Norgesturen yderligere input

Transkript

1 Norgesturen yderligere input Længe havde deltagerne set frem til Norgesturen. Der var blevet afholdt infomøde i klubben og forventningerne var høje, efter at vi havde set de smukke billeder fra Vrådal. Med Karsten som turleder og Susanne Svendsen som vores madmor og organisator omkring det kulinariske var grundlaget for en vellykket tur til stede for de 40 deltagere. På tidligere ture har deltagerantallet været ca. det halve, så det var spændende, om alt kom til at køre gnidningsfrit. Endelig oprandt søndag den 1. juli, hvor vi havde sat hinanden stævne i HKK kl De fleste kom dog i rigtig god tid og allerede fra starten var der styr på mindste detalje, så trailerne blev pakket forskriftsmæssigt og alle fik krydset af, om kajak, pagaj og vest var pakket ned. Vi havde lånt en trailer hos Skanderborg Kajakklub, så vi kom afsted med 3 kajaktrailere og flere havde desuden kajakker på taget af bilen. Heldigvis var vi forud for tidsplanen for det tager alligevel længere tid at køre med trailer! Så der blev ikke gjort fællesstop undervejs til Hirtshals. Nogle nåede dog en kort tissepause, inden vi nåede færgelejet i fin stil og fik styr på Mette, som blev samlet op på en rasteplads. 1

2 Ombord på færgen sad vi lidt spredt og jeg blev nabo til The Fantastic Four, som på turen var reduceret til 3. De havde disket op med dug, blomster og tre retters mad, så de med de medbragte madpakker kiggede langt efter deres tallerkener. Selv vin havde de med og bildte personalet ind, at de havde vand i glassene. Og stakkels Henning, som havde lusket en øl med, han nåede knap at tage kapslen af, før øllen blev inddraget. Sådan er livet indimellem så uretfærdigt! Ude på dækket var det bare godt - sol og blikstille vand. Der blev handlet i shoppen og så var den sejltur til ende. Som Lise berettede, gik vi lidt skævt af hinanden på turen fra Larvik til Vrådal, men alle nåede frem i god behold nogle dog lidt køresyge. Men det var så skønt at nå bestemmelsesstedet og se, at det var nogle rigtig dejlige hytter i en fantastisk natur. Det havde været en lang dag, så efter udpakning, opstilling af telt og spisning gik vi i seng og havde ikke fået planlagt næste dags program, så det blev først aftalt næste morgen, hvor morgenmaden var udsat til kl Ellers var der morgenmad kl og afgang på turene kl Det kræver nemlig sit at holde styr på tropperne, men også det lykkedes. Vi enedes om, at der ville blive lavet en tur eller to hver dag. De, der ville med, skulle blot være klar på det 2

3 aftalte tidspunkt. Ellers var man naturligvis fri til at programlægge sin egen dag. Det fungerede rigtig fint på den måde. Jeg startede dagen med en dukkert og på det tidspunkt føltes vandet ikke særlig varmt, men dejligt forfriskende. Jeg var på det hold som om formiddagen roede mod øst (retning Vrådal) på en tur, hvor vi startede med at bære over ved vores egen sluse og dernæst over en yderligere sluse. Vi hjalp hinanden både af hensyn til kajakker og for ikke at blive slidt op fra starten. Det blev til en tur på 12 km. Retur ved hytterne fik vi frokost. Eftermiddagsturen blev en tur mod nordvest - på den lange sø (Vråvatn). Her tog vi en tur på 15 km, og vi var stort set inde i alle kroge og vendte om, da vi nåede en lille ø. Hjemme igen var det forfriskende med en badetur og så nød vi den gode ret boller i karry, hvor der var mere end rigeligt også til brug som pålæg de følgende dage. Dette er en specialitet indført af Karsten Stald og der er flere og flere, som hopper med på denne. Tirsdag var dagen for en langtur helt ned til enden af Vråvatn søen. En tur på ca. 30 km, som endte med at blive på ca. 35 km. Vi var 18 deltagere i turen, men inden vi nåede hjem, havde vi mistet nogle stykker, som valgte at bryde ud fra flokken på hjemturen. På udturen var vandet så stille og spejlblankt, at Ditte valgte at stå lidt på hovedet, da det så ud som om, træerne var ned i vandet. Det tog hun nu helt pænt og lidt afkøling gjorde vist heller ikke så meget på det tidspunkt. Undervejs så vi en bæverhule. Pludselig lød der høj motorlarm og så kunne vi ellers iagttage en stor flok Porsche biler i alle regnbuens farver komme susende på vejen, som løb langs søbredden. 3

4 Da vi nåede frem til campingpladsen, hvor vi havde aftalt at gøre holdt for at se, om der skulle være et toilet, blev vi splittet op. Nogle valgte at gå i land ved campingpladsen, hvor der var de fineste toiletter og hvor vi kunne sidde ved et bord og spise vores medbragte mad. Nogle gik i land på modsatte bred for at finde mere skygge og andre valgte at ro helt ned i bunden af søen, hvorefter de returnerede og overtog pladsen ved bordet, hvorefter vi så roede ned til søens ende. Herefter gik turen hjemover og trætheden begyndte at melde sig. Uheldigvis var der ikke et sted at finde, hvor vi kunne lægge til og strække ben og bagdel kun klipper og atter klipper. Så gjaldt det om at aflede tankerne og holde humøret oppe. Med ca. 5 km tilbage af turen dukkede pludselig et sjældent syn op. 4

5 Det lignede en hvid sandstrand og det var ikke noget fatamorgana. Det var en sandstrand. Måske kunstigt anlagt det vides ikke. Stranden blev straks døbt Bounty Beach. Vi var ovenud begejstrede og glemte alt om træthed. Her fik vi badet og hvilet og samlet kræfter til den sidste korte distance. Godt gået alle mand! Onsdag måtte vi absolut vise fundet af den dejlige strand til flere i flokken så en hel del flere heriblandt ungdommen drog afsted til Bounty Beach. Denne dag var der faktisk lidt bølger, men alle klarede det flot og vi kom til stranden og fik badet igen. Hjemme i lejren var der frokost, inden vi tørnede ud på eftermiddagsturen, som gik østpå mod Vrådal. Så atter et par overbæringer og så fik vi roet lidt i 8-taller, tror jeg, mellem en masse små øer, inden vi gjorde holdt ved Vrådal by, hvor Olesen spenderede is. Mums. 5

6 Dagens kilometertal endte på 27 km for mit vedkommende. Retur til lejren og endnu en hyggelig aften med megen snak og pjat. Som læseren har bemærket, så følte vi os hensat til et andet kontinent og derfor gik torsdagens tur til Rocky Mountains og derefter til Miami Beach. I samlet flok fik vi båret over de to slusesteder og afsted gik det mod Rocky Mountains, hvor vi gik i land og beundrede udsigten, som pludselig havde åbnet sig op, så vi dels kunne se over på de stejle klipper men også langt, langt ned ad fjorden (Bussvikfjorden). 6

7 Herefter stilede vi mod Miami Beach, hvor vi gik i land og nød vores velsmurte madpakker og fik en dejlig badetur og lidt solbadning. Herefter gik turen atter hjemad via Vrådal over de to sluser. Turen på mit ur viste 21 km. Inden aftensmaden kom jeg med på en fjeldtur (pr. bil), så vi også oplevede at kigge ned på hytterne og vandet fra en anden smuk vinkel. 7

8 Mange planlagde at ro en tur den sidste morgen (fredag), inden der var afrejse kl men morgenen bød på vind og i stedet påbegyndte vi oprydningen, nedtagning af telt m.v. Vinden lagde sig og nogle få nåede på vandet. Mange havde nået at ro ca. 100 km på turen og topscoreren blev Oluf med 150 km. I alt blev der roet over km af de udsendte HKK ere. Alt var pakket og klart en time tidligere en beregnet, så vi tog afsked med det smukke sted og drog mod færgen. Denne gang kørte alle samme vej. Vi var fremme ved færgen i virkelig god tid, men så var det godt, at Susanne havde sørget for kaffe i de kander, vi havde til rådighed og at der stadig var kage. Sejlturen hjem blev lidt ujævn, så mange forføjede sig til dækket og frisk luft efter at aftensmaden var spist. Vi nåede Horsens og HKK til midnat lige i tide til at lykønske Karsten Stald med fødselsdagen. Vi havde nær ikke fået lagt kajakkerne på plads, da låsen til bådhuset svigtede og måtte dirkes op. Det var både koldt og blæsende, men det tog ikke lang tid, før alt var på rette hylde igen. Det har været en helt igennem fantastisk tur velorganiseret og med højt humør og mange grin. Vejret er vi ikke selv herre over, men også det flaskede sig. Hvad mere kan man ønske sig. Så tusind tak til alle for at bidrage til en rigtig god tur. Mange kajak-hilsener Pia Jørgensen 8

9 9