Skatteret I - E2001 Opgave 1

Transkript

1 2 Skatteret I - E2001 Opgave 1 Antonio Alvarez, der var spansk statsborger, var flyttet til Danmark i Under et ferieophold på Mallorca havde han nemlig mødt Bettina Bitsch, som var jurastuderende på Aarhus Universitet. Han havde således med overtagelse den 1. april 1999 købt en ejerlejlighed i Århus. Da han imidlertid ikke på dette tidspunkt havde fået solgt sit hus i Spanien, tog han først fysisk ophold i Danmark den 1. september 1999, hvor han flyttede ind i den nyerhvervede lejlighed sammen med Bettina Bitsch. Parret blev gift den 31. december Antonio Alvarez etablerede den 1. februar 2000 Cafè Figo i hjertet af Århus. Han havde erfaring med branchen fra sin tid i Spanien og vurderede, at der var grundlag for at oparbejde en fornuftig forretning. Han havde i forbindelse med etableringen måttet afholde diverse udgifter til advokat og revisor på samlet kr Antonio Alvarez havde desuden den 30. og 31. januar 2000 indrykket en annonce i Jyllands-Posten, hvor åbningen af Café Figo blev annonceret. Udgifterne til annoncering beløb sig samlet til kr Bettina Bitsch, der havde et anseeligt privatforbrug, og som derfor havde hårdt brug for supplerende indtægter, blev den 1. marts 2000 ansat som bartender i caféen. Hun stod således i baren hver onsdag og fredag fra kl til kl bortset fra de fredage, hvor der var fest på universitetet. Som vederlag herfor modtog hun i løn kr om måneden, hvilket var dobbelt så meget, som hun kunne få andetsteds. Antonio Alvarez havde ikke foretaget indeholdelse og indbetaling af A- skat ved lønudbetalingen for hhv. marts og april måned. Da han blev opmærksom på herpå, fik han dog forholdet berigtiget således, at han i forbindelse med fremtidige lønudbetalinger havde sørget for såvel indeholdelse som indbetaling af A-skat. Caféen viste sig hurtigt at være en god forretning. Antonio Alvarez var således nødsaget til i vidt omfang at ordne de administrative opgaver, der var forbundet med driften af caféen, hjemmefra. Antonio Alvarez havde på den baggrund i sin indkomst-

2 3 opgørelse for indkomståret 2000 fratrukket kr i telefonudgifter, hvoraf abonnementsudgiften udgjorde kr Bettina Bitsch, der var i gang med at skrive en kandidatafhandling i EU-ret, havde i september 2000 på egen foranledning været på et tre ugers studieophold i Bruxelles. Udgifterne til rejse og ophold, der samlet androg kr , havde Bettina Bitsch selv afholdt. I december måned 2000 havde Antonio Alvarez fået aftappet 100 flasker bordvin, som var påført caféens navn og logo. Indkøbsprisen på vinen udgjorde kr. 40 pr. stk. ekskl. moms. Vinen var blevet foræret bort som præmier ved en række julearrangementer i forskellige af byens idrætsforeninger, der udgjorde en væsentlig del af caféens kundegrundlag. Efter nytår viste det sig imidlertid, at 10 flasker vin ikke var blevet afhentet af vinderne. Antonio Alvarez besluttede sig for forære vinen til sin gode ven Casper Clein. Spørgsmål 1.1: Giv en begrundet redegørelse for, hvilke skatteretlige problemer det beskrevne hændelsesforløb aktualiserer for hhv. Antonio Alvarez og Bettina Bitsch. I begyndelsen af november måned 2000 ophævede Antonio Alvarez og Bettina Bitsch samlivet. Den 1. februar 2001 blev Antonio Alvarez og Bettina Bitsch separeret. I forbindelse med separationen indgik de skriftligt en aftale, hvorefter Antonio Alvarez forpligtede sig til månedligt at udrede et hustrubidrag på kr frem til det tidspunkt, hvor Bettina Bitsch havde færdiggjort sin uddannelse. Aftalen skulle gælde tilbage fra tidspunktet for samlivets ophør. Aftalen var ikke efterfølgende blevet godkendt af det offentlige. Antonio Alvarez indgik herefter med virkning fra den 1. marts 2001 en forpagtningsaftale med Carlo Christensen om bortforpagtning af caféen. Den månedlige forpagtningsydelse blev fastsat til kr Den 1. april 2001 udlejede Antonio Alvarez sin ejerlejlighed i Århus for kr pr. måned, ligesom han samme dag over for Folkeregisteret anmeldte flytning til Spanien, hvor han umiddelbart efter tog ophold. Lejekontrakten var indgået på

3 4 lejelovens almindelige betingelser dog således, at Antonio Alvarez ikke i de første tre år kunne opsige lejemålet. I den resterende del af indkomståret 2001 havde Antonio Alvarez ikke haft lønnet beskæftigelse i Spanien. Han levede således udelukkende af sine indtægter fra Danmark. I slutningen af november måned 2000 havde skattemyndighederne efter forgæves at have forsøgt inddrivelse hos Bettina Bitsch gjort udlæg hos Antonio Alvarez for en skatterestance på kr , der hidrørte fra indkomståret 1999, og som var pålignet i forbindelse med årsopgørelsen i Spørgsmål 1.2: Redegør for de beskatningsmæssige konsekvenser af det skitserede hændelsesforløb for såvel Antonio Alvarez som for Bettina Bitsch.

4 5 Opgave 2 Allan Andersen havde gennem flere år drevet selvstændig murermesterforretning med henblik på opførelse og salg af parcelhuse. I december 1995 var han imidlertid ude for en alvorlig arbejdsulykke, der bevirkede, at han havde være uarbejdsdygtig i hele Der opstod efterfølgende uenighed med forsikringsselskabet om erstatningens størrelse. Spørgsmålet blev derfor indbragt for domstolene. Sagen blev forligt i januar 1997, hvor Allan Andersen modtog kr i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste med tillæg af renter fra skadestidspunktet udgørende kr Forliget indebar desuden, at Allan Andersen fra sit forsikringsselskab fik udbetalt en ménerstatning på kr med tillæg af renter fra skadestidspunktet udgørende kr , idet det blev skønnet, at han ved ulykken var påført varige mén svarende til en invalideringsgrad på 5%. Sidstnævnte forhindrede dog ikke Allan Andersen i at fortsætte sin murermesterforretning. Allan Andersen overvejede længe, hvorledes den modtagne kapital bedst kunne anbringes. Han besluttede sig for at investere kr i aktier, mens de resterende kr skulle anbringes på en indlånskonto i en bank i Liechtenstein med en pålydende rente på 5% p.a., idet han så som han havde fortalt en kollega slap for at betale skat af renterne heraf. Allan Andersen købte herefter den 1. marts 1997 pålydende kr børsnoterede aktier i det velrenommerede selskab Dexter A/S. Kursen på aktierne udgjorde på dette tidspunkt 200 svarende til en anskaffelsessum på kr I forbindelse med købet var Allan Andersen blevet rådgivet af sin far, Bent Andersen, der gennem en årrække havde ernæret sig ved aktiehandel og som selv ejede aktier i selskabet. Den 15. november 1997 afgik Allan Andersens far, Bent Andersen imidlertid pludseligt ved døden. I januar 1998, hvor børskursen kunne fastsættes til 250, blev faderens aktier i Dexter A/S udgørende nominelt kr i forbindelse med det efterfølgende skifte i overensstemmelse med en testamentarisk

5 6 bestemmelse herom udlagt til Allan Andersen uden succession. Aktierne var imidlertid båndlagt, således at Allan Andersen først kunne disponere over aktierne i år Den 1. september 1999, hvor kursen på aktierne var steget til 300, modtog Allan Andersen vederlagsfrit kr fondsaktier. Den 10. februar 2001 solgte Allan Andersen en del af sin aktiepost i Dexter A/S udgørende nominelt kr til en uafhængig tredjemand. Afståelsessummen, der var aftalt til kr , blev berigtiget ved, at Allan Andersen kontant modtog kr samt et 10-årigt pantebrev pålydende kr Samme dag videresolgte Allan Andersen pantebrevet til sin bank for kr Endelig solgte Allan Andersen i september måned 2001 en mindre aktiepost til sin søn Christian. Afståelsessummen for aktierne, hvis pålydende værdi udgjorde kr , blev fastsat til kr , hvilket svarede til børskursen på 300. Købesummen blev berigtiget ved, at Christian Andersen udstedte en simpelt gældsbrev til Allan Andersen pålydende kr , idet kursen på gældsbrevet på overdragelsestidspunktet kunne fastsættes til 75. Gældsbrevet var rente- og afdragsfrit frem til 31. december Det blev dog mellem Allan Andersen og Christian Andersen aftalt, at gældsbrevet kunne indfries ved betaling af kr inden den 31. december Den 1. december 2001 indfriede Christian Andersen gældsbrevet. Spørgsmål 2.1: Der ønskes en stillingtagen til de skatteretlige problemer, som det skitserede hændelsesforløb aktualiserer for hhv. Allan Andersen og Christian Andersen, herunder hvorledes periodiseringen af de udbetalte erstatninger bør ske. Allan Andersen drev murermesterforretningen fra sin privatadresse. Boligen, hvis samlede areal udgjorde 200 m2, var indrettet således, at ca. 100 m2 blev benyttet af Allan Andersen og hans kone Dorte som privat bolig, mens de resterende ca. 100 m2 dannede rammerne om Allan Andersens murermesterforretning. Den 1. december 2001 indgik Allan Andersen aftale med en uafhængig tredjemand om salg

6 7 af ejendommen med overtagelse den 1. februar Aftalen var betinget af købesummens betaling. Salget var navnlig begrundet i Allan Andersens ønske om at udvide murermesterforretningen. Allan Andersen havde erhvervet huset i januar Omkostningerne til mægler, advokat, stempel o.s.v. beløb sig samlet til kr Kort tid efter nytår erhvervede Allan Andersen en ny ejendom på 300 m2, hvoraf de ca. 180 m2 skulle anvendes erhvervsmæssigt. Spørgsmål 2.2: Der ønskes en begrundet redegørelse for de skattemæssige konsekvenser af hussalget. Rettevejledning eksamen E 2001 Opgave 1 Spørgsmål 1.1: Subjektiv skattepligt Det kan diskuteres, om erhvervelsen af ejerlejligheden er et tilstrækkeligt stærkt moment til at statuere bopæl i medfør af KSL 1, stk. 1, nr. 2. Under alle omstændigheder følger det af KSL 7, at fuld skattepligt i tilflytningssituationer først indtræder, når der tages ophold i Danmark. Den fulde skattepligt indtræder således den 1. september Litteratur: Skatteretten 1, 3. udgave, p. 647 ff. Etableringsudgifter Som udgangspunkt er der tale om ikke-fradragsberettigede etableringsudgifter, jf. SL 6a. Udgifterne på til advokat og revisor kan dog fratrækkes med selvstændig hjemmel i LL 8 J, stk. 1.

7 8 Litteratur: Skatteretten 1, 3. udgave, p Annonceringsudgifter Spørgsmålet vedrører afgrænsningen mellem de ikke-fradragsberettigede etableringsudgifter og fradragsberettigede driftsomkostninger. Uanset at udgifterne er afholdt, før caféen er åben for offentligheden, synes det mest rigtigt at statuere, at der er tale om en fradragsberettiget driftsomkostning, jf. SL 6 a. Spørgsmålets besvarelse er dog ikke åbenlys, hvorfor en fornuftig diskussion af problemstillingen må være det afgørende. Litteratur: Skatteretten 1, 3. udgave, p. 196f. Aflønning af Bettina Bitsch Ægtefællerne har indgået en almindelig lønaftale i overensstemmelse med bestemmelsen i KSL 25 A, stk. 7. Det bør dog konkluderes, at aflønningen står i åbenbart misforhold til Bettina Bitschs arbejdsindsats i caféen. En del af det overførte beløb har således skattemæssigt karakter af en gave fra Antonio Alvarez til Bettina Bitsch, hvorfor der må ske en skønsmæssig fastsættelse af, hvad der kan anses for en rimelig aflønning for det udførte arbejde. Den del af beløbet, der skattemæssigt må karakteriseres som en gave, er ikke fradragsberettiget for Antonio Alvarez. Omvendt skal Bettina Bitsch heller ikke beskattes heraf, jf. BAL 22, stk. 3. Det bør dog konstateres, at lønaftalen for månederne marts og april ikke kan opretholdes, eftersom forpligtelsen til indeholdelse og indbetaling af A-skat ikke er overholdt. Den gode besvarelse nævner i den forbindelse, at ægtefællerne i hvert fald for disse måneder i stedet kunne overveje at anvende reglen i KSL 25, stk. 3 vedrørende overførsel af overskud til medarbejdende ægtefælle. Samlivskravet er således opfyldt for indkomståret 2000, jf. KSL 4, stk. 4. Det synes imidlertid berettiget at diskutere, hvorvidt betingelsen i KSL 25 A, stk. 3, hvorefter begge ægtefæller skal have deltaget i væsentligt omfang i driften af virksomheden, er opfyldt. Da praksis imidlertid synes at operere med et krav om 3-4 timers daglig indsats, må betingelserne i KSL 25 A, stk. 3 dog anses for opfyldt.

8 9 Litteratur: Skatteretten 1, 3. udgave, p. 695 ff. Telefonudgifter De erhvervsmæssige samtaleudgifter på kr kan Antonio Alvarez fratrække i indkomstopgørelsen for indkomståret 2000 med hjemmel i SL 6 a. Mere tvivlsomt forholder det sig imidlertid med udgifterne til telefonabonnement. Uanset at LL 16 således som udgangspunkt alene omhandler lønmodtagere, fremgår det af bestemmelsens forarbejder, at LL 16, stk. 2, hvorefter fradrag for udgifter til telefonabonnement er udelukket, tillige omfatter selvstændigt erhvervsdrivende. Afgørende er herefter, om der er tale om abonnementsudgifter uden for arbejdsstedet, hvilket må betyde, at Antonio Alvarez ikke kan få fradrag for udgiften til telefonabonnement. Litteratur: Skatteretten 1, 3. udgave, p Studieophold Da der er tale om en udgift, der sikrer indkomstgrundlaget, jf. SL 5, kan de kr ikke fratrækkes i indkomstopgørelsen. Litteratur: Skatteretten 1, 3. udgave, p. 190 ff. Vin Vinudgifterne på kr må karakteriseres som fradragsberettigede reklameudgifter, jf. LL 8, stk. 1, og de kan således fratrækkes i indkomståret Der skal i indkomståret 2001 ske en skattemæssig korrektion for de uafhentede flasker vin, som Antonio Alvarez udtager til privat brug. Antonio Alvarez skal derfor beskattes af kr. 400 i indkomståret Litteratur: Skatteretten 1, 3. udgave, p. 144 og p Spørgsmål 1.2:

9 10 Hustrubidrag Antonio Alvarez kan i medfør af LL 10, stk. 1 som udgangspunkt fratrække hustrubidraget i sin skattepligtige indkomst i det omfang, bidraget rent faktisk er betalt. Det bør imidlertid diskuteres, fra hvilket tidspunkt fradragsretten består. Da aftalen ikke efterfølgende er godkendt af en offentlig myndighed, er det alene de bidrag, der er påløbet efter separationstidspunktet, der kan fratrækkes i indkomstopgørelsen. Litteratur: Skatteretten 1, 3. udgave, p. 707 ff. Ophør af skattepligt Det bør dog samtidig diskuteres, om og i givet fald på hvilket tidspunkt Antonio Alvarez fulde skattepligt til Danmark ophører. Den fulde skattepligt må anses for ophørt den 1. april 2001, hvor ejerlejligheden udlejes og Antonio Alvarez tager ophold i Spanien. Han er fra dette tidspunkt begrænset skattepligtig af såvel forpagtningsydelsen som lejeindtægten, jf. KSL 2, stk. 1, litra d) og e). Udgifterne til underholdsbidrag kan fra tidspunktet for fraflytningen som udgangspunkt ikke længere fratrækkes, da KSL 2, stk. 2 alene hjemler fradrag for udgifter, der relaterer sig til de i KSL 2, stk. 1, litra d) og e) nævnte indtægter. De særlige grænsegængerregler i KSL 5 A-5 D bør dog i den forbindelse diskuteres. Eftersom 75% af AA s indtægter imidlertid ikke hidrører fra personligt arbejde og selvstændig erhvervsvirksomhed, må en anvendelse heraf dog afvises. Litteratur: Skatteretten 1, 3. udgave, p. 650 f samt p. 668 ff. Udlæg for skatterestance Problemstillingen omhandler spørgsmålet om ægtefællers subsidiære hæftelse for skatter i h.t. KSL 72. Uanset at ægtefællerne i medfør af KSL 4, stk. 4 skattemæssigt må anses for samlevende i hele indkomståret 2000, har domspraksis imidlertid fastslået, at ægtefællehæftelsen afhænger af de faktiske samlivsforhold på udlægstidspunktet. Da ægtefællerne har ophævet samlivet i begyndelsen af november måned, hæfter Antonio Alvarez herefter ikke for skatterestancen.

10 11 Litteratur: Skatteretten 1, 3. udgave, p. 703 f. Opgave 2 Arbejdsulykken Erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste er skattepligtig, jf. SL 4, da der er tale om kompensation for en skattepligtig indtægt. Erstatningen for varigt mén er til gengæld skattefri i medfør af SL 5. Periodiseringen af erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste må som udgangspunkt ske i 1997, hvor der erhverves endelig ret til erstatningen. Den gode besvarelse nævner dog muligheden for at tilbageføre erstatningen til det indkomstår, som erstatningen vedrører efter praksis om tilbagefordeling af løn. Tilsvarende hjemler LL 5, stk. 6 mulighed for at fordele de påløbne renter over den periode, som erstatningen vedrører. Ménerstatningen må periodiseres til retserhvervelsestidspunktet - d.v.s. i Renteindtægterne kan dog i medfør af LL 5, stk. 6 tilbagefordeles. Litteratur: Skatteretten 1, 3. udgave, p. 147 f., p. 256 samt p Renteindtægterne Det bør fastslås, at Allan Andersen er skattepligtig af renteindtægterne som følge af globalindkomstprincippet i SL 4. Litteratur: Skatteretten 1, 3. udgave, p. 142 samt p Aktiehandlerne

11 Det bør indledningsvis fastslås, at det er uden betydning for avanceopgørelsen, at en del af aktierne er båndlagte, jf. TfS LR. 12 Eftersom aktierne har været ejet i mere end tre år, skal avanceopgørelsen ske i overensstemmelse med den såkaldte gennemsnitsmetode, jf. ABL 6, stk. 3. Det bemærkes i den forbindelse, at fondsaktierne i medfør af ABL 6, stk. 4 anses for anskaffet på samme tidspunkt som moderaktien. Salget til uafhængig tredjemand: Køb i marts 1997 nom kurs 200 = kr Arv i januar 1998 nom kurs 250 = kr Fondsaktier i september 1999 nom kurs 300 = 0 Salg februar 2001 nom = kr (kontant kr kursværdi af pantebrev ) Anskaffelsessum / x = kr Fortjeneste = kr , som skal henregnes til aktieindkomsten, jf. PSL 4 a, stk. 1, nr. 4). Salget til sønnen Christian: Salg september 2001 nom = kr (kursværdi pantebrev x 75/100) Anskaffelsessum / x = kr Fortjeneste = kr

12 13 Det bør endvidere konstateres, at Allan Andersen efterfølgende realiserer et kurstab på kr Der er imidlertid ikke hjemmel til at fratrække dette, jf. KGL 14, stk. 1. Christian Andersen realiserer til gengæld ved indfrielsen af gældsbrevet en kursgevinst på kr som debitor. Spørgsmålet er, om kursgevinsten er omfattet af KGL 22 om indfrielse til underkurs, hvilket umiddelbart synes at være tilfældet. Det kan dog herimod anføres, at indfrielsen er fakultativ og derfor ikke umiddelbart omfattet af ordlyden i KGL 22. Litteratur: Skatteretten 1, 3. udgave, p. 513 f., p. 517 ff., p. 566 f., p. 572 samt p. 590 ff. Hussalg Uanset at der er tale om en betinget aftale, bør periodisering af hussalget ske i 2001, hvor aftalen indgås. Dette må begrundes med, at der er tale om en såkaldt typebetingelse, ligesom betingelsens opfyldelse ene og alene beror på køberen. Det bør desuden konstateres, at Allan Andersen er næringsdrivende med køb og salg af fast ejendom. Afgørende for den skattemæssige behandling af ejendomsavancen er herefter, om Allan Andersen kan afkræfte næringsformodningen vedrørende det solgte parcelhus. For en afkræftelse taler, at der ikke er tale om et omsætningsaktiv, da Allan Andersen selv har beboet ejendommen. Allan Andersen har desuden beboet ejendommen i seks år, ligesom salget er begrundet i nogle objektive omstændigheder, nemlig ønsket om mere plads til murermesterforretningen. Imod en afkræftelse taler især, at parcelhuse ligger helt centralt i Allan Andersens næringsvej. En samlet vurdering bør dog føre til, at næringsformodningen konkret anses for afkræftet. Spørgsmålet er herefter, om ejendommen kan anses for omfattet af den gunstige parcelhusregel EBL 8. Det bør navnlig anføres, at det ikke udelukker en

13 14 anvendelse af reglen i 8, at ejendommen anvendes såvel til beboelse som til erhverv. Det er dog en betingelse, at ejendommen i overvejende grad tjener beboelsesformål, hvilket ikke er tilfældet i nærværende situation. EBL 8 må derfor afvises. Der kan i stedet i medfør af EBL 9 ske en opsplitning af fortjenesten, således at alene den del af fortjenesten, der relaterer sig til den erhvervsmæssigt benyttede del af boligen, skal beskattes efter reglerne i EBL, ligesom en forholdsmæssig del af de afholdte omkostninger kan fratrækkes. Det bør endelig nævnes, at en anvendelse af EBL 6 A vedrørende genanbringelse kan komme på tale. Litteratur: Skatteretten 1., 3. udgave, p. 457 ff. December 2001/Malene Kerzel