FAKTA Energi. Lovgrundlag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAKTA Energi. Lovgrundlag"

Transkript

1 Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen Fjernvarmeselskaber, Gasselskaber, Olieselskaberne m.v. El Opgørelsen af el-forbruget kan f.eks. opdeles efter, hvilken funktion det anvendes til, og/eller hvilke rum det anvendes i. Forbruget af el kan opgøres ud fra regnskabstal fra forsyningsselskaber, eller ved hjælp af målere. De fleste virksomheder har opgørelser over det samlede forbrug af el, mens fordelingen på de enkelte processer ikke er kendt i detaljer. Hvis man ønsker at foretage simple målinger på maskiner, kan man låne en elmåler hos elforsyningsselskabet. Måleren kan sættes ind mellem stikkontakt og maskine, hvorved man direkte kan måle elforbruget over en periode. Ved kortlægningen af forbruget af el anbefales det, at man beskriver, hvor forbruget sker. Herudover kan det være relevant at beskrive, om energien udnyttes optimalt. Forsyningsselskaber er forpligtigede til at yde en vederlagsfri rådgivning til en række virksomheder. Derfor har elforsyningsselskaberne ansat en række energirådgivere, der er parate til at yde virksomhederne rådgivning. Rådgivningen giver konkrete forslag til handling på de områder, hvor det bedst kan betale sig. Der udarbejdes en energirapport med forslag til el-besparelser, investeringer og tilbagebetalingstider. Har virksomheden ikke allerede fået lavet en energigennemgang, vil det være en god idé at starte med at kontakte virksomhedens forsyningsselskab og få en aftale med en energirådgiver om en energigennemgang. Såfremt energigennemgangen allerede er lavet, har virksomheden et godt grundlag for kortlægningen af elforbruget. Varme Faktura over indkøb af fyringsolie Opgørelse fra forsyningsselskaber (fjernvarme eller naturgas) Aflæsning af hoved- og evt. bimålere med fast frekvens. Husk graddagskorrektion og graddage. Fossile brændsler Forbrug af diesel eller benzin til f.eks. transport. Se mere under faktaark transport.

2 Side 2 af 5 El Oliefyr Alle forbrugere kan i dag frit vælge el-leverandør på grundlag af pris eller betingelser i forbindelse med leverancen. Betaling for selve strømmen udgør kun en mindre del af elprisen. El tilbydes til varialbel pris, fast pris i en periode eller kombinationer heraf. Elprisen varierer over tid og geografisk. På elpristavlen kan du sammenligne elpriserne hos landets elleverandører. Elpristavlen henvender sig til private og mindre erhvervsvirksomheder Priserne på el svinger meget afhængig af markedet. Derfor er det altid en god idé selv at indhente tilbud hos elleverandørerne. Brug derfor elpristavlen som en god vejledning om priserne og til at lave sammenligninger. Kontrolmåling af oliefyr OR-ordning Ejere og brugere af oliefyr, der anvendes til bygningsopvarmning, skal sørge for, at oliefyrets kedel renses mindst én gang om året. Endvidere skal ejere/brugere af oliefyr lade skorstensfejeren kontrolmåle oliefyret én gang årligt, medmindre de har en fast aftale om et årligt eftersyn af fyret med et OR-registreret oliefyrsservicefirma. Efter den årlige kontrolmåling den såkaldte OR-fyrtest - opsætter skorstensfejeren eller servicefirmaet en mærkat med resultaterne af målingen på oliefyret. Viser kontrolmålingen, at anlægget fungerer for dårligt, skal ejeren/brugeren inden 4 uger lade oliebrænderen justere og eventuelt få foretaget fornøden rensning af kedlen. Vil du vide mere: Bekendtgørelse om eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger. BEK nr 1296 af 13/12/2005 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger. BEK nr 217 af 20/03/ Gasfyr Sikkerhedsstyrelsen varetager kontrol og tilsyn med gasinstallationer og gasmateriel for at overvåge den sikkerhedstekniske tilstand ved installationerne. Installation og vedligehold skal ske i henhold til gasreglementet Ejeren (brugeren) er ansvarlig for installationens tilstand og vedligeholdelse og at der fortages eftersyn af en autoriseret mester Vil du vide mere: Grøn Energi Når solenergien rammer Jorden, omdannes den til biomasse, vindkraft, vandkraft, solvarme m.m. Disse forskellige former for vedvarende energi kan udnyttes til energiforsyning.

3 Side 3 af 5 Vedvarende energi er CO2-neutral. Udnyttelsen af den medfører ikke udledning af drivhusgassen CO2 til atmosfæren, - i modsætning til brug af de fossile energikilder (kul, olie og naturgas). Vederlagsfri energirådgivning Forsyningsselskaberne er forpligtigede til (pålagt af folketinget) at stille en vederlagsfri rådgivning til rådighed for virksomhederne. Det drejer sig om energirådgivning indenfor el-, fjernvarme-, naturgas-, og vandforbrug. Forsyningsselskaber tilbyder typisk at gennemgå hele eller dele af virksomhedens energiforbrug (kortlægning). Energirådgivningen tager udgangspunkt i virksomhedens ønsker og aktuelle forbrugsmønster og har typisk dette forløb: - Opstartsmøde, hvor virksomhedens forbrug de seneste år gennemgås - Virksomhedens elforbrug bliver kortlagt, og der foretages eventuelt del- /kontrolmålinger. - Der laves en liste over rentable besparelsesmuligheder. - Afslutningsmøde, hvor Energirådgiveren præsenterer en rapport udarbejdet på baggrund af kortlægningen/gennemgangen en energirapport med forslag til energibesparelser, investeringer og tilbagebetalingstid. Rådgivningen giver ofte konkrete forslag til handling på de områder, hvor det bedst kan betale sig. Ring evt. til virksomhedens forsyningsselskaber og hør nærmere. ELO-ordningen Hvad er en Energiledelsesordning (ELO)? Begrebet ELO dækker god ledelse og optimal udnyttelse af energi. Det er en hjælp til at få styr på virksomhedens el-, vand- og varmeforbrug. Energiledelsesordningen består af en energimærkning af bygningen, som på en standardiseret måde fortæller om bygningen og dens installationers energimæssige tilstand, og en energiplan med forslag til forbedringer og besparelsesmuligheder. Hvem skal have en Energiledelsesordning? Loven om energiledelse gør det obligatorisk at energimærke alle ejendomme med et areal over kvadratmeter, som anvendes til boligformål, kontor, handel, undervisning, kulturelle formål, haller, hoteller, sygehuse, institutioner med mere, dog ikke produktion og industri. Ordningen er blevet revideret i 2002 og en ny bekendtgørelse trådte i kraft 1. oktober Der forventes dog yderligere ændringer i de kommende år som følge af implementeringen af et ny EUbygningsdirektiv, som blev vedtaget i efteråret Se gældende lov og bekendtgørelser her. er ELO-konsulenternes hjemmeside,

4 Side 4 af 5 hvor man kan finde lovgrundlag, gode eksempler samt en række nøgletal for offentlige institutioner. Energimærkning 2006 Den nye energimærkning og overgangsordning Energiledelse Internationale strategier Energistyrelsen har udarbejdet en hjemmeside med oplysninger om, hvordan virksomhederne kan etablere energiledelse, både med retningslinier for etablering og vedligeholdelse samt råd og genveje til energiledelse. På hjemmesiden findes også eksempler på virksomheder, som har etableret energiledelse og deres erfaringer med dette, samt oplysninger om erfa-grupper for energiledelse. Kyoto protokollen FN s klima konvention, som trådte i kraft i 1994, forpligter de industrialiserede lande til at reducere udledningerne af drivhusgasser, så deres udslip i år 2000 ikke overstiger 1990 niveauet. DK har i 1997 forpligtet sig til at reducere det samlede udslip af drivhusgasser med 21 % i perioden fra år i forhold til 1990 niveauet. EU s 6. miljøhandlingsprogram: Klima: Udledningerne af drivhusgasser skal skæres ned for at undgå, at deres tilstedeværelse i atmosfæren skaber unaturlige svingninger i jordens klima. 24. januar 2001 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF den 27. september 2001 om fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet her FNs Verdenstopmøde om bæredygtig udvikling i 2002 Landene skal tage fælles skridt, som sikrer de fattiges adgang til energi. Brugen og produktionen af vedvarende energi skal hurtigt øges markant. Og så skal landene med jævne mellemrum evaluere, om det faktisk sker. EU har taget initiativ til at samle lande, som vil gå endnu længere, og som ønsker at fastsætte mål og tidsrammer for forøgelsen af brugen af vedvarende energi, i en koalition, der kan kaldes for en slags OPEC for bæredygtig energi. Nationale strategier Danmarks energipolitik vil løbende skulle tilpasses de internationale regler, der følger af Danmarks og EU's ratifikation af Klimakonventionen og Kyotoprotokollen. Regeringens handlingsplan Energi 21 fra 1996 indeholder Danmarks målsætning på energiområdet. Planen indeholder følgende konkrete mål: Den danske udledning af drivhusgassen CO2 skal nedbringes med 20 % i 2005 i forhold til niveauet i Den 29. marts 2004 indgik folketinget en aftale om udarbejdelse af en national handlingsplan for den fremtidige infrastruktur frem mod Handlingsplanen skal bl.a. belyse den fremtidige energiforsyning, samspillet og integration af forskellige energiteknologier samt

5 Side 5 af 5 perspektiverne for den fremtidige energiforsyning frem til 2025, herunder anvendelse af nye energiteknologier. Grøn markedsøkonomi mere miljø for pengene 2003 Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling Overordnet miljømålsætning: Begrænse udledning af drivhusgasser med 21 pct. i i forhold til 1990 (Kyoto-protokollen). Litteratur/links Energistyrelsen Energiledelse Oplysninger om graddage hos meteorologisk institut: Energiportalen Printet fra Revideret okt. 2004/MS Udarbejdet af: Key2Green Kvalitetssikret af: Vesterballevej Fredericia Telefon

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar. KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen [email protected]

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen [email protected] Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Danmarks energirejse 1972-2013

Danmarks energirejse 1972-2013 Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Hvad er god energirådgivning? Tanja Weis

Hvad er god energirådgivning? Tanja Weis Hvad er god energirådgivning? Tanja Weis God energirådgivning Hvordan Teknologisk Institut, Århus - 30. oktober 2007 Overvejelser ved rådgiver Hvad er god energirådgivning? Hvad er målet? Udskiftning af

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme [email protected] 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN August 2019 /sagsnr. 19/28991 Baggrund Den strategiske energiplanlægning, som blev defineret af KL og Energistyrelsen i 2010, er en målsætning om at udbrede omlægningen

Læs mere

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Agenda Politiske rammer og varmepumper Ecodesign og energimærkning Effekter Barrierer mod og tiltag

Læs mere

Muligheder i et nyt varmeanlæg

Muligheder i et nyt varmeanlæg Program Hvilke muligheder er der for et nyt varmeanlæg? Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg? Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen? Muligheder i et nyt varmeanlæg Fjernvarme

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning

Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Marie Holst, konsulent [email protected], +45 3377 3543 MARTS 2018 Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Danske virksomheder lukker store mængder varme ud af vinduet, fordi det danske afgiftssystem

Læs mere

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1% Polen Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation

Læs mere

Velkommen til branchemøder

Velkommen til branchemøder Velkommen til branchemøder Et fantastisk positivt samarbejde mellem Dansk Energi Brancheforening DS Håndværk & Industri Oliefyrsservicebranchens Registreringsudvalg Olie- & gasbrænder Service Sammenslutningen

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Bekendtgørelse om kontrol, rensning og justering af oliefyrsanlæg

Bekendtgørelse om kontrol, rensning og justering af oliefyrsanlæg Bekendtgørelse om kontrol, rensning og justering af oliefyrsanlæg BEK nr 785 af 21/08/2000 (Gældende). Lovgivning som forskriften vedrører: LOV Nr. 485 af 12/06/1996. Bekendtgørelse om kontrolmåling, justering

Læs mere

Energimærke 2005. Store ejendomme. Energiledelsesordningen for store ejendomme, ELO

Energimærke 2005. Store ejendomme. Energiledelsesordningen for store ejendomme, ELO Version 3.04 side 1 af 10 Mærkenr 112215 Energimærke 2005 Energiledelsesordningen for store ejendomme, ELO BBR nr 333-075946-001 Adresse Nørrevangsskolen, Rosenkildevej 88 Udarbejdet af RAMBØLL Adresse

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Scandic Aalborg den 21. januar 2014 Per Jan Pedersen Energisynskonsulent Mobilnr. 045 2964 6562 Energi Nord A/S Over Bækken

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2015... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Oplæggets indhold De energipolitiske udfordringer Bygningsområdet status i DK Energimærkning af bygninger Den

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner CIR nr 27 af 19/04/2005 (Gældende) LOV Nr. 450 af 31/05/2000 LOV Nr. 585 af 24/06/2005 Lovgivning som forskriften vedrører Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner (til samtlige statslige

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING Kære Læser Det er blevet tid til nyt fra VE til proces-ordningen. Siden ordningens start har VE til proces modtaget knap 450 ansøgninger for mere end 900 mio. kr. I 2015 har VE til proces-ordningen 340

Læs mere

HVIDOVRE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN 2019

HVIDOVRE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN 2019 . 0 HVIDOVRE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN 2019 Hvidovre Kommune Center for Plan og Miljø Høvedstensvej 45 2650 Hvidovre www.hvidovre.dk [email protected] 3639 3580 1 HVIDOVRE KOMMUNES STRATEGISKE ENERGIPLAN

Læs mere

Program for ny varmekilde

Program for ny varmekilde Program for ny varmekilde Hvilke muligheder er der for at udskifte olie- og naturgasfyr Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen Uvildigt

Læs mere