|
|
- Jesper Andreasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s Nordisk språksekretariat Betingelser for brug af denne artikel Denne artikel er omfattet af ophavsretsloven, og der må citeres fra den. Følgende betingelser skal dog være opfyldt: Citatet skal være i overensstemmelse med god skik Der må kun citeres i det omfang, som betinges af formålet Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives, jf. ovenstående bibliografiske oplysninger. Søgbarhed Artiklerne i de ældre numre af Sprog i Norden ( ) er skannet og OCR-behandlet. OCR står for optical character recognition og kan ved tegngenkendelse konvertere et billede til tekst. Dermed kan man søge i teksten. Imidlertid kan der opstå fejl i tegngenkendelsen, og når man søger på fx navne, skal man være forberedt på at søgningen ikke er 100 % pålidelig.
2 Det danske sprogs stilling i grænselandet Af KnudFanø Ved det nordiske sprogmøde i Løgumkloster i efteråret 1985 var jeg blevet bedt om at fortælle om det danske sprogs stilling i grænselandet. Det gjorde jeg i form af et causeri, hvis synspunkter jeg siden er blevet bedt om at fastholde i en lille artikel i 'Sprog i Norden" - og det skal jeg da gøre et forsøg på. Ved historiens gry fortæller alle kilder os, at dansk tunge var talt i Sønderjylland i hvert tilfælde ned til Sli-Dannevirkelinjen. I middelalderen fandt tysk sprog nogen indpas i Sønderjylland gennem indvandring, især af holstensk adel, der havtle afsmittende virkning på omgivelserne, og gennem nogen indvandring også til byerne. Ett stærkt slag mod det danske sprog blev rettet af reformationen. Luther fremhævede som bekendt modersmålets betydning. Kun i Nordslesvig blev reformationen - med nogen undtagelse i købstæderne - indført på befolkningens modersmål; i Sydslesvig blev det på Luthers. Vi har fra de følgende århundreder vidnesbyrd om, at befolkningen vendte sig mod det for den uforståelige sprog. Men hos størstedelen af almuen blev tysk betragtet som det hellige sprog, nogenlunde på samme made som den jævne katolik forholdt sig til præsteskabets latin. Nogen særlig indvirkning på befolkningens sprog på landet, hvor dog størstedelen levede, fik kirkesprogets fortyskning næppe. Helt op til o var almuens sprog til Sli-Dannevirkelinjen dansk, naturligvis i dets sønderjyske dialekt. Mod vest op til Tønder havde man i en bræmme langs kysten og på øerne udfor det frisiske ~progislæt. Helt afgørende virkning på folkesproget fik reformationens tyske sprog, da skolevæsenet i årene efter 1800 blev underkastet reformer i Sønderjylland, som i det øvrige land, og hvor man lod skolesproget rette sig, ikke efter befolkningens sprog, men efter kirkens. Grundlaget for denne totale mangel på forståelse for 69
3 befolkningens eget sprog lå i det forhold, at Sønderjylland sammen med Holsten var lagt ind under Tyske Kancelli i København. Embedsmændene der blokerede for de agtværdige forsøg selve majestæten Frederik VI gjorde på at komme folkesproget til hjælp; man satte sig ganske enkelt imod hans reskripter. - På samme tid bevirkede Hamborgs økonomiske dominans et skred i den sproglige udvikling i Angel, hvor især et landbrug i fremgang rettede sin interesse mod syd. Fra 1864, hvor hele Sønderjylland efter den for Danmark ulykkelige krig, kom under Prøjsen-Østrig, fra 1866 alene Prøjsen, satte tvangsfortyskningen, som også kendes fra Tysklands øvrige grænseområder ind. Det skete gennem tvang overfor lærerne, hvoraf mange måtte søge til Danmark, og andre blev tvangsforflyttet til Holsten, og det skete igennem bestemmelser, som skulle sikre det tyske sprog den fulde dominans i skolerne - også hvor befolkningens sprog var rent dansk rummede det første fremstød for det tyske skolesprog, 1878 det næste, og i 1888 rettedes det dræbende slag mod dansk i skolen i Nordslesvig, hvor kun et par ugentlige religionstimer blev ladt tilbage med dansk undervisningssprog. Hjemmenes sprog viste sig i Nordslesvig dog i almindelighed at være det stærkeste. I mange hjem gennemførtes således en bevidst hjemmeundervisning i en kort periode støttet af privatansatte vandrelærere, men også mod den blev der skredet ind. Den dansksindede befolkning måtte nu gå en anden vej. I tusindtal blev de unge efter endt skolepligt sendt på danske efterskoler - ophold, der ofte senere blev fulgt op af egentlige højskoleophold. Den nordslesvigske Skoleforening blev en vigtig drivkraft i dette arbejde, der betød, at et meget stort antal unge blev forankret ikke alene sprogligt, men også folkeligt i det danske og vendte hjem med nye kræfter til at tage kampen mod fortyskningen op. Op mod 1914 var ny dansk bevidsthed blevet vakt langt længere ned i Nordslesvig end i 1864 og endog ned i Mellemslesvig. - Det er vigtigt for at forstå forholdene i grænselandet, at situationen efter den nationale bevidstheds gennembrud i 1830erne aldrig har været stationær, og at udviklingen i forhold til sindelaget har været i dansk favør. Første verdenskrig greb dybt ind i det folkelige danske arbejde og hindrede også unge sønderjyder i at søge danske skoler nord for Kongeågrænsen. 70
4 Efter Tysklands sammenbrud deltes Sønderjylland ved folkeafstemningerne i 1920 i de to områder: et Nordslesvig, der fik lov til at vende hjem til Danmark, og et Sydslesvig, der måtte forblive inden for den nye tyske stats rammer. I Nordslesvig betød Genforeningen, at det danske sprog fik nye muligheder. Den danske skole, der rykkede ind i den genforenede del, er blevet kaldt Genforeningens bedste gave til Sønderjylland, og sådan føltes det bestemt af størstedelen af befolkningen. Idag - 65 år senere - er Nordslesvig så dansktalende som ikke på noget tidspunkt siden middelalderen, og kun de færreste tilrejsende træffer på tysk sprog udover det, der anvendes i forretningerne for at dække turisters og indkøbsrejsendes behov. Genforeningen 1920 efterlod et tysk mindretal i Nordslesvig, der - fraset tiden umiddelbart efter 1945, har haft fuld frihed til at arbejde for tysk kultur og dermed for tysk sprog. I 1930erne og op til 1945 var der i tyske skoler med deres tyske undervisningssprog gennem årene i gennemsnit o børn. Idag søges de tyske skoler i Nordslesvig af lidt under 1300 børn. Afstemningsgrænsen fra Skelbækgrænsen - falder på iøjnefaldende måde sammen med kirkesprogsgrænsen fra tallet. Men syd for den grænse er i tiden fra 1920 et dansk mindretal vokset i styrke. Et af de første ønsker, danske i Sydslesvig fremsatte efter 1920, var ønsket om dansk skole. I 1920erne og 30erne voksede 13 danske skoler med op til 950 børn i samlet tal frem. Idag er der i Sydslesvig 53 danske skoler med børn og 1800 børn i dansk børnehave. Det gælder for alle de danske skoler, at undervisningssproget i alle andre fag end tysk er det danske. Men der er sikret faget tysk en sådan stilling, at de unge uanset skoleform, når de forlader skolen skal kunne sproget i samme udstrækning som herbergstatens unge. Det er målet, og det nås oftest. Arbejdet i skolerne er kun en del af det folkelige danske arbejde i landsdelen. Sproget fremmes gennem teatret med mange besøg af professionelle danske teatre og et udstrakt amatørteaterarbejde. I menighederne vokser det danske sprog frem. De 24 danske præster har idag 40 prædikesteder udover landsdelen. Det danske bibliotek i Flensborg, der er Centralbiblioteket for hele Sydslesvig, har et årligt udlån på ca bind. 71
5 Om aftenen tjener skolerne som forsamlingshuse, og selvstændige forsamlingshuse til dansk kulturelt virke vokser frem netop i disse år. Her holdes foredrag og leves et selskabeligt liv, og her holder Sydslesvigs danske voksenundervisning til. Den havde i fjor 383 kurser med deltagere. Halvdelen af disse kursus var kursus i dansk sprog og litteratur. - Mennesker, der på grund af den historiske udvikling har mistet slægtens oprindelige sprog, har her muligheden for at genvinde det eller dele af det. Men det må understreges, at det nu er rigsmålet, der vinder frem; dialekten, sønderjysk, lever idag i Sydslesvig kun i sognene umiddelbart syd for statsgrænsen. Et folkeligt dansk arbejde i skolen, i menighed, i forsamlingshus og iøvrigt opstår kun, hvor der er en befolkning, der ønsker dette arbejde udført. For et menneske, der har levet størstedelen af sit liv i dansk arbejde i grænselandet, er det et vigtigt perspektiv, at det i mindst lige så høj grad gøres for at råde bod på forsyndelser i fortiden fra danske kongers og regeringers side som for at opveje virkningen af den bevidste fortyskning. I realiteten var Sønderjylland blevet mere fortysket i tiden, hvor Danmark havde magten, end det blev i tyskertiden fra Mens vi i Sønderjylland i tiårene fra 1920 og op til 50ernes begyndelse talte om og følte os i kulturkamp/grænsekamp, er udviklingen i tiden efter 1955 med København - Bonn aftalerne blevet sådan, at det idag er rigtigt at tale om en kulturbrydning, hvor parterne mere end før bygger på det positive i egen kultur, og modsætningerne er mindsket. Det viser sig også i, at faget dansk er indgået i de tyske skolers undervisningstilbud. I gymnasierne er det af mange grunde ikke rigtigt slået igennem, men eleverne i realskolen har haft større mulighed for at modtage tilbuddet og gør det. Et problem har været, at der har været for få tyske lærere med uddannelse i faget dansk. I den tyske Erwachsenenbildung i landet Slesvig-Holsten er der megen interesse for undervisning ikke alene i faget dansk, men også i norsk og svensk. Vesttysk turisme op i Danmark spiller her en betydelig rolle som motivation. Også den nærmere tilknytning til det erhvervsmæssige samarbejde, bl.a. i EF, spiller ind. Der er i de sidste årtier sket en ændring i synet på det danske sprog i området, og der spores en større interesse fra flertallets side for at sætte sig ind i dansk kultur. 72
6 Bevidst dansk folkelig vækkelse og ændring i flertallets holdning har betydet en opvurdering af det danske sprog. I vore egne rækker tæller det mest, når vi erfarer, at dansk er blevet hjemmesprog. Men flertallets holdning betyder, at langt flere end for hundrede år siden, har et kendskab til vort sprog - også i områder, hvor sproget har været dødt i århundreder. Danmarks grænseland mod syd er også idag Nordens grænseland mod syd. Derfor tør vi også påkalde os interesse for den sproglige og kulturelle udvikling fra de øvrige nordiske landes side. Bedst lærer man den at kende ved at besøge grænselandet. Jeg garanterer for, at nordiske gæster altid er velkomne her. 73
http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Samarbejde mellem modersmålslærerforeningerne i Norden Lise Ettrup og Inger Madsen Sprog i Norden, 1979, s. 91-96 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereErik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00
Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Termer og normer på vestgrønlandsk Carl Christian Olsen Sprog i Norden, 1998, s. 94-98 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språkråd
Læs mereBag om. God fornøjelse.
Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nogle ord om lovgivning og færøsk sprog Jóhan Hendrik W. Poulsen Sprog i Norden, 1981, s. 29-33 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk
Læs mereSprog i Norden. Titel: Status for grønlandsk. Forfatter: Mimi Karlsen. Kilde: Sprog i Norden, 2012, s. 1-5 [i hæftet: s.
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Status for grønlandsk Mimi Karlsen Sprog i Norden, 2012, s. 1-5 [i hæftet: s. 9-14] http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn
Læs mereSprog i Norden. Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn. Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn Carl Chr. Olsen Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereGrundlovsmøder på Brøderup Højskole/Ungdomsskole 1946-1950 (af John Gravesen) Side 1 (af 15)
Side 1 (af 15) RESUMÉ: Grundlovsmøde i 1946 afholdtes på Mogenstrup kro, hvorefter man igen flyttede til Brøderup højsk. 5.6. 1946 Forstander Hans Lund, Rødding højskole, talte om folkestyrets ide og bærende
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nordisk sprogmøde den 24. august 2000 i Katuaq Jonathan Motzfeldt Sprog i Norden, 2001, s. 5-7 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk
Læs mereForord Kapitel 1 Slesvig før et kortfattet sammendrag... 15
Indhold Forord...13 Kapitel 1 Slesvig før 1920 - et kortfattet sammendrag... 15 DEL i Perioden 1920-1933: - Det danske m indretal i Sydslesvig organiserer sig - De første danske skoler i den tyske Weimarrepublik...21
Læs mereUndervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals
Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Kristendomskundskab (1.-3. klasse) Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereTale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16
Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16 Først og fremmest mange tak for invitationen her til SSWs traditionsrige nytårsreception. Det glæder mig meget at få lejlighed til at præsentere mig selv og fortælle
Læs mereKære Henrik Lund. Jeg tror også, at Sct. Sørens kirkes status som
Kære Henrik Lund Da du blev ansat her i 2006 stak du faktisk hånden direkte ind i en hvepserede. Der var to konkurrerende menigheder i sognet og lige inden din tiltræden var formanden for menighedsrådet
Læs mereDilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.
Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma
Læs mere5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26
5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.
Læs mereUdstillinger og folkeligt samarbejde. Mikkelberg Center for Nordisk Kultur og Cricket. 3 år. Tilskud i kr. År 2011 2012 2013 Kr. 90.000 90.000 90.
Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 25 1220København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Sydslesvigudvalgets projekttilskud
Læs mereLæreruddannelsen i 200 år
Læreruddannelsen i 200 år Inspiration til en dansk læreruddannelse blev hentet i Kiel og Tønder. Sidstnævnte lå i de første år i de daværende hertugdømmer Slesvig-Holsten, som siden Christian 1. var i
Læs mereTilsynserklæring. for. Det Kongelige Vajsenhus. Skoleåret 2015-16. Ved Kirsten Hansen. Certificeret tilsynsførende
Kongelige Vajsenhus Nørre Farimagsgade 51 1364 København K Telefon3393 03 26 Skolekode: 101080 Skoleleder: Mathias Bruun Tilsynserklæring for Det Kongelige Vajsenhus Skoleåret 2015-16 Ved Kirsten Hansen
Læs mereDet er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.
3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de
Læs mere20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige
20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereKathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig
Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig Introduktion Artiklen er en bearbejdet udgave af en 2.g-historieopgave, som Kathrine Lemmeke Madsen, 2.k på Fredericia Gymnasium,
Læs mereVejledning til underviseren
Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter
Læs mereEt begivenhedsrigt år 2007 er til ende, og et nyt år, der vil blive husket i vores nyere historie er oprunden.
Oversættelse af Landsstyreformandens nytårstale 2008 Kære alle borgere i Grønland. Et begivenhedsrigt år 2007 er til ende, og et nyt år, der vil blive husket i vores nyere historie er oprunden. Vi skal
Læs mereDen Selvstyrelov, som vi vedtog i løbet af efteråret 2008 i Grønland og foråret 2009 her i folketinget, er og bliver en historisk milepæl.
Doris Jakobsen SIUMUT Åbningstale 2009 Den. 8. oktober Folketinget FRIVILLIGT FÆLLESSKAB Den Selvstyrelov, som vi vedtog i løbet af efteråret 2008 i Grønland og foråret 2009 her i folketinget, er og bliver
Læs mereRollespillet: Grænsedragningen i 1920
Rollespillet: Grænsedragningen i 1920 Indhold Grænsedragningen i 1920 - spillet om grænsen Indledning: Oversigt: Spillets faser Oversigt: Spillets grupper og personer Grupper og opgaver Hovedgruppe 1:
Læs mereUndervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice
Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Samfundsfag: Færdighedsmål: Eleven kan tage stilling til og handle i forhold sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger.
Læs merePRÆDIKEN NYTÅRSDAG 2013 AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 16 Tekster: 1.Mos.12,1-3; Gal. 3,23-29; Luk.2,21 Salmer: 712,718,58,56,719
PRÆDIKEN NYTÅRSDAG 2013 AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 16 Tekster: 1.Mos.12,1-3; Gal. 3,23-29; Luk.2,21 Salmer: 712,718,58,56,719 Se ned, vor Herre, og hør vort kald! Du lære os ret af nåde At tænke
Læs mereLandsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001
Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Kære landsmænd. Allerførst vil jeg gerne ønske jer alle et hjerteligt og velsignet godt nytår. Sidste år på denne tid sagde vi farvel til det gamle årtusinde
Læs mereValdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20)
Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20) 15.6. 1916 15.6. 1917 15.6. 1918 15.6. 1919 15.6. 1920 RESUMÉ: Forstander Thomas Bredsdorff, Roskilde højskole, talte
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Lidt om færøsk sprogrøgt Kaj T. Larsen Sprog i Norden, 1975, s. 53-56 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn Betingelser
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs merePrædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.
Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.
Læs mereMUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!
MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at
Læs mereHvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!!
Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej? Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24 Der er en vid port fulgt af en bred vej, og så er der en snæver port fulgt af en trang vej Den
Læs merePrædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København
Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Men han banede sig vej imellem dem og gik. Jesus lod sig ikke påvirke af, hvad andre mente, af, at det han gjorde og sagde faktisk
Læs mereProgram Efterår 2016
Program Efterår 2016 Det demente samfund : Mennesker og samfund fortid og fremtid Foredrag ved universitetslektor Michael Böss Mandag den 5. september kl. 14.00 Vi får stadig sværere ved at erindre på
Læs merePrædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262
Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,
Læs mereQuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa
HistorieLab http://historielab.dk QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa Date : 5. april 2016 Bliv udfordret på din sammenhængsforståelse for Europas historie, kulturelle mangfoldighed og politiske
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU
Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter
Læs mere5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345
1 5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 16,13-26 Bøn. Lad os bede! Ånd over
Læs mereKOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB
KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB Den gamle bom ved grænseovergangen Ellund Kirkevej mellem Ellund i Tyskland og Frøslev i Danmark. HVAD ER GRÆNSEFORENINGEN? Grænseforeningen, der en folkeoplysende
Læs merePrivilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229
Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229 I 1229 fik en sammenslutning af købmænd fra Hamborg, Lübeck og Visby en række privilegier I Novgorod, hvor den nordlige karavanerute fra Asien endte. Aftalen
Læs mere2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr.
2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd 1. Baggrund og formål Socialforvaltningen iværksatte i december 2006 en mindre undersøgelse, der skulle give indblik i antallet af udenlandske
Læs mereEn europæisk model? Nationale mindretal i det dansk-tyske grænseland 1945-2000. redigeret af Jørgen Kiihl INSTITUT FOR GRÆNSEREG 10NSFORSKNING
En europæisk model? Nationale mindretal i det dansk-tyske grænseland 1945-2000 redigeret af INSTITUT FOR GRÆNSEREG 10NSFORSKNING INSTITUT FUR SCH LESWI G - H 0 LSTE I N ISCH E ZEIT- UND REGIONALG ESCHICHTE
Læs mereVedtægter for Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig e. V. 1 Foreningens navn. 2 Foreningens hjemsted. 3 Foreningens formål
VEDTÆGTER for Vedtægter for Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig e. V. Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig e. V. 1 Foreningens navn 2 Foreningens hjemsted Foreningens hjemsted er Flensborg. Foreningen
Læs mereIndledning. kapitel i
kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det
Læs mereBoligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 26 Offentligt
Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 26 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 9. februar 2006 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk
Læs mereSelvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling
Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereHistorisk udvalg på tur til Frøslevlejren.
Historisk udvalg på tur til Frøslevlejren. Lørdag den 26. april 2008 startede to af Hjemmeværnsdistrikt Himmerland Thy `s minibusser på en forud planlagt tur til Hjemmeværnets museum i Frøslevlejren. Turen
Læs mereKlart språk i Norden. Når borger og kommune mødes digitalt. Kilde: Klart språk i Norden, 2014, s. 17-22
Klart språk i Norden Titel: Forfatter: Når borger og kommune mødes digitalt Anja Flebbe Kilde: Klart språk i Norden, 2014, s. 17-22 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/ksn/issue/archive 2014
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Dansk under engelsk-amerikansk fortryllelse? Else Bojsen Sprog i Norden, 1989, s. 39-46 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat
Læs mereØkonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933-
Kort biografi Svensk økonom. Adler-Karlsson var fra 1974 til 1988 professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter. Siden 1989 har han opholdt sig på øen Capri, hvor han har grundlagt et internationalt
Læs mereKrigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler
Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen
Læs mereÅbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.
Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands
Læs mereHoldninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere
Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til
Læs mereBededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen
Læs mereISO 45001 Ledelsesstandard om arbejdsmiljø - historien bag
ISO 45001 Ledelsesstandard om arbejdsmiljø - historien bag Af ledende auditor Jacob Erik Holmblad, TAPCERT 1 Ny international standard for arbejdsmiljø på trapperne Vi skal snart til at vænne os til et
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2 Hvordan lød mon verdens første spørgsmål? Det kan I jo tænke lidt over
Læs mereUndervisningsmateriale til årsmøderne 2016
Undervisningsmateriale til årsmøderne 2016 Kan downloades her www.syfo.de/aarsmoede/undervisningsmateriale eller www.skoleforeningen.org/aarsmoede-2016-undervisningsmateriale ÅRSMØDERNE 2016 INTRO Det
Læs mereEt fritidsliv med sejlads 6. af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg
Et fritidsliv med sejlads 6 af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg På det tidspunkt i 1957/58, hvor jeg var ung svend på konditori Sct. Knud i Odense, blev jeg kontaktet af en af de sidste to medlemmer
Læs mereLalandia præsenterede derefter deres krav, hvor GF Poppelens bestyrelse skulle acceptere:
Kære Feriehusejer Så skete det desværre. En magt demonstration fra Lalandias side. Brevet som I alle har modtaget fra Lalandia understreger med al tydelighed, at Lalandia kan pålægge feriehusejerne alle
Læs mereDigerne ved Digehytten. Hvordan blev de bygget?
Digerne ved Digehytten Hvordan blev de bygget? 1 Til pædagoger og børn, der gæster Digehytten. 2 Når du sidder i Digehytten og kikker ud af døren, kan du se et dige. Det hedder Søndre fløjdige 3 Går du
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012
Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.
Læs mereLyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 3. morgensang af Jørgen Demant. www.lyngby kirke.dk 1
Lyngby Kirke Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 3. morgensang af Jørgen Demant Grænseløsheden www.lyngby kirke.dk 1 Jeg har i de to foregående dage talt om grænsen. At menneskets liv forstået i lyset
Læs mereLedervejledning. God fornøjelse med materialet. IMU - Indre Missions Ungdom
Ledervejledning TeenTools Katekismus er et ledermateriale som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder eller dig som har andet arbejde med teenagere kan bruge og finde inspiration i. Vi siger forkyndelse
Læs mereJuniorark. Bibeltimer 2016 TEMA MED LINK TIL NT. Dette tilhører: danmarks folkekirkelige. soendagsskoler BIBELCAMPING 2016 JUNIORARK
Juniorark G I P M A C L BIBE Bibeltimer 2016 TEMA KOG DAVID MED LIK TIL T Dette tilhører: danmarks folkekirkelige soendagsskoler Bibeltime 1 Fra fårehyrde til løftet om en kongestol David salves 1. Hvorfor
Læs mereLO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup
LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup Terndrupcentrets torv var næsten ikke stort nok, så mange var mødt frem, da formanden for LO Rebild, Allan Busk, bød velkommen til de mange fremmødte. Men der
Læs merespå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne.
Efterårstanker Af Frode Sørensen Forhenværende folketingsmedlem, medlem af Slesvig-Ligaens bestyrelse & 6-mandsudvalget vedr. Sydslesvig Over alt i verden, hvor der som i Sønderjylland i 1920 bliver ændret
Læs mereNammaqatigiittumik ineriartorneq Balanceret vækst
ATASSUT Postboks 399 3900 Nuuk 299323366 Fax: +299325840 ofhe@inatsisartut.gl www.atassut.gl Året 2015 hvor vi opnåede gode resultater er nu slut. Kære medlemmer ude på kysten, venner, æresmedlemmer samt
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereEfterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse
Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode
Læs mereSlutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens:
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for historie Signalement af faget Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og
Læs mereKOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB
KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB Den gamle bom ved grænseovergangen Ellund Kirkevej mellem Ellund i Tyskland og Frøslev i Danmark. HVAD ER GRÆNSEFORENINGEN? Grænseforeningen, der er en folkeoplysende
Læs merePå websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Læs mereKritik: Nedslidte danskere får Europas højeste pensionsalder - UgebrevetA4.dk 05-11-2015 09:50:42
SENIORPROLETARIAT Kritik: Nedslidte danskere får Europas højeste pensionsalder Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Torsdag den 5. november 2015, 05:00 Del: En gruppe seniorer er for syge til at arbejde
Læs mereNyt fra Veteranernes Tur til Rosenborg 14. april 2011
Nyt fra Veteranernes Tur til Rosenborg 14. april 2011 Vi var kun 9 Veteraner, der tog af sted fra Udbygade klokken 9:00 i dag, og så var vi hele 4 voksne med på turen. Vi gik ned ad Sjællandsgade for at
Læs mereDansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat
Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge
Læs mereMenighedens ledelse og valg til ledelsen I
Menighedens ledelse og valg til ledelsen I Når vi skal tale om menighedens ledelse, er det naturligt at begynde med at tale om det almene præstedømme Det lyder til alle kristne kvinder og mænd: Men dere
Læs mereNogle bemærkninger til Henning Bergenholtz: Hurtig og sikker tilgang til informationer om ordforbindelser i LexicoNordica 16
LexicoNordica Titel: Forfatter: Nogle bemærkninger til Henning Bergenholtz: Hurtig og sikker tilgang til informationer om ordforbindelser i LexicoNordica 16 Christian Becker-Christensen Kilde: LexicoNordica
Læs mereKlart språk i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Klarsprogsarbejdet i Island Ari Páll Kristinsson og Eygló S. Halldórsdóttir Klart språk i Norden, 1999, s. 16-19 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/ksn/issue/archive
Læs mereINATSISARTUT OG DEMOKRATI
INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor
Læs mereStudietur til Berlin
Studietur til Berlin 13-14.oktober 2010 Onsdag den 13. oktober 2010 mødtes en delegation på 20 mennesker meget tidligt i Billund Lufthavn. Målet var Berlin for at hente inspiration til det boligpolitiske
Læs mereTilsynsrapport. NGG Skolekode 227008 2014/2015
Tilsynsrapport NGG Skolekode 227008 2014/2015 Som tilsynsførende på NGG, har jeg været på besøg på skolen 4 gange i skoleåret 2014/2015. Jeg har haft møder med skolens ledelse, elevrådet og har ved klassebesøg
Læs mere15.6. 1926 15.6. 1927 15.6. 1928 15.6. 1929 15.6. 1930. Valdemarsmøder i Vordingborg den 1926-1930 (af John Gravesen) Side 1 (af 11)
Valdemarsmøder i Vordingborg den 1926-1930 (af John Gravesen) Side 1 (af 11) 15.6. 1926 15.6. 1927 15.6. 1928 15.6. 1929 15.6. 1930 Forstander Alfred Povlsen, Ryslinge højskole, talte om sange, der betyder
Læs mereUndervisning på folkehøjskoler
Undervisning på folkehøjskoler På folkehøjskoler er der krav til undervisningens omfang, placering og brede almene indhold. Med denne vejledning vil ministeriet tydeliggøre, hvad kravene betyder i praksis.
Læs mereLige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7
Lige for loven? Undersøg, og analyser kongen, adelen og almindelige borgeres rettigheder og pligter fra enevælden og op til i dag. Hvad skal I lære? Hvordan magten i Danmark har ændret sig fra enevælde
Læs mereNy Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Læs mereSide 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.
Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig
Læs merePrædiken ved stiftsmødet. Prædiken
Prædiken ved stiftsmødet Prædiken Gud har befriet os, revet os ud af mørkets magt og flyttet os ind i sin elskede søns rige. Det er evangeliets budskab, og det er det klare udgangspunkt for det at være
Læs mereFra Ansgar til Kaftan
Giinter Weitling Fra Ansgar til Kaftan Sydslesvig i dansk kirkehistorie 800-1920 Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig Nr. 51 Flensborg 2005 Indhold Sydslesvig et særområde
Læs mereReformen og undervisning i fremmedsprog
Reformen og undervisning i fremmedsprog Virum, den 26.01. Dokument udarbejdet af - Dea Jespersen, fagkonsulent for fremmedsprog i Lyngby-Taarbæk Kommune og - Leon Aktor, formand for fransk fagudvalg i
Læs merePrædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.
Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den
Læs mereSidste søndag i kirkeåret 23. november 2014
Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret
Læs mereSelv Sønderjylland ligger i Skandinavien
Selv Sønderjylland ligger i Skandinavien Af Marlene Lysemose Kronik i Jyllandsposten 4/9 2004 (Lidt kortere og med overskriften Skandinavien ligger i virkeligheden ) Klokken var kvart over otte. Det var
Læs mere24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277
1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag
Læs mereÅrsmødetale den 6. juni 2009 i Frederiksstad
Lisbet Mikkelsen Buhl Årsmødetale den 6. juni 2009 i Frederiksstad Den tredje januar i år, demonstrerede op imod 2000 menne sker i København mod vold og overgreb og for fred i Gaza. Umiddelbart efter demonstrationerne
Læs mereEn bøn fra hjertet. En bøn fra hjerte til hjerte.
Gudstjeneste i Lille Lyngby Kirke den 1. januar 2016 Kirkedag: Nytårsdag/B Tekst: Matt 6,5-13 Salmer: LL: 712 * 713 * 367 * 586 * 474 * 719 I filmen Bruce den Almægtige mener Bruce, at han kan gøre Guds
Læs mere