- HOLD 1 DANCON - UNIFIL

Transkript

1 NYHEDSBREV DANCON - UNIFIL NR. 2 UGE HOLD 1 Ansvarshavende redaktør: Detachement Commander OL. Morten Kranker Redaktør: Presse- og Informationsofficer(PIO) Rune Dyrholm Kontakt: runedyrholm@mil.dk Tekst og foto af PIO, hvis ikke andet er nævnt. Indhold DETCOs Corner Danmark og Polen holdt parade Tørtræning på de libanesiske landeveje Forberedelser i lejren Stort og smål Forskelligt fokus Den første opgave Første besøg i Tyrus Bagsiden

2 DETCOs Corner Morten Kranker Detachement Commander DANCON UNIFIL Den 1. December 2009 kl overtog det danske UNIFIL bidrag logistikforpligtigelserne fra polakkerne. Den formelle overdragelse fandt sted ved en flot parade samme dag. Under paraden blev FN fanen afleveret fra chefen for det polske kontingent til UNIFIL styrkechefen, som videregav FN fanen, med de forpligtigelser der medfølger, til chefen for det danske kontingent. Ligeledes kom Dannebrog til at vejre sammen med FN flaget og det libanesiske flag. Herudover bød paraden bland andet på en flot og rammende tale fra forsvarschefens særlige repræsentant generalløjtnant K.E. Rosgaard. Udover generalløjtnant K.E. Rosgaard og det danske styrkebidrag deltog også ambassadør Jan Top Christensen, konsul Christian Deloughery og oberst H.C.E. Nielsen som danske repræsentanter. Det er meget glædeligt set med det danske UNIFIL bidrags øjne, at såvel højtstående officerer hjemme fra Danmark som de officielle dansk repræsentanter i Libanon gør os den ære at møde op ved sådan en festlig lejlighed. Allerede første dag bød på stor travlhed og aktivitet i det danske logistikkompagni. 2. december bød på den første større kolonne, hvor hele transport delen blev stillet af os danskere. Kolonnen afgik fra UNIFIL hovedkvarter kl og bag rattet på en af busserne sad sågar en 50-årig fødselar noget af en 50-års fødselsdag må man sige stort tillykke, Anne Marie. Alle er nu ved at have fundet sig til rette i Libanon og er ved at være rimelig godt inde i egne opgaver. Der er fortsat lidt udeståender omkring indkvartering, bad-/toiletforhold og kommunikationen til Danmark, men på alle områderne er der den forgangne uge sket gode fremskridt. Humøret er fortsat højt blandt alle os danskere, og vi er stolte over nu at stå på egne ben. Det er min klare opfattelse, at vi er kvinder og mænd af den rette støbning, som med respekt, fornøden ydmyghed, fleksibilitet og engagement vil løse opgaven til UNIFIL styrkechefens fulde tilfredshed. Foto: Karsten H. Petersen

3 DANCON - UN I FIL - HOLD 1 Danmark og Polen holdt parade Den 1. december fik vi endeligt overdraget i omegnen af 100 køretøjer og alle polakkernes logistiske opgaver i Libanon. Det betyder, at vi nu er på egen hånd, og skal indgå for fuld styrke i opgaveløsningen sammen med de øvrige nationer i UNIFIL. Overdragelsen blev markeret med en parade, hvor det polske flag blev erstattet med Dannebrog, og lejrområdet, hvor vi holder til, skifter navn fra POLLOG til DANLOG. Den danske generalløjtnant, K.E. Rosgaard deltog som den øverste repræsentant for det danske forsvar. I sin tale lagde i sin tale vægt på, at Danmark med dette bidrag lægger betydelig handling bag det politiske ønske om bidrage til at skabe fred i mellemøsten. Samtidig understregede han, at Danmark med det konktrete logistikkompagni løser en meget vigtig opgave ved at bidrage til, at hele UNIFIL-missionen kører, som den skal. I dagene op til paraden trænede de udvalgte danske soldater eksercits sammen med vores polske kollegaer. En ceremony som denne er koreograferet ned i mindste detalje, og den endelige gennemspilning var væsentligt forbedret sammenlignet med den første. Paraden blev også brugt til at afsløre en mindesten for de syv polske soldater, der er omkommet under deres udstationering i Libanon. Den senest omkomne var helt tilbage 2002.

4 DANCON - UN I FIL - HOLD 1 Tørtræning på de libanesiske bjergveje I tiden op til den 1. december er vejene i vores operationsområde blevet gennemtestet. Det vil sige, at de mange kørere og vognkommandørere har kørt familisation-ture, for at få erfaring med den friske libanesiske trafikkultur og de hullede bjergveje, inden de skarpe opgaver for alvor tikkede ind. Marchhastigheden ligger et sted omkring km i timen, når turen går igennem bjergene, og op til 80 på en tur langs kysten til Beirut. Alt afhænger dog af trafikken, som pakker meget tæt i dagtimerne for stort set at forsvinde, når mørket bryder frem. Træningen foregår både om natten og om dagen. Der er altid mindst to i bilen - én kører og én vognkommandør. Vejene i vores operationsområde er kort sagt dårlige sammenlignet med, hvad vi kender fra Danmark. Mange steder er der mere jord end asfalt. Alligevel er der en vis lettelse at spore over, at forholdene trods alt ikke er helt så slemme, som forventet. Bilerne kommer støt fremad, selvom de hopper og danser undervejs, og indtil videre har der heller ikke været så meget som et punkteret dæk at håndtere for vores bjærgningservice. Brasen orienterer om turens hovedpunkter og kolonnens opbygning inden afgang.

5 DANCON - UN I FIL - HOLD 1 Forberedelser i lejren Som hold 1 i den nye lejr, er der er en masse ting, der skal tages gøres klar til brug. Området skal bringes op på en standard, som vi både kan holde ud at operere og leve i. Indkvarteringen er umiddelbart bedre end mange på holdet er vant til fra Irak og Afghanistan, for de fleste kommer med tiden til at bo på to-mands værelser i bygninger med både bad og toilet. Den første del af holdet rykkede ind i en nymalet bygning lige fra start, mens hovedparten er midlertidig indkvarteret, hvor der lige er plads. De resterende permante boliger bliver gjort klar, når polakkerne forlader dem den 4. og 5. december. Vi har også haft et hold CIS-folk fra Eskadrille 615 til at knokle med at etablere alle de netværk, der skal være i vores lejrområde. Vi skal både kommunikere med FN, Forsvaret hjemme i Danmark, og ikke mindst de pårørende, som med garanti ser frem til et opkald via Skype. Den generelt sparsomme infrastruktur i vores del af Libanon omfatter i den grad også adgangen til internettet, og derfor bliver vi koblet på via satellit. Hastigheden bliver langt fra egnet til videochat i HD-kvalitet, men til gengæld kommer der trådløst netværk i alle værelserne. Vores læge Rune, har fået sin egen slæbebare klinik med hjemmefra - Den Blå Klinik. Bygningen, der skal huse klinikken, er lige knap klar, så indtil videre klarer han konsultationerne under den blå himmel, eller hvor der ellers lige er plads. Enablingholdet fra CSW s Esk 615 rejser rundt og etablerer eller reparerer netværk i forsvarets missions områder.

6 Skydetræning De fleste har været en tur på lejrens skydebane for at holde pistolskydning ved lige. Vores polske kollegaer har godt nok aldrig løsnet et skyd i de 17 år, de har været her. Det er dog bedre at have våbnet uden at have brug for det, end at have brug for det, og mangle det. Derfor er UNIFILs soldater bevæbnede for alle tilfældes skyld. Udsigten fra skydebanen er upåklagelig. Til gengæld kræver turen derop nærmest et nyrebælte på grund af den ujævne vej. Træningsflyvning En Seaking og en Huey træner eskorteflyvning. Seaking en kaster flares for at lave en varmesignatur, der forvirrer varmesøgende missiler. Helikopterne er underlagt FN og bliver blandt andet brugt til ambulanceflyvning og transport af højtstående personer. De danske brandfolk spiller en rolle i forbindelse med helikopterne, når de starter og lander, og ikke mindst når de brændende magnesiumkugler starter brand i landskabet. Det sker af og til om sommeren.

7 Forskelligt fokus UNIFIL missionen fylder naturligt nok meget i de libanesiske medier. Ikke mindst når pressen bliver inviteret ind bag hegnet for at overvære parader i forbindelse med Transfer of Authority mellem de forskellige nationer. Sammenlignet med en dansk parade, hvor der mindst skal være deltagelse af kongefamilien, før nogen gider at tage et billede, så er forholdene mildest talt anderledes her i Libanon. Vi har også haft besøg af en repræsentant fra den danske presse, som dog hellere ville se, hvad vores arbejde går ud på, end hvordan paraderne gennemføres. Derfor kom Camilla med på vores første rigtigt store tur den 2. december, og resultatet fra det besøg kan læses i Kristeligt Dagblad engang i den nærmeste fremtid. Til en tysk-italiensk parade i Beirut i mandags, hvor ansvaret for den maritime del af UNIFIL blev overdraget, mødte hele otte kamerahold op foruden et par håndfulde journalister. Til vores egen parade i tirsdags var der også massiv interesse fra de lokale medier - ikke mindst for de kvindelige soldater, der deltog i paraden.

8 Den første store logistiske opgave Dagen efter ansvarsoverdragelsen fra polakkerne kørte et helt bondetog af busser, lastbiler og firehjulstrækkere ud for at løse den første store opgave for UNIFIL. Opgaven lød på at flytte 130 portugisere fra deres lejr, som er nærmeste nabo til vores egen, og til lufthavnen i Beirut. Herfra fløj portugieserne hjem fra Libanon for denne gang. I samme omgang samlede vi deres netop ankomne afløsere op, og kørte dem tilbage til lejren. Den type opgave kommer transport-sektionen i DAN- LOG kommer til at løse mange af, for der jævnligt vil være en FN-lejr i UNIFILs ansvarsområde, som skal have udskiftet personel. Heldigvis er vejen til Beirut lufthavn af en rimelig beskaffenhed, og trafikken er behersket, når blot man kører efter mørkets frembrud. Alt i alt tog turen omkring 10 timer inklusiv et par timers sovepause i FNs indhegnede område i Beiruts lufthavn. Det er også her MOVCONs filial i Beirut, som uddeligerer alle UNIFILs transport opgaver, holder til. Her sidder også den danske stabsofficer Thomas, som er holdets repræsentant i Beirut. Da vi nåede MOVCON i Beirut havde vores portugieske passagerer sørget for madpakker til alle mand.

9 Første møde med de lokale For at få et par gode råd om, hvor de gode steder at handle ligger, tog vores polske kollegaer et par af os med på en lille rekognosceringstur til Tyrus. Det er den større by, der ligger nærmest vores lejr i Naqoura. fredsbevarende soldat. Her er jo ganske fredeligt, som det ser ud netop nu, og lokalbefolkningen og børnene vinker glade til os, når vi kører forbi i FN-- bilerne. Igennem seneste 17 år har polakkerne naturligvis lært en masse om byen og dens indbyggere. Vi var alligevel en smule overraskede over, hvor afslappet og uproblematisk polakkerne slentrede igennem de smalle gader og den lokale basar. Selvom vi havde fået fortalt, at UNIFIL og FNs indsats i det hele taget er meget værdsat blandt lokalbefolkningen, skulle vi lige konstatere det ved selvsyn først, før den sank helt ind. Mange på vores hold har tidligere været i Irak og Afghanistan, hvor forholdene er markant anderledes end her i Libanon. Derfor skal der nok omskoles rent mentalt til den nye rolle som neutral På vejen til Tyrus passerer man ruinen af en skole som blev bombet af Israel under krigen i 2006, fordi den tilsyneladende også var tilholdssted for en lokal Hizbollahleder.

10 Vejen ind til Tyrus går igennem nogle enorme bananplantager med citruslunde spredt ind imellem. Store dele er dækket til i plastic for at holde insekter og andre skadedyr ude. Det er et imponerende syn, som dog skæmmes en del, når man senere får øje på det enorme bjerg af brændende affald, der ligger ved kysten lidt uden for Tyrus. I de smalle gader i Tyrus basar hev vores polske kollegaer os med ind i et parfumeri, hvor de åbenlyst havde været gode kunder igennem årene. I hvert fald hang der billeder med indehaveren sammen med polske soldater på væggen, og straks vi trådte ind af døren, råbte han efter en tjener fra caféen overfor, som kom ilende med stærk arabisk kaffe til os. Polakkerne bestilte et par flasker aftershave, som blev blandet til lejligheden ud fra en række grundingredienser, imens vi drak vores kaffe. Da Polakkerne havde sagt farvel for sidste gang til deres faste parfumeleverandør, drog vi videre ud i byen og kiggede på de interessante bygninger. Nogen af dem stammer helt tilbage fra dengang korsridderne sad på byen. Det var nemlig i Tyrus, at korsridderne gik i land under korstogene. Vi besøgte også det såkaldte UNIFIL-house, hvor alle civilt ansatte i UNIFIL kunne tage deres familier På vejen ind til Tyrus passerer vi hyldestplakater til dem, der er omkommet i forbindelse med konflikterne i landet. med hen og bade fra et afspærret stykke strand eller spise i restauranten. Der var også et hotel tilknyttet, hvor familier kunne indlogere sig, hvis de kom for at besøge en pårørende, som var udsendt til Libanon i UNIFIL-regi. Det var åbenbart ikke så ualmindeligt, som vi havde forventet. Som afslutning på turen fik vi udpeget et supermarkeder, som polakkerne foretrak handle i. Her kunne man få stort set de samme varer som i et supermarked i Danmark. Det var hensigtsmæssigt at konstatere, inden vi begyndte at bestille selv de mest almindelige fornødenheder hjemmefra. Turen til Tyrus var således meget lærerig, og hjemmefra havde vi ikke ligefrem forventet, at man uden videre kunne bevæge sig ret frit i lokalsamfundene.

11 Bagsiden Hold 1 fotokonkurrence Vi befinder os i et smukt land med en masse gode motiver. Samtidig består det danske hold af en masse soldater bevæbnet med kameraer og viljen til at bruge dem. Derfor udskriver vi en lille fotokonkurrence, så billederne fra Libanon kan blive set af andre end fotografens facebookvenner. Fotoet viser et sted i vores ansvarsområde, som kun er tilgængeligt via nogle snørklede og nedslidte bjergveje. Alligevel har nogen formået at få bygget noget, der ligner et lille paradis midt i det hele. Tillykke til Allan fra transport, som har taget billedet. Allan vinder et eksemplar af den officielle UNIFILkalender for 2010, hvor alle de deltagende nationers nationaldag er markeret med rødt.