Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune"

Transkript

1 Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

2 Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende politikken: Kontakt Center for Teknik & Miljø Rådhusholmen 10, 2670 Greve Telefon Mail Opsætning og tryk: Hjort & Mikkelsen Indhold Forord...5 Formål...7 Politikkens opbygning...9 Vision og værdier...11 Målsætninger...13 Indsatsområder Indsatsområde 1: Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme...15 Indsatsområde 2: Helhedsorienterede miljøforbedringer...17 Indsatsområde 3: Øget anvendelse af vedvarende energi...19 Indsatsområde 4: Forbedring af infrastruktur, trafi kale løsninger og transportadfærd...21 Implementering...23

3 Forord Med denne politik tager Greve Kommune det første vigtige skridt i en langsigtet indsats på klima- og energiområdet, idet politikken er forudsætningen for en koordineret og målrettet indsats på udvalgte områder. I Greve Kommune gøres der allerede en stor indsats for at reducere udledningen af CO2 og andre drivhusgasser og derved begrænse kommunens bidrag til forurening af miljøet og klimaforandringer. Rundt omkring i kommunen fi ndes der mange eksempler på borgere, virksomheder og institutioner, der gør en væsentlig indsats i denne forbindelse. Også Greve Kommune arbejder løbende på at øge indsatsen på klima- og energiområdet, og vi har allerede taget vigtige initiativer. Det, vi hidtil har manglet, er en koordinering af disse indsatser. Via en koordinering kan vi sikre den nødvendige vidensdeling. Det kunne jo være, at et godt initiativ ét sted i kommunen kunne anvendes som inspiration for et tiltag et andet sted i kommunen. Denne ambition om en koordinering af indsatsen ligger til baggrund for udarbejdelsen af en klima- og energipolitik. Politikken fører mange vigtige resultater med sig, som tilsammen gør Greve Kommune til en foregangskommune på klima- og energiområdet. Det mest markante resultat er Greve Kommunes indgåelse af en aftale om at blive Klimakommune i Som Klimakommune forpligter Greve Kommune sig til at reducere sit CO2-udslip. Med venlig hilsen Hans Barlach Borgmester, Greve Kommune.

4 Formål Mindre klimapåvirkning Denne klima- og energipolitik er udviklet på baggrund af et ønske om reducere Greve Kommunes udledning af CO2 og andre drivhusgasser (halocarboner, lattergas, ozon og metan). Disse drivhusgasser anses af førende internationale eksperter for at forårsage menneskeskabt drivhuseffekt og deraf følgende klimaforandringer med global opvarmning, oversvømmelser og deslige til følge. Det er desuden veldokumenteret, at udledning af CO2 og andre drivhusgasser kan være miljø- og sundhedsskadeligt. Koordinering af indsatsen Politikken og tilknyttede handlingsplaner skal sikre en koordinering af Greve Kommunes indsats på klima- og energiområdet, så forskellige initiativer alle får den ønskede effekt og ikke modarbejder hinanden. Det sikres bl.a. ved, at politikken udstikker nogle rammer for, hvordan arbejdet med fremme af miljøforbedringer skal gribes an i praksis. Konkrete tiltag Klima- og energipolitikken skal føre til konkrete initiativer frem for blot at fremsætte en vision for området. Derfor fokuseres i politikken hovedsageligt på konkrete muligheder for reduktioner i Greve Kommunes energiforbrug, som forårsager udledning af CO2 og andre drivhusgasser.

5 Politikkens opbygning Baggrunden for den måde, Klima- og Energipolitikken er opbygget på, er, at det har været ønsket at illustrere sammenhængen imellem Greve Kommunes overordnede visioner, værdier og målsætninger og de indsatsområder, som kommunen ønsker at gøre en særlig indsats på. Det er desuden tilstræbt at præsentere politikken på en måde, hvor den bliver stadigt mere konkret, afsnit for afsnit. Formålet med denne struktur er, at politikken skal lægge naturligt op til de handlingsplaner, som udarbejdes på baggrund af politikken, og som er endnu mere konkrete end teksten under de 4 indsatsområder. Der redegøres derfor først for den vision, de værdier og de målsætninger, der ligger bag politikken. Formålet er at redegøre for hensigterne med politikken, så politikkens hovedbudskaber kommunikeres klart. Desuden fungerer visionen, værdierne og målsætningerne som en ramme for den øvrige politik en ramme, som udfyldes af de derpå følgende afsnit. Derefter redegøres der for baggrunden for udvælgelsen af de 4 indsatsområder, og der fastsættes specifi kke målsætninger på områderne. Dette er politikkens kerne, hvor der lægges op til konkrete tiltag, som fastsættes nærmere i efterfølgende handlingsplaner, udarbejdet på baggrund af politikken. Til sidst fortælles det, hvordan politikken implementeres, dvs. hvordan politikken afstedkommer konkrete tiltag på de udvalgte indsatsområder. Formålet med dette er at synliggøre, hvordan vi vil sikre, at målsætningerne bliver realiseret, og de nødvendige tiltag gennemføres.

6 Vision og værdier Vision Visionen for klima- og energiområdet er, at Greve Kommune skal være en foregangskommune. Værdier De følgende værdier er styrende for Greve Kommunes klima- og energipolitik: En god klima- og energipolitik er et fælles ansvar mellem kommune, erhverv og borgere og kan kun lykkes til fulde ved et samarbejde imellem disse parter. Det kræver, at alle parter påtager sig deres del af ansvaret og indgår konstruktivt i samarbejdet. Greve Kommune ønsker at påtage sig sin del af ansvaret, gå foran og vise et godt eksempel. Klima- og energipolitikken skal udmøntes i konkrete og målrettede indsatser på udvalgte områder. Målsætninger Kurveknækker En Kurveknækkeraftale er en aftale med Elsparefonden, hvori der fastsættes et reduktionsmål, dvs. et mål for reduktionen i energiforbruget, som Greve Kommune forpligter sig til at nå. Klimakommune En klimakommune er en kommune, som er foregangskommune på klima- og energiområdet. Klimakommuner har visioner og målsætninger om at gøre en aktiv indsats på klimaområdet. Det betyder bl.a., at Greve Kommune som Klimakommune er forpligtet til at iværksætte initiativer, der fører til reelle reduktioner i CO2-udledningen. Greve Kommune har følgende målsætninger for klima- og energipolitikken: 1. Greve Kommune vil reducere energiforbruget i kommunale ejendomme. 2. Greve Kommune vil skabe sammenhæng i indsatsen på klima- og energiområdet med helhedsorienterede miljøforbedringer. 3. Greve Kommune vil fremme øget anvendelse af vedvarende energi. 4. Greve Kommune vil optimere infrastrukturen, de trafi kale løsninger og transportadfærden blandt kommunens borgere og erhverv. Kurveknækker og Klimakommune For at sikre, at Greve Kommune reducerer sit energiforbrug og udledning af CO2, har kommunen indgået en Kurveknækkeraftale med Elsparefonden og er blevet Klimakommune i 2009.

7 Indsatsområder Greve Kommune har udvalgt 4 indsatsområder, som kommunen vil gøre en særligt målrettet indsats på, og som ligger i forlængelse af ovenstående målsætninger: 1. Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme 2. Helhedsorienterede miljøforbedringer 3. Øget anvendelse af vedvarende energi 4. Forbedring af infrastruktur, trafi kale løsninger og transportadfærd At netop disse 4 indsatsområder er udvalgt, skyldes, at det på disse områder er muligt for Greve Kommune at gøre en målrettet indsats, som kan give konkrete resultater. Desuden er områderne miljømæssigt relevante. Det vil sige, det er områder, hvorpå der sker et betydeligt bidrag til udledning af CO2 og andre drivhusgasser, til skade for miljøet og klimaet. Derudover er der er et stort optimeringspotentiale på disse områder. På de følgende sider beskrives indsatsområderne nærmere, og vigtigheden af at gøre en indsats på områderne uddybes.

8 Indsatsområde 1: Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme er tiltag, der sikrer reduktioner i energiforbruget til drift herunder opvarmning, ventilation og belysning - i bygninger ejet af Greve Kommune samt overvåger og styrer energiforbruget, så et øget energiforbrug kan undgås. Derfor er det vigtigt Energimæssige optimeringer i kommunens ejendomme er vigtige, bl.a. fordi drift af bygninger herunder opvarmning, ventilation og belysning - står for % af Danmarks samlede energiforbrug. At der netop fokuseres på kommunens ejendomme, er vigtigt ud fra den betragtning, at bygningerne står for en væsentlig del af Greve Kommunes energiforbrug, og at kommunen har et helt særligt ansvar for at gå foran og vise et godt eksempel. Målsætninger Greve Kommune vil: Skabe overblik over og løbende overvåge energiforbruget i Greve Kommunes bygninger og på baggrund heraf iværksætte tiltag til reduktioner i energiforbruget; Synliggøre for borgere og virksomheder, hvilken belastning af vort fælles miljø deres energiforbrug resulterer i; Fremme anvendelse af bæredygtige energiforsyningsløsninger. Overordnet målsætning: Greve Kommune vil reducere energiforbruget i kommunale ejendomme. Handlemuligheder Her gives nogle eksempler på, hvad indsatsen på området kan bestå i. Kortlægning af energiforbrug i kommunale ejendomme og muligheder for optimeringer, til skabelse af et overblik, på baggrund af hvilket der kan tages konkrete og kvalifi cerede initiativer Udnyttelse af muligheder for alternative fi nansieringsmetoder til reduktioner i energiforbrug, til sikring af at reduktionerne kan gennemføres Grøn indkøbspolitik, til sikring af at der anvendes energieffektive produkter herunder elektronik - i kommunale bygninger Energistyring, til sikring af systematik i kortlægning af og initiativer til reduktioner i energiforbruget

9 Indsatsområde 2: Helhedsorienterede miljøforbedringer Helhedsorienterede miljøforbedringer indebærer en koordineret indsats på klima- og energiområdet, hvor det tages med i betragtning, hvilke konsekvenser indsatsen kan få for andre dele af klima- og energiområdet, når der sættes ind på et enkelt delområde. Desuden indbefatter det, at miljøhensyn integreres i kommunens øvrige aktiviteter. Derfor er det vigtigt Det er vigtigt at sætte ind på fl ere fronter og med forskellige virkemidler for at fremme miljøforbedringer i alle aktiviteter, udført af såvel kommunen selv som af dens borgere og virksomheder. Det er også vigtigt at koordinere indsatsen, så det så vidt muligt sikres, at tiltag på ét område ikke får negative konsekvenser for indsatsen på andre områder. Endvidere er det vigtigt, at forskellige reguleringsinstrumenter anvendes i samspil. Målsætninger Greve Kommune vil: Integrere miljøhensyn i alle kommunens aktiviteter; Udnytte lovgivningen fuldt ud til at stille krav, der fremmer miljøvenlig praksis; Arbejde for at påvirke virksomheder og borgere til at reducere energiforbruget og i det hele taget udvise øget hensyn til miljøet. Overordnet målsætning: Greve Kommune vil skabe sammenhæng i indsatsen på klima- og energiområdet med helhedsorienterede miljøforbedringer. Handlemuligheder Her gives nogle eksempler på, hvad indsatsen på området kan bestå i. Integration af miljøhensyn i alle opgaver, kommunen varetager Skabelse af rammer i kommuneplaner, lokalplaner mv., der ikke forhindrer lavenergibyggeri og andre muligheder for energibesparelser mv. Bedre udnyttelse af mulighederne for at formulere vilkår om forebyggende initiativer i miljøgodkendelser, på baggrund af dialog med virksomhederne om relevante tiltag Øget fokus på forebyggelse via dialog, hvor krav ikke er mulige eller hensigtsmæssige Øget fokus på Greve Kommunes grønne områders egenskaber som udnyttelse af CO2 til vækst mv. Dette fokus kan indgå i planlægningen af erhvervsområder mv. Vejledning af borgere og virksomheder om muligheder for energibesparelser, grønne indkøb, miljøvenligt byggeri og projektering mv.

10 Indsatsområde 3: Øget anvendelse af vedvarende energi Vedvarende energi er energi, som er produceret med vedvarende energikilder såsom vind- og solenergi, vandkraft og jordvarme. Med øget anvendelse af vedvarende energi menes, at en større andel af den energi, der anvendes i Greve Kommune, fremover stammer fra vedvarende frem for fossile energikilder. Derfor er det vigtigt Udnyttelse af fossile energikilder såsom olie, kul og naturgas medfører udledning af CO2, til skade for miljøet og klimaet. Derudover tæres der ved udnyttelsen af sådanne energikilder på de knappe forekomster af fossile brændsler i naturen. Der er her tale om såkaldte udtømmelige ressourcer, dvs. ressourcer, som der kun fi ndes begrænsede lagre af i naturen, og som derfor vil slippe op på et tidspunkt. Disse ressourcer vil med tiden blive genskabt af naturen, men det vil formentlig tage fl ere tusinde år. Udnyttelse af vedvarende energi såsom vind- og solenergi, vandkraft og jordvarme medfører derimod ikke udledning af CO2, og de vedvarende energikilder er netop vedvarende og altså uudtømmelige. Disse ressourcer vil altså i princippet aldrig slippe op. Så både af hensyn til klimaet og sikringen af en stabil energiforsyning på langt sigt er det hensigtsmæssigt at anvende energi fra vedvarende energikilder. Overordnet målsætning: Greve Kommune vil fremme øget anvendelse af vedvarende energi. Handlemuligheder Her gives nogle eksempler på, hvad indsatsen på området kan bestå i. Oplysningskampagner om mulighederne i vedvarende energi herunder installationsmuligheder og fi nansieringsmodeller Konkurrencer med kåring af den borger/ virksomhed i kommunen, der dækker den største andel af sit energiforbrug med vedvarende energi el. lign. Installation af solfangere i udvalgte kommunale bygninger Tilladelse til forsøg med energimæssig selvforsyning med vedvarende energikilder i mindre lokalområder i kommunen Målsætninger Greve Kommune vil: Udnytte Greve Kommunes og kommunens borgere og erhvervs forudsætninger for øget anvendelse af vedvarende energi; Fremme øget anvendelse af vedvarende energi blandt borgere og erhverv; Arbejde for at udbrede kendskabet til mulighederne i vedvarende energi.

11 Indsatsområde 4: Forbedring af infrastruktur, trafikale løsninger og transportadfærd Infrastruktur er i denne sammenhæng de veje, jernbaneskinner og øvrige trafi kårer, som forbinder virksomheder med deres leverandører og distributører, borgere med deres arbejdsplads osv. Med trafi kale løsninger menes planlægning af infrastrukturen til brug for private og kollektive transportmidler. Transportadfærden er det valg af ruter og transportmidler, som borgere, virksomheder og institutioner foretager i deres dagligdag. Med indsatsområdet sættes fokus på forbedringer af både persontransport og varelevering. Derfor er det vigtigt Transportsektoren står for en stor del af udslippet af miljøskadelige drivhusgasser såsom CO2, der skader miljøet og klimaet. Det er derfor af afgørende betydning, at infrastrukturen og de trafi kale løsninger indrettes på en hensigtsmæssig og sammenhængende måde. Det gælder både den kollektive transport og den infrastruktur, der gør det muligt at levere varer mv. Greve Kommune vil kunne opnå en stor reduktion i CO2- udslippet, hvis det lykkes at fl ytte persontransport fra biler til kollektive transportmidler. Udover en udbygning af infrastrukturen kræver det holdnings-bearbejdning og en deraf ændret transportadfærd. Overordnet målsætning: Greve Kommune vil optimere infrastrukturen, de trafi kale løsninger og transportadfærden blandt kommunens borgere og erhverv. Handlemuligheder Her gives nogle eksempler på, hvad indsatsen på området kan bestå i. Bedre parkeringsforhold for pendlerne ved kommunens tre stationer Etablering af parkeringsplads eller hus i området omkring motorvejsafkørslerne Oplysning af borgere om eksisterende cykelruter i kommunen Synliggørelse af de miljømæssige konsekvenser af f.eks. at tage bilen til arbejde, via kampagner El-biler el. lign. som eksterne kommunale transportmidler til f.eks. hjemmepleje og miljøtilsyn Arbejde for at fl ytte persontransport fra biler til kollektive transportmidler, jf. afsnit 4.7, Mobilitetsplanlægning, i Trafi khandlingsplan for Greve Kommune Målsætninger Greve Kommune vil: Udvikle og omlægge den kollektive trafi k; Arbejde for at påvirke virksomheder og borgere til at vælge bæredygtige transportløsninger.

12 Implementering Handlingsplaner Klima- og Energipolitik for Greve Kommune fastsætter alene rammerne for kommunens indsats på området. Angivelsen af den konkrete implementering af politikken via diverse tiltag til reduktion i energiforbrug og udledning af CO2 mv. sker i handlingsplaner, som vil blive udarbejdet på baggrund af politikken. For hvert tema i politikken vil der blive udarbejdet en handlingsplan, som fastsætter konkrete reduktionsmål og tiltag til indfrielse af målene. Tidsplan for handlingsplaner Her skitseres en overordnet tidsplan for, hvornår politikken bliver omsat i handlingsplaner og konkrete tiltag: Medio 2009: Begyndende udarbejdelse og implementering af de første handlingsplaner Ultimo 2009 og fremefter: Yderligere udarbejdelse og implementering af samt løbende opfølgning på handlingsplaner. Implementeringen af klima- og energipolitikken skal ses som en fortløbende proces, som ikke stopper med udgangen af 2009, men derimod fortsætter ind i de derpå følgende år, idet der er tale om implementering af en langsigtet strategi.

13 Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Greve Kommune Rådhusholmen 10, 2670 Greve Telefon Mail

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN August 2019 /sagsnr. 19/28991 Baggrund Den strategiske energiplanlægning, som blev defineret af KL og Energistyrelsen i 2010, er en målsætning om at udbrede omlægningen

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 [email protected]

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar. KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder

Læs mere

Grøn omstilling katalog over indsatser

Grøn omstilling katalog over indsatser Grøn omstilling katalog over indsatser September 2019 Indhold Forord.................................................. 3 Indledning.............................................. 4 Status..................................................

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS SELVSTYRE Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

Viden. om kurveknækkeraftalen

Viden. om kurveknækkeraftalen Viden om kurveknækkeraftalen Her har du lidt ekstra viden! Som energiansvarlig kan det være rart at blive lidt klogere på el. Derfor giver vi dig i denne bog svar på de mest stillede spørgsmål om kurveknækkeraftalen.

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk [email protected] 28-05-2009 Forord

Læs mere

Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet

Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transport og økonomisk vækst følges ad Mobilitet er afgørende for det moderne samfund

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal

Læs mere

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål

Læs mere

En visionær dansk energipolitik. Januar 2007

En visionær dansk energipolitik. Januar 2007 En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Bliver solvarme rentabel og moderne igen?

Bliver solvarme rentabel og moderne igen? Bliver solvarme rentabel og moderne igen? Ianina Mofid, DGC To be or not to be? Hvorfor solenergi og øvrige vedvarende energikilder vil spille en større rolle i fremtiden Stigende oliepriser: Olieprisen

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

EU's borgmesteraftale om klima.

EU's borgmesteraftale om klima. Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

Danmarks energirejse 1972-2013

Danmarks energirejse 1972-2013 Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 23

Kommuneplantillæg nr. 23 Kommuneplantillæg nr. 23 Biogasanlæg på Skivevej ved Balling Teknisk Forvaltning - Vedtaget 9. okt 2012 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og brugen af

Læs mere

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0 Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og 2030 ÅR VIND SOL BIOGAS FJERNVARME 2010 (Baseline) 2010 360 TJ 0 TJ 230 TJ 45 % vedvarende energi Energiplan 2.0

Læs mere

Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:

Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T: Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede Agenda 21 strategi 2020-24 Forslag Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Forord Hedensted Kommune ønsker en bæredygtig vækst og velfærd. Det gør vi blandt andet ved

Læs mere

VEDTAGET 8. OKTOBER 2013 KLIMA- OG ENERGISTRATEGI 2014-2017

VEDTAGET 8. OKTOBER 2013 KLIMA- OG ENERGISTRATEGI 2014-2017 VEDTAGET 8. OKTOBER 2013 KLIMA- OG ENERGISTRATEGI 2014-2017 17 STK. 4-UDVALG Byrådet besluttede ved årsskiftet 2013 at nedsætte et midlertidigt politisk udvalg til at varetage en særlig opgave omkring

Læs mere