Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 2.6 Østersøen

Transkript

1 Bilag 3 Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 2.6 Østersøen Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder Belastningsopgørelse

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande 5. Grundvand 6. Punktkilder 7. Belastningsopgørelser

3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat til vandplanen for Hovedvandopland 2.6 Østersøen indeholder en uddybende beskrivelse og anvendelse af vandplanens datagrundlag. Baggrundsnotatet skal betragtes som en del af grundlaget for vandplanen med tilhørende indsatsprogram. Notatet redegør for de beregningsforudsætninger og metoder, der inden for de forskellige områder er anvendt ved vurdering af vandområdernes tilstand, belastningsforhold, påvirkninger m.v. i forhold til vandløb, søer, kystvande og grundvand. Desuden fremgår de konkrete punktkildedata og belastningsdata, der er anvendt som udgangspunkt for fastlæggelse af vandplanens indsatsprogram. Planerne er baseret på det bedst tilgængelige datagrundlag; men det skal bemærkes, at det grundlag, der har været til rådighed, af historiske årsager, kan variere mellem de forskellige oplande. Vandplanen og baggrundsnotatet er udarbejdet i overensstemmelse med retningslinjerne beskrevet i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer (Miljøministeriet, By- og Landskabstyrelsen, 2010) samt under anvendelse af virkemidler som fremgår af Virkemiddelkatalog (Miljøministeriet, By- og Landskabstyrelsen, 2010). Som supplement til vandplanen og baggrundsnotatet er desuden på internettet udgivet en række dynamiske kort (WebGIS), der mere detaljeret præsenterer de anvendte data.

4 2. Vandløb Redegørelse for datagrundlaget og anvendte retningslinjer i Hovedvandopland 2.6, Østersøen 1.0 Indledning Datagrundlaget Opdeling af vandløbsstrækninger Stationsnettet Kvalitetselementer Problemårsager Retningslinjer for indsatsprogrammer Udpegning af national vandløbstype (blødbundsvandløb) Udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandløb Fastsættelse af tilstand Fastsættelse af mål Virkemiddelkatalog og indsats Grundlag for dosering af de enkelte virkemidler Undtagelsesbestemmelser Datamodellen Miljøministeriets Web-Gis Referencer Vandløb, side 1

5 1.0 Indledning Dette tekniske baggrundsnotat for vandløb rummer en beskrivelse af vandplanens datagrundlag og de anvendte retningslinjer for fastsættelse af mål, vurdering af tilstand og målopfyldelse, samt en oversigt over egnede virkemidler og anvendte undtagelser. Notatet omtaler og henviser til væsentlige dokumenter anvendt i vandplanlægningen, herunder Virkemiddel-kataloget /1/, Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer /2/, Datamodeller for vandløb /3/ og kontinuitet (spærringer) /4/. For datagrundlaget vedr. indsatser overfor punktkilder og grundvandindvinding henvises til tekniske baggrundsnotater for disse. 2.0 Datagrundlaget Vandløb medtaget i vandplanen omfatter: o Tidligere specifikt målsatte vandløb i regionplanerne (A, B0, B1, B2, B3, C, D o.s.v.). o Ikke målsatte vandløb beliggende i Habitat-områder, hvor vandløbsnaturtyper er en del af udpegningsgrundlaget. o Ikke målsatte rørlagte vandløbsstrækninger, som ligger nedstrøms specifikt målsatte åbne vandløbsstrækninger. 2.1 Opdeling af vandløbsstrækninger I det GIS værktøj (datamodel) som ministeriet har anvendt ved tilblivelsen af vandplanerne er vandløbene opdelt. Opdelingen er foretaget dels af Gis-tekniske grunde og dels af hensyn til udarbejdelsen af vandplanerne og den efterfølgende afrapportering til EU. Opdelingen er foretaget på følgende niveauer efter stigende størrelse: segment, strækning, delvandområde og vandområde /2/. Figur 1 illustrerer hvordan et vandområde kan være underinddelt ned til den mindste enhed, segment. Figur 1: Eksempel på vandområde og underinddeling i delvandområde, strækning og segment. 2.2 Stationsnettet På landsplan er medgået data fra ca stationer. Data fra disse er anvendt til at beskrive tilstanden på de ca km vandløb, som indgår i vandplanen. For landet som helhed er der i gennemsnit ca. én station pr. 2 kilometer vandløb. Mindst én station repræsenterer én strækning. I hovedopland 2.6 Østersøen, er der anvendt data fra 384 stationer til beskrivelse af tilstanden på 1086 km vandløb. 2. Vandløb, side 2

6 2.3 Kvalitetselementer Tilstanden og miljømålene fastsættes ud fra en række kvalitetselementer. Kvalitetselementerne kan inddeles i Biologiske, Hydromorfologiske, Kemiske og Fysisk-kemiske Biologiske kvalitetselementer o o o Bentisk invertebratfauna (smådyrsfauna) Fisk Vandplanter Bentisk invertebratfauna (Vandløbenes smådyrsfauna) Dette kvalitetselement er det eneste, som er EU interkalibreret. Det er derfor det bærende kvalitetselement for vandløbene. Vandløbskvaliteten er beskrevet ved faunaklasser fastsat efter Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DFVI), samt i nogle tilfælde faunaklasser omregnet fra forureningsgrad (saprobiesystemet). Omregningen fra forureningsgrad til faunaklasse er foretaget som angivet i Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 5, 1998 /5/. Omregningen er vist i tabel 1. Forureningsgrad Faunaklasse Økologisk tilstandsklasse I 7 Høj I II 6 God II 5 God II III 4 Moderat III 3 Ringe III IV 2 Dårlig IV 1 Dårlig Tabel 1. Omregning mellem forureningsgrad (saprobiebedømmelse), faunaklasse og økologisk tilstandsklasse. Data for faunaklasser og forureningsgrader til vandplanlægningen er hentet fra den landsdækkende database Winbio. Data er især indsamlet af de tidligere amter og de nuværende miljøcentre, samt de nye kommuner. Der er anvendt data fra perioden og i nogle tilfælde Det antages i vandplanen, at tilstanden bedømt på en given station er repræsentativ for en længere strækning (i gennemsnit 2 km lang), hvilket ikke nødvendigvis altid er tilfældet. Et eksempel herpå er, at tilstanden på visse lokaliteter, som ligger meget tæt ved vejbroer, kan være noget afvigende, især hvad angår den fysiske kvalitet. Fisk og vandplanter Disse kvalitetselementer er endnu ikke EU interkalibreret, og det er derfor besluttet, at de ikke anvendes i denne første vandplan Hydromorfologiske kvalitetselementer o o o Vandføring Kontinuitet Morfologiske forhold (fysisk variation i vandløbet) 2. Vandløb, side 3

7 Vandføring Der er stillet krav til maksimalt tilladelig påvirkning af medianminimumsvandføringen i vandløb. En nærmere redegørelse for dette fremgår af det tekniske baggrundsnotat for grundvand. Kontinuitet (spærringer) Kontinuitet for fisk og fauna er anvendt som et kvalitetselement i vandplanen. Oplysninger om spærringer for fisk og anden fauna stammer fra ældre amtslige spærringstemaer, samt i nogle tilfælde indhentede oplysninger fra Winbio databasen, kommuner, konsulenter m.v. Indskudte rørlagte strækninger er i vandplanen defineret som en spærring, hvis de er mere end 20 meter lange og i øvrigt beliggende indskudt med målsatte åbne vandløbsstrækninger både op- og nedstrøms rørlægningen. Yderligere definition af kontinuitet findes i /2/. Da nogle af oplysningerne om forekomst af spærringer i vandløb er af ældre dato (mere end 10 år gamle) eller mangelfulde, er der en usikkerhed ved angivelse af såvel placering, som antallet af spærringer Morfologiske forhold (fysisk variation i vandløbet) Vandløbenes fysiske tilstand er ikke i denne vandplan anvendt som et kvalitetselement. Oplysninger om den fysiske tilstand er alene anvendt som en såkaldt støtteparameter. Oplysninger om vandløbenes fysiske tilstand er anvendt til vurdering af, om der skal anvendes virkemidler, der forbedrer vandløbenes fysiske tilstand. Oplysninger i form af fysiske indeks værdier er på landsplan uens, så tilvejebringelse af datagrundlaget er geografisk 2-delt. 1. Fysiske forhold i vandløbene i Jylland og på Fyn. Til beskrivelse af vandløbenes fysiske tilstand er anvendt data fra overvågningsstationer med oplysninger om Dansk Fysisk Indeks (DFI) /6/ og/eller Aarhus Indekset (AaI) /7/. Der er her antaget, at tilstanden på stationerne er repræsentativ for længere strækninger. Værdierne af de anvendte indices er for at lette sammenligningen på landsplan normaliserede til værdier mellem 0 (dårligste tilstand) og 1 (bedste tilstand) /2/. Data for den fysiske vandløbskvalitet er oparbejdet til strækningsniveau og dækker ca. 75 % af den samlede jyske og fynske vandløbsstrækning opgjort i kilometer. Data er hentet fra databasen Winbio eller anden tidligere amtsdatabase. 2. Fysiske forhold i vandløbene på Sjælland og Bornholm samt Lolland-Falster og Møn. Der foreligger kun ganske få punktvise registreringer af de fysiske forhold (DFI eller AaI) på stationer i vandløb på Sjælland og Bornholm, samt Lolland-Falster og Møn. I forbindelse med udarbejdelsen af vandplanerne i disse landsdele, har der derfor været behov for at udarbejde strækningsvise og dækkende beskrivelser af de fysiske forhold. Hertil er udviklet en model, der bygger på erfaringer fra en analyse af sammenhænge fundet på stationer med kendt fysisk indeks (en regressionsanalyse). Ved denne metode estimeres DFI for de vandløbsstrækninger, hvor den fysiske tilstand i dag er ukendt. 2. Vandløb, side 4

8 Følgende strækningsrelaterede data indgår i regressionsmodellen: o o o o o o Terrænets fald i promille beregnet på grundlag af vandløbsstrækningens startkote, slutkote og strækningens længde (top10dk højdemodel). Vandløbets slyngningsgrad beregnet som antal knudepunkter pr. meter (i det anvendte vandløbs-gistema), der efterfølgende er normaliseret i forhold til vandløbets størrelse. Landbrugsintensiteten indenfor vandløbsnært areal, beskrevet som 5 gange vandløbsbredden + 10 meter. Vandløbsstrækningens opland inklusive det opstrøms beliggende opland. Koten for vandløbsstrækningens midtpunkt (Top10DK højdemodel). Hvilken landsdel den pågældende vandløbsstrækning ligger i ( Bornholm, Sjælland og Møn-Lolland- Falster ). Med baggrund i modellen er der for øerne oparbejdet stræknings-baserede data for ca. 75 % af den samlede vandløbstrækning der indgår i vandplanen Kemiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer Der er generelt ikke fastsat krav omkring disse kvalitetselementer, men der er udarbejdet vejledende kvalitetskrav for udvalgte fysiskkemiske parametre, som fremgår af tabellen herunder. Tabellen er gengivet fra /2/. 2.4 Problemårsager På strækninger med manglende målopfyldelse er årsagerne tilstand bl.a. fundet ved en gennemgang af tilsynsdata, som findes i databasen Winbio og i tidligere amtslige rapporteringer af vandløbenes tilstand. Der er også anvendt eksisterende gis- 2. Vandløb, side 5

9 tematiseringer af forureningskilder som spredt bebyggelse, rensningsanlæg og dambrug m.m. Datagrundlaget er forskelligartet og afspejler forskelle i de tidligere amters fokusområder og tilgang til opgaven. Opgaven med fastsættelsen af årsager til manglende målopfyldelse er derfor løst af det enkelte miljøcenter med særligt øje for disse historiske forskelligheder. Blandt andet er vandløb med ringe fysisk tilstand fremsøgt via fysiske indeks værdier og/eller registreringer af regulering, overuddybning, opgravning m.m. I visse tilfælde er påvirkningstype og -omfang i dag ukendt og skal belyses nærmere i den kommende planperiode Vandindvinding påvirkning af vandløbene Det eksisterende datagrundlag og de modeller, der har været til rådighed ved beregning af effekter af vandindvinding i de enkelte dele af Danmark, er af historiske årsager ikke ensartede. Det har derfor været nødvendigt at beskrive, hvad der lokalt ligger til grund for opgørelse af påvirkning i de enkelte hovedvandoplande. Metoder og usikkerheder ved beregningerne fremgår derfor af det tekniske baggrundsnotat for grundvand. Der er her lagt særlig vægt på at vurdere, om der forekommer overskridelser af de vejledende krav for maksimal tilladt påvirkning af medianminimumsvandføringen, idet faunaklassen ikke er velegnet som mål for den økologiske effekt af reduktioner af vandføringen, herunder de deraf følgende ændringer af afstrømningsmønsteret over året. Hvor datagrundlaget er ufuldstændigt eller manglende, er der ikke fastlagt nogen indsats. 3.0 Retningslinjer for indsatsprogrammer Håndteringen af datagrundlagene og brugen af disse til fastsættelse af tilstand og mål er beskrevet i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer /2/. Til retningslinjerne hører bilag 9, som mere uddybende beskriver håndteringen og tolkningen af vandløbsdata. De to dokumenter kan hentes her. I det efterfølgende gennemgås nogle af de væsentlige retningslinjer. 3.1 Udpegning af national vandløbstype (blødbundsvandløb) Forud for fastsættelse af mål er der udpeget en særlig vandløbstype - blødbundsvandløb. Der er grundlæggende tale om vandløb med ringe faldforhold og bløde bundforhold. Disse vandløb skal ligesom alle andre vandløb have mindst god økologisk tilstand, men kravet til den konkrete faunaklasse er lavere på grund af de naturbetingede ringe bundforhold (finkornet bundsubstrat). Udpegningen af blødbundsvandløb er sket på baggrund af følgende retningslinje: Citat.. For visse vandløb blødbundsvandløb, der er mindre og naturlige vandløb, der på den overvejende del af sin længde har et naturligt ringe fald (< 0,1-0,5 afhængig af vandløbsstørrelsen), ringe vandhastighed, og hvor bundsubstratet naturligt er blødt og overvejende organisk.. Citat slut. Udbredelsen af blødbundsvandløbene er naturligt koncentreret i de mindst kuperede egne af landet. 2. Vandløb, side 6

10 3.2 Udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandløb Forud for fastsættelse af mål er de kunstige og stærkt modificerede vandløb identificerede. Et eksempel på kunstige vandløb kan være menneskeskabte pumpekanaler. Udpegningen af stærkt modificerede vandløb er foretaget efter Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, bilag 12. Eksempler på stærkt modificerede vandløb er længere vandløbstrækninger der føres under en motorvej eller rørlagte vandløb i tæt bymæssig bebyggelse. Korte rørlagte vandløbsstrækninger under landeveje er generelt ikke udpeget som stærkt modificerede. De kunstige og stærkt modificerede vandløb skal have mindst godt økologisk potentiale. 3.3 Fastsættelse af tilstand Fastsættelse af vandløbets tilstand tager udgangspunkt i bedømmelser af smådyrsfaunaen foretaget i 5 års perioden fra 2003 til Hvor det har været muligt, er data fra 2008 blevet indarbejdet. Hvor der kun er et ældre datagrundlag (mere end 5 år gammelt), er dette kun anvendt, når det vurderes, at data stadig er repræsentative for tilstanden i vandløbet. Tilstanden på en given station vurderes således, at hvis der er flere bedømmelser i 5 års perioden, vurderes tilstanden ud fra flertallet (tyngden) af data. Hvor der er ligeværdighed, anvendes den laveste tilstand. Tyngden af data bestemmes i hovedregelen som medianen rundet ned til nærmeste hele tal /2/. Hvor der i særlige tilfælde er sket en veldokumenteret positiv udvikling i tilstanden, som følge af allerede iværksatte miljøforbedringer, er den seneste tilstand dog anvendt som udgangspunkt for fastsættelsen. For en del af vandløbene betegnes tilstanden som ukendt. Dette skyldes enten, at der mangler data for smådyrsfaunaen, eller at disse data er forældede (typisk mere end 10 år gamle). 2. Vandløb, side 7

11 3.4 Fastsættelse af mål Vandløbenes miljømål udtrykkes ved en økologisk tilstandsklasse og fastsættes i denne vandplan med udgangspunkt i kendskab til smådyrsfaunaens tilstand (faunaklassen). Miljømålene for vandløb er fastsat jf. nedenstående retningslinjer: RETNINGSLINJER Vandløbenes miljømål beskrives på grundlag af invertebratfaunaen og udtrykkes ved en faunaklasse, beregnet ved vurderingsmetoden DVFI. Det generelle miljømål for god økologisk tilstand fastsættes til faunaklasse 5 og 6. For visse vandløb blødbundsvandløb, der er mindre og naturlige vandløb, der på den overvejende del af sin længde har et naturligt ringe fald (< 0,1-0,5 afhængig af vandløbsstørrelsen), ringe vandhastighed, og hvor bundsubstratet naturligt er blødt og overvejende organisk, er miljømålet for den nedre grænse for god økologisk tilstand fastsat til faunaklasse 4, jf. afsnit Såfremt den aktuelle tilstand er faunaklasse 7, fastsættes miljømålet til høj økologisk tilstand. Miljømålet god økologisk tilstand for et vandløbs-delvandområde beskrives på baggrund af den aktuelle tilstand for vandområdet. For vandområder, hvor tilstanden er bedømt til faunaklasse 5 eller 6, indgår begge disse i beskrivelsen for de respektive delstrækninger. Beskrivelsen af målfastsættelsen sker på baggrund af bedømmelserne på flertallet af stationerne indenfor vandområdet. Eksempelvis vil et vandløbsvandområde med 3 stationer med faunaklasse 5,6 og 6 medføre en målfastsættelse god økologisk tilstand med faunaklasse 6. Et vandløbsvandområde med 2 stationer, hvor faunaklassen er bedømt til hhv. 5 og 6, beskrives miljømålet med faunaklasse 5. Det forudsættes, at der i forbindelse med diverse tilladelser og godkendelser ikke sker forringelser af den tilstand, som miljømålet er beskrevet med. Uddrag af retningslinjer/2/ for fastsættelse af miljømål 4.0 Virkemiddelkatalog og indsats Til brug for indsatsen i vandplanen er der udarbejdet et virkemiddelkatalog /1/. Virkemiddelkataloget kan hentes via By- og landskabsstyrelsens hjemmeside her. Indsatser overfor organisk belastning og grundvandsindvinding er yderligere beskrevet i baggrundsnotat for henholdsvis punktkilder og grundvand. Virkemiddelkatalogets kapitel 3 omhandler virkemidler til forbedring af vandløbenes fysiske forhold og reduktion af okkerbelastning. 2. Vandløb, side 8

12 Omkostningerne i forbindelse med virkemidlerne er beskrevet i virkemiddelkataloget. Med udgangspunkt i kataloget er der foreslået tiltag til opnåelse af miljømålet de steder, hvor tilstanden ikke forventes at nå miljømålet i I afklaringen af, om der er målopfyldelse i 2015, er der foretaget en fremskrivning af tilstanden (baseline) under hensyntagen til allerede iværksatte tiltag. Dette kunne f.eks. være vedtagne spildevandsplaner eller større iværksatte vandløbsrestaureringer. Figuren herunder illustrerer denne proces. Miljømål Behov for indsats { Miljøtilstand i 2015 (baseline) Figur 2. Indsats doseres når den fremskrevne tilstand i 2015 (baseline) ikke når miljømålet. Nedenstående tabel 2 indeholder de virkemidler foreslået som indsats til forbedring af de fysiske forhold i vandløbene. Virkemiddel nr. Virkemiddel Kriterier for indsats Indsats overfor 3.1 Ændret vandløbsvedligeholdelse 3.2 Fjernelse af spærringer 3.3 Vandløbsrestaurering 3.4 Genåbning af rørlagte vandløb 3.5 Vandstandshævning Tabel 2. Anvendte virkemidler i vandløbene. Okkerbelastede vandløb og vandløb med ringe fysik, som ikke er forurenede med spildevand fra spredt bebyggelse. Manglende kontinuitet ved opstemninger, bygværker, rørstyrt m.v. Vandløb med ringe fysik, som ikke er forurenede med spildevand fra spredt bebyggelse. Rørlagte strækninger > 20 meter indskudt på målsatte vandløbsstrækninger. Moderat til stærkt okkerbelastede vandløb Hvor virkemidlerne er doseret fremgår af miljøministeriets WebGIS løsning. Se mere under afsnittet Miljøministeriets WebGIS. 2. Vandløb, side 9 Ringe fysiske forhold og okker Manglende kontinuitet Ringe fysiske forhold Manglende kontinuitet Okker

13 4.1 Grundlag for dosering af de enkelte virkemidler Virkemiddel ændret vedligeholdelse (3.1) er doseret, hvor den normaliserede fysiske indeksværdi er mindre end 0,5 /2/, eller hvis der foreligger andre oplysninger om vandløbets fysik, der dokumenterer, at de fysiske forhold er forringede. Virkemidlet er ligeledes doseret for alle okkerbelastede vandløb og for rørlagte strækninger, der skal genåbnes. Virkemiddel fjernelse af spærringer (3.2) er doseret, når en menneskeskabt spærring forhindrer en velfungerende op- og nedstrøms passage for vandløbets fisk og insekter. Rørlagte strækninger af mere end 20 meters længde er regnet som spærringer. Virkemiddel vandløbsrestaurering (3.3) er doseret, hvor den normaliserede fysiske indeksværdi er mindre end 0,3 /2/, eller hvis der foreligger andre oplysninger om vandløbets fysik, der dokumenterer at de fysiske forhold er forringede. Virkemiddel genåbning af rørlagte vandløb (3.4) er doseret hvor rørlagte vandløbsstrækninger er indskudt mellem åbne målsatte vandløbsstrækninger. Virkemiddel vandstandshævning (3.5) er anvendt i okkerbelastede vandløb hvor indholdet af ferrojern er større end 0,5 mg/l som gennemsnit over vinterhalvåret /1/. 5.0 Undtagelsesbestemmelser Der er i denne første vandplan anvendt undtagelsesbestemmelsen: udskydelse af målopfyldelse til Undtagelsen er primært begrundet i tekniske årsager (manglende viden), men der er også anvendt begrundelser relateret til naturgivne årsager og forsinket respons efter doseret indsats. I tabel 3 herunder er angivet de anvendte undtagelser: Problemstilling I vandløb, hvor hovedårsagen til manglende målopfyldelse skyldes udledning af spildevand fra spredt bebyggelse, afventes effekten af en forbedret spildevandsrensning før det vurderes, hvorvidt der også er brug for at ændre vandløbsvedligeholdelsen for at kunne opfylde miljømålene I vandløb, hvor hovedårsagen til manglende målopfyldelse skyldes udledning af spildevand fra spredt bebyggelse, afventes effekten af en forbedret spildevandsrensning før det vurderes, hvorvidt der også er brug for at foretage en vandløbsrestaurering for at kunne opfylde miljømålene Undtagelse Udskydelse af tidsfrist for målopfyldelse Begrundelse for anvendelse af undtagelse Tekniske årsager Der mangler tilstrækkelig viden til at vurdere indsatsen i første planperiode. Konsekvens af undtagelse Virkemiddel 3.1 udskydes Virkemiddel 3.3 udskydes 2. Vandløb, side 10

14 For visse kunstige og stærkt modificerede vandløb, der har en tilstand, der nødvendiggør en indsats overfor de fysiske forhold, forlænges fristen for at opfylde miljømålet begrundet i manglende viden om den nødvendige indsats for at opnå målopfyldelse. Eventuel indsats for at sikre kontinuiteten i denne type vandløb forudsættes som udgangspunkt dog fortsat gennemført i 1. planperiode. Virkemiddel 3.1 og 3.3 udskydes Visse rørlagte vandløb i højt prioriterede vandløbssystemer, primært rørlagte vandløb i spidser af vandløbssystemer. Naturlig saltvandpåvirkning af nedre strækninger af vandløb med udløb i havet. Vandløb hvor der mangler viden om tilstand og/eller indsatsbehov. Spærringer hvor der ikke skabes kontinuitet og hvor den opstrøms stuvningspåvirkede strækning ligeledes undtages Tabel 3. Anvendte undtagelser og konsekvens heraf. Virkemiddel 3.4 udskydes Målopfyldelse kan ikke afgøres ved DVFIsystemet Indsats eller dele af indsats udskydes Virkemiddel 3.2 udskydes 6.0 Datamodellen Tilstandsdata, miljømål, målopfyldelse, anvendte virkemidler og anvendte undtagelser er samlet i to GIS-tabeller. Tabellerne indeholder henholdsvis vandløbsdata på strækningsform og kontinuitetsdata på punktform. Tabellerne omfatter udelukkende vandløb og spærringer, som er omfattet af denne første vandplan. Der er udarbejdet to tilhørende datamodeller for henholdsvis vandløb /3/ og kontinuitet /4/. Begge gistabeller og tilhørende datamodeller og anvendte tematiseringer på Webgis kan hentes via Miljøministeriets WebGIS side her. Der er mulighed for at hente data i formater til ESRI (Arc-gis) eller Mapinfo. Af strækningstemaet fremgår det blandt andet, hvor der skal gennemføres vandløbsrestaurering, åbnes rørlægninger eller skal ske ændret vedligeholdelse. Her er det også muligt at identificere de strækninger, som er organisk belastede fra f.eks. spredt bebyggelse, lokale rensningsanlæg, dambrug m.m. Spærringstemaet indeholder samtlige spærringer, som indgår i denne første vandplan. Spærringerne er geografisk identificeret ved x,y koordinatsæt og i visse tilfælde også relateret til strækningstemaet via et unikt vandløbs-segmentnummer. Ligeledes er spærringstypen angivet. Rørlagte vandløbsstrækninger over 20 meter er medtaget i begge temaer. 2. Vandløb, side 11

15 7.0 Miljøministeriets Web-Gis Via miljøministeriets WebGIS løsning er det muligt at se de fastsatte miljømål, vandløbenes tilstande, foreslåede indsatser til forbedring af miljøtilstanden og undtagelser m.m. Web-Gis løsningen finder du her Sådan ser WebGIS løsningen ud. I menuen til venstre på er det bl.a. muligt under VPF09 - Indsatsprogram og prioriteringer at få vist indsatser, som f.eks. indsatskrav Restaurering i vandløb. 8.0 Referencer /1/ Virkemiddel-kataloget /2/ Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer /3/ Datamodeller for vandløb /4/ Datamodel for kontinuitet /5/ Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 5, 1998, Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet. /6/ Pedersen, M.L. & Baattrup-Pedersen, A.(red.)., Økologisk overvågning i vandløb og på vandløbsnære arealer under NOVANA Teknisk Anvisning fra DMU nr. 21. /7/ Kaarup, P., Indeks for fysisk variation i vandløb. Vand og Jord 6(4): Vandløb, side 12

16 navn lokalitet Stof Årstal_fra Årstal_til Antal_målinger Attribut Middel Max Enhed Gen_krav_1022_µg_l Fladmose Õ, DyssegÕrd Dyssegård Chlorid filt = mg/l - Fladmose Õ, DyssegÕrd Dyssegård Jern = mg/l - Hulbyrenden V f Billinge Banke Jern = mg/l - Skibbækrenden Støvlebæk Bro Jern = mg/l - Sandlyng Å Assentorp Bro Jern = mg/l - Bjerge Å Fårdrup Chlorid filt = mg/l - Bjerge Å Fårdrup Jern = mg/l - Seerdrup Õ, Johannesdal Johannesdal Jern = mg/l - Tude Å Skætholm Chlorid filt = mg/l - Tude Å Skætholm Jern = mg/l - Tude Å Valbygård Chlorid filt = mg/l - Tude Å Valbygård Jern = mg/l - Tude Å Næsby Fed Chlorid filt = mg/l - Tude Å Næsby Fed Jern = mg/l - Bjerge Å, str. 2 Dambro Jern = mg/l - FORLEV RENDE VEJ TIL FRØLUNDE FED Jern = mg/l - Bøstruprenden S for Bøstrup Jern = mg/l - Skovse Å Engemade Bro Jern = mg/l - VESTERMOSE Å OLLERUP BRO Jern = mg/l - Bjørnevad Å, str. 4 Bjørnevad Bro Jern = mg/l - Skovsø Å N for Valdemarskilde Jern = mg/l - Gudum Å Ll. Valby Jern = mg/l - Halkevad Å Halkevad Jern = mg/l - Tude Å, str. 1 Elmebjerg Gårde Jern = mg/l - Tude Å Gammel Brorupgård Chlorid filt = mg/l - Tude Å Gammel Brorupgård Jern = mg/l - Skidenrende OS Lagunen (og Slg.RA) Chlorid filt = mg/l - Skidenrende Gl. Brorupgård Chlorid filt = mg/l - Skidenrende Gl. Brorupgård Jern = mg/l - Vårby Å Trelleborg Chlorid filt = mg/l - Vårby Å Trelleborg Jern = mg/l - Forlev Rende Tjokholm (OS pumpestation) Chlorid filt = mg/l - Forlev Rende Tjokholm (OS pumpestation) Jern = mg/l - Ålerende Fiskebjerg Jern = mg/l - Ålerende Afløb fra Maglesø Jern < mg/l - Hulebæk Hulebækshus Deia = µg/l - Hulebæk Hulebækshus Terbutazindesethyl = µg/l - Hulebæk Hulebækshus Carbofuran hydroxy = µg/l - Hulebæk Hulebækshus Simazin hydroxy < µg/l - Hulebæk Hulebækshus Chlorid filt = mg/l -

17 Hulebæk Hulebækshus Jern = mg/l - Hulebæk Hulebækshus Dichlobenil < µg/l - Hulebæk Hulebækshus Diuron = µg/l 1.8 Hulebæk Hulebækshus 26-dichlorbenzamid = µg/l 78 Hulebæk Hulebækshus 4-nitrophenol = µg/l - Hulebæk Hulebækshus Dalapon = µg/l - Hulebæk Hulebækshus Atrazin desethyl = µg/l - Hulebæk Hulebækshus Atrazin desisopropy = µg/l - Hulebæk Hulebækshus Atrazin hydroxy = µg/l - Hulebæk Hulebækshus Bromoxynil = µg/l - Hulebæk Hulebækshus Chloridazon = µg/l - Hulebæk Hulebækshus Chlorsulfuron < µg/l - Hulebæk Hulebækshus Cyanazin < µg/l - Hulebæk Hulebækshus Dimethoat = µg/l - Hulebæk Hulebækshus Esfenvalerat < µg/l - Hulebæk Hulebækshus Ethofumesat = µg/l - Hulebæk Hulebækshus Ethylenthiurea = µg/l - Hulebæk Hulebækshus Fenpropimorph = µg/l - Hulebæk Hulebækshus Glyphosat = µg/l - Hulebæk Hulebækshus Hexazinon = µg/l - Hulebæk Hulebækshus Ioxynil = µg/l - Hulebæk Hulebækshus Lenacil < µg/l - Hulebæk Hulebækshus Maleinhydrazid < µg/l - Hulebæk Hulebækshus Metamitron = µg/l - Hulebæk Hulebækshus Metribuzin = µg/l - Hulebæk Hulebækshus Metsulfuron methyl < µg/l - Hulebæk Hulebækshus Pendimethalin = µg/l - Hulebæk Hulebækshus Pirimicarb = µg/l - Hulebæk Hulebækshus Propiconazol = µg/l - Hulebæk Hulebækshus Terbuthylazin = µg/l - Hulebæk Hulebækshus Trifluralin < µg/l 0.03 Hulebæk Hulebækshus Dichlorprop = µg/l 34 Hulebæk Hulebækshus Mcpa = µg/l - Hulebæk Hulebækshus Mechlorprop = µg/l 18 Hulebæk Hulebækshus Dnoc = µg/l - Hulebæk Hulebækshus Dinoseb = µg/l - Hulebæk Hulebækshus Atrazin = µg/l - Hulebæk Hulebækshus Simazin = µg/l 1 Hulebæk Hulebækshus Trichloreddikesyre = µg/l - Hulebæk Hulebækshus Carbofuran < µg/l - Hulebæk Hulebækshus Tca = µg/l -

18 Hulebæk Hulebækshus Ampa = µg/l - Hulebæk Hulebækshus NA < µg/l - Hulebæk Hulebækshus Bentazon = µg/l 45 Hulebæk Hulebækshus Isoproturon = µg/l 0.3 Kongskilde Møllebæk Kongskilde Mølle Jern = mg/l - Lynge Bæk Suserup Jern = mg/l - Ringsted Å N for Vrangstrup Chlorid filt = mg/l - Ringsted Å N for Vrangstrup Jern = mg/l - Suså Næsby Bro Chlorid filt = mg/l - Suså Næsby Bro Jern = mg/l - Vallebæks Rende Tase Møllegård Jern = mg/l - FladsÕ, J rgensminde JØRGENSMINDE Jern = mg/l - Salts +, NS Harrested + NS HARRESTED Å Jern = mg/l - Suså Holløse Mølle Alkylbenzensulfonat < µg/l - Suså Holløse Mølle Cadmium = µg/l - Suså Holløse Mølle Jern = mg/l - Suså Holløse Mølle Kviksv = µg/l 0.05 Vasegrøft,11A GANGESBRO Jern = mg/l - Lynge Bæk Suserup OS renseanl Jern = mg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Deia = µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Terbutazindesethyl = µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Carbofuran hydroxy < µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Simazin hydroxy < µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Kemiltf cod modif = mg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Chlorid filt = mg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Jern = mg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Dichlobenil < µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Diuron = µg/l 1.8 Haraldsted Å Haraldsted Kirke 26-dichlorbenzamid = µg/l 78 Haraldsted Å Haraldsted Kirke 4-nitrophenol = µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Dalapon < µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Atrazin desethyl = µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Atrazin desisopropy = µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Atrazin hydroxy < µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Bromoxynil < µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Chloridazon = µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Chlorsulfuron = µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Cyanazin = µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Dimethoat = µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Esfenvalerat < µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Ethofumesat = µg/l -

19 Haraldsted Å Haraldsted Kirke Ethylenthiurea < µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Fenpropimorph < µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Glyphosat = µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Hexazinon < µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Ioxynil < µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Lenacil < µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Maleinhydrazid < µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Metamitron = µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Metribuzin < µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Metsulfuron methyl < µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Pendimethalin < µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Pirimicarb = µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Propiconazol = µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Terbuthylazin = µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Trifluralin < µg/l 0.03 Haraldsted Å Haraldsted Kirke Dichlorprop < µg/l 34 Haraldsted Å Haraldsted Kirke Mcpa = µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Mechlorprop = µg/l 18 Haraldsted Å Haraldsted Kirke Dnoc = µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Dinoseb = µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Atrazin = µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Simazin = µg/l 1 Haraldsted Å Haraldsted Kirke Trichloreddikesyre = µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Carbofuran < µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Tca = µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Ampa = µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke NA = µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Bentazon = µg/l 45 Haraldsted Å Haraldsted Kirke Isoproturon = µg/l 0.3 Ringsted Å Ll. Svenstrup Jern = mg/l - VASEBÆK,18 N FOR ASSENDRUP Jern = mg/l - KÆLLINGERENDE BULBRO Jern = mg/l - HARRESTED Å,3 VALLENSVED BRO Jern = mg/l - FLADSÅ LILLE TVEDE Jern = mg/l - SALTØ Å SALTØ Jern = mg/l - Lille Å Fredsgårde Jern = mg/l - Kongskilde Møllebæk Groverebanke Jern = mg/l - Orned Bæk Sanderhuse Jern = mg/l - Kværkeby Bæk Kværkeby Jern = mg/l - Ringsted Å Ringsted Mark Jern = mg/l - SUSÅ (HULEÅ) OS RUDBJERGGÅRD Jern = mg/l -

20 T.t.Suså Brunbakke Jern = mg/l - T.t.Haraldsted Sø Ø for Hustoftegård Jern = mg/l - T.t.Tystrup Sø Dyrehave Phosphortot-pfilt = mg/l - T.t.Tystrup Sø Dyrehave Jern = mg/l - SUSÅ NØ for Klintebjerggård Jern = mg/l - FLADSÅ FLADSÅ BRO Jern = mg/l - Basnæs Grøften,18 Højbjerggård Jern = mg/l - Fårebækken Hjælmsølille Jern = mg/l - FLADSÅ BRANDELEV HOLME Jern = mg/l - Brødebæk Brødebækgård Jern = mg/l - VASEGRØFT,48 STENSKOV Jern = mg/l - Suså NS Postbro Jern = mg/l - EVEGRØFT,9 FODBYGÅRD Jern = mg/l - Haraldsted Å N for Haraldsted Jern = mg/l - Horsebøg Bæk Rødeng Jern = mg/l - Knudstruprende,str.2 Broby Græslod Jern = mg/l - MØLLEBÆK,5 N FOR TYVELSE Jern = mg/l - Mølleåen V for Vigersted Jern = mg/l - NEDRE SVALEBÆK SVALEBÆKSBRO Jern = mg/l - Pibergrøften SØ for Gimlinge Mose Jern = mg/l - RØNNEBÆK,15 NÆSTVED Jern = mg/l - Stængebæk, str. 2 S for Vigersted Jern = mg/l - TORPE GRØFT,20 PRINSEBAKKE Jern = mg/l - TORPE KANAL REGERUP Jern = mg/l - Tuel Å Sasserbro Jern = mg/l - Vendebæk Bro N for Eskilstrup Jern = mg/l - T.t.Valsølille Sø Skjoldenæsholm Jern = mg/l - Ålbæk Ålbæk Bro Jern = mg/l - Afløb Jystrup Sø Jystrup Jern = mg/l - Ringsted Å 750 m OS Gørlev Sø Jern = mg/l - Ringsted Å Holtegård Jern = mg/l - Tystrup Sø Tystrup Sø Kemiltf cod filtr = mg/l - Tystrup Sø Tystrup Sø Orthophosphat = mg/l - Tystrup Sø Tystrup Sø Jern = mg/l - FREERSLEV Å NS DALBY RENSEANLÆG Jern = mg/l - TRYGGEVÆLDE Å TROLDHÆTTE BRO Jern = mg/l - ORUP BÆK,10 FRU MERTES KILDE Jern = mg/l - ORUP BÆK,10 FRU MERTES KILDE Magnesium = mg/l - Fakse Å BORRESHOVED Jern = mg/l - KILDE Å,5 HELLIG SVENDS KILDE Jern = mg/l - KILDE Å,5 HELLIG SVENDS KILDE Magnesium = mg/l -

21 HERREDSBÆK OS HERREDS BRO Jern = mg/l - Hulebµk, N for Broskov N FOR BROSKOV Jern = mg/l - MAGLEVANDS FALD KILDE VED MAGLEVANDS FALDJern = mg/l - MAGLEVANDS FALD KILDE VED MAGLEVANDS FALDMagnesium = mg/l - Mern +, Sagebybro SAGEBYBRO Jern = mg/l - Rødlersbæk MARKBRO Jern = mg/l - LilleÕ, TranegÕrd Tør Jern = mg/l - Tubµk, Tubµk M lle TUBÆK MØLLE Jern = mg/l - Vivede Mølleå, 15 RIDEBRO Jern = mg/l - T.T.SØMOSEBÆK KILDE V. BORRE Jern = mg/l - TUBÆK KILDE V.TUBÆK MØLLE Jern = mg/l - TUBÆK KILDE V.TUBÆK MØLLE Magnesium = mg/l - LANDSLEDGRØFT RÅBYLILLE Jern = mg/l - RISBÆK SKAGLEVADSSLUSE Jern = mg/l - MERN Å VÅRAGERBRO Jern = mg/l - T.T. Orup Bæk Smedevænget Jern = mg/l - Grynholms Kanal, 16.VO4.02 Fårebæks Bro Jern = mg/l - KROBÆK Bækkeskovstræde Jern = mg/l - FAKSE Å Hulhøj Jern = mg/l - FAKSE Å N for Østergård Jern = mg/l - SØMOSEBÆK Ø FOR BORRE, NYBORREVEJ Jern = mg/l - RISBY Å OS NÆSTVEDVEJ Jern = mg/l - FAKSE Å ÅLEKISTEBRO Jern = mg/l - Lollikebæk Stensby Skov Jern = mg/l - HERREDSBÆK SV for Kludeegen Jern = mg/l - T.T.SØMOSEBÆK NØRRE VESTUD Jern = mg/l - LILLE Å KRAGEBORG BRO Jern = mg/l - NÆS Å HELLEVAD BRO Jern = mg/l - ROSENFELT LANDKANAL,16. V FOR NEDER VINDINGE Jern = mg/l - SNERTINGE VANDLØB,16.V0 SNERTINGE Jern = mg/l - STOLEBJERG GRØFT,16.V01 ØAGER BRO Jern = mg/l - VINTERSBØLLE BÆK,15.V03. HULEMOSEGÅRDEN Jern = mg/l - SADELMAGERRENDE KILDE V. SADELMAGERRENDEJern = mg/l - SADELMAGERRENDE KILDE V. SADELMAGERRENDEMagnesium = mg/l - SVEJSRENDE KILDE V. SVEJSRENDE Jern = mg/l - SVEJSRENDE KILDE V. SVEJSRENDE Magnesium = mg/l - Sørup Å, 17F LUNDBY BRO Jern = mg/l - Fribr dre +, Rodemark RODEMARK Jern = mg/l - SADELMAGERRENDE MELLEMSKOV Jern = mg/l - AVL,14F S FOR STRANDBOHUS Jern = mg/l - SVEJSRENDE SØ for Halskov Vænge Jern = mg/l -

22 NORDKANAL,2F FUGLETUNGERNE Jern = mg/l - TINGSTED Å,4F N FOR SØNDER KOHAVE Jern = mg/l - Gedsergårdsløbet, 21 Bøtø Nor Jern = mg/l - Sydkanal, 1F Gedesby Nyby Jern = mg/l - SYDKANAL,1F BØTØ NOR Jern = mg/l - TINGSTED Å,4F Fjællebro Jern = mg/l - AVL,11F TÅRUP Jern = mg/l - AVL,8F Ø FOR VESTHØJ Jern = mg/l - GUNDSLEV Å,12F N FOR SKOLE Jern = mg/l - SØBORGKANALEN,3 RESKERE BRO Jern = mg/l - T.T.GULDBORGSUND,C1 BYSKOV Jern = mg/l - Halsted Å, 17L PUMPESTATION INDV. Jern = mg/l - Halsted +, Borgerbro BORGEBRO Jern = mg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Deia = µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Terbutazindesethyl = µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Carbofuran hydroxy = µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Simazin hydroxy = µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Permanganattal kmno = mg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Ammonium-n < mg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Jern = mg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Magnesium = mg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Dichlobenil < µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Diuron = µg/l 1.8 H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING 26-dichlorbenzamid = µg/l 78 H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING 4-nitrophenol = µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Dalapon < µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Aldrin < µg/l 0.01 H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Atrazin desethyl < µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Atrazin desisopropy < µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Atrazin hydroxy < µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Bromoxynil < µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Chloridazon < µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Chlorsulfuron < µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Cyanazin < µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Dimethoat = µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Esfenvalerat < µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Ethofumesat = µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Ethylenthiurea = µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Fenpropimorph = µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Glyphosat = µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Hexazinon = µg/l -

23 H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Ioxynil = µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Lenacil = µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Maleinhydrazid < µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Metamitron = µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Metribuzin < µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Metsulfuron methyl < µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Pendimethalin = µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Pirimicarb < µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Propiconazol = µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Terbuthylazin = µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Trifluralin < µg/l 0.03 H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Dichlorprop < µg/l 34 H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Mcpa = µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Mechlorprop = µg/l 18 H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Dnoc = µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Dinoseb = µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Atrazin < µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Simazin = µg/l 1 H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Trichloreddikesyre = µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Carbofuran < µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Ampa = µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING NA = µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Bentazon = µg/l 45 H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Isoproturon = µg/l 0.3 Marrebµks Rende, Lille K belevtør Jern = mg/l - Ryde +, Pumpestation indv. PUMPESTATION INDV. Jern = mg/l - T.T.HØJVADS RENDE,VE12 ROSNINGEN VEJBRO Jern = mg/l - HØJVADS RENDE,23L NV FOR BREGNEHOLT Jern = mg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Deia = µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Terbutazindesethyl = µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Carbofuran hydroxy = µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Simazin hydroxy = µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Jern = Ikke oply- +moserenden, N. for Hulebµk HTør Dichlobenil < µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Diuron = µg/l 1.8 +moserenden, N. for Hulebµk HTør 26-dichlorbenzamid = µg/l 78 +moserenden, N. for Hulebµk HTør 4-nitrophenol = µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Dalapon < µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Aldrin < µg/l moserenden, N. for Hulebµk HTør Atrazin desethyl = µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Atrazin desisopropy = µg/l -

24 +moserenden, N. for Hulebµk HTør Atrazin hydroxy = µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Bromoxynil = µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Chloridazon < µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Chlorsulfuron = µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Cyanazin < µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Dimethoat < µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Esfenvalerat < µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Ethofumesat = µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Ethylenthiurea = µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Fenpropimorph = µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Glyphosat = µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Hexazinon < µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Ioxynil = µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Lenacil < µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Maleinhydrazid < µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Metamitron = µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Metribuzin < µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Metsulfuron methyl = µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Pendimethalin = µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Pirimicarb = µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Propiconazol = µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Terbuthylazin = µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Trifluralin < µg/l moserenden, N. for Hulebµk HTør Dichlorprop = µg/l 34 +moserenden, N. for Hulebµk HTør Mcpa = µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Mechlorprop = µg/l 18 +moserenden, N. for Hulebµk HTør Dnoc = µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Dinoseb < µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Atrazin = µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Simazin < µg/l 1 +moserenden, N. for Hulebµk HTør Trichloreddikesyre = µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Carbofuran < µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Ampa = µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør NA < µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Bentazon = µg/l 45 +moserenden, N. for Hulebµk HTør Isoproturon = µg/l 0.3 BRANDERSLEV Å,20L S FOR ELMELUNDE Jern = mg/l - ØSTKANALEN BONDEHOLM Jern = mg/l - HØJVADS RENDE,23L SØ F BØNNET HOLME Jern = mg/l - T.T. Kasbæk, 44 SØ for Horslunde Jern = mg/l - RYDE Å,7L NV FOR GAMMELGÅRD Jern = mg/l -

25 STOKKEMARKELØBET,19L STOKKEMARKE Jern = mg/l - ÅMOSERENDEN,16L KYLLINGE ENG,A7 Jern = mg/l - ÅMOSERENDEN,16L V FOR LERGÅRD Jern = mg/l - GJEDDELØBET,26 V for Bregninge Jern = mg/l - AVL,43L GL.KOBBEL BRO Jern = mg/l - AVL,51L N FOR KRENKERUP Jern = mg/l - SAKSKØBING Å,49L HVIDEBRO Jern = mg/l - AVL,31L LYSEBRO Jern = mg/l - HEJREDE SØ PUMPESTATION INDV. Jern = mg/l - T.T.HEJREDE SØ,36 SØMOSE Jern = mg/l - T.T.HEJREDE SØ,36 SØMOSE jebliks-vandfing = l/s - AVL,33L (SØRUP Å) KILDE V. SILLEBRO Jern = mg/l - AVL,33L (SØRUP Å) KILDE V. SILLEBRO Magnesium = mg/l - NÆLDEVADS Å,32L NYRODS KILDER Jern = mg/l - NÆLDEVADS Å,32L NYRODS KILDER Magnesium = mg/l - Nµldevads +, Strµdeskov STRÆDESKOV Jern = mg/l - AVL,29L SØHOLT Jern = mg/l - AVL,29L STIGBORD, KRØNGE MOSE Jern = mg/l - Hunså,28L ÅHAVE, NS SLUSE Jern = mg/l - KVL,H15 SØGÅRDE Jern = mg/l - HUNSÅ,28L HASAGERGÅRD Jern = mg/l - Hovedkanal, Pumpestation indvkramnitse PUMPESTATION Jern = mg/l - AVL,37L V FOR LDV.HOLEBY Jern = mg/l - AVL,44L ÅLHOLM AVLSGÅRD Jern = mg/l - Rødby Kanal, 39L NS Gerringe Bæk Jern = mg/l - Dødmoseløbet, 55 Dødmose Jern = mg/l - KOHULERNE,4L GLOSLUNDE Jern = mg/l - Holebyløbet, 38L NS Holeby renseanlæg Jern = mg/l - T.T.Vejlebyløbet,34.3 Nø for Vejleby kirke Jern = mg/l - BROBÆK,36L S FOR BUKKEHAVE Jern = mg/l - LILLEHOLM KANAL,3L S FOR PILEHAVE, NS UDL. Jern = mg/l -

26 3. Søer Indhold 1 Beregningsforudsætninger og -metoder 1.1 Datagrundlag 1.2 Fastsættelse af miljømål 1.3 Vurdering af tilstand 1.4 Beregning af belastning 1.5 Beregning af indsatsbehov 2 Økologisk og kemisk tilstand for søerne 3 Beregnet belastning og indsatsbehov 4 De enkelte søer 5 Referencer Bilag: Bilag 3.1 Stamoplysninger for søen, herunder beliggenhed inkl. kort over oplandet, morfometri, international beskyttelse samt oplandsbeskrivelse, dvs. arealanvendelse og jordbundsforhold Bilag 3.2 Udvikling i sommermiddelværdier af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof i søerne i hovedvandoplandet 1. Beregningsforudsætninger og -metoder 1.1 Datagrundlag Datagrundlaget for fastsættelse af søernes tilstand og belastningsforhold er den nationale og regionale overvågning, der er gennemført frem til og med 2007, dels af det tidligere Storstrøms Amt og fra 2007 af Miljøcenter Nykøbing Falster. Undersøgelserne har især omfattet næringsstoffer og biologiske forhold, og der er ikke gennemført undersøgelser af forurenende miljøfarlige stoffer. Dermed er søernes kemiske tilstand ukendt. 1.2 Fastsættelse af miljømål Miljømålet for søerne er fastsat i overensstemmelse med kapitel 4.4 i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar Vurdering af tilstand Økologisk tilstand Søernes nuværende økologiske tilstand er primært vurderet ud fra det gennemsnitlige målte klorofylindhold i sommerperioden i forhold til kravene til de forskellige økologiske tilstandsklasser, se kapitel 3.2.4, i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar Søens forventede tilstand i 2015 er beregnet ud fra 3. Søer, side 1

27 den nuværende tilstand og belastning samt den forventede reduktion i belastningen frem til 2015 jf. kapitel 3.3.3, i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar Kemisk tilstand, herunder miljøfarlige forurenende stoffer Tilstedeværelsen af miljøfarlige forurenende stoffer som tungmetaller, pesticider, PAH er, PCB er mm., kan have indflydelse på både den økologiske og kemiske tilstand i en sø. Der er imidlertid ikke målt for disse stoffer i søerne i Hovedvandopland Østersøen. 1.4 Beregning af belastning Der er gennemført en beregning af den nuværende belastning og den forventede belastning i 2015 med fosfor og kvælstof. Beregningsmetoden fremgår af det tekniske baggrundsnotat for belastning (Bilag 6 til retningslinjer for indsatsprogrammer: Retningslinjer vedr. belastningsopgørelse og beskrivelse af indsatsbehov i forhold til søer, fjorde og kystområder). Den atmosfæriske belastning på søoverfladen indgår i beregningen af belastningen for alle søer. Der er regnet med et årligt fosforbidrag på 0,1 kg P pr. ha og et kvælstofbidrag på 15 kg N pr. ha. 1.5 Beregning af indsatsbehov Ekstern fosforbelastning Hvis søen ikke forventes at opfylde miljømålet i 2015 på grund af eksterne tilførsler af fosfor, beregnes et indsatsbehov overfor disse ved anvendelse af simple, empiriske sømodeller, jf. kapitel 6.4 i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar Intern fosforbelastning / sørestaurering Manglende målopfyldelse kan også skyldes intern belastning eller biologisk træghed i søen. Begge dele er forårsaget af tidligere høje tilførsler af fosfor. Tilstedeværelse af intern belastning er vurderet ud fra årsvariationen i fosforindholdet i søvandet. Hvis fosforkoncentrationen stiger betydeligt i sommerperioden, hvor tilførslen udefra er forholdsvis lille, skyldes denne stigning intern belastning som følge af fosforfrigivelse fra bunden. Biologisk træghed optræder når fosforbelastningen til søen og næringsindholdet i søen er faldet, men de biologiske forhold - især fiskebestanden - stadig ikke er i ligevægt med det nye næringsniveau. Hvis fiskebestanden stadig er domineret af dyreplanktonspisende fisk som skaller og brasener, kan dette være med til at fastholde søen i en uklar tilstand. Intern belastning og biologisk træghed kan reduceres eller fjernes ved gennemførelse af sørestaurering, hvor man enten fjerner næringsstofferne, binder dem i søbunden eller ændrer på fiskebestan- 3. Søer, side 2

28 den. Selvom der i en sø er konstateret intern belastning eller biologisk træghed, vil det ikke nødvendigvis være hensigtsmæssigt at gennemføre en sørestaurering. Eksempelvis kan der være usikkerhed om hensigtsmæssighed, metode eller effekt af restaurering i den konkrete sø. Eller der kan stadig være en for stor ekstern belastning af søen. De principper, der er taget i anvendelse ved den tekniske vurdering af, om der bør gennemføres sørestaurering i en konkret sø, fremgår af Vejledning i anvendelse af sørestaurering, Bilag 13 til Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar Miljøfarlige forurenende stoffer For miljøfarlige forurenende stoffer placeres søerne i 4 forskellige indsatskategorier alt efter resultatet af de målinger, der måtte være gennemført i søerne, jf. kapitel i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar Søer med betydende udledning fra renseanlæg, spredt bebyggelse, regnbetingede udløb, industri samt dambrug er generelt sat i indsatskategori 2 "under observation" for de stoffer, der nævnes i vandplanens tabel Den foreløbige udpegning af søer med væsentlig spildevandspåvirkning er foretaget på baggrund af en gis-udvælgelse af de søer, hvor der inden for søfladen eller en rand på 25 meter er intersect med punkt(er) fra gis-temaerne renseanlæg, industri, regnbetingede udløb, dambrug eller spredt bebyggelse. 2. Økologisk og kemisk tilstand for søerne Økologisk tilstand I tabel 2.1 nedenfor er givet en oversigt over hvilken økologisk tilstandsklasse de forskellige søer i Hovedvandopland Østersøen tilhører. Tilstandsklassen er beskrevet på baggrund af klorofylindholdet. Tilstanden vurderes primært på baggrund af målinger fra perioden (tidsvægtede gennemsnit for sommerperioden). Hvis tilstandsvurderingen bygger på ældre eller fåtallige data er den anført i parentes. For myndigheder er der adgang til primærdata gennem Danmarks Miljøportal. 3. Søer, side 3

29 Sønavn Søtype Klorofyl-a, µg/l, sommermiddel middel max min periode antal måleår Aborre Sø 10 (4,80) 7,80 4, Høj Akselved 9 (61,00) 100,00 39, Ringe Mose Benthes Sø 13 (65,50) 84,00 25, Ringe Bundløs Sø 9 (51,00) 72,00 12, Moderat Busemarke 9 (15,00) 17,00 11, God Sø Even Sø 11 (3,01) Gevnø Sø 9 (860) 1260,0 282, Dårlig Hestofte Sø 9 (49,55) Moderat Hobyskov 9 (50,50) 134,00 10, Moderat Sø Huno Sø 10 (49,00) 81,00 34, Ringe økologisk tilstandsklasse Liselund- 9 (61,00) 81,00 18, Ringe Skriversøen Maglemosen 13 (350,00) 400,00 23, Dårlig Snesere Sø 9 187, & 2 Dårlig 06 Stengård Sø 12 (81,00) 110,00 40, Dårlig Stensby Sø 9 (2,50) 2,50 0, Høj Store Geddesø 9 (88,50) 249,00 41, Ringe Strandholm 11 (19,20) 35,00 3, God Sø Sø nord for Stege Ugledige Sø 9 (61,19) 160,00 43, Ringe Tabel 2.1 Oversigt over klorofylindhold og heraf følgende tilstandsklasse for søerne i hovedvandoplandet. For søer hvor der kun er 1 måling pr. år er medianen anvendt. Søer hvor der ikke foreligger relevante data er markeret med -. Miljøfarlige forurenende stoffer og kemisk tilstand Der foreligger ingen målinger af miljøfarlige forurenende stoffer for søerne i hovedvandoplandet Østersøen. 3. Søer, side 4

30 3 Beregnet belastning og indsatsbehov Ekstern belastning Den beregnede belastning af søerne med fosfor i 2005 og 2015 (baseline og målbelastning) fremgår af tabel 3.1. Belastningen ved målopfyldelse angiver den belastning søen vurderes at kunne tåle ud fra anvendelse af en model for sammenhængen mellem belastning og søens tilstand. I alle tilfælde er anvendt den såkaldte Vollenweidermodel jf. afsnit i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar For de søer der ikke forventes at opfylde miljømålet i 2015 er indsatsbehovet beregnet efterfølgende. Sønavn Belastning 2005 Baseline belastning 2015 Beregnet maksimal belastning ved målopfyldelse Indsatsbehov Indløbskoncentration 2005 Maksimal indløbskoncentration ved målopfyldelse Kg P Kg P Kg P Kg P mg P/l mg P/l Aborre Sø 6,4 5,4 1,3 0 0,130 0,026 Akselved Mose 16,0 10,0 10,0 0 0,132 0,083 Benthes Sø 59,6 37,1 33,3 3,8 0,140 0,078 Bundløs Sø 1,1 1,1 1,1 0 0,053 0,053 Busemarke Sø * * 47,2 0 * 0,044 Even Sø * * * 0 * 0,081 Gevnø Sø 21,4 17,4 7,1 10,3 0,265 0,088 Hestofte Sø 848,9 644,3 * * 0,206 0,078 Hobyskov Sø 10,0 8,0 2,3 5,7 0,525 0,121 Huno Sø 1,9 1,9 1,9 0 0,032 0,032 Liselund-Skriversøen 16,8 14,8 11,3 3,5 0,124 0,084 Maglemosen 327,5 157,7 128,1 29,6 0,197 0,077 Snesere Sø 36,7 14,7 14,7 0 0,136 0,054 Stengård Sø * * 21,0 0 * 0,052 Stensby Sø * * 0,2 0 * 0,012 Store Geddesø 5,6 5,6 5,6 0 0,053 0,053 Strandholm Sø 25,5 25,5 3,1 0 0,838 0,103 Sø nord for Stege 3,9 * 11,9 0 0,033 * Ugledige Sø 97,9 73,0 73,0 0 0,108 0,081 Tabel 3.1 Belastning med fosfor til søer i Hovedvandopland Østersøen. Den beregnede totale indløbskoncentration (samlet belastning divideret med samlet vandtilførsel) er ligeledes angivet, dels i 2005 og dels ved målopfyldelse. Belastningen og indløbskoncentrationen ved målopfyldelse angiver den maksimale belastning/indløbskoncentration søen vurderes at kunne tåle ud fra anvendelse af en model for sammenhængen mellem belastning og søens tilstand. I 3. Søer, side 5

31 alle tilfælde er anvendt den såkaldte Vollenweidermodel jf. afsnit i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar Bemærkninger: * Usikker opgørelse. Intern belastning / sørestaurering I mange søer er der en intern belastning med fosfor som følge af, at tidligere fosfortilførsler er akkumuleret i søbunden, hvorfra de stadig kan frigives til vandet og danne grundlag for øget algevækst. I Hovedvandopland Østersøen vurderes det teknisk set hensigtsmæssigt at gennemføre en sørestaurering i Snesere Sø. 3. Søer, side 6

32 4 De enkelte søer I det følgende er der for hver sø angivet en kort beskrivelse indeholdende: Målsætning, international beskyttelse, tilstand, belastning og indsatsbehov. Hvis der foreligger målinger af miljøfarlige forurenende stoffer, som placerer søen i indsatskategori 1, 2 eller 3 (jf. vandplanens tabel 2.4.1), er dette anført under tilstand og for kategori 2 og 3 s vedkommende også under indsats. For de søer, hvor der ikke er lavet undersøgelser af miljøfarlige stoffer i søvand og sediment, omtales dette ikke specifikt under de enkelte søer men alle disse søer er placeret i indsatskategori 4, Vandområde med ukendt tilstand/belastning. Placeringen i denne kategori betyder, at evt. udledning af miljøfarlige forurenende stoffer i oplandet skal reguleres efter gældende regler, og at grundlaget for at kunne gennemføre en generel indsats skal forbedres. I bilag 3.1.og 3.2 er angivet en række af de data, der ligger til grund for beskrivelsen af de enkelte søer. Beskrivelse af de enkelte søer 4.1 Aborre Sø Målsætning Målsættes høj tilstand med det nuværende klorofylindhold (4,8 µg/l) som grænse, da søen allerede opfylder dette mål, og tilstanden ikke må forringes. International beskyttelse Aborre Sø indgår i udpegningsgrundlaget for Natur2000området 171 (Klinteskoven og Kl. Kalkgrund) med naturtypen 3150: Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks. Den er desuden omfattet af Fuglebeskyttelsesområdet F90 (Klinteskoven) og Habitatområdet H150 (Klinteskoven). Tilstand Aborre Sø er en af Høje Møn søerne, beliggende i det højtliggende bagland til Møns Klint. Søen er et jordfaldshul, dannet ved indsynkning af kalkundergrunden. Søen ligger i et fredet område, der endvidere er udpeget som internationalt vandfugleområde. Der er ingen kendte tilløb til søen og afløbet er via et rørlagt vandløb til Sømosebæk. Der dannes springlag hver sommer og sandsynligvis også vinter, da søen er meget dyb og ligger forholdsvis beskyttet for vinden. På grund af hård bund og stejle sider, vil en rodfæstet undervandsvegetation have svært ved at etablere sig. Der er fundet spredte bestande af kildemos. Ved sedimentanalyser er der fundet pollen af krans-tusindblad. Tilstanden er høj bedømt ud fra klorofylindholdet. Belastning 3. Søer, side 7

33 Der er spredt bebyggelse i oplandet. Indsatsbehov Søen opfylder miljømålet, så der er ikke behov for særskilt indsats. Det skal dog sikres, at der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer. 4.2 Akselved Mose Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l). Tilstand Akselved Mose er beliggende ved hovedlandevej A2 4-5 km syd for Rønnede i Næstved Kommune. Mosen kaldes også Skovbakke sø eller Staustrup Mose. Søen er dannet ved tørvegravning i et lille højmoseområde. Der er ikke observeret undervandsvegetation i mosen siden midten af 1990èrne. Det er oplyst, at der findes ål, suder og karruds, ligesom der er observeret yngel, formodentligt af skalle og løje. Tilstanden er ringe bedømt ud fra klorofylindholdet. Belastning Der er spredt bebyggelse i oplandet. Indtil 1990 modtog mosen mekanisk renset spildevand fra Akselved Motel og Tankstation. Der er rørlagt tilledning fra hovedvejen i søens vestlige ende og fra søens sydlige side er der rørlagt afløb til et tilløb til Krobækken. Der udsættes og fodres ænder i mosen. Indsatsbehov Der er ikke behov for yderligere indsats overfor næringstilførsler fra oplandet. Det vurderes ud fra de foreliggende data, at der forekommer intern belastning i søen, som vil hindre målopfyldelse i Datagrundlaget er dog utilstrækkeligt til at vurdere, om det er relevant at restaurere søen, og i givet fald hvilken metode, der er den bedst egnede. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode. 4.3 Benthes Sø Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l). Tilstand Benthes Sø ligger nedstrøms Bundløs Sø i Mern å systemet. Det er en brunvandet sø med ringe dybde. Søen ligger omgivet af skov, og dermed ringe vindpåvirkning. Benthes Sø har et stort opland, der er ligeligt delt mellem skov og dyrkede arealer. I 1998 er der udarbejdet en handlingsplan med tiltag der kan forbedre miljøtilstanden i Benthes Sø. Heri anbefales det bl.a. at andeholdet reduceres, vandstanden hæves og spildevandspåvirkningen fra Skallerup reduceres. I forbindelse med vandstandshævningen i Ugledige Sø og Lekkende Sø i 2003, blev også vandstanden i Benthes Sø hævet. 3. Søer, side 8

34 Tilstanden er ringe bedømt ud fra klorofylindholdet. Belastning Søen modtager spildevand fra spredt bebyggelse. Der udsættes og fodres ænder i søen. Indsatsbehov Der er opgjort en særskilt indsats for søen. Det vurderes ud fra de foreliggende data, at der forekommer intern belastning i søen, som vil hindre målopfyldelse i Datagrundlaget er dog utilstrækkeligt til at vurdere, om det er relevant at restaurere søen, og i givet fald hvilken metode, der er den bedst egnede. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode. 4.4 Bundløs Sø Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l). Tilstand Bundløs Sø er den øverste sø i Mern å systemet. Det er en cirkulær lavvandet sø omgivet af Teglstrup skov. Der blev i 1965 gravet en omfangsgrøft, der leder vandet fra oplandet uden om søen. Der findes en meget kraftig undervandsvegetation bestående af tornløs hornblad. Store del af søen er dækket af åkander. Der er udarbejdet en handleplan for at forbedre tilstanden i søen. Tilstanden er moderat bedømt ud fra klorofylindholdet. Belastning Der bliver udsat og fodret ænder. Indsatsbehov Der er ikke behov for yderligere indsats overfor næringstilførsler fra oplandet. Det vurderes ud fra de foreliggende data, at der forekommer intern belastning i søen, som vil hindre målopfyldelse i Datagrundlaget er dog utilstrækkeligt til at vurdere, om det er relevant at restaurere søen, og i givet fald hvilken metode, der er den bedst egnede. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode. 4.5 Busemarke Sø Målsætning Målsættes god tilstand med det nuværende klorofylindhold (15 µg/l) som grænse, da søen allerede opfylder dette mål, og tilstanden ikke må forringes. International beskyttelse Busemarke Sø indgår i udpegningsgrundlaget for Natur2000området 183 (Busemarke Mose og Råby Sø) med naturtypen 1150: Kystlaguner og strandsøer. Den er desuden omfattet af Habitatområdet H192 (Busemarke Mose og Råby Sø). 3. Søer, side 9

35 Tilstand Busemarke Sø ligger i Busemarke Mose på det sydøstlige Møn, vest for Klintholm havn. Busemarke Mose er et større vådområde bestående af græsningsenge og rørskov. Moseområdet gennemstrømmes af vandløbene Risbæk og Møllebæk. Vandstrømmene i området er ikke entydige, hvilket betyder, at det er varierende vandmængder og belastning, der tilføres selve søen i Busemarke Mose. Området afvandes gennem Nyhåndsbæk til Hjelm bugt. På trods af et højt indhold af næringssalte har søen en god sigtdybde. Der er en udbredt undervandsvegetation, hovedsagelig bestående af hornblad. I søens nærmeste omgivelser findes eng, rørskov og hængesæk. Tilstanden er god bedømt ud fra klorofylindholdet. Belastning Det meget store opland består hovedsageligt af landbrugsarealer, men indeholder desuden en del bebyggelser, som belaster mosen med spildevand. Indsatsbehov Søerne opfylder miljømålet, så der er ikke behov for særskilt indsats. Det skal dog sikres, at der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer. 4.6 Even Sø Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l). International beskyttelse Even Sø indgår i udpegningsgrundlaget for Natur2000området 168 (Præstø Fjord, Ulvsund, Grønsund, m.v.) med naturtypen 3150: Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks. Den er desuden omfattet af Fuglebeskyttelsesområdet F89 (Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved Nor) og Habitatområdet H147 (Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund). Tilstand Even ligger vest for Præstø. Søen ligger i en slugt, der udmunder i Præstø Fjord. Søen er en brakvandssø. I 1915 anlægges der sluseporte, der bevirker, at søen bliver fersk. Efter fjernelse af sluseportene i løbet af 80'erne bliver søen igen brakvandssø. Even er meget næringsrig, der er ingen undervandsvegetation og bunden er dækket af et tykt lag mudder (10 meter!). Der er tilløb til søen i den sydlige ende og afløb til Præstø Fjord i den nordlige ende. Siden 1997 er søen kun blevet undersøgt 1 gang (2006), idet der er konstateret ynglende havørne i området. Da klorofylmålingen fra 2006 ikke er repræsentativ, kan tilstanden ikke bedømmes ud fra klorofylindholdet. Belastning Der tilledes spildevand fra spredt bebyggelse og indtil 1989 blev der 3. Søer, side 10

36 tilledt spildevand fra Evensølund, det senere Tokai Bording School. Derudover er der en væsentlig belastning fra de omkringliggende dyrkede arealer. Der udsættes og fodres hver år et betydeligt antal ænder. Indsatsbehov Kendskabet til søen er utilstrækkeligt og belastningsopgørelsen usikker. Kendskabet til søen bør forbedres. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode. 4.7 Gevnø Sø Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l). Tilstand Gevnø Sø ligger på Stevns mellem landsbyerne Lyderslev og Gevnø. Gevnø Sø er lille og lavvandet med et lille opland. Der er rørlagt afløb til Spangsbæk. Søen er omgivet af en rørskov af varierende bredde, med islæt af buske og småtræer. Tilstanden er dårlig bedømt ud fra klorofylindholdet. Belastning Søen har indtil 1987 modtaget spildevand fra dele af Lyderslev. Næringsstofkoncentrationerne i søen er meget høje og skyldes hovedsagelig intern belastning på grund af tidligere tiders belastning af søen. Der ligger ejendomme i oplandet, som tilleder spildevand til søen. Indsatsbehov Søen opfylder ikke målsætningen. Den har desuden et tilbageværende indsatsbehov, som ikke fjernes med de anvendte virkemidler. De foreliggende omkostningseffektive virkemidler til nedbringelse af den eksterne belastning er således ikke tilstrækkelige til at opnå fuld målopfyldelse i søen. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode. Søen er desuden påvirket af intern belastning. Stillingtagen til en evt. restaurering udsættes til næste planperiode. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode. 4.8 Hestofte Sø Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l). Tilstand Hestofte Sø er etableret i 2003, som VMPII sø. Tilstanden er moderat bedømt ud fra klorofylindholdet. Belastning Der ligger spredt bebyggelse i oplandet. Indsatsbehov På grund af manglende viden har søen fået tidsfristforlængelse for 3. Søer, side 11

37 opfyldelse af miljømålet. 4.9 Hobyskov Sø Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l). Tilstand Hobyskov sø er beliggende på det sydlige Lolland. Det er en tidligere grusgrav. Der er ingen kendte afløb fra eller tilløb til søen. Søen fungerer som Put & Take sø med ørreder. Undervandsvegetation er yderst sparsom. Der er konstateret børstebladet og kruset vandaks og nogle år trådalger. Rørsumpen er ikke særlig udviklet og der vokser små buske og træer helt ned til søbredden. Tilstanden er moderat bedømt ud fra klorofylindholdet. Belastning Der ledes spildevand fra spredt bebyggelse til søen. Indsats Søen opfylder ikke målsætningen. Den har desuden et tilbageværende indsatsbehov, som ikke fjernes med de anvendte virkemidler. De foreliggende omkostningseffektive virkemidler til nedbringelse af den eksterne belastning er således ikke tilstrækkelige til at opnå fuld målopfyldelse i søen. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode. Søen er desuden påvirket af intern belastning. Stillingtagen til en evt. restaurering udsættes til næste planperiode Huno Sø Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (12 µg/l). Tilstand Huno Sø er en af Høje Møn søerne, beliggende i det højtliggende bagland til Møns Klint. Søen er et jordfaldshul, dannet ved indsynkning af kalkundergrunden. Der er tilløb af drænvand i søens sydlige ende og i søens nordlige ende reguleres afløbet af et stigbord. I 1989 blev der givet tilladelse til Put & Take-fiskeri i søen. Fiskebestanden i søen består af aborre, rudskalle, suder, ørred og skalle. I 1996 undersøgtes søen med henblik på opstilling af restaureringsforslag. Efteråret 1997 blev der foretaget opfiskning af fredfisk og de efterfølgende år er der udsat geddeyngel. Tilstanden er ringe bedømt ud fra klorofylindholdet. Belastning Der er tidligere blevet tilledt spildevand til Huno Sø fra det daværende hotel, som i dag er vandrehjem. Spildevandet blev afskåret i Der ligger spredt bebyggelse i oplandet. Indsatsbehov 3. Søer, side 12

38 Der er ikke behov for yderligere indsats overfor næringstilførsler fra oplandet. Det vurderes ud fra de foreliggende data, at der forekommer intern belastning i søen, som vil hindre målopfyldelse i Datagrundlaget er dog utilstrækkeligt til at vurdere, om det er relevant at restaurere søen, og i givet fald hvilken metode, der er den bedst egnede. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode Liselund-Skriversøen Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l). International beskyttelse Skriversøen indgår i udpegningsgrundlaget for Natur2000området 171 (Klinteskoven og Kl. Kalkgrund) med naturtypen 3150: Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks. Den er desuden omfattet af Fuglebeskyttelsesområdet F90 (Klinteskoven) og Habitatområdet H150 (Klinteskoven). Tilstand Liselundsøerne ligger på Østmøn ved Liselund. De består af 8-9 mindre søer og damme, hvor de 3-4 sidste ligger i parken ved Liselund Slot. Søerne gennemløbes af vandløb T.T. Fakse Bugt. Der er foretages undersøgelser i det 2. og det 5. bassin. Bassin 5, Skriversøen, er en langstrakt lavvandet bassin. Der blev i 1999 foretaget en oprensning af bunden. Rørsumpen er meget sparsom. Der er fundet undervandsvegetation ved undersøgelsen i 2008 (alm. kildemos, bugtet glanstråd). Der er udarbejdet en handlingsplan for at forbedre vandkvaliteten i søen. Tilstanden er ringe bedømt ud fra klorofylindholdet. Belastning Træerne ved søen vokser helt ud til kanten og der er et stort løvnedfald. Der er spredt bebyggelse i oplandet. Indsatsbehov Søen opfylder ikke målsætningen. Den har desuden et tilbageværende indsatsbehov, som ikke fjernes med de anvendte virkemidler. De foreliggende omkostningseffektive virkemidler til nedbringelse af den eksterne belastning er således ikke tilstrækkelige til at opnå fuld målopfyldelse i søen. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode. Søen er desuden påvirket af intern belastning. Stillingtagen til en evt. restaurering udsættes til næste planperiode. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode Maglemosen Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l). Tilstand 3. Søer, side 13

39 Maglemosen er et større moseområde, der ligger i forbindelse med Mern Å, nord for Mern by i Vordingborg Kommune. Søen i mosen er opstået ved tørvegravning under krigen. Maglemosen gennemstrømmes af Mern Å. Der er en omløbskanal, som ikke er i funktion mere. Et mindre vandløb munder ud i søens nordbred. Søen er omgivet af eng og dyrkede arealer og er delvis omkranset af rørskov. Ved undersøgelser i 2000 blev der fundet en alsidig fiskebestand, men ingen undervandsvegetation Tilstanden er dårlig bedømt ud fra klorofylindholdet. Belastning Der foregår udsætning og fodring af ænder med jagt for øje. Spildevand fra spredt bebyggelse og renseanlæg belaster mosen. Indsatsbehov Der er opgjort en særskilt indsats for søen. Det vurderes ud fra de foreliggende data, at der forekommer intern belastning i søen, som vil hindre målopfyldelse i Datagrundlaget er dog utilstrækkeligt til at vurdere, om det er relevant at restaurere søen, og i givet fald hvilken metode, der er den bedst egnede. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode Snesere Sø Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l). Tilstand Snesere Sø ligger godt to kilometer vest for Tappernøje i Fakse Kommune. Søen er dannet i et dødishul og har afløb via et stigbord i søens østlige ende til Hulebæk Der er ingen overfladetilløb til søen. Sidst i 60'erne anvendtes søen til opmagasinering af stormfældet træ. Snesere Sø er meget næringsrig. Tilstanden er dårlig bedømt ud fra klorofylindholdet. Belastning Der tilledes spildevand fra huse i den spredte bebyggelse. Søen er omgivet af dyrkede arealer. Der udsættes og fodres ænder i søen. Indsats Det er nødvendigt med en restaurering for at søen kan opfylde sin målsætning Stengård Sø Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (12 µg/l). Tilstand Stengård Sø ligger tæt ved kysten umiddelbart øst for Rødbyhavn i det inddigede område. Søen er udgravet i i forbindelse med etableringen af havneanlægget i Rødbyhavn. Søen er rektangulær 3. Søer, side 14

40 med stejle brinker, hvilket formodentligt vanskeliggør etableringen af en rodfæstet undervandsvegetation. Tilstanden er dårlig bedømt ud fra klorofylindholdet. Belastning Der tilledes overfladevand fra dele af DSB s jernbanearealer samt fra dele at Rødby Havn. Desuden modtager den spildevand fra spredt bebyggelse. Indsatsbehov Der er ikke behov for yderligere indsats overfor næringstilførsler fra oplandet. Det vurderes ud fra de foreliggende data, at der forekommer intern belastning i søen, som vil hindre målopfyldelse i Datagrundlaget er dog utilstrækkeligt til at vurdere, om det er relevant at restaurere søen, og i givet fald hvilken metode, der er den bedst egnede. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode Stensby Sø Målsætning Målsættes høj tilstand med det nuværende klorofylindhold (2,5 µg/l) som grænse, da søen allerede opfylder dette mål, og tilstanden ikke må forringes. Tilstand Stensby Sø ligger øst for Vordingborg i parken til godset Stensbygård i Vordingborg Kommune. Søen, som er lille og lavvandet, er opstemt af et mindre dige. Den er formentlig en del af en regulering af Stensby Møllebæk, der havde til formål at regulere vandmængderne til vandmøllerne på vandløbet. Oplandet er lille og består foruden dele af parken, af landbrugsjord. Der er dræntilløb i søens østende og det er oplyst, at der findes et kildevæld i søen. Afløbet ledes rørlagt til Stensby Møllebæk. Tilstanden er høj bedømt ud fra klorofylindholdet. Belastning Der er ikke opgjort en belastning af søen. Indsatsbehov Søen opfylder miljømålet, så der er ikke behov for særskilt indsats. Det skal dog sikres, at der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer Store Geddesø Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l). International beskyttelse Store Geddesø indgår i udpegningsgrundlaget for Natur2000området 3. Søer, side 15

41 171 (Klinteskoven og Kl. Kalkgrund) med naturtypen 3150: Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks. Den er desuden omfattet af Fuglebeskyttelsesområdet F90 (Klinteskoven) og Habitatområdet H150 (Klinteskoven). Tilstand Store Geddesø er en af Høje Møn søerne, beliggende i det højtliggende bagland til Møns Klint. Store Geddesø har afløb til Sømosebæk via moseområdet vest for søen. På grund af manglende omrøring, opstår der let springlag om sommeren. Der er i 1997 udarbejdet en rapport, der opstiller restaureringsforslag. Tilstanden er ringe bedømt ud fra klorofylindholdet. Belastning Søen er påvirket af ænder. Indsatsbehov Der er ikke behov for yderligere indsats overfor næringstilførsler fra oplandet. Det vurderes ud fra de foreliggende data, at der forekommer intern belastning i søen, som vil hindre målopfyldelse i Datagrundlaget er dog utilstrækkeligt til at vurdere, om det er relevant at restaurere søen, og i givet fald hvilken metode, der er den bedst egnede. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode Strandholm Sø Målsætning Målsættes god tilstand med det nuværende klorofylindhold (19,2 µg/l) som grænse, da søen allerede opfylder dette mål, og tilstanden ikke må forringes. Tilstand Strandholm Sø ligger bag diget umiddelbart øst for Rødbyhavn og er opstået ved udgravning til diget i og ved senere udgravning til motorvejsbyggeriet i Vandet er brakt, da der siver vand ind fra Østersøen. Bunden er dækket af undervandsvegetation bestående af vandaksarter, arter af kransnålealger og havgræs. Der er afløb ved den nordlige side af søen til Kvl. 17. Tilstanden er god bedømt ud fra klorofylindholdet. Belastning Der er spredt bebyggelse i oplandet. Indsatsbehov Søen opfylder miljømålet, så der er ikke behov for særskilt indsats. Det skal dog sikres, at der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer Sø nord for Stege 3. Søer, side 16

42 Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l). International beskyttelse Søen indgår i udpegningsgrundlaget for Natur2000området 168 (Præstø Fjord, Ulvsund, Grønsund, m.v.) med naturtypen 1150: Kystlaguner og strandsøer. Den er desuden omfattet af Fuglebeskyttelsesområdet F89 (Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved Nor) og Habitatområdet H147 (Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund). Tilstand Tilstanden er ukendt. Belastning Der er spredt bebyggelse i oplandet. Indsatsbehov Søen er ikke tidligere undersøgt og tilstanden ukendt. Derfor har det ikke været muligt at opgøre, om der er et indsatsbehov. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode Ugledige Sø Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l). Tilstand Ugledige Sø ligger på Sydsjælland lige syd for byen Ugledige. Søen, som er en del af Mern Å-systemet, er omkranset af en rørsump bestående af tagrør og lidt dunhammer. Den er næringsrig og der er ikke konstateret bundvegetation. Der er i 1998/99 udarbejdet en handleplan for Ugledige Sø med henblik på at bedre søens tilstand. Som resultat heraf blev der i starten af 2003 etableret et stryg i afløbet og søens vandspejl blev hævet så meget, at Ugledige Sø og Lekkende Sø i dag er en stor sammenhængende sø. Tilstanden er ringe bedømt ud fra klorofylindholdet. Belastning Spildevandet fra Ugledige er nu afskåret og antallet at udsatte ænder er reduceret, men tidligere tiders tilledning af næringsstoffer præger dog stadig søen. Der tilledes spildevand fra spredt bebyggelse i oplandet Indsats Der er ikke behov for yderligere indsats overfor næringstilførsler fra oplandet. Det vurderes ud fra de foreliggende data, at der forekommer intern belastning i søen, som vil hindre målopfyldelse i Datagrundlaget er dog utilstrækkeligt til at vurdere, om det er relevant at restaurere søen, og i givet fald hvilken metode, der er den bedst egnede. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode. 3. Søer, side 17

43 5 Referencer Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Udkast, version 4 Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, januar Bilag 6 til retningslinjer for indsatsprogrammer. Retningslinjer vedr. belastningsopgørelse og beskrivelse af indsatsbehov i forhold til søer, fjorde og kystområder. 3. Søer, side 18

44 Aborre Sø Jordbundsforhold F1 - grovsand, %: 0 F2 - finsand, %: 0 F3 - lerblandet sandjord, %: 1 F4 - sandblandet lerjord, %: 0 F5 - lerjord, %: 11 F6 - svær lerjord, %: 0 F7 - humus, %: 0 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 87 Geografi Hovedvandopland: 2.6 Østersøen Delvandopland: Fakse Bugt Vandløbssystem: - Kommune: Vordingborg Afløb: Rørlagt afløb til Sømosebæk Tilløb: Grundoplysninger Søtype: 10 Søareal, ha: 2.1 Middeldybde, m: 7.8 Max. dybde, m: 18.5 Volumen, m³: Opholdstid, år: 3.27 Oplandsareal, km²: 0.27 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 14 Skov, %: 56 Befæstet/bebygget areal, %: 1 Naturarealer, %: 2 Ferskvand, %: 9 Andet, %: 18 Beskyttelse EU-habitatområde: Klinteskoven Sø-naturtype: 3150 Næingsrig sø EU-fuglebeskyttelsesområde: Klinteskoven Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: 171 Habitatarter: -

45 Akselved Mose Jordbundsforhold F1 - grovsand, %: 0 F2 - finsand, %: 0 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 F4 - sandblandet lerjord, %: 55 F5 - lerjord, %: 0 F6 - svær lerjord, %: 0 F7 - humus, %: 13 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 32 Geografi Hovedvandopland: 2.6 Østersøen Delvandopland: Præstø Fjord Vandløbssystem: - Kommune: Næstved Afløb: Rørlagt afløb til Krobæk Tilløb: Grundoplysninger Søtype: 9 Søareal, ha: 2.2 Middeldybde, m: 1 Max. dybde, m: 4 Volumen, m³: Opholdstid, år: 0.18 Oplandsareal, km²: 0.45 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 48 Skov, %: 36 Befæstet/bebygget areal, %: 3 Naturarealer, %: 0 Ferskvand, %: 6 Andet, %: 7 Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: -

46 Benthes Sø Jordbundsforhold F1 - grovsand, %: 0 F2 - finsand, %: 0 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 F4 - sandblandet lerjord, %: 53 F5 - lerjord, %: 0 F6 - svær lerjord, %: 0 F7 - humus, %: 0 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 47 Geografi Hovedvandopland: 2.6 Østersøen Delvandopland: Stege Bugt Vandløbssystem: - Kommune: Vordingborg Afløb: Mern Å Tilløb: Mern Å Grundoplysninger Søtype: 13 Søareal, ha: 1.3 Middeldybde, m: 1.1 Max. dybde, m: 1.1 Volumen, m³: Opholdstid, år: 0.03 Oplandsareal, km²: 2.16 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 43 Skov, %: 44 Befæstet/bebygget areal, %: 2 Naturarealer, %: 3 Ferskvand, %: 2 Andet, %: 6 Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: -

47 Bundløs Sø Jordbundsforhold F1 - grovsand, %: 0 F2 - finsand, %: 0 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 F4 - sandblandet lerjord, %: 6 F5 - lerjord, %: 0 F6 - svær lerjord, %: 0 F7 - humus, %: 0 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 94 Geografi Hovedvandopland: 2.6 Østersøen Delvandopland: Stege Bugt Vandløbssystem: - Kommune: Vordingborg Afløb: Mern Å Tilløb: Grundoplysninger Søtype: 9 Søareal, ha: 2 Middeldybde, m: 1 Max. dybde, m: 2 Volumen, m³: Opholdstid, år: 0.93 Oplandsareal, km²: 0.11 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 0 Skov, %: 62 Befæstet/bebygget areal, %: 0 Naturarealer, %: 9 Ferskvand, %: 19 Andet, %: 10 Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: -

48 Busemarke Sø Jordbundsforhold F1 - grovsand, %: 0 F2 - finsand, %: 0 F3 - lerblandet sandjord, %: 36 F4 - sandblandet lerjord, %: 10 F5 - lerjord, %: 20 F6 - svær lerjord, %: 0 F7 - humus, %: 7 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 6 FKX - uklassificeret, %: 22 Geografi Hovedvandopland: 2.6 Østersøen Delvandopland: Østersøen Vandløbssystem: - Kommune: Vordingborg Afløb: Nyhåndsbæk Tilløb: Møllebæk, Risbæk Grundoplysninger Søtype: 9 Søareal, ha: 3.2 Middeldybde, m: 0.5 Max. dybde, m: 0.9 Volumen, m³: Opholdstid, år: 0.01 Oplandsareal, km²: 6 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 71 Skov, %: 21 Befæstet/bebygget areal, %: 3 Naturarealer, %: 0 Ferskvand, %: 1 Andet, %: 4 Beskyttelse EU-habitatområde: Busemarke Mose og Råby Sø Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: 183 Habitatarter: -

49 Even Sø Jordbundsforhold F1 - grovsand, %: 0 F2 - finsand, %: 0 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 F4 - sandblandet lerjord, %: 49 F5 - lerjord, %: 17 F6 - svær lerjord, %: 0 F7 - humus, %: 4 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 30 Geografi Hovedvandopland: 2.6 Østersøen Delvandopland: Præstø Fjord Vandløbssystem: Hulebæk Kommune: Vordingborg Afløb: Præstø Fjord Tilløb: T.T.Even, nogle mindre Grundoplysninger Søtype: 11 Søareal, ha: 22.6 Middeldybde, m: 0.3 Max. dybde, m: 0.6 Volumen, m³: Opholdstid, år: 0.05 Oplandsareal, km²: 5.73 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 62 Skov, %: 24 Befæstet/bebygget areal, %: 2 Naturarealer, %: 4 Ferskvand, %: 4 Andet, %: 4 Beskyttelse EU-habitatområde: Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund Sø-naturtype: 3150 Næingsrig sø EU-fuglebeskyttelsesområde: Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved Nor Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: 168 Habitatarter: -

50 Gevnø Sø Jordbundsforhold F1 - grovsand, %: 0 F2 - finsand, %: 0 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 F4 - sandblandet lerjord, %: 53 F5 - lerjord, %: 42 F6 - svær lerjord, %: 0 F7 - humus, %: 0 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 5 Geografi Hovedvandopland: 2.6 Østersøen Delvandopland: Fakse Bugt Vandløbssystem: - Kommune: Stevns Afløb: Rørlagt afløb til Spangsbæk Tilløb: Grundoplysninger Søtype: 9 Søareal, ha: 1.3 Middeldybde, m: 0.7 Max. dybde, m: 1.1 Volumen, m³: 9000 Opholdstid, år: 0.11 Oplandsareal, km²: 0.29 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 52 Skov, %: 0 Befæstet/bebygget areal, %: 32 Naturarealer, %: 0 Ferskvand, %: 4 Andet, %: 12 Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: - Natura 2000 nr: - Habitatarter: -

51 Hestofte Sø Jordbundsforhold F1 - grovsand, %: 0 F2 - finsand, %: 0 F3 - lerblandet sandjord, %: 29 F4 - sandblandet lerjord, %: 57 F5 - lerjord, %: 0 F6 - svær lerjord, %: 0 F7 - humus, %: 1 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 13 Geografi Hovedvandopland: 2.6 Østersøen Delvandopland: Stege Bugt Vandløbssystem: Mern Å Kommune: Vordingborg Afløb: Hestofte Vandløb til Mern Å Tilløb: Hestofte Vandløb Grundoplysninger Søtype: 9 Søareal, ha: 14 Middeldybde, m: 0.5 Max. dybde, m: - Volumen, m³: Opholdstid, år: 0.03 Oplandsareal, km²: Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 79 Skov, %: 11 Befæstet/bebygget areal, %: 3 Naturarealer, %: 0 Ferskvand, %: 0 Andet, %: 7 Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: - Natura 2000 nr: - Habitatarter: -

52 Hobyskov Sø Jordbundsforhold F1 - grovsand, %: 0 F2 - finsand, %: 0 F3 - lerblandet sandjord, %: 55 F4 - sandblandet lerjord, %: 0 F5 - lerjord, %: 0 F6 - svær lerjord, %: 0 F7 - humus, %: 0 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 45 Geografi Hovedvandopland: 2.6 Østersøen Delvandopland: Femerbælt Vandløbssystem: - Kommune: Lolland Afløb: Tilløb: Grundoplysninger Søtype: 9 Søareal, ha: 2.7 Middeldybde, m: 0.5 Max. dybde, m: 1.5 Volumen, m³: Opholdstid, år: 0.69 Oplandsareal, km²: 0.11 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 48 Skov, %: 21 Befæstet/bebygget areal, %: 6 Naturarealer, %: 0 Ferskvand, %: 18 Andet, %: 7 Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: -

53 Huno Sø Jordbundsforhold F1 - grovsand, %: 0 F2 - finsand, %: 0 F3 - lerblandet sandjord, %: 7 F4 - sandblandet lerjord, %: 0 F5 - lerjord, %: 20 F6 - svær lerjord, %: 0 F7 - humus, %: 0 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 74 Geografi Hovedvandopland: 2.6 Østersøen Delvandopland: Fakse Bugt Vandløbssystem: - Kommune: Vordingborg Afløb: Tilløb til Sømosebæk Tilløb: Grundoplysninger Søtype: 10 Søareal, ha: 6.1 Middeldybde, m: 3.5 Max. dybde, m: 5.7 Volumen, m³: Opholdstid, år: 3.41 Oplandsareal, km²: 0.34 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 52 Skov, %: 19 Befæstet/bebygget areal, %: 4 Naturarealer, %: 1 Ferskvand, %: 20 Andet, %: 4 Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: -

54 Liselund-Skriversøen Jordbundsforhold F1 - grovsand, %: 0 F2 - finsand, %: 0 F3 - lerblandet sandjord, %: 9 F4 - sandblandet lerjord, %: 50 F5 - lerjord, %: 19 F6 - svær lerjord, %: 0 F7 - humus, %: 0 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 23 Geografi Hovedvandopland: 2.6 Østersøen Delvandopland: Fakse Bugt Vandløbssystem: - Kommune: Vordingborg Afløb: Tilløb til Fakse Bugt Tilløb: Tilløb til Fakse Bugt Grundoplysninger Søtype: 9 Søareal, ha: 1.4 Middeldybde, m: 0.7 Max. dybde, m: 1.5 Volumen, m³: 9800 Opholdstid, år: 0.07 Oplandsareal, km²: 0.98 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 78 Skov, %: 14 Befæstet/bebygget areal, %: 1 Naturarealer, %: 0 Ferskvand, %: 4 Andet, %: 3 Beskyttelse EU-habitatområde: Klinteskoven Sø-naturtype: 3150 Næingsrig sø EU-fuglebeskyttelsesområde: Klinteskoven Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: 171 Habitatarter: -

55 Maglemosen Jordbundsforhold F1 - grovsand, %: 0 F2 - finsand, %: 0 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 F4 - sandblandet lerjord, %: 52 F5 - lerjord, %: 10 F6 - svær lerjord, %: 0 F7 - humus, %: 2 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 36 Geografi Hovedvandopland: 2.6 Østersøen Delvandopland: Stege Bugt Vandløbssystem: - Kommune: Vordingborg Afløb: Mern Å Tilløb: Mern Å Grundoplysninger Søtype: 13 Søareal, ha: 8.2 Middeldybde, m: 0.8 Max. dybde, m: 2 Volumen, m³: Opholdstid, år: 0.03 Oplandsareal, km²: 8.37 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 57 Skov, %: 32 Befæstet/bebygget areal, %: 2 Naturarealer, %: 1 Ferskvand, %: 3 Andet, %: 5 Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: -

56 Snesere Sø Jordbundsforhold F1 - grovsand, %: 0 F2 - finsand, %: 0 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 F4 - sandblandet lerjord, %: 94 F5 - lerjord, %: 0 F6 - svær lerjord, %: 0 F7 - humus, %: 0 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 6 Geografi Hovedvandopland: 2.6 Østersøen Delvandopland: Præstø Fjord Vandløbssystem: - Kommune: Næstved Afløb: Tilløb til Hulebæk Tilløb: Grundoplysninger Søtype: 9 Søareal, ha: 6.9 Middeldybde, m: 2 Max. dybde, m: 5.2 Volumen, m³: Opholdstid, år: 0.51 Oplandsareal, km²: 1.07 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 85 Skov, %: 0 Befæstet/bebygget areal, %: 4 Naturarealer, %: 1 Ferskvand, %: 6 Andet, %: 4 Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: -

57 Stengård Sø Jordbundsforhold F1 - grovsand, %: 0 F2 - finsand, %: 0 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 F4 - sandblandet lerjord, %: 0 F5 - lerjord, %: 37 F6 - svær lerjord, %: 0 F7 - humus, %: 0 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 63 Geografi Hovedvandopland: 2.6 Østersøen Delvandopland: Femerbælt Vandløbssystem: T.t. Pumpestation Kommune: Lolland Afløb: Tilløb: Kvl.17Rø Grundoplysninger Søtype: 12 Søareal, ha: 7.3 Middeldybde, m: 3.5 Max. dybde, m: 7.6 Volumen, m³: Opholdstid, år: 0.64 Oplandsareal, km²: 3.25 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 52 Skov, %: 6 Befæstet/bebygget areal, %: 25 Naturarealer, %: 0 Ferskvand, %: 3 Andet, %: 14 Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: -

58 Stensby Sø Jordbundsforhold F1 - grovsand, %: 0 F2 - finsand, %: 0 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 F4 - sandblandet lerjord, %: 84 F5 - lerjord, %: 0 F6 - svær lerjord, %: 0 F7 - humus, %: 0 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 16 Geografi Hovedvandopland: 2.6 Østersøen Delvandopland: Stege Bugt Vandløbssystem: - Kommune: Vordingborg Afløb: Tilløb til Stensby Møllebæk Tilløb: Grundoplysninger Søtype: 9 Søareal, ha: 2.1 Middeldybde, m: 0.5 Max. dybde, m: 0.8 Volumen, m³: Opholdstid, år: 0.7 Oplandsareal, km²: 0.13 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 66 Skov, %: 0 Befæstet/bebygget areal, %: 18 Naturarealer, %: 0 Ferskvand, %: 12 Andet, %: 4 Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: -

59 Store Geddesø Jordbundsforhold F1 - grovsand, %: 0 F2 - finsand, %: 0 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 F4 - sandblandet lerjord, %: 0 F5 - lerjord, %: 2 F6 - svær lerjord, %: 0 F7 - humus, %: 0 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 98 Geografi Hovedvandopland: 2.6 Østersøen Delvandopland: Fakse Bugt Vandløbssystem: - Kommune: Vordingborg Afløb: Tilløb til Sømosebæk Tilløb: Grundoplysninger Søtype: 9 Søareal, ha: 2.6 Middeldybde, m: 2.3 Max. dybde, m: 3.5 Volumen, m³: Opholdstid, år: 0.55 Oplandsareal, km²: 0.6 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 0 Skov, %: 86 Befæstet/bebygget areal, %: 0 Naturarealer, %: 3 Ferskvand, %: 5 Andet, %: 6 Beskyttelse EU-habitatområde: Klinteskoven Sø-naturtype: 3150 Næingsrig sø EU-fuglebeskyttelsesområde: Klinteskoven Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: 171 Habitatarter: -

60 Strandholm Sø Jordbundsforhold F1 - grovsand, %: 68 F2 - finsand, %: 0 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 F4 - sandblandet lerjord, %: 0 F5 - lerjord, %: 0 F6 - svær lerjord, %: 0 F7 - humus, %: 0 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 32 Geografi Hovedvandopland: 2.6 Østersøen Delvandopland: Femerbælt Vandløbssystem: - Kommune: Lolland Afløb: Tilløb: Grundoplysninger Søtype: 11 Søareal, ha: 8.2 Middeldybde, m: 0.4 Max. dybde, m: 0.9 Volumen, m³: Opholdstid, år: 1.08 Oplandsareal, km²: 0.25 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 34 Skov, %: 0 Befæstet/bebygget areal, %: 1 Naturarealer, %: 6 Ferskvand, %: 32 Andet, %: 27 Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: -

61 Sø nord for Stege Jordbundsforhold F1 - grovsand, %: 0 F2 - finsand, %: 0 F3 - lerblandet sandjord, %: 31 F4 - sandblandet lerjord, %: 0 F5 - lerjord, %: 50 F6 - svær lerjord, %: 17 F7 - humus, %: 0 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 3 Geografi Hovedvandopland: 2.6 Østersøen Delvandopland: Stege Bugt Vandløbssystem: - Kommune: Vordingborg Afløb: Tilløb: Grundoplysninger Søtype: 11 Søareal, ha: 6.5 Middeldybde, m: 0.5 Max. dybde, m: - Volumen, m³: Opholdstid, år: 0.27 Oplandsareal, km²: 0.86 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 88 Skov, %: 0 Befæstet/bebygget areal, %: 1 Naturarealer, %: 2 Ferskvand, %: 7 Andet, %: 2 Beskyttelse EU-habitatområde: Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved Nor Badevandssø: - Natura 2000 nr: 168 Habitatarter: -

62 Ugledige Sø Jordbundsforhold F1 - grovsand, %: 0 F2 - finsand, %: 0 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 F4 - sandblandet lerjord, %: 39 F5 - lerjord, %: 0 F6 - svær lerjord, %: 0 F7 - humus, %: 0 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 61 Geografi Hovedvandopland: 2.6 Østersøen Delvandopland: Stege Bugt Vandløbssystem: Mern Å Kommune: Vordingborg Afløb: Mern Å Tilløb: Mern Å Grundoplysninger Søtype: 9 Søareal, ha: 16 Middeldybde, m: 1.9 Max. dybde, m: 5 Volumen, m³: Opholdstid, år: 0.34 Oplandsareal, km²: 4.59 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 30 Skov, %: 56 Befæstet/bebygget areal, %: 2 Naturarealer, %: 1 Ferskvand, %: 4 Andet, %: 7 Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: -

63 Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof Aborre Sø Søareal, ha: 2,1 Middeldybde, m: 7,8 Maks dybde, m: 18,5 Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udføre statistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse af miljøtilstanden er anvendt data fra perioden

64 Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof Akselved Mose Søareal, ha: 2,2 Middeldybde, m: 1,0 Maks dybde, m: 4,0 Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udføre statistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse af miljøtilstanden er anvendt data fra perioden

65 Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof Benthes Sø Søareal, ha: 1,2 Middeldybde, m: 0,6 Maks dybde, m: 1,1 Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udføre statistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse af miljøtilstanden er anvendt data fra perioden

66 Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof Bundløs Sø Søareal, ha: 2,0 Middeldybde, m: 1,0 Maks dybde, m: 2,0 Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udføre statistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse af miljøtilstanden er anvendt data fra perioden

67 Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof Busemarke Sø Søareal, ha: 3,2 Middeldybde, m: 0,5 Maks dybde, m: 0,9 Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udføre statistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse af miljøtilstanden er anvendt data fra perioden

68 Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof Even Sø Søareal, ha: 23,6 Middeldybde, m: 0,3 Maks dybde, m: 0,6 Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udføre statistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse af miljøtilstanden er anvendt data fra perioden

69 Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof Gevnø Sø Søareal, ha: 1,3 Middeldybde, m: 0,7 Maks dybde, m: 1,10 Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udføre statistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse af miljøtilstanden er anvendt data fra perioden

70 Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof Hestofte Sø Søareal, ha: Middeldybde, m: Maks dybde, m: Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udføre statistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse af miljøtilstanden er anvendt data fra perioden

71 Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof Hobyskov Sø Søareal, ha: 2,7 Middeldybde, m: 0,5 Maks dybde, m: 1,5 Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udføre statistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse af miljøtilstanden er anvendt data fra perioden

72 Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof Huno Sø Søareal, ha: 6,0 Middeldybde, m: 3,5 Maks dybde, m: 5,7 Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udføre statistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse af miljøtilstanden er anvendt data fra perioden

73 Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof Maglemose Sø Søareal, ha: 5,9 Middeldybde, m: 0,8 Maks dybde, m: 2,0 Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udføre statistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse af miljøtilstanden er anvendt data fra perioden

74 Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof Skriversø Søareal, ha: 1,4 Middeldybde, m: 0,7 Maks dybde, m: 1,5 Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udføre statistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse af miljøtilstanden er anvendt data fra perioden

75 Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof Snesere sø Søareal, ha: 7,0 Middeldybde, m: 2,0 Maks dybde, m: 5,2 Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udføre statistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse af miljøtilstanden er anvendt data fra perioden

76 Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof Stengård Sø Søareal, ha: 7,3 Middeldybde, m: 3,5 Maks dybde, m: 7,6 Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udføre statistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse af miljøtilstanden er anvendt data fra perioden

77 Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof Stensby Sø Søareal, ha: 2,1 Middeldybde, m: 0,5 Maks dybde, m: 0,8 Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udføre statistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse af miljøtilstanden er anvendt data fra perioden

78 Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof Store Geddesø Søareal, ha: 2,6 Middeldybde, m: 2,3 Maks dybde, m: 3,5 Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udføre statistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse af miljøtilstanden er anvendt data fra perioden

79 Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof Strandholm Sø Søareal, ha: 8,2 Middeldybde, m: 0,4 Maks dybde, m: 0,9 Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udføre statistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse af miljøtilstanden er anvendt data fra perioden

80 Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof Sø nord for Stege Søareal, ha: Middeldybde, m: Maks dybde, m: Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udføre statistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse af miljøtilstanden er anvendt data fra perioden

81 Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof Ugledige Sø Søareal, ha: 16 Middeldybde, m: 3,5 Maks dybde, m: 5,0 Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udføre statistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse af miljøtilstanden er anvendt data fra perioden

82 4. Kystvande Det tekniske baggrundsnotat består af dels en oversigtstabel med de områder, der indgår i hovedvandoplandet, og dels en tekstdel der kort redegør for datagrundlaget og fastsættelse af værdier i tabel 4.1. Områder af samme typologi og med samme grundlag kan være behandlet samlet i tekstdelen. Procedurer for fastsættelse af referencetilstand, miljømål og tilstand ved målopfyldelse fremgår af Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Vandområde Reference Miljømål Tilstand Ålegræs Ålegræs Ålegræs Navn Typologi Vidensniveau Rødsand M2 V2 5,6 3B 4,1 3,6 A 0,65 M N Præstø Fjord M2 V1 5,6 3B 4,1 3,8 A 0,68 M N Stege Bugt M2 V2 5,6 3C 4,1 - B - IK N Stege Nor M2 V2 5,6 3C 4,1 - B - IK N Femerbælt OW3a V3 10,9 2 8,1 - B - IK N Østersøen OW3a V3 9,4 1 7,0 5,6 A 0,60 M N Fakse Bugt OW3a V3 10,9 2 8,1 6,6 A 0,61 M N Åbne del Femerbælt OW3a V3 10,9 2 6,2 - B - IK N Åbne del Femerbælt 12sm OW3a V3 10,9 2 8,1 - B - IK N Åbne del Østersøen 12sm OW3a V3 10,9 2 8,1 - B - IK N Åbne del Faxe Bugt OW3a V3 10,9 2 8,1 - B - IK N Dybdegrænse (m) Grundlag (procedure) Dybdegrænse (m) v. G/M Dybdegrænse (m) Grundlag (procedure) EQR Kvalitetsklasse Målopfyldelse (J/N) 4. Kystvande, side 1

83 Forklaringer Vandområde Typologi Bekendtgørelse om karakterisering af vandforekomster, opgørelse af påvirkninger og kortlægning af vandressourcer (BEK nr af 11/12/2006) Vidensniveau V1, V2 eller V3. Vidensniveau for fastsættelse af målpåvirkning/indsatsbehov jf. Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, bilag 5 Reference Ålegræs Dybdegrænse (meter) Grundlag Procedurenummer er beskrevet i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, bilag 5 Miljømål Ålegræs Dybdegrænse (meter) ved God/Moderat tilstand Tilstand Ålegræs Aktuel dybdegrænse for ålegræs (meter) Grundlag Procedurenummer er beskrevet i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, bilag 5 EQR Ecologica Quality Ratio Kvalitetsklasse H, G, M, R, D eller Mål ej opfyldt, ikke klassificerbar (IK) Målopfyldelse (J/N) Opfylder tilstanden miljømålet? Tabel 4.1. Vandområder i hovedvandopland 2.6 Østersøen. Referencetilstand, miljømål og aktuel tilstand. 4.1 Rødsand Referencetilstand ålegræs Referencetilstanden for ålegræs dybdegrænse er fastsat som den typespecifikke (M2), idet der ikke foreligger historiske data for området Miljømål ålegræs Miljømålet for ålegræs dybdegrænse er fastsat på baggrund af den typespecifikke referencetilstand (M2) Tilstand ålegræs Tilstanden er kun fastsat på baggrund af direkte registreringer af dybdegrænsen for ålegræs hovedudbredelse i Dybdegrænse Transekter År (m) SD (n) ,6 0,77 6 Tabel Ålegræs dybdegrænse i Rødsand. Middelværdi (m), standardafvigelse (SD), og antal transekter (n) Metode til opgørelse af indsatsbehov Den målsatte næringsstofpåvirkning kan ikke fastsættes specifikt for området Miljøfarlige stoffer Tabel og viser de stoffer der er vurderet i forhold til placering af områderne i indsatskatagorierne 2 og 3. Vurderingskriterierne for hhv. muslinger og sediment er angivet sammen med målte værdier i områderne. 4. Kystvande, side 2

84 Stof 75% fraktil 90%-fraktil EAC-lav* Gældende bekendt gørelse ** Bek. nr Enhed 148 af 19/02/200 7 *** Antal prøver Max Bly 1,70 2,60 7,5 mg/kg TS 1 0,80 Cadmium 1,7 2,3 5 mg/kg TS 1 1,5 Kobber 11,1 16,4 mg/kg TS 1 4,9 Kviksølv 0,23 0,36 0,1 mg/kg TS 1 0,2 Nikkel 3,20 4,30 mg/kg TS 1 1,50 Zink mg/kg TS TBT 53, ,40 µg Sn/kg TS Sum PAH µg/kg TS Naphtalen 43,8 54,9 500 µg/kg TS Phenanthren µg/kg TS Benz(a)anthracen 18,5 29,1 µg/kg TS Fluoranthen 92, µg/kg TS Anthracen 5,3 8,3 5 µg/kg TS Pyren 60,7 83, µg/kg TS Benz[a]pyren 20,1 33, µg/kg TS Crysen 34,8 50,7 µg/kg TS Methylnaphtalener µg/kg TS Sum PCB 7 22,7 37,3 5 µg/kg TS Dioxiner og furaner 0,58 1,3 ng/kg TS (WHO-TEQ PCDD/F) CB77 copl ng/kg TS CB126 copl 11,2 17 ng/kg TS CB169 copl 2 13,8 ng/kg TS BDE47 (2,2',4,4'- 0,45 0,67 µg/kg TS tetrabromdiphenyl ether) BDE99 (2,2',4,4',5-0,04 0,09 µg/kg TS pentabromdiphenylether ) BDE100 (2,2',4,4',6- pentabromdiphenylether ) <dl **** <dl **** µg/kg TS BDE153 (2,2',4,4',5,5'- hexabromdiphenylether) <dl **** <dl **** Biota Blåmuslinger Vurderingskriterier µg/kg TS Rødsand BDE154 (2,2',4,4',5,6'- hexabromdiphenylether) <dl **** <dl **** µg/kg TS Diethylhexylphtha µg/kg TS lat (DEHP) Di-octyl-phthalat µg/kg TS Di-iso-nonylphthalate µg/kg TS Nonylphenol µg/kg TS Hexachlorbenzen (HCB) <dl <dl **** 50 µg/kg TS **** Hexachlorbutadien 275 µg/kg TS p.p.-dde 3,8 4,4 5 µg/kg TS Lindan (g-hch) <dl <dl **** µg/kg TS **** Dieldrin 5 µg Sn/kg TS *EAC er den vejledende økotoksikologiske effektværdi som er udarbejdet af Oslo-Paris Kommissionen ** Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer og havet, med efterfølgende ændringer. Værdierne omregnet fra vådvægt til tørvægt. Tørvægt udgør 20 % af vådvægt. Dette indbefatter krav i relevante EU/EF direktiver. *** Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders bekendtgørelse nr. 148 af om visse forureninger af fødevarer. **** Detektionsgrænserne (µg/kg ts) for de stoffer hvor 75 og 90 procent fraktilerne er "<dl" er: BDE100=0,03; BDE 153=0,05; BDE154=0,05; Hexachlorbenzen (HCB)=0,5; Lindan (g-hch)=0,5 ***** Gennemsnitsværdi for analyser i området for stoffer der er omfattet af bekendtgørelse1669 om miljøkvalitetskrav og median for øvrige stoffer Til beregning af median- og gennemsnitsværdier indgår værdier under detektionsgrænsen med detektionsgrænsen, da stofferne i nationale screeningsundersøgelser er påvist i marint biota og sediment angiver værdier der giver anledning til at området placeres i indsatskatagori 2 angiver værdier der giver anledning til at området placeres i indsatskatagori 3 Tabel Vurderingskriterier og målte værdier for muslinger i vandområderne i forhold til placering i indsatskatagori 2 og Kystvande, side 3

85 Stof 75% fraktil 90% fraktil Sediment Vurderingskriterier EAC-lav* Gældende Enhed - bekendt Normaliser gørelse ** et til 1 % an tal TOC prøver Rødsand Median/gennemsn it Normaliseret til 1 % TOC *** Max Normaliser et til 1 % TOC *** Arsen 1 mg/kg TS Bly mg/kg TS 2 11,18 13,60 Cadmium 0,22 0,32 0,1 mg/kg TS 2 0,12 0,16 Chrom 10 mg/kg TS Kobber 10,2 13,6 5 mg/kg TS 2 11,48 14,80 Kviksølv 0,08 0,13 0,05 mg/kg TS 2 0,02 0,03 Nikkel 12,9 18,4 5 mg/kg TS 2 22,47 25,40 Zink 57,1 84,2 50 mg/kg TS 2 44,13 53,20 TBT 6,02 14,1 0,002 µg Sn/kg TS Sum PAH µg/kg TS 2 47,22 84,09 Naphtalen 25, µg/kg TS 2 3,15 4,57 Phenanthren 52,1 98,9 100 µg/kg TS 1 3,85 Benz(a)anthracen 42,4 86,9 100 µg/kg TS 2 4,62 4,62 Fluoranthen 94, µg/kg TS 2 5,01 9,49 Anthracen 18,3 34,3 50 µg/kg TS 1 2,58 Pyren 65, µg/kg TS 2 10,52 20,77 Benz[a]pyren 49, µg/kg TS 2 3,60 6,67 Crysen 62, µg/kg TS 2 3,83 7,44 Methylnaphtalener 478 µg/kg TS 2 9,87 13,08 Sum PCB 7 2,24 4,64 1 µg/kg TS 2 0,13 0,20 Diethylhexylphthalat (DEHP) µg/kg TS 2 44,99 84,22 Nonylphenol 74,2 139 µg/kg TS 2 130,01 206,97 Hexachlorbenzen (HCB) 0,12 0,26 µg/kg TS 2 0,02 0,03 hexachlorbutadien p.p.-dde 0,4 0,68 0,5 µg/kg TS 2 0,02 0,04 Lindan (g-hch) 0,42 0,95 µg/kg TS Dieldrin 0,5 *EAC er den vejledende økotoksikologiske effektværdi som er udarbejdet af Oslo-Paris Kommissionen ** Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer og havet, med efterfølgende ændringer. Værdierne omregnet fra glødetab til TOC. TOC udgør 33 % af glødetab. *** Gennemsnitsværdi for analyser i området for stoffer der er omfattet af bekendtgørelse1669 om miljøkvalitetskrav og median for øvrige stoffer Til beregning af medianværdier indgår værdier under detektionsgrænsen med detektionsgrænsen, da stofferne i nationale screeningsundersøgelser er påvist i marint biota og sediment angiver værdier der giver anledning til at området placeres i indsatskatagori 3 angiver værdier der giver anledning til at området placeres i indsatskatagori 2 Tabel Vurderingskriterier og målte værdier for sediment i vandområderne i forhold til placering i indsatskatagori 2 og Præstø Fjord Referencetilstand ålegræs Referencetilstanden for ålegræs dybdegrænse er fastsat som den typespecifikke (M2), idet der ikke foreligger historiske data for området Miljømål ålegræs Miljømålet for ålegræs dybdegrænse er fastsat på baggrund af den typespecifikke referencetilstand (M2) Tilstand ålegræs Tilstanden er fastsat på baggrund af direkte registreringer af dybdegrænsen for ålegræs hovedudbredelse i Figur Kystvande, side 4

86 og tabel viser middelværdier for ålegræs dybdegrænse for de år, der foreligger overvågningsdata. Ålegræs dybdegrænse (m) 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, Figur Ålegræs dybdegrænse i Præstø Fjord. Middelværdi (m) med standardafvigelse, miljømålet er indtegnet som stiplet linje. År Dybdegrænse (m) SD Transekter (n) ,5 - (1) ,1 - (1) ,9 - (1) ,8 0, , , ,3 0, ,8 0, ,2 0, ,5 0, ,9 0, ,0 0, ,9 0, ,2 0, ,5 0, ,2 0,42 8 Tabel Ålegræs dybdegrænse i Præstø Fjord. Middelværdi (m), standardafvigelse (SD), og antal transekter (n) for hvert år. År uden SD skyldes at dybdegrænsen er beregnet ud fra den maksimale hovedudbredelse (max*0,9) (- (1) ) Metode til opgørelse af indsatsbehov Den målsatte næringsstofpåvirkning er fastsat for Præstø Fjord på baggrund af en relation mellem kvælstofpåvirkningen fra oplandet og kvælstofkoncentrationen (TN) i fjordvandet ( , 1996 betragtes som outlier) samt en generel relation mellem ålegræs dybdegrænse og TN. 4. Kystvande, side 5

87 4.2.5 Miljøfarlige stoffer Tabel viser de stoffer der er vurderet i forhold til placering af områderne i indsatskatagorierne 2 og 3. Vurderingskriterierne for muslinger er angivet sammen med målte værdier i områderne. 4. Kystvande, side 6

88 Stof 75% fraktil 90%-fraktil Biota Blåmuslinger Vurderingskriterier EAC-lav* Gældende bekendt gørelse ** Bek. nr Enhed 148 af 19/02/200 7 *** Præstø Fjord Antal prøver Max Bly 1,70 2,60 7,5 mg/kg TS 1 1,20 Cadmium 1,7 2,3 5 mg/kg TS 1 1,3 Kobber 11,1 16,4 mg/kg TS 1 13,3 Kviksølv 0,23 0,36 0,1 mg/kg TS 1 0,1 Nikkel 3,20 4,30 mg/kg TS 1 1,20 Zink mg/kg TS TBT 53, ,40 µg Sn/kg TS 1 2,3 Sum PAH µg/kg TS Naphtalen 43,8 54,9 500 µg/kg TS 1 14,6 Phenanthren µg/kg TS 1 34,7 Benz(a)anthracen 18,5 29,1 µg/kg TS 1 18,0 Fluoranthen 92, µg/kg TS 1 37,6 Anthracen 5,3 8,3 5 µg/kg TS 1 2,0 Pyren 60,7 83, µg/kg TS 1 22,9 Benz[a]pyren 20,1 33, µg/kg TS 1 6,2 Crysen 34,8 50,7 µg/kg TS 1 15,4 Methylnaphtalener µg/kg TS 1 31,09 Sum PCB 7 22,7 37,3 5 µg/kg TS 1 <0,1 Dioxiner og furaner 0,58 1,3 ng/kg TS (WHO-TEQ PCDD/F) CB77 copl ng/kg TS CB126 copl 11,2 17 ng/kg TS CB169 copl 2 13,8 ng/kg TS BDE47 (2,2',4,4'- 0,45 0,67 tetrabromdiphenyl µg/kg TS 1 0,11 ether) BDE99 (2,2',4,4',5-0,04 0,09 pentabromdiphenylether µg/kg TS 1 0,04 ) BDE100 (2,2',4,4',6- <dl <dl **** pentabromdiphenylether **** µg/kg TS 1 <0,006 ) BDE153 (2,2',4,4',5,5'- <dl <dl **** hexabromdiphenylether) **** µg/kg TS 1 <0,012 BDE154 (2,2',4,4',5,6'- hexabromdiphenylether) <dl **** <dl **** µg/kg TS 1 <0,012 Diethylhexylphtha lat (DEHP) µg/kg TS Di-octyl-phthalat µg/kg TS Di-iso-nonylphthalate µg/kg TS Nonylphenol µg/kg TS Hexachlorbenzen (HCB) <dl <dl **** 50 **** µg/kg TS 1 <0,1 Hexachlorbutadien 275 µg/kg TS p.p.-dde 3,8 4,4 5 µg/kg TS 1 1,50 Lindan (g-hch) <dl <dl **** µg/kg TS 1 <0,1 **** Dieldrin 5 µg Sn/kg TS *EAC er den vejledende økotoksikologiske effektværdi som er udarbejdet af Oslo-Paris Kommissionen ** Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer og havet, med efterfølgende ændringer. Værdierne omregnet fra vådvægt til tørvægt. Tørvægt udgør 20 % af vådvægt. Dette indbefatter krav i relevante EU/EF direktiver. *** Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders bekendtgørelse nr. 148 af om visse forureninger af fødevarer. **** Detektionsgrænserne (µg/kg ts) for de stoffer hvor 75 og 90 procent fraktilerne er "<dl" er: BDE100=0,03; BDE 153=0,05; BDE154=0,05; Hexachlorbenzen (HCB)=0,5; Lindan (g-hch)=0,5 ***** Gennemsnitsværdi for analyser i området for stoffer der er omfattet af bekendtgørelse1669 om miljøkvalitetskrav og median for øvrige stoffer Til beregning af median- og gennemsnitsværdier indgår værdier under detektionsgrænsen med detektionsgrænsen, da stofferne i nationale screeningsundersøgelser er påvist i marint biota og sediment angiver værdier der giver anledning til at området placeres i indsatskatagori 2 angiver værdier der giver anledning til at området placeres i indsatskatagori 3 Tabel Vurderingskriterier og målte værdier for muslinger i vandområderne i forhold til placering i indsatskatagori 2 og Kystvande, side 7

89 4.3 Stege Bugt og Stege Nor Referencetilstand ålegræs Referencetilstanden for ålegræs dybdegrænse er fastsat som den typespecifikke (M2), idet der ikke foreligger historiske data for områderne Miljømål ålegræs Miljømålet for ålegræs dybdegrænse er fastsat på baggrund af den typespecifikke referencetilstand (M2) Tilstand ålegræs Tilstanden er i perioden /2007 ikke undersøgt i områderne, hvorfor der ikke kan beregnes EQR-værdier. Tilstanden i områderne er vurderet på baggrund af ekstensive undersøgelser (Fjord og Bugt, Miljøtilstand , Storstrøms Amt 2005). Yderligere vurderes områderne, at være under et miljømæssigt pres i lighed med andre fjorde i hovedvandoplandet, hvor belastningsforholdene er sammenlignelige og miljømålene ikke er opfyldt. På denne baggrund er tilstanden i områderne klassificeret som mål ej opfyldt, ikke klassificerbar Metode til opgørelse af indsatsbehov De målsatte næringsstofpåvirkninger kan ikke fastsættes specifikt for områderne Miljøfarlige stoffer Der foreligger ingen analyser fra dette område. 4.4 Østersøen Referencetilstand ålegræs Referencetilstanden for ålegræs dybdegrænse er fastsat på baggrund af EU-interkalibreringen gældende for Hjelm Bugt (jf. tabel 1.8 Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer) Miljømål ålegræs Miljømålet for ålegræs dybdegrænse er fastsat på baggrund af den interkalibrerede referencetilstand for Hjelm Bugt Tilstand ålegræs Tilstanden er fastsat på baggrund af direkte registreringer af dybdegrænsen for ålegræs hovedudbredelse i Figur og tabel viser middelværdier for ålegræs dybdegrænse, for de år der foreligger overvågningsdata. 4. Kystvande, side 8

90 Ålegræs dybdegrænse (m) 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, Figur Ålegræs dybdegrænse i Østersøen. Middelværdi (m) med standardafvigelse, miljømålet er indtegnet som stiplet linje. År Dybdegrænse (m) SD Transekter (n) ,6 0, ,5 - (1) ,3 1, ,0 - (2) ,0 - (2) ,2 - (2) ,9 2, ,0 1, ,0 1, ,2 1 Tabel Ålegræs dybdegrænse i Østersøen. Middelværdi (m), standardafvigelse (SD), og antal transekter (n) for hvert år. År uden SD skyldes enten at dybdegrænsen er beregnet ud fra den maksimale hovedudbredelse (max*0,9) (- (1) ), eller at der på de undersøgte transekter, kun er vurderet dybdegrænse på det ene (- (2) ) Metode til opgørelse af indsatsbehov Den målsatte næringsstofpåvirkning kan ikke fastsættes specifikt for området Miljøfarlige stoffer Der foreligger ingen analyser fra sediment og muslinger fra dette område. 4.5 Fakse Bugt Referencetilstand ålegræs Referencetilstanden for ålegræs dybdegrænse er fastsat som den typespecifikke (OW3a/b), idet der ikke foreligger historiske data for området. 4. Kystvande, side 9

91 4.5.2 Miljømål ålegræs Miljømålet for ålegræs dybdegrænse er fastsat på baggrund af den typespecifikke referencetilstand (OW3a/b) Tilstand ålegræs Tilstanden er fastsat på baggrund af direkte registreringer af dybdegrænsen for ålegræs hovedudbredelse i 2005, som er det eneste år i perioden /2007, der er undersøgt. Figur og tabel viser middelværdier for ålegræs dybdegrænse, for de år der foreligger overvågningsdata. Ålegræs dybdegrænse (m) 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, Figur Ålegræs dybdegrænse i Fakse Bugt. Middelværdi (m) med standardafvigelse, miljømålet er indtegnet som stiplet linje. År Dybdegrænse (m) SD Transekter (n) ,9 0, ,9 - (1) ,3 - (1) ,0 - (2) ,0 - (2) ,4 - (2) ,6 - (2) ,7 1,15 9 Tabel Ålegræs dybdegrænse i Fakse Bugt. Middelværdi (m), standardafvigelse (SD), og antal transekter (n) for hvert år. År uden SD skyldes enten at dybdegrænsen er beregnet ud fra den maksimale hovedudbredelse (max*0,9) (- (1) ), eller at der på de undersøgte transekter, kun er vurderet dybdegrænse på det ene (- (2) ) Metode til opgørelse af indsatsbehov Den målsatte næringsstofpåvirkning kan ikke fastsættes specifikt for området Miljøfarlige stoffer Der foreligger ingen analyser fra dette område. 4. Kystvande, side 10

92 4.6 Femerbælt, Åbne del Femerbælt, Åbne del Femerbælt 12sm, Åbne del Østersøen 12sm, Åbne del Faxe Bugt Referencetilstand ålegræs Referencetilstanden for ålegræs dybdegrænse er fastsat som den typespecifikke (OW3a/b) Miljømål ålegræs Miljømålet for ålegræs dybdegrænse er fastsat på baggrund af den typespecifikke referencetilstand (OW3a/b) Tilstand ålegræs Tilstanden er i perioden /2007 ikke undersøgt i områderne, hvorfor der ikke kan beregnes EQR-værdier. Områderne vurderes, at være under et miljømæssigt pres i lighed med andre åbne vandområder, hvor belastningsforholdene er sammenlignelige og miljømålene ikke er opfyldt. På denne baggrund er tilstanden i områderne klassificeret som mål ej opfyldt, ikke klassificerbar Metode til opgørelse af indsatsbehov De målsatte næringsstofpåvirkninger kan ikke fastsættes specifikt for områderne Miljøfarlige stoffer Der foreligger ingen analyser fra dette område. 4. Kystvande, side 11

93 5. Grundvand 5.1 Indledning De tekniske baggrundsnotater uddyber og dokumenterer det datagrundlag, de metodevalg samt resultater, der ligger til grund for opgørelsen af indsatsbehov overfor vandindvindingens påvirkning af vandløb i de enkelte hovedvandoplande. Baggrundsnotaterne er udarbejdet på baggrund af Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer /2/. Det datagrundlag og de værktøjer (især modeller), der har været til rådighed i de forskellige dele af Danmark, er af historiske årsager ikke ensartede, og det har derfor været nødvendigt at beskrive, hvad der konkret ligger til grund for det opgjorte indsatsbehov i de enkelte hovedvandoplande. Baggrundsnotaterne er en del af grundlaget for vandplanerne og herunder indsatsprogrammerne. Baggrundsnotaterne skal desuden anvendes i dialogen med interessenter, primært kommunerne, om kvalificering af vandplanens indsats mht. vandindvinding. Vandplanen er generelt ikke gentaget i baggrundsnotaterne, og der vil derfor være behov for at læse vandplanen samtidig med notatet for samme område. Vanddistrikt Sjælland omfatter vandplanerne for hovedvandoplandene 2.1 Kalundborg, 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 2.3 Øresund, 2.4 Køge Bugt, 2.5 Smålandsfarvandet samt 2.6 Østersøen svarende til Sjælland samt Lolland, Falster, Møn og øvrige omkringliggende øer. Notatet fokuserer på arbejdet med vurderingen af grundvandsforekomsternes kvantitative tilstand og herunder koblingen mellem indvinding af grundvand og målopfyldelse i vandløbene. Det anvendte værktøj er den ny DK-model, der er opdelt i flere underområder, hvor Sjælland udgør område 1, mens Lolland, Falster og Møn udgør område 2. I udgangspunktet er de værktøjer, der er til rådighed altså ensartede i område 1 og område 2, men specielt grundet det særlige pres på grundvandsressourcen (og deraf følgende påvirkning af vandføringen i vandløbene) mange steder på Sjælland og behovet for fornyelse af specielt K.E. s og Nordvand A/S meget store indvindingstilladelser, der udløser VVM, har Miljøcenter Roskilde og Miljøcenter Nykøbing arbejdet videre med beskrivelsen af interaktionen mellem grundvand og vandløbene på Sjælland. Arbejdet har på mange måder haft karakter af et udviklingsarbejde. Frem mod næste vandplanperiode vil der, både for Lolland, Falster og Møn samt for resten af Danmark, ske en fortsat udvikling af Den ny DK-model, med henblik på en mere præcis beskrivelse af interaktionen. Her vil erfaringerne fra det foreløbige arbejde på Sjælland indgå. 5. Grundvand, side 1

94 5.2 Datagrundlag Indvindingsdata og boringer Arbejdet med opgørelse af indsatsbehovet overfor grundvandsindvinding til opfyldelse af vandføringskrav til sikring af de sjællandske vandløb inkl. øerne er sket ved brug af den nationale vandressourcemodel (herefter omtalt som Den ny DK-model). Sjælland udgør modelområde 1, mens Lolland, Falster og Møn udgør modelområde 2. Det er således de boringer og tilknyttede indvindingsdata i modellen, der er grundlaget for såvel beregning af vandbalance og vandløbspåvirkning. De to modelområder er afrapporteret i /1/. På Sjælland er det, som anført i indledningen, en videreudvikling af Den ny DK-model - nemlig sommervandsudgaven med 2-layer komponent, der er anvendt. For Sjælland gælder, at det er de indberettede indvindingsmængder, der er anvendt i beregningerne. Valget knytter sig bl.a. til, at det især er indvindingens påvirkning af vandløbenes minimumsvandføring (liter pr. sekund, l/s), der har været i fokus. Modellen er anvendt for perioden Det gælder for denne periode, at en for Sjælland var ca. 200 mio. m 3 pr. år fordelt ud på i alt 6351 indtag. Den årlige indvinding er faldet fra ca. 215 mio. til ca. 180 mio. m 3 om året i perioden Fordelingen af indvindingerne ses i figur 1.1. De største og fleste indvindinger er placeret nord og vest for København samt omkring Roskilde og Køge. 5. Grundvand, side 2

95 Figur 1.1 Middelindvinding i perioden angivet på boringsniveau i DK modellen for Sjælland For Lolland, Falster og Møn gælder, at det er indvindingstilladelser, der er anvendt i beregningerne, ud fra den betragtning, at en tilladelse lægger beslag på en vandmængde, der potentielt kan udnyttes. Valget knytter sig bl.a. til at det især er den samlede vandbalance, der har været i fokus. Fordelingen af indvindingstilladelser ses i figur Grundvand, side 3

96 Figur 1.2 Indvindingstilladelser i perioden angivet på anlægsniveau i DK modellen for Lolland, Falster og Møn Usikkerheder og forbehold Der kan være data, der ikke indgår i beregningsgrundlaget, fordi de ikke er inddateret, eller boringer, der ikke er opdateret med nyeste oplysninger. Oplysninger om filtersætning kan være mangelfuld, således at der ikke er oplyst om både filtertop og filterbund. Enkelte indvindingsboringer er, pga. manglende registrering, ikke knyttet til et anlæg, hvilket igen betyder at boringen ikke kan knyttes til en konkret indvindingstilladelse. De mangelfuldt registrerede boringer kommer derfor ikke til at indgå i beregningsgrundlaget. Hvis en kildeplads har flere boringer er indvindingstilladelsen fordelt ligeligt mellem antal boringer og herunder antal filtre, der er tilknyttet den enkelte indvindingstilladelse, da der ikke er indhentet oplysninger hos de enkelte boringsejere om den aktuelle indvindingsfordeling på de enkelte boringer og til de enkelte filtersætninger. Det er som udgangspunkt antaget, at alle boringer i terrænnære og regionale forekomster har kontakt til vandløbene. Antagelsen bygger kun i særlige tilfælde på konkret viden fra kortlægning. Regionale forekomster kan derfor senere skulle henføres til dybe forekomster, eller dybe henføres til regionale Medianminimumsværdier og vandløbsoplande Efter tørken i 1970 erne opstod et behov for en administrativ værdi for minimums-vandføringen i vandløb. Begrebet medianminimumsvandføring (Q medmin ) blev en almindelig 5. Grundvand, side 4

97 administrativt anvendt værdi i forhold til påvirkning af vandføringen i vandløb. Det resulterede i en systematisk kortlægning af afstrømningsforholdene, og store dele af vandløbssystemerne blev synkronmålt for at fastlægge medianminimum op gennem vandløbssystemerne. Disse undersøgelser blev typisk lavet i 1970 erne og 1980 erne og er i nyere tid stedvis opdateret ved nyopmåling eller ved opdatering af de tidligere målinger ud fra nyeste viden. Målingerne er i stor udstrækning digitaliseret og forefindes som GIS tema, med synkronstationer og tilhørende oplande ud fra topografi. Figur 1.3 viser et eksempel på den store variation i den daglige vandføring, der typisk er i vandløb på Sjælland, Lolland, Falster og Møn, med skala på venstre y-akse. På højre y-akse er skalaen for årsminimums- og medianminimumsvandføringen vist. Den målte vandføring i Tryggevælde Å, Ll. Linde Døgnmiddel (l/s) Årsminimum og medianminimum (l/s) Døgnmiddel Årsminimum Medianminimum Figur 1.3 Døgnmiddelvandføringer, årsdøgnmiddelminimumsvandføring og den beregnede medianminimumsvandføring ved stationen. Oplandene i GIS-temaet er defineret ud fra de eksisterende synkronstationer på Sjælland og indeholder 1002 oplande, der hver er tilknyttet en station, der indgik i den seneste synkrone målerunde af den aktuelle medianminimumsvandføring. De 1002 oplande dækker ikke hele Sjælland og de er derfor suppleret med 177 pseudostationer placeret i vandløb i umålte kystnære oplande, udvalgt fra DMU s landsdækkende oplandstema. Her er medianminimums-vandføringen beregnet ved brug af data fra bl.a. nærmestliggende ægte synkronstation med målinger/6/. 5. Grundvand, side 5

98 Figur 1.4 Fordeling af de 1002 synkronmålestationer og de 177 umålte oplande 5. Grundvand, side 6

99 Som nævnt er der i oplandstemaet i alt 1002 ægte synkronstationer. Heraf er 239 stationer dog udgået, da det for dem ikke var muligt at beregne en aktuel påvirkningsgrad af Q medmin. Årsager og begrundelse for fravalg af disse 239 synkronstationer, hvor beregning af aktuel påvirkningsgrad af Q medmin ikke var mulig, var følgende: Stationen ligger i et vandløb, der ikke indgår i vandplanen, der er således ingen krav til påvirkningsgrad, Stationen ligger i et vandløb, der ikke indgår i vandløbstemaet anvendt i Den nye DK-model, beregning af påvirkningsgrad kan således ikke foretages, Stationens aktuelle Q medmin er ikke blevet målt p.g.a. måletekniske problemer, da beregning af påvirkningsgrad kan således ikke foretages. Udtyndingen i stationsnettet har resulteret i, at der i oplandstemaet er beregnet en aktuel påvirkningsgrad af medianminimum for hhv. 763 ægte synkronstationer fra oplande med målinger og de 177 pseudostationer, der ligger i vandløb i de umålte kystnære oplande. For hver af disse i alt 940 stationer er der i oplandstemaet beregnet en kravværdi for medianminimumsvandføringen (inklusiv spildevand) i l/s samt en kravværdi for den maksimale acceptable påvirkningsgrad i % af den oprindelig medianminimum. Tabellen i bilag A indeholder de modelberegnede krav til medianminimumsvandføring. For Lolland, Falster og Møn er benyttet de vandløbsdata, der indgår i DK-modellen /1/. De topografiske oplande er alene defineret ud fra DMUs deloplande og sammenhørende vandløbstema og medianminimumsvandføringer er alene beregnet ud fra modelberegnede hydrografer (vha. NOVANA-modellen). Vandløbsoplandene i Hovedvandopland Smålandsfarvandet og Hovedvandoplnad Østersøen på Lolland, Falster og Møn fremgår af hhv. figur 3.2.b og 3.2.c Retningslinjer for krav til medianminimum Til brug for vandplanerne er der givet vejledende retningslinjer for fastsættelsen af kravværdier for medianminimum i forhold til grundvandsindvindingen /2/: 1. Som udgangspunkt bør indvindingen ikke medføre en reduktion af vandløbenes vandføring på over 5 % og % af det oprindelige medianminimum, hvor miljømålene for vandløbet er hhv. høj økologisk tilstand og god økologisk tilstand. Den nærmere fastsættelse af den tilladelige reduktion indenfor sidstnævnte interval vurderes i forhold til vandløbstypen og vandløbets sårbarhed i øvrigt. 2. I områder der er påvirket af almene vandforsyninger kan der for vandløb, hvor miljømålene er enten høj eller god økologisk tilstand, fastsættes kravværdier for medianminimums- 5. Grundvand, side 7

100 vandføringen, der accepterer en større %-reduktion end ovenfor angivet, hvis det ud fra et konkret kendskab til de hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold vurderes, at miljømålene kan opnås. Sjælland På Sjælland gælder ovennævnte punkt 2 mange steder, og der er arbejdet videre med fastsættelse af kravværdier efter faste kriterier baseret på forholdene på Sjælland. Dette arbejde er beskrevet i notatet, Fastsættelse af kravværdier for økologisk acceptable minimumsvandføringer i vandløb på Sjælland /3/. Lolland, Falster og Møn På Lolland, Falster og Møn er de generelle kravværdier, nævnt under punkt 1, blevet anvendt. Vandløbsmålsætningerne fremgår af bilag 18 i vandplanerne. 5.3 Metodevalg og baggrund for metodevalg Reduktionen i medianminimumsvandføringen i forhold til nulscenariet (dvs. ingen grundvands-indvinding) er beregnet på baggrund af data fra Den ny DK-model og værdier for aktuelle medianminima på såvel de ægte stationer som pseudostationerne. I det følgende er beregningsmetoden beskrevet nærmere Beregning af indvindingens påvirkning Hovedvandoplandene Østersøen og Smålandsfarvandet er, som nævnt, dækket af henholdsvis DK-modelområde 1 (Sjælland) og DKmodelområde 2 (Lolland, Falster og Møn). Ved hjælp af modellen, er der foretaget vandbalanceberegninger for de enkelte forekomster ved hjælp af modellen, og modellen er tillige anvendt til beregning af indvindingens påvirkning af den oprindelige medianminimumsvandføring. Den aktuelle påvirkningsgrad af den oprindelige upåvirkede medianminimumsvandføring (Q medmin ) er beregnet i % som: I) Aktuel påvirkningsgrad af Q medmin i % = 100 x (A B) / A hvor A = Oprindelig Q medmin uden vandindvinding og eksklusiv spildevand B = Aktuel Q medmin med vandindvinding og inklusiv spildevand Bemærk at der i den oprindelige Q medmin (A) ikke er medregnet spildevand udledt fra oplandet, da det ikke bidrog til den oprindelige vandføring. Omvendt er der for den aktuelle Q medmin (B) valgt at medregne udledning af spildevand, da det bidrager til den aktuelle 5. Grundvand, side 8

101 vandføring. Påvirkningsgraden af Q medmin kan antage en negativ %- værdi i de tilfælde, hvor spildevands-bidraget mere end opvejer en given reduktion af den oprindelige Q medmin, som følge af vandindvinding. I de tilfælde er den aktuelle Q medmin større end den oprindelige Q medmin Beregning af oprindelig medianminimum Sjælland Ved hjælp af en GIS-funktion er de relevante modeldata fra Den ny DK-model (bl.a. differens i Q medmin med og uden aktuel vandindvinding og udledt spildevandsmængde) overført til hver station fra det beregningspunkt i Den ny DK-model, der ligger nærmest og i samme vandløb som stationen. Derefter er der i oplandstemaet beregnet et estimat for den oprindelige Q medmin på hver station som: Oprindelig Q medmin uden vandindvinding og eksklusiv spildevand = C + D hvor C = Modelberegnet differens i Q medmin med og uden vandindvinding D = Synkronmålt/beregnet aktuel Q medmin, eksklusiv spildevand Tilsvarende er den aktuelle Q medmin med vandindvinding og inklusiv spildevand for hver station beregnet som: Aktuel Q medmin med vandindvinding og inklusiv spildevand = D + E hvor D = Synkronmålt/beregnet aktuel Q medmin, eksklusiv spildevand E = Spildvandsmængde ifølge DK-model Ved brug af beregningsudtrykkene i ovennævnte ligninger bliver den aktuelle påvirkningsgrad af Q medmin beregnet for hver station i oplandstemaet som tidligere beskrevet i ligning, dvs.: Aktuel påvirkningsgrad af Q medmin i % = 100 x [(C + D ) (D + E )] / (C + D) Beregningsprincippet for estimering af oprindelig Q medmin (uden vandindvinding og eksklusiv spildevand) er beskrevet i nedenstående figur Grundvand, side 9

102 Q medmin Modelberegnet oprindelig Q medmin (uden vandindvindin g) Modelberegne t aktuel Q medmin (med aktuel vandindvindin g) Modelberegnet differens i Q medmin (med og uden aktuel vandindvindin Aktuel Q medmin, (eksklusiv spildevand) ) Figur 2.1 Det valgte beregningsprincip til estimering af oprindelig Q medmin (uden vandindvinding og eksklusiv spildevand). Estimeret oprindelig Q medmin (uden vandindvindin g og eksklusiv Lolland, Falster og Møn Det oprindelige medianminimum er fundet ved at køre et såkaldt 0- scenarie, hvor al indvinding og al tilførsel af spildevand fjernes, tilsvarende som det er gjort for Sjælland Beregning af målopfyldelse for vandløb Sjælland Som nævnt er der for hver af de 763 synkronstationer til målte oplande og 177 pseudostationer til umålte oplande fastlagt kravværdier for den maksimalt acceptable påvirkningsgrad af oprindelig Q medmin ud fra følgende oplysninger: 1. Vandplanens udpegning af vandløbsstrækninger, der er i risiko (risikogruppe II) eller ej (risikogruppe I) for at opnå en god økologisk tilstand i Vejledende kravværdier til påvirkningsgrad af Q medmin beregnet ud fra vandplanens tilstandsklasse, typologi, målsætning ifølge Regionplan 2005 samt aktuel biologisk tilstand bedømt efter Dansk VandløbsFauna (DVFI) som beskrevet i /2/ 3. Krav til påvirkningsgrad beregnet ud fra en empirisk model for medianminimum i sjællandske vandløb med god økologisk tilstand (formel 7), der fastsætter kravværdier til selve medianminimum /5/. 4. Den aktuelle påvirkningsgrad af Q medmin 5. Det totale topografiske oplandsareal til den enkelte synkronstation 5. Grundvand, side 10

103 Ad. 1 og 2 Disse oplysninger er overført fra miljøcentrenes fælles GIS-baserede (vandløbs)datamodel til GIS-tabellen med synkronstationer for de delstrækninger som synkronstationerne ligger på. De vejledende kravværdier er beregnet automatisk for alle stationer ud fra retningslinjer beskrevet i /2/ (bilag 9). Ad. 3 For en del af stationerne er kravværdier for påvirkningsgraden af Q medmin beregnet ved hjælp af en empirisk metode ( Sjællandsmetoden ), der fastsætter en økologisk acceptabel medianminimumsvandføring i vandløb på Sjælland /5/. Sjællandsmetoden bygger på data fra i alt 15 vandløbsstationer jævnt fordelt på Sjælland udvalgt på basis af, at vandføringen er målt gennem mange år og den aktuelle økologiske tilstand på lokaliteter nær vandføringsstationen er så god, at det er vurderet, at vandføringen ikke er til hinder for opnåelsen af en god økologisk tilstand. Den økologiske tilstand er vurderet ud fra de senere års undersøgelser af smådyrsfaunaen (Dansk VandløbsFauna Indeks, DVFI) og fiskebestanden (tæthed og art). For hver af de 15 stationer er der ved hjælp af målte sammenhænge mellem vandføring og hhv. vanddybde og strømhastighed og ud fra valgte mindste optimale kravværdier for strømhastighed og vanddybde for ørreder beregnet en optimal vandføring (Q optim-fælles ). Som vist på figur 2.2 er der for de 15 stationer fundet en klar sammenhæng mellem den målte optimale vandføring og det totale topografiske oplandsareal. Derved kan der for et hvert vandløbslokalitet estimeres en optimal vandføring alene ud fra oplandsarealet. 250 Q (optim fælles) (l/s) y = 1,2088x + 47,058 R 2 = 0, Topografisk opland (km2) Figur 2.2. Sammenhængen mellem det totale topografiske oplandsareal og den optimale vandføring [Q (optim-fælles) i l/s] i 15 sjællandske vandløb jf. /5/. Den faglige kerne i Sjællands-metoden er en antagelse om, at der i vandløb er et ideelt størrelsesforhold mellem den optimale vandføring 5. Grundvand, side 11

104 (Q optim-fælles ) og kritisk lave vandføringer. Sidstnævnte er i metoden bl.a. beskrevet ved den såkaldte 5%-underskridelsesfraktil på varighedskurven for vandføringen (Q 5% ). Det er den vandføringsværdi, der er underskredet i 5 % af tiden indenfor en tilstrækkelig lang repræsentativ måleperiode (her ). Der er for de 15 stationer fundet en relativ klar sammenhæng mellem det ideelle størrelsesforhold Q optim-fælles / Q 5% og det totale topografiske oplandsareal (figur 2.3). Derved kan der for en vandløbslokalitet estimeres en ideel værdi af Q 5% ud fra oplandsarealet og den optimale vandføring Q optim-fælles. 30 Q (optim fælles) / Q 5% y = 75,617x 0,6851 R 2 = 0, Topografisk opland (km2) Figur 2.3 Sammenhængen mellem det totale topografiske oplandsareal og forholdstallet Q(optim-fælles)/Q-5% i 15 sjællandske vandløb jf. /5/. Endeligt er der for de 15 stationer fundet en klar sammenhæng mellem 5%-underskridelsesfraktilen Q 5% og medianminimumsvandføringen Q medmin (figur 2.4). Derved kan der for en hver vandløbslokalitet estimeres en ideel værdi af Q medmin ud fra Q 5%. 5. Grundvand, side 12

105 Figur 2.4. Sammenhæng mellem Q-5% og Q medmin i 15 sjællandske vandløb jf. /5/. Ovennævnte tre empiriske sammenhænge er i /5/ reduceret til ét formeludtryk ( formel 7 ) til direkte estimering af kravværdien for Q medmin i afstrømningsenheden l/s/km 2 oplandsareal alene ud fra størrelsen af lokalitetens totale oplandsareal: Formel 7 ifølge /5/: Q medmin (l/s/km 2 ) = 0,1676 x (km 2 oplandsareal 0,2201 ) 0,0128 Kravværdien i afstrømningsenheden l/s/km 2 oplandsareal kan omregnes til et vandføringskrav i l/s ved at multiplicere med det totale oplandsareal. Figur 2.5 viser et eksempel på denne sammenhæng mellem kravværdier i l/s beregnet efter formel 7 og det totale oplandsareal. 100 Ideel Qmedmin efter "formel 7" i Sjællandsmetoden Qmedmin (l/s) Totalt oplandsareal (km2) Figur 2.5. Eksempel på kravværdier for Q medmin i l/s beregnet efter formel 7 (jf. /9/) som funktion af det totale oplandsareal i intervallet km 2. Bemærk at Y-aksen har en logaritmisk skala. 5. Grundvand, side 13

106 Det blev valgt kun at anvende formel 7 på stationer med et totalt oplandsareal på >= 10 km 2, fordi usikkerheden på kravværdierne er særlig stor for lokaliteter med små oplandsarealer (< 10 km 2 ) /5/. Desuden var den oprindelige forudsætning for at anvende formel 7, at faldet (bundhældningen) på stationen skal være på mindst 0,5 /5/. Dog er det til brug for beregning af kravværdier til scenarieberegningerne valgt også at anvende formel 7 på stationer med et fald på mindre end 0,5. Det blev således vurderet, at formel 7 også her giver et rimeligt skøn på en medianminimumsvandføring, der kan sikre en tilstrækkelig vanddybde og strømhastighed. Anvendelsen af ovennævnte forudsætninger har betydet, at formel 7 er blevet anvendt på 558 ud af de i alt 940 stationer. Kravet til påvirkningsgraden af Q medmin i % beregnes efter ligning I i dette notat ved at erstatte den aktuelle Q medmin (med vandindvinding og inklusiv spildevand) med kravværdien i l/s beregnet efter formel 7. Ad. 4 Den aktuelle påvirkningsgrad af Q medmin anvendes bl.a. med henblik på at afgrænse de synkronstationer, der vurderes at være påvirket af almen vandforsyning. Det er valgt at definere stationer med en aktuel påvirkningsgrad > 25 % som påvirket af almen vandforsyning på baggrund af, at den maksimale vejledende kravværdi til opnåelse af god økologisk tilstand ifølge /2/ er 25 %. Desuden indgår den aktuelle påvirkningsgrad af Q medmin i sammenligningen med de beregnede vejledende kravværdier. Ad. 5 Det totale topografiske oplandsareal til den enkelte synkronstation indgår i fastsættelsen af kravværdier, Lolland, Falster og Møn DK-modellen er som ovenfor beskrevet, anvendt til at beregne medianminimum i referencesituationen (0 indvinding uden spildevand) og tilladelsesindvindingen med spildevand. Påvirkningsgraden beregnes ved, at medianminimumsstrømningen, beregnet ved udtræk af årsminima for modelperioden, sættes i forhold til referencesituationen. Påvirkningsgraden er sammenlignet med kravværdier til medianminimum. Vandløbsstrækninger med ringe kvantitativ tilstand findes som strækninger, hvor påvirkningsgraden overstiger kravværdien. 5. Grundvand, side 14

107 5.4 Resultater Fremgangsmåde Sjælland Medianminimumsdata er trukket ud for hele den tilgængelige periode Udtræk af data fra Den ny DK-model har vist, at den generelt beregner en højere medianminimum end den observerede medianminimum. Det er derfor fundet forkert at bruge de modelberegnede medianminima som et udtryk for de reelle observerede medianminima. Modellen er derimod væsentlig bedre til at give svar på differencer i minimumsvandføringen mellem forskellige indvindingsscenarier /4/. Modellen er derfor blevet brugt til at beregne en vandløbspåvirkning i liter pr sekund ved at finde differencen mellem et modelscenarie uden indvinding og et scenarie med indvinding. (se også figur 2.1) For at bestemme referencesituationen er differencen mellem scenariet uden indvinding og scenariet med aktuel indvinding for modelperioden lagt til den synkronmålte/beregnede medianminimumsvandføring (eksklusiv spildevandsudledninger) for hver af stationerne til de 940 oplande, som vist i eksemplet på figur 3.1. Figur 3.1 Tænkt eksempel på bestemmelse af reference medianminimum og behov for ændring af indvinding langs tre deloplande. Reference medianminimum er summen af den målte medianminimum og ændringen i modelkørsler med og uden indvinding. Mindstekrav til vandføringen er givet i 5. Grundvand, side 15

108 /3/ og heri indgår eventuelle spildevandsudledninger fra oplandet. I eksemplet svarer mindstekravet til en reduktion på 25% af reference medianminimum. Behovet for ændring i indvindingen er forskellen mellem dette mindstekrav og den målte medianminimum inklusiv spildevandsudledninger fra oplandet. Længst opstrøms er der i ekstemplet behov for en reduktion i indvindingen, der giver 1 l/s mere i medianminimum, hvorved der kun bliver behov for en reduktion på 0,5 l/s i det midterste delopland. Hvis disse tiltag gennemføres, vil det i princippet være muligt at placere den samme indvinding i det længst nedstrøms delopland, hvor der vil komme et overskud på 1,5 l/s i forhold til kravværdien. For de stationer der repræsenterer de mindre vandløbsoplande, vil der være en betydelig usikkerhed knyttet til beregningerne. For eksempelvis vil de vandløbsoplande med en medianminimum på få liter pr. sekund være forbundet med en usikkerhed på over 100 %. På den baggrund vurderes en usikkerhed på modelberegningerne at ligge i størrelsesordenen 2-5 l/s, hvilket ikke tilgodeser de små vandløbsoplande, hvor medianminimumsværdierne ligger indenfor dette usikkerhedsinterval. Alternativt beregnes overholdelse af kravværdier på baggrund af arealspecifikke (l/s/km 2 ) usikkerhedsgrænser for at tilgodese de små vandløbsoplande. Det bedst mulige estimat for den maksimale udnyttelige grundvandsressource for Sjælland er opnået ved kvalificeret trial and error. Strategien har været at starte med at fjerne indvindingsanlæg placeret tæt på vandløbsspidserne og dermed arbejde sig ned gennem vandløbssystemet, som eksemplificeret i figur 3.1. Teoretisk vil det give størst reduktioner på vandindvindingen længst opstrøms i vandløbet og mindst nedstrøms vandløbet. I områder hvor dette ikke har givet den nødvendige effekt på minimumsvandføringer er der fjernet vandindvindingsanlæg længere væk fra vandløbene. Fremgangsmåden gav anledning til at simulere en række indvindingsscenarier med ændrede indvinding i Den ny DK- model. Der har været tale om en iterativ proces, hvor der efter hver scenariekørsel er lavet en vurdering af hvor og hvor stor en mængde indvinding, der skal fjernes, for at opnå kravværdierne for de 940 stationer. Figur 3.2 viser opfyldelsen af de fastsatte kravværdier med den anvendte Ved opsætning af indvindingsscenarierne har der været en bevidsthed om, at vandløbspåvirkningen fra grundvandsindvinding både kan være af lokal og regional karakter. Tidligere studier har vist, at afstand og lækageforhold har stor betydning for hvilke vandløbsgrene der påvirkes. Oftest er det de nærmeste vandløbsstrækninger der påvirkes mest, men i områder med store lerlagstykkelser over indvindingsmagasinet (lille lækage) vil sænkningstragten udbrede sig over et stort område og derved påvirke vandløb langt væk. Sidstnævnte effekt kan man også få i områder med et generelt stort indvindingstryk, og hvor der er sket en regional sænkning af grundvandsstanden. De forskellige scenarier har givet en forståelse af Den ny DK-models dynamik mellem vandløbenes medianminimumsvandføring og indvindingen. Eksempelvis er vandløbspåvirkningen til Køge Å af lokal 5. Grundvand, side 16

109 karakter, hvorimod i oplandene til Værebro Å er vandløbspåvirkningen af mere regional karakter. I forbindelse med udførelsen af de supplerende modelkørsler har Miljøcenter Nykøbing og Miljøcenter Roskilde fået GEUS til at udarbejde et review om kørslerne/7/. Formålene med reviewet var at vurdere kvaliteten af modelkørslerne samt vurdere anvendeligheden og troværdigheden af det udviklede modelværktøj i vandplansammenhæng. 5. Grundvand, side 17

110 Figur 3.2 Opfyldelsen af kravværdier for acceptable minimumsvandføringer i forhold til en for på 200 mio. m 3 /år. 5. Grundvand, side 18

111 Lolland, Falster og Møn Vandløbspåvirkning er vurderet på baggrund af simuleringer med NOVANA-modellen. Påvirkning af medianminimiumsvandføring er bestemt ud fra et scenarie uden indvinding og scenarie med indvinding svarende til tilladelser. Der er skelnet mellem fire forskellige påvirkningskategorier: 1. Overudnyttet (delopland indeholder vandløbsstrækning(er), hvor påvirkningskrav er overskredet) 2. Opstrøms overudnyttet (delopland er ikke overudnyttet, men opstrøms er der et eller flere overudnyttede deloplande) 3. Ikke overudnyttet (delopland indeholder ikke vandløbsstrækning(er), hvor påvirkningskrav er overskredet eller nedstrøms overudnyttede deloplande) 4. Ukendt (delopland indeholder ikke vandløbsstrækning(er) med et fastlagt påvirkningskrav) I figur 3.2.b og figur 3.2.c er der vist opdelingen af påvirkningskategorier for henholdsvis Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet og Hovedvandopland 2.6 Østersøen. Figur 3.2.b Resultat af påvirkningsberegninger for DMU-vandløbsoplande for Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet for Lolland og Falster. 5. Grundvand, side 19

112 Figur 3.2.c Resultat af påvirkningsberegninger for DMU-vandløbsoplande i Hovedvandopland 2.6 Østersøen for Lolland, Falster og Møn Vurdering af resultater Beregningerne i Den ny DK-model har givet svar på, hvor meget indvindingen bør reduceres på Sjælland, for at overholde kravværdierne for acceptabel minimumsvandføring i vandløbene. Den samlede på Sjælland er for perioden ca. 200 mio. m3 om året. Beregninger viser, at en bør reduceres med ca. 84 mio. m3 vand primært i hovedstadsområdet for at overholde kravværdierne på de 940 stationer (se bilag A, der også viser en opgørelse over nuværende og reducerede for perioden vist pr. delvandløbsopland for hvert vandløb.) Resultaterne med 200 mio. m3 om året og den reducerede en på 116 mio. m3 vand om året præsenteres nedenfor. Det har været udgangspunktet for modelleringen at få en beregning af størrelsesordenen på de vandmængder, det vil kræve at flytte for at opfylde vandplanernes miljømål. Middelindvinding på 200 mio. m 3 om året Med en på 200 mio. m 3 pr. år er kravet til de acceptable minimumsvandføringer holdt op i mod summen af de modelberegnede ændringer i medianminimum samt de målte medianminimum. Resultatet for de 940 stationer fremgår af figur Grundvand, side 20

113 Figur 3.2 viser, at lige under 13 % af stationerne (oplandene) ikke kan overholde de fastsatte kravværdier. Middelindvinding på 116 mio. m 3 om året Med en reduktion af en til 116 mio. m 3 pr. år er kravet til de acceptable minimumsvandføringer holdt op i mod de modelberegnede minimumsvandføringer. Resultatet for de 940 stationer fremgår af figur 3.3. Ved at reducere en med ca. 84 mio. m3 om året vil lige under 2 % af stationerne (oplandene) forsat ikke kunne opfylde de fastsatte kravværdier. Scenariet på Figur 3.3 viser, at en reduktion af en med ca. 84 mio. m3 om året, for perioden , resulterer i en opfyldelse af kravværdien for stort set alle de 940 stationer. For Lolland, Falster og Møn gælder at beregningerne i Den ny DKmodel ikke i samme grad har givet svar på, hvor meget indvindingen bør reduceres på de tre øer, for at overholde kravværdierne for acceptabel minimumsvandføring i vandløbene. Der er lavet en første vurdering af behovet for reduktion i vandindvindingen, men som i indledningen er der ikke som i udviklingsarbejdet på Sjælland blevet kørt forskellige scenarier med en tilpasset indvinding. Anvendelse af virkemidler til opfyldelse af miljømål De supplerende modelkørsler blev foretaget med en række scenarier for blandt andet at vurdere: - oplande, hvor vandløbene i forvejen næsten opfylder afstrømningskravet - oplande, hvor flytning af vandindvinding kun vil have marginal effekt i vandløb - oplande, hvor flytning af indvinding medfører risiko for optrængning af grundvand i huse. 5. Grundvand, side 21

114 Figur 3.3. Scenariet viser opfyldelsen af kravværdier for acceptable minimumsvandføringer i forhold til en for på 116 mio. m 3 /år. Der er således foretaget en reduktion på 84 mio. m 3 /år i forhold til den nuværende. Den røde farvemarkering indikerer en overskridelse af kravværdien, således der fortsat er et betydeligt behov for forbedret vandføring. 5. Grundvand, side 22

115 Til vurderingen af om vandføringskravet næsten er opfyldt, blev der i den supplerende modellering /4/ brugt som parameter, om der mangler mindre end 1 l/s i målopfyldelsen. De oplande, der mangler mindre end den ene liter pr. sekund for at opfylde miljømålene, udgør i alt 102 oplande. Oplandene er vist på figur 3.4. Nedsættelse af eller ophør med indvinding af vand kan medføre vand i lavtliggende bebyggelse. Derfor er der med en modelkørsel blevet vurderet, om større bebyggede områder udsættes for risiko for opstigning af grundvand i bebyggelsen. Modelleringen viser en række ikke-sammenhængende områder, der kunne få problemer med stigende grundvandsspejl. Det ville medføre en uhensigtsmæssig administration af problemstillingen, derfor er det valgt at friholde et større sammenhængende område i og omkring København for anvendelse af virkemidlet flytning af vandindvinding. Det giver yderligere 26 områder, hvor andre virkemidler foreslås taget i anvendelse. Samlet giver det 128 oplande, hvor det ikke giver mening at flytte indvindingen, men hvor vandløbsmålsætningen kan opfyldes med udpumpning af vand. De 128 oplande fordeler sig i hovedvandoplandene med 15 i Øresund, 46 i Roskilde Fjord, 5 i Kalundborg, 46 i Køge Bugt, 12 i Smålandsfarvandet og 4 i Østersøen. Ved ikke at anvende af virkemidlet flytning af vandindvinding i nævnte 128 oplande bliver behovet for at reducere en nedsat fra ca. 84 mio. m3 om året til omkring 29 mio. m3 om året. Flytning af vandindvinding kan fordeles i tre gruppe af kommuner: Kommuner, hvor der oppumpes vand til Københavns Energi (KE) og/eller aftages vand fra KE. Kommuner, hvor der oppumpes vand til Fælles Udvalget for vandindvinding ved Sjælsø (FVS) og/eller aftages vand fra FVS. Kommuner udenfor KE og FVS indvindingsområde, hvor der findes oplande med behov for forbedret vandføring i vandløbet, og hvor disse oplande ikke er dækket af muligheden for udpumpning (1 l/s oplandene). Hovedvandopland Flytning af Kommuner mio. m Kalundborg 3,2 Kalundborg Kommune 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord 15,1 KE-kommuner 2.3 Øresund 2,0 FVS-kommuner 2.4 Køge Bugt 3,0 KE-kommuner 2.5 Smålandsfarvandet 5,5 KE-kommuner 2.6 Østersøen 0,2 Vordingborg og Næstved Kommuner Tabel 3.1 Flytning af vandindvinding for opfyldelse af miljømål, når udpumpning af kompenserende vand er taget i anvendelse KE-kommunerne udgøres af Hillerød, Frederikssund, Egedal, Furesø, Ballerup, Herlev, Gladsaxe, København, Frederiksberg, Tårnby, Dragør, Hvidovre, Brøndby, Rødovre, Glostrup, Albertslund, Høje- 5. Grundvand, side 23

116 Tåstrup, Roskilde, Lejre, Ringsted, Køge, Solrød, Greve, Ishøj og Vallensbæk. FVS-kommunerne udgøres af Fredensborg, Allerød, Hørsholm, Rudersdal, Lyngby og Gentofte. Kommunerne udenfor KE- eller FVS-indvindingsoplande er Odsherred, Kalundborg, Holbæk, Slagelse, Sorø, Næstved, Vordingborg, Faxe, Stevns, Halsnæs, Gribskov og Helsingør. I bilag A er de modelberegnede krav til medianminimumsvandføring for samtlige 940 målestationer angivet med stationsnummer i tredje kolonne. Værdierne i kolonnen Modelkrav til medianminimumsvandføring er det styrende element for opfyldelse af miljømålene og altså ikke det generelle krav om nedsat vandindvinding. Som illustration af modelleringerne er der for hvert delvandopland også i tabellen angivet den samlede vandmængde, der skulle flyttes, hvis virkemidlet flytning af kildepladser udelukkende var blevet benyttet. 5. Grundvand, side 24

117 Figur 3.4 De 102 vandløbsoplande, hvor der mangler mindre end 1 l/s i målopfyldelse, og Afgrænsningen af det tætbebyggede indre byområde og byområdet vest for. 5. Grundvand, side 25

118 5.4.3 Kobling til grundvandsforekomster Den enkelte grundvandsforekomst må ikke være påvirket af grundvandsindvinding i en sådan grad at tilknyttede vandløb ikke er i stand til at opnå deres miljømål. Det gælder typisk, at flere vandløbsstrækninger med forskellige kvantitative tilstande ligger inden for samme grundvandsforekomst. Vurderingen af, hvorvidt grundvandsforekomsten kan opfylde miljømål for kvantitativ tilstand, baseres derfor på en vurdering af størrelsen af den del af grundvandsforekomsten, hvor den maksimale vandløbspåvirkning er overskredet /2/. Hvis oplande til overpåvirkede vandløbsstrækninger overlapper med 20 % eller mere af grundvandsforekomstens areal, kan forekomsten ikke opnå god kvantitativ tilstand, se også figur 3.5. Flere forhold komplicerer vurderingen af indsatsbehovet overfor grundvandsindvindingen i den enkelte grundvandsforekomst baseret på overpåvirkning af medianminimumsvandføringen i vandløbene. Her kan nævnes: 1) Et vandløbssystem strækker sig over to grundvandsforekomster. Hvis overudnyttelsen i relation til et vandløbssystem, kommer til udtryk over én grundvandsforekomst, men overpåvirkningen skyldes indvinding i både denne og en opstrøms grundvandsforekomst. Problemet kompliceres yderligere af at der kan være flere vandløbssystemer der ligger ind over en grundvandsforekomst som strækker sig hen over flere grundvandsforekomster. 2) Et vandløbssystemet i relation til flere underliggende grundvandsforekomster Vandløbspåvirkningen måles i relation til vandløbsafstrømningen, men påvirkningen kan komme fra flere underliggende grundvandsforekomster, her det terrænnære og de regionale forekomster. 3) Størrelsesforhold mellem deloplande i vandløbssystemer og grundvandsforekomster Medianminimumsvandføringen er målt ned gennem et vandløbssystem, så medianminimums-afstrømningen og variationen i denne er velbeskrevet. Til hvert målepunkt knytter der sig et opland, der udgør hele det opland, der ligger opstrøms målepunktet i vandløbssystemet og et delopland der udgør arealet mellem et målepunkt og det/de opstrøms liggende målepunkt(er). Disse oplande er små i relation til grundvandsforekomsternes størrelse, hvilket betyder at et lille overpåvirket vandløbsareal kan medføre, at en hel grundvandsforekomst vurderes i ringe tilstand. Derfor skal oplandsarealet til den overpåvirkede vandløbsstrækning, som nævnt, udgøre mindst 20 % af grundvandsforekomstens areal /2/. Men i forhold til vandløbene er det fortsat nødvendigt at forholde sig til den enkelte overpåvirkning. 5. Grundvand, side 26

119 4) Vandløbsoplande og vandløbsstrækninger i Mike 11 er ikke samstemmende De anvendte vandløbsoplande er ikke samstemmende med de vandløbsstrækninger, hvor der, ved hjælp af Den ny DK-model, er beregnet overpåvirkning. For Lolland, Falster og Møn gælder endvidere, at da alle oplande, hvori der indgår overpåvirkede vandløbsstrækninger, er identificeret og vurderet overpåvirkede, betyder det at kortene med påvirkningsberegninger, figur 3.2.b og 3.2.c, er mere konservative, end hvis overpåvirkede vandløbsoplande udelukkende dækkede overpåvirkede vandløbsstrækninger. Figur 3.5 Illustration af problemer for sammenhæng mellem grundvandsforekomst og vandløbspåvirkning, der relater sig til vandløbssystemer. Her vist for 3 regionale grundvandsforekomster i Hovedvandopland Grundvand, side 27

120 5.5 Referencer /1/ National Vandressource Model. Sjælland, Lolland, Falster og Møn Opdatering januar Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, Rapport 2008/65. /2/ Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. version 4.0. By- og Landskabsstyrelsen, januar /3/ Fastsættelse af kravværdier for økologisk acceptable minimumsvandføringer i vandløb på Sjælland. Notat. 26. januar Miljøcenter Roskilde. /4/ Vurdering af indvindingsstrukturen på Sjælland Notat. Alectia for Miljøcenter Nykøbing og Miljøcenter Roskilde, /5/ Verifikation og optimering af metode til fastsættelse af økologisk acceptabel minimumsvandføring i vandløb på Sjælland Orbicon og Miljøcenter Roskilde, juni 2008 /6/ Umålte oplande. Notat, Miljøcenter Roskilde. /7/ Vurdering af indvindingsstruktur på Sjælland Review af ALECTIA modelarbejde. Jens Christian Refsgaard, GEUS for Miljøcenter Nykøbing og Miljøcenter Roskilde, Grundvand, side 28

121 5.6 Bilag A. Bilag til baggrundsnotat: Modelkrav til vandføring. Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet ( ) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i ( ) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Kalundborg Halleby/Åmose Å Kystnære oplande Madegrøft / Bækken 2,0 2 Kystnære oplande Tranemose å 0,1 0 Kystnære oplande Duemose rende 1,1 1 Åmose Å Rendebækken 1,7 2 Åmose Å Sønderstrup å 1,7 1 Åmose Å Tyssinge å 1,3 1 Åmose Å Tyssingegrøften 0,6 1 Åmose Å Tysinge å 21,0 5 Åmose Å Valenderød bæk 0,7 1 Åmose Å Valenderød bæk 2,6 2 Åmose Å Brændemølle å 28,6 12 Åmose Å Skee å 0,2 0 Åmose Å Tåstrup å 4,6 4 Åmose Å Tåstrup å 10,0 5 Åmose Å Æskemose å 3,7 1 Åmose Å Muskebækken 2,6 1 Åmose Å Åmose å 43,9 18 Åmose Å Sandlyng å 8,5 6 Åmose Å Sandlyng å 19,8 15 Åmose Å Sandlyng å 33,1 21 Åmose Å Sandlyng å 92,2 65 Åmose Å Fugleå 1,1 1 Åmose Å tilløb til Åmose å 1,7 2 Åmose Å Lyngbækken 0,5 0 Åmose Å Brovad grøft 7,8 3 Åmose Å Åmose å 199,1 123 Åmose Å Brovad grøft 9,4 5 Åmose Å Rendebækken 1,2 1 Åmose Å Rendebækken 14,0 7 Åmose Å Møllerende 18,1 11 Åmose Å Åmose å 195,9 116 Åmose Å Åmose å 261,1 198 Åmose Å Ravnebæks å 0,7 1 Åmose Å Ravnebæks å 1,0 1 Åmose Å Regstrup å 20,3 19 Åmose Å Åmose å 46,6 22 Åmose Å Halleby å 294,1 191 l/s l/s m 3 /år m 3 /år m 3 /år Grundvand, side 29

122 Åmose Å Tysinge å 22,3 7 Åmose Å Åmose å 268,9 170 Åmose Å Åmose å 189,3 116 Åmose Å Tåstrup Å 0,2 0 Åmose Å Tåstrup Å 3,4 3 Åmose Å Sandlyng Å 1,3 1 Åmose Å Sandlyng Å 64,1 44 Åmose Å T.t.Åmose Å 4,2 1 Åmose Å Åmose Å 126,2 71 Åmose Å Kællingerenden 2,2 2 Åmose Å Fugleå 0,0 0 Åmose Å Lillemosegrøft 0,0 0 Åmose Å Skee å 0,0 0 Åmose Å tilløb til Åmose å 0,0 0 Åmose Å Galtebjerggrøfte n 0,1 0 fiktiv station 1,1 1 fiktiv station 10,1 8 fiktiv station 329,2 216 fiktiv station 399,7 261 fiktiv station 402,7 264 fiktiv station 3,2 2 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet ( ) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i ( ) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Kalundborg Asnæs Kystnære oplande Råmosegrøften 0,0 0 Kystnære oplande 540xxx Rørby Svallerup Skelgrøft 0,0 0 Kystnære oplande 540zzz Kærby Å 1,4 1 fiktiv station 0,0 0 fiktiv station 7,0 2 l/s l/s m 3 /år m 3 /år m 3 /år Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet ( ) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i ( ) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Kalundborg Saltbækvig Kystnære oplande Tranemosegrøften 2,9 2 Bregninge Å Bregninge å 2,4 4 Bregninge Å Bregninge å 73,5 61 Bregninge Å Bregninge å 4,7 4 l/s l/s m 3 /år m 3 /år m 3 /år Grundvand, side 30

123 Bregninge Å Bregninge å 39,2 8 Bregninge Å Bregninge å 7,6 4 Bregninge Å Bregninge å 1,8 3 Bregninge Å Bregninge å 0,0 0 fiktiv station 6,9 6 fiktiv station 82,2 68 fiktiv station 5,5 5 fiktiv station 6,0 4 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet ( ) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i ( ) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Kalundborg Vesterlyng og øer l/s l/s Kystnære oplande Egemarkeløbet 2,2 1 fiktiv station 4, m 3 /år m 3 /år m 3 /år Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet ( ) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i ( ) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Kalundborg Ordrupnæs l/s l/s m 3 /år m 3 /år m 3 /år Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet ( ) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i ( ) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Kalundborg Lyngene l/s l/s Kystnære oplande Fuglebæks å 6,0 5 fiktiv station 4,4 4 fiktiv station 11,1 8 fiktiv station 9, m 3 /år m 3 /år m 3 /år Grundvand, side 31

124 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet ( ) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i ( ) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Kalundborg Klint l/s l/s fiktiv station 8,1 6 fiktiv station 4,6 4 fiktiv station 0,0 0 fiktiv station 0, m 3 /år m 3 /år m 3 /år Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet ( ) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i ( ) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Isefjord og Roskilde Fjord Sinding Fjord/Nykøbing Bugt l/s l/s Kystnære oplande Sørende 0,1 0 fiktiv station 15,3 5 fiktiv station 10,4 1 fiktiv station 24, m 3 /år m 3 /år m 3 /år Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet ( ) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i ( ) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Isefjord og Roskilde Fjord Lammefjord Kystnære oplande Sørende 1,2 1 Kystnære oplande Avdebo pumpestation 54,9 28 Kystnære oplande Svinninge vejle pumpestat 13,0 12 Svinninge Å Svinninge å 41,6 19 Svinninge Å Svinninge å 34,8 13 Svinninge Å Torslunde å 1,3 1 Svinninge Å Agersvoldløbet 1,3 2 Svinninge Å Kølleå 8,5 8 Svinninge Å Svinninge å 4,8 4 Svinninge Å Svinninge å 33,7 13 Svinninge Å Torslunde å 2,7 3 Svinninge Å Svinninge å 30,3 9 Svinninge Å Svinninge å 30,5 9 Tuse Å Gislinge å 2,3 2 l/s l/s m 3 /år m 3 /år m 3 /år Grundvand, side 32

125 fiktiv station 2,6 2 fiktiv station 2,8 3 fiktiv station 58,9 23 fiktiv station 1,2 1 fiktiv station 6,4 5 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet ( ) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i ( ) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Isefjord og Roskilde Fjord Tuse Å l/s l/s Tuse Å Tuse å 96,7 85 Tuse Å Tuse å 126,6 97 Tuse Å Tuse å 71,0 63 Tuse Å Kalvemose å 13,7 12 Tuse Å Kalvemose å 6,9 6 Tuse Å Kalveå 7,4 7 Tuse Å Kalvemose å 4,7 4 Tuse Å Regstrup å 25,2 18 Tuse Å Regstrup å 18,5 12 Tuse Å Regstrup å 0,2 1 Tuse Å Tuse å 0,7 1 Tuse Å Kobbelå 2,7 2 Tuse Å Møllerende 1,8 2 Tuse Å Kobbelå 2,2 2 Tuse Å Egemose rende 0,5 1 Tuse Å Kalveå 2,2 2 Tuse Å Kobbelå 21,4 19 Tuse Å Tuse å 25,6 21 Tuse Å Regstrup å 12,5 12 Tuse Å Kobbelå 0,6 1 Tuse Å Kobbel å 14,3 11 Tuse Å Kundby Enge 9,9 9 Tuse Å Regstrup å 6,6 6 Tuse Å Mårsødige 0, m 3 /år m 3 /år m 3 /år Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet ( ) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i ( ) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet l/s l/s Isefjord og Roskilde Fjord Elverdams Å/ Elverdams Å Taderød bæk 0,1 0 Tempelkrog Elverdams Å Elverdams å 1, m 3 /år m 3 /år m 3 /år Grundvand, side 33

126 Elverdams Å Elverdams å 2,0 2 Elverdams Å Elverdams å 29,8 17 Elverdams Å t.t. Taderød bæk 13,9 1 Elverdams Å Elverdams å 39,8 26 Elverdams Å Truelsbæk 5,3 5 Elverdams Å Taderød bæk 16,7 3 Elverdams Å Truelsbæk 3,3 3 Elverdams Å Truelsbæk 3,3 3 Elverdams Å Elverdams Å 12,1 12 Elverdams Å Elverdams Å 70,8 55 Elverdams Å Elverdams Å 32,8 20 Elverdams Å Elverdams Å 4,1 4 Sydlige Hornsherred Garverrenden 7,6 7 Sydlige Hornsherred Møllebækken 35,0 32 Sydlige Hornsherred Garverrenden 1,1 1 Sydlige Hornsherred Møllebækken 17,0 15 Sydlige Hornsherred Hulrenden 2,5 2 Elverdams Å Elverdams å 0,0 0 Elverdams Å T.t. Taderød bæk 0,0 0 Elverdams Å Taderød bæk 13,7 0 Elverdams Å Truelsbæk 0,3 0 fiktiv station 6,8 6 fiktiv station 74,5 58 fiktiv station 9,4 9 fiktiv station 3,1 3 fiktiv station 0,5 1 fiktiv station 138,4 126 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet ( ) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i ( ) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Isefjord og Roskilde Fjord Hornsherred - Isefjord Sydlige Hornsherred Sydlige Hornsherred Sydlige Hornsherred Sydlige Hornsherred Sydlige Hornsherred Sydlige Hornsherred Sydlige Hornsherred l/s l/s Ejby å 6, Vejlemølle å 15, Vejlemølle å 5, Ejby å 1, Ejby å 1, Ejby å 5, Vejlemølle å 0,0 0 fiktiv station 9, m 3 /år m 3 /år m 3 /år Grundvand, side 34

127 fiktiv station 15,0 12 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet ( ) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i ( ) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Isefjord og Roskilde Fjord Hornsherred - Roskilde Fjord Roskilde Fjord, nord Jægerspris Kanal 2,0 2 Roskilde Fjord, syd Selsø landkanal 0,0 0 Roskilde Fjord, syd Hønsepilsgrøft 0,1 0 Roskilde Fjord, syd t.t. Stokkebro å 12,0 12 Roskilde Fjord, syd Stokkebro å 29,0 23 Sydlige Hornsherred Ørbæk 1,6 2 Sydlige Hornsherred Ørbæk 1,0 1 fiktiv station 2,1 2 fiktiv station 2,1 2 fiktiv station 0,1 0 l/s l/s m 3 /år m 3 /år m 3 /år Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet ( ) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i ( ) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Isefjord og Roskilde Fjord Helligrenden/Korner up Å/Gevninge Å Kystnære oplande Gevninge å 42,8 37 Kystnære oplande Geddebæksrenden 3,2 3 Kystnære oplande Helligrenden 0,3 2 Kystnære oplande Gevninge å 32,8 29 Langvad Å Kisserupvandløbet 0,0 0 Langvad Å Kisserupvandløbet 0,2 0 Langvad Å Sørvad å 0,0 0 Langvad Å Bregnetved å 0,0 0 Langvad Å t.t. Langvad å 0,0 0 Langvad Å Øde Hastrupvandløb 1,3 0 et Langvad Å t.t. Langvad å 1,9 0 Langvad å Viby å 0,3 0 Langvad Å Ledreborg å 12,7 13 Langvad Å t.t. Langvad å 13,9 12 Langvad Å Langvad å 44,1 29 Langvad Å Langvad å 26,5 13 Langvad Å Lavringe å 15,3 1 l/s l/s m 3 /år m 3 /år m 3 /år Grundvand, side 35

128 Langvad Å Bregnetved å 1,6 2 Langvad Å Viby å 15,9 1 Langvad Å Tokkerup å 7,7 1 Langvad Å Langvad å 27,2 14 Langvad Å Langvad å 76,6 43 Langvad Å Langvad å 81,6 53 Langvad Å Skovbækken 23,7 22 Langvad Å Ledreborg å 1,1 1 Langvad Å Særløse vandløbet 0,1 0 Langvad Å Tokkerup å 2,2 2 Langvad Å Tokkerup å 1,9 2 Langvad Å Tokkerup å 0,4 1 Langvad Å Bregentved å 0,7 1 Langvad Å Viby å 0,0 0 Langvad Å Langvad å 57,3 43 Langvad Å t.t. Langvad å 0,0 0 Langvad Å Langvad å 26,6 10 Langvad Å Gøderuprenden 1,5 0 Langvad Å Sibækken 2,0 0 Langvad Å Langvad å 52,2 40 Langvad Å Lavring å 22,0 4 Langvad Å Tokkerup å 8,2 2 Sydlige Hornsherred Helligrende 0,3 1 fiktiv station 33,1 29 fiktiv station 113,1 29 fiktiv station 62,4 50 fiktiv station 0,4 2 fiktiv station 82,3 54 fiktiv station 82,5 48 fiktiv station 82,5 48 fiktiv station 87,5 53 fiktiv station 87,9 53 fiktiv station 0,4 2 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet ( ) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i ( ) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Isefjord og Roskilde Fjord Maglemose Å/Hove Å l/s l/s Kystnære oplande Hove å 16,0 28 Hove Å Østrup bæk 0,0 0 Maglemose Å Maglemose å 6,7 7 Maglemose Å Kildemose å 0,0 1 Maglemose Å Himmelev bæk 3,7 4 Maglemose Å Maglemose å 2,2 3 Maglemose Å Marbjergbækken 0, m 3 /år m 3 /år m 3 /år Grundvand, side 36

129 KBH Tysmose å 0,0 3 KBH Risby å 0,0 1 KBH Hove å 22,5 16 KBH Hove å 13,8 2 KBH Hove å 12,8 1 KBH Vasby å 12,8 1 KBH Vasby å 0,0 0 KBH Hove å 25,5 22 KBH Hove å 13,8 2 KBH Nybølle å 0,6 6 KBH Spang å 1,4 2 KBH Nybølle å 0,5 2 Maglemose Å Kildemose å 0,0 0 Maglemose Å Himmelev Bæk 4,1 4 Maglemose Å Maglemose å 6,0 7 KBH Råmose å 0,0 0 fiktiv station 0,0 0 fiktiv station 16,1 30 fiktiv station 7,0 8 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet ( ) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i ( ) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Isefjord og Roskilde Fjord Værebro Å Værebro Å Værebro å 142,9 127 Værebro Å Stenløse å 16,9 4 Værebro Å Stenløse å 3,5 3 KBH Vejleå 0,8 1 KBH Grønsø å 0,0 1 KBH Grønsø å 0,0 0 KBH Sørup rende 6,5 7 KBH t.t. Værebro å 0,9 1 KBH Veksø mose vandløb 5,7 6 KBH Spangebæk 6,6 4 KBH Damvad å 9,3 12 KBH Jonstrup å 69,0 29 KBH Jonstrup å 0,0 0 KBH Afløb Søndersø 0,0 0 KBH Tibberup å 0,0 5 KBH Tibberup å 0,0 9 KBH Værebro å 120,1 118 KBH Værebro å 92,1 91 KBH Jonstrup å 69,0 33 KBH Bundså 0,0 0 KBH Bundså 2,0 2 l/s l/s m 3 /år m 3 /år m 3 /år Grundvand, side 37

130 KBH Bundså 7,0 4 fiktiv station 177,4 141 fiktiv station 178,7 142 fiktiv station 181,4 146 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet ( ) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i ( ) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Isefjord og Roskilde Fjord Sillebro Å/Græse Å l/s l/s Udesundby Å Udesundby å 3,5 7 Udesundby Å Udesundby å 3,3 6 Udesundby Å Udesundby å 2,8 4 Udesundby Å Ålebækrenden 1,6 2 Udesundby Å Jørlunde å 0,9 3 Udesundby Å Jørlunde å 0,5 2 Udesundby Å rørudløb i Ålebæk 0,3 0 Udesundby Å Ålebæksrenden 0,4 0 Udesundby Å Ålebæksrenden 1,0 1 Græse Å Græse å 42,6 34 Græse Å Græse å 28,3 28 Græse Å Kedelsø å 21,7 16 Græse Å Græse å 29,8 30 Græse Å Græse å 37,3 29 Græse Å Kedelsø å 10,3 4 fiktiv station 51,9 41 fiktiv station 3, m 3 /år m 3 /år m 3 /år Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet ( ) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i ( ) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Isefjord og Roskilde Fjord Havelse Å l/s l/s Havelse Å Havelse å 97,1 72 Havelse Å Havelse å 81,1 50 Havelse Å Havelse å 43,8 44 Havelse Å Havelse å 8,1 7 Havelse Å Favrholm grøft 0,0 1 Havelse Å Gørløse å 0,5 1 Havelse Å Gørløse å 0,6 1 Havelse Å Gørløse å 1,5 2 Havelse Å Kollerød å 66,3 39 Havelse Å Kollerød å 64, m 3 /år m 3 /år m 3 /år Grundvand, side 38

131 Havelse Å Kollerød å 33,3 10 Havelse Å Kollerød å 30,9 4 Havelse Å Kollerød å 28,1 2 Havelse Å Lynge å 0,0 1 Havelse Å Lynge å 0,2 0 Havelse Å Slåenbæk 3,8 1 Havelse Å Havelse å 130,6 97 Havelse Å Havelse å 106,8 81 Havelse Å Havelse å 89,6 60 Havelse Å Freerslevgrøft 1,5 2 Havelse Å Kollerød å 28,1 1 Havelse Å Havelse å 90,4 72 Havelse Å Havelse å 42,0 42 Havelse Å Lynge å 0,0 0 Havelse Å Slåenbæk 2,5 0 Havelse Å Lynge å 0,0 0 fiktiv station 136,2 102 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet ( ) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i ( ) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Isefjord og Roskilde Fjord Pøle Å/Arresø Pøle Å Pøle å 132,3 39 Pøle Å Pøle å 126,0 28 Pøle Å Hessemose å 14,2 13 Pøle Å Hessemose å 2,9 3 Pøle Å Hessemose å 0,7 1 Pøle Å Selbæk mose 3,0 3 Pøle Å Gadevangsrend en 0,0 0 Pøle Å t.t. Pøle å 0,8 1 Pøle Å Pøle å 16,2 12 Pøle Å Ammendrup å 24,1 0 Pøle Å Slotsmøllegrøft 0,0 0 Pøle Å Pøle å 12,8 10 Pøle Å Pøle å 112,8 18 Roskilde Fjord, nord Brødemose Grøft 0,2 0 Roskilde Fjord, nord Arrenakke å 2,1 2 Roskilde Fjord, nord Arrenakke å 5,3 5 Tilløb til Arresø Ramløse å 17,6 9 Tilløb til Arresø Bymose å 14,0 3 Tilløb til Arresø t.t. Ørbygrøft 0,0 0 Tilløb til Arresø Ørbygrøft 3,6 3 Tilløb til Arresø Lyngby å 6,7 6 Tilløb til Arresø Lyngby å 0,7 1 Tilløb til Arresø Kildemosegrøfte 0,1 0 l/s l/s m 3 /år m 3 /år m 3 /år Grundvand, side 39

132 n Tilløb til Arresø Æbelholt å 9,4 3 Tilløb til Arresø Æbelholt å 0,0 0 Pøle Å Pøle å 139,5 45 Pøle Å Pøle å 180,1 64 Pøle Å Pøle å 199,1 79 Pøle Å Pøle å 118,3 23 Tilløb til Arresø t.t. Lyngby å 0,1 0 fiktiv station 11,1 5 fiktiv station 5,8 5 fiktiv station 381,1 221 fiktiv station 387,0 227 fiktiv station 390,1 230 fiktiv station 2,1 2 fiktiv station 2,8 3 fiktiv station 7,4 6 fiktiv station 7,6 6 fiktiv station 209,7 87 fiktiv station 17,6 9 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet ( ) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i ( ) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Øresund Tisvilde og Hesselø fiktiv station 0,3 0 l/s l/s m 3 /år m 3 /år m 3 /år Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet ( ) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i ( ) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Øresund Højbro Å l/s l/s Højbro Å Højbro å 42,0 38 Højbro Å Højbro å 31,0 28 Højbro Å Øllemose å 6,0 5 Højbro Å Øllemose å 3,0 3 Højbro Å Øllemose å 3,0 3 Højbro Å Tannemose å 5,0 5 Højbro Å Tobro å 7,0 7 Højbro Å Sigers å 0,5 1 Højbro Å Højbro å 42, m 3 /år m 3 /år m 3 /år Grundvand, side 40

133 fiktiv station 44,8 39 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet ( ) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i ( ) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Øresund Søborg Kanal l/s l/s Kystnære oplande Søborg Kanal 95,9 57 Søborg Å Bedsmose å 1,0 1 Søborg Å Søborg å 69,5 49 Søborg Å Maglemose å 6,0 5 Søborg Å Maglemose å 1,0 1 Søborg Å Søborg å 36,5 23 Søborg Å Søborg å 32,5 18 Søborg Å Søborg å 4,0 4 fiktiv station 96, m 3 /år m 3 /år m 3 /år Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet ( ) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i ( ) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Øresund Esrum Å l/s l/s Esrum Å Esrum å 407,3 359 Esrum Å Gurre å 20,5 20 Esrum Å Gurre å 0,5 1 Esrum Å Esrum å 396,8 371 Esrum Å Esrum å 366,0 365 Esrum Å Gurre å 3,0 3 Esrum Å Gurre å 0,0 1 fiktiv station 407, m 3 /år m 3 /år m 3 /år Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet ( ) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i ( ) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Øresund Øresundstragten l/s l/s Kystnære oplande Pandehave å 7,0 7 Kystnære oplande t.t. Bøgeholm sø 1,0 1 Kystnære oplande Østerbæk 2,2 3 fiktiv station 2, m 3 /år m 3 /år m 3 /år Grundvand, side 41

134 fiktiv station 0,0 0 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet ( ) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i ( ) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Øresund Nivå Bugt KBH Kighanerende 6,4 7 KBH Maglemose Rende 6,9 7 KBH Maglemose Rende 3,3 4 KBH Maglemose Rende 0,6 1 KBH Kighanerende 6,4 7 fiktiv station 1,3 1 fiktiv station 1,5 1 fiktiv station 1,2 1 fiktiv station 7,3 7 fiktiv station 29,9 30 l/s l/s m 3 /år m 3 /år m 3 /år Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet ( ) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i ( ) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Øresund Nive Å l/s l/s Nivå Donse å 7,2 7 Nivå Langstrup å 22,5 7 Nivå Bassebæk 2,3 1 Nivå Donse å 11,0 10 Nivå Donse å 7,7 7 Nivå Usserød å 0,0 1 Nivå Langstrup å 20,5 5 Nivå Grønholt å 1,3 1 Nivå t.t. Grønholt å 24,4 7 Nivå t.t. Nivå 2,6 3 Nivå t.t. Langstrup å 32,1 15 Nivå Nivå 34,4 21 Nivå Nivå 36,3 25 fiktiv station 171,5 99 fiktiv station 139,9 71 fiktiv station 139, m 3 /år m 3 /år m 3 /år Grundvand, side 42

135 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet ( ) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i ( ) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Øresund Mølleåen KBH Dumpedalsrend e 0,1 1 KBH Dumpedalsrend e 0,1 12 KBH Dumpedalsrend e 0,1 1 Mølleå Vassingerødløb et 0,0 0 Mølleå Hestetangs å 17,9 18 Mølleå Vassingerødløb et 4,2 4 Mølleå Hestetangså 2,3 3 Mølleå Hestetangs å 38,5 6 fiktiv station 44,5 44 fiktiv station 122,8 122 fiktiv station 169,5 163 fiktiv station 172,2 165 fiktiv station 175,1 169 l/s l/s m 3 /år m 3 /år m 3 /år Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet ( ) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i ( ) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Øresund København l/s l/s fiktiv station 0,0 0 fiktiv station 0,0 0 fiktiv station 0,0 1 fiktiv station 0, m 3 /år m 3 /år m 3 /år Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet ( ) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i ( ) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Øresund Øst Amager, Salt- og Peberholm l/s l/s m 3 /år m 3 /år m 3 /år Grundvand, side 43

136 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet ( ) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i ( ) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Køge Bugt Sydvestlige Amager l/s l/s fiktiv station 0,7 1 fiktiv station 0, m 3 /år m 3 /år m 3 /år Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet ( ) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i ( ) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Køge Bugt Harrestrup Å l/s l/s KBH Harrestrup Å 0,0 6 KBH Sømose Å 0,0 0 KBH Bymose Rende 0,0 0 KBH Harrestrup Å 0,0 3 fiktiv station 0,0 6 fiktiv station 0,0 12 fiktiv station 0,0 12 fiktiv station 0,0 14 fiktiv station 0,0 14 fiktiv station 0, m 3 /år m 3 /år m 3 /år Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet ( ) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i ( ) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Køge Bugt St. Vejleå og Ll. Vejleå l/s l/s Store Vejleå Bækrenden 0,0 5 KBH Lille-Vejleå 0,0 0 KBH Lille-Vejleå 0,2 2 KBH t.t. Store-Vejleå 5,0 15 KBH Lille-Vejleå 1,1 4 KBH Lille-Vejleå 1,2 3 KBH Store-Vejleå 5,0 13 KBH Store-Vejleå 5,0 19 KBH Store-Vejleå 4,9 5 KBH Store-Vejleå 3,6 4 KBH Store-Vejleå 4, m 3 /år m 3 /år m 3 /år Grundvand, side 44

137 fiktiv station 5,0 21 fiktiv station 1,1 4 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet ( ) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i ( ) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Køge Bugt Olsbæk, Rørmoseløbet og Karlstrupmosebæk Køge Bugt Kildebrønde 0,4 1 Køge Bugt møllebæk 1,4 2 Køge Bugt Karlstrup Mosebæk 0,3 0 Køge Bugt Rørmoseløbet 0,0 0 Køge Bugt Grevebækken 1,4 1 Køge Bugt Grevebækken 1,0 2 Køge Bugt Olsbæk 0,0 0 Køge Bugt Olsbæk 2,3 4 fiktiv station 0,0 0 fiktiv station 0,0 0 fiktiv station 2,3 4 fiktiv station 5,2 5 fiktiv station 5,2 5 l/s l/s m 3 /år m 3 /år m 3 /år Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet ( ) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i ( ) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Køge Bugt Solrød Bæk, Skensved Å og småvandløb nord for Køge l/s l/s Køge Bugt Skensved Å 4,3 7 Køge Bugt Ejrebæk 0,0 0 Køge Bugt Skensved å 0,8 1 Køge Bugt Skensved å 0,0 0 Køge Bugt Kobæk 0,0 0 Køge Bugt Skensved å 1,1 1 Køge Bugt Skensved å 3,6 6 Køge Bugt Solrød bæk 0,9 2 fiktiv station 0,0 0 fiktiv station 1,6 2 fiktiv station 0,0 0 fiktiv station 0,8 1 fiktiv station 3,7 6 fiktiv station 1,5 3 fiktiv station 0,0 0 fiktiv station 0, m 3 /år m 3 /år m 3 /år Grundvand, side 45

138 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet ( ) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i ( ) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Køge Bugt Køge Å Kystnære oplande Køge å 12,6 10 Kystnære oplande t.t. Køge å, Gl. Lellinge 7,3 7 Køge Å Kimmerslev Møllebæk 0,0 0 Køge Å Køge å 12,2 8 Køge Å Kimmerslev møllebæk 10,4 1 Køge Å Borup Bæk 0,2 0 Køge Å Borup Bæk 0,3 0 Køge Å Tilløb til Kimmerslev sø 0,1 0 Køge Å Sølvbækken 1,7 1 Køge Å t.t.kimmerslev møllebæk 0,1 0 Køge Å Køge å 12,0 7 Køge Å tilløb fra Bjæverskov 0,1 0 Køge Å Køge å 12,3 9 Køge Å tilløb fra Skulkerup skov 1,7 2 Køge Å Køge å 12,3 9 Køge Å Køge å 12,3 9 Køge Å Sølvbækken 0,0 0 Køge Å Slimminge Å 0,5 1 Køge Å Vemmedrupvan dløbet 0,5 0 Køge Å Nyhusløbet 0,0 0 Køge Å Gummersmarke vandløbet 0,9 0 Køge Å Egeris Bæk 0,0 0 Køge Å Slimminge å 1,6 1 Køge Å Ejby Møllebæk 0,6 1 Køge Å Slimminge å 0,0 0 Køge Å Slimminge å 0,0 0 Køge Å Sølvbækken 1,1 1 fiktiv station 1,5 1 fiktiv station 0,7 1 fiktiv station 1,5 1 fiktiv station 0,0 0 fiktiv station 12,7 10 fiktiv station 12,7 10 fiktiv station 12,7 11 l/s l/s m 3 /år m 3 /år m 3 /år Grundvand, side 46

139 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet ( ) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i ( ) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Køge Bugt Vedskølle Å l/s l/s Køge Bugt Vedskølle å 3,1 3 Køge Bugt Vedskølle å 2,1 2 Køge Bugt Holmebæk 0,0 0 Køge Bugt Vedskølle å 1,5 2 Køge Bugt Vedskølle å 0,9 1 Køge Bugt Vedskølle å 0,2 0 Køge Bugt Vedskølle å 1,9 2 Køge Bugt Vedskølle å 3,4 4 fiktiv station 3,4 4 fiktiv station 3, m 3 /år m 3 /år m 3 /år Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet ( ) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i ( ) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Køge Bugt Tryggevælde Å Tryggevælde Å Tryggevælde å 15,1 14 Tryggevælde Å Storkebæk 32,1 11 Tryggevælde Å Stenkilde bæk 15,0 13 Tryggevælde Å Stevns å 11,3 5 Tryggevælde Å Stenkilde bæk 2,0 2 Tryggevælde Å Stenkilde bæk 5,0 5 Tryggevælde Å Skrosbjergbækk en 1,0 1 Tryggevælde Å Freerslev å 6,0 6 Tryggevælde Å Freerslev å 15,1 13 Tryggevælde Å Freerslev å 20,1 18 Tryggevælde Å t.t. Freerslev å 2,0 2 Tryggevælde Å Tryggevælde å 20,1 18 Tryggevælde Å Tryggevælde å 20,1 18 Tryggevælde Å Tryggevælde å 35,1 31 Tryggevælde Å Karise bæk 0,2 0 Tryggevælde Å t.t. Stevns å 0,6 1 Tryggevælde Å Stevns å 1,0 1 Tryggevælde Å Stevns å 9,3 4 Tryggevælde Å Tryggevælde å 55,1 48 Tryggevælde Å Storkebæk 32,1 14 Tryggevælde Å Storkebæk 0,3 0 Tryggevælde Å t.t. Tryggevælde 1,1 1 l/s l/s m 3 /år m 3 /år m 3 /år Grundvand, side 47

140 å Tryggevælde Å Gammelsøbæk 1,0 1 Tryggevælde Å Ellebæk 0,1 0 Tryggevælde Å Sandbæk 3,8 3 Tryggevælde Å Stevns å 124,7 77 Tryggevælde Å Tryggevælde å 45,1 39 Tryggevælde Å Krogbæk 32,1 14 Tryggevælde Å Bækken 4,0 4 Tryggevælde Å Bækken 5,0 4 Tryggevælde Å Freerslev å 5,0 5 Tryggevælde Å Kanderød Bæk 0,0 0 Tryggevælde Å t.t. Stenkilde bæk 0,0 0 Tryggevælde Å Lille Skrosbjergbæk 0,0 0 Tryggevælde Å Hårlev bæk 0,4 0 Tryggevælde Å Ellebæk 0,0 0 Tryggevælde Å Storkebæk 0,0 0 Tryggevælde Å t.t. Freerslev å 0,0 0 fiktiv station 151,4 99 fiktiv station 151,9 100 fiktiv station 151,4 99 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet ( ) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i ( ) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Køge Bugt Småvandløb på Stevns l/s l/s fiktiv station 4,1 3 fiktiv station 4,1 4 fiktiv station 4,4 4 fiktiv station 5,9 5 fiktiv station 3, m 3 /år m 3 /år m 3 /år Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet ( ) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i ( ) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Smålandsfarvandet Tude Å Kystnære oplande Støvlebæk 1,1 1 Kystnære oplande Tørremølle rende 1,2 0 Kystnære oplande Fladmose å 1,0 1 Kystnære oplande Fladmose å 1,0 1 Kystnære oplande Tjærebyrende 0,9 1 l/s l/s m 3 /år m 3 /år m 3 /år Grundvand, side 48

141 Tude Å Lyngbækken 4,6 4 Tude Å Lyngbækken 2,0 2 Tude Å Tude å 0,2 0 Tude Å Bjørnevad å 12,7 0 Tude Å Øllemose rende 0,3 0 Tude Å Bolbjerg rende 0,4 0 Tude Å Bolbjerg rende 0,1 0 Kystnære oplande Bækkerende 1,0 1 Tude Å Tude å 56,4 42 Tude Å Tude å 349,6 100 Tude Å Valbæksrende 0,3 0 Tude Å Tude å 329,9 83 Tude Å Gudum å 14,5 13 Tude Å Vestermose å 1,3 1 Tude Å Vestermose å 0,5 0 Tude Å Skovse å 8,7 8 Tude Å Skovse å 2,8 3 Tude Å Skovse å 5,3 5 Tude Å Skovse å 6,2 6 Tude Å Tude å 87,3 64 Tude Å Engbæk 0,2 0 Tude Å Råmose Løb 2,6 2 Tude Å Tude å 70,7 49 Tude Å Tude å 68,5 47 Tude Å Tude å 57,3 48 Tude Å Tude å 60,5 51 Tude Å Ålerende 0,3 0 Tude Å t.t. Tude 1,9 1 Tude Å Munkebjergbyløbet 1,4 1 Tude Å Munkebjergbyløbet 1,3 1 Tude Å Tude å 7,0 5 Tude Å Skovnæsbække n 0,4 0 Tude Å Tude å 2,6 2 Tude Å Bjørnevad å 0,1 0 Tude Å Skjævtemoseløbet 0,2 0 Tude Å Råmose Løb 1,4 1 Tude Å Tude å 77,0 54 Tude Å Ålerende 0,3 0 Tude Å Tude å 82,3 59 Tude Å Tude å 85,3 61 Tude Å Tude å 13,0 12 Tude Å Tude å 17,1 16 Tude Å Tude å 23,3 21 Tude Å Tude å 56,0 47 Tude Å Tude å 55,5 47 Tude Å Tude å 76,3 54 Tude Å Tude å 388,2 117 Vårby Å Vårby å 58, Grundvand, side 49

142 Vårby Å Vårby å 43,7 29 Vårby Å Vårby å 42,8 32 Vårby Å Bjerge å 5,9 2 Vårby Å Bjerge å 6,1 2 Vårby Å Seerdrup å 24,3 20 Vårby Å Lindes å 11,6 8 Vårby Å Øllemose rende 0,0 0 Vårby Å Vårby å 46,9 31 Vårby Å Seerdrup å 12,2 8 Vårby Å Bøstrup å 0,2 0 Vårby Å Bjerge å 6,6 2 Vårby Å Marbæks rende 4,1 0 Vårby Å Bjerge å 3,8 3 Vårby Å Harrested å 6,0 6 Vårby Å Harrested å 1,9 3 Vårby Å Seerdrup å 22,5 18 Vårby Å Bjerge å 16,1 12 Vårby Å Lindes å 4,5 1 Vårby Å Bjerge å 0,7 1 Vårby Å Vejrbæk 0,0 0 Vårby Å Lindes å 0,0 0 Vårby Å Marbæksrende 0,0 0 Tude Å Flaskerende 0,0 0 Tude Å Skelbæk 0,5 0 Tude Å Skovse å 0,0 0 fiktiv station 230,0 4 fiktiv station 0,6 1 fiktiv station 0,6 1 fiktiv station 0,0 0 fiktiv station 0,6 1 fiktiv station 0,6 1 fiktiv station 2,0 0 fiktiv station 2,7 1 fiktiv station 1,6 0 fiktiv station 1,1 1 fiktiv station 1,1 1 fiktiv station 1,2 0 fiktiv station 532,4 218 fiktiv station 60,5 40 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet ( ) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i ( ) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Smålandsfarvandet Agersø-Omø l/s l/s m 3 /år m 3 /år m 3 /år Grundvand, side 50

143 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet ( ) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i ( ) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Smålandsfarvandet Salto Å Saltø Å Snogbæk 0,7 1 Saltø Å Snogbæk 1,1 1 Saltø Å t.t. Snogbæk 0,2 0 Saltø Å Piberå 2,2 2 Saltø Å Ellebæk 0,1 0 Saltø Å Saltø å 2,3 2 Saltø Å Saltø å 4,7 4 Saltø Å Saltø å 6,1 5 Saltø Å Saltø å 7,2 5 Saltø Å Saltø å 14,6 9 Saltø Å Kohavegrøften 0,4 0 Saltø Å Kohavegrøften 9,1 1 Saltø Å t.t. Saltø å 10,5 2 Saltø Å Saltø å 20,8 8 Saltø Å Lunggrøften 0,1 0 Saltø Å Saltø å 30,9 16 Saltø Å Harrested å 5,2 4 Saltø Å Harrested å 4,8 3 Saltø Å Harrested å 2,0 2 Saltø Å Saltø å 24,7 12 Saltø Å Saltø å 10,6 6 Saltø Å Maglemose rende 0,0 0 Saltø Å Stibæksgrøften 0,0 0 Saltø Å t.t. Saltø å 0,0 0 fiktiv station 0,0 0 fiktiv station 32,0 15 l/s l/s m 3 /år m 3 /år m 3 /år Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet ( ) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i ( ) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Smålandsfarvandet Suså l/s l/s Ringsted Å Ringsted å 314,5 299 Ringsted Å Høm Lilleå 73,1 2 Ringsted Å Ringsted å 81,6 60 Ringsted Å Frøsmose å 5,6 5 Ringsted Å Frøsmose å 4, m 3 /år m 3 /år m 3 /år Grundvand, side 51

144 Ringsted Å Frøsmose å 2,6 2 Ringsted Å Flædemoseløbet 5,0 5 Ringsted Å Vigersdal å 0,9 12 Ringsted Å Kværkeby bæk 0,0 0 Ringsted Å Kværkeby bæk 1,0 1 Ringsted Å Adamshøjløbet 0,0 0 Ringsted Å Fjællebroløbet 0,1 0 Ringsted Å Stængebæk 0,0 0 Ringsted Å Mølleåen 0,5 1 Ringsted Å Mølleåen 0,2 3 Ringsted Å Grønbæksløbet 1,8 1 Ringsted Å t.t. Ringsted å 3,0 3 Ringsted Å Gyrstinge sø 55,7 41 Ringsted Å Ringsted å 206,3 105 Ringsted Å Haraldsted å 4,0 4 Ringsted Å Ringsted å 206,3 102 Ringsted Å Vigersdal å 1,4 31 Ringsted Å Stængebæk 0,0 0 Ringsted Å Haraldsted Å 6,0 6 Ringsted Å Høm Lilleå 2,0 2 Ringsted Å Vognsbæk 5,0 5 Ringsted Å Fjællebroløbet 0,1 0 Suså Suså 212,6 156 Suså Suså 192,6 139 Suså Suså 114,3 64 Suså møllebæk 7,0 7 Suså Suså 35,0 35 Suså Suså 40,0 40 Suså Skidenrende 5,0 5 Suså Suså 77,1 57 Suså Torpe kanal 5,1 5 Suså Søbæk 3,0 3 Suså Søbæk 4,0 4 Suså Søbæk 4,0 4 Suså Svalebæk 0,0 0 Suså Orned bæk 1,0 1 Suså Orned bæk 1,0 1 Suså Vendebæk 2,0 2 Suså Lilleå 11,7 9 Suså Lilleå 0,0 0 Suså Vendebæk 0,0 0 Suså Gasemose bæk 0,0 1 Suså Tuel å 57,1 32 Suså Tuel å 20,0 15 Suså Tuel å 46,7 19 Suså Suså 82,1 61 Suså Telemarksgrøft 7,0 6 Suså Torpe kanal 7,1 6 Suså t.t. Torpe kanal 0,0 0 Suså Lynge bæk 20, Grundvand, side 52

145 Suså Møllebæk 4,0 4 Suså Engelsborgbækken 1,0 1 Suså Suså 223,4 146 Suså Barmose bæk 1,0 1 Suså Suså 124,3 81 Suså Suså 82,1 70 Suså Vasebæk 0,0 0 Suså Søbæk 4,0 4 Suså Jydebæk 25,0 18 Suså Jydebæk 10,1 8 Suså Jydebæk 5,1 4 Suså Hulebæk 2,0 2 Suså Vællebæks rende 2,0 2 Suså Suså 5,0 5 Suså t.t. Tystrup sø 10,0 9 Suså Suså 75,0 57 Suså Lilleå 16,7 14 Suså Valmose grøft 24,5 12 Suså Suså 688,7 576 Suså Torpe kanal 33,5 23 Suså Suså 570,3 490 Suså Suså 45,0 42 Suså Suså 679,2 577 Suså Suså 222,6 145 Suså Torpe kanal 4,1 4 Suså Lilleå 16,7 15 Suså Tuel å 52,1 27 Suså t.t. Suså 3,0 3 Suså t.t. Suså 3,0 3 Suså Gillesbæk 3,0 2 Suså Skiderende 4,0 4 Suså Jydebæk 20,1 18 Suså Vendebæk 0,0 0 Suså Lilleå 23,4 17 Suså t.t. Møllebæk 1,0 1 Suså Møllebæk 5,0 5 Suså Lynge bæk 2,0 2 Suså Horsebøgbække n 8,0 7 Suså Hæglinge å 25,0 19 Suså Knudstruprende n 0,3 0 Suså Hulebæk 3,0 3 Suså Tornemose rende 1,0 1 Suså Torpe kanal 2,0 2 Suså Torpe grøft 1,0 1 Suså Torpe kanal 10,1 9 Suså t.t. Suså 0,0 0 Suså Krogrenden 0,0 0 Suså Valmosegrøft 4, Grundvand, side 53

146 Suså Ørbæk Rende 1,0 1 Suså Kongskilde Møllebæk 6,0 5 Suså Hulebæk 7,0 6 Suså Hulebæk 3,0 3 Suså Suså 172,6 122 Suså Kongskilde Møllebæk 15,0 14 Suså Suså 0,0 0 Suså Svalebæk 0,0 0 Suså Troelstrupbække n 0,0 0 Suså Vasebæk 0,0 0 Suså Gillesbæk 0,0 0 Suså Orned bæk 0,0 0 Suså Orned bæk 0,0 0 Suså Lilleå 0,0 0 Suså Storkemosegrøften 0,0 0 Suså Havebundsløbet 0,0 0 Suså Gasemose bæk 0,0 1 Suså Gasemose bæk 0,0 1 Suså Flomgrøft 0,0 0 Suså Knudstruprende n 0,0 0 Suså T.t. Tase Møllesø 0,0 0 Suså Pilebæk 0,0 0 Suså Torpe kanal 0,0 0 Suså Ellebæk 0,0 0 Ringsted Å Flædebæk 0,0 0 Ringsted Å Flædebæk 0,0 0 Ringsted Å Ålbæk 0,0 2 Ringsted Å Stængebæk 0,0 0 Ringsted Å T.t Haraldsted Sø 0,0 0 Ringsted Å Frøsmose å 0,0 0 fiktiv station 0,0 0 fiktiv station 1,1 1 fiktiv station 693,7 581 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet ( ) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i ( ) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Smålandsfarvandet Sydsjælland l/s l/s Kystnære oplande Kyllebæk 4,2 4 Kystnære oplande Køng å 10,1 8 Kystnære oplande Næs å 6, m 3 /år m 3 /år m 3 /år Grundvand, side 54

147 Fladså Fladså 22,3 14 Fladså Fladså 1,0 0 Fladså Fladså 2,4 2 Fladså Snesere å 1,1 1 Fladså Snesere å 2,1 2 Fladså Fladså 0,9 0 Fladså Fladså 1,3 1 Fladså Fladså 0,8 1 Fladså Fladså 1,8 1 Fladså Fladså 16,2 10 Fladså Fladså 6,5 6 Fladså Fladså 26,4 15 Fladså Fladså 23,3 14 Bøgestrøm Vinterbølle bæk 0,0 0 fiktiv station 1,6 1 fiktiv station 26,5 15 fiktiv station 0,0 0 fiktiv station 5,4 4 fiktiv station 6,1 7 fiktiv station 10,3 9 fiktiv station 1,3 1 fiktiv station 1,2 1 fiktiv station 1,4 1 fiktiv station 1,5 1 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet ( ) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i ( ) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Østersøen Stevns-Fakse Bugt l/s l/s Fakse Bugt Vivede mølleå 4,3 4 Fakse Bugt Vivede mølleå 0,4 0 Fakse Bugt Vivede mølleå 2,9 3 Fakse Bugt Vivede mølleå 4,5 4 Fakse Bugt kilde å 1,8 1 Fakse Bugt Spangsbæk 5,9 5 Fakse Bugt Lejdebæk 1,3 1 Fakse Bugt Lejdebæk 1,5 1 Fakse Bugt t.t. Spangsbæk 2,1 2 Fakse Bugt Kildeå 0,8 1 Præstø Fjord Orup bæk 1,0 1 Fakse Bugt Fakse å 1,0 1 Fakse Bugt Fakse å 25,0 22 Fakse Bugt Fakse å 52,0 22 Fakse Bugt Lille å 0,5 1 Fakse Bugt Lille å 0,3 0 Fakse Bugt Vivede mølleå 0, m 3 /år m 3 /år m 3 /år Grundvand, side 55

148 Præstø Fjord t.t. Orup bæk 0,0 0 Præstø Fjord t.t. Orup bæk 0,0 0 fiktiv station 54,0 21 fiktiv station 79,4 41 fiktiv station 1,1 1 fiktiv station 0,5 1 fiktiv station 4,4 4 fiktiv station 1,9 1 fiktiv station 5,9 5 fiktiv station 1,5 1 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet ( ) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i ( ) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Østesøen Risby Å- Præstø Fjord l/s l/s Præstø Fjord Tubæk å 16,4 12 Præstø Fjord Krobæk 1,0 1 Præstø Fjord Tubæk 9,0 6 Præstø Fjord Skvatten 3,6 2 Præstø Fjord Hulebæk 0,4 1 Præstø Fjord Skvatten 2,2 1 Præstø Fjord Risby å 3,0 1 Præstø Fjord Tubæk 18,0 13 Præstø Fjord Risby å 0,8 1 Præstø Fjord Hulebæk 0,6 1 Præstø Fjord Hulebæk 0,3 1 Præstø Fjord Krobæk 0,7 1 Præstø Fjord Krobæk 0,6 1 Præstø Fjord Rødlersbæk 6,3 1 Præstø Fjord Krobæk 1,0 1 fiktiv station 1,0 1 fiktiv station 16,7 10 fiktiv station 0,5 1 fiktiv station 6, m 3 /år m 3 /år m 3 /år Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet ( ) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i ( ) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet l/s l/s m 3 /år m 3 /år m 3 /år Østesøen Grundvand, side 56

149 2.6.3 Bøgestrøm- Storstrømmen Bøgestrøm møllebæk 2,3 2 Bøgestrøm Langerøds bæk 0,7 1 Bøgestrøm Langerøds bæk 0,7 1 Bøgestrøm møllebæk 2,8 2 Mern Å Mern å 6,0 5 Mern Å Ellestedrenden 2,8 3 Mern Å Mern å 0,1 0 Mern Å Mern å 3,2 3 Mern Å Mern å 8,6 7 Mern Å Mern å 5,9 5 Mern Å Hestoftevandløb et 1,8 2 Mern Å Præstemarksva ndløbet 1,1 1 Mern Å Præstemarksva ndløbet 0,5 1 Mern Å Præstemarksva ndløbet 0,5 1 Mern Å Hestoftevandløb et 2,3 2 Mern Å Mern å 9,5 8 Mern Å Mern å 4,2 4 Mern Å Mern å 2,9 3 Mern Å Mern å 0,0 0 Præstø Fjord Ambæk bæk 0,0 0 Bøgestrøm Vasebæk 0,0 0 Bøgestrøm Vasebæk 0,0 0 Bøgestrøm møllebæk 0,0 0 fiktiv station 8,7 7 fiktiv station 0,8 1 fiktiv station 0,0 0 fiktiv station 2, Grundvand, side 57

150 B. Bilag til baggrundsnotat: Delvandoplande på Sjælland, Lolland, Falster og Møn Delvandoplande i Hovedvandopland Kalundborg 5. Grundvand, side 58

151 Delvandoplande i Hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord 5. Grundvand, side 59

152 Delvandoplande i Hovedvandopland Øresund 5. Grundvand, side 60

153 Delvandoplande i Hovedvandopland Køge Bugt 5. Grundvand, side 61

154 Delvandoplande i Hovedvandopland Smålandsfarvandet på Sjælland 5. Grundvand, side 62

155 Delvandoplande i Hovedvandopland Østersøen på Sjælland 5. Grundvand, side 63

156 Delvandoplande i Hovedvandopland Smålandsfarvandet på Lolland, Falster og Møn 5. Grundvand, side 64

157 Delvandoplande i Hovedvandopland Østersøen på Lolland, Falster og Møn 5. Grundvand, side 65

158

159 6. Punktkilder 6.1 Indledning Dette notat beskriver hvordan data for punktkilder er anvendt i vandplanerne og den usikkerhed der knytter sig hertil. Udledninger fra punktkilderne beregnes for både status og baseline og nogle steder foreslås gennemført en supplerende indsats. Status er beregnet for 2005 medmindre andet er anført. Baseline er udledningen i 2015 efter at der frem til 2012 er gennemført de tiltag som allerede er besluttet med regionplaner og spildevandsplaner. Den supplerende indsats for punktkilder er den indsats der vurderes at være behov for til at sikre målopfyldelse i vandområderne inden udgangen af De forskellige virkemidler (indsatser) er nærmere beskrevet i virkemiddelkataloget /1/. Beregning af udledninger er foretaget for den enkelte punktkilde og notatet beskriver hvordan denne beregning er foretaget, særlig i de situationer hvor der mangler data. Til vandplanerne findes en række kortbilag med blandt andet data for punktkilder. De kan ses interaktivt på Bilag 6.3 og 6.4 præsenterer et uddrag af data for Hovedvandopland Østersøen. Når det er vigtigt, at udledningen beregnes for den enkelte punktkilde uanset type er det fordi vurderingen af de enkelte vandområder baseres på vurdering af tilstand og beregning af belastningsforhold for hvert af de små deloplande til vandløb og søer, som tilsammen udgør det aktuelle vandområde. Det er derfor nødvendigt at knytte hver enkelt punktkildeudledning til det delopland hvor den udgør en del af belastningen. Hovedvandopland Østersøen er således opdelt i deloplande hvor der for hvert delopland er foretaget samlede belastningsopgørelser som er vurderet i forhold til vandområdets tilstand, udvikling og målsætning Usikkerhed på oplande De enkelte punktkilders belastningsbidrag er medregnet i det opland, hvor udløbet er registreret som et punkt med UTM-koordinater. DMU har defineret de anvendte oplandsgrænser, men der er konstateret nogle uoverensstemmelser i forhold til de faktiske forhold, som er registreret af Miljøcentret. Det har ikke været muligt at korrigere alle fundne fejl, ligesom det pga. manglende drænkort med registrering af afstrømning, der går 6. Punktkilder, side 1

160 på tværs af vandskel, ikke har været muligt at korrigere oplandskortene for sådanne forhold. Derfor kan udløbenes lokalisering i oplande være behæftet med fejl. Sådanne fejl vil primært være knyttet til udløb med beliggenhed tæt på en oplandsgrænse og i byområder. 6.2 Renseanlæg I bilag 6.3 er vist en oversigt over samtlige renseanlæg i Hovedvandopland Østersøen. Af oversigten fremgår udledningen af vand og stof (NPO) i status og baseline samt om der er foreslået en indsats på anlægget Status Status beregnes på baggrund af udledningsdata for Data er hentet fra databasen WinSPV. Der er tale om data for udledningen der som udgangspunkt er beregnet på grundlag af målinger på det enkelte renseanlæg. På mindre anlæg uden målinger, anvendes erfaringstal fra Miljøstyrelsen. For anlæg uden måling af vandmængde og/eller stofkoncentrationer anvender WinSPV standardtal, som de fremgår af NOVANA Teknisk Anvisning for Punktkilder /5/. Dette gælder både kommunale og private renseanlæg Baseline Baseline beregnes efter allerede gennemførte ændringer (siden 2005) og gennemførelse af de tiltag der med de kommunale spildevandsplaner er besluttet gennemført inden Hvis der ikke er ændringer sættes udledningen i baseline lig med udledningen i status. I forbindelse med forhøringen er data for renseanlæg kvalificeret efter tilbagemelding fra kommunerne. Ved ændringer, herunder nedlæggelse af renseanlæg, beregnes udledningsmængden for NPO og vand i baseline for de tilbageværende renseanlæg. Hvis der ikke findes data for udledningskoncentrationer af NPO fra et renseanlæg, anvendes erfaringstal for udledningskoncentrationer, jf. tabel Punktkilder, side 2

161 Anlægstype Total N mg/l Total P mg/l O (BI5 mod.) mg/l U M 38 6,5 143 MB 24 3,6 6,6 MBN 19 2,3 4,2 MBNK 12 0,6 3,4 MBNDK 5,2 0,6 3,4 MBNDKF 4.2 0,4 2,2 Tabel 1. Erfaringstal for udledningskoncentrationer for /1, 3/ Tallene i tabel 1 er vandføringsvægtede gennemsnit for 2003, for anlæg af de specifikke anlægstyper hvor der er målinger. Der udarbejdes hvert år nye tal for de forskellige rensegrader og der er små variationer fra år til år. Bemærk yderligere, at dette er beregningsforudsætninger til gennemsnitlige belastningsopgørelser som ikke må forveksles med udlederkrav. Udlederkrav bør fastsættes med en vis margin større end disse tal, og må vurderes i den konkrete udledning Indsats Der er foreslået gennemført en indsats på renseanlæg hvis det i et delopland vurderes at målsætningerne for et vandområde ikke vil blive opfyldt medmindre renseanlægget udbygges eller nedlægges. Denne vurdering bygger bl.a. på beregning af BI 5 udledningen i vandløbets nederste punkt i deloplandet Usikkerhed i data Ved transportberegninger er der usikkerhed på både den målte vandføring og den målte koncentration. Usikkerheden på vandføringen er i dag begrænset væsentligt idet alle større renseanlæg har kontinuert registrering af vandføringen. Årsvandmængden eller samtlige døgnvandmængder kan derfor inddrages i beregningerne. Koncentrationen i afløbsvandet bestemmes kun et mindre antal gange hvert år. Minimumsprøveantallet er fastlagt i spildevandsbekendtgørelsen /4/. På renseanlæg med en kapacitet under 100 PE skal der foreligge 2 prøver pr. år og for renseanlæg mellem 100 og PE skal der foreligge 6 analyser pr. år. På anlæg indtil PE skal der analyseres mindst 12 prøver. På anlæg over PE skal der analyseres mindst 24 prøver. Ved belastningsopgørelsen anvendes den bedst mulige opgørelse af vandmængderne sammen med de målte koncentrationer, derfor kan det generelt siges, at jo mere betydende en kilde er, jo bedre er udledningen bestemt. Analyseusikkerheden på koncentrationsbestemmelserne er mindre end 10 %. Usikkerheden i forbindelse med prøvetagningen kan imidlertid være betydende. Hvor stor usikkerheden er, afhænger af spildevandet og prøvetagningsudstyret. For mekaniske renseanlæg er indholdet af partikulært stof så stort, at det kan være vanskeligt at 6. Punktkilder, side 3

162 udtage en repræsentativ prøve af afløbsvandet. På moderne biologiske renseanlæg med næringssaltfjernelse er indholdet af partikulært stof lavt og afløbsvandet derfor så homogent at denne usikkerhed er væsentligt reduceret. Usikkerheden på prøvetagningen reduceres også, fordi flere og flere renseanlæg får installeret moderne permanent prøvetagningsudstyr. Når det forudsættes at prøverne er udtaget repræsentativt, kan der på det enkelte anlæg være en væsentlig usikkerhed i bestemmelsen af den samlede udledning. Usikkerheden knytter sig til de få bestemmelser af koncentrationen. På hovedoplandsniveau, hvor der typisk vil være flere renseanlæg, vil usikkerheden dog blive begrænset, fordi de enkelte usikkerheder udligner hinanden. 6.3 RBU Regnbetingede udløb (RBU) I bilag 6.4 er vist en oversigt over RBU i Hovedvandopland Østersøen. Af oversigten fremgår udledningen af vand og stof (NPO) i status og baseline samt om der er foreslået en indsats på udløbet Status Da WinRIS ikke har data fra kommunerne beliggende i vandområdet er placeringerne af RBU erne bestemt ud fra tilgængelige spildevandsplaner. RBU erne tilknyttes gennemsnitsudledningsmængder fra NOVANA-programmet 2006 for hhv. overfaldsbygværker og regnvandsledninger til de enkelte udledningspunkter. Der anvendes 4,1 ha/bygværk i beregningerne samt værdierne i tabel 2 BOD COD N P Kg/RBU/år Kg/RBU/år Kg/RBU/år Kg/RBU/år F 186,8 933,8 72,4 18,5 S 90,3 722,6 29,6 7,2 Tabel 2. Erfaringstal for udledninger pr. RBU i situation 2. S er Seperatkloakering og F er Fælleskloakering Baseline Baseline er generelt sat lig statussituationen, da det ikke har været muligt i de kommunale spildevandsplaner at udlede planlagte tiltag. De fejl der er i statusopgørelserne som følge af manglende data i WinRIS-databasen vil således også fremgå af baseline Indsats Der er foreslået gennemført en indsats på overløbsbygværker, hvis det i et delopland vurderes, at målsætningerne for et vandområde ikke vil blive opfyldt medmindre belastningen fra overløbene nedbringes. Denne vurdering bygger bl.a. på beregning af BI 5 udledningen i vandløbets nederste punkt i deloplandet. 6. Punktkilder, side 4

163 Indsatsen består i etablering af first-flush bassin som udgangspunkt på 5 mm Usikkerhed Belastningen fra de regnbetingede udledninger varierer meget fra år til år afhængigt af det konkrete års nedbørsmønster (mængde og intensitet). Da placeringer og type af de regnbetingede udledninger er sket ud fra kommunernes spildevandsplaner kan der være sket fortolkningsfejl. Ligeledes er det behæftet med stor usikkerhed at tilknytte hvert enkelt regnbetingede udløb med en fast erfaringsudløbsmængde for NPO. Specielt skal det fremhæves, at beregningerne er udført med det formål at give et overslag over nødvendig indsats og omkostningerne ved den samlede indsats for alle udløbene i oplandene til en vandløbsstrækning eller en sø. 6.4 Spredt bebyggelse For den spredte bebyggelse anvendes oplysninger om adresser, bygninger og afløbskoder fra OIS (BBR) Status Udledningen beregnes fra den spredte bebyggelse ud fra et udtræk fra OIS (se bilag 6.1). Afløbskoder for de enkelte ejendomme i BBR kan oversættes til BLST s afløbskoder angivet i bilag 6.2. Novanas vejledende tal for udledte mængder ganges på ejendomme registreret med udledning Baseline Baseline 2015 beregnes ved at sammenkøre punkterne for de enkelte spredte bebyggelser med de gældende kort fra regionplanen over renseklasser for spredt bebyggelse ved hjælp af GIS-analyser. Det antages herefter at de ejendomme, der skal have forbedret rensning i baseline, vil rense svarende til et biologisk minirenseanlæg. Renseeffektiviteten for de forskellige renseklasser ses i nedenstående tabel. 6. Punktkilder, side 5

164 Renseklasse Afløbskode BLST Renseeffektivitet N Renseeffektivitet P Renseeffektivitet O Renseeffektivitet Vand SOP A SO B OP C O D Tabel 3. Renseeffektiviteter for biologiske minirenseanlæg Indsats Der er foreslået gennemført en indsats på ejendomme i spredt bebyggelse hvis det i et delopland vurderes at målsætningerne for et vandområde ikke vil blive opfyldt medmindre belastningen reduceres. Der er altså tale om en revision af regionplanens områdeudpegninger. Indsatsen på spredt bebyggelse sker med henblik på at reducere udledningen af BI 5 og i nogle tilfælde opstrøms søer med henblik på at reducere udledningen af fosfor. For vandløb er det vurderet, at der er behov for forbedret rensning i situationer, hvor udledningen af BI 5 i et delopland overstiger det vandløbet kan tåle for at opfylde miljømålene. For enkelte søer er det vurderet, at der er behov for yderligere rensning hvis fosforbelastningen er for stor i forhold til opfyldelse af miljømålene, efter at alle de øvrige P-begrænsende indsatser er gennemført (herunder fx etablering af oversvømmede ådale). Ved etablering af et SO-anlæg (sandfilter anlæg) er effekten 31 kg BI 5 /ejendom/år og 1 kg P/ejendom/år. Ved etablering af SOP-anlæg stiger effekten for fosfor til 2 kg P/ejendom/år Usikkerhed Oplandsafgrænsning Regionplaner og Vandplaner anvender topografiske oplande, hvis afgrænsninger er behæftet med usikkerhed. Påbud til en ejendom om forbedret rensning, forudsætter at ejendommenes afledning til vandområdet i oplandet er dokumenteret. Omfanget af udpegede ejendomme kan derfor justeres i forbindelse med kommunens kortlægning af afløbsforholdene i området. Hvis det viser sig, at ejendomme uden for den angivne oplandsgrænse via drænsystemer eller lignende afleder spildevand til et vandområde i et udpeget opland, er disse også omfattet af udpegningen. Hvis det viser sig at en ejendoms spildevand ikke afledes til vandområdet i et udpeget opland, er ejendommen ikke omfattet af udpegningen. Datakvalitet i BBR I BBR-registeret indgår der fejlagtigt ejendomme som spredt bebyggelse der i realiteten er kloakerede ejendomme. 6. Punktkilder, side 6

165 Udtræksmetode Oversættelse af afløbskoder fra BBR til BLST sker ikke helt uden tab pt., fordi der i BBR kun er 11 afløbskoder og BLST har over 25 afløbskoder. Oversættelsen er sket efter bedste faglige skøn, men har noget usikkerhed tilknyttet. Oversættelsen af ejendomstyperne fra BBR til BLST er også sket efter bedste faglige skøn. Koderne for ejendommens anvendelse i BBR er her anvendt. En del af ejendomme har anvendelse der vurderes ikke at relatere til beboet bebyggelse, og disse ejendomme er derfor sorteret fra. Sommerhuse udpeges ikke efter BBR, men efter SVUR (Statens VURderingsregister). Størst usikkerhed er tilknyttet kolonihavehuse, da de er dårligt bestemt i BBR. GIS-analyser Da der i BBR ikke er angivet et udledningspunkt anvendes koordinatet for ejendomme også som udledningspunktets placering. Det giver en usikkerhed i de tilfælde, hvor afledningen fra ejendomme er tilkoblet en drænrørsledning. Selve beregningen af udledningsmængderne bygger på BLST s model for den spredte bebyggelse. Modellen anvender erfaringstal for renseeffektiviteter og antal PE pr. ejendom, hvilket giver nogle usikkerheder i forhold til de virkelige udledninger. 6.5 Virksomheder og havbrug Status Status beregnes på baggrund af udledningsdata fra Novana indberetningen for Baseline Med mindre der foreligger konkret viden for de fremtidige tiltag for virksomhedsudledning sættes Baseline lig med Status Med konkret viden for fremtidige tiltag, menes tiltag omfattet af meddelte godkendelser Indsats Der er ikke identificeret virksomheder og havbrug i Østersøen oplandet hvor der er behov for indsats Usikkerhed Variationer i produktion på virksomheder kan medfører at udledningen varierer i størrelse. 6. Punktkilder, side 7

166 6.6 Referenceliste /1/ Virkemiddelkatalog januar2010. Se B446- D49EF86A551B/98178/Virkemiddelkatalog_vers_7januar2010.pdf /2/ Spildevandsforskning fra MST nr : Bestemmelse af belastningen fra regnvandsbetingede udløb. /3/ Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 16, 2004 Punktkilder 2003, (Novana Fagdatacenterrapport) /4/ Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens Kapitel 3 og 4, (Spildevandsbekendtgørelsen, Bek. nr. 1448, 2007). /5/ NOVANA Teknisk Anvisning for Punktkilder: Se C4CF3EA/0/tekniskanvisningendelig pdf 6. Punktkilder, side 8

167 6.7 Bilagsoversigt 6.1. SQL-udtryk til udtræk fra BBR 6.2. Oversættelse af afløbskoder fra BBR til BLST 6.3. Renseanlæg i Hovedvandopland Østersøen 6.4. Regnbetingede udløb i Hovedvandopland Østersøen 6. Punktkilder, side 9

168 Bilag 6.1 Udtræk fra OIS til Spredt bebyggelse I forbindelse med udtrækket for oplysninger om den spredte bebyggelse tilføjes tre afledte tabeller i OIS databasen for at have en fornuftig forespørgselshastighed. Tabellerne gemmes på en server i BLST, og felterne der indgår i tabellerne er vist nedenfor SPREDT_AfloebAdr: RowID (Unik identifikation) KOMMUNE_NR EJD_NR VEJ_KODE HUS_NR POSTNR POSTDISTRIKT VEJ_NAVN HusNr BYNAVN AFLOEB_KODE AFLOEB_KODE_T AFLOEB_KODE_OPRIND BYG_ANVEND_KODE BYG_ANVEND_KODE_T VUR_BENYT_KODE VUR_BENYT_KODE_T ADR_E_ETRS89 ADR_N_ETRS89 SPREDT_SumAfloebBygAnv: RowID (Unik identifikation) Antal (Antal grupperet på KOMMUNE_NR, EJD_NR, VEJ_KODE, HUS_NR, BYG_ANVEND_KODE og AFLOEB_KODE) KOMMUNE_NR EJD_NR VEJ_KODE HUS_NR SumBygArlSaml MinBygArlSaml MaxBygArlSaml BYG_ANVEND_KODE AFLOEB_KODE SPREDT_SumEjdAdr: RowID (Unik identifikation) Antal (Antal grupperet på KOMMUNE_NR, EJD_NR fra CO31000T OSAK adresse) kommune_nr ejd_nr 6. Punktkilder

169 De tre tabeller opdateres i forbindelse med den ugentlige opdatering af OIS databasen. Tabellerne opdateres af fem procedure: VSP_OpdaterSpredtBebyg01 VSP_OpdaterSpredtBebyg02 VSP_OpdaterSpredtBebyg03 VSP_OpdaterSpredtBebyg04 VSP_OpdaterSpredtBebyg05 De tre tabeller I de tre tabeller består af en hovedtabel SPREDT_AfloebAdr og to summeringstabeller SPREDT_SumAfloebBygAnv og SPREDT_SumEjdAdr SPREDT_AfloebAdr Tabellen giver ét renseanlæg / ejendom på en given adresse. Til hver adresse knyttes tre koder: afløbskode fra BBR bygningsanvendelse fra BBR Ejendomsanvendelsen fra SVUR I skrivende stund 20. august 2008 er der små 800 adresser der findes mere end én gang - fordi hver af disse adresser indeholder flere ejendomme hvilket dog skal ses i forhold til at tabellen i alt indeholder små adresser. For disse adresser vil der registreres flere renseanlæg pr. adresse, hvilket kan være en fejlkilde. Et eksempel kunne være et landbrug, hvor beboelsen er én ejendom og driftsbygningerne og jorden en anden. Afløbskode (AFLOEB_KODE) Da der kan være flere bygninger på en given adresse med hver deres afløbskode tilknyttes afløbskoden ud fra en prioriteret liste (se afsnit om Prioriteringstabeller). Afløbskoden tages primært - hvis den findes - fra BBR-bygning (tabel CO10100T i OIS databasen) og AF- LOEB_KODE_OPRIND sættes til byg. Hvis der ikke findes en afløbskode i BBR-bygning tages koden sekundært fra BBR-ejendom (tabel CO10000T i OIS databasen), og AFLOEB_KODE_OPRIND sættes til ejd. Bygning anvendelseskode (BYG_ANVEND_KODE) Til hver adresse er der knyttet oplysninger om hovedbygningens anvendelse. De tages fra tabellen BBR-bygning. Da der oftest findes flere bygninger på en given adresse vælges hovedbygningen ud fra en prioriteret liste (se afsnit om Prioriteringstabeller) Eksempelvis er hovedbygningen for en gård, den bygning der anvendes til beboelse, hvor bygningerne til drift er sekundære. 6. Punktkilder

170 Kode for ejendommens anvendelse (VUR_BENYT_KODE) Anvendelseskode på ejendomsniveau fra Vurderingsregisteret (SVUR). Tabellen har desuden en fuld postadresse tilknyttet. SPREDT_ SumAfloebBygAnv Denne tabel indeholder en summering på adresser med ejendomsnummer - jf. SPREDT_AfloebAdr - hvor der summeres over bygningsanvendelseskode og afløbskode. Det vil sige, at det eksempelvis er muligt for et landbrug at se hvor mange driftsbygninger der er på adressen. Desuden indeholder tabellen arealer for den mindste bygning, den største bygning samt en summering af bygningsarealerne. SPREDT_SumEjdAdr Denne tabel indeholder en summering over de ejendomme der har mere end én adresse. Tabellen fortæller altså hvilke ejendomme der optræder mere end en gang i SPREDT_AfloebAdr. SPREDT_SumEjdAdr er medtaget for at få en i indikation på om der muligvis kunne ligge kolonihaveforeninger på de ejendomme, hvor der er mange adresser. Kendte problemer Data sætte indeholder ikke ejerlejligheder, men da data skal bruges i det åbne land anses dette ikke som et problem. Kolonihaver findes ikke nødvendigvis i datasættet, da disse ofte ikke er registreret i BBR, og ofte kun er registreret med en adresse. Prioriteringstabeller Prioritering af afløbskoder Prioritering Kode Tekst Blandet afløbsforhold på ejendom (er specificeret på 1 75 bygninger) 2 10 Afløb til offentligt spildevandsanlæg 3 29 Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg med tilladelse 4 30 Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg 5 32 Mekanisk og biologisk rensning 6 11 Afløb til fællesprivat spildevandsanlæg 7 21 Afløb til samletank for toiletvand og mek. rens. af øvr. spildevand 8 31 Mekanisk rensning med privat udledn. dir. til vandløb, sø eller hav 9 20 Afløb til samletank Udledning uden rensning direkte til vandløb, søer eller havet Anden type afløb Intet afløb 6. Punktkilder

171 Prioritering af anvendelseskoder Prioritering Kode Tekst Stuehus til landbrugsejendom Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Række-, kæde- eller dobbelthus Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder 2- familiehus) Kollegium Døgninstitution (pleje-, alderdoms-, børne-, eller ungdomshjem) Anden bygning til helårsbeboelse Hotel, restaurant, vaskeri, frisør eller anden servicevirksomhed Daginstitution (børnehave, vuggestue eller lignende) Biograf, teater, bibliotek, kirke, museum eller lign Undervisning og forskning (skole, gymnasium eller lignende) Hospital, sygehjem, fødeklinik eller lignende Bygning til ferieformål (feriekoloni, vandrehjem eller lignende) Idrætshal, svømmehal, klubhus eller lignende (idrætsudøvelse) Bygning til anden institution, herunder kaserne, fængsel og lign Sommerhus Kolonihavehus Avls- og driftsbygning (til landbrug, skovbrug, gartneri m.v.) Fabrik, værksted (til industri, håndværk m.v.) El-, gas-, vand -, varmeværk, forbrændingsanstalt eller lignende Anden bygning til landbrug, industri eller lign Transport- eller garageanlæg (fragtmandshal, lufthavnsbygning o.l.) Kontor, handel, lager, offentlig administration Anden bygning til handel, transport eller lignende Anden bygning til fritidsformål Garage 1-2 køretøjer Carport Udhus 6. Punktkilder

172 Bilag 6.2 Oversættelse af afløbskoder fra BBR til BLST Alle ejendomme i BBR med afløbskoden 10 (afløb til kloak) sorteres fra. AFLOEB _KODE _BRR AFLOEB _TEKST_BBR AFLOEB _KODE_MST (Før MSTkodeliste er ændret) AFLOEB _TEKST_MST (Før MST-kodeliste er ændret) Afløb til fællesprivat spildevandsanlæg Mekanisk 11 E1 20 Afløb til samletank A4 Samletank Afløb til samletank for toiletvand og mek. rens. af øvr. spildevand Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg med tilladelse Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg Mekanisk rensning med privat udledn. dir. til vandløb, sø eller hav E8 A2 A2 Samletank toilet + Mekanisk gråt Nedsivning Nedsivning 31 E1 Mekanisk 32 Mekanisk og biologisk rensning E2 Mekanisk biologisk 70 Udledning uden rensning direkte til E16 vandløb, søer eller havet Urenset 75 Blandet afløbsforhold på ejendom E1 (er specificeret på bygninger) Mekanisk 80 Anden type afløb E1 Mekanisk 90 Intet afløb A13 Intet afløb 6. Punktkilder

173 Bilag 6.3 Renseanlæg i Hovedvandopland Smålandsfarvandet N 2005 (kg/år) P 2005 (kg/år) Vand 2015 (m3/år) Bi (kg/år) N 2015 (kg/år) P 2015 (kg/år) Anlægsnavn Gl. kommunenavn Anlægstype Ejerforhold Godk. PE Vand 2005 (m 3 /år) Bi (kg/år) FAKSE FAKSE MBNDK Kommunal FAKSE LADEPLADS FAKSE MBNDK Kommunal VINDBYHOLT FAKSE MBN Kommunal VEMMETOFTE CAMPING FAKSE MBNK Privat VEMMETOFTE FAKSE MB Privat TAPPERNØJE FLADSÅ MBNDK Kommunal MARJATTA FLADSÅ MB Privat ELNASMINDE FLADSÅ M Privat FUGLSE, BØSSERUP HOLEBY MBN Kommunal ERRINDLEV NORD HOLEBY BAS Kommunal x HYLDTOFTE ØSTERSØBAD HOLEBY SEP Kommunal x HOLEBY HOLEBY MBNK Kommunal ERRINDLEV HAVN HOLEBY MBS Kommunal KRØNGE HOLEBY MBS Kommunal BURSØ HOLEBY MB Kommunal SØHOLTVEJ HOLEBY MBS Kommunal FUGLSEVEJ HOLEBY MBS Kommunal TOREBY HØJREBY M Kommunal ÅLESTRUP LDV.24 NORD (RYDE) HØJREBY M Kommunal x ÅLESTRUP LDV. 24 SYD HØJREBY M Kommunal x OPAGER HØJREBY M Kommunal x ALMINDE NORD HØJREBY M Kommunal ALMINDE SYD HØJREBY M Kommunal ALMINDE SYDVEST HØJREBY M Kommunal ASKØ HØJREBY MBS Kommunal LANGEBÆK SAVVÆRK LANGEBÆK M Kommunal LANGEBÆK STATION ØST LANGEBÆK M Kommunal MERN LANGEBÆK MBNK Kommunal PETERSVÆRFT LANGEBÆK MBNK Kommunal KALVEHAVE LANGEBÆK MBK Kommunal VIEMOSE ERHVERVSOMRÅDE LANGEBÆK M Kommunal SANDVIG HAVN LANGEBÆK M Kommunal SKOLEN PÅ LEKKENDE LANGEBÆK MBN Privat ØSTER EGESBORG GL. SKOLE LANGEBÆK M Privat HILLESTED MARIBO MB Kommunal TJØRNEMARKE MØN M Kommunal NEBLE MØN M Kommunal DAMME ASKEBY MØN MBN Kommunal STEGE MØN MBNK Kommunal KLINTHOLM HAVN MØN MBN Kommunal RÅBYLILLE STRAND MØN MB Kommunal BORRE MØN MBN Kommunal DAMSHOLTE/NY ÆBELNÆS MØN MBN Kommunal SPROVE HUSRÆKKE MØN M Privat x SØVANG MØN M Privat MØNS KLINT CAMPING MØN MBS Privat x MØNSBROEN CAMPING MØN M Privat FANEFJORD SKOVPAVILLON MØN M Privat FERIEKOLONI STENKILDE MØN M Privat DANLAND KLINTHOLM HAVN MØN M Privat FERIEKOLONI TØVELDE MØN M Privat KRUMSØ NYSTED MBN Kommunal BØNSVIG - STAVREBY PRÆSTØ MBND Kommunal DASHOLMEN PRÆSTØ MBNDK Kommunal ALLERSLEV PRÆSTØ MBNL Kommunal STAVREBY STRANDVEJ PRÆSTØ M Privat JUNGSHOVED OBSERVATIONSKOLONI PRÆSTØ M Privat SDR. EGEBØLLE STRAND RUDBJERG M Kommunal STØDBY STRAND RUDBJERG M Kommunal HUMMINGEN RUDBJERG SEP Kommunal x KRAMNITZE RUDBJERG SEP Kommunal x NÆSBY STRAND RUDBJERG MBN Kommunal MAGLEHØJVEJ RUDBJERG MBN Kommunal x DANNEMARE RUDBJERG MBN Kommunal x ØSTER SKØRRINGE RØDBY M Kommunal VEJLEBYSKOV RØDBY MBS Kommunal x RØDBY HAVN RØDBY MBNDK Kommunal VESTER TIRSTED RØDBY MBS Kommunal x EUROMOTEL SÆDDINGE RØDBY MB Privat HØJBYGÅRD FLYVEPLADS RØDBY M Privat x ATTERUP RØNNEDE M Kommunal KONGSTED RØNNEDE MBNK Kommunal LEESTRUP STRAND RØNNEDE M Privat HØJERUP STEVNS M Kommunal RØDVIG STEVNS MBNK Kommunal TUNDERUP STUBBEKØBING MBN Kommunal HESNÆS STUBBEKØBING MB Kommunal MOSEBY STUBBEKØBING MB Kommunal TUNDERUP FERIEKOLONI STUBBEKØBING M Privat DONNEMOSE FERIEKOLONI STUBBEKØBING M Privat POMLENAKKE TRAKTØRSTED STUBBEKØBING M Privat GEDSER SYDFALSTER MB Kommunal x ULSLEV CAMPING SYDFALSTER MBS Privat ØSTERSØSKOLEN SYDFALSTER M Privat Q8 SERVICE KØBENHAVNSVEJ 557 VORDINGBORG MB Privat UDBY KRO VORDINGBORG M Privat IND- SATS Bilag Punktkilder

174 Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland Østersøen Gl. kommunenavn Udl. nr. Type N 2005 (kg/år) P 2005 (kg/år) (kg/år) N 2015 (kg/år) P 2015 (kg/år) (kg/år) INDSATS FAKSE SE FAKSE SE FAKSE SE FAKSE SE FAKSE SE FAKSE SE FAKSE SE FAKSE SE FAKSE SE FAKSE OV FAKSE OV x FAKSE OV FAKSE OV FAKSE OV FAKSE OV FAKSE PS FLADSÅ SE FLADSÅ SE FLADSÅ OV FLADSÅ OV FLADSÅ OV FLADSÅ OV FLADSÅ OV FLADSÅ OV FLADSÅ OV FLADSÅ OV FLADSÅ OV FLADSÅ PS FLADSÅ PS FLADSÅ PS FLADSÅ PS HOLEBY SE HOLEBY SE HOLEBY SE BI BI Bilag Punktkilder

175 Gl. kommunenavn Udl. nr. Type N 2005 (kg/år) P 2005 (kg/år) (kg/år) N 2015 (kg/år) P 2015 (kg/år) (kg/år) INDSATS HOLEBY SE HOLEBY SE HOLEBY SE HOLEBY SE HOLEBY SE HOLEBY SE HOLEBY SE HOLEBY SE HOLEBY OV HOLEBY OV HOLEBY OV HOLEBY OV x HOLEBY PS HOLEBY PS HØJREBY OV HØJREBY OV HØJREBY OV HØJREBY OV HØJREBY OV HØJREBY OV HØJREBY OV HØJREBY OV LANGEBÆK SE LANGEBÆK SE LANGEBÆK SE LANGEBÆK SE LANGEBÆK SE LANGEBÆK SE LANGEBÆK SE LANGEBÆK SE LANGEBÆK SE LANGEBÆK SE LANGEBÆK SE LANGEBÆK SE LANGEBÆK SE BI BI Bilag Punktkilder

176 Gl. kommunenavn Udl. nr. Type N 2005 (kg/år) P 2005 (kg/år) (kg/år) N 2015 (kg/år) P 2015 (kg/år) (kg/år) INDSATS LANGEBÆK SE LANGEBÆK SE LANGEBÆK OV LANGEBÆK OV LANGEBÆK OV LANGEBÆK OV LANGEBÆK OV LANGEBÆK OV LANGEBÆK OV LANGEBÆK OV LANGEBÆK OV LANGEBÆK OV LANGEBÆK PS LANGEBÆK PS LANGEBÆK PS LANGEBÆK PS LANGEBÆK PS LANGEBÆK PS LANGEBÆK PS MARIBO OV x MARIBO OV MARIBO PS MARIBO PS MARIBO PS MØN SE MØN SE MØN SE MØN SE MØN SE MØN SE MØN SE MØN SE MØN SE MØN SE MØN SE BI BI Bilag Punktkilder

177 Gl. kommunenavn Udl. nr. Type N 2005 (kg/år) P 2005 (kg/år) (kg/år) N 2015 (kg/år) P 2015 (kg/år) (kg/år) INDSATS MØN SE MØN SE MØN SE MØN SE MØN SE MØN SE MØN SE MØN SE MØN SE MØN SE MØN SE MØN SE MØN SE MØN OV MØN OV MØN OV MØN OV MØN OV MØN OV MØN OV MØN OV MØN OV MØN OV MØN OV MØN OV MØN PS MØN PS MØN PS MØN PS MØN PS MØN PS MØN PS MØN PS MØN PS MØN PS BI BI Bilag Punktkilder

178 Gl. kommunenavn Udl. nr. Type N 2005 (kg/år) P 2005 (kg/år) (kg/år) N 2015 (kg/år) P 2015 (kg/år) (kg/år) INDSATS MØN PS MØN PS MØN PS MØN PS MØN PS MØN PS MØN PS MØN PS MØN PS NYSTED SE NYSTED SE NYSTED SE NYSTED SE NYSTED SE NYSTED SE NYSTED SE NYSTED SE NYSTED SE NYSTED SE NYSTED SE NYSTED SE NYSTED OV NYSTED OV x NYSTED OV NYSTED OV NYSTED OV x NYSTED OV x NYSTED PS NYSTED PS NYSTED PS NYSTED PS PRÆSTØ SE PRÆSTØ SE PRÆSTØ SE PRÆSTØ SE BI BI Bilag Punktkilder

179 Gl. kommunenavn Udl. nr. Type N 2005 (kg/år) P 2005 (kg/år) (kg/år) N 2015 (kg/år) P 2015 (kg/år) (kg/år) INDSATS PRÆSTØ SE PRÆSTØ SE PRÆSTØ SE PRÆSTØ SE PRÆSTØ SE PRÆSTØ SE PRÆSTØ SE PRÆSTØ SE PRÆSTØ SE PRÆSTØ SE PRÆSTØ SE PRÆSTØ SE PRÆSTØ SE PRÆSTØ SE PRÆSTØ SE PRÆSTØ SE PRÆSTØ SE PRÆSTØ SE PRÆSTØ SE PRÆSTØ OV PRÆSTØ OV PRÆSTØ OV PRÆSTØ OV PRÆSTØ OV PRÆSTØ OV PRÆSTØ OV PRÆSTØ OV PRÆSTØ OV PRÆSTØ OV PRÆSTØ OV PRÆSTØ OV PRÆSTØ OV PRÆSTØ OV PRÆSTØ OV PRÆSTØ OV BI BI Bilag Punktkilder

180 Gl. kommunenavn Udl. nr. Type N 2005 (kg/år) P 2005 (kg/år) (kg/år) N 2015 (kg/år) P 2015 (kg/år) (kg/år) INDSATS PRÆSTØ OV PRÆSTØ OV PRÆSTØ OV PRÆSTØ OV PRÆSTØ OV PRÆSTØ OV PRÆSTØ PS PRÆSTØ PS RUDBJERG OV RUDBJERG OV RUDBJERG OV RUDBJERG OV x RUDBJERG OV x RUDBJERG OV RØDBY SE RØDBY SE RØDBY SE RØDBY SE RØDBY SE RØDBY SE RØDBY SE RØDBY SE RØDBY SE RØDBY SE RØDBY SE RØDBY SE RØDBY SE RØDBY SE RØDBY SE RØDBY OV RØDBY OV RØDBY OV x RØDBY OV RØDBY OV RØDBY OV BI BI Bilag Punktkilder

181 Gl. kommunenavn Udl. nr. Type N 2005 (kg/år) P 2005 (kg/år) (kg/år) N 2015 (kg/år) P 2015 (kg/år) (kg/år) INDSATS RØDBY OV RØDBY OV RØDBY OV RØDBY OV x RØDBY OV RØDBY OV RØDBY OV RØDBY OV RØDBY OV RØDBY OV RØDBY OV x RØDBY PS RØDBY PS RØDBY PS RØNNEDE SE RØNNEDE SE RØNNEDE SE RØNNEDE OV RØNNEDE OV RØNNEDE PS RØNNEDE PS RØNNEDE PS RØNNEDE PS STEVNS SE STEVNS SE STEVNS SE STEVNS SE STEVNS SE STEVNS SE STEVNS SE STEVNS SE STEVNS SE STEVNS SE STEVNS SE STEVNS SE BI BI Bilag Punktkilder

182 Gl. kommunenavn Udl. nr. Type N 2005 (kg/år) P 2005 (kg/år) (kg/år) N 2015 (kg/år) P 2015 (kg/år) (kg/år) INDSATS STEVNS SE STEVNS SE STEVNS OV STEVNS OV STEVNS OV STEVNS OV STEVNS OV STEVNS OV STEVNS OV STEVNS OV STEVNS OV STEVNS OV STEVNS PS STEVNS PS STEVNS PS STEVNS PS STEVNS PS STEVNS PS STEVNS PS STEVNS PS STEVNS PS STEVNS PS STUBBEKØBING SE STUBBEKØBING SE STUBBEKØBING SE STUBBEKØBING SE STUBBEKØBING SE STUBBEKØBING SE STUBBEKØBING SE STUBBEKØBING SE STUBBEKØBING SE STUBBEKØBING SE STUBBEKØBING OV STUBBEKØBING OV STUBBEKØBING OV BI BI Bilag Punktkilder

183 Gl. kommunenavn Udl. nr. Type N 2005 (kg/år) P 2005 (kg/år) (kg/år) N 2015 (kg/år) P 2015 (kg/år) (kg/år) INDSATS STUBBEKØBING PS STUBBEKØBING PS STUBBEKØBING PS STUBBEKØBING PS STUBBEKØBING PS SYDFALSTER SE SYDFALSTER SE SYDFALSTER SE SYDFALSTER SE SYDFALSTER SE SYDFALSTER OV BI BI Bilag Punktkilder

184 7. Belastningsopgørelser Dokumentation, opgørelse af næringsstoftilførsel til vandområder Kvælstof-, fosfor- og vandtilførslen til overfladevand er opgjort dels som en statusopgørelse forud for vandplanerne og dels under baselineforudsætninger, hvor der er indregnet allerede vedtagne tiltag frem til Grundlaget for opgørelsen er præsenteret på nettet i en web-gis applikationen, der kan findes på under Vandplaner. Temaerne til belastningsopgørelser findes under 2.2 påvirkninger. Oplandskort I første omgang er hele landet opdelt i deloplande. Til alle kystafsnit er der udarbejdet kort med topografiske oplande, hvorfra der sker afstrømning til kystområdet. Til alle søer, der indgår i vandplanerne, er der ligeledes tegnet topografiske oplande. I nogle tilfælde, hvor søer ligger i kæde, vil oplandet til den øverste sø også være opland til de nedstrøms søer. Der er ligeledes udarbejdet topografiske oplande til vandløbsmålestationer. Disse tre oplandstemaer er samlet i et oplandstema. Dette oplandstema dækker det samlede landområde, og det er lavet således, at der ikke er overlap mellem deloplandene. Hvert delopland er tildelt en unik ID. Dette oplandskort fremgår af web-gis. Kvælstof og fosfor strømmer via vandløb og søer fra et delopland til det næste delopland for til sidst at nå kysten. Hvor deloplande grænser op mod kysten eller mod en sø, kan der også være en direkte afstrømning til søen eller kysten. For alle deloplande er afstrømningsvejen defineret ved, at det er angivet, hvilket opland, der ligger nedstrøms og modtager vand og stof fra oplandet ovenfor. For deloplande langs kystlinien er angivet det kystafsnit, som deloplandet afvander til. Denne topologi er central ved de videre beregninger af vand- og stofafstrømningen. Topologien for vand- og stofafstrømning fremgår af de bagvedliggende tabeller til oplandskortet i web-gis. Arealbidrag Arealbidraget af kvælstof og fosfor fra det åbne land er for hvert delopland beskrevet som hhv. en kvælstof- og fosforkoncentration. Kvælstof- og fosforkoncentrationen dækker både bidraget fra landbrugs- og ikke-landbrugsarealet og desuden bidraget fra spildevand fra spredt bebyggelse, da denne størrelse er vanskellig at udskille fra det øvrige arealbidrag. Til ethvert delopland er desuden anført en arealspecifik vandafstrømning. Vandafstrømning gange koncentration gange areal giver den samlede stofafstrømning fra åbent land i det pågældende delopland. 7. Belastningsopgørelser, side 1

185 Koncentrationen og stofafstrømningen ved status er baseret på målinger i oplandet i det omfang, der har været data. Hvor der har foreligget data for stoftransport, har der været anvendt et gennemsnit over årene med henblik på at minimere effekten af naturlige år til år variationer. Vandafstrømning og kvælstofkoncentrationer for deloplandene er afstemt således, at den beregnede vand- og stofmængde ved en nedstrøms stoftransportstation passer med det målte. Koncentrationen af åbent-land bidraget ved statusberegningen samt vandafstrømningen fremgår af web-gis. Bidraget fra åbent land ved baseline er for kvælstof reduceret dels som følge af allerede vedtagen indsats i landbruget og dels af en indsats over for spildevand. For kvælstof indregnes en generel reduktion i arealbidraget fra landbrugsarealet på 4 % i forhold til ved status (baggrund for denne beregning fremgår af retningslinierne for udarbejdelse af indsatsprogrammer på hjemmesiden). For fosfor er det alene bidraget fra spildevand, der bliver reduceret frem til baseline. Vandafstrømningen fra deloplandene antages at være uændret. Koncentrationen af åbent land bidraget ved baseline fremgår af web- GIS. Hvor vand og stof strømmer gennem søer på vej mod kysten, vil der ske en tilbageholdelse eller omsætning af kvælstof og fosfor i søerne. Denne fjernelse af kvælstof og fosfor kan beregnes ud fra sømodeller eller i enkelte tilfælde på baggrund af søundersøgelser. Den vil udgøre en fast procentdel af det tilførte stof afhængig af vandets opholdstid i søen. Ved beregning af kvælstof- og fosfortransport til nedstrøms søer eller til havet bliver stofmængden reduceret med en procentdel svarende til stoftilbageholdelsen eller fjernelsen i deloplandet. Den procentvise tilbageholdelse og/eller fjernelse af kvælstof og fosfor i deloplande fremgår af den tabel, der er tilknyttet oplandskortet i web-gis. For fosfor vil der ved status kunne være en aflastning fra søer, der f.eks. tidligere har modtaget spildevand (aflastning: søen tilbageholder mindre fosfor end den ville gøre, hvis den var i ligevægt eller den har en nettofrigivelse af fosfor i mere ekstreme tilfælde). Beregningerne af belastning ved baseline skal beskrive en ligevægtstilstand, og beregnet transport af fosfor kan derfor i nogle tilfælde indebære en yderligere reduktion i forhold til status som følge af antagelsen om genetablering af ligevægt ved baseline. Punktkildebidrag Kortet med deloplande og den tilhørende topologi er ligeledes grundlaget for at få tilknyttet stofmængderne fra punktkilder til de oplande, hvor udledningen sker, og at få disse stofmængder ført videre gennem beregningerne sammen med bidraget fra åbent land til nedstrøms oplande og til kystområderne. I baggrundsnotatets afsnit om punktkilder findes en nærmere beskrivelse af beregning af 7. Belastningsopgørelser, side 2

186 bidraget fra punktkilder ved status og ved baseline og efter yderligere indsats. Beregning af kvælstof- og fosfortilførsel til søer og kystvandsområder Ved beregning af stoftilførsel til en sø eller et kystafsnit indgår både bidraget fra åbent land og fra punktkilder for hvert delopland. Beregningen foretages oppe fra således, at der i første omgang beregnes en vand- og stofafstrømning fra oplandet, der ligger længst opstrøms i systemet. Vand og stof fra dette opland ledes til det nedstrøms opland, hvorfra der også kommer et arealbidrag og et punktkildebidrag. Såfremt der er en retention i dette opland, bliver den stofmængde, der tilføres fra opstrøms oplande og fra åbent land bidrag og punktkilder i oplandet selv, reduceret med den procentdel, som retentionen udgør. Den stofmængde, der forlader oplandet, er således summen af bidraget fra opstrøms oplande, bidraget fra eget åbent land og fra punktkilder minus eventuel retention. Beregningen foretages i første omgang for statussituationen (punktkildebidrag fra 2005 og åbent land bidrag som gennemsnit for ). Ved denne beregning tages udgangspunkt i måledata i det omfang, de findes, og der sker en afstemning til målt stoftransport. Beregning af stofbelastning ved baseline sker ud fra de samme vandmængder, men med åbent-land bidraget reduceret som beskrevet i retningslinierne og med punktkildebidrag reduceret til udledningen ved baseline. Sikkerhed af opgørelserne Den stofmængde, der strømmer ud af et konkret delopland, kan være opgjort med forskellig sikkerhed afhængig af datagrundlaget. I tabellen tilknyttet oplandskortet på web-gis indeholder kolonnen Sikkerhed en vurdering af den sikkerhed, som en stoftransport er opgjort med. Sikkerheden er angivet som 1, 2 eller 3. 1 svarer til en opgørelse, hvor der har været målt stoftransport over årene således, at der kan laves en relativ sikker opgørelse af belastningen. 2 svarer til, at der kun er målinger fra enkelte år eller mere spredte målinger af koncentration eller vandafstrømning inden for oplandet, som kan indikere niveau for koncentration, vandafstrømning og belastning. 3 svarer til, at der ikke findes data for koncentration eller belastning (umålt opland), og arealbidraget må derfor beskrives på baggrund af målinger i andre tilsvarende oplande. Web-GIS uddybende beskrivelse I web-gis findes temaet: Deloplande under gruppen: Påvirkninger. Hvis temaet downloades, vil der i den tilknyttede tabel kunne findes oplysninger svarende til indholdet i nedenstående tabel. 7. Belastningsopgørelser, side 3

187 Bilag 1: Feltbeskrivelse for oplandskort på web-gis Felt Navn Format Beskrivelse 1 ID_UNIQUE Tekst Id for hovedvandopland. Id stammer fra det nationale kort over hovedvandoplande (WEB-GIS: VPF10 - Hovedvandopland) 2 PL_OPLAND Tekst Navn på hovedvandopland 3 OPLANDS_ID Flydende Id for delopland. Hvert center har pt. hver sit nummersystem. Dette id skal være unikt inden for et givent hovedvandopland (dvs. inden for ID_UNIQUE). 4 NS_OPLAND Flydende Id for delopland nedstrøms OPLANDS_ID. Hvert center har pt. hvert sit nummersystem. 5 Vand_mm Flydende Arealspecifik vandafstrømning i mm/år 6 Status_N Flydende N i mg/l for åbent land bidrag (afstemt efter målinger og punktkildebidrag. Inkl. spredt bebyggelse, landbrug og baggrundsbidrag) i status-situation. 7 Status_P Flydende P i mg/l for åbent land bidrag (afstemt efter målinger og punktkildebidrag. Inkl. spredt bebyggelse, landbrug og baggrundsbidrag) i status-situation 8 BL_N Flydende N i mg/l for åbent-land bidrag (inkl. spredt bebyggelse, landbrug og baggrundsbidrag) i baseline-situation. 9 BL_P Flydende P i mg/l for åbent land bidrag (inkl. spredt bebyggelse, landbrug og naturbidrag) i baselinesituation. 10 Nret_pct Flydende Procentvis kvælstoftilbageholdelse under antagelse af sø i stofligevægt. 11 Pret_pct Flydende Procentvis fosfortilbageholdelse under antagelse af sø i stofligevægt. 12 Sikkerhed Heltal Sikkerhed for opgørelse af transport ud af oplandet. 1 svarer til størst sikkerhed og 3 til mindst sikkerhed. Omfang af datagrundlaget for belastningsopgørelser jf. retningslinjernes beskrivelse af tre niveauer for målinger af stoftransport samt beskrivelse i baggrundsnotat 13 Kystvand Tekst Kystvand (vandplanniveau), som deloplandet er knyttet til. 7. Belastningsopgørelser, side 4

188 Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade København Ø Telefon