Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia Formandens Departement. Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig Redegørelse til Inatsisartut 2012

Transkript

1 Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia Formandens Departement Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig Redegørelse til Inatsisartut 2012 EM 2012/omdeles Oktober 2012

2 Forord De fleste borgere er dagligt i kontakt med produkter og ydelser produceret af Selvstyrets aktieselskaber. Når vi kommunikerer gennem telefon og post, får transporteret gods eller bor i offentlige boliger er det ofte Selvstyrets aktieselskaber der leverer ydelsen. Dertil kommer en række selskaber, der sikre erhvervsmæssige funktioner og skaber erhvervsudvikling. Derfor er borgere og erhverv alle påvirket af driften af selskaberne, som dermed udgør en væsentlig del af vores samfunds struktur. Det er vigtigt for samfundet, at Selvstyrets aktieselskaber drives effektivt og omkostningsbevist, da deres ydelser og priser påvirker alle. Ydelser og priser har betydning for borgernes muligheder, når de sammensætter deres indkøb ud fra deres indkomst. Påvirkningen omfatter også de private erhvervsdrivende, som benytter den infrastruktur som de selvstyreejede aktieselskaber skaber. De private virksomheders udbud og pris påvirkes af priser og ydelser fra Selvstyrets aktieselskaber. Dermed er de selvstyreejede selskaber en væsentlig komponent i det private erhvervslivs mulighed for at konkurrere med omverdenen og dermed også afgørende for landets økonomiske udvikling. En forsvarlig drift af selskaberne og at det går selskaberne godt, er med til at skabe stabilitet og konkurrence som fører til vækst, hvilket er væsentligt for beskæftigelsen. Derfor har Naalakkersuisut som et erklæret mål, at Selvstyrets aktieselskaber skal drives professionelt og effektivt. Naalakkersuisut har i den forbindelse igangsat en række initiativer, der sigter efter et mere aktivt og strategisk ejerskab, der udføres efter armslængde princippet. Rammerne for Naalakkersuisuts varetagelse af ejerskabet blev formuleret i Redegørelse om ejerskabsforhold og udvikling i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber fra 2011, som blev behandlet af Inatsisartut i efteråret Nærværende redegørelse beskriver selskabernes resultater i 2011, og de initiativer som Naalakkersuisut har igangsat eller fortsat i det seneste år. Selskabernes resultater har samlet set været meget positive og mange ejerskabsinitiativerne er i god proces. Vi er nået langt, men har fortsat meget arbejde foran os. Sådan vil der altid være i en verden under konstant forandring. Naalakkersuisut arbejder for at imødegå de udfordringer, som landet vil stå overfor de kommende år og har derfor bl.a. formuleret en 2025 plan. I den sammenhæng er det vigtigt, med en bred opbakning og Naalakkersuisut har ved flere lejligheder haft dialog med selskaberne, hvor landets udfordringer er drøftet og hvordan selskaberne kan bidrage til løsning af udfordringerne. Formand for Naalakkersuisut Kuupik V. Kleist. 2/53

3 Indhold Forord Selvstyrets aktieselskaber Selvstyrets aktieposter Om regnskabsåret Årets omsætning og resultater Afkast til aktionæren udbytteindtægter og kapitalindskud Gældsudvikling Lønudvikling og antal ansatte Skattebetalinger fra Selvstyrets selskaber Implementering af anbefalinger fra Redegørelse om ejerskabsforhold og udvikling i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber Målbare målsætninger, kapitalstruktur og udbyttepolitik Målbare mål Princip for kapitalstruktur Princip for udbyttepolitik Bestyrelsessammensætning Bestyrelsesevalueringer Selvstyreansatte og politikkere i bestyrelserne Mangfoldighed og lov om ligestilling God selskabsledelse Åbenhed og gennemsigtighed Aktivt ejerskab Personaleboliger Krydssubsidiering Konkurrenceforhold liberalisering, privatisering og exitstrategier Opsamling og initiativer for det kommende år Fokusområder for det kommende år Eventuelle nye aktieselskaber Bilag 1 Definitioner og nøgletal Bilag 2 Om de enkelte aktieselskaber Bilag 2.1 A/S Boligselskabet INI Bilag 2.2 Great Greenland A/S Bilag 2.3 Greenland Development A/S Bilag 2.4 Greenland Holding A/S (tidligere Inuit Service Company A/S) Bilag 2.5 Ejendomsaktieselskabet lluut A/S Bilag 2.6 KNI A/S Bilag 2.7 NUNAOIL A/S Bilag 2.8 Royal Arctic Line A/S Bilag 2.9 Royal Greenland A/S Bilag 2.10 Tele Greenland A/S Bilag 2.11 Visit Greenland A/S (tidligere Grønlands Turist- og erhvervsråd A/S) Bilag 2.12 Air Greenland A/S Bilag 2.13 GrønlandsBanken A/S Bilag 2.14 NunaMinerals A/S /53

4 1 Selvstyrets aktieselskaber Selvstyret ejer helt eller delvist en række aktieselskaber. Disse aktieselskaber ejes af historiske årsager eller er sat i verden for at løse opgaver af strategisk betydning for landet. Hovedparten af aktieselskaberne løser infrastrukturelle opgaver og forsyner landet med forskellige produkter. Desuden er der produktionsorienterede selskaber, erhvervsfremmeselskaber og olie- og mineralselskaber samt et mindre ejerskab i en bank. Flere af selskaberne er organiseret med datterselskaber og/eller associerede selskaber under sig. Eksempelvis har Greenland Holding hele Greenland Venture som datterselskab. Greenland Venture har samtidigt en række associerede selskaber som de ejer op til 49 pct. af. Disse indirekte selvstyreejede selskaber behandles ikke i denne redegørelse, da ejerskabet af disse udøves af selskabernes ledelse. 1.1 Selvstyrets aktieposter Medio 2012 havde Selvstyret 11 helt ejede aktieselskaber og 3 delvist ejede aktieselskaber. To af de delvist ejede aktieskaber er børsnoterede. I nedenstående tabel ses ejerandelen af de enkelte selskaber. Tabel Ejerandele Aktieselskab Ejerandel A/S Boligselskabet INI 100 % Great Greenland A/S 100 % Greenland Development A/S 100 % Greenland Holding A/S 100 % Illuut A/S 100 % KNI A/S 100 % NUNAOIL A/S 100 % Royal Arctic Line A/S 100 % Royal Greenland A/S 100 % Tele Greenland A/S 100 % Visit Greenland A/S 100 % Air Greenland A/S 37,5 % GrønlandsBanken A/S 13,7 % NunaMinerals A/S 30,6 % Ændringer i aktieportefølje I 2011 blev to selskaber solgt fra. Det ene var det delvist ejede Grønlandshavnens Ejendomme og det andet var det helt ejede Greenland Venture. Greenland Venture blev solgt til Selvstyrets ejet selskab, Greenland Holding 1 og er således fortsat indirekte ejet af Selvstyret. I 2012 forventes Greenland Development at blive likvideret. Det skyldes, at Aluminiums-projektet nu er nået til et nyt stadie, hvor det er mere hensigtsmæssigt, at opgaverne varetages direkte af Selvstyret. 1 Greenland Holding A/S hed den gang Inuit Service Company A/S (ISCO). I 2012 ændrede ISCO navn i forbindelse med implementeringen af den ny erhvervsfremmestruktur. 4/53

5 På forårssamlingen i 2012 vedtog Inatsisartut lov om Greenland Oil Spill Response A/S. Der er således kommet et nyt selskab til Selvstyrets aktieselskabsportefølje i Beslutningen om at stifte Greenland Oil Spill Response, sker for at udnytte Selvstyrets oliespildsberedskabsmateriel til at opbygge et oliespildsberedskab gennem en rentabel forretning. Loven giver mulighed for at selskabet indenfor en årrække kan privatiseres, såfremt det findes hensigtsmæssigt til den tid. Naalakkersuisut søger således ikke at udvide aktieselskabsporteføljen, men der kan være særlige grunde til at gøre det. En oversigt over ændringerne i 2011 og 2012 ses af nedenstående tabel Tabel Ændringer i Aktieportefølje Aktieselskab Ejerandel Ændring År Grønlandshavnens Ejendomme A/S 50 % Solgt 2011 Greenland Venture A/S* 100 % Solgt 2011 Greenland Development A/S 100 % Under Likvidation 2012 Greenland Oil Spill Response A/S 100 % Under Etablering 2012 * Greenland Venture A/S er nu datterselskab i Greenland Holding A/S Navneforandringer i forbindelse med ny erhvervsfremmestruktur I forbindelse med implementeringen af en ny erhvervsfremmestruktur har to selskabers aktivitetsgrundlag ændret sig. I den forbindelse har selskaberne taget navneforandring. Samtidigt er der oprettet et nyt datterselskab i Greenland Holding, som har fået navnet Greenland Business. Da Greenland Business er et datterselskab, behandles dette selskab ikke yderligere end i dette afsnit. Navneændringerne fremgår af tabel Tabel Navneændringer Navn efter ændring Greenland Holding A/S Visit Greenland A/S Greenland Business A/S * Navn før ændring Inuit Service Company A/S (ISCO) Grønlands Turist- og Erhvervsråd A/S *Før ændringen lå Greenland Business opgaver hos Grønlands Turist- og Erhvervsråd A/S Den nye nationale erhvervsfremmeindsats er organiseret omkring en fire erhvervsfremmeenheder, som det fremgår af figur Departementet for Erhvervs & Arbejdsmarked fungerer som den koordinerende og overordnede myndighed i forhold til den samlede erhvervsfremmeindsats. Det er således Departementet for Erhvervs & Arbejdsmarked der forvalter lovgivningen på erhvervsområdet. Samtidigt sikrer Departementet for Erhvervs & Arbejdsmarked varetagelsen af de enkelte aktivitetsområder blandt andet gennem servicekontrakter med Visit Greenland og Greenland Business. Formandens Departement varetager ejerrollen overfor aktieselskaberne Greenland Holding og Visit Greenland. 5/53

6 Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked (Servicekontrakt) Selvstyrets aktieselskaber Årlig redegørelse til Inatsisartut Figur Organisering af den nationale erhvervsfremmeindsats 2 og ejerskab Formandens Departement (ejer) Visit Greenland A/S Greenland Holding A/S Greenland Business A/S Greenland Venture A/S Storskala og råstof Rådgivning og sparring Servicekontrakt med privatejet selskab* *Siden figurens tilblivelse er Rambøll valgt som det private selskab, der har særlig rådgivning rettet mod underleverandørvirksomhed indenfor råstof- og storskalasektoren. 1.2 Om regnskabsåret 2011 Regnskabsåret 2011 var for de fleste selvstyreejede aktieselskaber et relativt godt år. Flere selskaber øgede deres omsætning og forbedrede deres resultater. Flere faktorer var med til at give dette udfald. Der er umiddelbart svært at vurdere, hvor stor del der stammer fra optimeringer internt i selskaberne. En stor del af forbedringerne må dog tilskrives eksterne faktorer. Herunder afledte effekter fra olieefterforskningsaktiviteten og gunstige fiskepriser på verdensmarkedet. Mens hovedparten af aktieselskaberne klarede sig godt i 2011 var der også mindre gode resultater og begivenheder. Sælskindsbranchen er fortsat under pres og Great Greenland har fortsat svært ved at afsætte sine produkter. Se bilag 2.2. KNI fandt en fejl i deres nye IT-system der holder styr på lagerog logistik. Denne fejl betyder at selskabet måtte nedskrive deres lager betydeligt. Se bilag 2.6. Til trods for nedskrivningerne havde KNI i regnskabsåret 2011/12 overskud før skat på 62 mio. kr Årets omsætning og resultater I det følgende fremlægges de samlede tal for omsætning og årsresultat. Information om de enkelte selskabers omsætning og resultater fremgår af bilag 2.1- bilag Omsætning Den samlede omsætning for de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber steg i 2011 og udgør over 10 mia. kr. Royal Greenland står for omkring 44 pct. af den samlede omsætning i Det skal bemærkes, at en væsentlig andel af omsætningen ikke ligger i Grønland, men i udlandet. Flere selskaber havde omsætningsvækst i Særligt Royal Greenland og KNI havde en væsentlig stigning i omsætningen og stod for størstedelen af den samlede omsætningsvækst. I tabel a. ses den samlede omsætning for de 14 selskaber i perioden Link til hjemmeside med rapporten Ny struktur for den nationale erhvervsfremmeindsats : 6/53

7 Tabel a. Samlet omsætning for de 14 selskaber Nettoomsætning (mio. kr.) Note. Denne tabel vedrører alene de 14 nuværende selskaber. Nogle selskabers regnskabsår følger ikke kalenderåret eller har ændret regnskabspraksis i perioden. Derfor er der en vis usikkerhed i tabellen. Der er så vidt muligt anvendt koncerntal og ikke justeret for ejerandele. Resultater På resultatsiden var der samlet set fremgang i Flere selskaber viste resultatforbedringer i Særligt Royal Greenland og Royal Arctic Line medvirkede til et markant større årsresultat i 2011 i forhold til I tabel b. ses det samlede årsresultat for de 14 selskaber i perioden Royal Greenland forbedrede sit resultat fra -43 til +79 mio. kr., hvilket er en forbedring på 122 mio. kr. Royal Arctic Line forbedrede sit resultat med knap 45 mio. kr. Desuden forbedrede Great Greenland sit årsresultat med knap 30 mio. kr.. Great Greenlands forbedring skyldes primært, at selskabet i 2010 havde ekstraordinære nedskrivninger og er således ikke et udtryk for en reel forbedring i selskabets drift. Tabel b. Samlet års resultat efter skat for de 14 selskaber Årets resultat (mio. kr.) Denne tabel vedrører alene de 14 nuværende selskaber. Nogle selskabers regnskabsår følger ikke kalenderåret eller har ændret regnskabspraksis i perioden. Derfor er der en vis usikkerhed i tabellen. Der er så vidt muligt anvendt koncerntal og ikke justeret for ejerandele Afkast til aktionæren udbytteindtægter og kapitalindskud Udbyttebetalingen fra de selvstyreejede aktieselskaber fastlægges ud fra den faktiske økonomiske udvikling i selskaberne og bestyrelsens beslutning om disponering af eventuelle overskud. Udmålingen af udbytte sker som hovedregel i en balance mellem på den ene side selskabernes behov for konsolidering og forventet behov for ny-investeringer og på den anden side aktionærens forventning om udbytte. Resultaterne og udviklingen i selskaberne er således afgørende for udbyttebetalingen til Selvstyret. Udbytte På baggrund af årsresultater i 2011 udbetales der udbytte i Selskabernes forbedrede resultater har medført, at udbyttebetalingen er steget markant i Det var særligt udbyttebetaling fra Royal Arctic Line, KNI og INI der udgjorde denne forøgelse. Medio 2012 ser det ud til, at den samlede udbyttebetaling i 2012 bliver cirka 146 mio. kr. Hvilket er lidt mere end forventet i finanslov for Tabel viser en oversigt over udbyttebetaling de seneste 6 år. Tabel Samlet udbytte til Selvstyret fra de 14 selskaber Udbytte I denne tabel indgår kun den udbytteandel, der er tilgået Selvstyret fra de nuværende 14 aktieselskaber. Der er flere årsager til at der forventes udbyttebetaling fra nogle af selskaberne. Ejerskabet er både forbundet med mulighed for afkast såvel som risici for tab. Som ejer er det naturligt at forvente et afkast på sin investerede kapital. Desuden forventes flere af selskaberne at kunne fungere, som var de privatejede selskaber på et konkurrencepræget marked. Her ville ejerne også forvente afkast. 7/53

8 Dette er også en form for forberedelse til eventuel liberalisering og konkurrence. Udbyttebetaling skal således ikke betragtes som en skjult skat, men en måde hvorpå aktionæren (Selvstyret) får forrentet sin kapital. Desuden sikrer udbyttebetaling at der ikke opspares midler i selskaberne som kunne bruges bedre andre steder i samfundet. Kapitalindskud At eje aktieselskaber giver mulighed for at opnå afkast i form af udbytte, værdi af aktier eller service, men der er også risici forbundet med ejerskabet. Man kan ikke altid forudsige udviklingen for et selskabs forretninger, da eksterne faktorer påvirker disse. Der kan være årsager, der medfører behov for ny kapital i visse selskaber. Her nævnes nogle årsager, der har været aktuelle eller kan blive det: Olieselskabet NUNAOIL kan have behov for at få tilført kapital så længe der ikke er gjort kulbrintefund, der kan udnyttes kommercielt og selskabet dermed ikke har nogle indtægter fra ejerandelene. De seneste år er det dog lykkes selskabet at sælge seismisk data i stort omfang, så kapitalindskud ikke har været nødvendigt. Der budgetteres på nuværende tidspunkt ikke med kapitalindskud i budgetoverslagsårene. Om det kan blive aktuelt med kapitalindskud i de sidste budgetoverslagsår er usikkert. Svigtende resultater kan medføre behov for kapitaltilførsel, som det eksempelvis har været tilfældet i Great Greenland i de seneste år og som det var tilfældet for Royal Greenland i Nye investeringer eller deltagelse i nye forretningsmuligheder kan medføre behov for tilførsel af kapital. Eksempelvis vil der være behov for kapitaltilførsel, såfremt det politisk besluttes, at NUNAOIL skal deltage i udnyttelsen af et eventuelt kommercielt kulbrintefund. I tabel b. ses kapitalindskud til selskaberne for årene Tabel Kapital til selskaberne Kapitalindskud Note: Kapital til Greenland Venture A/S i 2007 indgår i denne tabel. I 2012 har Great Greenland som det eneste selskab fået tilført kapitalindskud fra Selvstyret. Kapitalindskuddet udgjorde 8 mio. kr. Se bilag 2.2 for mere information om selskabet. Foreløbigt er der i Finanslovforslag for 2013 indregnet et kapitalindskud på 5 mio. kr. til Great Greenland A/S. Det er dog selskabets mål og forhåbning, at kapitalindskuddet ikke bliver nødvendigt. Derudover har Illuut fået tilført kapital i form bygninger (apportindskud) som selskabet forventes at renovere eller sanere. På samme måde har Greenland Oil Spill Response som grundlag for oprettelsen fået tilført kapital i form af materiel Gældsudvikling Gældsudviklingen i Selvstyrets selskaber har de seneste år fået en øget bevågenhed. Økonomisk Råds rapport fra 2011 beskriver, hvordan Selvstyrets lånemuligheder påvirkes af gælden i de selvstyreejede aktieselskaber. Økonomisk Råd påpegede, at gældsniveauet i Royal Greenland blev betragtet som højt, og at en reduktion af gælden ville minimere den samlede risiko for Selvstyret betydeligt. Naalakkersuisut har forholdt sig til disse betragtninger og udarbejdet en Gælds- & Investeringsstrategi som blev behandlet af Inatsisartut på forårssamlingen /53

9 Gælds & Investeringsstrategien beskriver den offentlige gæld, herunder gælden i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber. De selvstyreejede aktieselskabers gæld udgør en væsentlig del af den samlede gæld i Grønland. Derfor må Selvstyret holde sig informeret om gældsudviklingen i Selvstyret og i Selvstyrets aktieselskaber. Gælds- og Investeringsstrategien sætter rammerne for offentlige investeringer og lægger op til en tættere monitorering af den samlede offentlige gæld og gælden i de selvstyreejede selskaber. Selvstyret forventer således fortsat dialog med selskaberne om planlagte større investeringer. Til beskrivelse af gælden i Selvstyrets aktieselskaber anvendes begreberne rentebærende gæld og nettorentebærende gæld. Det søges således at beskrive den del af gælden, som der skal betales rente af. Beregningsmetoden fremgår af bilag 1. Nedenfor fokuseres der på den nettorentebærende gæld. Nettorentebærende gæld Den nettorentebærende gæld beregnes ved at fratrække selskabernes likvide beholdninger fra deres rentebærende gæld. Udviklingen i den nettorentebærende gæld fremgår af Figur Den nettorentebærende gæld steg med cirka 44 mio. kr. i I 2011 har Royal Greenland og Tele Greenland reduceret deres nettorentebærende gæld, mens den nettorentebærende gæld steg i KNI og Illuut. De øvrige 9 selskabers nettorentebærende gæld er meget lille. Særligt gældsudviklingen i Illuut påvirker den samlede gældsudvikling. Illuut har som planlagt i finansloven investeret i nybyggeri, hvor en væsentlig del er gældsfinansieret. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at en væsentlig del af Illuuts lån er optaget af selskabet andelsboligforeninger, som låner fra Selvstyret. Selvstyret har således et tilgodehavende i forhold til disse. Figur Nettorentebærende gæld i Selvstyrets aktieselskaber Note: GrønlandsBanken A/S er ikke inkluderet i denne figur. Selskaber med større likvid beholdning end rentebærende gæld (negativ nettorentebærende gæld) er ikke indregnet i denne figur. Illuut indgår her med koncernregnskab. 9/53

10 Gældsudviklingen i selskaberne hænger sammen med de investeringer der fortages. Fordelingen af nettorentebærende gæld blandt selskaberne har således ændret sig over tid. I 2006 og 2007 var det primært Royal Greenland og KNI der havde nettorentebærende gæld. I 2008 investerede Tele Greenland i søkablet og optog i den forbindelse et større lån. I 2010 og 2011 blev der optaget lån i Illuut i forbindelse med investeringer i nybyggeri. I dag er den samlede nettorentebærende gæld i selskaberne således fordelt over flere selskaber. Forventet gældsudvikling Det er nødvendigt at investere løbende i aktiver for at sikre en fortsat vedligeholdelse og udvikling i selskaberne. Gældsudviklingen for de helt eller delvist selvstyreejede selskaber afhænger af det valgte investeringsniveau. Således forventer Illuut, Air Greenland og Royal Arctic Line at stå overfor investeringer i hhv. boligbyggeri, fly og skibe med øget gældssætning som konsekvens. I selskaberne Royal Greenland, KNI og Tele Greenland arbejdes der på en reduktion i den nettorentebærende gæld. Den samlede rentebærende og nettorentebærende gæld i de nuværende selskaber forventes at falde i de kommende år. I den sammenhæng er udviklingen i Royal Greenland særlig interessant, idet selskabet har den største gæld i dag og har en målsætning om at reducere denne gæld markant. I forbindelse med udarbejdelse af kapitalstrukturanalyser for selskaberne vil det være muligt at udarbejde mere detaljerede fremskrivninger af den forventede gæld i selskaberne. Se afsnit om princip for kapitalstruktur Lønudvikling og antal ansatte De seneste tal (2010) for lønudviklingen i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber viser, at den samlede lønsum i de kommercielle selskaber er faldet, mens den samlede lønsum er uændret blandt de øvrige selskaber. Umiddelbart er udviklingen i lønsum udtryk for en effektivisering i selskaberne 3. Opdelingen af selskaber følger opdelingen fra Redegørelse om ejerskabsforhold og udvikling i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber afsnit Tabel a. Samlet lønsum i selskaberne grupperet efter formål Lønsum mio. Kr Kommercielle selskaber Selskaber med kommercielle formål og andre specifikt definerede mål Selskaber med sektorpolitiske mål Kilde: Grønlands Statistik. Der er sket en metodeændring siden Redegørelse om ejerskabsforhold og udvikling i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber så tallene afviger lidt fra denne. Lønsummen omfatter kun lønsum i Grønland. I de seneste år er antallet af medarbejdere i de helt eller delvist selvstyreejede selskaber reduceret, hvilket fremgår af tabel b. Umiddelbart er udviklingen i antal medarbejdere et udtryk for en effektivisering i selskaberne 4. 3 Der er ikke nødvendigvis en direkte sammenhæng mellem lønsum og effektivitet, men der kan være det. En vurdering af dette vil kræve at man ser på sammenhængen i de enkelte selskaber frem for samlet set. 4 Der er ikke nødvendigvis en direkte sammenhæng mellem antal medarbejdere og effektivitet, men der kan være det. En vurdering af dette vil kræve at man ser på sammenhængen i de enkelte selskaber fremfor samlet set. 10/53

11 Tabel b Antal ansatte i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber Antal ansatte i selskaberne Opgørelsen omfatter også ansatte i udlandet. Effektiviseringer i aktieselskaberne kan medvirke til billigere priser til forbrugerne. Effektiviseringer kan desuden påvirke priserne på produkter fra private virksomheder. Private virksomheder er ligesom borgerne afhængige at ydelser fra Selvstyrets aktieselskaber. Derfor påvirker ydelser og priser fra Selvstyrets aktieselskaber priserne på produkter hos de private virksomheder. Dermed er Selvstyrets aktieselskaber også afgørende for private virksomheders konkurrencedygtighed, når de skal afsætte produkter i udlandet eller er i konkurrence ift. import på hjemmemarkedet Skattebetalinger fra Selvstyrets selskaber For selskaber er der lovmæssigt forskel på den regnskabsmæssige opgørelse af skat (årsrapporten) og den skattemæssige opgørelse af skat (selvangivelsen). Forskellen vedrører særligt afskrivninger, hvilke sker hurtigere skattemæssigt end regnskabsmæssigt. Det samfundsøkonomiske formål med denne forskel er at give alle virksomheder et incitament til at investere i Grønland frem for i udlandet. Regnskabsmæssigt har selskabsskatten de seneste to år været relativt høje. Af tabel a fremgår skøn for den regnskabsmæssige skat af årets resultat i selskaberne. Tabellen giver ikke et billede af den faktiske selskabsskattebetaling til Selvstyret, da den fremgår af den skattemæssige opgørelse. Samtidigt skal tabellen læses med forbehold for blandt andet skat betalt i udlandet og ekstraordinære nedskrivninger der skaber forskydninger mellem årene. Tabellen giver således kun en indikation af niveauet i de enkelte år. Tabel a Regnskabsmæssig skat af årets resultat Skat af årets resultat (mio. kr.) Denne tabel vedrører alene de 14 nuværende selskaber. Regnskabsmæssig skat er her opgjort som resultat før skat minus årets resultat. Den reelle selskabsskat for de seneste to år fremgår af tabel b. Tabel b Selskabsskat, der reelt er betalt til Selvstyret i de enkelte år Årets selskabsskat Kilde: Skattestyrelsen Selvom tabel a og tabel b ikke er direkte sammenlignelige, indikerer tabellerne at den faktiske skattebetaling til Selvstyreret er lavere end den regnskabsmæssige. Det er særligt de gunstige afskrivningsregler, der får forskellen til at opstå. 11/53

12 2 Implementering af anbefalinger fra Redegørelse om ejerskabsforhold og udvikling i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber I 2011 blev Redegørelse om ejerskabsforhold og udvikling i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber behandlet af Inatsisartut på efterårssamlingen. Redegørelsen indeholder en række forslag til mål, anbefalinger og planlagte handlinger. Dette kapitel beskriver nogle af de tiltag Naalakkersuisut har sat i værk som opfølgning på redegørelsen. I Redegørelse om ejerskabsforhold og udvikling i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber beskrives mange af de forventninger og krav der er til selskaberne. Figur 2.1 Tværgående politiske dilemmaer skitserer nogle af de forventninger og krav der er til selskaberne. Disse mange krav og forventninger kan være modsatrettede eller svære at indfri samtidigt. Der bør derfor om muligt ske en løbende prioritering af forventninger og krav til selskaberne. Figur 2.1 Tværgående politiske dilemmaer Udbytte Mindre gæld og risiko CSR Samfundspålagte opgaver (Betalte/aftalte) Forventninger og krav til aktieselskaberne Ikke konkurrenceforvridende Konkurrencedygtige og kommercielle Billige priser Give plads til privat ejede virksomheder Skabe god infrastruktur Naalakkersuisut vil med et strategisk ejerskab forholde sig til selskabernes udvikling. Det søges at sikre, at udviklingen i selskaberne passer til den ønskede udvikling i samfundet. Naalakkersuisuts styring af selskaberne sker ud fra armslængdeprincippet. Naalakkersuisut forholder sig til selskabernes overordnede strategi og rammer. Derudover sammensættes professionelle bestyrelser og mangfoldige bestyrelser, som kan lede selskabet optimalt i forhold til udfordringerne. Naalakkersuisut ønsker ikke at detailstyrer og det er således bestyrelserne der har ansvaret for at sætte en stærk ledelsesgruppe i selskaberne og tilse en optimal drift. Det er vigtigt, at der sker en forventningsafstemning, så der er overensstemmelse mellem Naalakkersuisuts forventninger til udviklingen i selskaberne og den forventning de enkelte selskaber har til deres udvikling. Mere konkret har Naalakkersuisut forholdt sig til selskabernes udvikling ved at igangsætte en række initiativer. Eksempelvis dialog om fælles målepunkter, retningslinje for god selskabsledelse og fokus på samfundsansvar (CSR). Desuden har der været dialog med selskaberne omkring de udfordringer 12/53

13 som samfundet står overfor i de kommende år og hvordan selskaberne kan bidrage til den samfundsmæssige udvikling. De første 5 tiltag, der blev igangsat som opfølgning på selskabsredegørelsen fra 2011 var bestyrelsesevaluering, målbare mål, åbenhed og gennemsigtighed, krydssubsidiering og boligpolitik. I de følgende afsnit beskrives disse og andre igangsatte initiativer. Selskabernes forskellighed Selvstyrets aktieselskaber er meget forskellige. Der er store og små. Der er alt fra selskaber som primært udfører deres virksomhed med baggrund i en servicekontrakt til store kommercielle selskaber med milliardomsætning. Der er selskaber, hvor ejerskabet er spredt og selskaber som er helt ejet af Selvstyret. Disse forskelligheder skal der tages højde for, når der sættes overordnede rammer for selskaberne. Der kan således være behov for at differentiere mellem selskaberne. 2.1 Målbare målsætninger, kapitalstruktur og udbyttepolitik I efteråret 2011 blev hovedparten af de selvstyreejede aktieselskaber anmodet om at præsentere 10 overordnede mål som selskaberne arbejder efter at opnå. Målene skulle både indeholde hårde økonomiske nøgletal såvel som mere bløde samfundsrelaterede mål. Formålet er at have et grundlag for, at vurderer selskabernes præstationer årligt, samt at sikre, at udviklingen i selskaberne passer til den ønskede udvikling i samfundet. Der er således plads til, at selskaberne ikke alene måles på økonomiske nøgletal, men også samfundsorienterede mål som selskaberne er sat i verden for løse eller mål der relaterer sig CSR, bæredygtighed, medarbejderudvikling eller lignende. På den måde bliver der sat fokus på nogle af de forventninger og krav som Naalakkersuisut og samfundet har til selskaberne.. Det er planen, at målopfyldelse sammen med en passende kapitalstruktur skal danne grundlaget for en udbyttepolitik for de enkelte selskaber. Dette illustreres med figur Proces for udarbejdelse af udbyttepolitik. De konkrete udbyttebetalinger afhænger i sagens natur af den økonomiske udvikling i selskaberne. Figur Proces for udarbejdelse af udbyttepolitik Målbare mål Selskabernes mål er meget forskellige, hvilket er naturligt, da selskaberne har forskellige formål leverer forskellige produkter. Der er dog nogle gennemgående elementer som de fleste selskaber beskæftiger sig med i målepunkterne. 13/53

14 Gennemgående har de fleste selskaber forholdt sig til: Egenkapitalens forrentning eller andre resultatorienterede mål som eksempelvis driftsresultat eller afkastningsgrader. Kapitalstruktur. Ofte som soliditetsgrad eller gældsniveau. De bløde mål er ofte CSR-relaterede emner. Flere selskaber har fokus på medarbejdertilfredshed, medarbejderuddannelse, kundetilfredshed og forsyningssikkerhed. Flere selskaber har monopollignende status. Derfor kan det være svært at vurdere selskabernes præstationer, da der ikke er et konkurrencepres eller et direkte sammenligningsgrundlag for resultaterne. På den baggrund forventes selskaberne at holde nøje øje med omkostningsniveauet i selskaberne. Derudover forventes det, at selskaberne arbejder med at opstille sammenligningsgrundlag og ambitiøse mål for at holde omkostningsniveauet nede. Naalakkersuisut har forholdt sig til målene i de større aktieselskaber og forventer at evaluere målopfyldelsen i forbindelse med årsrapporternes udgivelser i Arbejdet med målbare mål fortsætter i de øvrige selskaber. Målene vil årligt skulle evalueres og justeres i forhold til de udfordringer som selskaberne står overfor Princip for kapitalstruktur Ethvert selskab har brug for kapital til at finansiere sine aktiviteter. Et selskabs kapitalstruktur beskriver, hvordan selskabets aktiver er finansieret. Kapitalstrukturen måles ofte som forholdet mellem egenkapital og fremmedkapital. Det er således et udtryk for, hvor stor en andel af de samlede aktiver selskabet selv har finansieret og hvor stor en andel der er fremmedfinansieret gennem eksempelvis lån eller tilgodehavender. De større selvstyreejede aktieselskaber spiller en central rolle i landets infrastruktur og erhvervsstruktur. Derfor ønsker Selvstyret ikke en risikobetonet kapitalstruktur for selskaberne, da det kan få betydning for hele samfundet. Det er således centralt at de selvstyrejede aktieselskaber kan modstå perioder med nedgang i indtjeningen. Det vil imidlertid også være uhensigtsmæssigt, at selskaberne er overkapitaliserede. En naturlig del af en virksomhedsstrategi er at forrente sin kapital. Har selskabet for meget kapital øges incitamentet til at forrentet sin kapital gennem nye projekter eller investeringer. Overkapitalisering kan dermed medføre, at selskaberne igangsætter aktiviteter der ligger uden for deres primære formål. Kapitalstrukturen i de selvstyreejede aktieselskaber bør derfor hverken være over- eller underkapitaliseret. For at fokusere på dette forhold har Naalakkersuisut anmodet de større helt ejede aktieselskaber om at udarbejde en kapitalstrukturanalyse. Det er målet, at aktieselskaberne skal nå frem til et sundt kapitalstrukturniveau. Da selskaberne er under konstant udvikling må det forventes, at selskaberne med jævne mellemrum må analysere deres kapitalstruktur. Hvor mange år der skal gå mellem kapitalstrukturanalyserne må besluttes ud fra en konkret vurdering af selskabet. Soliditetsgrader Til beskrivelse af kapitalstrukturen bruges soliditetsnøgletallet ofte. Soliditeten er et mål for egenkapital i forhold til de samlede passiver. Tabel viser soliditeten i de helt eller delvist 14/53

15 selvstyreejede aktieselskaber. Det ses af tabellen, at soliditeten i selskaberne er vidt forskellige og ligger fra 17 pct. til 97 pct.. Det betyder ikke at der er krise i nogle selskaber og overkapitalisering i andre. I stedet er det et udtryk for, at selskaberne er meget forskellige og soliditeten isoleret set er et dårligt udtryk for selskabernes finansielle styrke. Derfor er det ikke muligt at udarbejde én retningslinje for kapitalstruktur gældende for alle selskaberne. Selskaberne kapitalstruktur skal derfor vurderes enkelvis. Tabel Soliditet i procent Selskab Soliditetsgrad Selskab Soliditetsgrad Grønlandsbanken A/S 17 KNI A/S 54 Boligselskabet INI A/S 21 Royal Arctic Line A/S 54 Royal Greenland A/S 22 Greenland Holding A/S 64 Illuut A/S 29 Great Greenland A/S 65 Visit Greenland A/S 39 Greenland Development A/S 76 Tele Greenland A/S 47 NUNAOIL A/S 80 Air Greenland A/S 50 NunaMinerals A/S Princip for udbyttepolitik Udbyttebetalinger i de selvstyreejede aktieselskaber skal ske på en forsvarlig måde, så selskaberne har tilstrækkelig egenkapital til at modstå midlertidige eller uforudsete fald i indtjeningen. Samtidigt skal der være plads til at selskabet kan foretage ny-investeringer når det er i overensstemmelse med selskabets formål. Derudover sker udbyttebetaling på baggrund af selskabets årsresultat. Samtidigt skal det holdes for øje, hvilken kapitalstruktur der er i selskaberne og hvilke behov selskaberne har for kapital de kommende år. Der skal således være et sammenhæng mellem målopfyldelse, kapitalstruktur og udbyttepolitik, som det er beskrevet i figur Bestyrelsessammensætning Bestyrelsernes arbejde har en central betydning i forhold til selskabernes udvikling. Naalakkersuisut arbejder målrettet for at professionalisere bestyrelserne i de selvstyreejede aktieselskaber. Formålet er at skabe bestyrelser, der besidder kompetencerne til at træffe centrale beslutninger for selskaberne og imødegå de udfordringer som selskaberne står overfor. Naalakkersuisut udpeger bestyrelsesmedlemmerne ud fra de behov for kompetencer der er i selskaberne. Ved udpegningen afvejes samtidigt behovet for kontinuitet i selskabernes bestyrelse. Med de mange forskellige selskaber der er og forskellige udfordringer de står overfor, kan der ikke fastsættes en general facitliste for, hvilke kompetencer der er brug for i selskaberne. Ofte er der dog brug for lokalkendskab, branchekendskab, kompetencer indenfor ledelse og strategi samt funktionelle kompetencer som eksempelvis jura eller økonomi. Gennem de seneste år er antallet af erhvervsfolk i bestyrelserne derfor steget markant. Bestyrelsessammensætningen i de enkelte selskaber fremgår af bilag 2.1 bilag Bestyrelsesevalueringer Som et led i den løbende optimering af bestyrelsernes kompetencer modtager Naalakkersuisut årligt bestyrelsesevalueringer. Formålet med systematiske bestyrelsesevalueringer er at sikre den optimale bestyrelsessammensætning samt at styrke selskabsledelsen, herunder bestyrelsens overordnede effektivitet og de enkelte bestyrelsesmedlemmers præstationer. 15/53

16 Naalakkersuisut bruger bestyrelsesevalueringerne til at vurdere, om bestyrelsen besidder de rigtige kompetencer til at løfte de opgaver selskabet står over for eller om der behov en ny kompetencesammensætning. Derfor skal bestyrelserne i de helt selvstyreejede aktieselskaber hvert år i god tid inden den ordinære generalforsamling gennemføre og præsentere en evaluering af bestyrelsens arbejde og kompetencesammensætning. Evalueringen skal gennemføres af en ekstern konsulent. Arbejdet med bestyrelsesevalueringer har nu kørt et par år og er i perioden blevet justeret i overensstemmelse med Naalakkersuisuts ønsker. Således blev rammerne for evalueringerne op til generalforsamlingerne i 2012 skærpet yderligere med obligatoriske områder og spørgsmål der skulle behandles i forbindelse med evalueringerne Selvstyreansatte og politikkere i bestyrelserne Som følge af muligheden for inhabilitet og politisk afhængighed er det Naalakkersuisut politik, at reducere antallet af embedsmænd og politikkere i bestyrelserne udpeget af Naalakkersuisut. Antallet af selvstyreansatte i bestyrelserne blev i 2012 reduceret. Likvidationen af Greenland Development udgør en væsentlig del af denne reduktion. Der er dog stadigt enkelte bestyrelser, hvor det er fundet hensigtsmæssigt med selvstyreansatte. I øjeblikket er der 4 ansatte i centraladministrationen, der samtidigt har en post som bestyrelsesmedlem. Hovedparten af disse er i Illuuts bestyrelse, hvor der er et ønske om en tæt tilknytning til Selvstyret Mangfoldighed og lov om ligestilling Naalakkersuisut ønsker at sikre kvinder og mænd lige muligheder for indflydelse og deltagelse i erhvervslivet. Det er et erklæret politisk mål at styrke den samfundsøkonomiske udvikling ved at skabe fokus på den samlede talentmasse og ved at fremme mangfoldighed i ledelses- og beslutningsprocesserne. Der har derfor været et særligt fokus på at opnå kønslig ligestilling blandt de bestyrelsesmedlemmer Naalakkersuisut udpeger, således at intentionen i ligestillingslovens 5 6 bliver opfyldt. Som det fremgår af tabel traf Naalakkersuisut beslutning om sammensætning af medlemmer til 11 bestyrelser i I alt 44 bestyrelsesmedlemmer. Foruden de Naalakkersuisutudvalgte består nogle af bestyrelserne af medarbejderrepræsentanter. Desuden er der selskaber, hvor andre har indflydelse på sammensætningen i bestyrelserne. Eksempelvis Air Greenland, hvor staten udpeger 2 medlemmer og SAS udpeger 2 medlemmer. I de børsnoterede selskaber, GrønlandsBanken og NunaMinerals udpeges bestyrelserne af flere aktionærer, hvorfor disse ikke indgår i tabellen. I Illuut er bestyrelsessammensætningen vedtægtsbestemt og består af departementschefer i centraladministrationen. Som nævnt hænger dette sammen med ønsket om et nært forhold mellem selskabet og Selvstyret. 5 Landstingslov nr. 7 af 11. april /53

17 Tabel Andel af bestyrelser, hvor den kønsmæssige sammensætning af de af Naalakkersuisut egenhændigt udpegede medlemmer, opfylder intentionen i ligestillingslovens Omfattet af 6 Opfyldt (m/k) Opfyldt (m/k) Opfyldt (m/k) Opfyldt (m/k) Royal Greenland A/S Nej (4/2) Nej (4/2) Nej (4/2) Ja (3/3) Greenland Development A/S Nej (7/0) Ja (2/1) Nej (3/0) Under likvidation Royal Arctic Line A/S Nej (5/1) Nej (4/1) Ja (3/2) Ja (3/2) Visit Greenland A/S 7 Nej (4/0) Nej (3/0) Nej (3/0) Ja (2/2) Tele Greenland A/S Nej (3/1) Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (2/2) Great Greenland A/S Nej (3/1) Ja (1/2) Ja (2/2) Ja (2/2) KNI A/S Nej (3/1) Nej (3/1) Ja (3/3) Ja (3/3) Greenland Holding A/S 8 Nej (3/0) Nej (3/0) Nej (3/0) Ja (3/2) NUNAOIL A/S Nej (3/1) Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (2/2) Air Greenland A/S Ja (1/1) Ja (1/1) Ja (1/1) Ja (1/1) Boligselskabet INI A/S Ja (1/1) Ja (1/1) Ja (1/1) Ja (2/2) Andel opfyldt 18% 55% 64% 100% Note: Det bemærkes, at selskaber, hvor Naalakkersuisut ikke egenhændigt udpeger hele eller dele af bestyrelsen er udeladt. Endvidere bemærkes det, at Naalakkersuisut ikke i alle de medtagne selskaber udpeger samtlige bestyrelsesmedlemmer, hvorfor bestyrelserne samlet set ikke nødvendigvis opfylder intentionen i ligestillingslovens 6. Når Naalakkersuisut udpeger medlemmer til bestyrelser med et ulige antal medlemmer kan der i sagens natur ikke være en ligelig fordeling. 2.3 God selskabsledelse Naalakkersuisut har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde retningslinjer for god selskabsledelse i de selvstyreejede aktieselskaber. Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra de selvstyreejede selskaber og Bestyrelsessekretariatet. God selskabsledelse handler overordnet set om det system og de prioriteringer, der anvendes til at lede og kontrollere selskabet. God selskabsledelse handler også om kommunikation mellem ledelsen og ejerne, som sætter ejerene i stand til at forhold sig til det system og de prioriteringer, der anvendes til at lede og kontrollere selskabet. Retningslinjen vil fokusere på åbenhed og gennemsigtighed i forhold til selskaberne og ledelserne således at mytedannelse i størst muligt omfang undgås. Retningslinjen for god selskabsledelse målrettes de helt selvstyreejede aktieselskaber, idet der er nogle grundlæggende forskelle mellem privatejede aktieselskaber og selvstyreejede selskaber. Der vil dog være væsentlige sammenfald mellem retningslinjen for selvstyreejede aktieselskaber og anbefalinger til børsnoterede selskaber, idet mange af anbefalingerne er udtryk for almindelige sunde principper for virksomhedsdrift. Arbejdet med retningslinjen for god selskabsledelse for selvstyreejede selskaber tager derfor især udgangspunkt i anbefalingen fra Komiteen for god selskabsledelse fra august 2011 og OECD Guidelines on Corporate Governance of State-Owned Enterprises fra Det er målsætningen, at retningslinjen bliver et praktisk anvendeligt værktøj for de selvstyreejede selskaber, som fastlægger Naalakkersuisuts forventninger i forhold til god selskabsledelse og sætter ejeren i stand til forholde sig til de systemer og prioriteringer ledelsen anvender. 6 Landstingslov nr. 7 af 11. april Tidligere Grønlands Turist- og Erhvervsråd A/S 8 Tidligere Inuit Service Company A/S 17/53

18 2.4 Åbenhed og gennemsigtighed Naalakkersuisut har siden sin tiltrædelse haft fokus på at øge åbenhed og gennemsigtighed i de selvstyreejede selskaber. Selskaberne forventes derfor at have en hjemmeside, der giver samfundet god mulighed for at forstå selskabet, dets forretning og rammerne for selskabets virksomhed. Som følge af den øgede fokus på evaluering af bestyrelsens kompetencer forventer Naalakkersuisut, at årsrapporterne fra de selvstyreejede selskaber indeholder en oversigt med billede over bestyrelsesmedlemmerne og direktionen samt en kort beskrivende tekst om disse personers kompetencer. Det er samtidig forventningen, at der i årsrapporten fremover redegøres for direktionens aflønning, herunder størrelsen, vilkårene for eventuelle bonusordninger, fratrædelsesgodtgørelser og lignende fordelt på direktionsmedlemmer. 2.5 Aktivt ejerskab For Naalakkersuisut handler god selskabsledelse også om et mere aktivt ejerskab, hvor ejeren og bestyrelsen har en direkte dialog om de overordnede strategiske beslutninger, der sker i selskabet. Det kræver en regelmæssig kommunikation med bestyrelserne om udviklingen i selskabet. I december 2011 afholdte Naalakkersuisut sit årlige bestyrelsesseminar med deltagelse fra bestyrelser og direktører. På bestyrelsesseminaret blev flere ejermæssige temaer drøftet og der blev holdt oplæg om god selskabsledelse, målepunkter og CSR. Desuden blev bestyrelserne præsenteret for nogle af de udfordringer Selvstyret står overfor de kommende år. Siden har Formanden for Naalakkersuisut og Naalakkersuisoq for Finanser fulgt op på seminaret ved et møde med bestyrelsesformænd og direktører i juni Desuden forventes et nyt bestyrelsesseminar afholdt sidst i I forbindelse med generalforsamlingerne i 2012 blev den sædvanlige procedure for afholdelsen ændret. Der blev afholdt aktionærmøder i god tid før generalforsamlingerne, hvor selskabernes resultater, udvikling og bestyrelsesevalueringer blev drøftet. Tilsammen udgør den tætte dialog med selskaberne en del af et mere aktivt ejerskab. Samtidigt er der sket en opdeling af myndighed og ejerrollen i forbindelse med generalforsamlingen. Det er således ikke fagdepartementerne der agerer ejer på generalforsamlingen. Det mere aktive ejerskab og opdelingen myndighed og ejerrollen betyder også, at der som udgangspunkt ikke er sammen behov for fysisk politisk deltagelse og taler på generalforsamlingerne. I stedet udsendes der normalt en pressemeddelelse om de vigtigste ejertemaer på generalforsamlingen. Fagdepartementerne deltager fortsat typisk i generalforsamlingen som vigtige interessenter. 2.6 Personaleboliger Selvstyrets aktieselskaber har historisk haft en personaleboligpolitik der ligger tæt op ad det offentliges. Hjemmestyret opfordrede for nogle år tilbage selskaberne til at bidrage til boligforsyning af egne medarbejdere, hvilket flere selskaber siden har gjort. Flere selskaber har på den baggrund en betydelig kapital bundet i boliger. I efteråret 2011 blev de helt ejede aktieselskaberne anmodet om at redegøre for omfanget af personaleboliger i selskaberne. Informationerne er anvendt til at skabe et overblik over boligområdet og indgår som en mindre del af Boligpolitisk Redegørelse /53

19 Boligpolitisk Redegørelse 2012 beskriver nogle af de nødvendige tiltag der skal ske på boligområdet. Der er behov for fornyelse af den eksisterende boligmasse i det offentlige. Boligpolitisk Redegørelse 2012 stiller samtidig skarpt på, at der er behov for at ændre den førte boligpolitik, så boligmassen fremadrettet kan vedligeholdes og holdes tidssvarende. Naalakkersuisut ønsker at skabe fundamentet for generelt at udfase personaleboligbegrebet. For at det kan lykkes må der først skabes en bedre sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel på boliger. Dette sker dels ved at opføre nye almene boliger, som ikke er reserveret til personale og dels ved at gøre huslejen for offentlige boliger. kostægte. Tiltagene på boligområdet vil indgå som led i kommende reformer. Der udspringer af Naalakkersuisuts 2025 plan. Kostægte husleje i offentlige boliger vil samtidigt sikre at der i fremtiden henlægges tilstrækkeligt til den løbende drift samt til planlagt, periodisk vedligehold. Samtidigt skal der ske ændringer af boligsikringsordningerne, så det sikres at økonomisk svage grupper fortsat stilles neutralt. Som led i skatteomlægningen bliver der på efterårssamlingen 2012 fremlagt et forslag om beskatning af vakantboliger. Dette er samtidigt et indledende tiltag, der går i retning mod kostægte priser på boliger. Det forventes at Selvstyrets aktieselskaber holder sig orienteret, om Selvstyrets tiltag på boligområdet. I takt med implementeringen heraf forventer Naalakkersuisut, at de selvstyreejede selskabers politik løbende tilpasses til at følge selvstyrets politik på området. 2.7 Krydssubsidiering Arbejdet omkring kortlægning af krydssubsidiering har indtil videre centreret sig om indsamling af data. I den forbindelse har de selvstyreejede aktieselskaber redegjort for omfanget af krydssubsidiering i de enkelte selskaber. Desuden er der indsamlet materiale om eksisterende servicekontrakter med både selvstyreejede aktieselskaber og privatejede selskaber. I forbindelse med udarbejdelsen af Gælds & Investeringsstrategien er det blevet tydeligere, at krydssubsidiering også har indvirkning på den måde Selvstyret investerer i større projekter som eksempelvis infrastruktur. Her tænkes særligt på fordelingen af omkostninger, der er forbundet med den efterfølgende drift af infrastrukturinvesteringer. Der er således også et behov for fastsættelse af politiske principper, der knytter sig til krydssubsidiering i forbindelse med forretningsplaner for nye større investeringer. Analysen af omfanget af krydssubsidiering forventes tidligst udarbejdet i løbet af efteråret Det er målet, at kortlægning af krydssubsidiering skal give et bedre billede af krydssubsidieringen indenfor produkter eller markeder. Endvidere kan kortlægningen af krydssubsidiering også give en oversigt over, hvor aktieselskaberne driver ikke-rentable forretninger, som følge af aftaler eller lovgivning. 2.8 Konkurrenceforhold liberalisering, privatisering og exitstrategier Landets store areal og lille spredte befolkning giver dårlige betingelser for konkurrence på en lang række områder. Derfor befinder mange af Selvstyrets aktieselskaber sig på et monopollignende marked. 19/53

20 Flere af selskaberne er oprettet for at løse specifikke opgaver, der ellers ikke vil blive løst eller kun vil blive løst i nogle områder. Selskaberne løser således både sektorpolitiske opgaver og/eller kommercielle forretninger. Da der ikke altid er et konkurrencepræget marked til at regulere priser og service, er det vigtigt, at selskaberne selv har fokus på omkostningsniveauet og skaber rimelig priser og service. Arbejdet med målepunkter er med til at skabe fokus på, hvad Selvstyret ønsker af sine selskaber og sikrer enighed om selskabernes retning og udvikling, eksempelvis omkostningsudviklingen. I takt med, at befolkningsstrukturen ændrer sig, teknologier bliver bedre og udenlandske selskaber investerer i efterforskning efter råstoffer opstår der nye erhvervsmuligheder. De nye erhvervsmuligheder opstår ofte på områder, hvor Selvstyrets aktieselskaber befinder sig. Dette skaber et dilemma for Naalakkersuisut, som på den ene side ikke ønsker at blive en større spiller i erhvervslivet. På den anden side ønsker Naalakkersuisut, at udnytte de samfundsøkonomiske muligheder der opstår. Et eksempel på dette er det senest oprettede selskab Greenland Oil Spill Response, som forventes at kunne udnytte en erhvervsmulighed, som alternativt næppe ville være udnyttet af et grønlandsk selskab. Når Selvstyrets aktieselskaber overvejer, at udnytte nye forretningsmuligheder forventes de nøje at vurdere, om det ligger indenfor deres primære formål og hvilke muligheder der er for, at lokale private aktører kan udnytte muligheden. Naalakkersuisut ønsker generelt ikke, at Selvstyrets aktieselskaber skal ekspandere, men der kan være gode grunde til, at de fungerer som fødselshjælpere, når der opstår erhvervsmuligheder. I takt med udviklingen kan der opstå muligheder for at skabe konkurrence. Når grundlaget for konkurrence er til stede kan områder liberaliseres og andre aktører kan komme ind på markedet. Når der er tilfredsstillende konkurrence på markedet kan Selvstyret vælge at privatisere deres engagement på området. Konkurrence er afgørende for om områder kan overlades til det private marked, da konkurrence er med til at skabe en naturlig prisdannelse på varer og tjenesteydelser. Alternativet med private monopoler er ikke ønskeligt, da disse er svære at regulere på en for samfundet hensigtsmæssig måde. Det er imidlertid vigtigt, at udviklingen sker i et tempo, der sikrer at priser og service til borgerne ikke forringes ved overgangen fra monopol til konkurrence. Det er således vigtigt, at lovgivningen og administrationen er klar til de udfordringer der opstår når et marked liberaliseres og sikrer en fornuftig overgang. Et eksempel på dette er implementeringen af liberaliseringen på teleområdet, som har vist sig at være yderst kompliceret. Det forventes at Selvstyrets selskaber arbejder for at være konkurrencedygtige og er løsningsorienteret i forhold til eventuel liberalisering eller privatisering. På nuværende tidspunkt er der ikke planer om privatisering, men det langsigtede mål er at Selvstyrets andel af det private erhvervsmarked bliver mindre. Dette kan ske ved liberaliseringer eller privatiseringer. 20/53

21 3 Opsamling og initiativer for det kommende år Som det fremgår af kapital 2 er arbejdet med anbefalingerne fra Redegørelse om ejerskabsforhold og udvikling i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber sat i gang og flere af anbefalingerne er gennemført. Mange af de mål, anbefalinger og planlagte handlinger, der er sat i gang forventes løbende at blive opdateret og udviklet. Selskaberne befinder sig i en verden i forandring og må løbende tilpasse sig disse forandringer. Derfor må elementer som målepunkter og, kapitalstruktur årligt justeres. Det samme gælder bestyrelsessammensætninger, der må justeres efter behovet i selskaberne. Ligesom man generelt må følge den udvikling der sker på ejerskabsområdet i verden. 3.1 Fokusområder for det kommende år I dette afsnit beskrives de centrale områder, der fortsat arbejdes med i forhold til ejerskabet og udviklingen i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber. God selskabsledelse Som det er beskrevet i kapital 2.3 er der nedsat en arbejdsgruppe der vil udvikle en retningslinje for god selskabsledelse i de selvstyreejede aktieselskaber. Retningslinjen forventes offentliggjort i Målepunkter, Kapitalstruktur og Udbyttepolitik Som nævnt i kapital arbejdes der fortsat med målepunkter i de enkelte selskaber. I første omgang har der særligt været fokuseret på målepunkter for de større selskaber. Naalakkersuisut har forholdt sig til disse og det forventes, at der nu arbejdes med de resterende selskaber. Det forventes at alle selskaber har målepunkter i 2012 som der kan evalueres i De større aktieselskaber har planlagt udarbejdelsen af en kapitalstrukturanalyse. Der kan derfor ske justeringer i selskabernes kapitalstruktur over de kommende år. Det forventes at de større selskaber har fået udarbejdet mindst en kapitalstrukturanalyse i perioden fra Kapitalstrukturanalysen skal være med til at danne grundlaget for udbyttepolitikken. Professionelle og kompetente bestyrelser Naalakkersuisut vægter det strategiske arbejde med ejerskabet højt. Derfor vil der kontinuerligt blive arbejdet med sammensætningen af professionelle bestyrelser. Der vil således fortsat blive arbejdet med sammensætning af bestyrelser i forhold til behovene i selskaberne og anvendelse af bestyrelsesevalueringer til afdækning af disse behov. I dette arbejde indgår også et princip om mangfoldighed, som skal sikre en ligelig fordeling af kønnene i bestyrelser. Der gennemføres bestyrelsesevalueringer ultimo 2012 til anvendelse ved generalforsamlingerne i Årlig redegørelse til Inatsisartut 2013 Naalakkersuisut ønsker fremover i lighed med nærværende redegørelse at komme med en årlig redegørelse til Inatsisartut, som dels skal indeholde opdatering af nøgletal om selskabernes udvikling, dels behandle relevante temaer af interesse for Inatsisartut omkring selskaberne. Der udarbejdes en ny redegørelse til omdeling i /53

22 Åbenhed og gennemsigtighed Som det er beskrevet i afsnit 2.4 ønsker Naalakkersuisut åbenhed og gennemsigtighed. Flere selskaber har således øget den tilgængelige information på deres hjemmesider og i deres årsrapporter. Der er fortsat enkelte selskaber, hvor informationsniveauet kunne være bedre. Der vil fortsat blive arbejdet for, at de helt selvstyreejede aktieselskaber har et tilfredsstillende niveau af åbenhed og gennemsigtighed. Strategi Selskabernes strategier skal med jævne mellemrum opdateres og fornyes. Hovedparten af selskaberne har relativt nye strategier, der følges og opdateres jævnligt. Andre selskaber arbejder i øjeblikket med udvikling eller fornyelse af deres strategi. Naalakkersuisut forventer at bestyrelserne orienterer sig i forhold til Naalakkersuisuts overordnede politikker, når der udarbejdes strategier for selskaberne. Kommunikation og forventninger Nogle af anbefalingerne fra Redegørelse om ejerskabsforhold og udvikling i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber (2011) handler i høj grad om forventninger eller kommunikation. Særligt på områder der er bestyrelsens ansvar. Naalakkersuisut kommunikerer med bestyrelsen og fastsætter bestyrelsens honorarer. I forhold til direktionen er det bestyrelsen, der kommunikerer og beslutter eventuelle nye lønforhold. Principperne omkring lønforhold i direktionerne er kommunikeret i Redegørelse om ejerskabsforhold og udvikling i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber (2011). En honorarpolitik for bestyrelserne i de helt selvstyreejede aktieselskaber er undervejs og forventes udarbejdet før generalforsamlingerne i Internationalt samarbejde Flere lande og organisationer arbejder med ejerskabet af selskaber. Der oparbejdes således viden inden for området og Selvstyret kan med fordel få inspiration fra andre lande, når nye tiltag og anbefalinger udarbejdes. For at følge udviklingen indenfor statsejede aktieselskaber har Bestyrelsessekretariatet i 2012 deltaget i et nordisk seminar om emnet. Da lande er forskellige og står overfor forskellige udfordringer, skal anbefalinger og tiltag ikke implementeres ukritisk, men sættes ind i en grønlandsk kontekst. Nogle kendetegn i forhold til Selvstyrets aktieselskaber er, at de fylder relativt meget i erhvervslivet og infrastrukturen. Desuden opererer de i et stort geografisk område med en lille spredt befolkning. Disse kendetegn skal indgå i overvejelserne. På bestyrelsessekretariatets hjemmeside 9 findes links til udenlandske ejermyndigheder og andre relevante ejerrelaterede links. Desuden findes information om bestyrelsessammensætning i Selvstyrets aktieselskaber og andre ejerrelaterede dokumenter. 3.2 Eventuelle nye aktieselskaber Det bliver med jævne mellemrum overvejet om det vil være hensigtsmæssigt at oprette nye selvstyreejede aktieselskaber eller omdanne områder eller nettostyrede virksomheder til /53

23 aktieselskaber. Afgørelsen om eventuel omdannelse til eller etablering af et aktieselskab er en politisk beslutning som sker efter afvejning af fordele og ulemper ved en sådan konstruktion. Ved afvejningen indgår en række overvejelser. Disse overvejelser er nærmere beskrevet i Redegørelse om ejerskabsforhold og udvikling i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber pkt Der har tidligere været overvejelser om eventuel omdannelse af de nettostyrede virksomheder Nukissiorfiit og Mittarqarfiit, som modsat eksempelvis Tele Greenland og Royal Arctic Line ikke er blevet omdannet, selv om selskabernes kerneleverancer er sammenlignelige. Sådanne overvejelser kan blive aktuelle igen. I øjeblikket pågår der eksempelvis overvejelser om eventuel etablering af en ny Havn i Nuuk, herunder om en eventuel etablering skal ske i aktieselskabsform. 23/53

24 Bilag 1 Definitioner og nøgletal Gæld Som beskrevet i kapitel anvendes begreberne rentebærende gæld og nettorentebærende gæld når gæld og gældsudvikling i de selvsstyreejede aktieselskaber beskrives. I udgangspunktet er den rentebærende gæld beregnet som det fremgår nedenfor. Dette er en simpel måde at beregne tallet på. Tallet kan præciseres ved eksempelvis at indregne afledte finansielle instrumenter. I Royal Greenland anvendes denne metode, mens den simple metode er anvendt i de øvrige selskaber. Beregningsmetode Langfristede gældsforpligtigelser + Kortfristet del af langfristet gæld + Kortfristet gæld til realkreditinstitutter eller banker = Rentebærende gæld Den nettorentebærende gæld beregnes som den rentebærende gæld minus den likvide beholdning. Da flere selskaber har større likvid beholdning end rentebærende gæld vil den nettorentebærende gæld blive negativ. I figur b i kapitel er selskaber med negativ nettorentebærende gæld ikke indregnet. Beregningsmetode Rentebærende gæld - Likvide beholdninger = Nettorentebærende gæld Nøgletal Nedenstående 4 nøgletal er ofte anvendt ved gennemgang af selskabers regnskaber. Nøgletal kan udregnes på forskellig vis, hvilket kan betyde, at der kan være mindre forskelle mellem selskabets beregning af nøgletal og beregninger fortaget af Bestyrelsessekretariatet. Bestyrelsessekretariatet beregner nøgletallene som nedenfor: Nøgletal NØGLETAL Egenkapitalens forrentning UDREGNINGSMETODE Årets resultat x 100 Gns. egenkapital Overskudsgrad Resultat af primær drift x 100 Nettoomsætning Soliditetsgrad (Egenkapitalandel) Egenk. ult. x 100 Samlede aktiver (Balancesum Ult.) Afkastningsgrad Resultat af primær drift x 100 Gns. aktiver 24/53

25 Bilag 2 Om de enkelte aktieselskaber Dette bilag indeholder fakta om de enkelte aktieselskaber. Herunder: Ejerandel Bestyrelsessammensætning Oversigt over udvalgte hovedtal og nøgletal Vedtægtsmæssige formål Kort beskrivelse af resultater Selskabernes strategi 25/53

26 Bilag 2.1 A/S Boligselskabet INI Selskabsdata Bestyrelse og direktion Ejerandel 100 pct. Bestyrelse Hjemmeside Formand Lissi Olsen Adresse Postboks 1020 Medlem Jette Larsen 3911 Sisimiut Medlem Kristian May Medlem Bjarne Krog-Jensen Medlem* Kristian Petersen Medlem* Erik Jensen Adm. direktør Jukku Mølgaard * Medarbejderrepræsentant Regnskabstal Resultatopgørelse (1.000 kr.) Nettoomsætning Driftsresultat Resultat af finansielle poster Resultat før skat Årets resultat Øvrige nøgletal Egenkapital (1.000 kr.) Balancesum (1.000 kr.) Antal medarbejdere Nøgletal (pct.) Overskudsgrad Afkastningsgrad Egenkapitalens forrentning Soliditetsgrad Ejerskabet INI er 100 pct. selvstyreejet. Samtidigt er Selvstyret langt den største kunde INI har Vedtægtsmæssige formål Selskabets formål er at drive virksomhed ved administration og service vedrørende fast ejendom Resultater Selskabet har de seneste 5 år opnået resultater i størrelsesordnen 2-8 mio. kr. og har en egenkapitalforrentning i niveauet 5-13 pct. Figur B 2.1 nedenfor illustrerer disse tal. Selskabets soliditet er relativ lav og lå i perioden på pct. Soliditetstallet forvrænges imidlertid af en stor kapitalforvaltning, der modsvarers af mellemregninger fra kunder. Boligselskabet INI har således ikke nogen stor rentebærende gæld. På en række områder er det ikke hensigten at selskabet skal skabe en profit udover en rimelig konsolidering. Dette fremgår af lovgivningen på området. På andre områder er der mulighed for, at selskabet driver forretning i konkurrence med andre selskaber. 26/53

27 Figur B 2.1 Resultat og egenkapitalforrentning Strategi Et vigtigt element i selskabets strategier er at realisere selskabets overordnede vision om, at INI skal være den bedste servicevirksomhed her i landet med venlig og professionel kundebetjening, og INI skal være en foretrukken arbejdsplads for de dygtigste medarbejdere i landet. I 2012 er der igangsat et arbejde med at videreudvikle selskabets strategi. Den nye strategi forventes udviklet i 2013 Selskabets strategi afhænger også af, hvilke politikker Selvstyret beslutter på boligområdet. Siden 2005 har der ved flere lejligheder være foreslået at overdrage Selvstyrets boliger til INI, som så samtidig vil få til opgave at gennemføre den hårdt tiltrængte byfornyelse i form af sanering og opførelse af erstatningsbygger. Naalakkersuisut vil i det kommende år analysere mulighederne for og konsekvenserne af en eventuel overdragelse. Derefter vil der kunne træffes en beslutning herom. 27/53

28 Bilag 2.2 Great Greenland A/S Selskabsdata Bestyrelse og direktion Ejerandel 100 pct. Bestyrelse Hjemmeside Formand Bruno Olesen Adresse Havnevej B-1274 Medlem Aaja A. C. Larsen Postboks 519 Medlem Mike Nicolaisen 3920 Qaqortoq Medlem Karen Simonsen Adm. direktør Lars Berg Regnskabstal Resultatopgørelse (1.000 kr.) Nettoomsætning Driftsresultat Årets resultat Øvrige nøgletal Egenkapital (1.000 kr.) Balancesum (1.000 kr.) Varebeholdning Antal medarbejdere Nøgletal (pct.) Overskudsgrad Afkastningsgrad Egenkapitalens forrentning Soliditetsgrad Ejerskab Great Greenland er 100 pct. selvstyreejet og har indgået servicekontrakt med Selvstyret om indhandling af sælskind. Servicekontrakten er i 2012 på 25,8 mio. kr., hvor en 15,8 mio. kr. er et indhandlingstilskud mens 10 mio. kr. er til administrationen af aftalen, i 2011 var den på 25,2 mio. kr. heraf gik 16,7 mio. kr. til indhandling og 8,5 mio. kr. til administration Vedtægtsmæssige formål Selskabets formål er på forretningsmæssigt grundlag at drive virksomhed ved indhandling, forarbejdning, forædling og salg af skind og andre produkter fra pelsdyr eller dermed beslægtet virksomhed. Selskabets indhandlingsvirksomhed skal varetage og koordinere funktionen med indhandling af skind fra grønlandske pelsdyr, samt ske i fornødent omfang ved indgåelse af en service-kontrakt på forretningsmæssige vilkår med Kalaallit Nunaanni Namminersorlutik Oqartussat. Selskabets forarbejdningsvirksomhed skal bestå af indkøb af rå skind, garvning og farvning af skind samt anden produktudvikling/forædling til afsætning på grønlandske og udenlandske markeder. Selskabets produktudvikling skal endvidere foregå ved fremstilling af moderne pelse af høj kvalitet, samt ved fremme af uddannelse af bundtmagere og håndsyersker og anden uddannelsesvirksomhed. Uddannelsesvirksomheden forudsættes at ske i fornødent omfang ved indgåelse af en servicekontrakt på forretningsmæssige vilkår med Kalaallit Nunaanni Namminersorlutik Oqartussat. Selskabets virksomhed skal som helhed, jfr. dog 2 stk. 2, sidste punktum og 2, stk. 4 sidste punktum, drives efter de principper, der gælder for kommercielle virksomheder. Dette gælder også i det omfang, selskabet påtager sig forpligtelser gennem koncession, aftale med myndigheder m.v. Udøvelsen af selskabets virksomhed kan ske i helt eller delvist ejede datterselskab og i samarbejde med andre virksomheder. 28/53

29 2.2.3 Resultater Siden omsætningsnedgangen i 2007 er selskabet blevet presset på likviditeten og selskabet har haft behov for kapitalindskud i årene Figur B 2.2 a. viser omsætningen de seneste 6 år. En øget omsætning er afgørende for, at selskabet kan frigøre sig fra de årlige kapitalindskud som selskabet har fået de seneste fem år. Det omsætningsniveau der er nu, giver ikke likvider nok til dække selskabets driftsmæssige omkostninger. Figur B 2.2 a. Omsætning Great Greenland A/S Selskabet skal ifølge sin servicekontrakt med Selvstyret indhandle skind i udvalgte områder. Da der bliver solgt mindre end der indhandles, vokser lagrene i Great Greenland. Af nedenstående figur ses udviklingen i antal solgte og indhandlede skind, samt lagerudviklingen. Figur B 2.2 b. Af Figur B 2.2 c. fremgår resultatudviklingen de seneste 6 år. Great Greenlands resultater har de seneste 5 år været negative. De seneste år har selskabet således haft behov for kapitalindskud på 8-12 mio. kr. årligt. Det ekstraordinære store underskud i 2010 skyldes at selskabet nedskrev værdien af skind på lagre til en mere realistisk værdi. Figur B 2.5 c. Resultat og egenkapitalforrentning Strategi og mål Great Greenland arbejder efter strategiplan målrettet på at forbedre salget af selskabets produkter. Dette via en styrkelse af kundeefterspørgslen og synligheden overfor kunderne. Det har 29/53