LIFE70. Restaurering af sjældne våde naturtyper i Syddanmark. /Restoration of rare wet habitats in Southern Denmark LIFE70 LIFE70

Transkript

1 LIFE70 Restaurering af sjældne våde naturtyper i Syddanmark Lægmandsrapport LIFE70 Restoration of rare wet habitats in Southern Denmark Laymans Report Nordfyns Kommune 2018 LIFE70 Restaurering af sjældne våde naturtyper i Syddanmark /Restoration of rare wet habitats in Southern Denmark Lægmandsrapport/layman report 2018

2 Titel/Title: LIFE70 Restaurering af sjældne våde naturtyper i Syddanmark Lægmandsrapport LIFE70 Restoration of rare wet habitats in Southern Denmark Laymans Report Denne lægmandsrapport er et led i afrapporteringen af LIFE70 projektet - RARE NATURE. Projektets formål er restaurering af sjældne våde naturtyper. Det fokuserer særligt på at sikre rigkær, højmoser samt andre moser og indeholder aktiviteter på våd hede. Projektet gennemføres på 18 lokaliteter i 11 Natura 2000-områder. ISBN: Tekst/Text: Kasper Nowack, Fåborg-Midtfyn Kommune Lars Kildahl Sønderby, Odense Kommune Martin Køhl Søholm, Kerteminde Kommune Esben Fjederholt, Nordfyns Kommune Mette Højby, Nordfyns Kommune Ida Kirstine Søkilde Jelnes, Assens Kommune Bente Sørensen, Silkeborg Kommune Annette Strøm Jacobsen, Naturstyrelsen Fyn og Søren Ring, Fugleværnsfonden Redaktion/Editor: Nordfyns Kommune, november 2018 Forside fotos/front page photos: Engperlemorsommerfugl og snog: Mogens Lind Jørgensen Tranebær: Helle Hjorth Kødfarvet gøgeurt: Martin Køhl Søholm Projektet er gennemført af projektets 9 partnere (Fåborg-Midtfyn Kommune, Odense Kommune, Kerteminde Kommune, Langeland Kommune, Nordfyns Kommune, Assens Kommune, Silkeborg Kommune, Naturstyrelsen Fyn og Fugleværnsfonden). Tidsplan Projektperioden er fra juni 2012 til december In English: This Layman s report is part of the reporting of the LIFE70 - Rare Nature project. The aim of the project is to restore rare wet habitats in Southern Denmark. The project pays special attention to raised bog, alkaline fens and other rare types of fens. Also wet heaths are part of the project. The 18 subprojects were conducted on 18 locations within 11 Natura 2000 areas. Stenholt Mose, højmosen set fra syd. SB Stenholt Mose, the bog seen from the south. Fotos/Photos: AGN: Allan Gudio Nielsen BIO: Biopix HH: Helle Hjorth KN: Kasper Nowack LKS: Lars Kildahl Sønderby MKS: Martin Køhl Søholm MLJ: Mogens Lind Jørgensen SB: Silkeborg Kommune TM: Tobias Jacobsen Layout: Hjorth-Freelance Grafisk Natur- og Miljøformidling Tryk/Print: STEP Oplag: Må citeres med kildeangivelse. Information from this document may be used if the correct references are given. The project is a cooperation between 7 municipalities (Fåborg-Midtfyn Kommune, Odense Kommune, Kerteminde Kommune, Langeland Kommune, Nordfyns Kommune, Assens Kommune, Silkeborg Kommune), The Danish Nature Agency (Naturstyrelsen) and the Bird Protection Foundation (Fugleværnsfonden). Timeschedule The project period is from June 2012 to December Indhold Side 4-5 Indledning Side 6-9 Case Kilden og kæret Side Case Stenholt Mose/ Case Gulstav Mose Side Aktiviteter i LIFE70 Side Case Arreskov Sø Side Sammenhæng i naturen Side Naturpleje som driftsgren Side Resultater Side 22 Praktiske oplysninger Contents Side 4-5 Introduction Side 6-9 The spring and the fen Side Stenholt Mose/Gulstav Mose Side Activities in LIFE70 Side Arreskov Sø Side Nature needs more room for a better future Side Nature management as a form of operation Side Results Side 22 Practical information 2 Lægmandsrapport/Laymans Report LIFE70 Lægmandsrapport/Laymans Report LIFE70 3

3 Indledning Siden den industrielle revolution i starten af det 19. århundrede er der sket en kraftig reduktion i arealet af lysåben natur fra ca. 50 % af Danmarks samlede areal, til ca. 8 % i dag. Denne samfundsudvikling, hvor brugen af det danske landskab er blevet intensiveret og effektiviseret, har betydet, at den lysåbne natur gradvist er blevet mindre og mere opsplittet. Det har haft den effekt, at dyr og planter har fået forringet deres levevilkår, da muligheden for at arterne kan sprede sig mellem de enkelte naturområder er blevet mindre, i takt med at afstanden mellem dem er øget. Små og fragmenterede naturområder er ofte besværlige og urentable at pleje. Områderne er ofte påvirket af næringstoftilførsel fra tilstødende landbrugsarealer, den såkaldte randeffekt, som gør områderne sårbare for tilgroning. Det bidrager til yderligere forringelse af naturarealerne og levevilkår for dyr og planter. Kombinationen af naturområder, som er små, fragmenterede, truet af tilgroning, næringsstoftilførsel og udtøring, og så de tilknyttede dyre- og plantearters forringede levevilkår og spredningsmuligheder gør, at mange af de lysåbne naturtyper er på den nationale liste over sårbare naturtyper. Derfor er en forvaltning af disse naturtyper essentiel for at undgå en yderligere tilbagegang. Naturgenopretningsprojektet LIFE70 har derfor haft fokus på at restaurere og sikre sjældne våde og lysåbne naturtyper, såsom højmose, rigkær, kildevæld og våd hede. LIFE70 består af 18 delprojekter fordelt på syv kommuner, Naturstyrelsen og Fugleværnsfonden. Projektet berører 11 Natura 2000-områder og har et totalt areal på 790 ha. De mange delprojekter og deres forskelligartethed gør, at denne rapport fokuserer på nogle af udfordringerne i at genoprette lysåben natur, kombineret med små case fortællinger. 4 Lægmandsrapport/Laymans Report LIFE70 Uden samarbejde og inddragelse - intet projekt LIFE70-projekterne er lavet på private arealer og har været afhængige af velvilje og engagement fra lodsejerne. Samarbejdet med lodsejerne har gjort det muligt at kombinere forskellige interesser og bidrage til det fælles bedste for naturen, så tak for det! Introduction Kortet viser tør og våd hede på Enebærodde ( ). Old map showing dry and wet heath on Enebærodde ( ). Målsætning for LIFE70/Aims for LIFE70 Brandmandens lov Primære mål: At forbedre bevaringsstatus for sjældne våde terrestriske habitat naturtyper: Primary aim: Improve conservation status of rare wet terrestrial habitat nature types: Aktive højmoser (7110*) Raised bogs (7110*) Rigkær (7230) Alkaline fens (7230) Brandmandens lov, enkelt formuleret: Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe (7210*) Calcareous fens (7210*) 1) Bevar det endnu uskadte Petrifying springs (7220*) 2) Reducer eventuelle skadelige påvirkninger Wet heaths (4010) 3) Genopret og udvid delvist ødelagte områder Kildevæld (7220*) I naturgenopretningsprojekter benytter man oftest Brandmandens lov som siger, at man skal starte med at sikre det mest værdifulde. Våd hede (4010) Sekundære mål: At forbedre bevaringsstatus for sjældne padder og planter: Secondary aim: Improve conservation status of rare amphibians and plants: Springfrø (Rana dalmantina) Rana dalmatina Spidssnudet frø (Rana arvalis) Rana arvalis Strandtudse (Bufo calamita) Bufo calamita Stor vandsalamander (Triturus cristatus) Triturus cristatus Det vil sige, at man starter med at lægge sin indsats i de områder, der har størst naturværdi og udbygger sin indsats derfra. Ever since the start of the Industrial Revolution in the early 19th century, the amount of open nature areas has shrunk from around 50% of Denmark s total area to around 8% today. More and more intensive and efficient use of the landscape has meant that the open nature areas have gradually become smaller and more isolated. The conditions for fauna and flora have been degraded, and the chances of species being able to spread between the patches of open nature have become slimmer, because of the increased distance between nature areas. The small, fragmented habitat nature is often difficult and uneconomical to manage. They are often subject to eutrophication from abutting farmland (known as the edge effect), which makes them vulnerable to succession in to shrub or forest. That in turn contributes to further degrading of the habitat nature and conditions for flora and fauna. The combination of areas with habitat nature in Denmark being small, fragmented and threatened by the succession in to shrub and forest, eutrophication and drying-out, along with the conditions for related flora and fauna being degraded, means that many of the open nature areas are on the national list of vulnerable habitat types. Management of such areas is therefore essential to avoid further loss. The LIFE70 restoration project focused on restoring and protecting rare wet and open nature areas, such as raised bogs, alkaline fens, calcareous fens, petrifying springs and Northern Atlantic wet heath. LIFE70 consists of 18 sub-projects spread across seven municipalities, the Danish Nature Agency and Fugleværnsfonden (the Bird Protection Foundation). The project involves 11 Natura 2000 areas, with a total area of 790 ha. The numerous sub-projects and their variety means that this layman s report will focus on some of the issues related to restoring natural habitats, combined with brief case stories. Liparis loeselii Green text box No collaboration or involvement = no project. The Life70 projects are conducted on private land, and have been dependent on the goodwill and involvement of the landowners. Their willingness to give their goodwill and involvement has made it possible to combine different interests and contribute to the common good for nature thank you! Mygblomst (Liparis loeselii) Springfrø - en af projektets fokusarter. BIO Agile frog is a focus specie in LIFE70. Blue text box: Firefighter s Rule Projects regarding restoration of natural habitat usually use the Firefighter s Rule : always start with saving the most valuable. In this context, that means focusing efforts initially on areas with the highest biological value, and building from there. Lægmandsrapport/Laymans Report LIFE70 5

4 Case: Kilden og kæret 1 Parametre som projektet har haft fokus på ved forbedring af områdernes rigkær og kildevæld: ph højere end 5,5 som indikator for vandets kalkindhold. Mulighed for bevægelse/flow af grundvandet. Substrat, der giver mulighed for aflejring af kalk (kildevæld). Parameters the project has focused on for improvement of fen and springs: ph value over 5.5 as an indicator of water lime content. The ability of groundwater to move/flow. Substrata that allow lime sedimentation (springs). Det rette (grund-)vand på sin plads Rigkær og kildevæld er afhængige af en konstant gennemstrømning med kalkholdigt grundvand, og at vandstanden er meget stabil hen over året. Vandets adgang og bevægelse inden for projektområderne er derfor vigtige parametre, som har været i fokus som del af tiltagene for at forbedre og udvide arealet af delprojekternes rigkær og kildevæld. Life Rare Nature har taget initiativ til at forbedre de hydrologiske forhold i områdernes rigkær og kildevæld. Køer baner vejen for orkideer Lysåbne rigkær er en af de mest artsrige naturtyper, vi har i den danske natur. For at have den store artsdiversitet er det nødvendigt, at der foretages en eller anden form for naturpleje, så kæret holdes lysåbent, ellers vil det hurtigt gro til i f.eks. gråpil, rødel, tagrør og siv. I kærene fås den bedste naturpleje med robuste kreaturer som f.eks. kødkvægsracerne Galloway, Dexter, Skotsk Højland eller Murray Grey. Dyrene skal helst gå på arealerne hele året med et lavt græsningstryk, således at tilskudsfodring ikke er nødvendig. Denne form for pleje sikrer, at der er tilstrækkelig mange planter, der får lov at blomstre i sommerperioden, mens der bliver spist op i vinterperioden. En anden fordel ved helårsgræsning er, at kalvene bliver født i naturområdet. På den måde kan de voksne dyr, tantekøer lære kalvene at færdes i områderne, samtidigt med at kalvene vænner sig bedre til at spise de mange forskellige urter og halvgræsser, som findes i et rigkær. Dyr, som har gået på godt græs i en længere periode, har det ofte svært, når de bliver sat ud i et rigkær, fordi deres maver ikke er vant til de mindre næringsholdige halvgræsser og siv. Da rigkærene ofte er meget våde om vinteren, er det en forudsætning for helsårsgræsning, at der er tilstødende arealer, som er højere liggende, så dyrene har mulighed for at blive tørre. Fortsættes på side 8 To be continued at page 8 Vibefedt MLJ Common butterwort Snog MLJ Grass snake or water snake Hvas avneknippe. MLJ Swamp sawgrass Til venstre: Aflejring af kalk er et godt tegn på, at vandet er grundvandsfødt. LKS Lime sedimentation is a good sign that surface water originates from the groundwater. I Odense Ådal er der gjort tiltag for at forbedre kildevandets påvirkning af området. Her ved lokale vandstandshævninger og udlægning af grus, der forbedrer mulighederne for aflejring af kalk. LKS Measures have been introduced in the Odense valley to improve the influence of springwater on the area. Local raising of the water table and gravel-laying help improve the chances of lime sedimentation. Om kildevæld: Kilder, væld og vældvegetation (7220) i daglig tale betegnet kildevæld er en prioriteret naturtype, hvor kildevandet er kalkholdigt. Sådanne kilder aflejrer i større eller mindre grad kalk omkring kilden. Dette kan bl.a. observeres ved kilderne i Odense Ådal. Vegetationen domineres typisk af mosser, men kan også være domineret af urtevegetation som f.eks. sideskærm (Berula erecta) og vandkarse (Cardamine amara). Kildevæld indgår ofte i forbindelse med andre mosetyper som f.eks. rigkær. For at bevare kildevæld som naturtype, er det nødvendigt at bevare dens omgivelser og hele det vandsystem, som kilden eller kilderne er en del af. (Skov- og Naturstyrelsen 2000). Henvisninger: Danske naturtyper i det europæiske NATURA 2000 netværk. Udgivet 2000 af Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø danske-naturtyper-n2000.pdf The spring and the fen 1 Alkaline fens and petrifying springs are dependant on a constant flow of calcareous groundwater, and stable water table throughout the year. The access and movement of water within the project areas are therefore vital parameters that have been very much in focus as some of the measures intended to expand the areas of fens and springs. LIFE Rare Nature has taken the initiative to improve the hydrological conditions for the fen and springs with in the project areas. Cattle pave the way for orchids Fens is one of the most species-rich habitat types in Denmark. To be able to achieve such diversity, some form of nature management is necessary. Otherwise, due to natural succession the fen will quickly be choked by willow, alder, reeds and rushes. The best form of management here is the use of robust cattle such as Galloway, Dexter, Scottish Highland or Murray Grey. They should preferably graze all year round, but not too intensely, to avoid having to supplement their feed. This form of management ensures a sufficiently large number of plants can flower in the summer, and that are then eaten in the winter. Another advantage with year-round grazing is that the calves are born in the area. That means that the adults can act as aunty cows to teach the calves how to survive in the area, and the calves themselves can adapt better to eating the many different types of herbs and sedges found on the fen. Cows that have grazed on good grass for too long find it hard when turned out onto fens, because their stomachs are not used to the less nutritious sedges and rushes. Because fens are often wet in the winter, year-round grazing is contingent on abutting areas that are higher, to let the cattle rest on dry land. Blue text box Petrifying springs Springs and sping vegetation (7220), often referred to as petrifying springs, are prioritised habitats where the springwater is calcareous. Such springs deposit lime around their source to some degree or other. This can be observed at the springs in the Odense river valley. The vegetation is typically dominated by mosses, but can also be dominated by herbal vegetation such as lesser water-parsnip (Berula erecta) and water cress (Cardamine amara). Petrifying springs are often found in near proximity of other similar habitat types, such as alkaline fens. To retain petrifying springs as a habitat type, their surroundings and the entire water system that the spring (or springs) is a part of has to be retained. (Danish Nature Agency, 2000). References: Danske naturtyper i det europæiske NATURA 2000 netværk. Published in 2000 by the Ministry for the Environment and Energy. Danish Nature Agency, Haraldsgade 53, 2100 Copenhagen Ø 6 Lægmandsrapport/Laymans Report LIFE70 Lægmandsrapport/Laymans Report LIFE70 7

5 Case: Kilden og kæret 2 En af de mere eksotiske planteslægter, man finder i de lysåbne rigkær, er orkideerne. Mange blomstrende orkideer er en god indikator for, om rigkæret har det godt, og at plejen er velfungerende. Efterhånden som mange af rigkærene er blevet ødelagt f.eks. ved dræning og tilgroning, er orkideerne forsvundet mange steder. Orkideerne er derfor blevet meget sjældne i Danmark. Orkidéer laver frugtkapsler med mange tusinde mikroskopiske små frø, som spredes med vinden. Frøene indeholder ingen næring og udvikler sig derfor først, hvis de møder den underjordiske del af nogle bestemte svampe. Derved dannes en symbiose mellem svampen og orkidéfrøet, som kaldes mykorrhiza. Svampen sørger for, at frøet får næring og vand. Når planten vokser op, leverer den kulhydrater og vitaminer til svampen. I den uberørte natur er der mange svampe, hvorfor orkidéfrøene har gode chancer her, mens der ikke findes mange i det opdyrkede land. Mange orkidéer trives stort set kun på kalkholdig jordbund. I Urup Dam findes der 6 forskellige orkidearter, hvoraf især to arter, sump-hullæbe og mygblomst, er blevet sjældne i Danmark. Skovhulllæbe MKS Broad-leaved helleborine. Herover: Kødfarvet gøgeurt. Til venstre: Sumphullæbe. MKS Above: Early marsh-orchid. Left: Marsh helleborine: Rigkær, Urup Dam. MKS Alkaline fen, Urup Dam. Mygblomst En undersøgelse i rigkæret ved Urup Dam, med fokus på orkidéen mygblomst (Liparis Loeselii ) har bidraget med ny viden om samspillet mellem hydrologiske forhold og naturkvalitet i eng- og moseområder. Undersøgelsen konkluderer, at der et opadrettet tryk af grundvand til rodzonen, men at der kan være variationer hen over året med et fald i grundvandsstanden hen over sommeren. Hovedudbredelsen af mygblomst findes i de områder, hvor vandstanden er mest stabil, og hvor mosefladen ikke oversvømmes om vinteren. The spring and the fen 2 One of the more exotic plant species found on open fens is the orchid. Many flowering orchids are a good indicator that a fen is healthy, and that management is working. Because many fens were destroyed or damaged by e.g. draining and being overgrown, orchids have disappeared many places. They have therefore become a rarity in Denmark. Orchids produce fruit capsules with thousands of microscopic seeds that are spread by the wind. The seeds contain no nutrition, and can only develop if they meet the subterranean parts of certain fungi. Symbiosis occurs between the fungus and the orchid seed, called mycorrhiza. The fungus provides the seed with nutrition and water. As the plant grows, it supplies carbohydrates and vitamins to the fungus. In undisturbed countryside, fungi are plentiful, giving seeds plenty of opportunity, something they do not get on cultivated land. Many orchids can only grow in calcareous soil. There are no less than 6 different species of orchid in Urup Dam, of which two are very rare in Denmark: the march helleborine and the fen orchid. Yellow fact box Fen orchid A study of the fen at Urup Dam, focusing on the fen orchid (Liparis Loeselii ) contributed new understanding of the relationship between hydrological conditions and the biological quality of meadow and marsh areas. The study concluded that groundwater is forced upwards to the root zone, but that there can be variations through the year, with a drop in groundwater level in the summer. Orchid fen is prevalent in areas where the water table is most stable, and where the fen surface is not flooded in the winter. Case: Kilden og kæret 2 Engperlemorsommerfugl MLJ / Lesser marbled fritillary Om rigkær: Moser og enge med konstant vandmættet jordbund, hvor grundvandet er mere eller mindre kalkholdigt, men næringsfattigt, således at den særlige rigkærsvegetation opstår. Vegetationen er ideelt set lavtvoksende og lysåben, men også tidlige tilgroningsstadier hører med til typen. Typen kan omfatte forekomster med mere eller mindre vældpræg, men ikke forekomster oprindelig opstået som hængesæk. Med græsning eller slåning er vegetationen åben og lavtvoksende som regel med mange lave starer og mosser. Uden græsning eller slåning udvikles mere højtvoksende og tilgroede vegetationer, som efterhånden kan udgå af typen og blive til krat eller sumpskov. En sjælden variant er ekstremrigkær, som findes på særligt kalkrig bund. Det er en naturtype, der er gået voldsomt tilbage. moser/rigkaer-7230/ Pink text box Alkaline fen Fens and meadows with constantly soggy soil, with groundwater that is more or less calcareous but low in nutrition, allowing the special fen vegetation to develop. That vegetation should ideally be low-lying and sparse, but early stages of the natural succession in to shrub or forest also belong to this classification. The habitat type can include growth that is more or less characteristics of springs. Grazing or cutting usually leaves the vegetation open and low-lying, with many low sedges and mosses. Without grazing or cutting, higher vegetation tends to develop, which can become scrub or alluvial forest. A rare variant is extreme fens, which are found on highly calcareous soils. This is a type fen that is rapidly disappearing ver-105.pdf 8 Lægmandsrapport/Laymans Report LIFE70 Lægmandsrapport/Laymans Report LIFE70 9

6 Case: Stenholt Mose Case: Gulstav Mose Nordvest for Silkeborg ligger en stor mose, som rummer 40 ha intakt højmose. Den intakte rest højmose er imidlertid påvirket af tørvegravning, samt af afvanding fra de nord for liggende marker. Det betyder, at den naturlige tørvedannelse er stoppet, og mosen gror til med birk. Genopretning af mosen Siden 1999 har der været fokus på at rydde opvækst af birk samt at forbedre hydrologien i mosen. Frem til 2011 blev genvækst af birk ryddet hvert andet år. LIFE 70-projektet har gjort det muligt at genoprette mosens naturlige hydrologi, så udtørring og nedbrydning af tørven og tilgroning af mosen stoppes. Genopretningen af hydrologien skal sikre, at der kan ske ny tørvedannelse, da der i en større del af vækstsæsonen vil stå vand i bunden af høljerne (lavningerne imellem tuerne). For at hæve vandstanden i mosen og samtidig undgå oversvømmelse og forsumpning af omgivende marker blev der nedlagt ca. 2 km plastmembran og den eksisterende dæmning er blevet forhøjet med ca. ¾ meter og forsynet med et overløb. Erfaringer fra Lille Vildmose har vist, at det ikke er muligt at drukne genvæksten af birk ved genskabe hydrologien. Men med 2-3 årlige nedskæringer af birken i tørven under terræn vil en stor del af birkene kapitulere efter 3 år. Derfor blev opvæksten af birk skåret ned to gange i vækstsæsonen fra , hvilket har bevirket, at opvæksten af birk er aftaget markant. Siden 2016 er der dog sket en tilgroning med birk, hvilket krævede en ny indsats i sensommeren Fremtiden Udviklingen i mosen vil fremadrettet blive fulgt nøje, og såfremt den nuværende vandstandshævning ikke er tilstrækkelig, er det muligt at forhøje udløbet fra mosen ved overløbet i dæmningen. Vidste du at.. Stenholt Mose ligger på et indsande med klit-toppe. Klit-toppene ligger som små øer i den store moseflade. En aktiv højmose vokser med ca. 1 mm i højden om året. Tranebærblomst. HH A cranberry flower. Tranebær. HH Cranberry. Herunder: Etablering af membran i sydlig dæmning. SB Establishing of membrane in the southern dam. Gulstav mose et hot spot I Gulstav mose på Sydlangeland findes et godt eksempel på naturtypen hvas avneknippemose, og mosen er et hot spot for biodiversitet. Over 600 arter, mange af dem truede og sjældne, findes i mosen og det omkringliggende rigkær. Udfordringerne i mosen Før projektets start var vandstanden i mosen ikke optimal. Rigkæret og kanten af hvas avneknippemosen var udsat for meget slid og optråd fra de græssende Exmoor vildheste. Tagrørszonen var i fremgang, da rørskoven blev undergræsset af vildhestene. Tagrørsskoven konkurrerer med hvas avneknippe, derfor var det nødvendigt med pleje af tagrørsskoven. Tiltag i mosen Projektet har gjort det muligt at hæve vandstanden i mosen uden at skade de omkringliggende arealer. Til at holde tagrørszonen i ave er der indkøbt en lille besætning af skotsk højlandkvæg, som græsser længere ud i mosens våde overgangszone. I højsommeren er det kun højlandskvæget, som græsser de centrale ca. 7 ha af Gulstav Mose. Resten af året samgræsser vildheste og kvæg på hele det 100 ha store område. Den forbedrede hydrologi og plejetiltagene har gjort, at rigkæret og hvas avneknippemosen i dag trives. I løbet af projektet vurderes det, at udbredelsen af hvas avneknippemose er gået frem med ca. 60%. Publikum har fået mulighed for at opleve mosens forskellige naturtyper, da der i den nordvestlige ende er opsat et nyt fugletårn, hvor mosens udfordringer og pleje formidles. Stenholt Mose North-west of Silkeborg is a large bog, covering 40 ha of intact raised bog. However, this remnant of raised bog has suffered from peat-cutting and drainage from the fields to the north. The combined effect is the loss of natural peat formation, and birch trees are taking over. Restoring the fen Restoration efforts have focused on clearing the invading birch and improving the hydrology of the bog since The birch was cleared every two years up to The LIFE 70 project made it possible to restore the natural hydrology of the bog, stopping the degradation and drying out, but also stopping the succession of the bog in to shrub and forest. Restoration of the hydrology will ensure that new peat can form, as there will be water in the bottom of the dips between the tussocks. To raise the water table without flooding and making the surrounding fields marshy, approxi-mately 2 km of plastic membrane has been laid, and an existing dam made higher by about ¾ metre and equipped with an overflow. Drowning the regrowth of birch trees is very difficult when restoring the natural hydrology. But cutting the birch 2-3 times a year below the level of the peat caused most of them to die out after 3 years. Therefore regrowth of birch were cut twice a year during their growth season from , this caused the regrowth of birch to slow down considerably. The future The progress of the bog will be closely followed, and if it transpires that the current higher water table level is insufficient, it will be possible to make the overflow in the dam higher to retain more water on the bog. Gulstav Mose Gulstav Mose on southern Langeland is home to a good example of the habitat type calcareous fen with swamp sawgrass (Cladium mariscus), and is a hot spot for biodiversity. Over 600 species can be found on the fen and the surrounding fens, many of which are threatened and rare. Challenges for the fen Before the project the water table in the fen was not ideal. The fen and boundary zone of the swamp sawgrass were worn and scarred by the wild ponies. The reed banks were expanding, as they were not grazed sufficiently by the Exmoor ponies. Initiatives The project made it possible to raise the water table in the fen without damaging the surrounding areas. To hold the reed beds in check, a small herd of Scottish highland cattle was brought in to graze further out into the wet boundary zone of the fen. Only the highland cattle gaze the approx. 7 ha in the centre of Gulstav Mose in the high summer. The Exmoor ponies and cattle graze all the rest of 100 ha area for the rest of the year. The improved hydrology and management initiatives mean that the fen and sawgrass are now thriving. It was estimated during the project that the spread of calcareous fen with swamp sawgrass has increased by around 60%. The public have been able to see at first hand the different types of flora in the fen, as a birdwatching tower was built the north-western end, with information on the challenges regarding the nature conservation the fen. Hvas avneknippemose. I baggrunden til højre ses det nye fugletårn. TM Swamp sawgrass. The new birds obervation hide is in the background to the right. 10 Lægmandsrapport/Laymans Report LIFE70 Lægmandsrapport/Laymans Report LIFE70 11

7 Aktiviteter i LIFE70 AKTIVITETER RYD = Rydninger GRÆS = Græsning HYD = Hydrologi Activities in LIFE70 ACTIVITIES RYD = Clearance GRÆS = Grazing HYD = Hydrology Fjordmarken Naturtype: Rigkær 7230, Kildevæld 7220 Stenholt Mose Naturtype: Højmose 7110 Aktivitet: RYD, HYD Enebærodde Naturtype: Våd hede 4010 JYLLAND Sadelmagermose/Langemose Naturtype: Rigkær 7230, Hvas avneknippemose 7210, HYD Lisbjerg Mose Naturtype: Rigkær 7230 Urup Dam Naturtype: Højmose 7110 Odense Ådal Naturtype: Rigkær 7230, Kildevæld 7220, HYD FYN Gravene Naturtype: Rigkær 7230, Kildevæld 7220 Aktivitet: RYD, GRÆ, HYD Fakkemose Naturtype:Rigkær 7230, Hvas avneknippemose 7210 Storelung Naturtype: Højmose 7110 Aktivitet: RYD, HYD Arreskov Sø Naturtype: Rigkær 7230, HYD Rigkær i Urup Dam. MKS Alkaline fen, Urup Dam Svanninge Bakker Naturtype: Rigkær 7230, Kildevæld Lægmandsrapport/Laymans Report LIFE70 Brændegård Sø Naturtype: Rigkær 7230 Aktivitet: GRÆS, HYD Lundemose Naturtype: Rigkær 7230, Hvas avneknippemose 7210 Ristinge Mose Naturtype: Rigkær 7230 Gulstav Mose Naturtype: Rigkær 7230, Hvas avneknippemose 7210, HYD Piledybet Naturtype: Rigkær 7230, Hvas avneknippemose 7210, HYD Lægmandsrapport/Laymans Report LIFE70 13

8 Case: Arreskov Sø Rydning af vedopvækst: Det er vigtigt med et korrekt valg af maskiner og andet udstyr, der sikrer, at man ikke gør unødig eller uoprettelig skade på arealerne. På den våde og bløde bund anvendes bæltekøretøjer, der i princippet har et mindre marktryk end en voksen person. I projektområdet ved Arreskov Sø er målet at fordoble arealet med rigkær fra 25 ha til 50 ha. Det skal bl.a. ske ved forbedring af pleje på potentielle rigkærsarealer samt ved større rydninger af nyere og ældre sumpskov. Strategi for rydning 1. Bedst mulig metode til bevarelse af de eksisterende naturværdier 2. Forebyggelse af genvækst i forbindelse med rydning af vedopvækst 3. Tidlig rydning af høj vegetation ved begyndende tilgroning 4. Gradvis udtynding i etablerede krat naturpleje på langt sigt Arreskov Sø The objective of the Arreskov Sø project is to double the area of alkaline fen from 25 ha to 50 ha by better management of potential alkaline fen areas and by extensive clearance shrubs, wet woodland and alluvial forest of various ages. Inden arbejdet blev påbegyndt, blev der fortaget en grundig undersøgelse af de eksisterende forhold for at identificere og rangordne de eksisterende rigkær og områder med potentiale for at udvikle sig til rigkær. Arreskov Sø Vest De mest værdifulde rigkær ligger på vestsiden af Arreskov Sø. Der er tale om gammel kalkholdig søbund (ferskvandsgytje) med høj grundvandsstand. Fokus har været at sikre de eksisterende værdifulde rigkær og fremme udvikling af nye indenfor få år (1-5). Disse områder udvides gradvist ved at rydde de tilstødende tilgroede arealer og/eller give kreaturerne adgang til de disse arealer, hvor de langsomt vil åbne arealerne op og vise vej for de næste rydninger. Rydningerne i områderne er udført meget nænsomt. Der er over de seneste 5-6 år ryddet ca. 2,5 ha med håndværktøj, og alt det nedskårne ved er blevet fjernet. Metoden er meget dyr, men har været nødvendig for ikke at skade de eksisterende naturværdier. Brugen af denne metode medfører normalt også en årlig afledt drift, hvor genvækst af specielt rød-el er svært at holde nede alene ved afgræsning med kreaturer og derfor skal håndteres. De tilstødende arealer responderer meget hurtigt på indsatsen, og det tager typisk kun få år, inden rigkærsfloraen har indfundet sig igen. I et forsøg på at reducere genvæksten af bl.a. rødel blev der i dette område knust stubbe fra rød-el. Knusningen blev gjort meget nænsomt med et bæltekøretøj, med et knuserhoved på en 12 meter arm og køreplader. Maskinen havde mulighed for at knuse en stub ad gangen. Stubbene blev knust ned til under terræn, så de var dækket med sort jord. Overskydende materiale blev fjernet. Brugen af denne metode har vist sig at reducere genvæksten over 90 % ift. arealer, hvor der ikke knuses. Udkøringsmaskine i arbejde. Maskinen bringer de fældede træer ud fra området. Der etableres en kørevej af de nedskårne træer for at skade området mindst muligt. KN Forwarder at work. The forwarder transports logs out of the area. To limit the damage of the area by the forwarder a path of logs were laid out. Arreskov Sø Nord I den nordlige ende af Arreskov Sø er der et stort potentiale for at udvikle rigkær. Målet er her en mere langsigtet udvikling, hvor der er fokus på at sammenkæde de eksisterende artsrige rigkærsarealer øst og vest for dette område. Arealerne bestod af ca. 70 år gammel sumpskov inden rydningen i sensommeren Området havde kun meget få karakteristiske rigkærsarter tilbage. Der er derfor udført forsøg med forskellige rydningsmetoder og efterbehandling for at sikre den bedst mulige naturudvikling med mindst mulig afledt drift. Modificeret pistemaskine, der efterbehandler arealerne. Den knuser primært rester fra træernes stød og evt. genvækst fra de fældede træer. Efterbehandling er vigtig for at begrænse genvækst fra træer og buske og muliggør samtidigt, at arealerne kan plejes maskinelt. KN A modified snow groomer crushes remaining stumps and regrowth from shrub and trees. Metoderne blev inddelt i 5 kategorier: 1. Ikke ryddet og indgår ikke som en del af græsningsparcellen (referenceområde). 2. Ikke ryddet, men indgår som en del af græsningsparcellen. 3. Ryddet for vedopvækst og knust med en pistemaskine påmonteret en knuser. Materialet fra knusningen blev fjernet. 4. Ryddet for vedopvækst og rodkager fjernet. Mindre dele af området er efterfølgende knust ned med pistemaskine påmonteret knuser. 5. Ryddet for vedopvækst, rodkager fjernet. Hele området er efterfølgende knust ned med pistemaskine påmonteret knuser (nulstilling af området). I alle områderne er der udlagt forsøgsfelter for at kunne følge, hvordan plantesammensætningen udvikler sig i de enkelte områder og derigennem de enkelte metoders effekt. Vi forventer først at disse områder udvikler sig til rigkær over de næste år, og fokus har derfor været at kunne håndtere den afledte drift i form af genvækst fra træer og buske, der uundgåeligt vil komme, når man rydder så store arealer på en gang. Knusning med den modificerede pistemaskine. KN The modified snow groomer crushes. Before the work was started, a detailed survey of the existing conditions was performed to identify and rank the existing fens and areas that could potentially develop into fens. Arreskov Sø west The most valuable fens lie on the west side of Arreskov Sø. A former calcareous lake bed (freshwater silt) with a high groundwater table. We have focused on protecting the existing valuable fens and promoting recreation of new fens within just a few years (1-5). These areas are being gradually expanded by clearing the abutting areas of shrubs and unwanted vegetation and/or giving cattle access to graze them, which will slowly clear the way for the next round of clearances. When these areas are cleared, they are done so very carefully. Over the last 5-6 years, around 1.5 ha has been cleared by hand, and cut biomass has been gathered and removed. The method is expensive, but was necessary to avoid damaging the existing nature of high value. The use of this method also normally leads to an annual resurgence of regrowth, with alder in particular being difficult to suppress by grazing alone, and therefore has to be dealt with by hand. The abutting areas respond very quickly to this kind of action, and it only usually takes a few years before fen flora takes over again. In an attempt to reduce the regrowth of primarily alder, their stumps were crushed in this area. Crushing was conducted very carefully and any leftover material was removed. Arreskov Sø north There is considerable potential to develop fens at the northern end of Arreskov Sø. The objective is long-term development, focusing on linking existing well-populated fen areas east and west of this area. These areas consisted of wet woodland and alluvial forest with an age around 70 years old before clearance began in the late summer of Only a few characteristic fen species were left here. Various clearance methods were therefore tried out, along with follow-up care to ensure the best possible development with least possible regrowth. The methods were broken down into 5 categories: 1. Non-cleared and not included as a part of the grazing parcel (reference area). 2. Non-cleared but included as a part of the grazing parcel. 3. Clearing and crushing using a crusher mounted on a piste machine. The crushed material was removed. 4. Clearing and roots removed. Smaller parts of the area were subsequently crushed using a crusher mounted on a piste machine. 5. Clearing, roots removed. The whole area was then crushed using a piste machine with a crusher mounted ( reverting the area). 14 Lægmandsrapport/Laymans Report LIFE70 Lægmandsrapport/Laymans Report LIFE70 15

9 Case: Sammenhæng i naturen Naturen har brug for mere plads og en bedre fremtid Størstedelen af vores naturområder er for små, ligger for fragmenteret og mangler pleje. At skabe sammenhæng mellem og øge størrelsen på de enkelte naturområder er derfor helt centralt for at sikre de nødvendige levevilkår for dyr og planter. Større og mere sammenhængende naturområder forebygger isolering af dyr og planter, hvilket øger deres chancer for at overleve og gør dem mere robuste overfor ydre påvirkninger. Derfor er det afgørende at få skabt fundamentet for en mere sammenhængende natur samt en langsigtet naturforvaltning. Case Arreskov Sø Virkemidlerne til at få udvidet de eksisterende naturområder og skabe sammenhæng imellem områderne har været en kombination af: Arreskov Sø, aktiviteter Arreskov Sø, activities Modernisering af ejendomsstrukturen er primært sket ved at facilitere interne ejendomshandler og derved samle jorden på færre hænder. Målet har været at få samlet jorden på så få lodsejere som muligt. En gammeldags ejendomsstruktur med mange forskellige ejere i et område kan være en barriere for at skabe sammenhængende natur, fordi der oftest er forskellige interesser, der skal håndteres. Det er typisk økonomiske interesser som udlejning af arealer til jagt, behov for udspredningsarealer til husdyrgødning, ønsker om at pleje sine egne arealer med egne dyr etc.. De forskelige interesser kan besværliggøre at opnå enighed om driften og er ofte diskvalificerende for en optimal pleje af naturinteresserne. Ekstensivering af landbrugsjord sker ved omlægning af landbrugsjord til natur med permanente aftaler med engangserstatning. Målet er at skabe bedre vilkår for naturen ved at danne store sammenhængende naturarealer. Det sikrer sammenhæng mellem de værdifulde naturarealer, der ligger som isolerede øer på landbrugsjorden. Samtidig reduceres randeffekten fra landbrugsdriften markant. Sikring af en naturmæssigt og økonomisk bæredygtig udvikling er nødvendig, da drift af små naturarealer tit er forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger, mens drift af store arealer kan give et mindre overskud. Der er derfor sjældent tilstrækkelig økonomisk incitament for private til at pleje/ drive naturarealerne. Det er generelt svært at få økonomi i afgræsning på naturarealer. Der er flere udgifter forbundet med det, og dette afspejles ikke i de eksisterende støtteordninger eller prisen på naturkød, der stadig er en nicheproduktion. Kommuner og stat kan være med til at understøtte naturplejen ved løbende at samarbejde med dyreholderne. Det gælder både i forhold til at optimere den pleje, der skal til for at sikre naturværdierne bedst muligt og hjælp med at klare de udfordringer, der konstant opstår. Det kan være bekæmpelse af vedopvækst, løbende vedligeholdelse af hegn og andre behov, der kan være med til at mindske udgifterne. De store sammenhængende arealer og det løbende samarbejde kan være med til at skabe en positiv økonomi for dyreholderne og derigennem sikre kontinuitet i plejen af naturområderne. Resultatet ved Arreskov Sø er et samlet naturområde på 120 ha fordelt på 6 lodsejere. Ud af de 120 ha blev ca. 20 ha plejet ved afgræsning og afpudsning, inden projektet gik i gang. Nature needs more room for a better future The majority of our nature areas are too small, too fragmented and have not been cared for. To create connectivity between and increase the size of individual areas is therefore a key factor to ensure the necessary conditions for the survival of flora and fauna. Larger, connected habitats will prevent the isolation of flora and fauna, which will boost their chances of survival and make them more resistant to external influences. That s why it is important to lay the foundation for more habitat connectivity and long-term nature management. Case: Arreskov Sø The means of expanding and creating connectivity between the existing habitats have involved a combination of: Modernising the property structure primarily done by facilitation of internal property sales to reduce the number of landowners with an area. The objective is to have as few landowners as possible. An old-fashioned property structure with numerous different owners in an area can be a barrier to create habitat connectivity, because there are often different interests at stake. The wide range of different interests can make it hard to reach agreement on how to use land, and often excludes optimisation of caring for nature. Extensification of farmland is done by converting farmland to nature via permanent agreements against a one-off payment. The objective is to create better conditions to restore nature by creating habitat connectivity. Permanent links are created between the valuable habitats that are located as isolated patches amongst farmland. The edge effect from farming is also considerably reduced. Ensuring sustainable nature and economic development is essential. Managing small, isolated habitats often involves disproportionately high cost, whilst management of large nature areas can yield a small profit. Consequently, there is rarely sufficient financial incentive for landowners to care for or manage these small habitats. In general grazing of nature areas is rarely economically viable. Municipalities and the state can help support nature management by cooperating with livestock owners. E.g. via regular fence maintenance and other requirements that can reduce the costs in order to optimise the management needed to protect habitat areas. Large connected areas and regular collaboration can improve economic prospects for livestock owners, ensuring continuity in the management of nature areas. The result is a connected nature area covering 120 ha shared between six owners. Only about 20 ha were managed by grazing and trimming before the project started. Sydlig kobbervandnymfe i Gulstav Mose. AGN Lestes barbarus in Gulstav Mose. 16 Lægmandsrapport/Laymans Report LIFE70 Lægmandsrapport/Laymans Report LIFE70 17

10 Case: Naturpleje som driftsgren Bedre og mere naturpleje gennem samarbejde En fortsat forbedring af naturtilstanden i projektområderne betinger, at plejen ved afgræsning fortsætter. Afgræsningen er således afhængig af, at der er interesse for at sætte kreaturer på græs i naturområderne, som i nogle henseende kan virke mere besværlige end afgræsning af normale landbrugsområder. LIFE70-projektet har derfor haft særligt fokus på at skabe gode rammer for naturplejen og herigennem at langtidssikre afgræsningen af projektområderne. Et parameter for projektet har været at etablere større sammenhængende områder, der rummer en variation af lavbundsarealer og arealer på højere jord. Disse større sammenhængende områder er mange steder etableret på tværs af ejendomsskel. Derfor har samarbejde og inddragelse af lodejerne været hjørnestenene, da projektet beror på frivillige aftaler med de enkelte lodsejere. Sammenhængen mellem de forskellige typer af arealer skal sikre, at afgræsningen kan varieres, samt at dyrejere som minimum er sikre på, at dyrene kan finde føde og opholde sig på arealerne i perioden fra maj til november, hvilket oftest betegnes som en normal græsningssæson. Flere af områderne rummer dog også mulighed for afgræsning hele året. Udveksling af erfaring mellem naturplejere LIFE70-projektet har som et af sine mål at sætte fokus på naturpleje som driftsgren og herigennem at fremme samarbejdet mellem naturplejere og myndigheder. Projektet har på den baggrund samlet relevante partnere på ture til bl.a. Skånemosen for at sætte fokus på naturpleje og samarbejdet. Afslutningsvis er der afholdt en workshop, hvor der er arbejdet med, hvordan naturpleje og kød fra naturpleje i højere grad kan markedsføres. Hjertegræs. MLJ Qaking grass Herunder: Blomsterflor i Urup Dam. MKS Blooming flowers, Urup Dam Som resultat af projektets tiltag er der på Fyn blevet oprettet et fælles netværk bestående af naturplejere og kommuner. Netværket arbejder videre med forbedring af mulighederne for afsætning af kød fra naturpleje samt at øge viden om naturpleje. Faciliteter For at det kan lade sig gøre have dyr i naturen, er det vigtigt, at græsningsfaciliteterne er i orden. I projektet er der opsat læskure mange steder, og der etableret drikkevandsforsyninger. Der er desuden købt to kreaturvogne, så det er muligt at fragte dyrene rundt i områderne og til slagtning. Lånedyr I delprojekterne ved Urup Dam og moserne ved Måle Strand er der tilsammen købt 18 kreaturer. Dyrene indgår i plejen af områderne og græsser ude hele året, når det er muligt. Jordfordeling Ét projekt kan gavne et andet fx i Urup Dam hvor der samtidig med LIFE70-projektet er lavet et kvælstof-vådområdeprojekt på 15 ha, som grænser op til Natura 2000-området. I forbindelse med de to projekter blev der lavet en fælles jordfordeling, således at der samlet nu er udlagt en bufferzone på 18 ha om det område, hvor der vokser mygblomst. En større del af kerneområdet er blevet offentligt ejet efter jordfordeling. Øverst: Læskur for kreaturer i Urup Dam. MKS Shelter for cattle in Urup Dam. Nederst: Nogle af de 13 lånedyr i Urup Dam MKS Livestock on loan in Urup Dam. Nature management as a form of operation Better and more nature management through collaboration Improvement of habitat status in the project areas is conditioned by continued management in form of grazing. Grazing is thus dependent on there being an interest in putting livestock out to grass on habitat areas, which in some instances can seem more difficult than grazing on normal farmland. The LIFE70 project therefore focused in particular on creating the best facilities for nature management to be able to secure grazing for the project areas long-term. One parameter for the project was the creation of larger, connected areas that contain a variation of low-lying and high ground. Larger, connected areas were successfully created in some areas across property boundaries. The collaboration and involvement of landowners was therefore key factors, as the project rests on voluntary agreement with individual owners. Connectivity between the different types of area is intended to ensure that grazing can be varied, and that livestock owners will at least be able to graze from May to November, which is usually regarded as a normal grazing season. Several of the areas also offered the opportunity of year-round grazing. Comparing notes between nature managers One of the goals of the Life 70 project was to focus on nature management as a form of operation, promoting collaboration between nature managers and the authorities. A workshop was held on the theme of how nature management and how meat produced from such schemes can be marketed better. The project has resulted in a network on Funen consisting of nature managers and municipalities. The network has a focus on increasing awareness of nature management and making a business case of meat produced managing nature areas. Facilities Good grazing facilities are vital to be able to have livestock on nature areas. Shelters were put up several places as part of the project, along with drinking water facilities. Livestock trailers were also bought to be able to tansport livestock around the different areas and to slaughter. Livestock on loan The sub-projects at Urup Dam and Måle Strand bought a total of 18 cattle. They are part of management of the areas, and graze all year-round when possible. Land redistribution One project can benefit another, e.g. at Urup Dam, where concurrent with the Life 70 project, a wetland project has been set up, covering 15 ha adjacent to the Natura 2000 area. Joint land distribution took place for the two projects, creating a buffer zone of 18 ha around the area where fen orchids grow. A large part of the core area is now publicly owned after land redistribution. 18 Lægmandsrapport/Laymans Report LIFE70 Lægmandsrapport/Laymans Report LIFE70 19

11 LIFE70 Resultater Resultaterne i LIFE70 projektet bidrager til at sikre og sætte fokus på vigtigheden af de våde lysåbne naturtyper i den danske natur. Nedenstående tabel er en oversigt over de primære tiltag, som er udført i delprojekterne. I alt er der forbedret hydrologi på 205,5 ha, ryddet vedopvækst på 168,7 ha og etableret græsning på 496,7 ha. Yderligere er der som del af projektet bl.a.: Forbedret levevilkår for padder ved oprensning eller anlæg af i alt 23 vandhuller Udarbejdet en handleplan for mygblomst (Liparia loeselii) Opstillet 25 info tavler Fremstillet 4 foldere Bygget 2 fugletårne Lavet drikkevandsfaciliteter Etableret fangefolde Købt kreaturvogne Købt lånedyr (18 stk.) Eksempler på formidling i projektet Examples of communication in the projekt Delprojektet ved Odense Å har lavet aftale med en jordejer og dyreholder om administration og udlån af en fælles kobus. Kobussen gør det nemmere at flytte kreaturerne mellem de forskellige naturområder. LKS A land- and livestock owner keeps the administration of a shared livestock trailer kobussen in the subproject Odense Ådal. Results The actions within the LIFE70 project is a vital contribution to securing vulnerable habitat types, but also a wakeup call to the importance of the conservation and management of the fragmented Danish nature. The table below is a summary of the primary actions implemented in the subprojects. A total area of ha has been re-established with natural hydrology, ha have been cleared and grazing has been implemented on ha. Other results of the project are: Improved conditions for amphibians via creation or restoration of 23 ponds. An action plan for fen orchid (Liparis loselii). 25 permanent info tables. 4 leaflets. 2 bird watching towers. Water supplies for livestock. Cattle corrals. Livestock trailers. 18 Murray Grey/Galloway for landowners to loan. Offentlig, guidet tur til Piledybet, HH Public guided tour to Piledybet, Hede med enebær på Enebærodde HH. Juniper bush at Enebærodde Skiltning ved projekt Gravene, Assens Kommune Info table at Gravene project, Assens Commune Foldere til Urup Dam samt Langemose/Sadelmagermose, Kerteminde Kommune Leaflets for Urup Dam and Langemose/Sadelmagermose. Kerteminde Commune Lægmandsrapport/Laymans Report LIFE70 Lægmandsrapport/Laymans Report LIFE70 21