DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Transkript

1 Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen

2 For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk

3 UDGIVET AF HANS P. BLOM

4 U-, / J If DET KONGELIGE BIBLIOTEK DA 1.-2.S 40 II 8 I lllllllliliiiiiii i

5

6

7 DE DANSKE SØNDERJYDER UDGIVET AF HANS P. BLOM DANNEVIRKES TRYKKERI, CEDAR FALLS, IOWA.

8 Æ>'/ V

9 FORORD. ENER at nærværende indbefatter det væsentlige i Tal og Kjendsgerninger angaaende det danske Sønderjylland. Sorg over Nederlagene, Glæde over Sejrene, Vemod og berettiget Harme, Angst for Fremtiden, sidst den bebudede Ekspropriationslov, ligger bag ved disse Tal. Det danske Sønderjylland har Historiens Ret, Traktatens Ret, men dot har over al anden Ret Livets Ret at paaberaabe sig paa. Naar Fredskonferencen en Gang bliver sat, da har vi Ret til at haabe, at ogsaa dens Sag bliver indanket for den civiliserede Verdens Domstol, maa finde Ørenlyd over for sit rette Forum, den vakte Verdens Samvittighed. Hele den dannede Verdens Harme er vakt, den Aand og den Arneild, der holdt vedlige og vedligeholdtes af de danske Sønderjyder, er universal, den er af Tiden bleven knæsat. A i lytter, vi lytter; indtil da var det kun Hovslaget fra den pilsnare Hest, der bar Løgnen blandt Folkene hen". HANS P. BLOM, Portland, Mo.

10

11 ER gaar flere Faser forud for Krigen 1864, noget, som ikke vedkommer denne Oversigt, uden dette, at fra den Tid er vi Danske allerede paa det rene med og kjender Tysklands Scrap of Paper" Moral, noget som først gaar op for den store Verden et halvt Aarhundrede senere. For Sønderjyllands Vedkommende kulminerer det i Ikke-Opfyldelsen af 5. Baade den historiske saavelsom den nationale Forbrydelse, der i dette blev begaaet, da Sønderjylland blev frarevet Moderlandet, blev senere af Bismarek udtrykt i den drastiske Vending : Vi tog Slesvig, fordi vi vilde liave det." Uden nogen formel Erklæring begyndte Tyskland Krigen Ved Freden i Wien den 30. Oktober 1864 tilfaldt Slesvig Preussen og Østrig. Kort efter møder vi følgende Udtalelse i en Adresse til Kong Christian IX fra Befolkningen: Skulde det komme dertil, at Befolkningens Ønsker skulde faa nogen Betydning ved vor Skjæbnes endelige Afgørelse, da beder vi troligt Deres Majestæt være overbevist om, at det skal vise sig, at Kjærligheden til vort gamle Fædreland har dybe Rodder i den nordslesvigske Befolknings Hjerter." De efterfølgende Tal skal bevise denne Fædrelandskærlighed igjennem et Tidsrum af 50 Aar. Og forstaas maa det, at i alle disse Aar har det tyske Riges klamme, kolde Haand hvilet over enhver Ytring og Bevægelse. Den ved Rigsdagsvalget i 1867 foretagne Afstemning opfattedes som en Generalprøve paa den kommende Afstemning i Tillid til 5. Og gjorde til Løgn den tyske Paastand, at de to Nationaliteter levede sammenblandet.

12 "Slum ill ni j snbuji). c Ort Brøns O-Iij I.æk i - ' i e i j s b i ' <>-2S0 v «w-w«3 # ^PRylsk.,* [ ederiksstad OVERSIGTSKORT OVER RIGSDAGSVALGENE (Eftei Illustreret Tidende". Den fulde Linje bet-egner Sydgrænsen for dansk Flertal ved Valget i Februar, den brudte for Valget i August. Det første Tal angiver det danske, det andet det tyske Stemmetal paa de forskellige Valgsteder.

13 7 Valget fastslaar Nordslevsig som en national Enhed. Der afgaves 27,488 danske Stemmer (jævnfør Kortet) formaar Preussen Østrig til at give Afkald paa Løftet i 5 og bliver lovet at faa Handlefrihed i Balkanlandene, Bosnien og Herzegovina, der lige direkte fører til Krigens Begyndelse i Artikel 5 i den mellem Preussen og Østrig i 1866 sluttede Fred lød:,,hs. Maj. Kejseren af Østrig overdrager Ils. Maj. Kongen af Preussen alle sine i Freden i Wien af 30. Okthr erhvervede Rettigheder til Hertugdømmerne Holsten og Slesvig, dog saaledes, at Befolkningen i de nordlige Distrikter af Slesvig skal afstaas til Danmark, naar den ved fri Afstemning tilkjendegiver Ønsket om at blive forenet med Danmark." En Udtalelse med det givne Løfte som Baggrund. Den nordslesvigske Befolkning er og har altid været dansk i sin inderste Rod og stedse været besjælet af inderlig Hengivenhed imod det danske Kongehus og Fædreland,... vi tør vidne for Alverden, at det er det almindelige Ønske i Nordslesvig at kunne blive ved at leve i Forbindelse med Danmark; ja vi mod tager hellere en Deling af Slesvig efter Nationaliteten, end vi ønsker at folge Holsten til Tyskland og derved danne et Slesvigholsten." Den indleveredes med ca Underskrifter, men langt flere Eksemplarer antagelig med ca. 10,000 Underskrifter beslaglagdes af Øvrighed og Gendamer. En Deputation af 47 Mand fra de forskelligste Egne i Landet møder personligt i Berlin for at fremlægge følgende Adresse: i føle hos os selv dybere end nogensinde tilforn, at vi aldrig ville kunne udvikle os frit og naturligt undtagen i Forening med vort Moderland Danmark, til hvilket vi have været knyttede, saa langt Historien naar, og med hvilket vi hidtil, for

14 8 enet med fælles Minder, fælles Historie og ligeartet Udvikling, liave ført det lykkeligste Samliv. Deres Majestæt vil derfor ej fortørnes, naar vi i dybeste Underdanighed udtale, at vi altid have anset det for en fuldstændig aandelig Tilintetgørelse, naar det Øjeblik først var indtraadt, at vi skulde traxle i Forbindelse med en Stat, med hvilken vi ikke have nogetsomhelst aandeligt Baand tilfælles.... Vi hengive os til det Haab, at Deres Majestæt vil træffe en Afgørelse, der til samme Tid er højhjærtet og statsklog, der vil bane Vejen til evig Fred og nabovenskabeligt Forhold mellem nærbeslægtede Folkestammer....derved, at De højmodig tillader Befolkningen at ytre sig og at bestemme sin Skæbne i et saadant Omfang, at alt, hvad der utvivlsomt nærer Ønsket om at komme tilbage til Danmark, bliver adspurgt..." Deputationen opnaaede imidlertid hverken Avdiens hos Kongen eller Bismarck, men fik dog den Besked, at Adressen skulde blive forelagt Kongen, og at der kunde ventes et Svar. Dette kom imidlertid aldrig.*) Et Par Uger efter deres Hjemkomst mødtes de 47 i Haderslev med ca af deres Meningsfæller, og man enedes her om at sende Bismarck et Telegram, hvori man bad ham bringe Kongen Forsamlingens Tak for Lciftet 0111 den frie Afstemning. Stemningen var i det hele meget begejstret. Ikke blot Frederik VII's Minde og Christian IX, men ogsaa Kong Wilhelm fik et nifoldigt Hurra. Qg da der ikke havde været Tid til at indsende en Masseadresse, besluttede man nu at gøie Skaden god igen. I de følgende Maaneder cirkulerede en Erkla^ring, der ganske kort gik ud paa, at man i ét og alt tiltraadte de 47's Adresse, og trods Gendarmernes Paapasselighed fandt den almindelig Tilslutning. Underskreven af godt 17,000 myndige sønderjydske Mænd indsendtes den i November af Ahlmann til den preussiske Landdag, ledsaget af en Henvendelse *) Mackeprang: Nordslesvig".

15 9 om, at denne vilde bidrage sit til, at Afstemningen snart blev til Virkelighed.*) De sproglige Tilstande. Kredsene Aar Samlede Befolkning -i» 4)02 ct g Danske Tyske Friser S's! Haderslev Aabenraa Sønderborg. F lenbor Bv Flensborg Landkreds. j ,133 48,528 10, , ,575 50,596 12, , ,322 22,642 7, , ,416 23,913 7, , ,307 27,542 7, , ,909 28,561 10, , ,771 3,576 49, , ,922 3,706 56, , ,791 2,539 42, , ,440 2,162 41, , ,083 25,199 19,643 11,762 44, ,317 23,955 22,427 12,271 40, Tilbagegang 3,618 Fremgang Disse tyve Aars hensynsløse og energiske Fortyskningsarbejde har altsaa givet os en Tilvækst af 1217 Danske. (Sønderjydske Aaibøger.) ") Mackeprang: Nordslesvig".

16 10 Gaarde i dansk Eje. Blakkede" betyder uden nogen national Bevidstlied. Baade i Følge 5 saavelsom den hensynsløse tvske Fremfærd regnes der med, at der er udvandret 60,000 Personer. Ejendomsforhold og Udvandringen staar nøje i Forbindelse, mange velstillede Folk solgte deres Gaarde og store Summer gik ud af Landet. Da Udvandringen ophørte og det danske Forsvar forandrede sin Taktik, er Tallene endnu gunstigere; der haves ingen officiel Statistik længere end ovenførte. 1863: 1873: 1883: 1888: 1893 : Ejendomsforhold danske, 256 blakkede, 955 tyske (Mackeprang: Nordslesvig''.) Skolebørnenes Modersmaal. Statistisches Jahrbuch flir den preussischen Staat 1912" bringer endvidere en Statistik over Skolebørnenes Modersmaal, som er optaget af Lærerpersonalet i Aarene 1886, 1891, 1896, 1901, 1906 og Af Børnene i de preussiske Folkeskoler talte efter denne Statistik i deres Hjem : Dansk Dansk og Tvsk 1886: , : 22,735 1, : 21,971 1, : 20,915 2, : 21,843 1, : 23,649 2,532

17 11 Dertil kommer Eleverne i de højere Skoler. Af dem talte i deres Hjem: Dansk Dansk og Tysk (Sønder jydske Aarbøger.) Sprogstatistik i alle Enkeltheder. Et nyere Sprogforbnd fra 1908 angaaende det danske Sprog paa offentlige Møder blev af Befolkningen imødegaaet ved en Adresse til den tyske Rigsdag, der fik 29,180 Underskrifter.

18 De danske Sønderjyder Uddrag af den officielle tyske Statistik. Af H. P. Hanssen-Nørremølle. Sønderjydske Aarbøger". Ved Folketællingerne i 1890, 1900 og 1905 taltes der ialt følgende Antal Danske: a. 1 hele Preussen 1890: 138, : 136, : 139,577 b. I Hertugdømmerne 1890: 135, : 132, : 134,185 I 1864 taltes der 146,650 Danske i de nuværende preussiske Landsdele, i 1900 derimod kun 136,793. Men ved Aarhundredskiftet indtræder der en Strømkæntring, og i 1905 taltes der 139,577 Danske. Det giver en Tilvækst af 2,784 Personer i Femaaret Deraf falder Hovedparten med 1,968 paa Hertugdømmerne og af dem atter 1,662 Personer paa det danske Sprogomraade i Sønderjylland. Vi staar her overfor en Befolkningstilvækst, som er meget glædelig, dobbelt fordi den falder i en Periode, hvor den danske Befolknings naturlige Tilvækst er bleven voldelig hæmmet af Køllerpolitikens Udvisninger, Optantlaveri m. m. Det danske Sprogomraade i Sønderjylland strækker sig ud over Haderslev, Aabenraa, Sønderborg, Flensborg By, Flensborg Land og Tønder Kredse (Amter). Tavle I angiver for disse Kredses Vedkommende de officielle Tal fra Folketællingerne i 1890,1900 og 1905.

19 13 Tavle I. Kredsene. Kredsene Aar Samlede Befolkning Danske Tyske Friser * Danske i pct. af Befolkningen 1890, 55,966 49,051 6, ,65 Haderslev ,215 47,443 8, , , ,528 10, , ,332 22,142 4, ,01 Aabenraa ,324 22,533 6, , ,322 22,642 7, , ,177 27,375 4, ,08 Sønderborg ,868 26,858 5, , ,307 27,542 7, , ,894 2,804 33, ,60 Flenborg Bv ,922 3,315 44, , ,771 3,576 49, , ,145 3,413 36, ,50 Flensborg Land ,951 2,652 38, , ,791 2,539 42, , ,067 26,895 14,774 12,571 48,84 Tønder ,561 25,663 17,455 12,706 45, ,083 25,199 19,643111,762] 44,14 Befolkningen er, som Tavle I udviser, vokset ret sta^rkt i alle nordslesvigske Kredse fra , men Tyskerne liar taget Broderparten. I Haderslev og Sønderborg Kredse er Danskerne i Tilbagegang til 1900, i Tønder og Flensborg Kredse endog til I Aabenraa Kreds og Flensborg By indtræder *) Procenttallet er beregnet efter den samlede Befolkning, som foruden de særlig opførte Danske, Tyske og Friser ogsaa omfatter nogle Hundrede Personer, som ikke tilhører disse Folkestammer.

20 14 Vendepunktet derimod allerede i Tilbagegangen i Haderslev og Sønderborg Kredse staar i hvert Fald delvis i Forbindelse med Masseudvisningerne i , som hovedsagelig ramte disse Strøg. Tabet i Tønder og Flensborg Kredse er ulige sørgeligere, idet det kun kan forklares som Forvitring paa Sproggrænsen. Tager vi det femtenaarige Tidsrum, Tavlen omspænder, under ét, er Danskerne aftaget med 523 Personer i Haderslev, 1696 i Tønder og 874 i Flensborg Kreds, men tiltaget med 500 Personer i Aabenraa Kreds, 167 i Sønderborg Kreds og 772 i Flensborg By. lait er den danske Befolkning saaledes endnu aftaget med 1654 Personer fra Betydeligt lysere er Billedet, naar vi holder os til Tallene fra 1900 og I dette Femaar er Danskerne nemlig tiltaget med 1085 Personer i Haderslev Kreds, 109 i Aabenraa Kreds, 684 i Sønderborg Kreds og 261 i Flensborg By, men yderligere aftaget med 113 i Flensborg Land-Kreds og 464 i Tønder Kreds. I Nordslesvig som Helhed betragtet har Danskerne altsaa haft en Tilvækst af 1562 Personer i dette Tidsrum. Fremgangen i Flensborg By og Aabenraa Amt vedvarer og breder sig videre til Sønderborg og Haderslev Amter. Fra det ny Aarhundredes Begyndelse af vokser den danske Befolkning atter støt og sikkert over hele Nordslesvig. Kun ved Sproggrænsen i Mellemslesvig fortsættes Forvitringen. Særlig truet er Danskernes Stilling i Byerne, hvor betydelige Embedsmandskolonier, Garnisoner og en derpaa støttet Indvandring begunstiger det tyske Element. Tavle II viser Stillingen i Byerne og Flækkerne ved Folketællingen i 1890, 1900 og 1905.

21 15 Tavle II. Byerne. Byerne Kristiansfeldt Haderslev Aabenraa. Augustenborg. Nordborg Sønderborg... Flensborg.... Lyksborg Højer Aar Samlede Indbyggere Danske Tyske Andre Folkest. Danske i pct.af Befolkningen Ö ,00 53,32 58, ,379 9,201 9,289 5,175 5,501 5,690 3,017 3,384 3, ,79 61, ,361 5,952 7,023 3,005 3,136 3,497 2,243 2,6 0 3, ,05 52,69 49, ,77 41,02 38, ,047 1,139 1, ,38 72,96 72, ,120 5,522 7,047 2,430 2,238 2,636 2,505 3,057 4, ,46 40,53 37, ,894 48,922 53,771 2,804 3,315 3,576 33,359 44,527 49, ,60 6,77 6, ,390 1, ,299 1, ,98 3,96 4, ,184 1, ,89 65,37 54,78

22 16 Byerne Aar Samlede Indbyggere Danske Tyske Andre Folkest. Danske i pct. af Befolkningen , ,64 Løgumkloster , , , , , , , , , , , ,64 Vesterland , , , , , ,20 Alle Vegne, hvor der i vore Dage føres heftige Nationalitetskampe, klages der af de undertrykte Folk stærkt over, at Folketællingsresultaterne paavirkes deraf. De paa Tavle II anførte Tal er sikkert ogsaa paavirkede af de nationale Lidenskaber. Der findes utvivlsomt flere Danske i vore Byer, end Tavlen angiver. Men da Fejltællingerne, som Klagerne \isei, gentager sig fra Folketælling til Folketælling, viser Tallene alligevel paalideligt nok Udviklingens Retning, som bedst ser af følgende Sammenstilling: Danskernes Vinding og Tab fra Kristiansfeldt + 90 Flensborg ~b Haderslev Lvksborg + Aabenraa 4~ 492 Højer Augustenborg Løgumkloster + Nordborg I- 52 Tønder Sønderborg 206 A esterland Af de paa Tavle II opførte Byer opviser kun to, Nordbor g og Højer, Tilbagegang, de øvrige ti derimod en til Dels ret betydelig Fremgang. lait er den danske Befolkning i disse B\ < i tiltaget med 2,494 Personer fra Tavle I viser, at den danske Befolkning i Nordslesvig i det hele er aftaget med

23 17 1,821 Personer i dette Tidsrum. Overfor en Vinding af 2,494 i Byerne staar der altsaa i Virkeligheden et Tab af 4,315 i Landdistrikterne. Set imod denne Baggrund er Byernes Folketællingsresultater al Ære va j rd. Af Enkeltheder kan fremhæves, at Danskerne er gaaet særlig stærkt frem i Kristiansfelt, Augustenborg og Flensborg, skønt det danske Sprog frister meget trange Kaar i disse Byer. T Kristiansfelt er Danskerne nu i Flertal, og i Augustenborg staar og falder det tyske Flertal med Eleverne paa Kvindeseminariet. Det er ret mærkeligt, at der i 1905 taltes 64 Danske i Lyksborg imod 39 i Ligeledes, at der i 1905 taltes 165 Danske i Vesterland paa Sild, li vor Danskerne saaledes procentualt er talrigere end i Flensborg. I Tilslutning dertil kan endnu meddeles, at der i 1905 taltes 59 Danske i Bredsted, 77 i Husum, 95 i Tönning, 152 i Slesvig, 65 i Egernførde, 990 i Kiel og 878 i Altona. 1 Slesvig, Kiel og Altona omfatter Tallene sikkert Nordslesvigere, som aftjener Værnepligten i disse Byer. De høje Tal paa Folk af andre Folkestammer, som vi finder i adskillige Byer, omfatter for Haderslevs, Sønderborgs og Flensborgs Vedkommende hovedsagelig Polakker, som ligger i Garnison i disse Byer, for Tønders og især Vesterlands Vedkommende Friser. Kesten er for det meste spredte polske Arbejdere. I Landdistrikterne er, som Tavle III viser, Danskernes Stilling langt stærkere end i Byerne. Der taltes i 1905 i Landkommunerne. I Kredsen lait Personer Danske Tyske Andre Folkestammer Danske i pct. af Befolkningen Haderslev Aabenraa Sønderborg Flensborg Land... Tdnder 49,947 22,797 26,210 42,781 46,121 42,268 18,928 23,717 2,457 22,151 7,050 3,525 2,156 39,974 12, ,083*) 84,63 83,03 90,49 5,75 48,03 *) Deraf 11,016 Friser.

24 18 Til Tavle III bemærkes, at Statistiken kun omfatter Landkommunerne, men ikke tillige Godsdistrikterne. Dette ændrer dog kun Billedet ganske ubetydeligt for Nordslesvigs Vedkommende, idet der i 1905 kun taltes 600 Danske og 652 Tyske paa de faa spredte Godsdistrikter i Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder Amter. løvrigt viser disse Tal meget slaaende, i hvilken Grad Nordslesvig endnu den Dag i Dag er et dansk Land. Det er ikke saa overraskende, at der kun findes 8,22% Tyske paa Landet i Sønderborg og 14,11% i Haderslev Kreds, men det er forbavsende, at der endnu kun findes 15,46% Tyske paa Landet i Aabenraa og 27,49% i Tønder Kreds. Aabenraa Amt strækker sig nemlig helt ned til Flensborg Fjord, og Landkommunerne omfatter her foruden flere sta^rkt fortyskede Badesteder og talrige af tyske Rigmænd opførte Villaer ogsaa Grausten, hvor Tyskeriet har et fast Støttepunkt i det hertugelige Slot med tilhorende Forpagtergaarde, Teglva j rk og vidtstrakte Skove, mens Tønder Amt ligeledes strækker sig langt ned imod Syd og desuden længere nordpaa omfatter flere ellers stærkt fortyskede Strøg. Bortset fra Embedsmændene og de Indvandrede, for det meste Domæneforpagtere, Malkerøgtere og Haandværkssvende, er der kun ganske faa Procent Tysktalende nordfor Flensborg- Tønder-Linjen. Tavlen taler i denne Henseende et meget tydeligt Sprog. Der følger Enkeltheder fra alle de Kommuner i Nordslesvig, hvor der den 1. December 1905 taltes mindst 100 Danske. Tallene paa den samlede Befolkning den 1. December 1910 er indføjede efter de i Kredsbladene offentliggjorte Folketællingsresultater. Tallene paa Danske og Tyske i 1910 har kun kunnet medtages for Aabenraa Amts Vedkommende, hvor de er offentliggjorte i Kredsbladet for 19. Oktober For de øvrige nordslesvigske Amters Vedkommende er Tallene endnu ikke offentliggjorte.

25 19 Haderslev Kreds. Kommune Samlede Befolkning Danske Tyske Aabøl Aarø Aastrup Abkjer Agerskov Aller Allerup Anderup Anslet Ariiitlund Arrild Astrup Bovlund Bevtoft Bæk Bjerndrup Bjerning Bøgeskov K,! Bramdrup Branderup Brændstrup Brøna Djernæs Dover Endrupskov Erlev Errigsted Fauervraa Fæsted Fjelstrup Flovt Fol Fredsted Frørup Gabøl

26 20 Kommune Gl. Haderslev. Gestrup Gøtterup Gaansager.... Gram by Grarup Grønnebæk... Hajstrup Halk Ham mele v... Havervad.... Hej sager Hj artbro Hjerndrup... Hjerting Hjortvad Høgelund... Hønning Højrup T Højrup II.... Hoptrup Hygum Hyrup Hvidding.... Hvinderup... Jægerup Jels Kastrup Kastvraa Kjelstrup.... Kjestrup Kjøbenhoved. Knud Kolsnap K vistrup Ladegaard I. Ladegaard II. Samlede Befolkning Danske Tyske (i !)

27 21 Kommune Samlede Befolkning Danske Tyske Langetved Lert Lintrup Lunding Mastrup Maugstrup Mejlby Mellerup Moltrup Nørre Vilstrup Nustrup Over Jersdal Ørsted Øsby Ørby Øster Gasse Øster Lindet ()ksenvad Rangstrup Refsø Rejsby Roager Rødding Ro ost Rurup Skærbæk !)!) 198 Skodborg Seggelund Sillerup !) Simmersted Skibelund !) Skovby Skovhus o» - Soed Skrydstrup Sommersted Spandet Stenderup

28 Kommune Samlede Befolkning Danske Tyske Stepping Strandelhjørn Stubborn Styding Sønderballe Sønder Otting Hadersle\ Sønder Vilstrup Taarning Tiset Tirslund Toftlund Tornum Tyrstrup Istrup Vandling Vejbøl Vester Gasse Vesterlindet Vodder Vonsbæk Vojens Aabenraa Kreds. Kommune Samlede Befolkning Danske Tyske S Aarslev Alslev Andholm Adsbøl Barsmark Bar sø Bedsted

29 25 Kommune Samlede Befolkning Danske Tyske Bjerndrup Bodum Bækken Bjolderup Bollerslev ( Brunde Felsted Felstedskov Gaaskjer Gejlaa Genner Gr aast en Hokkerup Hovslund Hellevad Hønkvs H^ffehierg' Holebril Horsbyg Hvdevad Jolderup Jordkær Kasstf Klovtoft Kelstrnpskov Kliplev ^ Kværs Lautrup Ladegaardsskov ! Løjtki rkeby Ril 2561 llroi Lunderup Lundtoft Mellerup Mjøls 213* *) Fremmede Arbejdere.

30 24 Kommune Samlede Danske Tyske Befolkning Maarbæk, Nybøl Perbøl Rugbjerg Raved Ris Risjarup Ri ligenæs Røllum Skovby Smedager Skovbølgaard S vejrup Søderup Søes.... Stubbæk. Sønder Hostrup. Uge.... Varnæs. Øbening.. Ørslev.... Øster Gejl Øster-L^gu Ø.-Terp I ^ i i , H O 0^7 64 8/ ! " ' 25 25! ' 467 i ! ! ' * I *) Fremmede Arbejdere, deriblandt 48 Polakker.

31 25 Godsdistrikter. Kommune Samlede Befolkning Danske Tyske ) Aabenraa F. Graasten... Grøngrøft... Ladegaard.. Lyksborg F Aabenraa 5952 Hele Kredsen Byer Sønderborg Kreds. Kommune Samlede Befolkning Danske Tyske ") Almsted Adserballe Adserballeskov Avnbøl Bøgeskov Blans Brandsbøl Bro Broager Broballe Dyndved Dynt Dybbøl Egen Egernsund L>:; Eistrup

32 26 Kommune Samlede Befolkning Danske Tyske Ertebjerg Gammelgab Guderup-Sjellerup Hagenbjerg Helved Hjortholm Hefrup Holm Her Kettingskov Kjær Klinting Lambjerg Lavensby Lebøl Lunden-E Ismark....< Lysabild Majbøl Mels Mjang Mintebjerg Mølmark Mommark Nygaard Notmark Nybøl ()ksbøl Pøl Ragebøl Sarup Sottrup Skelle (17!) Smøl Snogbæk

33 Kommune Samlede Befolkning Danske Tyske Skodsbøl Skovby Sebbelev Sønderby-Østerby Staugaard Stenderup Stevning Stolbro Sundsmark I 25 Tandslet Ullerup Ulkebol Viby-F jelby Vollerup Tønder ireds. Aaspe Abild Agt r up Alslev 14!» Abterp Avntoft Ballum Bov Bøn derby Borrig Braderup Brede Bredebro Bred vad Bylderup Burkal Daler Døstrup Drengsted

34 28 Xommune Samlede Befolkning Danske Tyske :"» Eggebæk Eilum Emmerlev Fogderup Gallehus Gjerup Emmerske Harris Høgslund Hostrup Humptrup Jardelund Jejsing Hjerpsted Jyndevad J livre Kirkeby Klægsbøl K løj eng Ö Kongsmark Kravlund Kvorp Lille Emmerske Ladelund Landeby Laurup Læk Lendemark Løjtved Løgumgaarde Lund Medelby Medolden Møgeltønder Nykirke*, # ) Nykirke endvidere 1900: 451 Friser; 1905: 404 Friser.

35 29 Kommune Samlede Danske Befolknii ig Tyske 191X) 191) ) X. Løgum r 5 5 N. Sejerslev Ottersbol Randerup Ravsted Rens Rudebøl Skads Sæd Sølsted Sønderby Solderup Sotterup Stokkebro Stoltelund Sdr. Løgum S. Sejerslev Sydfelt Terkelsbøl Tinglev Uphusum Vesby Vennemose Vesterterp Vestre Visby Vinum Vollum Østerby Østerhøjst Resten af Kredsen: 94 Landkommuner !

36 30 Kommune Samlede Befolkning Danske Tyske Ü5 Flensborg Landkreds. Bov Frøslev Ilarreslev Hønsnap Kollund Nvhus Nørre Smedeby Vej bæk Resten af Kredsen: 145 Kommuner Da baade Tønder Kreds og Flensborg Landkreds strækker sig langt sydpaa ned i frisisk- og tysktalende Egne, er Antallet af Dansktalende i et betydeligt Antal Kommuner i disse Amter saa forsvindende, at Forholdene i de enkelte Kommuner ikke har Krav paa særlig Interesse. Sammenfatter vi iørigt Enkelthederne til et større Billede, faar vi følgende Oversigt over Danskernes, henholdsvis Tyskernes Fremgang og Tilbagegang i de enkelte Amter fra : >

37 31 Tavle IV. Fremgang og Tilbagegang i Landkommunerne. I dem er fra Af Kommuner med findes i Danskerne Tyskerne tiltaget i aftaget i tiltaget i aftaget i Haderslev Kreds. under 10 % Danske _ % 1 : %?? %?? over 75 % Aabenraa Kreds. under 10 % Danske % j % yy % yy over 75 % % % % over 75 % % % % over 75 % Sønderborg Kreds. Danske y? Tønder Kreds. Danske yy yy yy Flensborg Kreds. under 10 % Danske % % % over 75 %

38 32 I dem er fra Af Kommuner med findes i Danskerne T yskerne tiltaget i aftaget i tiltaget i aftaget i i Alle fem Kredse tilsammen. under 30 % Danske %! %! % over 75 % I to nordslesvigske Kommuner, én i Aabenraa Amt og én i Tønder Amt, taltes der 100 % Danske baade i 1900 og Kommuner i Flensborg Landkreds, som næsten alle ligger i det sydlige Angel, og i 4 Kommuner i Tønder Kreds fandtes der derimod ingen Danske. lait omfatter Kredsene Haderslev, Aabenraa, Sønderborg, Tønder og Flensborg Land 608 Landkommuner. Deraf udgør Danskerne over 75 % af den samlede Befolkning i 344 bl. a. i alle Kommuner i Sønderborg Kreds og under 10 % i 185 Kommuner. Af disse ligger 136 i Flensborg Landkreds og 49 i den sydlige Del af Tønder Kreds, derimod ingen i de tre nordligste Amter. Aabenraa Kreds Paa de foran aftrykte Tavler fortjener Tallene fra Aabenraa Kreds (Side 13 17) særlig Opmærksomhed, fordi de ogsaa omfatter Folketællingen d. 1. December 1910 og derfor viser Udviklingen videre frem i Tiden. Aabenraa Kreds omfatter Aabenraa By, 78 Landkommuner og 5 Godsdistrikter. Fra Aabenraa Bv foreligger der følgende Tal: Danske: 3,005 3,136 3,497 3,807 Tyske: 2,243 2,680 3,405 3,653

39 33 For hele dette Tidsrums Vedkommende kan Danskerne notere en Fremgang af 802, Tyskerne derimod en Fremgang af 1410, men i den sidste Folketællingsperiode fra har Danskerne vundet Forspringet med en Fremgang af 310, mens Tyskerne niaa nøjes med en Fremgang af 248. Fra atten smaa Kommuner kendes Enkelthederne ikke fra 190o. De maa derfor holdes udenfor ved en Sammenligning. For de øvrige 60 Landkommuners Vedkommende stiller Sagen sig saaledes: Danskerne kan i 1910 notere Fremgang i 40, Stilstand i 2 og 1 llbagegang i 18, Tyskerne derimod kun Fremgang i 34, Stilstand i 4 og Tilbagegang i 22. I disse 60 Landkommuner i Aabenraa Kreds havde Danskerne fra ialt eri I' remgang af 920, Tyskerne derimod kun en Fremgang af 330. I Kredsens Godsdistrikter har Danskerne i det samme Tidsrum haft en Fremgang af 34, Tyskerne derimod en Tilbagegang af 2o. Det bemærkes, at Tallene for Landdistrikternes Vedkommende vilde have været endnu uheldigere for Tyskerne, hvis der ikke i Folketællingsaaret forbigaaende havde været store tyske Ai bcjdskolonner sysselsatte ved Mergelbanerne i den vestligt* Del af Kredsen og i de store Grusgrave ved Kliplev og Rødekro. I 1 olge den officielle Statistik taltes der ialt i Aabenraa Amt: Danske , , , ,857 Tyske 4,560 6,120 7,173 7,760 Disse Tal viser, at Danskerne har været i sikker og støt Fremgang i Aabenraa Amt i de sidste 20 Aar. Køllerpolitikkens Udvisninger har forbigaaende paavirket Tallene uheldigt, hvad der har givet sig Udtryk ved Folketællingen i 1905, men Hullerne er hurtigt blevne fyldte, og den sidste Folketælling viser, at voi i i emgang fortsættes i hurtigere, Tyskernes derimod i lang-

40 34 sommere Tempo. Følgende Tal er i denne Henseende meget oplysende : Dansk Fremgang. Tysk Fremgang : : : : : : 587 Til denne Oversigt maa endnu bemærkes, at Tællerne, i de allerfleste Tilfælde liar været tyske og i Følge de fra dansk Side i Dagspressen saavel som i Rigsdagen fremsatte og med vægtigt Materiale underbyggede Klager ikke sjælden af Partilidenskaben bar ladet sig forlede til Misbrug, som resulterede i, at et ikke helt ubetydeligt Antal Personer, som notorisk har dansk, desuagtet er blevne opførte med tysk Modersmaal paa Folketællingskortene. Mange hundrede danske Optanter, indfødte Nordslesvigere, der med Lov og Ret boede i Landet, havde ingen algret i noget som helst offentlig Anliggende, og i samme Forhold stod alle af de saakaldte Hjemløse", født i Landet, men nægtet Borgerrettigheder. Dette som Komentar til vedføjede Tal. I 1907 foregaar der en Ændring med Optanternes Børn, disse fa ar da Lov til at ansøge om preussisk Borgerret, og i de fleste Tilfælde bliver Ansøgningen tilstaaet.

41 S 5 De tyske Rigsdagsvalg i Nordslesvig. Aar Byerne Landdi Hele Nordstrikterne slesvig Naar man betragter de hidtil anførte Tal, vil det straks være iøjnefaldende, hvad der baade i det hele og i de enkelte Distrikter er karakteristisk for Bevægelsen i de danske Stemmetal. Vi har først i en Aarrække en stadig nedadgaaende Bevægelse, der er en naturlig Fplge af den ved Haabet om en snarlig Opfyldelse af Pragfredens 5 foraarsagede vedvarende Udvandring.. Landdagsvalget til den prøjsiske Landdag Klassevalg, som selve Bismarck har kaldt uretfærdig. Der vælges i Forhold til Skatteydelse. Den største Del af de danske Optanter er Ejendomsbesiddere, og det store pekuniære Tab ved Udvandringen, har sin store Andel ved et Valg som dette. I 1867 valgtes der 367 danske Valgmænd. I 1913 valgtes der omkring 325. Vore Repræsentanter er 1 Rigsdagsmand og to Landdagsmænd i de tyske Parlamenter,

42 9 Assendru \ Kolduii ^^ZÅIidtiel/art er\stei /irons Mirrthlostc i Sa ndbje rftissund crfi forde yt y & mis eh Grænserne der mod Nord følger Kongeaaen og derfra gaar op til Kolding Fjord og mod Syd gaar fra Kieler Fjorden til Ejderens Munding er gamle Grænser. Den punkterede Streg, der gaar svd om Ribe op til Kongeaaen og fra Kongeaaen nord om Kristiansfelt ud til Lille Bælt. er Grænsen 1*61. Den svære Linje, der begynder nord for Øen Sylt og derfra syd om Amrum. over Før, Højer, Tønder. Glyksborg. er Valggrænse Linjen, der begynder ved Vestkysten og gaar over Læk og langs Søholm Aa. forbi Oversø og Sankelmark og længere mod Syd forbi Isted og Stolk til Gelting. er Sprog-

43 37 Om Valget 1913 skrev Ilejmdal" : Slaget er slaaet og Sejren er vunden mere glimrende, end vi havde ventet det i vore dristigste Drømme! Nis Nissens Genvalg er sikret med 153 danske imod 112 tyske Valgmænd. I 1903 havde vi et Flertal af 9 Valgmænd, i 1908 et Flertal af 14 Valgmænd, i 1913 møder vi med et Flertal af ikke færre end 41 danske Valgmænd! lyskerne har, takket være Marinestationen i Sønderborg, lige holdt Stillingen. Vi har derimod vundet 27 Valgmænd og dermed befæstet Mandatet i en uoverskuelig Fremtid. I Aabenraa Amt regnede vi sikkert med at vinde 10 Valgmænd, vi vandt 19! I Sønderborg Amt regnede vi med at holde Stillingen, vi vandt 8 \ algmænd, deraf 6 i Sønderborg By! I' ra første A algkreds tyder de i dette Øjeblik foreliggende Efterretninger ligeledes paa almindelig Fremgang. Hele Befolkningstilvæksten er kommen os tilgode. Fra fjerde Kreds har vi, mens dette skrives, endnu for faa Efterretninger til at de kan kendetegne Stillingen. Alen Dagen i Dag vil mindes længe og med Glæde i Nordslesvig. Sejren, som vi har vunden, vil vække Genlyd saa langt danske Hjærter slaa. Og den \ oldspolitik, Dr. Hahn repræsenterer, har lidt et saa afgørende og tilintetgørende Nederlag, at det rimeligvis er sidste Gang, Dr. Hahn optræder som Valgkandidat i Nordslesvig. k r Kjøbstæderne saakaldte tyske Kulturcentrer, saa er de danske F orsamlingshuse det tilsvarende danske Aandslivs Bærere og Bevarere.. Byggede og planlagde Forsamlingshuse regnes med en Udgift paa 1 Million Mark. Dertil kommer flere grundtvigske Menigheder og Kirker. Sognepræsten, den tyske Statspræst, har med helt enkelte T udtagelser, mere været Tyskeriets Tjener end Menighedens. Den tyske Skolelærer docerede falsk Historie, Belønningen ellei Bestikkelsen kom i Form af Dønningstillæg til de mest ivrige,

44 38 Disse, som burde liave været Befolkningens naturlige Førere, blev dens værste Modstandere. Man sporer noget af den Modsætning i dette Forhold i et Motto, som en dansk Sønderjj'de satte over sit \ irke, nemlig. Men Tiderne er nu saa onde, at med det Pund, som \ orherre han gav, skal aagre sønderjyske Bonde.

45 39 Det danske Forsvar imod Tysklieden ser i det ydre saadan ud: Sprogforeningen. Vælgerforeningen. Skoleforeningen. Kreditforeningen med Sogneværnsforeninger. Jærnfondet. Den danske Presse, der er dygtig ledet. Den udvandrede Sønderjyde, fra hvis Nordslesvigs Historie" mange af Tallene er taget, sluttes med disse Ord: Thi er end Danskheden i Nordslesvig gaaet tilbage i Tal er den dog vokset i Modstandskraft, i Dygtighed, i aandelig Fællesskab med det danske Folk".

46

47

48