Etablering af mobildækning

Transkript

1 Slagelse Kommune Att.: Louise Frændemark 21. januar 2015 /RIKROS Etablering af mobildækning I har i jeres mails af 15. december 2014 og 7. januar 2015 stillet en række spørgsmål, der vedrører Slagelse Kommunes mulighed for at fremme mobildækningen i kommunen. Erhvervsstyrelsen gennemgår nedenfor de forskellige muligheder, kommunen har for at fremme mobildækningen, herunder mulighederne der følger af erhvervsfremmeloven. Mobildækning forstås i dag oftest som mere end udelukkende taledækning. Når der udtrykkes ønske om god mobildækning, betyder det som regel, at der både ønskes adgang til at tale i mobiltelefon og at bruge mobilt bredbånd. Hvis I ønsker at fremme mobildækningen, skal I derfor være opmærksomme på, om der er tale om mobiltale, mobilt bredbånd eller begge dele. ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø Tlf Fax CVR-nr E-post erst@erst.dk ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Kommunens muligheder generelt Der er i hovedtræk tre måder, hvorpå kommunen kan fremme mobildækning. Den ene måde er at stille dækningskrav, når kommunen selv køber ind til eget brug. Det kan, som I har valgt, fx ske via SKI-aftalen. Den nye SKI-aftale giver både bedre dækning og billigere priser end den tidligere aftale. Den anden måde er, at kommunen i øvrigt fremmer mobil- og bredbåndsdækningen ved at tage hensyn til digital infrastruktur fx ved behandling af byggetilladelser, gravetilladelser og i kommunens generelle sagsbehandling. I har også - afhængigt af de lokale markedsvilkår - mulighed for at fastsætte en lav eller ingen leje for adgang til kommunale grunde og bygninger, hvor der kan etableres master og antennepositioner. Det kan forbedre virksomhedernes mulighed for at lave en sund forretningsplan for udbygning af mobilnettet. Den tredje måde at fremme mobildækningen på er ved at bruge mulighederne i lov om erhvervsfremme og regional udvikling også kaldet erhvervsfremmeloven til enten at stille dækningskrav med erhvervsudviklingsformål eller etablere passiv infrastruktur med erhvervsformål, fx mobilmaster, i områder hvor markedet ikke tilbyder eller inden for tre år vil komme til at tilbyde dækning. Midler fra lånepuljen herunder beløbet på 1 mio. kr., som Slagelse Kommune har fået i lånedispensation kan bruges til den type projekter. For at sikre, at erhvervsudviklingsaktiviteten ikke er konkurrenceforvridende, skal den etablerede passive infrastruktur stilles til rådighed for alle udbydere på

2 2/5 markedet på ikke-diskriminerende vilkår, det vil sige, at kommunen skal tilbyde alle udbydere, der ønsker adgang til den passive infrastruktur, samme vilkår. Udbydere skal betale markedspris for adgangen til at benytte infrastrukturen. Markedsprisen vil i høj grad afhænge af den konkrete situation, men kan tage udgangspunkt i prissætningen af tilsvarende infrastruktur anlagt i kommercielt øjemed. Kommunen kan efter en konkret vurdering fastsætte en lav eller ingen leje i områder, f.eks. hvor kundegrundlaget er så spinkelt, at dette i det konkrete tilfælde afspejler markedsvilkårene i området på samme måde som nævnt ovenfor om leje af kommunale grunde og bygninger. Brug af erhvervsfremmeloven Formålet med erhvervsfremmeloven er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv. Adgang til højhastighedsbredbånd er blevet et grundlæggende vækstvilkår. Derfor er der et klart erhvervsudviklingssigte ved at forbedre virksomheders adgang til højhastighedsbredbånd. Hovedformålet med indsatsen skal være erhvervsfremme. Et erhvervsudviklingssigte kan i den forbindelse fx være at give potentielle iværksættere adgang til hurtigt bredbånd, eller det kan rette sig mod turismeerhvervet, som I nævner i jeres mail. Borgere kan også få gavn af det bredbånd, der udlægges, så længe hovedformålet med indsatsen er erhvervsfremme. En eventuel adgang for borgerne må ikke fordyre indsatsen yderligere i forhold til alene at give virksomheder eller potentielle iværksættere adgang til bredbåndet. I kan læse mere om vurderingen af, hvorvidt hovedformålet med aktiviteten er erhvervsfremme, i den generelle vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af lov om erhvervsfremme og regional udvikling. I skal som kommune afgrænse det erhvervsudviklingssigte, der er relevant for jer. På samme måde skal I som kommune definere og dokumentere, hvilket konkret erhvervsudviklingsbehov, der ønskes dækket i forhold til den digitale infrastruktur. Det kan fx være, om der skal være adgang til bestemte hastigheder, et bestemt niveau af stabilitet af forbindelsen, eller om behov for mobilitet. Det er dermed bl.a. muligt at stille krav om, at forbindelsen skal kunne bruges mobilt, hvis kommunen vurderer, at det er nødvendigt for at opfylde formålet med indsatsen. Det kunne fx være af hensyn til, at erhvervsdrivende skal kunne fakturere eller i øvrigt besvare henvendelser fra kunder uden at være til stede på et fysisk kontor. Kravene bør således være styret af behovet fremfor ønsket om en bestemt teknologi. Det betyder, at hvis det identificerede behov fx er internetdækning generelt, vil både trådløse, mobile og kablede løsninger være relevante. Hvis det identificerede behov er mobil internetdækning, vil det begrænse de relevante teknologier til mobile teknologier. Hvordan, det nærmere kan ske, er beskrevet i vejledningen om udrulning af bredbånd i medfør af lov om erhvervsfremme og regional udvikling fra januar I spørger, om loven kan bruges i hele kommunen. Det afhænger af, om der er behov for dækning, der ikke opfyldes af de private mobil- og bredbåndsudby-

3 3/5 dere. Som nævnt i vejledningen er første skridt, inden det besluttes, hvad en kommune ønsker at gøre, at kortlægge hvilken infrastruktur der er eller kommer indenfor tre år i kommunen eller et eventuelt mindre geografisk område, som kommunen overvejer at gøre en indsats for. Kortlægningen skal sikre, at den kommunale aktivitet ikke er konkurrenceforvridende i forhold til de private mobil- og bredbåndsselskaber. Kortlægningen skal omfatte alle typer af teknologi, der kan levere løsninger, der opfylder det identificerede behov. I forhold til jeres spørgsmål, om wifi skal tages med, så skal det vurderes i forhold til de behov, der er identificeret. Erhvervsfremmeloven kan kun bruges i de dele af kommunen, hvor kortlægningen viser, at der ikke er eller vil komme dækning, der lever op til det behov, som kommunen har identificeret. Når behovet er identificeret, og det er kortlagt, om der er områder, hvor behovet ikke vil blive opfyldt af markedet indenfor tre år, kan kommunen beslutte, hvad der konkret skal ske. Efter erhvervsfremmeloven er mulighederne her at købe dækningen gennem et udbud eller selv at etablere passiv infrastruktur,. Det vil være op til kommunen at vurdere, hvilken løsning der passer bedst i det konkrete tilfælde, når behovet er dokumenteret. I den forbindelse er det også værd at overveje, om lokale kræfter i form af lokalråd, ildsjæle osv. på egen hånd vil kunne samle efterspørgslen, og dermed skabe en bedre business case for udrulning. Det findes der efterhånden en del eksempler på, fx fibernet på Helnæs, opgradering af bredbåndshastigheder på Hjarnø og etablering af bredbånd via wifi på Samsø, hvor det endda er lykkedes at finde en løsning privat uden midler fra kommunen. I spørger, om det giver mening at kombinere erhvervsfremmeloven med kommunalfuldmagten. Det er netop den model, der er skitseret i vejledningen, fordi det kan give skalafordele at kombinere kommunens indkøb til eget brug i hele kommunen med en særlig indsats efter erhvervsfremmeloven fx i et mindre område. Der kan dog også gennemføres et særskilt udbud med dækningskrav efter erhvervsfremmeloven, hvis der fx er længe til, kommunen selv næste gang skal købe ind. I spørger videre, om Erhvervsstyrelsen har kommentarer til kommunens forslag om udbygning via gentagne udbud i geografiske områder, eller om modeller, der bygger på offentligt privat samarbejde og partnerskaber foretrækkes. Vejledningen beskriver, hvordan udbud med dækningskrav kan gennemføres, og hvordan kommunen kan etablere passiv infrastruktur, som stilles til rådighed for mobil- og bredbåndsselskaberne. Hvis der med offentligt privat samarbejde og partnerskaber tænkes på andre løsninger end det, bedes I beskrive løsningen nærmere for at kunne få en vurdering af, om det falder indenfor rammerne af erhvervsfremmeloven. Endelig spørger I, om Erhvervsstyrelsen påtænker at udarbejde en vejledning i, hvordan kommuner kan medvirke til forbedring af mobildækning efter erhvervsfremmeloven. Det kan oplyses, at der ikke umiddelbart er planer om en særskilt vejledning om mobildækning. Spørgsmål i forhold til mobil bred-

4 4/5 båndsdækning er allerede omfattet af vejledningen og kan derudover suppleres med vejledende udtalelser om specifikke emner eller konkrete kommunale planer. De vejledende udtalelser offentliggøres på styrelsens hjemmeside. I forhold til mobildækning, er det Erhvervsstyrelsens vurdering, at en kommune godt vil kunne kræve både mobildata- og mobiltaledækning, hvis der stilles dækningskrav efter erhvervsfremmeloven i et udbud. Adgang til mobilnet er ligesom adgang til højhastighedsbredbånd blevet et grundlæggende vækstvilkår. Aktiviteter med henblik på at forbedre virksomheders adgang til mobilnet har derfor også et erhvervsudviklingssigte. Krav til mobildækning bør som ved bredbåndsdækning ske ved at stille funktionelle krav, så mobil- og bredbåndsudbyderne selv kan vælge teknologi, herunder om der fx benyttes en kombination af teknologier som 3G, 4G og wifi. Muligheden for at stille sådan et krav afhænger af det erhvervsudviklingsbehov, der er identificeret af kommunen, herunder at behovet fx ikke allerede dækkes ved at sikre den erhvervsdrivende bredbåndsforbindelse. I den forbindelse bør I være opmærksomme på, at der findes en række forskellige nuværende og kommende løsninger, fx mobiltale via 4G-mobilnettet, som ellers benyttes til data, og mobiltale via wifi-net, som kan være relevante at inddrage i overvejelserne, om hvilke krav det er nødvendigt at stille for at opfylde erhvervsudviklingsformålet. I forhold til overholdelse af statsstøttereglerne skal kommunen være opmærksom på, at Europa-Kommissionen har fastsat regler for, hvornår et projekt om udrulning af bredbånd anses som statsstøtte, herunder hvilke undtagelser der gælder i. Hensynet med reglerne er at forhindre urimelig konkurrenceforvridning. Kommunen skal inden et projekt gennemføres sikre sig, at den valgte model overholder disse regler. I forhold til jeres ønske om en vejledning fra Erhvervsstyrelsen fra en juridisk og praktisk synsvinkel i forhold til brug af midler fra lånepuljen, kan der henvises til vejledningen til erhvervsfremmeloven. Hvis I har yderligere konkrete juridiske eller praktiske spørgsmål, er I velkomne til at stille dem, evt. på et nyt møde mellem styrelsen og kommunen. Afslutningsvist bør I være opmærksomme på, at Erhvervsstyrelsen kan vejlede om brugen af erhvervsfremmeloven, men at tilsynsmyndigheden i forhold til de aktiviteter, som I måtte beslutte at gennemføre, vil være Statsforvaltningen. Ved tvivlsspørgsmål kan det derfor være en god idé for jer også at rådføre jer med Statsforvaltningen. Det kunne fx være i forhold til en eventuel kombination af brug af kommunalfuldmagten og erhvervsfremmeloven eller udvikling af partnerskabsmodeller. Med venlig hilsen Rikke Rosenmejer Chefkonsulent Tlf. direkte E-post rikros@erst.dk

5 i Meddelelse fra Kommissionen om EU-retningslinjer for statsstøttereglernes anvendelse i forbindelse med hurtig etablering af bredbåndsnet (2013/C 25/01).og Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og /5