Blad nr. 2/2009 DANSK BØRNEFOND NYT FRA DANSK BØRNEFOND

Transkript

1 Blad nr. 2/2009 DANSK BØRNEFOND NYT FRA DANSK BØRNEFOND

2 2 Lad dit næste barn blive et af vore Hvem er vi? INDHOLD DANSK BØRNEFOND Vemmetoftevej 6 DK 4640 Fakse Tlf.: Telefax: Telefontid: Mandag - torsdag: 9-15 Fredag 9-12 Dansk Børnefond er en organisation, der hjælper børn og unge i den tredje verden med fadderskaber, således at skolegang og uddannelse bliver en mulighed. Endvidere med fornødne behov som mad og medicin. Al hjælp ydes uden hensyn til modtagers religion, nationalitet, race eller politiske tilhørsforhold. I muligt omfang hjælper vi med renovering af skoler, brønde o.l. Dansk Børnefonds bestyrelse er ulønnet. På tur...3 Puento Alto....4 El Redil Boys Home...6 Osorno...7 Calama...8 Bolivia...10 La Paz...11 Villa Cosmos i El Alto...12 Oruro...13 På besøg hos børnenes familier..14 Parotani...16 Små guldklumper danborn@danskbornefond.dk Bestyrelse: Pastor Carl-David Andreasen Konsulent Doris Jørgensen Fysioterapeut Lennart Møller Sygeplejerske Else Pedersen Lærer Kaj Rasmussen Juridisk konsulent: Advokat Ebbe Holm Revisor: ReviFaxe, 4640 Faxe Daglig ledelse: Inger og Rudy Mortensen Ansvarlig for bladet: Inger Mortensen Bankforbindelse: Nordea Faxe, Torvegade 14A, 4640 Faxe Regler for skatte-fradrag for gaver. Bidrag til Dansk Børnefond er fradragsberettiget efter ligningslovens 8a og 12. Beløbsgrænsen for skattefradrag for gaver er, at man i årets løb kan give en gave på kr i 2009 kr. og derefter trække beløbet minus 500 kr. fra på selvangivelsen Ægtefæller har hver sit fradrag og kan således fratrække op til kr. minus 1000 kr. = Kr. Den årlige gave til hver godkendt gavemodtager skal være på mindst 500 kr. for at udløse et fradrag. Dette fradrag kan fratrækkes efter ligningslovens 8a. Disse beløb reguleres hvert år Gavebreve efter ligningslovens 12 kan fratrækkes med det fulde beløb. Det vil sige, tegner man et gavebrev på f.eks. 500 kr. kan dette beløb fratrækkes fuldt ud. Et gavebrev skal tegnes for mindst 10 år. Begge paragraffer kan anvendes. Tænk også på Dansk Børnefond, når du skriver testamente. Vi er fritaget for arveafgift. For at man kan fra trække bidrag og gaver til Dansk Børnefond, skal vi have jeres fulde cpr. nr. til brug ved indberetning til Skat.. PBS.nr Gruppe nr Giro: Norsk giro: Layout og tryk: Øko-Tryk

3 3 På tur I perioden fra 14 april til 15 maj var bestyrelsesmedlem Kaj Rasmussen og daglig leder Inger Mortensen på rundrejse i Chile - Bolivia og Peru. Gennem denne måned nåede vi at bevæge os adskillige tusinde kilometer, i fly, bus og personbil. Vi besøgte mere end 20 børne- og daghjem/centre, men også mange af børnenes hjem blev besøgt, i gennemsnit 4 hjem om dagen, enkelte gange nåede vi op på 9. Frelsens Hærs er vores samarbejdspartner i Sydamerika. Derfor var samtaler med den øverste ledelse en vigtig del af besøget. Som altid under projektbesøg skete en grundig gennemgang af regnskab såvel som kontrakten blev gennemgået og synspunkter udvekslet. Vi begynder i Santiago, Chile, hvor vi efter næsten et døgns rejse har god brug for både et bad og mulighed for at ligge på ryggen en kort stund, inden turen rundt til alle vore børn virkelig begynder. Der er planlagt et omfangsrigt program, der vil bringe os til samtlige steder, vi har børn, foruden et par andre steder, man gerne vil, vi skal se. Der er uro i gaderne, folk er vrede over den økonomiske situation, så der demonstreres. Bankerne lukkede i går af frygt for at blive smadrede. Der er meget politi på gaden og tv viser voldsomme billeder, men vi sørger for at holde os væk. Med på rundturen er den ansvarlige leder for sponsorships afdelingen, Paulina C. Márquez, der har det øverste ansvar i alle tre lande for samtlige sponsorships.

4 4 Et af de første steder, der besøges er Puento Alto. Vi kører gennem tæt trafik ud af byen og efter en times forløb kommer vi frem. Hernam Moya er leder som for år tilbage. Denne gang er han alene, hans kone døde for et par år siden. Heldigvis er der gode medhjælpere, der har stor kærlighed til børnene De fleste børn kommer fra hjem, hvor der ikke er overskud til at tage sig af dem. Skilsmissehjem, alkoholiserede eller stofafhænginge o.l. Børnene oplever her et trygt og godt miljø, ofte vil de ikke hjem. En af børnene er autist. En anden har en far, der er i fængsel for vold. I det hele taget er der meget vold i familierne, en del af børnene er seksuelt misbrugte. Området betegnes som et af de bedre, jeg forstår det ikke. Da vi kommer, er alle børn linet op på rad og række, ikke for at tage imod os, men for at børste tænder efter morgenmad-. På centret er der ekstremt velholdt over alt. I klasseværelserne er der navn på alle stole, der er i den grad system CHILE Chile er ekstremernes land med et areal på km2 og et indbyggerantal på ca Her er iskolde polaregne, skyhøje bjerge og en af verdens tørreste ørkener. Chile udgøres af en smal stribe land mellem Andesbjergene og Stillehavet, mere end 4000 km langt, men kun få steder over 200 km bredt. Naturen er meget varieret og beskyttet i adskillige nationalparker, beboet af lamaer, nandu-strudse, flamingoer, sæler og pingviner. Man har naturlige recurcer i form af kobber, tømmer, jern malm, nitrater, ædelmetaller, vandkraft.

5 i tingene. Festlige tegninger er malet på væggene, nogle lavet af børnene selv, andre af forældre og personale. En dejlig ny bygning er kommet til. Den bliver brugt som bibliotek, hvert barn har sit officielle lånekort med billede og navn på. Udover biblioteket er der klasseværelse. Uden for er der bygget en ovn, så man kan bage brød og børnene er med til på skift at bage boller. Der er høns og andre husdyr, som børnene er med til at passe. Både leder og personale har et inderligt ønske om at udvikle børnene på en god og positiv måde, hvilket også giver sig udslag i, at skolerne i området er glade for at modtage børn, der har gået her. 5 Paulina er vore kontaktperson Børnene er velforberedte og kan de ting, der forventes af dem og lidt til. Men ikke nok med, at man sørger for de børn, man i øjeblikket har. Også de tidligere børn har man god kontakt med, såvel som der gøres et stort socialt arbejde blandt børnenes familier. Det er med glæde og taknemmelighed over gode, velordnede forhold, vi tager herfra.

6 6 El Redil Boys Home har vi støttet ved flere lejligheder med midler til bl.a. renovering, EDB, fryser og symaskiner. Vi har ikke har børn på stedet, men vil gerne se, hvorledes midlerne til de forskellige projekter er blevet anvendt. Derfor kører vi ud mod kysten til San Antonio,ca.1 ½ times kørsel fra Santiago. En smuk tur med både vin og citronmarker. Vi drejer ind ad en åben port. Den lille gårdsplads er kantet med skønne blomster. Vi bliver budt varmt velkommen og føler os med det samme godt tilpas.ca. 60 drenge i alderen 6-18 år har fået det hjem, som deres egen familie ikke magtede at give dem. Drenge, der enten er forladte, misbrugte eller ekstremt dårligt behandlede. Børn, der alle har en tung livsbagage i rygsækken. Her finder de tryghed og hele hjemmet nærmest emmer af kærlighed og varme. Dette skyldes både forstanderparret, Juan Eleno og Rosa Espinoza og madmor, Ximenia, der har været her i omkring 25 år. Drengene er hendes liv. Hun fortæller selv: Jeg elsker dette sted, jeg har været mor for hundrede af drenge. Jeg prøvede at arbejde et andet sted for år tilbage, men jeg savnede drengene så meget, at jeg ikke kunne bære det. Jeg vil være her til jeg ikke kan mere Det er en kærlighed, der helt tydeligt bliver gengældt. Men det er også en kærlighed, der er med til at forandre drengene og give dem mod og tro på, at de er noget værd og har en fremtid. En del af drengene er på besøg hjemme i weekenden. Man gør alt hvad man kan, for at opbygge de relationer, der måtte være til familien. Derfor kommer drengene på weekend, når det er muligt. Tilbage er en tredive stykker, som vi spiser lækker middag sammen med. Bordet er fint dækket med stof dug, blomster og servietter, og snakken går på dejlig vis, det er en fornøjelse. Man glæder sig virkelig over den gode atmosfære. Efter middagen synger drengene for os og vil forfærdelig gerne snakke, men deres engelsk, såvel som vores spanske, kniber det noget med, men man kan nå langt med fagter og et smil. Drengene bor fordelt i aldersgrupper med 8-10 stykker på hvert værelse. Alle værelser er blevet malet i lyse og pæne farver med gardiner, der matcher. Juan Eleno har lavet træ kapper til gardinerne, som Rosa har syet. Farvevalget har drengene gjort og hver enkelt stue har sit særpræg som i ethvert andet hjem Alle værelser er forskellige efter hvem der bor her. De nye badeværelser ligger i forbindelse med værelserne. Hjemmet har ud over badeværelserne fået fire nye computere, fryser, symaskine m.m. Alle ting er til stor glæde. Fryseren anvendes når man fra de lokale handlende modtager overskud af grønsager eller fisk. De penge, der er kommet, er virkelig blevet anvendt med stor omtanke. Vi ser køkkenet, linnedrum, vaskekælder, alt er præget af orden og system Udenfor tager drengene en fodboldkamp, en enkelt går ud i San Antonio for at møde en kammerat, for som det bliver pointeret, vi har ingen lukkede døre, drengene skal kunne komme og gå som havde de boet hjemme. Da vi tager herfra, tænker jeg, hvor ville jeg ønske, at alle børn, der ikke kan vokse op i sin egen familie, kunne komme i et hjem som dette.

7 7 Osorno ligger i den sydlige del af Chile. Dejligt at komme til et mindre varmt og tørt klima, der minder meget om det danske. Det er tidlig morgen, vi bor i et lille gæstehus, der har vinduer ud til Osorno central School. Allerede før kl. 7 begynder første hold af de ca.700 elever at indfinde sig. Børnene kommer i 2 hold, morgen og eftermiddag.de mindste har timer til kl. 19, hvorefter de bliver hentet af en bus. Vi får en rundvisning på skolen, der er en af de bedre. Men i nogle af klasserne sidder børnene meget tæt og en udvidelse vil være godt. På skolen er der madordning, hvor eleverne spiser i hold, for madsalen kan langt fra rumme alle. Kun sponsorbørnene spiser uden at betale. Sponsorbørnene bliver samlet til en lille kagefest og optræder med dans og musik og de ældste elever holder takketale og vi må også bringe en lille hilsen,såvel som svare på en masse spørgsmål fra børnene. Dernæst er det tid at besøge nogle af børnenes hjem. En af dem er Kamilla, som vi besøgte sidste gang. På det tidspunkt var hendes mor alvorligt syg af kræft og døde. Kamilla er blevet en sød, køn ung pige, der forlader skolen næste år. Sammen med sin far bor hun fortsat i den sportshal, hvor faderen arbejder. Det er rørende igen at møde denne familie og se hvorledes de klarer sig. Næste besøg er hos en enlig far, der bor sammen med sin datter og sin mor, der passer hjemmet. Bedstemoderen er syg af cancer i maven. De gør deres bedste for at holde hjemmet ordentlig, men hvordan kan man det i et hus, hvor gulvet er hullet og væggene af pap. To små lokaler, der er ubeskriveligt usle. Vi er 7 mennesker, der står op, og så er der mere end fuldt. Faderen har kun tilfældigt arbejde, men tager det, han kan få, som rengøring o.l. Vores ledsager beskriver ham som en god far, og sådan ser han også ud. Moderen forlod familien, da pigen var lille. Der er mange hjem, der skal besøges. Vi skal op til en lejlighed på 5 sal. Op ad dystre, mørke trapper, til en lang grim gang. Her bor 110 familier, der deles om 1 usselt badeværelse. Jo det er rigtigt. Lejligheden, det er bare for flot at kalde den det, består af eet rum, som er delt op i soveafsnit, stue/køkken med åbninger, der gør det ud for vinduer. Pap smækket på væggene, og en vandslange gennem væggen gør det ud for indlagt vand - virkelig deprimerende. Al denne herlighed til en husleje af flere hundrede kroner. Det er forældre med en teenagedatter og en datter på 7 år, der har deres hjem her. Det ville være ekstremt rædselsfuldt om ikke moderen, der er en talentfuld kunstner, har dekoreret væggene med sine malerier. Mennesker burde ikke bo sådan et sted, totalt uden lys og luft. Hver dag følger moderen pigen til og fra skole, det vil sige i alt 2 timer på gåben. En anden familie bor i en bolig, som staten har hjulpet dem til at få. Et par værelser, et køkken /stue. Ganske pænt efter forholdene her ovre. De har en pige på 7-8 år og en lille dreng på 3, der er lunge syg og skal have transplanteret lunge. Moderen skal være donor. Operationen skal finde sted om et par måneder, hvor hun regner med at være væk to-tre måneder. Hvilken kærlighed! De kan ikke vente på en donor fra anden side, så kan drengen ikke klare det. Jeg håber inderlig, det går godt. Vi besøger flere hjem. Det ene mere usselt end det andet. Men søde, dejlige familier, der er dybt taknemmelige for hjælpen.

8 8 Calama Vi lander i Calama i det nordlige Chile, efter en flyvetur på ca. 4 timer. Det er koldt denne aften, men også natten og morgen er kølig, til gengæld er der enormt varmt og tørt om dagen. Et rigtig barsk klima, hvor folk dør væsentlig tidligere end i resten af landet. Her, tæt på Atakama ørkenen, er der endnu mere trøstesløst, støvet og tørt, end jeg husker. Blikskur efter blikskur, et enkelt hus af adobe ind imellem. Hunde, der strejfer om på gaden, men virker fredelige, slumområderne syntes større og større. Vi støtter børn på to skoler og under vores besøg i de forskellige klasser, må vi gentagne gange svare børnene på bl.a. at Danmark har sit eget sprog,selv om vi kun er et lille land, og hvilke fodboldhold, der er mest populært. Børnene er frimodige og spørgelystne, så det tager sin tid at komme igennem besøgene. Angelica Lillo er ansvarlig for vore børn på en af skolerne. Hun er en lille, meget aktiv person, der virkelig har styr på tingene og brænder for sine børn. Hun tager os med besøg i nogle af hjemmene. Folk arbejder hovedsagelig ved de store miner eller som løsarbejdere. Andre sælger frugt eller brugt tøj på gaden, Et af de store problemer er den enorme arbejdsløshed, fordi flere af minerne er blevet lukket Når man besøger hjemmene, er der som regel en solid mur eller jerngitter, inden man kan komme ind. Så hamrer man løs, råber ind eller forsøger at finde et par løse ledninger at sætte sammen. Det kunne jo være, at der var en dørklokke af en slags, og undertiden virker ledningerne, medens gnisterne flyver. Det er grusomme forhold folk lever under. Usle hytter med masser af mennesker, ingen vand og elektricitet eller toiletter, det sidste er et hul i jorden. Familier uden arbejde eller kun sporadisk arbejde. I flere af hjemmene er der kun en enkelt seng til både 4-5 mennesker.

9 En mor har 7 børn, men kan kun have de tre hos sig, resten bor hos slægtninge. Hun er blevet enke,og har nu fundet en mand, der er god mod både hende og børnene, Men hvilket lille usselt hummer for en hel familie. Rå mure, delvist dækket af avispapir og pap, ingen vinduer, blot en faldefærdig dør. 9 De håber på, efter at have boet 10 år under disse forhold, at få en bolig med statsstøtte. Det håber jeg sandelig for dem En kvinde på 38 er alene med to børn. Den lille familie lever i et lille, bitte hummer, uden køkken, bad eller toilet. Inventaret er meget beskedent, et bord, et par stole, en seng. Lidt køkkengrej. Hun er så tynd, så tynd, og syg. Det er næppe hver dag, der er mad nok. Hun har intet fast arbejde, kun tilfældige småjobs med rengøring. På bordet ligger en slidt bibel, som hun beder os læse af. Hun kan ikke selv læse og skrive. Det er hendes største ønske, tænk selv at kunne læse og skrive. Børnene hjælper hende, når de har lært noget i skolen. - Det er svært at slippe sådan et menneske. Desværre kun en af mange tunge skæbner, som vi møder. En af dagene kører vi ca. 600 km. for at besøge Bomdila, hvor Frelsens Hær er i gang med at opbygge et nyt center. Der er bespisning for børn fra slumområdet. De kommer, flere af dem med deres mødre, der venter, medens ungerne spiser. Mange af mødrene er bare år, ofte med en alkoholiseret kæreste, mand. En mor,vi besøger er 20 år og har tre børn Manden er i fængsel for narko og vold. I dette område går man ikke ud efter mørkets frembrud, enkelte steder kommer man end ikke i dagtimerne med taske e.l. Vi er som sagt blevet bedt om, at undersøge, om vi har mulighed for at gå ind i det. Desværre må vi skuffe dem, da vi finder, at nok var det et godt initiativ, men de familier vi besøger, er langt fra så dårligt stillet som dem, vi har mødt ved tidligere lejligheder.

10 10 Bolivia Kort introduktion til Bolivia Bolivia er et stort isoleret bjergland i hjertet af Sydamerika. Det er 25 gange større end Danmark og der bor godt 9.4 mill. Indbyggere i dette store land. Traditionelt set har de fleste af indbyggerne altid boet i højlandet over 4000 meters højde. Her har man i årtusinder dyrket landbrug og haft lamaer som husdyr og trækdyr. I de seneste århundreder har befolkningen spredt sig ned i dalene og ned i troperne mod Amazonområdet mod øst. 2/3 af befolkningen i Bolivia er indianere, kan man læse i populære rejsebøger. Men folk selv kalder sig ikke for indianere men i stedet: Campesinos (bønder). Begrebet indianer, indio er for mange oprindelige folk en nedladende betegnelse fra før revolutionen i Dengang var los indios den billige arbejdskraft på landejendommene og i minerne. De var sammen med byernes middelklasse den drivende kraft i revolutionen. Mange oprindelige folk fik deres egen jord og betragter sig derfor med stolthed som bønder. 1,7 million af Bolivias befolkning taler Quechua, som er det sprog, som inkaerne pålagde folk at tale, da de blev erobret for år siden. Aymara tales af ca. 1 million mennesker i højlandet omkring La Paz. Blandingen af hvid og indianer kaldes for mestizer, og udgør i dag den store del af byernes befolkning. Bolivia er et fattigt land med store naturlige ressourcer. Det er fattigt, fordi gældsbyrden er stor, og fordi meget få mennesker sidder på meget store dele af midlerne i landet. Der bliver ikke lavet mange investeringer i landet, og derfor må man gang på gang sælge ud af sine ressourcer som gas, olie og metaller, uden at få en god pris for det. Det bliver som regel sendt ud af landet i rå tilstand. Der er ikke midler til at lave fabrikker, eller dem med midlerne tør ikke investere i Bolivia, fordi det altid har været et ustabilt land.

11 11 La Paz Udenfor tuder bilerne i en uendelighed, alt er virvar og kaos, synes det. På forunderlig vis slipper folk over gaden og en ambulance får forbavsende nok mast sig igennem mylderet. Minibusserne med folk, der råber ud hvor de kører hen, kvinderne med deres store byrder på ryggen og hatten på fem hår, gadesælgerne, der faldbyder deres varer, de sædvanlige demonstrationstog. Vi er kommet til La Paz og går meget stille, vejrtrækningen er besværet. Luften er ekstrem tynd. I lufthavnen bliver vi modtaget på kongelig maner af en hel komite med den lokale leder, svenske Gert Dahlin i spidsen. Hun har boet en årrække i Sydamerika og vi har mødt hende ved tidligere lejligheder. Tre børn i nationaldragt overrækker os hver en blomsterkurv, det er imponerende. Klokken er blevet 11 og vi er efterhånden godt sultne, flyselskabet har budt på et par kiks og lidt juice, ingen morgenmad, det behøver man jo heller ikke, når flyet går kl.6. Vi får lidt at spise og et par timers pause, inden vi er klar til at gå videre med programmet. Vi skal være i La Paz nogle få dage inden rundturen begynder til Oruro, Cochabamba og Sucre.

12 12 Villa Cosmos i El Alto I stedet for den halve time, der er afsat til turen til Villa Cosmos, må vi en lille omvej på ca. tre kvarter. Grunden er demonstrationer, som der af en eller anden grund altid findes i La Paz. Heldigvis er chaufføren en af dem, der kender sin by, ellers havde det nok taget endnu længere Men vi får da ved denne lejlighed set hvor stejle vejene er, og set kæmpemarkeder såvel som forfærdelige slumkvarterer. Endelig kommer vi frem til centret, hvor ungerne bliver stillet op på rad og række i den brændende sol og iskolde vind. De forskellige hilsner bliver bragt og børnene kan igen gå tilbage til deres lokaler, hvor der flittigt bliver arbejdet med lektier og forskellige fritidsaktiviteter. Centret er delt op i en skoleafdeling og i en afdeling for dagcentret. Området er beboet af yderst fattige familier, ofte med stofmisbrug, alkoholisme, familier, der kommer ind fra landet i håb om at skabe sig et bedre liv i byen, et håb, der desværre sjældent opfyldes. Villa Cosmos er blevet udvidet og renoveret med nyt køkken og spisesal, dog kun for skolen. Dagcentret mangler fortsat et ordentligt køkken, Men, man er for egne sparsomme midler gået i gang med dette, og mangler ca kr. for at færdiggøre køkkenet. Børnene kommer i to hold og får altid mad to gange om dagen, for nogle det eneste de får. Der betales 6 bolivianos eller ca. 4 kr. om måneden. Bøger og blyanter er fri. Sidste søndag i måned er der forældremøde, forældrene deltager også i forskelligt på skolen. Når der er ledige pladser på centret sætter man en plakat op på porten, hvorefter folk kan få og udfylde et skema. Derpå besøger en af lederne sammen med en socialarbejder familien inden barnet bliver optaget.

13 13 Oruro Med bus kører vi i tre timer over højsletten mod Oruro. Desværre er bussens ruder så beskidte, at det umuliggør fotografering, men turen er smuk og ganske behagelig På centret møder os et meget engageret lederpar, varme og omsorgsfulde over for børnene på stedet og deres familier. Det er en stor glæde, at se, hvor fint man gennem årene har fået renoveret centret, også med hjælp af midler fra Tips og Lotto. Hvor de før havde en forfærdelige samlingssal med bølgende gulve med store huller i, har de nu fået bygget om, så der er dejlige klasseværelser. Hele huset, inklusive lederbolig, er blevet renoveret, så det er en fryd at se. De penge, vi sendte derned for mange år siden, har virkelig gjort gavn. Mange af børnene har langt at gå for at komme til centret. De får mad, men på grund af økonomiske problemer har man ikke længere råd til at alle børn får et bad, vore børn gør. Men alle får lært at børste tænder! Et andet af de problemer man har, er at mange børn trænger til briller. Et par briller med forudgående øjenlægebesøg koster mellem kr. Vi håber at kunne hjælpe dem med dette, for det forandrer virkelig tilværelsen for et barn at kunne se og følge med på tavlen.vi modtager gerne bidrag til dette. Også her bruger vi en del tid på at besøge børnene i klasseværelser og svare på spørgsmål ligesom børnene på fineste vis optræder for os i samlingslokalet.

14 14 På besøg hos børnenes familier. Vi skal ud at besøge nogle familier. Jeg har udpeget en enkelt og de har et par stykker, de gerne vil, vi skal besøge. Vi kører et godt stykke vej, med tanke på, at børnene kommer herfra, og kommer til et område med lerhuse. Bar tør jord, umådelig trøstesløs. To familier har på en lille kompound bygget hver sit hus, måske billeder kan beskrive det, ord er det i hvert fald svært at gøre det med. To små mini huse med huller til vinduer, et lille aflukke til fårene og hønsene. Familien består af 7 personer, og huset kan uden besvær stå i vores spisestue. Vand er selvfølgelig noget man køber, elektricitet er ukendt. Ingen af forældrene er hjemme, men en fra den anden familie, er der, og viser os ind i gården. Moderen og de to mindste, der begge er halvsløje, møder vi senere. Sammen med et par andre kvinder, driver hun sin fåreflok rundt for at finde føde, medens hun karter uld. Det er barske forhold, folk lever under. I Bolivia er det almindeligt, at velstående mennesker køber en grund, indhegner den og bygger et skur. Derpå får de nogen til at bo der, for at passe på stedet, men samtidig må de betale husleje. En mor med 4 børn lejede sig ind på denne måde. Hun er enke, manden døde af alkohol. At manden havde været meget voldelig over for både hende og børnene, er næsten unødvendigt at skrive. Kvinden havde solgt de få ejendele, hun havde efter mandens død. Derpå var hun flyttet til en anden større by, i håb om at få en bedre tilværelse, men det var ikke gået.

15 15 I marts var hun kommet tilbage og ejede intet. Det unge lederpar på centret havde skaffet hende en seng, det eneste, hun har. Heri sover hele familien. For en dagløn, der svarer til 6 kr. vasker hun tøj for fremmede.1 kg. Ris koster ca. 2 kr. Da vi kommer er moderen gået ind til centret for at hente den ældste pige på 8 år, efterladende de to mindste på halvandet og tre år. Den største på tre er skrækslagen, da vi kommer. Det er næsten ikke til at bære, at lade de to blive tilbage. Svinene har deres eget hus uden for. Tilbage på centret, er moderen der, så vi får hilst på hende. 24 år, manglende flere af sine fortænder og sølle at se på. Hendes store pige er den, der må huske moderen på fødselsdage, aftaler o.s.v. Hun kan ikke selv. Ikke underligt, at der er store skader i sådan et menneskes liv. Men hvor er det godt, at børnene i det mindste kan få nogle gode timer i et helt andet miljø, og få en masse varme og omsorg, foruden de helt basale ting som mad. Fra centrets side lover man, at tage de mindste børn ind.

16 16 Parotani Centret ligger ca. en times kørsel fra Cochabamba og turen er meget smuk. Parotani landsbyen er et ekstremt fattigt område. Ingen af vejene er asfalterede. Lerhusene er ved at falde sammen, ikke bare fattigdom, men armod. Centret har først åbent fra middagstid, når børnene kommer fra skole. Da står maden og venter på dem. Børnene får en tre retters middag og senere på dagen får de frugt. Men man har kun råd til at give dem lidt mælk. På landet er alt dyrere end i byen og centret har svært ved at skaffe det nødvendige til de ca. 50 børn. Ved høsttid, juni juli, sker det ofte at børnene ikke kommer på centret, fordi de skal arbejde. I denne periode høstes coca og folk tager til områderne, hvor cocaen er og har børnene med. Almindeligvis sover de under åben himmel og kommer ofte hjem med en eller anden sygdom. Mange børn bor hos bedsteforældrene, fordi enten begge, eller en af forældrene, er taget til Spanien. Familierne splittes, fordi begge parter ofte finder en ny partner. Der opkræves en lille afgift på centret pr. barn. Flere af forældrene betaler afgiften til centret i f.eks. bananer

17 elle kartofler. Der er varieret pris efter hvor mange børn, familien har. Ved udvælgelse af børn, støder man ofte på fordomme fra forældrene, der kan frygte at fadderne vil komme og tage børnene. 17 Vi bliver også her modtaget meget hjerteligt såvel som børnene danser for os i fine dragter, der til anledningen er lejet i Cochabamba. Men det er ikke alene på centret, vi bliver godt modtaget. Da vi besøger nogle af børnenes familier, møder os en overvældende gæstfrihed. Vi nærmest kravler op for at besøge nogle familier, der bare har en tom stue, men vi bliver budt på sodavand. Næste sted ser ligedan ud, dog med et par bænke. Her bliver vi budt på både en drik og noget at spise. Man føler sig skamfuld og overvældet, når man sidder med mad, som de slet ikke har råd til at give. Vi kravler videre op ad skrænterne gennem komøg og gedemøg, for at besøge endnu en familie, medens hønsene og svinene følges med os. Skrænterne er stejle og man håber bare ikke at falde. På toppen ligger en lille ussel hytte, lerklinet, et hul til vindue og alt omkring ubeskriveligt beskidt. Det er en menneskebolig. Faderen er taget af sted for at få fat på coca, moderen er efter nogle dage fulgt efter, men lader fem børn, hvoraf den mindste er 2, blive hjemme. Den ældste pige tager sig af de mindre søskende, men ofte er den lille på 2, alene hjemme hele dagen. Alle børnene er meget beskidte, ikke mindst den lille, men deres muligheder for almindelig hygiejne er sandelig også indskrænkede. Det er børn som disse, der i centret oplever varme, kærlighed og omsorg. Da vi tager afsked med både børnene og centret, er jeg blevet både rystet og taknemmelig. Rystet over menneskers livsforhold og taknemmelig for dem, der vil være med at ændre dem. Rækken af oplevelser fortsætter, og beretningen kunne være næsten endeløs. Noget må gemmes til næste blad, hvor fortsættelse følger. IM.

18 18 Tips og Lotto I juli måned fi k vi en længe ventet besked fra Tips og Lotto. En del af vore ansøgninger var blevet godkendt og man havde bevilliget os mere end en halv million. Dette beløb kommer forskellige projekter til gode i Sierra Leone, Gambia, Ghana, Bolivia og Bangladesh. Vi glæder os over de muligheder, der hermed bliver for at renovere skoler, købe computere og grave brønde. Vi vil senere fortælle mere om disse projekter. BEMÆRK Vores mailadresse er danborn@danskbornefond.dk eller info@danskbornefond.dk Vi er meget glade for, om du husker, at det er muligt at støtte os gennem En god sag. Gå ind på så kan du ganske gratis hjælpe Dansk Børnefond, når du handler på nettet. Gennem de beløb, vi får på denne måde, hjælper vi børn i det Nordlige Ghana, hvor det er meget svært for familierne at have råd til at købe den nødvendige ris. Vi har stort behov for nye faddere Måske har du mulighed for at hjælpe med et ekstra barn. Mange har grundet finanskrisen opsagt deres fadderskab eller bare stoppet med at betale. Men vi skal og må fortsat betale til de børn, vi har påtaget os ansvaret for. For mange af børnene er et fadderskab den eneste mulighed for skolegang. Julegaver Husk at indbetale eventuelle julegaver inden 10. oktober. Vi bliver ofte spurgt, hvad der vil være passende. Omkring 100 kr. er meget fint, men alle gaver er velkomne. Breve og kort må være på Dansk Børnefonds kontor senest 15. november.

19 Små guldklumper 19

20 B DANSK BØRNEFOND S AKTIVITET Bangladesh: Bangladesh Adventist Seminary & College, Goalbathan i Gaizipur distriktet. Samarbejdspartner: Bangladesh Children s Sponsorship s Services. Bolivia: Daghjem for børn. Catalina Booth i Cochabamba, Achiacala i La Paz, Villa Cosmos i El Alto, La Paz. El Temporal i Cochabamba, samt Centro Oruro i Oruro. Desuden, Centro Sucre i Sucre og Parotani School Centre, Cochabamba, Huayra K`assa Center. Samarbejdspartner: Frelsens Hær. Chile : Daghjem for børn: Centro Puento Altoo i Santiago, Nueva Extramadore i udkanten af Santiago Neptuno i Santiago, samt William Boths school i Osorno og Cathalina Boths school i Calama. Samarbejdspartner: Frelsens Hær. Gambia: New Jeshwang Education Centre, Sotokoi S.D.A.School Samarbejdspartner: Adventistkirken Ghana: Hansen Road skolen i Accra. Adventist Prep.School i Kumasi, Atakrom skolen, Jacobu skolen. Kortwia Community skolen ved Bekwai i Ashanti regionen. Desuden Kalpohimskolen i Tamale. S.D.A.Prep. School og Jakarayili skolen i Tamale. Samarbejdspartner: Adventistkirken Indien: Arbejde blandt tibetanske flygtninge. Samarbejdspartner : His Hollines the Dalai Lama s Department of Education Pakistan: Pakistan Adventist Seminary. Kostskole for børn og unge. Skolen er beliggende i Farooqabad Mandi. Samarbejdspartner: Adventistkirken. Peru: Daghjem for børn.centro Vitarte i Vitarte og San Martin i Lima. Samarbejdspartner: Frelsens Hær. Sierra Leone: Masanga Leprosy Hospital Children s Fund. Landsbyskoler i Masanga og omliggende landsbyer. Desuden børn og unge i Freetown og omegn. Samarbejdspartner: Adventistkirken. Uganda: Mabuyemeru Primary School Samarbejdspartner: Adventistkirken Udover direkte støtte til børnenes underhold, ydes i begrænset omfang hjælp til skolebyggeri, renoveringer, brønde, latriner, hjælp til operationer m.v. Dansk Børnefond er ikke forpligtet af eller bundet til det religiøse eller politiske syn, vore samarbejdspartnere står for. Ja Ja Jeg vil gerne være fadder og betaler 165 kr. mdl. Jeg forpligter mig til at opsige med mindst én måndes varsel. Jeg, jeg vil vil gerne betale være fadder for skolemad og betaler til børn 155 i kr. Gambia mdl. Jeg 50 forpligter kr. mdl. mig til at opsige med mindst én måneds varsel. Jeg ønsker at betale pr. md. pr. kvt. halvårlig helårlig Navn... CPR-nr Adresse... Jeg vil betale 50 kr. pr. md. til skolemad i Gambia Jeg vil være fadder og betale 165 kr. pr. md. Jeg vil være medlem og betale 85 kr. om året Jeg vil give en engangsgave