Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig redegørelse til Inatsisartut 2017

Transkript

1 Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig redegørelse til Inatsisartut 2017 EM 2017/omdeles November 2017

2 Forord Den grønlandske økonomi er kendetegnet ved, at de selvstyreejede selskaber har en stor betydning for produktion, indkomst og beskæftigelse i samfundet. De selvstyreejede selskabers aktiviteter omfatter dels traditionelle offentlige aktivitetsområder, som energiforsyning, telekommunikation og lufthavnsvæsen, men også inden for erhvervsvirksomhed, hvor aktiviteterne blandt andet omfatter fiskeri, skibstrafik samt engros- og detailhandel. Overordnet set er de selvstyrejede virksomheder organiseret i enten aktieselskabsform eller som en nettostyret virksomhed. Ved udgangen af 2016 ejede Selvstyret 15 aktieselskaber, hvoraf 13 er helt ejet af Selvstyret og 2 er delvist selvstyreejede. Selvstyret har derudover 3 nettostyrede virksomheder. For at sikre at vores fælles selvstyreejede selskaber er så stærke som mulige, har vi ansat professio nelle ledelser i selskaberne. Vi har fokus på, at ledelsessammensætningerne er optimale. Således at ledelsen består af folk, som både har kendskab til de grønlandske forhold. Men også således, at ledelsen består af folk, som har kendskab til strategisk virksomhedsledelse, til globaliseringen og de aktører, som er interesserede i vores grønlandske marked. Redegørelsen for selskaberne beskriver selskabernes resultater i 2016 både i tal og i ord. Og det er overordnet set positiv læsning. Med disse ord vil jeg ønske god læsning. Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen 2

3 Indhold 1. Indledning Personalepolitik Mangfoldighed Åbenhed og gennemsigtighed Opsamling og initiativer for det kommende år Selvstyrets aktieposter mv Selvstyrets aktieposter Om regnskabsåret Omsætning Årets resultat Afkast til aktionæren udbytteindtægter og kapitalindskud Udbytte Kapitalindskud Nettorentebærende gæld Lønudvikling og antal ansatte Skattebetalinger fra Selvstyrets selskaber Bilag 1 - Definitioner og nøgletal Bilag 2 - Om de enkelte aktieselskaber Bilag 3 INI A/S Bilag 4 - Great Greenland A/S Bilag 5 - Greenland Oil Spill Response A/S Bilag 6 - Greenland Holding A/S Bilag 7 - Ejendomsaktieselskabet Illuut A/S Bilag 8 KNI A/S Bilag 9 - Nunaoil A/S Bilag 10 Royal Arctic Line A/S Bilag 11 - Royal Greenland A/S Bilag 12 - Tele Greenland A/S Bilag 13 - Visit Greenland A/S Bilag 14 - Air Greenland A/S Bilag 15 - Grønlandsbanken A/S Bilag 16 - Sikuki Nuuk Harbour A/S Bilag 17 Kalaallit Airports A/S Bilag 18 - Nukissiorfiit Bilag 19 - Asiaq Bilag 20 - Mittarfeqarfiit

4 1. Indledning Redegørelsen vil som i de foregående år fokusere på de selvstyreejede aktieselskaber, og vil som sidste år medtage de nettostyrede virksomheder. De nettostyrede virksomheder er dog ikke i fokus i redegørelsen, men er medtaget på relevante steder og kan findes i bilag Ved at inkludere de nettostyrede virksomheder i redegørelsen øges gennemsigtigheden i selvstyrets samlede ejerskabsrolle. En mere sammenhængende opgørelse for alle Selvstyrets selskaber bidrager til en styrkelse af beslutningsgrundlaget og økonomistyringen i den samlede offentlige sektor. Dette ligger også i tråd med EU s anbefalinger i forhold til en styrkelse af økonomistyringen. 2. Personalepolitik Det er vigtigt at sikre sig, at de offentligt ejede selskaber hver især har en personalepolitik. Personalepolitikken på en arbejdsplads har mange funktioner. Den er med til at gøre selskabernes organisation fleksibel, at skabe trivsel blandt medarbejderne, og giver mulighed for udvikling af de rette kompetencer for medarbejderne, så arbejdsopgaverne bliver udført så effektivt og kvalificeret som muligt. Den skal samtidig bidrage til at rekruttere fremtidige ledere ved at finde personer med lederpotentiale og udvikle disse hertil. 3. Mangfoldighed Naalakkersuisut ønsker, at sikre kvinder og mænd lige muligheder for indflydelse og deltagelse i erhvervslivet. Det er et erklæret politisk mål, at styrke den samfundsøkonomiske udvikling ved at skabe fokus på den samlede talentmasse, og ved at fremme en ligelig kønsfordeling i ledelses- og beslutningsprocesserne. Der har derfor været et særligt fokus på at opnå ligelig kønsfordeling blandt de bestyrelsesmedlemmer, som Naalakkersuisut udpeger. I nogle af selskaberne er Naalakkersuisut ikke i stand til at bestemme sammensætningen, idet selskaberne kun er delvist ejet af Selvstyret. Her kan nævnes et eksempel som Air Greenland, hvor Naalakkersuisut har valgt to medlemmer, mens henholdsvis den danske stat og SAS ligeledes har valgt to medlemmer hver til den samlede bestyrelse. I GrønlandsBANKEN udpeges bestyrelsen af flere aktionærer, hvorfor denne ikke indgår i tabellen. 4

5 Tabel 1. Oversigt over, i hvilket omfang den kønsmæssige sammensætning af de af Naalakkersui sut udpegede bestyrelsesmedlemmer, opfylder intentionen i ligestillingslovens 6. Aktie selskaber / År opfyldt (m/k) opfyldt (m/k) opfyldt (m/k) opfyldt (m/k) opfyldt (m/k) Air Greenland* Ja (1/1) Ja (1/1) Ja (1/1) Ja (1/1) Ja (1/1) Great Greenland Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (2/3) Ja (2/3) Ja (2/3) Greenland Holding Ja (3/2) Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (2/2) Greenland Oil Spill Response - Ja (1/2) Ja (1/2) Ja (1/2) Ja (1/2) Illuut Nej (3/0) Nej (3/0) Nej (3/0) Ja (1/2) Ja (1/2) INI Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (2/2) Kalaallit Airports Ja (3/2) KNI Ja (3/3) Ja (3/3) Ja (3/3) Ja (3/3) Ja (3/3) NunaOil Ja (2/2) Ja (3/2) Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (3/2) Royal Arctic Line Ja (3/2) Ja (2/3) Ja (2/3) Ja (2/3) Ja (2/3) Royal Greenland Ja (3/3) Ja (2/3) Ja (3/3) Ja (3/3) Ja (3/3) Sikuki Nuuk Harbour - Ja (3/2) Ja (3/2) Ja (3/2) Ja (3/2) TELE Greenland Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (2/3) Ja (4/3) Visit Greenland Ja (2/2) Ja (2/3) Ja (3/3) Ja (3/3) Ja (3/3) Kilde: Årsrappoter *Delvist ejerskab Note: Det bemærkes, at selskaber, hvor Naalakkersuisut ikke selv udpeger hele eller dele af bestyrelsen er udeladt. Endvidere bemærkes det, at Naalakkersuisut ikke i alle de medtagne selskaber udpeger samtlige bestyrelsesmedlemmer, hvorfor bestyrelserne samlet set ikke nødvendigvis opfylder intentionen i ligestillingslovens Åbenhed og gennemsigtighed Der er fortsat fokus på øget åbenhed og gennemsigtighed i de selvstyreejede selskaber. Her har der været fremgang at spore i forhold til sidste par års redegørelser. Forventningerne er derfor fortsat, at selskaberne har en hjemmeside, der giver samfundet god mulighed for at forstå selskabet, dets forrentning og rammerne for selskabets virksomhed. Det er derfor igennem retningslinjerne de enkelte selskaber pålagt at skabe større åbenhed og gennemsigtighed via den tilgængelige information på deres hjemmeside. Følgende oplysninger skal derfor være tilgængelige på selskabernes hjemmeside: Godkendte årsrapporter for de seneste tre år, 157b - selskabsmeddelelser for de seneste tre år for selskaber, som er omfattet af aktieselskabsloven, 2a - gældende vedtægter, Oversigt over bestyrelsesmedlemmerne og direktions kompetencemæssige baggrund med fokus på hvilke specifikke kompetencer, det enkelte medlem tilfører bestyrelsen, og Organisationsdiagram. Der er som følge af det større fokus på åbenhed og gennemsigtighed et øget fokus på evaluering af bestyrelsens kompetencer. Naalakkersuisut forventer derfor, at årsrapporterne fra de selvstyreejede selskaber indeholder en oversigt med billede af bestyrelsesmedlemmerne og direktionen samt en kort beskrivende tekst om deres kompetencer. Det er samtidig forventningen, at der i årsrapporten fremover redegøres for direktionens aflønning, vilkårene for eventuelle bonusordninger, fratrædelsesgodtgørelser og lignende fordelt på direktionsmedlemmer. Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 ift. 157b og 2a 5

6 5. Opsamling og initiativer for det kommende år Mange af de mål, anbefalinger og planlagte handlinger, der er sat i gang, forventes løbende at blive opdateret og udviklet. Selskaberne befinder sig i en verden, som er i konstant forandring og de må løbende tilpasse sig udviklingen. Derfor må elementer som målepunkter og kapitalstruktur årligt justeres. Fokusområder for det kommende år: Målepunkter Der skal fortsat arbejdes henimod målepunkter for hvert enkelt af de selvstyreejede selskaber. I første omgang er der særligt fokus på målepunkter for de større selskaber. Dette arbejde pågår sideløbende og sammen med arbejdet med at opdatere de forskellige styringsredskaber, som danner en del af de samlede rammer for de selvstyreejede selskaber. Kapitalstruktur og udbyttepolitik Det er et vigtigt fokusområde for Naalakkersuisut at undgå eller afvikle overkapitalisering af de selvstyreejede selskaber, dvs. at undgå passiv kapitalanbringelse i selskaberne. Som eksempel kan det nævnes, at der i 2016 blev foretaget en udbyttebetaling i Air Greenland der skabte en bedre kapitalopsætning for selskabet. Principielt skal det tilstræbes, at tilgængelige økonomiske ressourcer af denne karakter anvendes til aktive investeringer, f.eks. samfundsøkonomisk rentable infrastrukturinvesteringer, såsom investeringen i det i 2016 oprettede aktieselskab Kalaallit Airports A/S, hvis formål er at anlægge og drive lufthavne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq. Forrentningsmæssigt sigte: Selskabsformen er valgt, fordi Naalakkersuisut ønsker, at driften af selskaberne skal foregå med et forrentningsmæssigt sigte og uden for det politisk/administrative system. Naalakkersuisut har en forventning om, at selskabernes drift skaber et økonomisk overskud som gør, at selskaberne er i stand til selv at varetage drifts- og investeringsbehov i selskabet, og som giver et rimeligt økonomisk afkast til Landskassen. De opgaver, som ikke kan løses på markedsvilkår, f.eks. fordi de ikke er rentable, skal løses gennem koncessioner og servicekontrakter. Professionelle og kompetente bestyrelser: Naalakkersuisut vægter fortsat det strategiske arbejde med ejerskabet højt. Fokus er navnlig sammensætning af bestyrelserne, idet dette er et anliggende for Naalakkersuisut at tage stilling til i forbindelse med generalforsamling i selskaberne. Bestyrelsesevalueringer er med til at sikre, at bestyrelserne samlet besidder de rette kompetencer. På linje med forrige år, vil bestyrelsesevalueringerne i slutningen af 2016 blive brugt som en del af vurderingsgrundlaget frem mod generalforsamlingerne i Udvikling af arbejdskraft og ledelse: Naalakkersuisut vil fortsat prioritere, at grønlandsk arbejdskraft anvendes i selskaberne. Naalakkersuisuts påvirkning af rekrutterings- og udviklingsinitiativer i selskaberne skal naturligvis ske med respekt for ledelsens forrentningsmæssige råderum og den rollefordeling mellem aktionær, bestyrelse og daglig ledelse, som følger af den lovbestemte ansvarsfordeling i selskabsloven. Videre vil Naalakkersuisut - i det omfang det er muligt og relevant - arbejde med at indføre bestemmelser i serviceaftaler og koncessioner, som indeholder krav vedrørende anvendelse af grønlandsk arbejdskraft. I forlængelse af dette kan det her nævnes, at selskaberne også bør have fokus på at sikre lærepladser og traineeordninger, som blandt andet kan medvirke til at skabe dels et mere rummeligt arbejdsmarked, dels udvikle ledere og specialister særligt med fokus på lokal arbejdskraft. Årlig redegørelse til Inatsisartut 2016 Naalakkersuisut ønsker forsat i lighed med nærværende redegørelse at komme med en årlig redegørelse til Inatsisartut, som til dels skal indeholde en opdatering af nøgletal om selskabernes udvikling, og dels 6

7 skal behandle relevante temaer af interesse for Inatsisartut i forhold til selskaberne. Herudover er de netto styrede virksomheder en fast bestanddel af redegørelsen fremadrettet. Samarbejde vedrørende anlægssektorplanlægning Naalakkersuisut har besluttet. at der skal udarbejdes rullende anlægssektorplaner. Flere af selskaberne har til opgave at bidrage direkte med anlægssektorplaner for deres respektive områder. Det gælder blandt andet TELE Greenland A/S, Nukissiorfiit og Mittarfeqarfiit. Disse selskabers planlægning omkring deres respektive infrastrukturanlæg har stor betydning for den samlede infrastruktur i samfundet. Det er derfor af væsentlig betydning, at selskabernes anlægsplaner bliver beskrevet og opdateret i de rullende anlægssektorplaner, så de er synlige for de øvrige sektorer, som dermed kan foretage deres planlægning ud fra disse basissektorers anlægsplanlægning og der kan finde den nødvendige koordinering sted på tværs af sektorer. Dette naturligvis under hensyntagen til eventuelle konkurrencemæssige restriktioner for selskaberne. Aktivt ejerskab Aktivt ejerskab betegner den proces, hvori der arbejdes med en langsigtet strategisk ramme til hvert enkelt selskab. Bagrunden er et ønske om at sikre, at selskabernes udvikling stemmer overens med den ønskede udvikling i samfundet. Det er vigtigt bl.a. af den årsag, at udviklingen i selskaberne har stor betydning for samfundsgrundlaget i Grønland. Det er igennem det aktive ejerskab, at Selvstyret i dialog med selskabernes ledelse skal vurdere på hvordan en værdiskabende udvikling sikres. I arbejdet med det aktive ejerskab vil alle tidligere styringsdokumenter herunder retningslinjerne for god selskabsledelse og ejerskabsredegørelsen blive revideret og opdateret. De vil blive tilpasset den udvikling som har været de seneste år, hvorefter de vil udgøre en afgørende del af det samlede styringsværktøj som Selvstyret har til rådighed i forvaltningen af ejerskabet af de selvstyreejede selskaber. Det er vigtigt at slå fast, at det aktive ejerskab er en fælles proces mellem Selvstyret og de selvstyreejede selskaber. Det er derfor vigtigt, at der er fokus på, hvad selskabets formål er, og hvilken retning selskabet skal udvikle sig i, herunder den fremtidige ejerstruktur. Vurderingen af hvordan selskabet løser opgaverne, bør overlades til de enkelte bestyrelser og direktioner. Det aktive ejerskab udformes og udøves individuelt for det enkelte selskab. Der skal tages hensyn til de konkrete udfordringer og udviklingsmuligheder, som selskabet har. Derudover skal det aktive ejerskab rumme at tage hensyn til, hvordan Naalakkersuisut ønsker, at selskabet understøtter samfundets udvikling. Forventningerne til de selvstyreejede selskaber er mange og forskelligartede. Der er derfor behov for, at Naalakkersuisut anlægger en helhedsbetragtning i den samlede ejerpolitik, så den stemmer overens med eventuelle sektorplaner. Det er hensigten, at der skal udarbejdes ejerstrategier for alle selskaber, men i første omgang bliver disse udarbejdet for de selskaber, der har et stort overlap med Naalakkersuisuts øvrige indsatser. Det gælder først og fremmest fire af de store selvstyreejede selskaber KNI, Royal Greenland, Tele Greenland og Royal Arctic Line. Kommunikation mellem Naalakkersuisut og de selvstyreejede selskaber: Naalakkersuisut kommunikerer med bestyrelsen og fastsætter bestyrelsens honorar. I forhold til direktionen er det bestyrelsen, der kommunikerer og beslutter bl.a. lønforhold. Principperne vedrørende lønforhold i direktionerne er kommunikeret ud i Redegørelse om ejerskabsforhold og udvikling i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber (2011). 7

8 Internationalt samarbejde: Flere lande og organisationer arbejder med strategier og vidensdeling om ejerskab af selskaber. Der oparbejdes således viden indenfor området, og Selvstyret kan med fordel få inspiration fra andre lande, når nye tiltag og anbefalinger udarbejdes. Her kan nævnes OECD s principper for statsejede selskaber, som mere end 40 lande har tiltrådt. Disse principper er med til at øge gennemsigtigheden og forbedre økonomistyringen. Da lande er forskellige og står overfor forskellige udfordringer, skal anbefalinger og tiltag ikke implementeres ukritisk, men sættes ind i en grønlandsk kontekst. Nogle kendetegn i forhold til Selvstyrets aktieselskaber er, at de fylder relativt meget i erhvervslivet og infrastrukturen. Desuden opererer de i et stort geografisk område med en lille samt spredt befolkning. Disse kendetegn skal indgå i overvejelserne. På bestyrelsessekretariatets hjemmeside 2 findes links til udenlandske ejer-myndigheder og andre relevante ejer-relaterede links. Her finder man også information om bestyrelses- sammensætningerne i Selvstyrets aktieselskaber og andre ejer-relaterede dokumenter. Eventuel ændring af selskabsportefølje: Det bliver med jævne mellemrum overvejet, om det vil være hensigtsmæssigt at oprette nye selvstyreejede aktieselskaber og omdanne områder eller nettostyrede virksomheder til aktieselskaber. Beslutningen om omdannelse til eller etablering af et aktieselskab er politisk. Beslutningen sker efter en afvejning af fordele og ulemper ved en sådan konstruktion. I takt med udviklingen kan der opstå muligheder for at skabe konkurrence. Når grundlaget for konkurrence er til stede, kan områder liberaliseres og andre aktører kan komme ind på markedet. Når der er tilfredsstillende konkurrence på markedet kan Selvstyret vælge at privatisere deres engagement på området. Konkurrencevilkårene lokalt og inden for de forskellige sektorer er afgørende for, om områder kan overlades til det private marked, da konkurrence i de rette omgivelser er med til at skabe en naturlig prisdannelse på varer og tjenesteydelser. Alternativet med private monopoler er ikke ønskeligt, da disse er svære at regulere på en for samfundet hensigtsmæssig måde. Det er imidlertid vigtigt, at udviklingen sker i et tempo, der sikrer at priser og service til borgerne ikke forringes ved overgangen fra monopol til konkurrence. Det er således vigtigt, at lovgivningen og administrationen er klar til de udfordringer der opstår når et marked liberaliseres og sikrer en fornuftig overgang. Det forventes, at Selvstyrets selskaber arbejder for at være konkurrencedygtige og er løsningsorienteret i forhold til en eventuel liberalisering eller privatisering. Det skal nævens, at Naalakkersuisut på efterårssamlingen 2016 blev pålagt at nedsætte en privatiseringskommission, hvis formål er at foretage en gennemgribende analyse af de helt og delvist selvstyreejede selskaber med henblik på at komme med anbefalinger til, hvilke af selskaberne der med fordel kan privatiseres. Dette arbejde udføres af Formandens Departement, Bestyrelsessekretariatet i form af en privatiseringsredegørelse. Efter planen vil privatiseringsredegørelsen blive forelagt Inatsisartut til efterårssamlingen Transparens i forhold til krydssubsidiering: Naalakkersuisut ønsker en øget transparens omkring krydssubsidiering i selskaberne og det er derfor noget der vil være fokus på fremadrettet. Selskaberne forventes således at bidrage med blandt andet data for at opnå den ønskede gennemsigtighed

9 6. Selvstyrets aktieposter mv. Den 31. december 2016 ejede Selvstyret samlet set andel i 15 aktieselskaber, jf. tabel 2. Generelt set er de forskellige selskaber opbygget med tilhørende division eller datterselskaber. Et eksempel på dette er KNI A/S, hvor der overordnet findes to divisioner - henholdsvis varedivisionen Pilersuisoq og energidivisionen Polaroil. Datterselskaberne samt divisionerne behandles ikke særskilt i denne redegørelse, da ejerskabet udøves af koncernledelsen i de pågældende selskaber Selvstyrets aktieposter 13 af de 15 aktieselskaber er helt selvstyreejede selskaber, hvilket er ensbetydende med, at Selvstyret ejer 100 pct. af aktierne. De resterende 2 selskaber er delvist selvstyreejede, hvor Selvstyret har en ejerandel på under 50 pct. af aktierne. Pr. 31. december 2016 er GrønlandsBANKEN A/S det eneste af de delvist ejede selskaber som er børsnoteret. Tabel 2. Selskabsoversigt Aktieselskab Air Greenland Great Greenland Greenland Holding Greenland Oil Spill Response GrønlandsBANKEN Illuut INI Kalaallit Airports KNI NunaOil Royal Arctic Line Royal Greenland Sikuki Nuuk Harbour TELE Greenland Visit Greenland Ejerandel 37,5 procent 100 procent 100 procent 100 procent 8,4 procent 100 procent 100 procent 100 procent 100 procent 100 procent 100 procent 100 procent 100 procent 100 procent 100 procent Kilde: Bestyrelsesskretariatet 9

10 6.2. Om regnskabsåret 2016 De generelle konjunkturer var i 2016 stærke i forhold til Det skønnes på nuværende tidspunkt, at Grønland i 2016 har oplevet en økonomisk vækst på 4,6 procent af BNP. Dette er langt bedre end i 2015, hvor væksten var 1,7 procent af BNP. Dermed har væksten de seneste to år været positiv og perioden med negativ vækst fra må siges at være brudt. Selskaberne kom pænt gennem året og omsætningen i selskaberne har i 2016 vist en stigning i forhold til de forrige år. Det er primært udviklingen hos Royal Greenland og Air Greenland der har fået den samlede omsætning til at stige. Overordnet set har hovedparten af alle selskaberne en stigende omsætning sammenlignet med Udviklingen i den samlede omsætning for selskaberne er grundlag for, at det samlede års resultat for de 15 helt eller delvist selvstyreejede selskaber er væsentligt højere i 2016 end i regnskabsåret Udbyttebetalingerne for 2016 er ikke markant forringet i forhold til Niveauet i 2015 var højt, grundet ekstraordinært udbytte i forbindelse med den ordinære generalforsamling i Air Greenland. I 2016 har udbyttet fra især Royal Greenland været med til at holde et niveau omkring 200 mio.kr. I forhold til selskabernes gæld er denne i 2016 samlet set blevet mindre. Flere af selskaberne har i årets løb nedbragt gældsposterne uden at påtage sig nye. Tabel 3. Hovedtal i mio.kr. for de Selvstyreejede selskaber Selvstyreejede selskaber Nettoomsætning Resultat efter Gæld Egenkapital skat/før bevilling Air Greenland* 1.307,1 40,8 299,0 683,6 Great Greenland 11,5 0,6 29,2 18,6 Greenland Holding 12,7 0,0 14,7 304,2 Greenland Oil Spill Response 3,7-0,5 1,1 19,6 GrønlandsBANKEN* 289,8 113, ,2 Illuut 71,1 20, ,3 138,2 INI 92,3 2,5 21,7 59,2 Kalaallit Airports KNI 2.367,4 103, , ,2 NunaOil 0,2-5,7 25,4 17,2 Royal Arctic Line 802,5 142,9 476,1 649,0 Royal Greenland 7.104,9 335, , ,4 Sikuki Nuuk Harbour 4,4-2,9 586,9 95,1 TELE Greenland 885,8 122,2 202,3 1090,1 Visit Greenland 18,1 0,0 0,0 4,3 Asiaq** 11,6-16,0 5,5 19,9 Mittarfeqarfiit** 392,2-22,1 75, ,7 Nukissiorfiit** 825,5-23, , ,8 Kilde: Årsrapporter 2016, samt Finans Departement vedr. gæld. Note: Kalaallit Airports A/S har fået udskudt regnskabet til senere i *Delvist ejet. **Nettostyret selskab her er vist resultat før bevilling og ikke resultat efter skat. Det efterfølgende afsnit giver et overblik over den samlede omsætning for den seneste fem årige periode for de helt eller delvist selvstyreejede selskaber samt et tilsvarende overblik over årets resultat. Information om de enkelte selskabers nøgletal findes i bilag De nettostyrede virksomheder er ikke medregnet i de samlede beregninger af selskabernes nøgletal. 10

11 Omsætning Nedenstående figur 1 viser den samlede omsætning i den seneste fem årige periode for de selvstyreejede selskaber. Figur 1. Samlet omsætning for de 15 selskaber Samlet nettoomsætning 15 12, ,7 11,0 10,7 10,5 Mia.kr Kilde: Årsrapporter Note: Nogle selskabers regnskabsår følger ikke kalenderåret eller har ændret regnskabspraksis i perioden. Derfor er der en vis usikkerhed i tabellen. Der er så vidt muligt anvendt koncerntal og der er ikke justeret for ejerandele. Den samlede omsætning for de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber, jf. figur 1, var fra 2012 og 2013 støt stigende. Dette ændrede sig dog i 2014, hvor man for første gang i fem år oplevede en nedgang i den samlede omsætning blandt de helt eller delvist selvstyreejede selskaber. Dette stagnerede i 2015 og har i 2016 udviklet sig positivt, således at den samlede omsætning er steget fra et niveau omkring 10,5 mia.kr. i 2015 til ca. 13,0 mia.kr. i Udviklingen skyldes primært en fremgang i Air Greenland som har oplevet rekord år og Royal Greenland som også har oplevet et godt år. Det bør nævnes, at Royal Greenland i den seneste periode har ændret regnskabspraksis og i 2016 har afrapporteret for 15 måneder, hvilket også er med til at flytte omsætning fra 2015 til 2016 i figur 1. Som det fremgår af nedenstående figur 2, så udgør Royal Greenland mere end halvdelen af den samlede omsætning, og denne har i de seneste fem år ligget mellem 44 og 54 pct. Udviklingen i Royal Greenland har derfor stor betydning for Grønland. Af nedenstående figur 2 ses det også at den samlede omsætning i de selvstyreejede selskaber primært udgøres af tre selskaber, Royal Greenland, Air Greenland og KNI, som tilsammen bidrager med over 80 % af den samlede omsætning i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber. Herudover udgør Royal Arctic Line og Tele Greenland også en relativ stor del. 11

12 Figur 2. Samlet omsætning for 2016 fordelt på selskaber Nettoomsætning fordelt på selskaber , Mio.kr ,1 Air Greenland (10,08%) INI (0,71%) Kilde: Årsrapporter ,4 885,8 802,5 92,2 71,0 11,5 12,7 3,7 289,8 0,2 4,4 18,1 KNI (18,25%) Illuut (0,55%) Great Greenland (0,09%) Greenland Holding (0,10%) GOSR (0,03%) GrønlandsBANKEN (2,23%) NunaOil (0,00%) Sikuki (0,03%) TELE Greenland (6,83%) Royal Arctic Line (6,19%) Visit Greenland (0,14%) Royal Greenland (54,77%) Årets resultat Det samlede årsresultat for de helt eller delvist selvstyreejede selskaber er i 2016 øget markant, og er på det højeste i den seneste fem årige periode. Baggrunden for stigningen i det samlede årets resultat kan primært henføres til følgende selskaber, som alle formåede at forbedre deres resultat. KNI forbedrede resultatet med omkring 2 mio. kr. Royal Arctic Line forbedrede resultatet med ca. 34 mio. kr. og har derved leveret et positivt resultat de sidste tre år i træk. Royal Greenland har kunnet levere et forbedret resultat på 60 mio. kr., som er et klart resultat af de investeringer og effektiviseringer selskabet har gjort sig de seneste år. Derudover har Great Greenland, som ellers i tidligere år haft store underskud, i 2016 præsteret et positivt resultat. Selskabet har derved forbedret årets resultat med ca. 25 mio.kr. TELE Greenland har i perioden ligeledes forbedret årets resultat for 2016 med 32 mio.kr. Air Greenland oplevede trods en rekord omsætning en tilbagegang i årets resultat på 35 mio. kr. der blandt andet skyldes, at den øgede trafikmængde både ind og ud af Grønland presser kapaciteten i selskabet. Den største tilbagegang er dog at finde hos Greenland Holding. tilbagegangen bunder i faldende afkast af de kapitalandele som selskabet forvalter samt usikkerheden omkring Greenland Contractors I/S som ikke længere har servicekontrakten på Pituffik (Thule Air Base). Af figur 3 fremgår de seneste fem års resultater samlet for af de selvstyreejede aktieselskaber. 12

13 Figur 3. Samlet års resultat efter skat i Dkk. for de helt eller delvist selvstyreejede selskaber Årets resultat Mio.kr Kilde: Årsrapporter Note: Nogle selskabers regnskabsår følger ikke kalenderåret eller har ændret regnskabspraksis i perioden. Derfor er der en vis usikkerhed i tabellen. Der er så vidt muligt anvendt koncerntal og der er ikke justeret for ejerandele Afkast til aktionæren udbytteindtægter og kapitalindskud Udbyttebetalinger i de selvstyreejede aktieselskaber er at betragte som en forrentning af den indskudte kapital. Udbyttebetalingerne fra de enkelte selskaber skal naturligvis ske på en forsvarlig måde, så selskaberne har tilstrækkelig egenkapital til at modstå midlertidige eller uforudsete fald i indtjeningen. Samtidigt skal der være plads til, at selskabet kan foretage nye investeringer. Derudover sker udbyttebetaling på baggrund af selskabets årsresultat. Samtidigt skal det holdes for øje, hvilken kapitalstruktur, der er i selskaberne, og hvilke behov selskaberne har for kapital de kommende år. Resultaterne og udviklingen i selskaberne er derfor afgørende for udbyttebetalingen til Selvstyret. 13

14 Udbytte På baggrund af resultaterne for 2016 er der fra enkelte selskaber efterfølgende udbetalt udbytte. Selskabernes resultater har medført, at den samlede udbyttebetaling for regnskabsåret 2016 ligger på niveau med sidste års udbyttebetaling er kun højere givet det ekstra ordinære udbytte fra Air Greenland som efterfølgende er indskudt i Kalaallit Airports A/S. De seneste fem års udbytte fremgår af nedenstående tabel 4. Tabel 4. Samlede nettoindtægter til Selvstyret fra de 15 selskaber År R2012 R2013 R2014 R2015 FL2016 Samlede nettoindtægter i mio.kr. 149,8 238,3 216,1 248,8 219,6 Heraf udbytte 142,7 186,1 136,3 226,1 215,9 Kilde: : konto i FL2014-FL : FL2017(estimeret) Note: I denne tabel indgår kun den udbytteandel, der er tilgået Selvstyret fra de nuværende 15 aktieselskaber. Ovenstående tabel dækker over indtægter fra udbytte, fra udlodning ved kapitalnedsættelse og ved salg af aktier og eventuelle andre indtægter, som fremkommer i kraft af Grønlands Selvstyres helt eller delvise ejerskab af aktieselskaber. Udbyttet fastsættes som tidligere nævnt i balance mellem på den ene side selskabernes behov for, at kunne konsolidere samt at kunne foretage nyinvesteringer og på den anden side Selvstyrets krav om forrentning af den indskudte kapital. Da behovene for nyinvesteringer og konsolidering er meget forskellige fra selskab til selskab er det ikke muligt, at have en egentlig udbyttestrategi for selskaberne. Derudover sker udbyttebetalingen på baggrund af selskabernes årsresultater. Samtidig holdes det for øje, hvilken kapitalstruktur der er i selskaberne, og hvilke behov selskaberne har for kapital i de kommende år. Resultaterne og udviklingen i selskaberne er derfor afgørende for udbyttebetalingen til Selvstyret. De største bidragsydere til udbyttebetalingen i 2016 var Air Greenland, Royal Greenland, KNI og Tele Green land. Især Royal Greenland og Tele Greenland har opnået en kapitalstruktur, der kan forsvare et højt udbytte, når resultaterne tillader det Kapitalindskud Nedenstående tabel 5 viser kapitalindskud i selskaber i den seneste fem årige periode. Tabel 5. Kapitalindskud til de Selvstyreejede selskaber År R2012 R2013 R2014 R2015 FL2016 Kapitalindskud i mio.kr ,0 54,5 15,0 294,3 Kilde: Finanslov I 2013 og 2014 har Selvstyret anvendt midler til kapitalindskud i aktieselskabet Sikuki Nuuk Harbour A/S, hvis opgave det er at etablerer en ny containerhavn placeret på Admiralitetsøerne i Nuuk. Great Greenland A/S har i perioden samlet set modtaget et kapitalindskud på godt 65 mio. kr. ved løbende tilførsler. I 2016 har Selvstyret anvendt tekstanmærkningen i finansloven, som gør det muligt at indskyde ekstraordinært store udbytter fra de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber som ansvarlig lånekapital i det dengang nystiftede Kalaallit Airports A/S, hvis formål er at anlægge nye lufthavne i Ilulissat, Nuuk og Qaqortoq. 14

15 Nettorentebærende gæld Den nettorentebærende gæld beregnes ved at tage den samlede rentebærende gæld og fratrække selskabernes likvide beholdninger jf. bilag 1. Nedenstående figur 4 illustrerer den nettorentebærende gæld i de fire selskaber, der har den største gæld. Blandt de øvrige selskaber er der enkelte selskaber med begrænset nettorentebærende gæld og flere selskaber med en overskydende likvid beholdning. Der er derfor reelt sket et mindre fald på 26 mio.kr. i den samlede nettorentebærende gæld i Ligesom i de forgående år har Tele Greenland i 2016 reduceret den nettorentebærende gæld. Herudover er det samtidig lykkedes KNI for alvor at vende udviklingen af deres nettorentebærende gæld, hvor de nu på tredje år formindsker deres nettorentebærende gæld. Illuut har i 2016 ligeledes reduceret deres nettorentebærende gæld, hvorimod Royal Greenland har øget den nettorentebærende gæld betragteligt. Gældsudviklingen i Illuut påvirker den samlede gældsudvikling. Illuut påbegynder kun projekter, som er vedtaget i Finansloven, og en væsentlig del af projekterne er gældsfinansieret. Realkreditlån ydes med pant i selskabets ejendomme. Illuuts gæld til Selvstyret er rente- og afdragsfrit. Gælden var ved udgangen af 2016 på 340 mio. kr. Figur 4. Gæld i de helt eller delvist selvstyreejede selskaber samt nettostyrede selskaber Mio.kr Gæld i de 4 største aktieselskaber Rentebærende gæld Nettorentebærende gæld Kilde: Finans Departementet Note: De 4 selskaber med den største gæld er i denne opgørelse: Royal Greenland, Tele Greenland, KNI og Illuut 15

16 Gældsudviklingen i de fire selskaber hænger sammen med de investeringer, der foretages. Fordelingen af nettorentebærende gæld blandt selskaberne har således ændret sig over tid. Figur 5 herunder illustrerer, at det i 2016 er Royal Greenland, Illuut, Great Greenland, Sikuki Nuuk Harbour og KNI som opererer med en positiv nettorentebærende gæld. Figur 5. Nettorentebærende gæld i Nettorentebærende gæld , Mio.kr , ,7 360,1 0 60,3 Royal Arctic Line Royal Greenland Illuut 17,7 Great Greenland KNI Sikuki Nuuk Harbour Kilde: Finans Departementet - juni 2017 Note: Kun selskaber med en positiv nettorentebærende gæld er medtaget. I dag er den samlede nettorentebærende gæld i selskaberne fordelt over flere selskaber. Det forventes, at den nettorentebærende gæld i Royal Arctic Line vil stige i den kommende årrække grundet investeringen i nye skibe. Ligeledes vil det forventes i Tele Greenland A/S, da selskabet har påbegyndt projektarbejdet på anden fase af søkabel på Grønlands vestkyst. Royal Greenland har erhvervet den canadiske fiskeproducent Quin-Sea Fisheries Limited, som en del af selskabets vækststrategi, hvilket påvirker den nettorentebærende gæld for selskabet. 16

17 I den nedenstående tabel 6 er den rentebærende gæld, nettorentebærende gæld samt de samlede gældsforpligtigelser fremhævet for hvert af de selvstyreejede aktieselskaber. Tabel 6. Rentebærende- og nettorentebærende gæld i selskaberne Selvstyreejede selskaber Rentebærende Nettorentebærende Samlede gæld gæld gældsforpligtigelser Great Greenland Greenland Holding Greenland Oil Spill Response Illuut INI Kalaallit Airports KNI NunaOil Royal Arctic Line Royal Greenland Sikuki Nuuk Harbour TELE Greenland Visit Greenland Samlet Kilde: Finans Departementet juni 2017 Note: Beløb i t.kr. & Kalaallit Airports har på tidspunkt for denne rapports udarbejdelse ikke udgivet et regnskab. 17

18 Lønudvikling og antal ansatte Nedenstående tabel 7 viser de seneste tal fra Grønlandsk Statistik vedrørende lønudviklingen i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber. Grundet regnskabsmæssige forhold er den opgjorte lønudvikling et år bagud, og derfor er de seneste tal fra De seneste tal for lønudviklingen viser, at den samlede lønsum i de kommercielle selskaber i 2015 steg med omkring 13,3 % i forhold til forrige år. I samme periode oplevede selskaber med kommercielle og andre specifikt definerede mål en mindre stigning på 1,8 %. Selskaber med sektorpolitiske mål samt nettostyrede virksomheder havde ligeledes en mindre stigning på omkring 5,5 %. En forklaring på at lønsummen vokser mere, end hvad kan forklares med løn- og pristilpasning kan være, at selskaberne udvider forretningsområderne og derved påtager sig flere ansatte med dertilhørende lønkrav. Særligt kan Royal Greenlands udvikling forklare bevægelserne inden for kommercielle selskaber. Royal Greenland har antaget ca. 250 flere medarbejdere i perioden fra Tabel 7. Lønsum grupperet efter selskabernes formål Lønsum i mio. kr. grupperet efter selskabernes formål Kommercielle Selskaber Selskaber med kommercielle formål og andre specifikt definerede formål Selskaber med sektorpolitiske formål samt nettostyrede virksomheder Kilde: Grønlands Statistik juni 2017 Note: Kommercielle selskaber: Grønlandsbanken, NunaMinerals og Royal Greenland; Selskaber med kommercielle formål og andre specifikt definerede mål: INI, Air Greenland, Great Greenland, Greenland Holding, Greenland Oil Spill Response, Kni, Nunaoil, Royal Arctic Line, Tele Greenland; Selskaber med sektorpolitiske mål samt nettostyret virksomheder: Mittarfeqarfiit, Nukissiorfiit, Visit Greenland: Selskaber der ikke er medtaget: Asiaq udbetaler løn i centraladministration og fremgår derfor ikke af oversigten, Kalaallit Airports har endnu ikke udført regnskab og er derfor ikke taget med. I 2016 var den samlede arbejdsstyrke i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber på ansatte. Arbejdsstyrken er dermed samlet set steget med 566 personer i forhold til 2015, hvor antallet af ansatte var Stigningen svarer til at arbejdsstyrken i selskaberne er steget med 9,6 procent fra 2015 til Stigningen i arbejdsstyrken skyldes primært forøgelsen på 613 i antallet af ansatte hos Royal Greenland, med en større aktivitet og opkøb af nye virksomhed (Quin-Sea Fisheries Limited). Enkelte selskaber har som led i effektiviseringer reduceret antallet af ansatte. Eksempelvis har Air Greenland, Great Greenland og TELE Greenland reduceret medarbejderstaben med henholdsvis 31, 7 og 21 medarbejdere. Derudover har Royal Arctic Line i regnskabsåret som led i en ny strategi lavet en organisatorisk omstrukturering, hvilket har resulteret i en personalenedgang på 16 mand, hovedsagelig i Danmark. Generelt vil tendensen i selskaberne være at den almindelige, løbende produktivitetsudvikling, der skal gøre selskaberne konkurrencedygtige samtidig vil reducere medarbejderstaben. Dette er en naturlig reaktion i forsøget på at levere billigere og mere effektive ydelser til kunderne herunder borgere, samfundet og andre virksomheder. Denne udvikling er ikke så tydelig i nedenstående figur 6., da udviklingen i Royal Greenland til dels skjuler reduktionerne hos de øvrige selskaber. 18

19 I nedenstående figur 6, gives et overblik over udviklingen af det samlede antal ansatte i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber for perioden Figur 6. Antal ansatte i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber Antal ansatte Kilde: Årsrapporter Note: Opgørelsen omfatter også ansatte i udlandet. Det kan til grafen nævnes, at frem til 2011 faldt antallet af antal ansatte, hvorimod antallet af ansatte i 2012 og 2013 steg. I 2014 faldt antallet for, så at have en stigende udvikling frem til Det er vækst i enkelte sektorer der har resulteret i stigningen i antallet af ansatte i de Selvstyreejede selskaber i 2016 eksempelvis i Royal Greenland og KNI. 19

20 Skattebetalinger fra Selvstyrets selskaber Af nedenstående tabel 9 fremgår skat af årets resultat i selskaberne. Tabellen giver ikke et billede af den faktiske selskabsskattebetaling til Selvstyret. Den faktiske selskabsskattebetaling fremgår af den skattemæssige opgørelse i tabel 10. Samtidigt skal tabel 9 læses med forbehold for skat betalt i udlandet samt ekstraordinære nedskrivninger, der skaber forskydninger mellem årene. Tabel 9 giver således kun en indikation af niveauet i de enkelte år. Tabel 9. Regnskabsmæssig skat af årets resultat i mio.kr. År Skat af årets resultat 166,7 186,7 215,4 273,6 348,5 Kilde: Årsrapporterne Note: Regnskabsmæssig skat er her opgjort som resultat før skat, minus årets resultat. Den reelle selskabsskat for de seneste fem år fremgår af nedstående tabel 10. Tabel 10. Selskabsskat i mio.kr., der reelt er betalt til Selvstyret I de enkelte år År Årets selskabsskat Kilde: Skattestyrelsen og FL Selvom de to ovenstående tabeller ikke er direkte sammenlignelige, indikerer tabellerne, at den reelle skattebetaling til Selvstyret er lavere end den regnskabsmæssige. Det er særligt de gunstige afskrivningsregler, der får forskellen til at opstå i de Selvstyreejede selskaber. 20

21 Bilag 1 - Definitioner og nøgletal Begreberne rentebærende gæld og nettorentebærende gæld anvendes, når gældsudvikling skal beskrives i de selvstyreejede aktieselskaber. I udgangspunktet er den rentebærende gæld beregnet, som det fremgår nedenfor. Dette er en simpel måde at beregne den rentebærende gæld på. Tallet kan præciseres ved eksempelvis at indregne afledte finansielle instrumenter. Tabel 10. Beregningsmetode for rentebærende gæld Langfristede gældsforpligtelser + Kortfristede gældsforpligtelser + Kortfristet gæld til realkreditinstitutter eller banker = Rentebærende gæld Den nettorentebærende gæld beregnes som den rentebærende gæld minus den likvide beholdning. Da flere selskaber har større likvid beholdning end rentebærende gæld, vil den nettorentebærende gæld blive negativ. Tabel 11. Beregningsmetode for nettorentebærende gæld Rentebærende gæld - Likvide beholdninger = Nettorentebærende gæld Nøgletal anvendes ofte til at give et indblik i selskabernes tilstand og er derfor med til at give et samlet billede af, hvordan selskabets økonomi er på tidspunktet for årsrapportens fremlæggelse. Det er ikke alle nøgletal, der er lige relevante for et selskab. Det er derfor vigtigt, at man holder sig formålet med selskabet for øje og vægter de relevante nøgletal. Nedenstående fire nøgletal er ofte anvendt ved gennemgang af selskabers regnskaber. Nøgletal kan udregnes på forskellig vis, hvilket kan betyde, at der kan være mindre forskelle mellem selskabets beregning af nøgletal og beregninger foretaget af Bestyrelsessekretariatet. I flere af vores selskaber er der en eller anden form for monopol eller koncession, hvorfor positive resultater ikke skal være det eneste pejlemærke for en god drift, men ligeledes at selskaberne formår at holde deres omkostninger nede. Tabel 12. Udregning af nøgletal Ejenkapitalens forrentning Overskudsgrad Årets resultat x 100 Resultat af primær drift x 100 Gns. Egenkapital Nettoomsætning Soliditetsgrad Afkastningsgrad Egenkapital Ultimo x 100 Resultat af primær drift x 100 Samlede Aktiver Ultimo Gns. Aktiver 21

22 Afkastningsgraden måler, hvorvidt et selskab er i stand til at genere overskud ud fra den samlede indskudte kapital, og indbefatter derved både egenkapital og fremmedkapital. En acceptabel afkastningsgrad skal være over markedsrenten. Egenkapitalens forrentning er et udtryk for, hvordan ejerens kapital forrentes. Det kan sammenlignes med at sætte pengene i banken. Overskudsgraden beskriver forholdet mellem overskud og omsætning. Overskudsgraden viser virksomhedens evne til at tilpasse omkostninger til indtægter. Jo højere overskudsgraden er, jo bedre er selskabet til at holde sine omkostninger nede. Hvis overskudsgraden er 8,2 % betyder det, at virksomheden tjener 8,2 øre pr. omsatte krone. Soliditetsgraden beskriver selskabets evne til at bære et større tab, da den viser forholdet mellem egenkapitalen og de samlede aktiver. Det vil sige, at jo højere tallet er, jo bedre er selskabet i stand til at klare større tab, inden kreditorerne bliver påvirket. 22

23 Bilag 2 - Om de enkelte aktieselskaber De efterfølgende bilag indeholder følgende informationer for hvert enkelt af de selvstyreejede selskabers. - Ejerandel - Bestyrelsessammensætning - Oversigt over udvalgte hovedtal og nøgletal - En kort beskrivelse af årets gang Overordnet set beskriver hvert enkelt bilag de seneste fem års regnskab for hvert selskab, hvor disse er tilgængelige. 23

24 Bilag 3 INI A/S Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Mads B. Christensen Medlem Line Frederiksen Medlem Karin B. Orkland Adresse Medlem Kristian May Postboks 1020 Medlem (MR) Arnârak Zeeb Lennert 3911 Sisimiut Medlem (MR) Michael Renner Petersen Webadresse Adm. Direktør Henrik Rafn MR: Medarbejderrepræsentant 1. januar 1995 begyndte INI A/S at administrere udlejningsboliger for det daværende Grønlands Hjemmestyre, nu Grønlands Selvstyre og for størstedelen af de grønlandske kommuner. INI A/S varetager i dag administrationen af ca boliger. Heraf er ca boliger ejet af Selvstyret. Regnskabstal (i t.kr.) Resultatopgørelse Nettoomsætning Personaleomkostninger Af- og nedskrivninger Driftsresultat Resultat før skat Årets resultat Balance Likvide beholdninger Egenkapital Kortfristet gæld Langfristet gæld Balancesum Antal medarbejdere Nøgletal Overskudsgrad -3,71 % 1,67 % 8,28 % 7,22 % 3,48 % Afkastningsgrad -1,15 % 0,82 % 8,20 % 6,83 % 3,43 % Egenkapitalens forrentning -3,44 % 1,91 % 9,22 % 7,10 % 2,93 % Soliditetsgrad 13,43 % 47,62 % 52,11 % 58,55 % 66,35 % Note: Fælles kapitalforvaltning blev nedlagt i 2013, derfor ændret balancesum, og deraf ændret soliditetsgrad, grundet markant lavere balancesum. 24

25 Selskabet har i seneste regnskabsperiode oplevet aftagende omsætning og resultatet før skat er deraf reduceret, fra et overskud på 5,8 mio. kr. før skat i 2015 til et overskud på 2,5 mio. kr. før skat i Årets resultat er således mere end halveret i forhold til 2015, men dog stadig på et fornuftigt niveau set i lyset af den opgave som INI A/S varetager. I de kommende år vil INI A/S skulle tilpasse sig, da sektorplaner og den kommunale overtagelse af Selvstyrets boligafdelinger vil påvirke INI A/S forretningsgrundlag betragteligt. Personaleomkostninger er i 2016 steget med 1,8 mio.kr. i forhold til Dette er på trods af at medarbejder antallet er fastholdt på 145 medarbejdere. Grundlaget for stigningen skal findes i INI A/S strategi Toqqavik som omfatter et betydeligt kompetenceløft af medarbejderne. Herved kan en del af udgiftsstigningen henføres til kursusomkostninger og videreuddannelse. I løbet af regnskabsåret 2016 har INI A/S indfriet selskabets samlede langfristede gældsforpligtigelser på i alt 13,1 mio.kr., hvilket vil nedbringe rentebetalingerne fremadrettet. Betragtes overskudsgraden som viser, hvor stor en del af virksomhedens omsætning som udgøres af overskuddet, så har udviklingen for INI A/S på det parameter været aftagende siden Det er i regnskabet 2016, dog stadig på et tilfredsstillende niveau. Egenkapitalens forrentning, er positivt i indeværende år. Nøgletallet angiver forrentningen af de værdier, ejeren har bundet i virksomheden. Egenkapitalens forrentning ligger på et fornuftigt niveau sammenlignet med markedsrenten. Afkastningsgraden viser INI A/S evne til at generere overskud af den indskudte kapital. Denne forrentning af den indskudte kapital ligger godt over markedsrenten og det betragtes som en tilfredsstillende forrentning af kapitalen. Både egenkapitalens forrentning og afkastningsgraden skal ses i lyset af selskabets formål og aktiver, som er administration af boliger. Ser man på hvor stor en del af selskabets aktiver som er finansieret via egenkapitalen, også kaldet soliditetsgraden, viser denne hvor meget selskabet er i stand til at tabe før selskabet kommer i finansielt uføre. En høj soliditetsgrad er således et udtryk for, at selskabet er i stand til at klare et stort tab uden at komme i finansielle problemer. Selskabets soliditet er i regnskabet 2016 på et fornuftigt niveau. Det bør bemærkes, at en høj soliditetsgrad også kan være et udtryk for manglende investeringsaktivitet, hvilket på sigt kan have negative konsekvenser i forhold til udviklingen af virksomheden. Dette er ikke umiddelbart tilfældet for selskabet på nu værende tidspunkt, men en høj soliditetsgrad er ikke et mål i sig selv. Regnskabsåret 2016 er i sammenligning med 2015 udemærket. INI A/S står overfor at skulle tilpasse sig en ny virkelighed, hvilket dog ikke på nuværende tidpunkt giver anledning til store investeringer eller nye strategier. Den anledning vil først blive aktuel i det øjeblik, at den nye virkelighed bliver kendt og der heraf eventuelt bliver behov for forandringsprocesser. Set i det lys har regnskabsåret for 2016 været stabilt. 25

26 Bilag 4 - Great Greenland A/S Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Helle Matthiesen Medlem Erik Sivertsen Adresse Medlem Annette Kreiner Havnevej B-1274 Medlem As Øland Postboks 519 Medlem Tommy Ege Kristensen 3920 Qaqortoq Webadresse Adm. Direktør Ditte Hejberg Sorknæs MR: Medarbejderrepræsentant Great Greenland A/S blev i 1975 grundlagt under navnet Grønlandsgarveriet, som specialiserede sig i at garve sælskind. I 1991 tog virksomheden det nye navn Great Greenland A/S, da virksomhedens nye strategi var at være mere international. Fra 2003 har Great Greenland indhandlet sælskind i Grønland på grundlag af en serviceaftale med Selvstyret. Regnskabstal (i t.kr.) Resultatopgørelse Nettoomsætning Personaleomkostninger Af- og nedskrivninger Driftsresultat Resultat før skat Årets resultat Balance Varebeholdninger (stk.) Likvide beholdninger Egenkapital Kortfristet gæld Langfristet gæld Balancesum Antal medarbejdere Nøgletal Overskudsgrad -35,29 % 14,55 % -197,47 % -147,89 % 20,56 % Afkastningsgrad -6,79 % 7,38 % -43,67 % -36,44 % 4,66 % Egenkapitalens forrentning -12,10 % 10,73 % -86,80 % -107,23 % 3,46 % Soliditetsgrad 62,49 % 61,87 % 40,36 % 33,48 % 38,91 % 26

27 Som det fremgår af forgående tabel, har selskabet i de forgående år opereret med store underskud, hvilket navnlig var grundet i forhøjede driftsomkostninger, fratrædelse af tidligere direktør, samt nedskrivning af eksisterende skindlagrene. Derfor tilføjer 2016 nu et ny og frisk år med overskud til selskabets historie. Selskabet har i 2016 gennemgået en turnaround proces som har fokuseret på, at nedbringe omkostningerne i hele virksomheden. De eksterne omkostninger og personaleomkostningerne er begge reduceret med ca. 2,0 mio.kr. Dertil har der været arbejdet meget med at nedbringe renteomkostningerne, hvilket i 2016 er lykkedes. Overordnet er gældsforpligtigelserne i selskabet er nedbragt fra 35,7 mio.kr. i 2015 til 29,2 mio.kr. i I forhold til varebeholdningen har der i 2016 været arbejdet med at nedbringe denne. Dette har været en succes, da den samlede mængde skind på lager i ind- og udland i løbet af 2016 er nedbragt fra stk. pr til stk. pr Regnskabsåret 2016 har været præget af en faldende omsætning, hvilket dog ikke er et udtryk for en manglende efterspørgsel på skind, men derimod et udtryk for at Great Greenland ikke har kunnet levere de efterspurte varer. Den manglende omsætning er altså udelukkende et udtryk for manglende råvarer. Dette afspejles dog ikke i antallet af solgte skind, da der i løbet af 2016 er ryddet op på lagerne ved at sælge ud af ukurante farver og kvaliteter. Derved er mange af de internationalt solgte skind solgt meget billigt. Selskabets formål og struktur underbygger ikke at selskabet skal generere overskud, og selskabet har historisk set haft svært ved at få det årlige resultat til at balancere, hvilket har betydet gentagende kapitalindskud for at understøtte selskabets overlevelse. I regnskabet for 2016 præsenteres positive nøgletal i forhold til overskudsgraden, egenkapitalens forrentning og afkastningsgraden. Dette er en væsentlig forbedring i forhold til den historiske udvikling i selskabet. Særligt kan udviklingen i overskudsgraden fremhæves, da den viser at selskabets arbejde med at tilpasse omkostninger til indtægterne bærer frugt. Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi vil på baggrund af servicekontrakten med selskabet løbende føre tilsyn med den økonomiske udvikling i selskabet, hvor der månedligt er opfølgnings- og budgetmøder. Dette er led i at støtte op om fremtidig succes i selskabet. 27

28 Bilag 5 - Greenland Oil Spill Response A/S Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Steen O. Hansen Medlem Hanne Berthels Adresse Medlem Oddbjørg Varthaug Greiner Aqqusinersuaq 48A Postboks Nuuk Webadresse Adm. Direktør Lonnie Bogø Wilms MR: Medarbejderrepræsentant Greenland Oil Spill Response A/S er et 100 % selvstyreejet selskab, der blev etableret i Greenland Oil Spill Response A/S driver virksomhed vedrørende olieforureningsberedskab, olieforurenings-bekæmpelse, miljøoprydning efter olieforurening og anden dermed beslægtet virksomhed primært indenfor råstofområdet i Grønland. Regnskabstal (i t.kr.) Resultatopgørelse Nettoomsætning Personaleomkostninger Af- og nedskrivninger Driftsresultat Resultat før skat Årets resultat Balance Varebeholdninger Likvide beholdninger Egenkapital Kortfristet gæld Langfristet gæld Balancesum Antal medarbejdere Nøgletal Overskudsgrad 28,99 % -6,81 % -11,02 % -5,16 % -12,35 % Afkastningsgrad 4,28 % -0,98 % -2,12 % -1,18 % -2,23 % Egenkapitalens forrentning 2,95 % -0,24 % -1,14 % -0,57 % -1,58 % Soliditetsgrad 98,78 % 98,37 % 97,72 % 98,00 % 94,61 % Note: Selskabet blev etableret i 2012, derfor er 2012 regnskabet ikke gældende for et helt år 28

29 Der har indtil nu generelt været mindre aktivitet end forventet, og fra primo 2017 vil aktiviteten forventeligt være aftagende. Dette skyldes primært den faldende interesse for olieefterforskning samt, at olieefterforskningslicenserne i Vestgrønland er udløbet og ikke fornyet. Greenland Oil Spill Response har i 2016 haft travlt med mange aktiviteter, hvor selskabet blandt andet har afholdt eksterne kurser i olieforureningsbekæmpelse og beredskab. Dette har ført til, at vidensniveauet omkring olieforureningsbekæmpelse generelt er blevet højnet i Grønland. Greenland Oil Spill Response præsterede i 2016 et resultat på kr. efter skat, hvilket er en forringelse i forhold til seneste regnskabsår. Overordnet set er selskabet næsten helt gældsfrit. Den fortsat høje soliditetsgrad viser, at selskabet er i stand til selv at finansiere underskuddet i selskabet. Den fremtidige aktivitet i selskabet vil være meget afhængig af hvordan interessen for olieefterforskning på globalt plan udvikler sig. På nuværende tidspunkt er der ikke noget økonomisk grundlag for, at formode en ændring i interessen for olieefterforskning i nær fremtid. 29

30 Bilag 6 - Greenland Holding A/S Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Christian Madsen Motzfeldt Medlem Vitta Motzfeldt Adresse Medlem Taitsiannguaq Olsen Qullilerfik 2 Medlem Hanne Kristiansen 3900 Nuuk Medlem Merete Lundbye Møller Webadresse Adm. Direktør Karsten Høy MR: Medarbejderrepræsentant Greenland Holdings A/S formål er at være interessent i Greenland Contractors I/S, at medvirke til at understøtte Naalakkersuisuts målsætninger om erhvervsfremme samt at forvalte ejerskabet af samfundsejede investeringer i udvalgte selskaber. Regnskabstal (i t.kr.) Resultatopgørelse Nettoomsætning Personaleomkostninger Af- og nedskrivninger Driftsresultat Resultat før skat Årets resultat Balance Varebeholdninger Likvide beholdninger Egenkapital Kortfristet gæld Langfristet gæld Balancesum Antal medarbejdere Nøgletal Overskudsgrad -124,44 % -89,36 % 86,05 % 88,10 % 2,51 % Afkastningsgrad -4,83 % -2,74 % 24,64 % 25,75 % 0,09 % Egenkapitalens forrentning 43,81 % 19,02 % 15,67 % 19,81 % -0,13 % Soliditetsgrad 78,58 % 88,17 % 90,91 % 85,99 % 93,50 % Note: Tallene for 2013 og 2014 er opstillet efter ny regnskabsopstilling 30

31 Årets resultat i moderselskab og koncern er et underskud på 0,4 mio.kr. mod et overskud i 2015 på 57,6 mio.kr. Årets resultat for 2016 er i mindre grad som forventet, da deri perioden har været usikkerhed omkring kontrakten på Pituffik for Greenland Contractors I/S. Egenkapitalen i selskabet har været støt stigende i perioden op til 2016, hvor moderselskabets og koncernens egenkapital pr nu er aftaget svagt til et niveau på 304,1 mio.kr. mod 304,5 mio.kr. sidste år. Som det fremgår af forgående tabel, har Greenland Holding i løbet af den fem årige periode reklassificeret regnskabet på en sådan måde, at indtægter og omkostninger vedrørende investeringer, udlån og garantistillelser fremover præsenteres først, hvorefter driftsindtægter- og omkostninger af mere sekundær art præsenteres. Finansielle indtægter og omkostninger omfatter fremover alene den administrative del af selskabets drift især bankrenter og forrentning af mellemregninger. Reklassificeringen skal være med til at give et mere retvisende billede og hermed præsentere selskabets og koncernens drift mere præcist i forhold til selskabets og koncernens hovedaktiviteter. Fremtiden for Greenland Contractors I/S, som varetager vedligeholdelse mv. på Thulebasen har umiddelbart været usikker i forhold til om kontrakten vil blive fornyet eller om kontrakten er tab i en udbudsrunde som blev afholdt af det amerikanske luftvåben i efteråret Den udråbte udbudsvinder har ikke sit afsæt i Grønland, hvilket er grundlag for at udbudsrunden er ugyldig og skal gå om. Indtil sagen om hvem der skal have kontrakten er afgjort vil kontrakten med Greenland Contractors I/S med al sandsynlighed kontinuerligt blive fornyet. På nuværende tidspunkt er kontrakten fornyet frem til udgangen af I 2016 er Greenland Holdings aktiepost i NunaMinerals A/S blevet nedskrevet til 0. Dette er sket i forbindelse med betalingsstandsningen og den efterfølgende konkurs i NunaMinerals A/S. Derudover har selskabet i 2016 yderligere investeret 2,87 mio.kr. i aktier i GrønlandsBANKEN A/S og købt for 60,8 mio.kr. aktier i Pisiffik A/S af datterselskabet Greenland Venture A/S. 31

32 Bilag 7 - Ejendomsaktieselskabet Illuut A/S illuut a/s Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Jukku Mølgaard Medlem Inge Bisgaard Adresse Medlem Birte Flæng Møller Postboks Nuuk Webadresse Adm. Direktør Jette Larsen MR: Medarbejderrepræsentant Selskabets formål er, at opføre, eje, subsidiært sælge eller udleje fast ejendom, ligesom selskabet som led i sit virke kan sanere byggeri, som selskabet har i sin portefølje. Selskabet skal ikke drive virksomhed ved administration og service vedrørende fast ejendom. På nuværende tidspunkt drives administrationen og servicen af Agerskov Consulting. Regnskabstal (i t.kr.) Resultatopgørelse Nettoomsætning Personaleomkostninger Af- og nedskrivninger Driftsresultat Resultat før skat Årets resultat Balance Varebeholdninger Likvide beholdninger Egenkapital Kortfristet gæld Langfristet gæld Balancesum Antal medarbejdere Nøgletal Overskudsgrad 37,63 % 65,35 % 47,25 % 48,89 % 42,39 % Afkastningsgrad 1,50 % 3,37 % 2,53 % 2,72 % 2,20 % Egenkapitalens forrentning 15,74 % 16,79 % 3,65 % 14,49 % 10,47 % Soliditetsgrad 6,58 % 10,70 % 8,48 % 9,13 % 10,08 % 32

33 Som det fremgår af forgående tabel er seneste regnskabsår rent resultatmæssigt udemærket. Det skal bemærkes, at selskabets omsætning i 2016 er svagt faldende. Balancesummen vokser fortsat, dog med en mindre vækst end tidligere år. Dette skyldes, at tilgangen af materielle anlægsaktiver er aftaget i forhold til de tidligere regnskabsår. Illuut har i 2016 leveret et godt resultat efter skat med et overskud på DKK 13,8 mio. kr., hvilket er et resultat 3,06 mio.kr. under resultatet præsteret i Gælden i selskabet er meget høj og udgør en væsentlig del af de selvstyreejede aktieselskabers samlede nettorentebærende gæld. En del af denne gæld er gæld til Selvstyret. Den store gældspost i selskabet er også medvirkende til, at soliditetsgraden er så lille. Det skal dog bemærkes, at Illuut alene optager sig opgaver vedtaget på finansloven og at al gældsoptagelse sker som følge af gennemførelsen af disse projekter. Såfremt der ikke vedtages flere projekter stiger gældssætningen ikke yderligere. Afslutningsvis skal bemærkes, at selskabet har præsteret fine resultater igennem de seneste fem regnskabsperioder. Derudover er det positivt, at selskabet igennem den fem årige periode har præsenteret overskud. 33

34 Bilag 8 KNI A/S Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Niels Thomsen Medlem Høgni Hansen Adresse Medlem Bodil Nyboe Andersen Postboks 319 Medlem Annette K. sadolin 3911 Sisimiut Medlem Søren Jakobsen Medlem Najaaraq Christiansen Webadresse Medlem (MR) Inger Eriksen Medlem (MR) Mikhol Heilmann Medlem (MR) Dorthea Isaksen Adm. Direktør Peter Grønvold Samuelsen MR: Medarbejderrepræsentant KNI har gennem snart 240 år udviklet sig i takt med skiftende tiders krav. KNI består af fire forrentningsenheder (Polaroil, Pilersuisoq, KNI engros og Neqi A/S), der alle ledes ud fra moderne principper. Helt overordnet er KNI organiseret med en energi division og en varer division. Herigennem forsyner KNI hele Grønland med dagligvarer, forbrugsgoder og brændstoffer. Regnskabstal (i t.kr.) Resultatopgørelse Nettoomsætning Personaleomkostninger Af- og nedskrivninger Driftsresultat Resultat før skat Årets resultat Balance Varebeholdninger Likvide beholdninger Egenkapital Kortfristet gæld Langfristet gæld Balancesum Antal medarbejdere Nøgletal Overskudsgrad 1,74 % 3,42 % 5,64 % 5,94 % 6,01 % Afkastningsgrad 2,33 % 4,05 % 6,35 % 6,25 % 6,38 % Egenkapitalens forrentning 3,74 % 4,60 % 6,47 % 8,17 % 7,65 % Soliditetsgrad 46,94 % 43,89 % 38,81 % 34,95 % 48,03 % Note: Der anvendes skævt regnskabsår for KNI. 34

35 Som det fremgår af forgående tabel, har KNI formået at øge sidste års overskud med 2,2 mio. kr. Resultat i 2016/17 blev på 70,7 mio. kr. efter skat. Faldet i omsætningen kan primært henføres til energidivisionen, hvor omsætningen indenfor varedivisionen er steget. Det forbedrede resultat på 70,7 mio. kr. mod 68,5 mio. kr. i foregående regnskabsperiode skyldes et kontinuerligt arbejde med implementeringen af et strategiprojekt, et fortsat fokus på omkostningsbesparelser og procesoptimering samt færre driftsmæssige afskrivninger. Som det fremgår af forgående tabel er personaleomkostningerne, trods det store fokus på omkostningsstyring, i seneste regnskabsperiode steget fra 239,8 mio.kr. til 251,6 mio.kr. Personale omkostningerne er på baggrund af en øget aktivitet og omsætning indenfor detail steget med godt 5 procent fra regnskabsåret 2015/16. Dette er selvom en stigende urbanisering giver varedivisionen udfordringer idet ca personer er flyttet ud af salgsområdet siden Varedivisionen har i det seneste regnskabsår præsenteret et overskud på 38,3 mio.kr. mod et overskud på 34,3 mio.kr. i regnskabet for 2015/16. I forhold til den fremtidige drift kan det bemærkes, at varedivisionens indtjening på sigt vil blive presset i forbindelse med nedbringelsen af renoveringsefterslæbet, da afskrivningerne vil stige mere end de driftsbesparelser som kan opnås ved f.eks. energieffektive løsninger. Energidivisionen har i det seneste regnskabsår realiseret et overskud på 65,5 mio.kr., hvilket er en forbedring fra regnskabet 2015/16, hvor overskuddet blev 64,1 mio.kr. Overskuddet begrundes med en stigende bruttoavance på godt 1 procentpoint til 17,4 procent, da divisionen i samme regnskabsperiode samtidig har oplevet en faldende omsætning på 79,8 mio.kr. fra 1.095,6 mio.kr. i regnskab 2015/16 til 1.015,8 mio.kr. Energidivisionens servicekontrakt er udformet således, at den tager hensyn til at, divisionen har et betydeligt renoveringsefterslæb som skal indhentes. Målsætningen er at nå dette i 2025 ved at der i servicekontrakten er defineret et overskudsmål som fastlægger den andel af overskuddet som skal anvendes til at indhente renoveringsefterslæbet. På aktivsiden kan de fremhæves, at varebeholdningen for KNI samlet er på 995,4 mio.kr. hvor Varedivisionen står for 562,6 mio.kr. og Energidivisionen står for 430,9 mio.kr. De resterende 1,9 mio.kr. er anført som forbrugsvarer. På passivsiden kan det fremhæves, at egenkapitalen i seneste periode er steget 34,9 procent til 1.061,2 mio.kr. pr. 31.marts 2017 fra et niveau på 786,9 mio.kr. pr. 31. marts

36 Bilag 9 - Nunaoil A/S Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Stine Bosse Medlem Tor B. Lund Adresse Medlem Peter Helmer Steen Tuapannguit 38 Medlem Louise Langholz Postboks 579 Medlem Søren Lennert Mortensen 3900 Nuuk Webadresse Adm. Direktør Hans Kristian Olsen MR: Medarbejderrepræsentant Selskabets formål er varetagelse af aktiviteter vedrørende kulbrinter i Grønland samt opgaver udenfor Grønland, der står i naturlig forbindelse hermed. Regnskabstal (i t.kr.) Resultatopgørelse Nettoomsætning Personaleomkostninger Af- og nedskrivninger Driftsresultat Resultat før skat Årets resultat Balance Varebeholdninger Likvide beholdninger Egenkapital Kortfristet gæld Langfristet gæld Balancesum Antal medarbejdere Nøgletal Overskudsgrad -398,18 % -247,40 % -498,51 % -915,10 % -3120,00 % Afkastningsgrad -18,23 % -13,99 % -15,18 % -14,34 % -13,06 % Egenkapitalens forrentning -23,49 % -21,63 % -20,49 % -25,11 % -28,71 % Soliditetsgrad 68,68 % 65,46 % 58,34 % 50,03 % 40,28 % 36

37 Som det fremgår af forgående tabel har Nunaoil A/S oplevet et fald i omsætningen, da salget af seismisk data ikke kan opretholdes. Grundet faldende omsætning har Nunaoil A/S haft fokus på at nedbringe selskabets driftsomkostninger. I den kommende regnskabsperiode for 2017 vil selskabet skulle nedskalleres således, at bestyrelsen og medarbejderstaben reduceres til et niveau passende til den aktivitet der er i selskabet. De negative resultater igennem de seneste fem år, har medført at egenkapitalen er reduceret. Selskabet tærer således fortsat på egenkapitalen og vil med en uændret kurs i fremtiden have behov for indskydelse af yderligere kapital. Andelen af selskabets aktiver, som er finansieret via egenkapitalen - soliditetsgraden - viser, hvor meget selskabet er i stand til at tabe før selskabet kommer i finansielt uføre. En høj soliditetsgrad er et udtryk for, at selskabet er i stand til at klare et stort tab uden at komme i finansielle problemer. Den fortsat høje soliditetsgrad viser, at selskabet er i stand til selv at finansiere underskuddet i selskabet. Det vil dog på sigt give udfordringer, givet den faldende egenkapital. Egenkapitalen er på grund af de negative resultater faldet med omkring 62 % i perioden Selskabet har med udgangen af 2016 oplevet at samtlige eftersøgningslicenser på vestkysten er leveret tilbage med ønske om ikke at forlænge. Den udvikling i selskabet har i 2017 givet anledning til en nedskallering af selskabet. Det er planen, at selskabets medarbejderstab reduceres fra 5 ansatte til 1 ansat. Bestyrelsen reduceres fra 5 medlemmer til 3 medlemmer og det tilhørende domicil frasælges. Herved reduceres omkostningerne i selskabet fra ca. 6,5 mio.kr. til ca. 1,5 mio.kr. Afslutningsvis skal det bemærkes, at selvom selskabet fortsat taber penge, udgør egenkapitalen stadigvæk den største del af den samlede kapital. Nedskaleringen af selskabet vil forlænge levetiden i selskabet og derved gøre det muligt i at afvente en ændring i interessen for olieeftersøgning, som på nuværende tidspunkt er meget lav. 37

38 Bilag 10 Royal Arctic Line A/S Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Kuno Fencker Medlem Tanja Nielsen Adresse Medlem Erik Østergaard Aqqusinersuaq 52 Medlem Amma Knudsen Postboks 1580 Medlem Mai-Lill Ibsen 3900 Nuuk Medlem (MR) Finn Lindberg Medlem (MR) Jens Peter Berthelsen Webadresse Medlem (MR) Aningo Broberg Adm. Direktør Verner Hammeken MR: Medarbejderrepræsentant Grønlands Selvstyre har tildelt Royal Arctic Line A/S enekoncession til al søtransport af gods til og fra Grønland og mellem de grønlandske byer og bygder. Rederiet er således en livsnerve for det grønlandske samfund. Royal Arctic Line og datterselskabet Royal Arctic Bygdeservice sørger for at fragte varer til og fra alle byer og bygder i Grønland. Regnskabstal (i t.kr.) Resultatopgørelse Nettoomsætning Personaleomkostninger Af- og nedskrivninger Driftsresultat Resultat før skat Årets resultat Balance Varebeholdninger Likvide beholdninger Egenkapital Kortfristet gæld Langfristet gæld Balancesum Antal medarbejdere Nøgletal Overskudsgrad 0,94 % -3,08 % 4,96 % 11,71 % 16,25 % Afkastningsgrad 0,91 % -3,09 % 4,90 % 8,65 % 11,98 % Egenkapitalens forrentning 1,19 % -2,87 % 4,90 % 12,16 % 16,27 % Soliditetsgrad 61,38 % 65,93 % 54,29 % 46,96 % 54,60 % 38

39 Som det fremgår af forgående tabel 1 har Royal Arctic Line forbedret sidste års overskud væsentligt og har i 2016 præsteret det bedste resultat i selskabets historie. Resultatet er påvirket af en stigning i godsmængden på 11 procent samtidig med, at selskabet høster fordelene af de organisationsændringer der løbende er foretaget i det forgangne år. Royal Arctic Line har et strategisk mål om en mere enkel og strømlinet organisation, hvilket har medført en række ændringer i driften. Selskabet fusionerede i 2016 med Royal Arctic Line Bygdeservice samtidig med, at datterselskabet Royal Arctic Logistics under det nye navn Royal Arctic Line Danmark A/S blev ændret til at være en funktion i Royal Arctic Line A/S. Organisationsændringerne har medført en simplere ledelsesstruktur, hvor de enkelte funktioner alle refererer direkte til Nuuk, Grønland. Derudover har omlægning af Royal Arctic Logistics medført at visse logistikløsninger samt flytteservice ikke længere varetages af selskabet. Omlægningen har været med til, at reducere Royal Arctic Lines omkostninger til personale og transport. Resultatet for 2016 er ligeledes påvirket af at Royal Arctic Line i 2016 har gjort brug af muligheden for at annullere ordren på to bygdeskibe fra Remontowa værftet i Gdansk. Annuleringen af de to skibe har påvirket resultatet for 2016 med godt 10 mio.kr. For i fremtiden at kunne gøre det så nemt at handle med Grønland som muligt har Royal Arctic Line indledt et forarbejde som forventes at resultere i et egentligt samarbejde med det islandske rederi Eimskib. Det er planerne at de to rederier skal kunne have et operationelt samarbejde i løbet af 2019, hvor de to nuværende Atlantskibe (Naja Arctica og Nuka Arctica) erstattes af et enkelt skib med en noget større kapacitet. Bestillingen på det nye skib blev afgivet den 24. januar På IT siden har Royal Arctic Line arbejdet med at implementere data drevet HR, hvilket vil styrke medarbejdernes udviklingspotentiale igennem problemløsningstest og give selskabet mulighed for at gøre en bedre talentudvikling. IT siden har i 2016 også været præget af store udfordringer med at erstatte det nuværende booking system med standard systemer for bedre at kunne samarbejde med eksisterende og kommende samarbejdspartnere. Endeligt er ejerskabet af Arctic Umiaq Line i 2016 konsolideret i Royal Arctic Line regi. Selskabet vil i fremtiden drage nytte af den samlede erfaring indenfor skibsdrift som ejerskabet repræsentere. Overskudsgraden som viser, hvor stor en del af virksomhedens omsætning som udgøres af overskuddet, så ligger dette for Royal Arctic Line på det højeste niveau i den seneste fire årige periode. Overskudsgraden viser, hvor god virksomheden er til, at tilpasse sine omkostninger til indtægterne. Ud fra dette kan man derfor konkludere, at de holder et yderst tilfredsstillende niveau og har været betydeligt bedre til at tilpasse omkostningerne til indtægterne i indeværende regnskabsår sammenlignet med tidligere regnskabsår. Herudover kan man se at årets resultat i procent af egenkapitalen, også kaldet for egenkapitalens forrentning, er positivt i indeværende år. Nøgletallet angiver forrentningen af de værdier, ejeren har bundet i virksomheden. Egenkapitalens forrentning ligger på et fornuftigt niveau sammenlignet markedsrenten og har en positiv udvikling i forhold til de tidligere regnskabsår. Ser man på hvor stor en del af selskabets aktiver som er finansieret via egenkapitalen, også kaldet soliditetsgraden, viser denne hvor meget selskabet er i stand til at tabe før selskabet kommer i finansielt uføre. En høj soliditetsgrad er et udtryk for, at selskabet er i stand til at klare et stort tab uden at komme i finansielle problemer. Selskabets soliditetsgrad er stigende, hvilket primært skyldes annulleringen af ordren på to nye skibe. Selskabets soliditet er i regnskabet for 2016 på et fornuftigt niveau. Det bør bemærkes, at en høj soliditetsgrad også kan være et udtryk for manglende investeringsaktivitet, hvilket på sigt kan have negative konsekvenser i forhold til udviklingen af virksomheden. Dette er ikke tilfældet for selskabet på nu værende tidspunkt, men en høj soliditetsgrad er ikke et mål i sig selv. 39

40 Bilag 11 - Royal Greenland A/S Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Niels Harald de Coninck-Smith Medlem Tim Ørting Jørgensen Adresse Medlem Jan H. L. Pedersen Postboks 1079 Medlem Pernille Fabricius 3900 Nuuk Medlem Sara Heilmann Medlem Åse Aulie Michelet Webadresse Medlem (MR) Peter Korsbæk Medlem (MR) Isak Lars Berthelsen Medlem (MR) Niels Ole Møller Adm. Direktør Mikael Thinghuus MR: Medarbejderrepræsentant Selskabets formål er selv eller gennem datterselskaber at drive fiskeri og at forarbejde og forhandle produkter indenfor fødevaresektoren og anden efter bestyrelsens skøn i forbindelse hermed stående virksomhed. Selskabets formål er endvidere at drive alle former for handelsvirksomhed. Regnskabstal (i t.kr.) Resultatopgørelse Nettoomsætning Personaleomkostninger Af- og nedskrivninger Driftsresultat Resultat før skat Årets resultat Balance Varebeholdninger Likvide beholdninger Egenkapital Kortfristet gæld Langfristet gæld Balancesum Antal medarbejdere Nøgletal Overskudsgrad 4,84 % 3,44 % 3,50 % 5,01 % 4,74 % Afkastningsgrad 6,08 % 4,79 % 4,67 % 6,24 % 7,86 % Egenkapitalens forrentning 14,43 % 9,67 % 12,14 % 9,31 % 12,95 % Soliditetsgrad 26,19 % 28,16 % 32,63 % 31,50 % 31,07 % Note: Der anvendes skævt regnskabsår for Royal Greenland. Dette er i 2016 ændret til at følge kalenderåret, således at 2016 regnskabet dækker over 15 måneder. 40