UDSPIL Flere investeringer i digital infrastruktur

Transkript

1 UDSPIL Flere investeringer i digital infrastruktur DI ITEK 1787 København V itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

2 DIGITAL INFRASTRUKTUR I VERDENSKLASSE? De danske investeringer i teleinfrastruktur falder. Der er behov for politisk handling for at sikre en digital infrastruktur i verdensklasse. Regeringen ønsker en digital infrastruktur i verdensklasse som grundlag for øget digitalisering og vækst i hele Danmark. DI er helt enig i denne vision. Hurtigt bredbånd og gode mobilforbindelser fremmer et fleksibelt, innovativt og produktivt erhvervsliv. Desværre viser rapporten Økonomiske nøgletal for telebranchen 2013 fald i både omsætning, investeringer og beskæftigelse. Omsætningen faldt med 7,5 pct., investeringerne med 8,1 pct. og beskæftigelsen med 3,7 pct. i teleerhvervet i Det er bekymrende tal. Ikke kun for telebranchen, men for også for resten af erhvervslivet. Hvis investeringslysten falder, kommer de hurtigere og bedre bredbånds- og mobilnet ikke lige så hurtigt ud til danske borgere og virksomheder. Desværre er de faldende investeringer udtryk for en tendens, hvor investeringerne er faldet uafbrudt siden For at sikre opfyldelsen af regeringens målsætninger for bredbånd og mobilforbindelser er det nødvendigt med et politisk kursskifte, der sikrer, at telebranchen har bedre rammebetingelser for at investere så bredt som muligt. Telebranchens investeringer, UDSPIL Flere investeringer i digital infrastruktur 2

3 I den forbindelse fremhæver DI Produktivitetskommissionens fokus på vigtigheden af at undgå, at de private selskabers tilskyndelse til selv at investere svækkes. DI s eget produktivitetspanel har også foreslået, at der for at hæve produktiviteten bør satses på udrulning af digital infrastruktur på markedsbaserede vilkår. DI foreslår derfor, at regeringen gør det til et selvstændigt fokusområde at fremme investeringerne i digital infrastruktur til glæde for den digitale vækst. Nedenstående konkrete forslag skal hjælpe investeringslysten på vej. 1. SIG NEJ TIL INTERNETSKAT Teleselskaberne har flere gange oplevet, at de fra politisk hold bliver sat til at betale for en samfundsmæssig opgave. Det skete bl.a. med indførelsen af de særlige danske logningsregler, og sidst har flere partier foreslået, at teleselskaberne skal betale et særligt bidrag til dansk film. Argumentet er, at on demand-tjenester som Netflix og HBO er med til at udhule økonomien i den danske filmbranche, og at teleselskaberne tjener penge på internettrafikken fra disse tjenester. Argumentet er dog forfejlet og mangler forståelse for, hvordan internettet fungerer. Realiteten er, at uafhængigt af om internetforbindelsen bruges til at læse nyheder på nettet, tjekke arbejdsmails, spille spil, høre musik, se amerikanske tv-serier eller en dansk film, ændres bredbåndsudbydernes indtægter ikke med én øre. Tværtimod kræver den øgede nettrafik øgede investeringer i nye og hurtigere net. En internetskat hænger derfor ikke sammen med, hvordan internettets betalingsstruktur fungerer. Endelig må det fastslås, at skatter som regel sættes på noget, man som samfund ønsker mindre af, som f.eks. forurening. Bredbåndsforbindelser og mobildækning er noget, alle borgere, virksomheder og myndigheder gerne vil have mere af. Derfor er en særlig internetskat skadelig for teleinvesteringerne og skadelig for Danmark. Politikerne bør afholde sig fra at indføre en internetskat for at bidrage til dansk film. Øget samarbejde på markedsvilkår mellem tele- og filmbranche om udvikling af nye forretningsmodeller, nye tjenester og produkter skal hjælpe dansk film ikke en internetskat. 2. UNDGÅ OFFENTLIG KONKURRENCEFORVRIDNING Den danske telepolitik bygger på et markedsbaseret og teknologineutralt fundament. Imidlertid er der i de seneste år taget mange initiativer, der på den ene eller anden vis underminerer især det markedsbaserede princip. UDSPIL Flere investeringer i digital infrastruktur 3

4 Der blev i juni 2013 indgået aftale om at tildele 60 mio. kr. til udrulning af bredbånd på Bornholm. Pengene er endnu ikke tildelt, og initiativet har derfor skabt usikkerhed om investeringsgrundlaget på Bornholm i over 15 måneder. Senest har regeringen desuden i vækstplan for turisme taget initiativ til, at kommunerne kan lave egne wifi-netværk i by- og sommerhusområder. Disse ændrede politiske signaler skaber usikkerhed om fremtidige investeringer i såvel udkantsområderne som de indre byer og er derfor stærkt skadelige for investeringerne i digital infrastruktur. Regeringen bør eventuelt sammen med teleforligskredsen lave en fornyet politisk målsætning om, at udrulningen af bredbånd og mobildækning skal ske på markedsvilkår. Skal udrulningen hjælpes på vej, kan det ske gennem forbedrede rammevilkår og lokale udbud på markedsvilkår. 3. JUSTER AFSKRIVNINGSREGLERNE FOR TELEINVESTERINGER I de øvrige nordiske lande er den årlige afskrivning af investeringer i infrastruktur væsentligt højere end i Danmark. Ringere danske vilkår for afskrivning gør det alt andet lige mindre attraktivt at investere i avanceret digital infrastruktur. De danske afskrivningsregler blev ændret i 2006 med henblik på at skabe overensstemmelse mellem afskrivningsperiode og økonomisk levetid for teleinvesteringer. Dette var et indgreb, der særligt ramte telebranchen. Herefter betragtedes en lang række teleinvesteringer som lange aktiver, dvs. at de afskrivningsmæssigt ligestilles med fast jernbanemateriel m.m. Resultatet af disse ændringer var et fald i teleselskabernes skattemæssige afskrivninger, hvilket alt andet lige gjorde det mindre attraktivt at investere i Danmark. Det har imidlertid vist sig, at SKAT s vurdering af, hvilke aktiver der har kort henholdsvis lang afskrivningsmæssig levetid, ikke i tilstrækkelig grad har taget hensyn til den hurtige teknologiske udvikling på teleområdet. Telebranchen vurderer, at en del af de investeringer, som SKAT betragter som langsigtede, har en kortere levetid end afskrivningsperioden og derfor burde afskrives hurtigere. Den nuværende fortolkning af de danske afskrivningsregler gør det relativt mindre attraktivt at investere i teleinfrastruktur. Det hæmmer investeringerne i telebranchen, hvilket er uheldigt for både dansk erhvervsliv og danske borgere DI foreslår, at SKAT ændrer fortolkningen af, hvad der er lange aktiver på teleområdet, således at det anerkendes, at de aktiver, der har en kort fysisk eller teknologisk levetid afskrives hurtigere. Herved bringes teleindustriens investeringsvilkår tættere på vilkårene i de øvrige nordiske lande. UDSPIL Flere investeringer i digital infrastruktur 4

5 4. SKAB KLARHED OM DE DANSKE LOGNINGSREGLER I 2013 blev der foretaget 3,5 billioner logninger om forbrugernes teleforbrug og internetbrug. Det er dyrt for selskaberne, og regningen kan kun sendes videre til de virksomheder og borgere, der er kunder hos teleselskaberne. Konkret vurderes det, at det kostede 200 millioner kroner i startomkostninger, da logningen blev indført i 2007, samt 50 millioner kroner hvert år siden da. DI har fuld forståelse for, at Danmark skal sikres mod potentielle terrortrusler. Men det skal ske på en effektiv måde og under hensyntagen til omkostningerne for dansk erhvervsliv. I den forbindelse bør det vurderes, om omkostningerne ved en given foranstaltning svarer til effekterne. Myndighederne har i den forbindelse offentliggjort materiale, der viser en beskeden udnyttelse af de indsamlede data. Således har Justitsministeriet kun kunnet redegøre for én sag, hvor sessionslogninger er blevet anvendt af politiet. Justitsministeren har i maj 2014 besluttet, at reglerne for sessionslogning skal ophæves. Der mangler dog stadig en udmelding fra justitsministeren om, præcis hvordan teleselskaberne skal forholde sig til logningsreglerne. Regeringen bør komme med en klar udmelding om, hvordan teleselskaberne skal forholde sig til de ændrede logningsregler. I den forbindelse vil DI opfordre til, at der tages hensyn til omkostningerne for teleselskaberne. 5. GØR GRAVEARBEJDE LETTERE Graveomkostningerne i forbindelse med etablering af eller renovering af højhastighedsforbindelser udgør helt op til 80 pct. af de samlede omkostninger. Derfor skal der sikres en effektiv koordinering på tværs af brancher og sektorer. I den forbindelse er det en udfordring, at der ikke samgraves i tilstrækkelig grad. Endvidere kan det være bureaukratisk at ansøge om gravetilladelser m.m. Dermed bliver etablering af digital infrastruktur uhensigtsmæssigt dyr og tung at etablere i Danmark. Det kommer erhvervsliv og borgere til skade. Samgravning kan sikres ved, at regeringen pålægger kommunerne, at de forud for tildelingen af gravetilladelser til væsentlige gravninger, skal sikre, at den, der får gravetilladelsen, forud har annonceret gravningen, så andre har mulighed for at tilkendegive interesse i at være med i en samgravning. UDSPIL Flere investeringer i digital infrastruktur 5

6 6. LAV REGELFORENKLING FOR FORBRUGERINFORMATION Skiftende regeringer har gennem årene pålagt teleudbyderne særlige informationsforpligtelser over for kunderne, senest i forbindelse med regeringens forbrugerpolitiske eftersyn fra august 2012, hvor teleselskaberne blev pålagt at give uforholdsmæssigt mange informationer til kunderne i forbindelse med køb. Det har betydet, at selskabernes informationsmateriale til kunderne er blevet så omfattende, at ingen kunder formentlig tager sig tid til at studere det. Informationsbyrden om teleydelserne er stor for teleselskaberne, der ikke oplever, at de krævede oplysninger efterspørges af forbrugerne. Forbrugerne skal have forståelig information om deres teleydelser. Derfor bør regeringen foretage en regelsanering, med henblik på at se, om der kan ske forenklinger, hvilket vil lette informationsbyrden for udbyderne, men først og fremmest øge overskueligheden og gennemsigtigheden for kunderne. 7. LAV BINDINGSPERIODER SOM I ANDRE LANDE I Danmark har man i aftaleloven generelt indført bindinger på max. 6 måneder. Bindingsperioder er ikke omfattet af EU-regulering, så det er landene selv, der bestemmer. Danmark har valgt en kort binding på 6 mdr. De lande, vi normalt sammenligner os med, Norge og Sverige, har binding på op til 24 mdr. Danske teleselskaber anbefaler derfor en forlængelse til 12 mdr. som et moderat kompromis. En sådan model vil også fremme investeringslysten for især de mindre udbydere på det danske telemarked. Hvis man tillod længere bindingsperioder, ville det skabe mere forudsigelighed for teleoperatørerne, der så ville have mulighed for at lave langsigtede investeringer til gavn for kunderne. Derfor bør regeringen tilpasse udbudsbekendtgørelsen, så teleoperatørerne får mulighed for at tilbyde kunderne 12-måneders kontrakter, hvis kunden ønsker det. Kunden vil således typisk kunne købe mobiltelefonen til en lavere pris, hvis der tegnes en længere bindingsperiode. Samtidig vil det forbedre rammevilkårene i forhold til andre lande. 8. STYRK UDRULNINGEN AF TELEMEDICIN Udrulningen af telemedicin er et vigtigt element i at sikre effektive, tidssvarende og borgernære sundhedsydelser. For at telemedicinsløsningerne kan fungere optimalt UDSPIL Flere investeringer i digital infrastruktur 6

7 hos den enkelte borger, kræver det en solid digital infrastruktur. Udbygningen i en række udkantsområder er imidlertid svær, da kundegrundlaget er begrænset. Det betyder, at der er mindre incitament til at investere i højhastighedsbredbånd og øget mobildækning i de områder. Øget offentlig brug af teknologineutral telemedicin vil kunne sætte skub på udrulningen af digital infrastruktur. Barriererne for, at investeringer i telemedicin kan gøres til en sund forretning, bør derfor fjernes. Der er fortsat behov for at løse udfordringen med manglende økonomiske incitamenter for kommuner og regioner til at tilbyde telemedicinsk behandling. Staten bør gøre dette til et fokusområde i sundhedsaftalen samt indfører konkrete mål for udrulning af telemedicin. DI foreslår et forpligtende mål om udrulning til borgere i GØR MASTELEJE BILLIGERE Ca. 25 pct. af alle mobilantenner er opsat på kommunale ejendomme og grundstykker. I nogle kommuner er det et problem, at lejen for at opstille master og antenner er meget dyr. Det gør det svært for teleselskaberne at opstille mobilmaster til gavn for kommunernes borgere og virksomheder. I lyset af at en lejeaftale om masteareal typisk indgås i et års perspektiv, er det afgørende med gode rammer for masteleje. I dag er det visse steder svært at lave en bæredygtig businesscase for opstilling af mobilsendemaster i udkantsområder, og derved er der ikke incitament til at forbedre dækningen. Der bør sikres et eftersyn af, at de tiltag, der er taget for at gøre det lettere at opstille mobilmaster, har den ønskede effekt. Endvidere bør kommunerne i højere grad gøre det muligt for teleselskaberne at købe de kommunale arealer, som de i dag lejer. 10. FORØG LÅNEMULIGHEDERNE FOR FOLKESKOLEBREDBÅND Mange folkeskoler lider af utilstrækkelige bredbåndsforbindelser. Cirka hver tredje folkeskole har ikke i dag en forbindelse, der er god nok til videostreaming. Digitale læremidler kan give bedre og mere fleksibel undervisning i folkeskolen. Det kræver dog ordentlige bredbåndsforbindelser. Utilstrækkelige bredbåndsforbindelser gør, at mange folkeskoleelever ikke har fuld adgang til de digitale muligheder. Staten kan give kommunerne adgang til attraktive lånemuligheder til at forbedre netforbindelserne. Det vil desuden medvirke til at fremme udrulningen af højhastighedsbredbånd i udkantsområderne. UDSPIL Flere investeringer i digital infrastruktur 7

8 11. GØR FREKVENSAUKTIONER MERE EFFEKTIVE Frekvensauktioner benyttes til at fordele frekvenser, hvis der er frekvensmangel. Det er en udmærket måde at sørge for, at de, der kan se den bedste værdi i frekvenserne, får dem tildelt. Men det skal sikres, at frekvensauktionerne i Danmark ikke bliver administrativt dyre og ender med store udskrivninger for selskaberne. Jo dyrere det er for selskaber at deltage i en auktion og købe frekvenstilladelser, jo større er barrieren for at deltage i konkurrencen om at udbygge infrastrukturen. Endvidere kan det være en udfordring, at dyre auktioner alt andet lige medfører færre penge til efterfølgende at udbygge telenettene. Foretag en evaluering af 800 MHz-auktionen med inddragelse af mobiloperatørerne, og gør det til en telepolitisk mærkesag, at auktioner skal udføres så billigt som muligt for at sikre investeringer i ny infrastruktur. UDSPIL Flere investeringer i digital infrastruktur 8