steder et markant fald i terrænet, inden der kommer et større, lavereliggende og lettere kuperet område (omkring 3 meter MOH). Nord og vest for udgravningsområdet er landskabet stadig højtliggende og kuperet. Undersøgelsens resultater Den overordnede tolkning af udgravningens resultater på lokaliteten kan sammenfattes som følger: I den tidligste del af bondestenalderen (Tidligneolitisk tragtbægerkultur, se tidstavle) flyttede en familie til Rosbjerg, hvor de byggede huse, fældede og afbrændte skoven og dyrkede jorden. De brugte områdets ressourcer til at bygge med og leve af. Senere, i bronzealderen har der også været mennesker på stedet. Deres aktiviteter har, som i bondestenalderen, koncentreret sig om det aflange vådområde, men deres huse har ligget andetsteds. I den ældste del af jernalderen (ældre førromersk jernalder, se tidstavle) lå der igen på sydsiden af Rosbjerg en gård, der bestod af et langhus, en lille ladebygning, nogle kraftige hegnsforløb og efter alt at dømme også en del økonomibygninger der i opbygning så en del anderledes ud end gårdens hovedhus.. Måske havde man en del kvæg. På et tidspunkt blev beboelses-huset gammelt og slidt og man valgte at rive det ned og bygge et mage til lige øst for den gamle bygning. Også den lille lade blev udskiftet med en nyere, der blev lagt på samme måde i forhold til det nye hovedhus. Rundt omkring gravede man gruber til forskellige formål og fyldte dem siden med affald fra husholdningen. Blandt andet gravede man efter ler længere mod nord hvor der engang havde ligget en lille bæk. På gårdspladsen havde man også på et tidspunkt en jord-ovn. Fremtidige undersøgelser Moesgård Museum anser de arkæologiske undersøgelser på lokaliteten for at være afsluttede. Det vurderes at der ikke er flere vigtige fund på stedet. Skulle der dukke noget op under det kommende anlægsarbejde skal museet tilkaldes og der vil hurtigst muligt blive iværksat en besigtigelse og eventuelt en undersøgelse af fundet. En sådan undersøgelse vil være uden udgifter for bygherre og skal være afsluttet indenfor to uger. Mandag d. 11. maj 009, Moesgård Museum Arkæolog, Lise Hein Pedersen, Mag. Art. 3

5 Tidstavle 4

6 Figur 1: Feltoversigt. Tallene viser udgravet rækkefølge og feltnummer. Udgravet sådan at mens felt 1 og stod åbne, lå jorden hvor felt 6 og 7 senere blev gravet. Figur : Oversigt over hele udgravningen. De tolkede anlæg fra førromersk jernalder er markeret som forklaret i boksen. I det lyseblå område mod nord udgravedes kulturlagene og gruberne fra bondestenalderen. 5

7 Figur 3: Ti eksempler på 4/5-stolpe-anlæg (med grøn) og de P-formede stolpeanlæg (med rød) som de lå omkring de fire treskibede langhuse (gråt skraveret). Observer hvordan de er orienteret i samme retninger som husene. Dette taler for en datering som husenes. Figur 4: Det aflange vådområde med kulturlag i udgravningens nordlige del. Markeret med lyseblåt. 6

8 Foto : Kar-bunden set fra siden. Stolpesporet til højre for karret er her helt gravet væk. Foto 1: Indgangsstolpe tømmes en mørk eftermiddag i december 008 og bunden af et kar (markeret med blåt), gennemskåret af stolpesporet (den hvide cirkel) blev observeret. Tolkningen er at karrets øverste del er blevet knust da stolpen blev sat i hullet. Måske en religiøs handling? Foto 3: Kar-bunden fra stolpehullet. Figur 5: Oversigtskort over området med størst jernalderaktivitet. 7