Retsmedicinsk Institut. Aarhus Universitet

Transkript

1 Retsmedicinsk Institut Aarhus Universitet Årsberetning 2010

2 Retsmedicinsk Institut Aarhus Universitet Årsberetning 2010 Brendstrupgårdsvej 100, 8200 Århus N - Tlf Retspatologisk Afdeling: Fax [email protected] Retskemisk Afdeling: Fax [email protected] Instituttets hjemmeside: 2

3 3

4 Indholdsfortegnelse Forord... 7 Ledelse... 9 Personale Udvalgsarbejde m.v Kongresser, kurser og møder Undervisning Forskning og udvikling Forsknings- og undervisningsmidler Publikationer Formidling Nye syntetiske stoffer er fundet i urteblandinger (ved Mogens Johannsen) Retsantropologi og CT scanning i retsmedicin opgraderes (ved Lene Warner Thorup Boel ) Retsmedicinsk Instituts rekvirerede arbejde Retspatologisk Afdeling Introduktion Retslægelige obduktioner Obduktioner begæret af statsadvokater Obduktioner begæret af Arbejdsskadestyrelsen, forsikringsselskaber og andre Dødsmåder Klager over sundhedspersonale, tilsynssager og lægefejl Identifikationer Findestedsundersøgelser Retslægelige ligsyn Andre undersøgelser Klinisk retsmedicin Undersøgelse af børn udsat for seksuelle overgreb Retspatologiske effektundersøgelser Øvrige undersøgelser Udtalelsessager Fremmøde i retten Information til pårørende i tilfælde af retslægelig obduktion

5 Retskemisk Afdeling Introduktion Rekvirenter Produktion Færdselssikkerhed (T-sag) Obduktion (LO-sag) Personundersøgelser (E-sag) Øvrige sager Udvikling og Forskning Narkotikaundersøgelser Prøver til undersøgelse Fordeling af stoftyper Renhed af illegale stoffer

6 Forord Denne årsberetning omfatter alle aktiviteter ved Retsmedicinsk Institut, både de, der vedrører statsobducenturet og dermed instituttets myndighedsfunktion, og de, der vedrører instituttets universitetsopgaver. Forud for 2010 havde Retsmedicinsk Institut opgaver for politiet for en meget stor del af Jylland (til Kongeåen). Området dækkede Nordjyllands, Midt- og Vestjyllands, Østjyllands samt Sydøstjyllands Politi og de tidligere Esbjerg, Ribe og Varde politikredse i Syd- og Sønderjylland med et befolkningsunderlag på ca. 2.2 mio. Som en udløber af politireformen fra 2007 skete der 01. januar 2010 en indskrækning i dette område, således at Retsmedicinsk Institut i Aarhus herefter alene varetager opgaver for Nordjyllands, Midt- og Vestjyllands, Østjyllands og Sydøstjyllands politikredse. Baggrunden herfor var et ønske om at lette og kvalificere politiets arbejde ved at disse (Sydøstjyllands og Syd- og Sønderjyllands politikredse) alene retter henvendelse til ét retsmedicinsk institut for rekvirering af retsmedicinske ydelser og ikke som før to retsmedicinske institutter (Odense og Aarhus). Dette har været en stor udfordring for instituttet, idet en ikke ubetydelig del af instituttets område og de dermed knyttede aktiviteter faldt bort, hvilket da også kan aflæses af nærværende årsrapport og især har påvirket antallet af obduktioner. Omvendt har der som følge af denne omlægning været flere personundersøgelser rekvireret fra Sydøstjyllands Politi, hvilket imidlertid har afstedkommet, at lægerne/lægevagten i nogle tilfælde skal give fremmøde i Kolding, hvor Center for Voldtægtsofre er beliggende på sygehuset. Dette er selvsagt en stor udfordring, da Retsmedicinsk Institut i forvejen har regionalafsnit i Herning og Aalborg, hvor der foretages undersøgelser på skadestuen af volds- og voldtægtsofre i både politianmeldte og ikke-politianmeldte overgreb og på politigården af sigtede. Retsmedicinsk Institut har på bedste vis forsøgt at imødekomme denne nye situation og har løbende dialog med de berørte politikredse for at optimere undersøgelsen af ofre og sigtede og i særdeleshed imødekomme ønsket om hurtigst muligt at give fremmøde på et undersøgelsessted. Retsmedicinsk Institut vil også gerne imødekomme både politi og ofres ønsker om, at disse undersøgelser foretages lokalt på regionalafsnittene, ikke mindst for at undgå unødvendig lang transporttid for politi, sigtede og ofre. Instituttets håndtering af de nye udfordringer efter 01. januar 2010 er i overensstemmelse med de intentioner, Retsmedicinsk Institut har givet udtryk for i instituttets strategi vedrørende myndighedsbetjening (rekvirerede ydelser). Retsmedicinsk Institut udarbejdede i 2008 en strategi for instituttets virksomhed og aktiviteter for perioden Strategien tager udgangspunkt i instituttets hovedopgaver, som er at yde forskningsbaseret myndighedsbetjening for specielt politi og retsvæsen, men også andre myndigheder. Retsmedicinsk Institut skal udføre forskning, som understøtter denne opgave, samt forskning til almennyttige formål med henblik på forebyggelse af for tidlige dødsfald, vold, kriminalitet og misbrug af alkohol, medicin og narkotika i et samspil med andre univer- 6

7 sitetsinstitutter, forskningscentre, hospitalsafdelinger og retsvæsen. Endvidere skal Retsmedicinsk Institut undervise i retsmedicin og retsmedicinske færdigheder og formidle viden i bred forstand til det omgivende samfund. Strategien er et udtryk for det samlede personales ønsker og visioner for de næste år. Instituttets strategi kan læses på Retsmedicinsk Instituts hjemmeside. Annie Vesterby 7

8 Ledelse Retsmedicinsk Institut er et universitetsinstitut og er derfor omfattet af Universitetsloven. For Retsmedicinsk Institut er Bekendtgørelse om de retsmedicinske institutter i København, Odense og Aarhus gældende. Ifølge denne skal lederen af instituttet være fagligt anerkendt og forsker inden for det retsmedicinske område. Ligeledes skal statsobducent og vicestatsobducenter være dette. Ledelsen af undervisning og forskning og midler hertil foregår i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og dekanen, mens ledelsen af det rekvirerede arbejde og de økonomiske forhold knyttet hertil foregår i samarbejde mellem institutleder, statsobducent Annie Vesterby og vicestatsobducenterne Jytte Banner og Lene Warner Thorup Boel, Retspatologisk Afdeling, afdelingsleder, lektor Mogens Johannsen og lektorerne Christian Lindholst og Mette Findal Andreasen, Retskemisk Afdeling, og Aarhus Universitets Budgetkontor ved kontorchef Kirsten Skjødt samt instituttets sagsbehandler fuldmægtig Eddie Kvistgaard Skinneholm, Budgetkontoret. Retsmedicinsk Instituts kvalitetsstyring ledes på Retspatologisk Afdeling af kvalitetsleder Jytte Banner og på Retskemisk Afdeling af kvalitetsleder Inge Korup. Kvalitetsstyringssystemet omfatter alle aktiviteter ved statsobducenturet. Instituttets regnskaber varetages af økonomimedarbejder Vivi Vendebæk i samarbejde med Aarhus Universitets Regnskabsafdeling og Det sundhedsvidenskabelige Fakultet, og instituttets IT af IT tekniker Ole Lundskov i samarbejde med Aarhus Universitets IT-afdeling. 8

9 Personale Institutleder: Professor, statsobducent, dr.med. Annie Vesterby Institutledelse: Professor, statsobducent, dr.med. Annie Vesterby, professor, vicestatsobducent, ph.d. Jytte Banner, lektor, vicestatsobducent, ph.d. Lene Warner Thorup Boel og afdelingsleder, lektor, ph.d. Mogens Johannsen, samt sektionsleder, lektor, cand.scient., ph.d. Christian Lindholst og sektionsleder, lektor, cand.polyt., ph.d. Mette Findal Andreasen Personaleforbrug: Videnskabeligt personale: 10,575 årsværk. Teknisk-administrativt personale: 41,81 årsværk (flere af akademikerne er indplaceret som teknisk-administrativt personale (AC-TAP)). Videnskabeligt personale Retspatologisk afdeling: Professorer Statsobducent, dr.med. Annie Vesterby Vicestatsobducent, ph.d. Jytte Banner Lektorer Vicestatsobducent Ingrid Bayer Kristensen (til ) Vicestatsobducent, ph.d. Lene Warner Thorup Boel (fra ) Adjungerede lektorer Overlæge, ph.d. Ole Brink Ph.d. Michael D. Freeman, University of Oregon, USA Adjunkter Kiropraktor, ph.d. Lars Uhrenholt Speciallæge ved Retsmedicinsk Instituts Regionalafsnit i Herning: Erik Damberg (konsulent) Øvrigt videnskabeligt personale Cand.med. Anders Bentzen ( ) Molekylærbiolog Jakob Hansen (fra ) Cand.med., ph.d. Ole Christian Ingemann Hansen (speciallæge fra ) Cand.med. Christian Bjerre Høyer (til ) Cand.med. Marie Diness Ingerslev ( ) 9

10 Cand.med. Lene Jespersen (fra ) Cand.med., ph.d. Iana Lesnikova Cand.med. Trine Skov Nielsen (fra ) Cand.med. Marianne Cathrine Rohde ( og fra ) Cand.med., afdelingslæge, ph.d. Bente Schumacher (til ) Cand.med. Seija Ylijoki-Sørensen (fra ) Videnskabeligt personale Retskemisk afdeling: Lektorer Afdelingsleder, cand.scient., ph.d. Mogens Johannsen Seniorforsker, cand.polyt., ph.d. Mette Findal Andreasen Lektor, speciallæge i klinisk kemi Axel Carsten Hansen (til ) Sektionsleder, seniorforsker, cand.agro., ph.d. Jørgen Bo Hasselstrøm (fra ) Sektionsleder, lektor, cand.scient., ph.d. Christian Lindholst Øvrigt videnskabeligt personale Cand.scient. Else-Marie Lausten Heinsvig Kemiingeniør Grith Kastorp Cand.pharm. Ingrid Rosendal M.Sc. Lambert Kristiansen Sørensen Ph.d.-studerende: Rune Birkler Kasper Lynghøj Christensen Trine Salomón Andreasen Lisbeth Lund Jensen Maiken Kudahl Larsen Marianne Cathrine Rohde Rikke Holm Bramsen Post doc.-studerende: Ph.d. Mette L.H. Mantel Surnumerær forsker: Professor, dr.med. Markil Gregersen 10

11 Teknisk-administrativt personale Retspatologisk afdeling: Kontorpersonale: Institutsekretær Lis Dupont Birkler, kontorfuldmægtig Birthe Bjørn, receptionist Sanne Hansen, kontorfuldmægtig Christina Düring Karlson, kontorfuldmægtig Birgitte Langbak Kristensen, kontorfuldmægtig Kirsten Lønskov, kontorfuldmægtig Birgitte Skovgaard Outzen, regnskabsmedarbejder Vivi Melgaard Vendebæk, sekretær (barselsvikar) Thea Wohlfart (fra ). Laboratoriepersonale: Bioanalytiker Anette Daa Funder, ledende bioanalytiker Eva Olesen, bioanalytiker Rita Ullerup. Retsmedicinske teknikere: Retsmedicinsk tekniker Arne Ernst, ledende retsmedicinsk tekniker Karsten Mildahl Nielsen og retsmedicinsk tekniker Jan Schou. EDB-medarbejder: Ole Lundskov. Teknisk-administrativt personale Retskemisk afdeling: Kontorpersonale: Afdelingssekretær Laila Kearney. Laboratoriepersonale: Laborant Jesper Berggreen, laborant Lise-Lotte Bergstøl Munkholm, laborant Anna-Marie Engberg Christensen, laborant Dorthe Caroline Helt Christensen (fratrådt ), laborant (barselsvikar) Karina Bomholt Henriksen (til ), laboratorietekniker Brian Sonne Jensen, kvalitetsleder Inge Korup, laborant Barbara Krystyna Kruse (fastansat ), laborant Mette Marie Fabricius Madsen (fastansat ), laborant Sisse Elle Mikkelsen, laborant Brian Nielsen, laborant Eva Lysdahl Paulsen, laborantelev Birgit Bro Oddershede (fratrådt ), laborantelev Sanne Rotvig Kristiansen (tiltrådt ), laboratorietekniker Lone Støvring Rattenborg, laborant Janni Ankerstjerne Sørensen, laborant Rasmus Telving, laborant Trine Thomsen, afdelingslaborant Marianne Vogel. 11

12 Ved instituttet findes følgende faste udvalg: Samarbejdsudvalg: Fra ledelsens side: Annie Vesterby (formand), Jytte Banner og Mogens Johannsen. Fra medarbejdersiden: Rasmus Telving (næstformand), Carsten Hansen og Laila Kearney fra Retskemisk Afdeling, Iana Lesnikova, Eva Olesen og Ole Lundskov fra Retspatologisk Afdeling. Sikkerhedsudvalg/Arbejdsmiljøgruppe: Annie Vesterby (formand), Else-Marie Heinsvig og Iana Lesnikova (VIP-valgte sikkerhedsrepræsentanter), Eva Lysdahl Paulsen og Karsten Mildahl Nielsen (TAP-valgte sikkerhedsrepræsentanter). EDB-udvalg: Jytte Banner, Ole Lundskov, Kirsten Lønskov, Carsten Hansen, Rasmus Telving. Undervisningsudvalg: Lene Warner Thorup Boel (formand), Annie Vesterby, Jytte Banner, Carsten Hansen, Mogens Johannsen, yngre læger og ph.d. studerende, Birthe Bjørn, Christina Karlsson. Kvalitetsgruppe ved Retspatologisk Afdeling: Jytte Banner (kvalitetsleder), Lis Birkler, Karsten Mildahl Nielsen, Eva Olesen og Annie Vesterby (stedfortræder). Kvalitetsgruppe ved Retskemisk Afdeling: Inge Korup (kvalitetsleder), Else-Marie Heinsvig (stedfortræder). Tillige er afholdt følgende: Medarbejdermøder: Instituttet tilstræber at afholde et møde to-tre gange årligt, hvor samtlige medarbejdere deltager. I maj afholdtes et før-fyraftensmøde med deltagelse af Bjarne Laursen, Aarhus Politi, og med fokus på samarbejdet mellem instituttet og Aarhus Politi. I november møde i den retspatologiske afdeling med foredrag ved hospicepræst. Medarbejderudviklingssamtaler (MUS): Der afvikles årligt MUS-samtaler, disse foretages af Mogens Johannsen, Christian Lindholst og Mette Findal Andreasen på Retskemisk Afdeling og af Annie Vesterby på Afdeling for Retspatologi og Klinisk Retsmedicin. Forskningsmøder: Der afholdes regelmæssigt forskningsmøder på begge afdelinger samt fælles for hele instituttet. 12

13 Udvalgsarbejde med videre Instituttets videnskabelige personale bidrager med videnskabelig og retsmedicinsk ekspertise og vidensudveksling gennem deltagelse i råd, udvalg, styre- og arbejdsgrupper og lignende, som forsknings- og undervisningsvejledere, ved bedømmelses- og redaktionsopgaver, samt som medlemmer af videnskabelige selskaber m.v. For yderligere information kan henvises til de enkelte personers CV, som kan indhentes via Aarhus Universitets hjemmeside ( hvoraf også fremgår eventuelle interessekonflikter. 13

14 Kongresser, kurser og møder Instituttets videnskabelige medarbejdere har i 2010 ydet bidrag til og deltaget i følgende kongresser, symposier, kurser m.v.: AAFS (American Academy of Forensic Sciences) 62 nd Annual Scientific Meeting, Seattle, USA Aarhus Universitet, Alderssymposium Aarhus Universitet, ph.d. dag Aarhus Universitet, Stereologi Aarhus Universitet, Web of Science, Statsbiblioteket Agilent HPLCkolonneseminar, Retskemisk Afdeling, Aarhus ATV, Symposium in Copenhagen, Visions in Chemistry Bruker Daltonics, Bremen, Tyskland DANAK, Akkrediteringsdag for laboratorier 2010, Nyborg Strand DanSAK10, København Dansk Selskab for Retsmedicin: Fotografisk temadag for retsmedicinere, Aarhus Dansk Selskab for Retsmedicin, Årskursus (retskemi), Odense ESAC 2010 (Executive Seminars in Analytical Chemistry), éndags konference omkring analytisk kemi, København European Academy of Chiropractic College of Chiropractic Sports Science (Europe) Kursus for uddannelsesansvarlige overlæger, Region Nord Nordisk whiplashkonference, Herlev Hospital Retsmedicinalverket, Linköping, Sverige The 4 th Biennial Meeting of the Association for European Cardiovascular Pathology, Lissabon, Portugal TIAFT (The International Association of Forensic Toxicologists) 2010, Bonn, Tyskland PLC MasterClass 2010, Nærum 2 nd International Conference on Survivors of Rape, Utrecht, Holland 10 th World Conference on Injury Prevention & Safety (SAFETY), London, England 15. nordiske kriminalistmøde, København 16 th European Network of Forensic Science Institutes (ENFSI) Working Drugs Group Meeting, Ljubljana, Slovenien. Det Teknisk-Administrative Personale på det retspatologiske afsnit har deltaget i følgende kurser og møder: english (Århus Købmandsskole/Aarhus Universitet) Fotografisk temadag for retsmedicinere (KTC) Retskemi (Dansk Selskab for Retsmedicin) Konference for ledende lægesekretærer og uddannelsesledere (HK) Momskursus (Budget- og Regnskabskontoret, Aarhus Universitet) Nye projektrapporter i Targit (Budget- og Regnskabskontoret, Aarhus Universitet) Personlig og professionel service også i telefonen (Århus Købmandsskole) Platformsskift fra Office 2003 til Office 2007 (Business Centret, Århus Købmandsskole) Selvbooking på Diamond (Indkøbskontoret, Aarhus Universitet) Superbrugerkursus i AURUS (Budget- og Regnskabskontoret, Aarhus Universitet) Workshop vedrørende opgradering til Navision 5.1 (Budget- og Regnskabskontoret, Aarhus Universitet), 6 th Virtopsy basic course (Prof.Dr.med. Michael Thali + Team, Centre of Forensic Imaging, Bern), 14

15 Det Teknisk-Administrative Personale på det retskemiske afsnit har deltaget i følgende kurser og møder: Agilent HPLC-kolonneseminar (Retskemisk Afdeling) Akkrediteringsdag for laboratorier 2010 Arbejdsgruppens Arbejdsmiljøuddannelse, Skab de bedste rammer for din elev, kursus (Aarhus Universitet) Bruker Daltonics (Bremen, Tyskland) Dokumentstyring, profildesign og kalibrering (Retskemisk Afdeling, MaQis A/S) ERFA-møde (Silkeborg AVN, MaQis A/S) ERFA-SUN personalenetværksmøder (Aarhus Universitet) Indsigt i sikkerhedsorganisation (HK Stat) Introduktionsmøde AURUS (Aarhus Universitet) Kursus i selvbooking på Diamond (Aarhus Universitet) Scanlab 2010 (København) Temamøde om de nye mærkningsregler for kemikalier (Retskemisk Afdeling) Text-2000 Digital fotokursus (Retskemisk Afdeling) TIAFT 2010 (Bonn) Retsmedicinalverket (Linköping, Sverige) UHPLC MasterClass 2010 (Nærum). 15

16 Undervisning Prægraduat undervisning: De medicinske studerende modtager undervisning i retsmedicin på 2. del. Der afholdes 30 forelæsninger samt tillige demonstrationer. Desuden holdundervisning af lægestuderende fra Aalborg på 11. semester. Formålet med undervisningen i retsmedicin er at bibringe de studerende kendskab til medicinallovgivning, retskemi, retsgenetik, klinisk retsmedicin og retspatologi, herunder dødsmåder, dødsårsager, dødsmekanismer m.m., således at de kan forholde sig til retsmedicinske problemstillinger i hverdagen. Endvidere varetager instituttets fastansatte medarbejdere vejledning af forskningsmetodologistuderende, 1-2 per semester, og andre, som deltager i undervisnings- og forskningsopgaver. Den retskemiske afdeling har desuden ydet undervisning i form af en række forelæsninger på Kemisk Institut og vejledning til fire afsluttede bachelorprojekter og projektstuderende samt ét specialeprojekt for studerende fra Det Naturvidenskabelige Fakultet. Desuden har to nye ph.d. studerende påbegyndt projekter inden for metabolomics og kemisk biologi. Det ene i samarbejde med forskere på Kemisk Institut og det andet med grupper på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Endelig er der blevet afholdt en række forelæsninger for gymnasieklasser m.fl. Eksamen i retsmedicin: Ved sommereksamen 2010 er eksamineret 149 studerende, ved vintereksamen 143 studerende. Censorvirksomhed: Instituttets videnskabelige medarbejdere virker som censorer i retsmedicin, patologi og kiropraktik. Postgraduat undervisning og undervisning af andre faggrupper: Undervisning for personale ved "Center for Voldtægtsofre", Århus Sygehus, og ved Retsmedicinsk Instituts Regionalafsnit for Klinisk Retsmedicin i Aalborg og Herning. Postgraduat undervisning for personale på Center for Børn udsat for Overgreb (CBO), Børneafdelingen, Aarhus Universitetshospital Skejby. Undervisning på Tandlægeskolen, Retsodontologisk Temadag. Specialespecifikke kurser i speciallægeuddannelsen i retsmedicin samt undervisning ved fakultetets forskeruddannelse. Undervisning på Sundhedsstyrelsens A-kursus i forskningstræning: Forskning på afdøde. Praktisk demonstration og undervisning ved de retslægelige obduktioner samt foredrag om retsmedicin for relevante faggrupper. Desuden har instituttet modtaget flere hold bioanalytikere i to dages praktik ad gangen. 16

17 Forskning og udvikling Instituttets forskning er koncentreret om at udvikle og udbygge den viden, som kan understøtte de retsmedicinske opgaver. Forskningen skal derudover medvirke til en indsats på de sundhedsfore-byggende områder. Retsmedicinsk Instituts forsknings- og udviklingsprojekter har været koncentreret om nedennævnte hovedområder: metodeudvikling udvikling af diagnostiske metoder indenfor retskemi, retspatologi, molekylær og translationel retsmedicin, CT-skanning, retsantropologi, retsodontologi og klinisk retsmedicin overvågning af narkotikamarked og narkotikamisbrugs epideomiologi, psykosociale og sundhedsmæssige konsekvenser årsager til spæd- og børnedødsfald; underliggende patofysiologiske mekanismer til kendte risikofaktorer kortlægning af ulykker og suicidier: Traumetyper og mekanismer, patoanatomiske forandringer og betydningen af forgiftningstilstande antropologi bevægeapparatets udvikling, sygdomme og biomekanik samt traumatisk forårsagede skeletforandringer før og nu volds- og sædelighedsforbrydelsers epidemiologi Der har i 2010 været fokuseret på følgende: udvikling og validering af retskemiske analysemetoder til screening og bekræftelse af lægemidler og misbrugsstoffer i blodprøver modtaget fra klinisk retsmedicin og trafiksager udvikling og implementering af nye metoder til undersøgelse af cannabis implementering af ny metode til sammenligning af amphetamin ikke-enzymatiske kondensationsreaktioner in vivo projekt vedrørende drug-rape metabolitprofilering (metabolomics/ translationel medicin) i tæt samarbejde med Kemisk Institut, Naturvidenskabelig Fakultet og Århus Universitetshospital, Skejby sædelighedsforbrydelser mod børn og voksne for at klarlægge omfang, karakter og følgevirkninger, samt afdække betydningen af den retsmedicinske undersøgelse for politiets og rettens behandling af disse straffesager med ph.d. projektet Adolescent sexual assault informing prevention, der blev godkendt i september 2010, er der fokuseret på at opnå bedre indblik i de faktorer, der går forud for et seksuelt overgreb blandt jævnaldrende unge. Resultaterne danner baggrund for et forebyggelsesperspektiv 17

18 traumemekanismer og trafikulykker, hvor fokus har været på en afklaring af skader i halscolumna, herunder skader i facetleddene. Undersøgelserne vil blive videreført under ibrugtagning af instituttets nye knoglelaboratorium og CT-skanner og udvidet til andre dele af skeletsystemet i overensstemmelse med den igangsatte udvikling/forskning indenfor det antropologiske område CT-skanning af afdøde som supplement til retslægelig obduktion ved identifikation og klassifikation af frakturer i den øvre halscolumna efter forskellige former for traumer, f.eks. trafikulykker og fald afdækning og beskrivelse af forskelle på CT-scanning mellem døde og levende, specielt med focus på at skelne postmortelle fra patologiske forandringer udforskning af pludselig uventet små- og spædbarnsdødsfald med udgangspunkt i triple risk modellen, hvor der ved to ph.d.-projekter er fokuseret på genetisk variation i det cellulære stressrespons samt påviselige anoxiforandringer i hjernen sammenholdt med kendte risikofaktorer et molekylært retspatologisk laboratorium er under etablering. Intentionerne er at finde biologiske markører for sammenhænge mellem gener, sygdomme og dødsårsager. Laboratoriet skal være i stand til at isolere DNA, RNA og proteiner fra vævsprøver udtaget ved obduktioner samt at analysere disse med molekylære metoder så som PCR. Metoderne har bl.a. været anvendt til at detektere DNA mutationer i forbindelse med arvelige hjertesygdomme og til påvisning af virus og bakterie DNA. Der arbejdes også på indførelse af farmakogenetiske undersøgelser af dødsfald blandt psykisk syge og på at implementere metabolomics- og proteomicsundersøgelser pludselig uventet død hjertesygdomme genetik; det ønskes be- eller afkræftet, om der er en overrepræsentation af arvelige hjertesygdomme i et retsmedicinsk materiale af dødsfald klassificeret som uerkendte eller med kendte hjerte/karsygdomme patoanatomiske forhold vedrørende arteriosklerosens udbredning og lokalisation i blodkarrene i et tæt samarbejde med Klinisk Institut, Århus Universitetshospital, Skejby retsmedicinsk epidemiologi; instituttets adjungerede lektor Michael Freeman har sat fokus på retsmedicinsk epidemiologi i et igangværende forskningsarbejde bl.a. i forbindelse med læsions/skadesanalyse specielt ved trafikulykker, ligeledes i samarbejde med M. Freeman og Østjyllands Politi undersøgelser af trafikulykker med dødelig udgang i Østjyllands politikreds deltagelse i forskningssamarbejde i ind- og udland, i netværk og centre 18

19 Forskeruddannelse: Instituttet havde i 2010 syv ph.d. studerende: Cand.scient. Rune Isak Dupont Birkler med emnet: Udvikling og validering af LC-MS-MS metoder til analyser i lavt niveau og på små prøvemængder applikationer inden for drug rape og metabolomics. Vejledere: Lektor, cand.scient., ph.d. Mogens Johannsen, Retskemisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet (hovedvejleder) og professor, dr.med. Annie Vesterby, Retsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet. Cand.scient. Kasper Lynghøj Christensen med emnet: Non-enzyme catalyzed condensation reactions in vivo clarification of their role and importance in the metabolic disorder ketosis/ketoacidosis. Vejledere: Lektor, cand.scient., ph.d. Mogens Johannsen, Retskemisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet (hovedvejleder) og professor, dr.scient. Karl Anker Jørgensen, Kemisk Institut, Aarhus Universitet. BSc i kemi Trine Salomón Andreasen med emnet: Targeted Metabolomics Metabolic Phenotyping of Sudden Infant Death Syndrome and Profiling the Impact of a Ketogenic Diet on Ageing. Vejledere: Lektor, ph.d. Mogens Johannsen, Retskemisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet (hovedvejleder), professor, ph.d. Jytte Banner, Retspatologisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet (medvejleder) og professor, dr.med. Niels Gregersen, Molekylær Medicinsk Forskningsenhed, Klinisk Institut, Aarhus Universitet (medvejleder). Læge Lisbeth Lund Jensen med emnet: Hypoxiske forandringer og neurotrope vira i vuggedødsbørn. Vejledere: Professor, vicestatsobducent, ph.d. Jytte Banner, Retsmedicinsk Institut (hovedvejleder), professor Roger W. Byard, Department of Pathology, University of Adelaide, South Australia og assoc. professor Jens R. Nyengaard, Klinisk Institut, Aarhus Universitet. Læge Maiken Kudahl Larsen med emnet: Pludselig uventet død hjertesygdomme med genetisk baggrund. Vejledere: Molekylærbiolog, ph.d. Peter Henrik Nissen, Klinisk Biokemisk Afdeling, Århus Universitetshospital, THG, dr.med., ph.d. Henrik Kjærulf Jensen, Hjertemedicinsk Afdeling B, Århus Universitetshospital, Skejby, vicestatsobducent Ingrid Bayer Kristensen og vicestatsobducent, professor, ph.d. Jytte Banner (hovedvejleder). Læge Marianne Rohde med emnet: Genetiske variationer i cellulært stress-respons som årsag til spæd- og småbørnsdød. 19

20 Vejledere: Professor, dr.med. Niels Gregersen, Molekylær Medicinsk Forskningsenhed, Skejby Sygehus, lektor, ph.d. Thomas Juhl Corydon, Institut for Human Genetik, Aarhus Universitet, og professor, vicestatsobducent, ph.d. Jytte Banner (hovedvejleder). Cand.psyk. Rikke Holm Bramsen med emnet: Holdninger til voldtægtsofre i Danmark. Tre undersøgelser, som har til formål henholdsvis at afdække involverede faggruppers holdninger til voldtægtsofre, undersøge hvorledes personfaktorer korrelerer med voldtægtsholdninger samt evaluere på muligheden for at ændre uhensigtsmæssige voldtægtsholdninger blandt folkeskoleelever i Danmark. I samarbejde med Psykologisk Institut ved professor Ask Elklit (hovedvejleder), Center for Voldtægtsofre, Århus, ved psykolog Maiken Knudsen og Retsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet, ved professor, vicestatsobducent, ph.d. Jytte Banner (medvejleder). - og en post doc. studerende: Ph.d. Mette L.H. Mantel med emnet: Forbrænd fedt og lev længere: Udvikling af metoder til at måle cellers skift fra sukker- til fedtforbrænding med henblik på at finde stoffer, der øger fedtforbrændingen. Vejleder: Lektor, cand.scient., ph.d. Mogens Johannsen, Retskemisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet. Gæstestuderende/gæsteforskere: Tre arkæologistuderende, Julie Sloth, Eva Forsom og Mette Arenfeldt Christensen, har været i praktik ved instituttet, to af disse med projekter: Julie Sloth: Post mortem CT of the lungs. Eva Forsom: Investigating possible differences in femoral bone geometry between Medieval and modern Danes. Gæsteforelæsere: Professor, dr.med. Niels Morling, Retsgenetisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, København. Vicestatsobducent Peter Thiis Knudsen, Retsmedicinsk Institut, Odense. Embedslæge Niels Holm-Nielsen, Embedslægeinstitutionen Region Nord, Sundhedsstyrelsen. 20

21 Forsknings- og undervisningsmidler (forbrug) Ordinær virksomhed (løn og drift): Fondsfinansieret virksomhed Aarhus Universitets Forskningsfond: Morphology and age-related osteoarthritic changes in the cervical spine facet joints (Lars Uhrenholt) Aase og Ejnar Danielsens Fond: Hypoxiske forandringer og neurotrope vira i vuggedødsbørn (Lisbeth Lund Jensen) Anna og Dagny Hjerrilds Fond: Molekylær retspatologi undersøgelse af pludselig uventet død (Jytte Banner) Augustinus Fonden: Etablering af molekylært retspatologisk udviklingsog forskningslaboratorium (Jytte Banner) Augustinus Fonden: Genetiske variationer i cellulært stress-respons som årsag til spæd- og småbørnsdød (Marianne Cathrine Rohde) Augustinus Fonden: Pludselig uventet død hjertesygdomme med genetisk baggrund (Maiken Kudahl Larsen) Beckett-Fonden: Vuggedød og andre former for pludselig spædbarnsdød (Lisbeth Lund Jensen) EU generelt: TEACH (Christian Lindholst) European Chiropractors Union: Morphology and age-related osteoarthritic changes in the cervical spine facet joints (Lars Uhrenholt) Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom: Non-enzymatic condensation reactions in-vivo. A novel lind between Diet and Disease (Mogens Johannsen) Harboefonden: Genetiske variationer i cellulært stress-respons som årsag til spæd- og småbørnsdød (Marianne Catherine Rode) Hede Nielsens Fond: Dødsfald som følge af betændelse i hjertemuskulaturen (Trine Skov Nielsen) Helga og Peter Kornings Fond: Pludselig uventet død hjertesygdomme med genetisk baggrund (Maiken Kudahl Larsen) Jørgen Møllers Fond: Pludselig uventet død hjertesygdomme med genetisk baggrund (Maiken Kudahl Larsen) P. Carl Petersens Fond: Hypoxiske forandringer og neurotrope vira i vuggedødsbørn (Lisbeth Lund Jensen) Sophus og Astrid Jacobsens Fond: Genetiske variationer i cellulært stress-respons som årsag til spæd- og småbørnsdød (Marianne Cathrine Rohde) Sundhedsstyrelsen: Narkotika på gadeplan (Mogens Johannsen) Sundhedsstyrelsen: Ecstasy projekt (Mogens Johannsen) Trygfonden: Forekomst af sløvende medikamenter hos voldtægtsofre (drug-rape) (Mogens Johannsen)

22 Publikationer Birkler, R.I.D., Støttrup, N., Hermannson, S.; Nielsen, T.T., Gregersen, N., Bøtker, H.E.; Andreasen, M.F.; Johannsen, M., 2010, A UPLC-MS/MS application for profiling of intermediary energy metabolites in microdialysis samples a method for high-throughput, Journal of Pharmaceutical and Biomedical Analysis, vol. 53, nr. 4, s Artikel. Boel, L.W.T., Uhrenholt, L., Ullerup, R., Jurik, A.G., 2010, Postmortem pulmonary findings by computed tomography compared with conventional autopsy, American Academy of Forensic Sciences: 62 th Annual Scientific Meeting. Konferenceabstract. Bross, P., Palmfeldt, J., Hansen, J., Vang, S., Gregersen, N., 2010, Measuring Consequences of Protein Misfolding and Cellular Stress Using OMICS Techniques, Methods in molecular biology (Clifton, N.J.), vol. 648, s Oversigtsartikel. Christensen, J.H., Nielsen, M.N., Hansen, J., Füchtbauer, A., Füchtbauer, E-M., West, M., Corydon, T.J., Gregersen, N., Bross, P., 2010, Inactivation of the hereditary spastic paraplegia-associated Hspd1 gene encoding the Hsp60 chaperone results in early embryonic lethality in mice, Cell Stress & Chaperones, vol. 15, nr. 6, s Artikel. Djafari, G., Rosendal, I., Hansen, O.I., Fatal carbon monoxide poisoning: an outdoor occupational accident case, Injury Prevention, 16 (suppl 1): A179. Abstract. Faergemann, C., Lauaritsen, J.M., Brink, O., Mortensen, P.B., 2010, Do repeat victims of interpersonal violence have different demographic and socioeconomic characters from nonrepeat victims of interpersonal violence and the general population? A population-based casecontrol study, Scandinavian Journal of Public Health, vol. 38, nr. 5, s Artikel. Freeman, M., Uhrenholt, L., Newgard, C., 2010, Head Injuries in Lower Speed Collinear Collisions: An Analysis of the National Automotive Sampling System Database, American Academy of Forensic Sciences: 62 nd Annual Scientific Meeting, s Konferenceabstract. Freeman, M., Uhrenholt, L., Newgard, C., 2010, The Effect of Restraint Use on Skull Vault Fractures in Rollover Crashes, American Academy of Forensic Sciences: 62 nd Annual Scientific Meeting, s Konferenceabstract. Frost, L., Banner, J., Bojsen-Møller, M., 2010, Picture of the month: cerebral hemorrhage, Ugeskrift for Læger, vol. 172, nr. 20, s Artikel. 22

23 Hansen, J., Bross, P., 2010, A cellular viability assay to monitor drug toxicity, Methods in molecular biology (Clifton, N.J.), vol. 648, s Artikel. Hansen, J., Lesnikova, I., Banner, J., 2010, PCR-based quality evaluation of DNA extracted from autopsy tissue material archived at department of Forensic Medicine Aarhus University, Årsmøde i Dansk Selskab for Retsmedicin. Poster + konferenceabstract. Hansen, L. Aa., Mikkelsen, S.J., Sabroe, S., Charles, A.V., 2010, Medical findings and legal outcomes in sexually abused children, Scandinavian Journal of Forensic Sciences, vol. 55, nr. 1, s Artikel. Hansen, O.I., 2010, Fatal carbon monoxide poisoning: an outdoor occupational accident case, ved 10 th World Conference on Injury Prevention & Safety Promotion (SAFETY). Poster. Hansen, O.I., 2010, Impact of sperm and alcohol evidence on the legal outcome in sexual assault cases, ved 10 th World Conference on Injury Prevention & Safety Promotion (SAFETY). Poster. Hansen, O.I., Brink, O., 2010, Sexual victimisation and legal outcome by documentation of sperm and alcohol, Injury Prevention, 16 (suppl 1): A177. Abstract. Hansen, O.I., Christensen, G., 2010, Forensic examination and police questioning of survivors of rape, ved 2 nd International Conference on Survivors of Rape. Workshop. Hasselstrøm, J.B., Sejr Gothelf, Aa., 2010, Ion suppression from blood collection devices, ved 27 th Montreux Symposium on LC/MS, Montreux, Schweiz. Konferenceabstract. Larsen, M.K., 2010, Genetic aspects of sudden death in youth a retrospective study of familial hypercholesterolemia, American Academy of Forensic Sciences 62 nd Annual Scientific Meeting. Poster. Larsen, M.K., Nissen, P.H., Kristensen, I.B., Banner, J., 2010, Phenotypic Variants of Fibrofatty and Fatty Replacement in Cases of Sudden Cardiac Death, 4 th Biennal Meeting of The Association for European Cardiovascular Pathology. Poster. Lindholst, C., 2010, Kemiske fingeraftryk en retsmedicinsk undersøgelse, Ugeskrift for Læger, vol. 172, nr. 12, s Artikel. Lindholst, C., 2010, Long term stability of cannabis resin og cannabis extracts, Australian Journal of Forensic Sciences, vol. 42, nr. 3, s Artikel. 23

24 Nielsen, T.S., Dalager, S., Larsen, M.K., Jensen, H.K., Banner, J., 2010, Overset Wolff- Parkinson-White-syndrom, Ugeskrift for Læger, vol. 172, nr. 37, s Artikel. Petersen, L.K., Lidang, M., Niemann, I., Dinesen, J., Hansen, O.I., Svanholm, H., 2010, Tidligere screeningshistorie hos århusianske kvinder med cervixcancer, Månedsskrift for Praktisk Lægegerning, 88 (10), s Artikel. Rasmussen, A.S., Lauridsen, H., Laustsen, C., Jensen, B., Fjord, S., Uhrenholt, L., Boel, L.W.T., Uldbjerg, N., Wang, T., Pedersen, M., 2010, High-resolution ex vivo magnetic resonance angiography: a feasibility study on biological and medical tissues, B M C Physiology, vol. 10, nr. 3. Artikel. Støttrup, N., Løfgren, B., Birkler, R.I.D., Nielsen, J.M., Wang, L., Cladarone, C.A., Kristiansen, S.B., Contractor, H., Johannsen, M., Bøtker, H.E., Nielsen, T.T., 2010, Inhibition of the malate-aspartate shuttle by pre-ischaemic aminooxyacetate loading of the heart induces cardio-protection, Cardiovascular Research, vol. 88, nr. 2, s Artikel. Sørensen, L.K., 2010, Determination of acidic and neutral therapeutic drugs in human blood by LC-ESI-MS/MS, TIAFT, Bonn. Poster. Telving, R.; Andreasen, M.F., 2010, Screening analysis for drugs dangerous to road safety in whole blood using ultra performance liquid chromatography time-of-flight mass spectrometry (UPLC-TOF MS), TIAFT, Bonn. Poster. Thomsen, A.H., Jurik, A.G., Uhrenholt, L., Vesterby, A., 2010, Traumatic Death in Ankylosing Spondylitis A Case Report, Journal of Forensic Sciences, vol. 55, nr. 4, s Thomsen, J.L., Banner, J., 2010, Der dør for mange psykiatriske patienter, Ugeskrift for Læger, vol. 33, nr. 172, s Kommentar/debat. Thomsen, J.S., Brüel, A., Brixen, K., Vesterby, A., Hauge, E.M., 2010, Maximum Stress Peaks after Growth while Volumetric Bone Mineral Density does not, American Society for Bone and Mineral Research. Konferenceabstract. Uhrenholt, L., 2010, Whiplashskader diskrete læsioner i halshvirvelsøjlen, Nordisk Whiplashkonference. Inviteret oral præsentation. Uhrenholt, L., 2010, Whiplash Associated Disorders et reelt sundhedsmæssigt problem: Kommentar til Rasmussen C, Stenager E, Vinter Nielsen C. Sociale, økonomiske og kulturelle aspekter ved whiplash, Ugeskrift for Læger, vol. 172, nr. 45, s Kommentar/debat. 24

25 Uhrenholt, L., Andersen, L.M., Gaborit, F., 2010, Injuries to Abdominal Organs in Fatal Road Traffic Crash Victims, American Academy of Forensic Sciences, 62 nd Annual Scientific Meeting, s Konferenceabstract. Uhrenholt, L., Boel, L.W.T., 2010, Contributions from forensic imaging to the investigation of upper cervical fractures, Journal of Forensic Sciences, vol. 55, nr. 6, s Artikel. Uhrenholt, L., Freeman, M., 2010, The Role of Microscopic Postmortem Study in Explaining Traffic-Crash Related Neck Injury a Systematic Review, American Academy of Forensic Sciences: 62 nd Annual Scientific Meeting, s Konferenceabstract. Uhrenholt, L., Freeman, M., Jurik, A.G., Jensen, L.L., Gregersen, M.E.G., Boel, L.W.T., Kohles, S.S., Thomsen, A.H., 2010, Esophageal injury in fatal rear-impact collisions, Forensic Sciences International. Artikel, e-pub ahead of print. Uhrenholt, L., Gregersen, M.E.G., Vesterby, A., Hauge, E.M., Nielsen, E., 2010, Undersøgelser af afdøde kan bidrage til forståelsen af whiplash efter trafikulykke: Kommentar til Staehelin Jensen, T., Kasch H, Winther Bach F et al. Definition, klassification og epidemiologi ved whiplash, Ugeskrift for Læger, vol. 172, nr. 45, s Kommentar/debat. Uhrenholt, L., Schumacher, B., Freeman, M., 2010, Obduktion og blodprøvetagning udføres sjældent ved trafikdrab, Ugeskrift for Læger, vol. 172, nr. 39, s Artikel. Ylijoki-Sørensen, S., Sajantila, A., Bøggild, H., Boldsen, J.L., Boel, L.W.T., 2010, Presentation of a ph.d. project: Medico-legal autopsy as a tool to better mortality statistics and healthcare: Comparing practices in Denmark and in Finland, Årsmøde i Dansk Selskab for Retsmedicin, Mundtlig præsentation + konferenceabstract. Formidling Fra JP Århus, 14. december 2010 Jytte Banner, professor, ph.d., Retsmedicinsk Institut under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, har modtaget fra Frøkenerne Anny og Dagny Hjerrilds Fond til afskaffelse af dyreforsøg i den videnskabelige forskning. Prisen gives som støtte til hendes forskning i årsagerne til pludselig uventet hjertedød, der benytter sig af væv fra afdøde frem for forsøgsdyr. Jytte Banner har givet interview til radioens P4 i anledning af overrækkelsen af denne pris. Jytte Banner, som led i en foredragsrække: Man jager et bæst Retsmedicin. 25

26 Ole Ingemann Hansen er interviewet til september 2010 af journalisthøjskole-elever om Rabat på voldtægt af forsvarsløse. Ole Ingemann Hansen: Retsligt udfald af voldtægtssager har ofrets alkoholindtag en betydning? (årsrapport 2010, Center for Voldtægtsofre, Aarhus). Christian Lindholst: Artikel i Ekstra Bladet Skole, 08. marts 2010: Unge og narko: Lotteri med livet. Flere af instituttets ansatte har desuden holdt populærvidenskabelige foredrag i såvel faglige som ikke-faglige foreninger og organisationer. 26

27 Nye syntetiske cannabisstoffer fundet i urteblandinger ved afdelingsleder, cand.scient., ph.d. Mogens Johannsen I løbet af de sidste år har en ny type stoffer bredt sig på det illegale stofmarked i Europa. De forhandles typisk i små poser f.eks. mærket Spice, der ifølge deklarationen indeholder en blanding af forskellige tørrede urter og ekstrakter. Flere af disse urter er kendt for at give en svagt euforiserende effekt, der i nogle tilfælde kan sammenlignes med effekten af cannabis eller hash. Det har derfor været en overraskelse at disse lovlige urteblandinger ifølge forlydender fra brugere på internettet har været ret virkningsfulde. Da urteblandingerne efterhånden er blevet relativt udbredte, er flere prøver blevet sendt ind til retskemiske undersøgelser. Disse har fastslået, at poserne som deklareret indeholder en række forskellige plantetyper. Overraskende nok blev en række ikke naturligt forekommende stoffer også påvist. Syntetiske stoffer, som fra den videnskabelige litteratur er kendt for at have en særdeles stærk cannabislignende effekt, men hvor der ellers ikke foreligger nogen videnskabelig dokumentation på deres biologiske effekter og toksicitet. Med undersøgelserne blev der således klarlagt, hvorfor disse Spice-produkter var så virkningsfulde. Man kan kun gisne om formålet med at skjule disse aktive stoffer i urteblandingerne. På en måde gav det brugerne en illusion om, at de alene indtog en blanding af naturligt forekommende stoffer, hvilket måske virker relativt harmløst. På den anden side undveg det måske også indledningsvist myndighedernes opmærksomhed, såvel som det gav retskemikerne en relativt stor udfordring at identificere de nye stoffer, da de ikke tidligere var kendt som misbrugsstoffer. Efter de første fund af disse såkaldte syntetiske cannabinoider er der påvist flere end 30 forskellige stoffer i hele Europa, hvoraf de fleste er blevet optaget på den danske narkolovgivning. Dette er et ret stort antal set i lyset af, at narkotikabekendtgørelsen i alt kun omfatter omkring 300 stoffer. Forskellige planter med svag cannabislignende effekt. 27

28 Retsantropologi og CT scanning i retsmedicinen opgraderes ved vicestatsobducent, ph.d. Lene Warner Thorup Boel Lene Warner Thorup Boel Vicestatsobducent pr Speciallæge i retsmedicin Speciallæge i patologisk anatomi og cytologi ph.d. grad fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Ansvars- og forskningsområder Retsantropologi er et vigtigt element i retsmedicin; eksempelvis har aldersvurdering betydning for identifikation af såvel afdøde som levende personer i flygtninge/indvandrer-sager. I 2001 fik Lene Warner Thorup Boel tildelt sin ph.d. grad for en afhandling inden for det retsantropologiske område. Hun har oprettet det antropologiske laboratorium på det nye Retsmedicinske Institut på Aarhus Universitetshospital Skejby i 2007 og er således ansvarlig for laboratoriets indretning, funktioner og drift. Det antropologiske laboratorium er knyttet til instituttets hårdtvævslaboratorium, hvilket skaber unikke muligheder for både diagnostik og forskning på knoglevæv; disse muligheder er blevet udnyttet bl.a. i relation til kvælnings- og børnemishandlingssager. Lene Warner Thorup Boel fortsætter sin antropologiske forskning inden for aldersbestemmelse og identifikation med fokus på anvendelse af nye metoder som molekylærbiologi og CT scanning. CT scanning af afdøde er forholdsvist nyt, og kun få retsmedicinske institutter i verden råder over en CT scanner. I 2008 anskaffede Retsmedicinsk Institut i Aarhus en CT scanner til brug ved de retsmedicinske obduktioner. Lene Warner Thorup Boel har siden været ansvarlig for scanneren såvel i det daglige arbejde som på det udviklingsmæssige område. Siden 2008 er der foretaget CT scanning af mere end 600 afdøde forud for den retsmedicinske obduktion i Aarhus. Scanneren og det billeddiagnostiske arbejde blev akkrediteret af DANAK i Lene Warner Thorup Boel arbejder med udviklingen af de billeddiagnostiske metoders anvendelse i retsmedicinen. Hun har sammen med flere interne og eksterne samarbejdspartnere en strategi 28

29 klar for den fremtidige metodeudvikling og forskning ved CT scanneren, der skal bidrage til fuldstændig beskrivelse af traumemekanismer, som danner grundlag for vurdering af dødsårsager og rekonstruktion af et sagsforløb. Dette kan i sidste ende have betydning for afklaring af skyldsspørgsmål og dermed også for retssikkerheden i Danmark. 29

30 Retsmedicinsk Instituts rekvirerede arbejde Instituttet består p.t. af to afdelinger, Afdeling for Retspatologi og Klinisk Retsmedicin og Retskemisk Afdeling, med fælles reception i stueetagen; Retskemisk Afdeling på 1. sal og Retspatologi og Klinisk Retsmedicin i stue- og underetage, hvor der er ambulanceadgang, obduktions- og opbevaringsfaciliteter, CT scanning og retsantropologisk laboratorium. Instituttet varetager opgaver for politidirektørerne i Nordjylland, Østjylland, Sydøstjylland, Midt- og Vestjylland samt enkelte andre rekvirenter. Det drejer sig om findestedsundersøgelser, retslægelige ligsyn, obduktioner, retsodontologiske undersøgelser, CT scanning, retsantropologiske undersøgelser, personundersøgelser og udtalelsessager samt retskemiske undersøgelser, alkoholanalyser og undersøgelse af narko-effekter. Der afholdes tillige retslægelige ligsyn på instituttet ved embedslæge og politi. Retsmedicinsk Institut har derudover regionalafsnit for klinisk retsmedicin i Aalborg og Herning. Finansiering Instituttets rekvirerede arbejde (også benævnt myndighedsbetjening) er henlagt til universitetet, men drives for midler fra Justitsvæsenet samt enkelte andre rekvirenter, f.eks. Arbejdsskadestyrelsen, Forsvarets Auditørkorps, Udlændingeservice og forsikringsselskaber. Priserne fastsættes af Justitsministeriet i samarbejde med universitetet, og ministeriet godkender regnskabet. Personalet er ansat af universitetet, men aflønnes hovedsageligt af midler fra det rekvirerede arbejde. I 2010 var omsætningen på kr. Administration Statsobducenten er ansvarlig for de rekvirerede opgaver ved instituttet (myndighedsbetjening). Administrationen sker i samarbejde med Aarhus Universitets Budget- og Planlægningskontor ved kontorchef Kirsten Skjødt og fuldmægtig Eddie Kvistgaard Skinneholm. 30

31 Retspatologisk Afdeling Introduktion Afdelingen blev akkrediteret af DANAK i december 2005 efter Dansk Standard SD/EN ISO/IEC 17020, hvorfor Retsmedicinsk Institut har DANAK s mærke kongekronen på erklæringerne. Akkreditering er en uafhængig bedømmelse af Retsmedicinsk Instituts kompetence og evne til at udføre en bestemt opgave i overensstemmelse med de givne krav og standarder. Akkrediteringen betyder, at Retsmedicinsk Institut kan dokumentere over for rekvirenter, myndigheder og andre samarbejdspartnere, at kvaliteten af instituttets undersøgelser lever op til kravene i standarder og lovgivning. Akkrediteringen skal også garantere, at Retsmedicinsk Institut er uvildigt og kompetent, hvilket instituttets tilknytning til universitetet er med til at sikre. Der føres løbende tilsyn med, at Retsmedicinsk Institut opfylder disse krav ved regelmæssige inspektionsbesøg og interne audits. Sundhedsstyrelsen har i februar 2008 godkendt retsmedicin som lægeligt speciale, og uddannelsen af kommende patologer/retspatologer er en vigtig, men også tidskrævende aktivitet på afdelingen. Det er imidlertid vigtigt, at der afsættes de nødvendige ressourcer til dette formål for at sikre, at der også i fremtiden uddannes speciallæger i retsmedicin af høj faglig kvalitet. 31

32 Retslægelige obduktioner I 2010 udførte Retsmedicinsk Institut 386 obduktioner, hvoraf de 378 var begæret af politiet og statsadvokaterne, 2 af Arbejdsskadestyrelsen, 2 af Havarikommissionen for Civil Luftfart, 3 af Forsvarets Auditørkorps og 1 af et forsikringsselskab. I de politibegærede undersøgelser er medregnet 3 undersøgelser af uidentificerede personer, hvor der er foretaget CT scanning og retsodontologisk undersøgelse, men ikke obduktion. Disse tre er udeladt i de nedenstående beregninger af dødsomstændigheder. Undersøgelserne fordeler sig på 269 mænd og 117 kvinder. Obduktionerne for Arbejdsskadestyrelsen vedrører overvejende ældre personer, medens de øvrige har en overvægt af yngre, således var der i aldersgruppen 0-14 år ni, heraf fem under 1 år. Obduktioner begæret af politiet er det laveste antal de sidste 30 år. Til sammenligning foretog instituttet i obduktioner for politiet dette var til gengæld det højeste i mange år. Til dels kan det faldende undersøgelsesantal forklares ved de nye optageområder, hvor instituttet i Aarhus den 1. januar 2010 mistede obduktionerne for de gamle politikredse Esbjerg, Varde og Ribe i Syd- og Sønderjyllands politikreds (dog med undtagelse af en enkelt obduktion fra Esbjerg, som blev bestilt i den 30. december 2009 og derfor foretaget i Aarhus). Obduktioner begæret af Arbejdsskadestyrelsen "toppede" i perioden , hvor der var mange undersøgelser for asbestbetingede skader. Antallet af disse obduktioner har de seneste år været under 10 pr. år. 600 Obduktioner pr. år DO LO I ALT DO = Obduktioner begæret af Arbejdsskadestyrelsen, Havarikommissionen for Civil Luftfart, Forsvarets Auditørkorps eller forsikringsselskab LO = Obduktioner begæret af politi eller statsadvokat 32

33 Antallet af politibegærede obduktioner og obduktioner begæret af Arbejdsskadestyrelsen og andre i de enkelte politikredse. Ny politikreds Tidligere politikreds Obd. begæret af politi og statsadvokatur Obd. beg. af Arb.skadest., Havarikomm., Auditør, forsikr.selskab Obduktioner i alt 01 Nordjylland 02 Østjylland 03 Midt- og Vestjylland Aalborg Frederikshavn Hjørring Hobro Løgstør Grenaa Randers Århus Herning Holstebro Ringkøbing Silkeborg Skive Thisted Viborg Fredericia Sydøstjylland 100 Horsens Kolding Skanderborg Vejle Syd- og Sønderjylland 1 Esbjerg

34 Obduktioner begæret af Statsadvokater Med nugældende regler om klager over politiets virksomhed kan politiet ikke selv undersøge sager vedrørende dødsfald i detentioner, under anholdelser m.v., og disse sager efterforskes af statsadvokaterne. Sagerne er karakteriserede ved, at der ikke primært foreligger politirapporter, men at afhøringen af de implicerede politifolk foretages af Statsadvokaten, ligesom Statsadvokaten også afholder det retslægelige ligsyn sammen med embedslægen. I 2010 var der ingen obduktioner begæret af statsadvokaturen i instituttets optageområde. Obduktioner begæret af Arbejdsskadestyrelsen, forsikringsselskaber og andre I 2010 udførtes 2 obduktioner på begæring af Arbejdsskadestyrelsen, 2 obduktioner for Havarikommissionen for Civil Luftfart (samme flyulykke i privatfly), 3 obduktioner for Forsvarets Auditørkorps (alle tre soldater, to dræbt i Afghanistan og en omkommet ved trafikulykke i Libanon) og 1 obduktion for et forsikringsselskab. Antallet af obduktioner, begæret af Arbejdsskadestyrelsen, har været faldende gennem de sidste år, det største antal forekom i midten af firserne med mere end 100 per år. Hovedparten af disse obduktioner var begrundet i mistanke om erhvervssygdomme, nogle med pludselig uventet død på arbejdspladsen, og kun enkelte vedrørte ulykker. Tidligere optrådte i Jylland en del tilfælde af silikose, men disse er nu sjældne. Obduktioner rekvireret på mistanke om opløsningsmiddelsyndrom ("malersyndrom") er forsvundet. Hovedparten af obduktionerne kunne henføres til mistanke om følge af asbesteksposition, hvor en stor virksomhed i Aalborg anvendte asbest i produktionen, men også værftsarbejdere, mekanikere, tømrere og arbejdere beskæftiget med reparation af togvogne og lokomotiver har været udsat. Obduktionen er vigtig, og der udføres omfattende mikroskopiske undersøgelser for at påvise eller afvise tilstedeværelsen af asbestholdigt materiale i lungerne. Faldet i obduktionstallet skyldes formentlig, at forbuddet mod anvendelse af asbest har medført færre asbestbetingede lidelser. Det skal bemærkes, at obduktioner af denne type er vigtige og kan være med til at påvise faremomenter ved nye industrielle eller miljømæssige påvirkninger, der først gør sig gældende længe efter påvirkningen. 34

35 Dødsmåder De 383 obduktioner fordeler sig på følgende dødsmåder: Dødsmåde Antal obduktioner Ulykke 177 Naturlig død 150 Selvmord 23 Drab / Vold 13 Uoplyst 20 De tilfælde, hvor dødsmåden ikke kunne fastslås med sikkerhed, drejer sig væsentligst om forgiftningstilfælde, hvor det kan være vanskeligt at afgøre, om der foreligger ulykke ved overdosering eller selvmord. Naturlig død: Naturlig død udgør med 150 en stor gruppe af retsmedicinsk instituts obduktioner. Det drejer sig om sager vedrørende pludselig uventet død, dødfundne, erhvervssygdomme og dødsfald i tilslutning til lægelig behandling, hvor der ikke foreligger en ulykkelig hændelse eller fejl. Kardiovaskulære lidelser har givet anledning til de fleste dødsfald, men også alkoholbetingede lidelser, blandt andet ketoacidose, forekommer hyppigt. Pludselig spædbarnsdød uden kendt årsag (SIDS) er blevet sjælden; der har således i 2010 kun været ét ved instituttet, hvilket er i overensstemmelse med erfaringer fra de øvrige nordiske lande. Der er i alt kun obduceret tre børn under 1 år, som er død en naturlig død. Dødsårsagen hos de to ikke SIDS dødsfald var lungebetændelse hos en 5 måneder gammel pige og medfødt hjertesygdom hos en 9 dage gammel dreng. 35

36 Drab/vold: I instituttets materiale er inkluderet egentlige drab, også krigshandlinger, samt vold med døden til følge, men derimod ikke uagtsomt manddrab, der sædvanligvis klassificeres som ulykke. I 2005 var der 19 drab, i , i , i , og i 2009 foretog instituttet 18 og i drabsobduktioner. Der var 7 mænd og 6 kvinder, og ofrenes alder var fra 8 til 69 år. Kun et af ofrene var et barn. Drabsmetoderne var: Skarp vold 3 Stump vold 3 Skud 4 Kvælning 3 36

37 Selvmord: En mindre del af instituttets obduktioner, nemlig 23, vedrører selvmord. Obduktionsindikationen er ofte differentialdiagnosen mellem selvmord og anden dødsmåde, dødfundne uden sikker dødsårsag, men også tilfælde, hvor der er mistanke om, at læger har udskrevet medikamenter i for store mængder til suicidalfarlige personer. Selvmordsmetoderne var: Hængning m.m. 3 Forgiftning 7 Skud 3 Stik/snit 3 Drukning 3 Andre 4 Forgiftningerne er overvejende forårsaget af medikamenter eller narkotika, medens relativt få er tekniske gifte, herunder kulilteforgiftninger (biludstødningsgas). Der var 13 mænd og 10 kvinder i alderen fra 20 til 78 år. 37

38 Ulykker: Forgiftning med medikamenter og narkotika 90 Forgiftning med alkohol m.m. 10 Forgiftning med luftformige st. (kulilte) 10 Trafikulykker inkl. fly 19 Fald 10 Lægelige ulykker/komplikationer 11 Drukning 8 Andre 19 Ulykkerne fordeler sig på 128 mænd og 49 kvinder med en aldersspredning fra 17 til 91 år. Hovedparten af forgiftningerne skyldes receptpligtig medicin og narkotika. Alkoholforgiftninger var hyppige, dog ofte i kombination med andre forgiftninger, hvorimod de tekniske gifte såsom kulilte er blevet sjældne. De fleste kulilteforgiftninger er røgforgiftninger. Næsten alle var med efterfølgende forbrændinger. Narkomandødsfald: Narkomandødsfald udgør et væsentligt samfundsmæssigt problem. Justitsministeriet udstedte i 1971 et cirkulære, hvor det blev foreskrevet, at der skulle foretages obduktion og retskemisk undersøgelse ved dødsfald, der skete i forbindelse med narkotikamisbrug. Det vil sige at stort set alle narkomaner obduceres, og man har her fået et værdifuldt instrument til at følge situationen på narko-området. Ved narkoman forstås personer, som har eller har haft et misbrug af narkotiske stoffer, eller hvor der ved retskemisk undersøgelse er påvist forekomst af et ikke lægeordineret narkotisk middel. I året 2010 har instituttet obduceret 111 personer med narkotikamisbrug (eufomani). Antallet af narkomandødsfald er det laveste i flere år, kun 111 mod 118 i 2008 og 131 i Mange har været i 40 års alderen, men der er også en del yngre. De fleste dødsfald skyldes forgiftninger med narkotika eller medikamenter, herunder Metadon. 38

39 Trafikulykker: Antallet af dødsofre ved trafikulykker har været faldende gennem flere år og er fortsat faldende, men kun relativt få af disse ofre obduceres. Ifølge ligsynsloven skal der foretages obduktion ved strafbare forhold, herunder også uagtsomt manddrab i trafikken, eller hvor der er tvivl om dødsmåden (ulykke eller naturlig død). De 19 ofre i 2010 fordelte sig på følgende måde: Fører af motorkøretøj 6, passager i motorkøretøj 6, fører af motorcykel 1, cyklist 3, fodgænger 1, pilot 1 og passager i fly 1. Fem af motorvognsførerne var impliceret i ulykke mod andet motorkøretøj, medens 1 var offer for soloulykke, og mc-føreren var impliceret i ulykke mod en bil. Trafikulykker udgør stadig et vigtigt samfundsmedicinsk problem, hvor retsmedicinske undersøgelser kan bidrage til klarlæggelse af ulykkesomstændighederne og indgå i profylaktiske foranstaltninger. Der bør foretages langt flere obduktioner af trafikofre, dels af hensyn til tiltale for uagtsomt manddrab, dels af hensyn til den samfundsmæssige interesse i at få klarlagt trafikulykkerne så godt som muligt med henblik på profylaktiske foranstaltninger. Der kan i øvrigt henvises til artiklen Obduktion og blodprøvetagning udføres sjældent ved trafikdrab i Ugeskrift for Læger Dødsmåde uoplyst: Af de i alt 20 var der 9 forgiftninger. I disse tilfælde har man oftest ikke kunnet afgøre, om dødsmåden var ulykke eller selvmord. I 6 tilfælde var dødsårsagen uoplyst. En væsentlig del af disse har været yngre mennesker, der er døde pludseligt og uventet, og hvor obduktion og supplerende undersøgelser ikke har klarlagt dødsårsagen, men må i nogle tilfælde formodes at være pludseligt opstået hjerterytmeforstyrrelse, der i visse tilfælde kan være arveligt betinget. Der vil derfor i sådanne tilfælde blive foretaget henvisning af eventuelle pårørende til specialafdeling for udredning og eventuel genetisk undersøgelse. 39

40 Klager over sundhedspersonale, tilsynssager og lægefejl Af Sundhedsloven fremgår, at dødsfald skal indberettes til politiet, når døden kan være følge af fejl, forsømmelse eller ulykkelig hændelse i forbindelse med behandling eller forebyggelse af sygdom. Denne paragraf har i de senere år ført til et stigende antal retslægelige obduktioner, dels på grund af klager fra pårørende, men også for at modvirke klager ved pludselig uventet død, hvor afdøde har været tilset af læge eller har kontaktet vagtlæge. Findes der ved obduktionen forhold, som kan tyde på lægelig fejl eller forsømmelse, vil embedslægerne indsende sagen til orientering til Sundhedsstyrelsen i København (tilsynssager), og sagen kan herefter henlægges eller videresendes til Patientklagenævnet. Disse obduktioner er vigtige elementer i Sundhedsvæsenets kvalitetssikring. Det er p.t. uklart for instituttet, om dødsfald i forbindelse med utilsigtede hændelser kommer til retslægelige ligsyn, hvilket bør være tilfældet. Identifikationer Treogtredive døde har været uidentificeret ved obduktionens påbegyndelse, hvorfor der er foretaget identifikationsprocedure. Instituttet har i de tilfælde (27), hvor der har foreligget tænder, samarbejdet med lektor, ph.d. Dorthe Arenholt Bindslev og lektor, ph.d. Alan Richards, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet. I tre tilfælde har rekvirenten ikke ønsket obduktion, men instituttets medarbejdere har foretaget CT scanning og assisteret ved den odontologiske identifikation. Endvidere har man samarbejdet med de lokale politimyndigheder og Rigspolitiets Eftersøgnings- og Identifikationssektion. Der er yderligere foretaget 8 undersøgelser af ligdele, som ikke har kunnet identificeres. Findestedsundersøgelser I år 2010 har instituttet foretaget 28 findestedsundersøgelser/ligbesigtigelser vedrørende i alt 28 personer. Alle undersøgelserne blev efterfulgt af obduktion. Findestedsundersøgelserne vedrører væsentligst drabssuspekte dødsfald. Det er vigtigt for obducenten allerede på gerningsstedet at kunne se afdøde, medvirke til sikring af spor og dødstidsbestemmelse. Findestedsundersøgelser er særdeles vigtige af hensyn til en senere vurdering af sagen samt i tilfælde, hvor en retsmediciner indkaldes som sagkyndigt vidne. Instituttets medarbejdere har ikke i 2010 deltaget i gerningsstedsrekonstruktioner. 40

41 Retslægelige ligsyn Der har i 2010 ved instituttet været afholdt 146 retslægelige ligsyn, heraf 113 efter kontraktlig aftale med Embedslægeinstitutionen, Region Syd, sammen med en repræsentant for Sydøstjyllands Politi på hhv. Kolding og Vejle Sygehus eller på instituttet, og 33 ligsyn i forbindelse med findestedsundersøgelser eller efter aftale med embedslæger og politi. Tillige har instituttets retsmedicinske teknikere assisteret ved 11 ligsyn, afholdt på instituttet af en embedslæge og en repræsentant for politiet. Andre undersøgelser Obduktionerne suppleres ofte med andre undersøgelser, den hyppigste er mikroskopi, foretaget i 378 sager, bakteriologisk undersøgelse i 78 sager, neuropatologisk undersøgelse i 27 sager, røntgen i 3, CT scanning i 206, retsgenetisk undersøgelse i 13 sager, alkoholanalyse i 349 sager, og der er rekvireret retskemisk undersøgelse i 302 sager. Aktiviteter i det histologiske laboratorium i år 2010: Paraffinklodser Objektglas HE-farvning Specialfarvn. Obduktioner Videnskabelige Udstrygninger Frysesnit Andet I alt HE-farvning = haematoxylin-eosin-farvning. Specialfarvningernes rækkefølge efter mængde har været: Weigerts Elastin, Jernfarvning, PAS ±diastase, PAS/AB, LFB-PAS, Fettrot, Ziehl-Nielsen (TB), Masson Trichrome, Toluidinblåt, Alkalisk Congo, Fibrinfarvning, AB og Gramfarvning. I specialfarvninger er indregnet 1032 immunfarvninger. Udover snit fra paraffinindstøbt væv er der fremstillet snit fra plastindstøbt væv til brug både i rutine og til forskning. Personalet i det histologiske laboratorium har tillige assisteret ved videnskabelige arbejder og metodeudvikling, specielt for molekylær retspatologi og hårdtvæv (knoglelaboratoriet). Endvidere har personalet i det histologiske laboratorium modtaget bioanalytikerstuderende på praktikophold. 41

42 Klinisk retsmedicin Undersøgelse af volds- og voldtægtsofre, sigtede (personundersøgelser) i straffesager samt undersøgelse af ofre for tortur udgør en væsentlig del af Retsmedicinsk Instituts virksomhed. Undersøgelserne foretages for Nordjyllands Politi, Midt- og Vestjyllands Politi, Østjyllands Politi og Sydøstjyllands Politi. Enkelte undersøgelser foretages for statsadvokaterne. Undersøgelse af torturofre foretages på anmodning af Udlændingeservice og har som primært formål at dokumentere eventuel tidligere tortur. Retsmedicinsk Institut har etableret Regionalafsnit for Klinisk Retsmedicin i Herning og Aalborg til undersøgelse af ofre og sigtede i straffesager. Undersøgelsen af ofrene foregår på Skadestuen, Herning Centralsygehus, og Skadestuen, Aalborg Sygehus Syd, i dertil indrettede lokaler, medens undersøgelse af sigtede foregår på Politigården i Herning og Aalborg, ligeledes i specielt indrettede lokaler. På regionalafsnittene i Herning foretages undersøgelser for Midt- og Vestjyllands politi, svarende til de tidligere politikredse Ringkøbing, Holstebro og Herning, medens der på regionalafsnittene i Aalborg foretages undersøgelser for Nordjyllands politi samt for Midt- og Vestjyllands politi, den tidligere Thisted politikreds. Voldtægtsofre fra en del af Sydøstjyllands politikreds (de tidligere Kolding og Fredericia politikredse) bliver undersøgt på Center for Voldtægtsofre, Gynækologisk Afdeling, Kolding Sygehus; de øvrige personundersøgelser henvises til undersøgelse på instituttet i Aarhus, hvor der er egnede lokaler til formålet. De øvrige politikredse får foretaget undersøgelserne på instituttet i Aarhus, hvor også personundersøgelser for Sydøstjyllands politi med undtagelse af voldtægtsofre finder sted. Denne struktur og organisering af undersøgelser af ofre og sigtede er løbende evalueret. Politikredsene har udtrykt stor tilfredshed med ordningen. Alle undersøgelserne foretages af vagtholdet på Retsmedicinsk Institut, dog foretages en del af undersøgelserne i Herning ved tilkald af speciallæge Erik Damberg, der er tilknyttet instituttet som konsulent. Retsmedicinsk Institut afholder fælles møder med repræsentanter for Nordjyllands og Midtog Vestjyllands politikredse samt for skadestuerne i Herning og Aalborg med henblik på løbende at sikre kvaliteten af de rekvirerede undersøgelser. Siden 1. november 1999 er undersøgelser af voldtægtsofre i Aarhus blevet foretaget på Center for Voldtægtsofre, Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus NBG. Undersøgelse af voldtægtsofre i instituttets øvrige optageområde undersøges i Herning, Aalborg og Kolding i tilknytning til dér lokaliserede centre for voldtægtsofre. Instituttet foretager ligeledes undersøgelse af de voldtægtsofre, der ikke ønsker at politianmelde overgrebet i første omgang, dog ikke i Kolding, hvor det p.t. er lægerne fra Retsmedicinsk Institut i Odense, der foretager disse undersøgelser. Retsmedicinsk Institut har i løbet af året deltaget i styregruppemøderne ved Center for Voldtægtsofre i Aarhus, der sammen med Rigshospitalet fungerer som nationalt videnscenter på området. Instituttet har derudover deltaget i centerets arbejdsgruppemøder samt fællesmøder med alle involverede faggrupper, herunder politiet der henvises i øvrigt til Centrets årsberetning for

43 Personundersøgelserne repræsenterer et udvalgt materiale, idet politiet rekvirerer retsmedicinsk undersøgelse primært efter overtrædelse af straffeloven og i mindre grad efter læsionernes sværhedsgrad. Sagerne bliver derfor præget af forbrydelser mod kønssædeligheden og grovere voldssager, specielt med greb om halsen. De lettere voldssager undersøges af læger på skadestuer og af alment praktiserende læger, som udsteder en politiattest. Personundersøgelserne prisfastsættes - ligesom obduktioner og findestedsundersøgelser - af Justitsministeriet i samarbejde med universitetet. 43

44 Hvor foretages personundersøgelserne? REKVIRENT UNDERSØGELSESSTED ANTAL Retsmedicinsk Institut 40 ØSTJYLLANDS POLITI Center for Voldtægtsofre, Aarhus Sygehus 37 Børnecentret, Skejby Sygehus (CBO) 7 Andet (undersøgelse på sygehusafdeling) 10 Retsmedicinsk Institut 40 SYDØSTJYLLANDS POLITI Center for Voldtægtsofre, Aarhus Sygehus 17 Børnecentret, Skejby Sygehus (CBO) 16 Center for Voldtægtsofre, Kolding Sygehus 10 Andet (undersøgelse på sygehusafdeling) 9 Retsmedicinsk Institut 6 NORDJYLLANDS POLITI Regionalafsnit Aalborg Politigård 28 Regionalafsnit Aalborg Sygehus 44 Børnecentret, Skejby Sygehus (CBO) 11 Andet (undersøgelse på sygehusafdeling) 1 Retsmedicinsk Institut 28 Regionalafsnit Herning Politigård 14 Regionalafsnit Herning Sygehus 30 MIDT- OG VESTJYLLANDS POLITI Regionalafsnit Aalborg Politigård 3 Regionalafsnit Aalborg Sygehus 6 Center for Voldtægtsofre, Århus Sygehus 11 Børnecentret, Skejby Sygehus (CBO) 7 Andet (undersøgelse på sygehusafdeling) 5 UDLÆNDINGESERVICE Retsmedicinsk Institut 8 44

45 Ny pol.kreds Antal Nordjylland 90 Midt- og Vestjylland 104 Østjylland 94 Sydøstjylland 92 Tidligere pol. kreds Antal undersøgelser Løgstør 6 Aalborg 69 Hobro 1 Frederikshavn 7 Hjørring 7 Herning 33 Ringkøbing 14 Holstebro 14 Silkeborg 5 Viborg 12 Skive 11 Thisted 15 Århus 81 Randers 11 Grenaa 2 Fredericia 8 Vejle 31 Horsens 36 Skanderborg 3 Kolding 14 Udlænd.serv. 8 8 Der har indtil 2008 været en markant stigning i antallet af personundersøgelser, fra 135 i 1995 over 324 i år 2000 til 405 i år 2006, 432 i 2007 og 441 i 2008, i 2009 en mindre nedgang til 393 og til 388 i Stigningen har skyldtes undersøgelse af børn i sager om seksuelt overgreb og andre sædelighedsforbrydelser, samt overtagelsen af personundersøgelserne fra embedslægerne i Af de 388 undersøgte var 118 sigtede og 270 forurettede. Af de 118 sigtede har 76 primært været undersøgt i voldssager og 33 i sædelighedssager, mens der har været 9 undersøgelser for anden kriminalitet, overvejende brandstiftelse. De sigtede har været 107 mænd og 11 kvinder i alderen år. 206 voksne ofre (61 mænd, 145 kvinder) har været undersøgt, heraf 103 (3 mænd, 100 kvinder) for voldtægt, voldtægtsforsøg og anden kønslig omgang. 92 tilfælde vedrører primært vold (stump og skarp vold samt skud) og kvælning. Motivet til en del af disse sager kan også være af seksuel karakter. Fire voldtægtssager blev efterfølgende anmeldt til politiet (efteranmeldte sager) og er blevet behandlet som udtalelsessager. Der er i årets løb foretaget otte undersøgelser for Udlændingeservice af asylansøgere (alle mænd) med henblik på følger efter tidligere udsættelse for tortur. 45

46 GERNINGSMÆND 118 OFRE 270 Voksne 214 Børn 56 Voldssag 76 Sædelighedssag 33 Andre 9 Voldssag 94 Sædelighedssag 112 Tortur 8 Sædelighedssag 41 Andre 15 Antallet af undersøgte børn er steget fra 15 i 1994 til 75 i 1997, 63 i 1998, 92 i 1999 og 73 i 2000 til 82 i år 2001 med et fald til 72 i år 2002, 66 i 2003 og 58 i år I 2006 er der undersøgt 54 børn, i børn, i børn, i 2009 var der 45 undersøgelser, og i 2010 var der 59, heraf 3 gerningsmænd til voldtægt. Af de 56 ofre har der været 14 undersøgelser for fysisk børnemishandling ( battered child syndrome ), 1 med anden form for vold, og der har været 41 undersøgelser for seksuelle overgreb. Af de 59 børn var de 18 drenge og de 41 var piger. Otte af drengene blev undersøgt for seksuelle forhold. Undersøgelse af børn udsat for seksuelle overgreb Retsmedicinsk Institut har siden 1994 anvendt kikkertinstrument, såkaldt kolposkop, i tilslutning til den retslægelige undersøgelse af børn, der har været udsat for seksuelt overgreb, i incestsager og lignende. De fleste sager vedrørende seksuelt overgreb på børn kommer først til politiets kendskab længe efter at misbruget har fundet sted, hvilket gør det vanskeligt ved en efterfølgende lægeundersøgelse at dokumentere et eventuelt overgreb. Anvendelse af kolposkop øger imidlertid muligheden for at iagttage forholdene i ydre kønsorganer og derved muligheden for at kunne konstatere eventuelle forandringer efter et tidligere overgreb. Kolposkopet er ikke i berøring med barnet, undersøgelserne udføres uden brug af instrumenter, og der anvendes ikke beroligende midler eller bedøvelse. Tolkningen af fundene er vanskelig, hvorfor disse undersøgelser bør vedblive at være centraliserede. Alle børn, der kommer til undersøgelse, undersøges på Center for Børn udsat for Overgreb (CBO) med assistance fra specialuddannet børnesygeplejerske. CBO, der åbnede i november 2007, refererer organisatorisk til Børneafdelingen, Aarhus Universitetshospital Skejby, men fungerer i et ligeværdigt samarbejde med Retsmedicinsk Institut og Østjyllands Politi. CBO er lokaliseret i nabobygningen til Retsmedicinsk Institut, og i centeret foretager politiet også videoafhøring af børn. Retsmedicinsk Institut indgår sammen med politiet i CBO s ledelse, styre- og arbejdsgruppe, og deltager i tværfaglige møder ved centeret. 46

47 Der henvises i øvrigt til CBO s årsberetning for 2010, hvori også findes pjece med information om den retslægelige undersøgelse. Retspatologiske effektundersøgelser Undersøgelse af effekter for bl.a. DNA foretages på Retsgenetisk Afdeling, Københavns Universitets Retsmedicinske Institut. Øvrige undersøgelser Nogle af instituttets læger har på konsulentbasis foretaget obduktioner for Grønlands Politi. Udtalelsessager Sekundær vurdering af sager til retsligt brug bør principielt foretages af Retslægerådet, men instituttet modtog i 2010 tolv sager fra Anklagemyndigheden (politi og statsadvokat) til udtalelse, hyppigt en vurdering af politiattester udstedt af ikke-retsmedicinere. Dette materiale er ofte mangelfuldt eller spinkelt, og det anbefales, at disse undersøgelser primært foretages af retslæger og ikke af skadestue- eller praktiserende læger især i sager, hvor der er sket overtrædelse af de grovere straffelovsbestemmelser. I fire sager var et offer for seksuel forbrydelse undersøgt ved Center for Voldtægtsofre og ønskede senere at indgive en sekundær anmeldelse til politiet. I disse sager har instituttet på basis af de foreliggende undersøgelser og den nu foreliggende politirapport afgivet erklæring til retslig brug samt indsendt materiale til DNA analyse m.v. Fremmøde i retten Statsadvokater og Anklagemyndigheden samt forsvarsadvokater anmoder ofte om, at retsmedicinere møder i retten som sagkyndige vidner. Det drejer sig om såvel sager vedrørende obduktioner og personundersøgelser som om enkelte udtalelsessager. I 2010 har instituttets læger mødt 14 gange i retten og instituttets retskemikere 10 gange. Fremmøde i retten er ikke alene af betydning for denne, men også for obducenterne i det videre arbejde samt for kvalitetssikringen af det retsmedicinske arbejde. Information til pårørende i tilfælde af retslægelig obduktion Retsmedicinsk Institut udarbejdede i 2004 en informationspjece, som politiet kan udlevere til pårørende i de tilfælde, hvor der påtænkes udført en obduktion. Denne pjece redegør nøje for, hvad en retslægelig obduktion indebærer, og hvorledes den udføres; den kan læses på instituttets hjemmeside og rekvireres ved henvendelse til instituttet. 47

48 Retskemisk Afdeling Introduktion Sektionen for retstoksikologi udfører avancerede kvantitative analyser for lægemidler og misbrugsstoffer samt alkohol og kulilte. Analyserne udføres hovedsageligt i biologisk materiale, hvor blod, urin og levervæv er det hyppigst anvendte. Rekvisitionerne fordeler sig i tre typer af sager: Færdselssikkerhed (T-sag) Obduktion (LO-sag) Personundersøgelse (E-sag) Til hver LO-sag udarbejdes en individuel toksikologisk vurdering, hvor der tages stilling til de fundne stoffers koncentration, farmakokinetik og farmakodynamik samt deres betydning for dødsfaldet. Herudover ydes rådgivning til afdelingens rekvirenter (politi og domstole), sundhedsvæsnet, universiteter mm. Sektionen modtog i alt 1399 sager i 2010 til enten opbevaring eller analyse, hvoraf 712 var T- sager, 384 var LO-sager og 303 var E-sager. Heraf blev 1072 rekvireret til undersøgelse for lægemidler, misbrugsstoffer og alkohol, hvilket er stort set uændret i forhold til 2009 (1057 sager). 110 sager blev sendt til alkohol analyse alene. Hver sag udgør en prøvetagning på en person. Alle T-sager blev sendt til kemianalyse (lægemidler og misbrugsstoffer), mens 75% af LO-sagerne og 24% af E-sagerne blev sendt til kemianalyse (lægemidler og misbrugsstoffer). Fordelingen og udviklingen i antallet af sager fremgår af Figur Antal sager fordelt på type og år Antal sager Sager total Sager til kemianalyse E 08 E 09 E 10 LO 08 LO 09 LO 10 T 08 T 09 T 10 Sagstype og år Figur 1: Fordeling af sager i perioden 2008 til 2010 på sagstype og år. E: personundersøgelsessager, LO: obduktionssager, T: færdselssikkerhedssager. 48

49 Rekvirenter Vores rekvirenter udgør Retspatologisk Afdeling på Retsmedicinsk Institut i Århus samt Nordjyllands, Midt- og Vestjyllands, Østjyllands og Sydøstjyllands politikredse. Andre rekvirenter er de øvrige politikredse i Danmark og sundhedsvæsenet. Fordelingen af sager på henholdsvis politikredse og byer fremgår af Figur 2 og 3. Figurerne indikerer en forholdsvis jævn fordeling af E- og LO-sager mellem politikredse og byer, mens Århus og Østjyllands politikreds står for halvdelen af de rekvirerede T-sager. Figur 4 viser tilsvarende tal for 2010 korrigeret for befolkningsgrundlag i de enkelte kredse, hvilket enten tyder på en lavere forekomst af sager med færdselssikkerhedsfarlige stoffer i trafikken i især Nordjyllands og Midt- og Vestjyllands politikredse eller en mindre indsats mod kørsel under påvirkning af færdselssikkerhedsfarlige stoffer i de nævnte politikredse. 400 Antal sager fordelt på politikreds og år Antal sager Midt og Vestjyllands Politi Nordjyllands Politi Sydøstjyllands Politi Østjyllands Politi Figur 2: Fordeling af antal sager på sagstype og politikredse i perioden 2008 til E: personundersøgelsessager, LO: obduktionssager, T: færdselssikkerhedssager. 49

50 300 Antal sager fordelt på sagstype og politiby Antal sager E LO T 0 Figur 3: Fordeling af antal sager på sagstype og politiby i E: personundersøgelsessager, LO: obduktionssager, T: færdselssikkerhedssager. 0,0007 Antal T sager i 2010 pr. befolkningsgrundlag i politikredse 0,0006 0,0005 Antal sager pr. indbygger 0,0004 0,0003 0,0002 0, Midt og Vestjyllands Politi Nordjyllands Politi Sydøstjyllands Politi Østjyllands Politi Figur 4: Antal T sager i 2010 korrigeret for befolkningsgrundlag i fire politikredse. Alders og kønsfordeling Tabel 1 viser blandt andet middelværdien af personalder fordelt på sagstype, mens Figur 5 viser aldersfordelingen grafisk. Aldersfordelingen er vist for perioden 2005 til Som forventet er fordelingen af T-sager skæv med flest blandt unge på år. For E-sager er fordelingen ligeledes skæv med et maksimum på 18 år. LO-sagerne er normalfordelt på personalder, dog med meget få sager i alderen 3-14 år. 50

51 Tabel 1: Personalder fordelt på sagstype i perioden Middel Median Min Max E sag 31,0 28,0 2,5 88,5 LO sag 46,4 46,0 0,0 96,3 T sag 29,3 26,7 15,2 76,2 120 Aldersfordeling ( ) E sager 60 LO sager T sager Figur 5: Personalder fordelt på sagstype i perioden E: personundersøgelsessager, LO: obduktionssager, T: færdselssikkerhedssager. Kønsfordelingen mellem sagstyper er vist i Tabel 2 for perioden Mænd dominerer i alle sagstyper og specielt i T-sager er kønsfordelingen meget markant med en overvægt af mænd på 93,4%. Tabel 2: Kønsfordeling på sagstyper i perioden E: personundersøgelsessager, LO: obduktionssager, T: færdselssikkerhedssager. Sagstype Kvinde (%) Mand (%) E 39,3 60,7 LO 32,0 68,0 T 6,6 93,4 51

52 Produktion Færdselssikkerhed (T-sag) Siden introduktionen af Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 655 af 19. juni 2007 har der været store stigninger i antallet af T-sager. Sidste års stigning på 147% i antallet af T-sager er reduceret til en stigning på 18% og synes dermed at være på vej mod en stabilisering. I alt modtog sektionen 712 T-sager i 2010, hvoraf 89% af sagerne indeholdt stoffer i koncentrationer over vores analytiske detektionsgrænse, mens 82% af sagerne indeholdt stoffer i koncentrationer over bagatelgrænsen som defineret i ovenstående bekendtgørelse. I alt blev 72 forskellige stoffer påvist over den analytiske detektionsgrænse. Ikke alle stoffer er indeholdt i bagatelgrænselisten og ofte påvises inaktive metabolitter eller aktive stoffer under bagatelgrænsen, således at antallet af forskellige stoffer over bagatelgrænsen reduceres til 29. Alt i alt må politiets screeningsmetode siges at være meget effektiv med en positiv prædiktiv værdi på 82% (andel sager med påviste stoffer over bagatelgrænsen). Figur 6 viser hyppigheden af de påviste stoffer over bagatelgrænsen. Tetrahydrocannabinol (THC), den aktive komponent i hash, findes i 50% af alle sager, mens clonazepam (Rivotril ) og amfetamin findes i henholdsvis 23% og 22% af alle sager. Udover de nævnte stoffer udgøres listen af andre benzodiazepiner, opiater (blandt andet morphin, methadon og buprenorfin) og centralnervestimulerende stoffer så som cocain, methylphenidat (Ritalin ) og metamphetamin. Tabel 3: Udviklingen ( ) i hyppighed af hyppigst forekommende stoffer i trafiksager. Procent positive sager > bagatelgrænse Euforiserende stof THC ( Hash ) Amfetamin Diazepam (Stesolid ) Clonazepam (Rivotril ) Nitrazepam Morfin (herunder heroin) Methadon Cocain Tabel 3 viser udviklingen i forekomsten af de almindeligste stoffer i årene Andelen af sager med THC er steget fra 36% til 50% og clonazepam er steget fra 17% til 23% med et maksimum på 25% i Der er et markant fald i forekomsten af diazepam og nitrazepam, mens forekomsten af de øvrige stoffer i Tabel 3 må sige at være konstant. 52

53 Hyppighed af stoffer > bagatelgrænse (2010) THC Clonazepam Amfetamin Diazepam Demethyldiazepam Morphin Methadon Cocain Alprazolam Oxazepam Nitrazepam Methylphenidat Metamfetamin Chlordiazepoxid Buprenorfin Bromazepam Oxycodon Zopiclon MDMA Cathin Ketamin Phenobarbital Fentanyl Flunitrazepam Lorazepam Zolpidem Ketobemidon MDA Cathinon Procent Figur 6: Oversigt over hyppigheden af påviste stoffer over bagatelgrænsen i Obduktion (LO-sag) Retsmedicinsk Institut foretog 384 obduktionssager i 2010, hvoraf de 288 sager (75%) blev sendt til kvantitativ undersøgelse for lægemidler og misbrugsstoffer. Den indledende screening af LO-sager foretages på blod og levervæv med fire forskellige analyseteknikker. Positive fund fra screeningen bekræftes herefter kvantitativt i blod ved massespektrometrisk analyse. Endelig tilføjes erklæringen fra den Retskemiske Afdeling en toksikologisk vurdering, hvor i der tages stilling til risikoen for forgiftningssymptomer på basis af koncentrationen af de fundne stoffer. 41 procent af alle undersøgte sager indeholdt stoffer i koncentrationer højere end forgiftnings- eller dødelig grænse. Hyppigheden af disse stoffer fremgår af Figur 7. I 99% af alle undersøgte sager sås spor efter sammenlagt 125 forskellige stoffer, hvilket inkluderer almindeligt håndkøbsmedicin, alkohol og kulilte. De hyppigst fundne stoffer i sager med risiko for forgiftning er morphin (23%), hvilket hovedsageligt stammer fra indtagelse af heroin i det vi ofte har kunnet påvise følgestofferne papaverin og noscapin samt metabolitten 6-monoacetylmorphin. Methadon findes i 18% af sagerne og er stadig meget hyppig som mulig dødsårsag. De øvrige deciderede misbrugsstoffer er amfetamin, MDMA (ecstasy), methamfetamin og cocain. Blandt de hyppigste lægemidler 53

54 ses hovedsageligt smertestillende midler som tramadol, paracetamol, oxycodon og ketobemidon samt antidepressiva, antipsykotika og angstdæmpende midler med citalopram som den hyppigste (9%). Acetone og acetoacetat inkluderer beta-hydroxybutyrat og er endogene komponenter (ketonstoffer), der i høje koncentrationer kan være udtryk for en dødelig ketoacidose. Hyppighed af stoffer i koncentrationer med risiko for forgiftning og død Morphin Methadon Citalopram Tramadol Kulilte Oxycodon Orphenadrin Nortriptylin Amfetamin Venlafaxin Paracetamol Olanzapin Ketobemidon Clozapin Quetiapin MDMA Levomepromazin Amitriptylin Ketonstoffer Zopiclon Mirtazapin Amlodipin Zuclopenthixol Valproat Sulpirid Sertralin Salicylsyre Procyclidin Pregabalin Phenobarbital Paroxetin Nitrazepam Methylphenidat Metamphetamin Meclozin Loperamid Lamotrigin Hydroxychloroquin Hydroxizin Escitalopram Doxylamin Cyanid Codein Cocain Clomipramin Chlorprothixen Bromazepam Aripiprazol Alprazolam 10 hydroxy carbazepin 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 2 Procent Figur 7: Hyppighed af stoffer i koncentrationer med risiko for forgiftning i

55 Personundersøgelser (E-sag) I alt fik 303 personer foretaget en klinisk retsmedicinsk undersøgelse i Heraf blev 45 (15%) sager undersøgt for alkohol og 72 (24%) sager undersøgt for lægemidler, misbrugsstoffer og alkohol. Lægemidler og misbrugsstoffer blev fundet i 56% af sagerne sendt til kemianalyse. Figur 8 viser hyppigheden af fundne lægemidler og misbrugsstoffer i de undersøgte sager (alkohol undtaget). THC forekommer i 24% og clonazepam i 11% af de undersøgte sager. De øvrige stoffer findes i under 10% af de undersøgte sager og tilhører grupperne af misbrugsstoffer, antidepressiva, antipsykotika samt angstdæmpende og smertestillende midler. Bemærk at nogle inaktive metabolitter indgår i Figur 8, i det de er målbare i længere tid end hovedstoffet. Hyppighed af stoffer fundet i E sager THC COOH THC Clonazepam Methadon Benzoylecgonin Amfetamin Demethyldiazepam Oxazepam Morphin Diazepam Phenobarbital Paracetamol Alprazolam Venlafaxin Tramadol Oxycodon Nitrazepam Mirtazapin Papaverin Noscapin Methylphenidat Fentanyl Codein Cocain Citalopram Chlordiazepoxid Quetiapin Propofol Pregabalin Pethidin Olanzapin LSD Lidocain Lamotrigin Ketamin Ibuprofen Fluoxetin Duloxetin Buprenorfin Bromazepam Acetone 6 MAM 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0 Procent Figur 8: Hyppighed af lægemidler og misbrugsstoffer (alkohol undtaget) i E sager (n=72) i

56 Øvrige sager Øvrige sager dækker over rene alkoholundersøgelser på døde og i forbindelse med personundersøgelser. Desuden foretages et mindre antal kemiundersøgelser af effekter såsom kanyler, sprøjter og andet fundet på findestedet. 56

57 Udvikling og forskning Der sker en løbende udvikling og forskning med henblik på at forbedre og optimere produktionen. Det drejer sig i hovedtræk om at forkorte svartider ved at udvikle multikomponentmetoder og udvide analyserepertoiret til at dække nye lægemidler og misbrugsstoffer samt nye lægemiddelgrupper. I takt med at nye analyseteknikker bliver tilgængelige og eksisterende analyseteknikkers følsomhed øges, vil flere stoffer kunne måles og flere vil kunne detekteres i længere tid efter indtagelse alt i alt en gunstig udvikling for det retstoksikologiske arbejde. I 2010 er følgende udviklingsprojekter afsluttet: Metoden til screening for misbrugsstoffer og lægemidler i blod på UPLC-TOF-MS er videreudviklet til at dække flere stoffer. Udvikling af metode til kvantitativ bestemmelse af sure og neutrale stoffer i blod ved LC-MS-MS. Metoden kan kvantificere 17 forskellige stoffer og er publiceret i Forensic Science International 206 (2011) Udvikling af metode til kvantitativ bestemmelse af cathinoner og ephedriner i blod ved LC-MS-MS. Metoden kan kvantificere 14 forskellige stoffer og er accepteret til publikation i Biomedical Chromatography. Udvikling af metode til kvantitativ bestemmelse af metformin, phenformin og buformin i blod ved LC-MS-MS. Metoden er accepteret til publikation i Journal of Chromatography B. Udvikling af metode til kvantitativ bestemmelse af 7 forskellige antiarytmika og metabolitter i blod ved LC-MS-MS. Der er videreudviklet på den eksisterende akkrediterede metode til kvantitativ bestemmelse af benzodiazepiner, således at den er udvidet til at dække 26 benzodiazepiner, benzodiazepinlignende midler og metabolitter. Metoden forventes taget i rutinebrug inden sommer Optimering af metode til kvantitativ bestemmelse af THC og THC-COOH i blod ved LC-MS-MS. 57

58 Narkotikaundersøgelser Narkotikaundersøgelser omfatter undersøgelse af pulvere, tabletter, plantemateriale m.m. for indhold af narkotika, lægemidler og dopingmidler. I 2010 er i alt undersøgt 706 sager indeholdende 2035 prøver svarende til i gennemsnit 2,9 prøve pr. sag. En stor del af sagerne er hastesager hvor sigtede er varetægtsfængslet. Udviklingen i antal sager og undersøgelser fremgår af figur 2. Figur 2: Pulvere, tabletter og plantemateriale modtaget til undersøgelse for indhold af narkotika m.m. i perioden Antal sager Antal sager Antal undersøgelser Antal undersøgelser I forbindelse med undersøgelserne udarbejdes en erklæring med analyseresultaterne til retslig anvendelse. Disse erklæringer indeholder foruden analyseresultater også ofte vurderinger af forskellige slags, f.eks. sammenlignende undersøgelse hvor der vurderes hvorvidt narkotikaprøver i forskellige sager kan hidrøre fra samme parti. 58

59 Tabel 2 viser fordelingen mellem stoftyper i de undersøgte narkotikaprøver i 2010 sammenlignet med de fire forrige år. Amfetamin er i lighed med de foregående år det hyppigst analyserede stof og udgør 24 % af de analyserede prøver. Cocain er det næsthyppigst forekommende stof (23 % af prøverne) fulgt af lægemidler der udgør 15 % af prøverne. I 2010 er andelen af prøver indeholdende cannabis fordoblet i forhold til Dette skyldes bl.a. en række større sager med indendørs dyrkning af forædlede cannabisplanter. Andelen af ecstasy er faldende og udgør det laveste niveau i 5 år. For nærmere oplysninger vedrørende indholdsstoffer i ecstasytabletter henvises til den årlige rapport Ecstasy i Danmark 2010 som kan findes på instituttets hjemmeside i slutningen af juni måned. Andelen af heroinprøver er konstant og udgør 6 % af prøverne. Andre euforiserende stoffer GHB, psilocybin (svampe), ketamin, og syntetisk cannabis) forekommer fortsat i et lavt antal. Tabel 2: Fordeling mellem stoftyper i narkoprøver undersøgt i Stof (antal prøver) 2006 (n=2551) 2007 (n=2344) 2008 (n=2309) 2009 (n=2321) 2010 (n=2035) Amfetamin 31% 34% 22% 30% 24% Metamfetamin < 1% < 1% < 1% 2% <1% Heroin 8% 7% 7% 7% 6% Cocain 19% 17% 20% 18% 23% Ecstasy 10% 7% 5% 5% 4% Lægemidler 14% 15% 17% 14% 15% Anaboler 7% 7% 5% 5% 4% Cannabis 5% 3% 13% 6% 12% Andre euforiserende stoffer 1% 1% 3% 4% 3% Ikke euforiserende stoffer 3% 2% 3% 5% 5% Blandinger 2% 2% 1% 2% 4% 59

60 Den gennemsnitlige renhed af de hyppigst forekommende narkotikastoffer gennem de seneste 16 år fremgår af figur 3. I figuren er heroin opdelt i heroinbase og heroinchlorid idet renheden af heroinchlorid typisk er højere end renheden af heroinbase. Andelen af heroinprøver indeholdende heroinchlorid udgør dog kun en lille del (i 2010 kun 7 %) af samtlige heroinprøver. Renheden af heroinbase har udvist en faldende tendens de seneste 16 år men er i 2010 steget en smule. Renheden af heroinchlorid har derimod varieret en del gennem årene. De kraftige udsving kan delvist tilskrives det lave antal prøver indeholdende heroinchlorid. Renheden af cocainchlorid er ligeledes faldet siden 1995 men har inden for de sidste ca. 7 år stabiliseret sig på et konstant lavt niveau. For amfetaminprøver har renheden ikke ændret sig de sidste 10 år, men tidligere var renheden højere. Renheden af de illegale stoffer varierer meget, og der er til stadighed prøver med både høj og lav renhed tilgængelig samtidig. Den gennemsnitlige koncentration (medianværdi) af aktivt stof i illegale prøver undersøgt ved Retskemisk Afdeling, Århus var i 2010 som følger: heroinbase 18 %, heroinchlorid 34 %, cocainchlorid 19 % og amfetaminsulfat 7 %. Yderligere information om renheden af illegale stoffer på landsplan findes i den årlige rapport Narkotika på gadeplan som er tilgængelig på instituttets hjemmeside. Figur 3: Den gennemsnitlige renhed af illegale stoffer undersøgt ved Retskemisk Afdeling. Resultaterne er angivet som medianværdi af % aktivt stof Heroinbase Heroinchlorid Amfetaminsulfat Cocainchlorid Renhed (%) År 60