Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugt

Transkript

1 Bilag 3 Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugt Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder Belastningsopgørelse

2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande 5. Grundvand 6. Punktkilder 7. Belastningsopgørelser

4 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat til vandplanen for Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt indeholder en uddybende beskrivelse og anvendelse af vandplanens datagrundlag. Baggrundsnotatet skal betragtes som en del af grundlaget for vandplanen med tilhørende indsatsprogram. Notatet redegør for de beregningsforudsætninger og metoder, der inden for de forskellige områder er anvendt ved vurdering af vandområdernes tilstand, belastningsforhold, påvirkninger m.v. i forhold til vandløb, søer, kystvande og grundvand. Desuden fremgår de konkrete punktkildedata og belastningsdata, der er anvendt som udgangspunkt for fastlæggelse af vandplanens indsatsprogram. Planerne er baseret på det bedst tilgængelige datagrundlag; men det skal bemærkes, at det grundlag, der har været til rådighed, af historiske årsager, kan variere mellem de forskellige oplande. Vandplanen og baggrundsnotatet er udarbejdet i overensstemmelse med retningslinjerne beskrevet i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer (Miljøministeriet, By- og Landskabstyrelsen, 2010) samt under anvendelse af virkemidler som fremgår af Virkemiddelkatalog (Miljøministeriet, By- og Landskabstyrelsen, 2010). Som supplement til vandplanen og baggrundsnotatet er desuden på internettet udgivet en række dynamiske kort (WebGIS), der mere detaljeret præsenterer de anvendte data.

5 2. Vandløb 2.1 Indledning Datagrundlaget Opdeling af vandløbsstrækninger Stationsnettet Kvalitetselementer Problemårsager Retningslinjer for indsatsprogrammer Udpegning af national vandløbstype (blødbundsvandløb) Udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandløb Fastsættelse af tilstand Fastsættelse af mål Virkemiddelkatalog og indsats Grundlag for dosering af de enkelte virkemidler Undtagelsesbestemmelser Datamodellen Miljøministeriets Web-Gis Referencer Vandløb, side 1

6 2.1 Indledning Dette tekniske baggrundsnotat for vandløb rummer en beskrivelse af vandplanens datagrundlag og de anvendte retningslinjer for fastsættelse af mål, vurdering af tilstand og målopfyldelse, samt en oversigt over egnede virkemidler og anvendte undtagelser. Notatet omtaler og henviser til væsentlige dokumenter anvendt i vandplanlægningen, herunder Virkemiddel-kataloget /1/, Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer /2/, Datamodeller for vandløb /3/ og kontinuitet (spærringer) /4/. For datagrundlaget vedr. indsatser overfor punktkilder og grundvandindvinding henvises til tekniske baggrundsnotater for disse. 2.2 Datagrundlaget Vandløb medtaget i vandplanen omfatter: o Tidligere specifikt målsatte vandløb i regionplanerne (A, B0, B1, B2, B3, C, D o.s.v.). o Ikke målsatte vandløb beliggende i Habitat-områder, hvor vandløbsnaturtyper er en del af udpegningsgrundlaget. o Ikke målsatte rørlagte vandløbsstrækninger, som ligger nedstrøms specifikt målsatte åbne vandløbsstrækninger Opdeling af vandløbsstrækninger I det GIS værktøj (datamodel) som ministeriet har anvendt ved tilblivelsen af vandplanerne er vandløbene opdelt. Opdelingen er foretaget dels af Gis-tekniske grunde og dels af hensyn til udarbejdelsen af vandplanerne og den efterfølgende afrapportering til EU. Opdelingen er foretaget på følgende niveauer efter stigende størrelse: segment, strækning, delvandområde og vandområde /2/. Figur 1 illustrerer hvordan et vandområde kan være underinddelt ned til den mindste enhed, segment. Figur 1. Eksempel på vandområde og underinddeling i delvandområde, strækning og segment Stationsnettet På landsplan er medgået data fra ca stationer. Data fra disse er anvendt til at beskrive tilstanden på de ca km vandløb, som indgår i vandplanen. For landet som helhed er der i gennemsnit ca. én station pr. 2 kilometer vandløb. Mindst én station repræsenterer én strækning. I hovedopland 1.7 Århus Bugt, er der anvendt data fra 709 stationer til beskrivelse af tilstanden på 558 km vandløb. 2. Vandløb, side 2

7 2.2.3 Kvalitetselementer Tilstanden og miljømålene fastsættes ud fra en række kvalitetselementer. Kvalitetselementerne kan inddeles i Biologiske, Hydromorfologiske, Kemiske og Fysisk-kemiske Biologiske kvalitetselementer o Bentisk invertebratfauna (smådyrsfauna) o Fisk o Vandplanter Bentisk invertebratfauna (Vandløbenes smådyrsfauna) Dette kvalitetselement er det eneste, som er EU interkalibreret. Det er derfor det bærende kvalitetselement for vandløbene. Vandløbskvaliteten er beskrevet ved faunaklasser fastsat efter Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DFVI), samt i nogle tilfælde faunaklasser oversat fra forureningsgrad (saprobiesystemet). Oversættelse fra forureningsgrad til faunaklasse er foretaget som angivet i /2/. Oversættelsen er vist i tabel 1. Forureningsgrad Faunaklasse Økologisk tilstandsklasse I 7 Høj I II 6 God II 5 God II III 4 Moderat III 3 Ringe III IV 2 Dårlig IV 1 Dårlig Tabel 1. Oversættelse fra forureningsgrad (saprobiebedømmelse) til faunaklasse og økologisk tilstandsklasse. Data for faunaklasser og forureningsgrader til vandplanlægningen er hentet fra den landsdækkende database Winbio. Data er især indsamlet af de tidligere amter og de nuværende miljøcentre, samt de nye kommuner. Der er anvendt data fra perioden og i nogle tilfælde Det antages i vandplanen, at tilstanden bedømt på en given station er repræsentativ for en længere strækning (i gennemsnit 2 km lang), hvilket ikke nødvendigvis altid er tilfældet. Et eksempel herpå er, at tilstanden på visse lokaliteter, som ligger meget tæt ved vejbroer, kan være noget afvigende, især hvad angår den fysiske kvalitet. Fisk og vandplanter Disse kvalitetselementer er endnu ikke EU interkalibreret, og det er derfor besluttet, at de ikke anvendes i denne første vandplan Hydromorfologiske kvalitetselementer o Vandføring o Kontinuitet o Morfologiske forhold (fysisk variation i vandløbet) 2. Vandløb, side 3

8 Vandføring Der er stillet krav til maksimalt tilladelig påvirkning af medianminimumsvandføringen i vandløb. En nærmere redegørelse for dette fremgår af det tekniske baggrundsnotat for grundvand. Kontinuitet (spærringer) Kontinuitet for fisk og fauna er anvendt som et kvalitetselement i vandplanen. Oplysninger om spærringer for fisk og anden fauna stammer fra ældre amtslige spærringstemaer, samt i nogle tilfælde indhentede oplysninger fra Winbio databasen, kommuner, konsulenter m.v. Indskudte rørlagte strækninger er i vandplanen defineret som en spærring, hvis de er mere end 20 meter lange og i øvrigt beliggende indskudt med målsatte åbne vandløbsstrækninger både op- og nedstrøms rørlægningen. Yderligere definition af kontinuitet findes i /2/. Da nogle af oplysningerne om forekomst af spærringer i vandløb er af ældre dato (mere end 10 år gamle) eller mangelfulde, er der en usikkerhed ved angivelse af såvel placering, som antallet af spærringer Morfologiske forhold (fysisk variation i vandløbet) Vandløbenes fysiske tilstand er ikke i denne vandplan anvendt som et kvalitetselement. Oplysninger om den fysiske tilstand er alene anvendt som en såkaldt støtteparameter. Oplysninger om vandløbenes fysiske tilstand er anvendt til vurdering af, om der skal anvendes virkemidler, der forbedrer vandløbenes fysiske tilstand. Oplysninger i form af fysiske indeks værdier er på landsplan uens, så tilvejebringelse af datagrundlaget er geografisk 2-delt. 1. Fysiske forhold i vandløbene i Jylland og på Fyn. Til beskrivelse af vandløbenes fysiske tilstand er anvendt data fra overvågningsstationer med oplysninger om Dansk Fysisk Indeks (DFI) /6/ og/eller Aarhus Indekset (AaI) /7/. Der er her antaget, at tilstanden på stationerne er repræsentativ for længere strækninger. Værdierne af de anvendte indices er for at lette sammenligningen på landsplan normaliserede til værdier mellem 0 (dårligste tilstand) og 1 (bedste tilstand) /2/. Data for den fysiske vandløbskvalitet er oparbejdet til strækningsniveau og dækker ca. 75 % af den samlede jyske og fynske vandløbsstrækning opgjort i kilometer. Data er hentet fra databasen Winbio eller anden tidligere amtsdatabase. 2. Fysiske forhold i vandløbene på Sjælland og Bornholm samt Lolland-Falster og Møn. Der foreligger kun ganske få punktvise registreringer af de fysiske forhold (DFI eller AaI) på stationer i vandløb på Sjælland og Bornholm, samt Lolland-Falster og Møn. I forbindelse med udarbejdelsen af vandplanerne i disse landsdele, har der derfor været behov for at udarbejde strækningsvise og dækkende beskrivelser af de fysiske forhold. Hertil er udviklet en model, der bygger på erfaringer fra en analyse af sammenhænge fundet på stationer med kendt fysisk indeks (en regressionsanalyse). Ved denne metode estimeres DFI for de vandløbsstrækninger, hvor den fysiske tilstand i dag er ukendt. 2. Vandløb, side 4

9 Følgende strækningsrelaterede data indgår i regressionsmodellen: o o o o o o Terrænets fald i promille beregnet på grundlag af vandløbsstrækningens startkote, slutkote og strækningens længde (top10dk højdemodel). Vandløbets slyngningsgrad beregnet som antal knudepunkter pr. meter (i det anvendte vandløbs-gistema), der efterfølgende er normaliseret i forhold til vandløbets størrelse. Landbrugsintensiteten indenfor vandløbsnært areal, beskrevet som 5 gange vandløbsbredden + 10 meter. Vandløbsstrækningens opland inklusive det opstrøms beliggende opland. Koten for vandløbsstrækningens midtpunkt (Top10DK højdemodel). Hvilken landsdel den pågældende vandløbsstrækning ligger i ( Bornholm, Sjælland og Møn-Lolland- Falster ). Med baggrund i modellen er der for øerne oparbejdet stræknings-baserede data for ca. 75 % af den samlede vandløbstrækning der indgår i vandplanen Kemiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer Der er generelt ikke fastsat krav omkring disse kvalitetselementer, men der er udarbejdet vejledende kvalitetskrav for udvalgte fysiskkemiske parametre, som fremgår af tabellen herunder. Tabellen er gengivet fra /2/. Okker Kun meget få vandløb (ca. 1 %) i hovedopland 1.7 Århus Bugt er væsentligt okkerbelastede. Er vandløbene væsentligt okkerbelastede, overskygger denne belastning ofte andre årsager til en forringet tilstand. Derfor er denne parameter væsentlig. Datagrundlaget, der 2. Vandløb, side 5

10 afgør om et vandløb er okkerbelastet, er: o o målinger af ferrojern (fe 2+ ) i vinterhalvåret, primært månederne november, december, januar og februar. og/eller væsentlige okkerbelægninger på vandløbsbund eller vandplanter kombineret med en mangelfuld smådyrsfauna. Datagrundlaget er indhentet fra databaserne Stoq og Winbio. Der er store regionale forskelle i mængden af vandkemiske målinger af ferrojern (Fe2+). Indholdet af ferrojern er anvendt som en støtteparameter i vurderingen af målopfyldelsen i okkervandløbene, samt i fastsættelsen af indsatsen overfor okker. Der er således væsentlig regional forskel i den indsats, der lægges op til i vandplanerne Miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) Som led i den nationale og regionale miljøovervågning er der gennemført en række undersøgelser for udvalgte Miljøfarlige forurenende stoffer i Hovedvandopland Århus Bugt, se tabel 2. I enkelte tilfælde har analyserne vist betydelige koncentrationer såsom overskridelse af det dagældende vandkvalitetskriterium. Vandløb Voldbæk Matrice Vandfase Stoffer målt med betydelig koncentration PAH*, antracen*, arsen, chrom, kobber Reference Århus Amt 2006b Møddebro Bæk Vandfase PAH*, bly* Århus Amt 2006b Giber Å Vandfase PAH* Århus Amt 2006b Århus Å Sediment PAH*, PCB*, chlorbenzener*, DEHP*, nonylphenol*, nonylphenolethoxylater* Giber Å Biota HCB*, kviksølv* Århus Amt 2003 Lyngbygaards Å Biota HCB*, kviksølv* Århus Amt 2003 Tabel 2. Vandløb undersøgt for specifikke forurenende stoffer. *) Stoffet eller enkeltstoffer i stofgruppen indgår i vurdering af kemisk tilstand Problemårsager På strækninger med manglende målopfyldelse er årsagerne bl.a. fundet ved en gennemgang af tilsynsdata, som findes i databasen Winbio og i tidligere amtslige rapporteringer af vandløbenes tilstand. Der er også anvendt eksisterende gis-tematiseringer af forureningskilder som spredt bebyggelse, rensningsanlæg og dambrug m.m. Datagrundlaget er forskelligartet og afspejler forskelle i de tidligere amters fokusområder og tilgang til opgaven. Opgaven med fastsættelsen af årsager til manglende målopfyldelse er derfor løst af det enkelte miljøcenter med særligt øje for disse historiske forskelligheder. Blandt andet er vandløb med ringe fysisk tilstand fremsøgt via fysiske indeks værdier og/eller registreringer af regulering, overuddybning, opgravning m.m. I visse tilfælde er påvirkningstype og -omfang i dag ukendt og skal belyses nærmere i den kommende planperiode. 2. Vandløb, side 6

11 Vandindvinding påvirkning af vandløbene Det eksisterende datagrundlag og de modeller, der har været til rådighed ved beregning af effekter af vandindvinding i de enkelte dele af Danmark, er af historiske årsager ikke ensartede. Det har derfor været nødvendigt at beskrive, hvad der lokalt ligger til grund for opgørelse af påvirkning i de enkelte hovedvandoplande. Metoder og usikkerheder ved beregningerne fremgår derfor af det tekniske baggrundsnotat for grundvand. Der er her lagt særlig vægt på at vurdere, om der forekommer overskridelser af de vejledende krav for maksimal tilladt påvirkning af medianminimumsvandføringen, idet faunaklassen ikke er velegnet som mål for den økologiske effekt af reduktioner af vandføringen, herunder de deraf følgende ændringer af afstrømningsmønsteret over året. Hvor datagrundlaget er ufuldstændigt eller manglende, er der ikke fastlagt nogen indsats. 2.3 Retningslinjer for indsatsprogrammer Håndteringen af datagrundlagene og brugen af disse til fastsættelse af tilstand og mål er beskrevet i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer /2/. Til retningslinjerne hører bilag 9, som mere uddybende beskriver håndteringen og tolkningen af vandløbsdata. De to dokumenter kan hentes på cc /. I det efterfølgende gennemgås nogle af de væsentlige retningslinjer Udpegning af national vandløbstype (blødbundsvandløb) Forud for fastsættelse af mål er der udpeget en særlig vandløbstype - blødbundsvandløb. Der er grundlæggende tale om vandløb med ringe faldforhold og bløde bundforhold. Disse vandløb skal ligesom alle andre vandløb have mindst god økologisk tilstand, men kravet til den konkrete faunaklasse er lavere på grund af de naturbetingede ringe bundforhold (finkornet bundsubstrat). Udpegningen af blødbundsvandløb er sket på baggrund af følgende retningslinje: Citat.. For visse vandløb blødbundsvandløb, der er mindre og naturlige vandløb, der på den overvejende del af sin længde har et naturligt ringe fald (< 0,1-0,5 afhængig af vandløbsstørrelsen), ringe vandhastighed, og hvor bundsubstratet naturligt er blødt og overvejende organisk.. Citat slut. Udbredelsen af blødbundsvandløbene er naturligt koncentreret i de mindst kuperede egne af landet Udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandløb Forud for fastsættelse af mål er de kunstige og stærkt modificerede vandløb identificerede. Et eksempel på kunstige vandløb kan være menneskeskabte pumpekanaler. Udpegningen af stærkt modificerede vandløb er foretaget efter Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, bilag 12. Eksempler på stærkt modificerede vandløb er længere vandløbstrækninger der føres under en motorvej eller rørlagte vandløb i tæt bymæssig bebyggelse. Korte rørlagte vandløbsstrækninger under landeveje er generelt ikke udpeget som stærkt modificerede. De kunstige og stærkt modificerede vandløb skal have mindst godt økologisk potentiale. 2. Vandløb, side 7

12 2.3.3 Fastsættelse af tilstand Fastsættelse af vandløbets tilstand tager udgangspunkt i bedømmelser af smådyrsfaunaen foretaget i 5 års perioden fra 2003 til Hvor det har været muligt, er data fra 2008 blevet indarbejdet. Hvor der kun er et ældre datagrundlag (mere end 5 år gammelt), er dette kun anvendt, når det vurderes, at data stadig er repræsentative for tilstanden i vandløbet. Tilstanden på en given station vurderes således, at hvis der er flere bedømmelser i 5 års perioden, vurderes tilstanden ud fra flertallet (tyngden) af data. Hvor der er ligeværdighed, anvendes den laveste tilstand. Tyngden af data bestemmes i hovedregelen som medianen rundet ned til nærmeste hele tal /2/. Hvor der i særlige tilfælde er sket en veldokumenteret positiv udvikling i tilstanden, som følge af allerede iværksatte miljøforbedringer, er den seneste tilstand dog anvendt som udgangspunkt for fastsættelsen. For en del af vandløbene betegnes tilstanden som ukendt. Dette skyldes enten, at der mangler data for smådyrsfaunaen, eller at disse data er forældede (typisk mere end 10 år gamle) Fastsættelse af mål Vandløbenes miljømål udtrykkes ved en økologisk tilstandsklasse og fastsættes i denne vandplan med udgangspunkt i kendskab til smådyrsfaunaens tilstand (faunaklassen). Miljømålene for vandløb er fastsat jf. nedenstående retningslinjer: RETNINGSLINJER Vandløbenes miljømål beskrives på grundlag af invertebratfaunaen og udtrykkes ved en faunaklasse, beregnet ved vurderingsmetoden DVFI. Det generelle miljømål for god økologisk tilstand fastsættes til faunaklasse 5 og 6. For visse vandløb blødbundsvandløb, der er mindre og naturlige vandløb, der på den overvejende del af sin længde har et naturligt ringe fald (< 0,1-0,5 afhængig af vandløbsstørrelsen), ringe vandhastighed, og hvor bundsubstratet naturligt er blødt og overvejende organisk, er miljømålet for den nedre grænse for god økologisk tilstand fastsat til faunaklasse 4, jf. afsnit Såfremt den aktuelle tilstand er faunaklasse 7, fastsættes miljømålet til høj økologisk tilstand. Miljømålet god økologisk tilstand for et vandløbs-delvandområde beskrives på baggrund af den aktuelle tilstand for vandområdet. For vandområder, hvor tilstanden er bedømt til faunaklasse 5 eller 6, indgår begge disse i beskrivelsen for de respektive delstrækninger. Beskrivelsen af målfastsættelsen sker på baggrund af bedømmelserne på flertallet af stationerne indenfor vandområdet. Eksempelvis vil et vandløbsvandområde med 3 stationer med faunaklasse 5,6 og 6 medføre en målfastsættelse god økologisk 2. Vandløb, side 8

13 tilstand med faunaklasse 6. Et vandløbsvandområde med 2 stationer, hvor faunaklassen er bedømt til hhv. 5 og 6, beskrives miljømålet med faunaklasse 5. Det forudsættes, at der i forbindelse med diverse tilladelser og godkendelser ikke sker forringelser af den tilstand, som miljømålet er beskrevet med. Uddrag af retningslinjer/2/ for fastsættelse af miljømål 2.4 Virkemiddelkatalog og indsats Til brug for indsatsen i vandplanen er der udarbejdet et virkemiddelkatalog /1/. Virkemiddelkataloget kan hentes via By- og landskabsstyrelsens hjemmeside på cc /. Indsatser overfor organisk belastning og grundvandsindvinding er yderligere beskrevet i baggrundsnotat for henholdsvis punktkilder og grundvand. Virkemiddelkatalogets kapitel 3 omhandler virkemidler til forbedring af vandløbenes fysiske forhold og reduktion af okkerbelastning. Omkostningerne i forbindelse med virkemidlerne er beskrevet i virkemiddelkataloget. Med udgangspunkt i kataloget er der foreslået tiltag til opnåelse af miljømålet de steder, hvor tilstanden ikke forventes at nå miljømålet i I afklaringen af, om der er målopfyldelse i 2015, er der foretaget en fremskrivning af tilstanden (baseline) under hensyntagen til allerede iværksatte tiltag. Dette kunne f.eks. være vedtagne spildevandsplaner eller større iværksatte vandløbsrestaureringer. Figuren herunder illustrerer denne proces. Miljømål Behov for indsats { Miljøtilstand i 2015 (baseline) Figur 2. Indsats doseres når den fremskrevne tilstand i 2015 (baseline) ikke når miljømålet. Nedenstående tabel 3 indeholder de virkemidler foreslået som indsats til forbedring af de fysiske forhold i vandløbene. 2. Vandløb, side 9

14 Virkemiddel nr. Virkemiddel Kriterier for indsats Indsats overfor 3.1 Ændret vandløbsvedligeholdelse 3.2 Fjernelse af spærringer 3.3 Vandløbsrestaurering 3.4 Genåbning af rørlagte vandløb 3.5 Vandstandshævning Okkerbelastede vandløb og vandløb med ringe fysik, som ikke er forurenede med spildevand fra spredt bebyggelse. Manglende kontinuitet ved opstemninger, bygværker, rørstyrt m.v. Vandløb med ringe fysik, som ikke er forurenede med spildevand fra spredt bebyggelse. Rørlagte strækninger > 20 meter indskudt på målsatte vandløbsstrækninger. Moderat til stærkt okkerbelastede vandløb Ringe fysiske forhold og okker Manglende kontinuitet Ringe fysiske forhold Manglende kontinuitet Okker Tabel 3. Anvendte virkemidler i vandløbene. Hvor virkemidlerne er doseret fremgår af miljøministeriets WebGIS løsning. Se mere under afsnittet Miljøministeriets WebGIS Grundlag for dosering af de enkelte virkemidler Virkemiddel ændret vedligeholdelse (3.1) er doseret, hvor den normaliserede fysiske indeksværdi er mindre end 0,5 /2/, eller hvis der foreligger andre oplysninger om vandløbets fysik, der dokumenterer, at de fysiske forhold er forringede. Virkemidlet er ligeledes doseret for alle okkerbelastede vandløb og for rørlagte strækninger, der skal genåbnes. Virkemiddel fjernelse af spærringer (3.2) er doseret, når en menneskeskabt spærring forhindrer en velfungerende op- og nedstrøms passage for vandløbets fisk og insekter. Rørlagte strækninger af mere end 20 meters længde er regnet som spærringer. Virkemiddel vandløbsrestaurering (3.3) er doseret, hvor den normaliserede fysiske indeksværdi er mindre end 0,3 /2/, eller hvis der foreligger andre oplysninger om vandløbets fysik, der dokumenterer at de fysiske forhold er forringede. Virkemiddel genåbning af rørlagte vandløb (3.4) er doseret hvor rørlagte vandløbsstrækninger er indskudt mellem åbne målsatte vandløbsstrækninger. Virkemiddel vandstandshævning (3.5) er anvendt i okkerbelastede vandløb hvor indholdet af ferrojern er større end 0,5 mg/l som gennemsnit over vinterhalvåret /1/. 2. Vandløb, side 10

15 2.5 Undtagelsesbestemmelser Der er i denne første vandplan anvendt undtagelsesbestemmelsen: udskydelse af målopfyldelse til Undtagelsen er primært begrundet i tekniske årsager (manglende viden), men der er også anvendt begrundelser relateret til naturgivne årsager og forsinket respons efter doseret indsats. I tabel 4 herunder er angivet de anvendte undtagelser: Problemstilling I vandløb, hvor hovedårsagen til manglende målopfyldelse skyldes udledning af spildevand fra spredt bebyggelse, afventes effekten af en forbedret spildevandsrensning før det vurderes, hvorvidt der også er brug for at ændre vandløbsvedligeholdelsen for at kunne opfylde miljømålene Undtagelse Udskydelse af tidsfrist for målopfyldelse Begrundelse for anvendelse af undtagelse Tekniske årsager Der mangler tilstrækkelig viden til at vurdere indsatsen i første planperiode. Konsekvens af undtagelse Virkemiddel 3.1 udskydes I vandløb, hvor hovedårsagen til manglende målopfyldelse skyldes udledning af spildevand fra spredt bebyggelse, afventes effekten af en forbedret spildevandsrensning før det vurderes, hvorvidt der også er brug for at foretage en vandløbsrestaurering for at kunne opfylde miljømålene For visse kunstige og stærkt modificerede vandløb, der har en tilstand, der nødvendiggør en indsats overfor de fysiske forhold, forlænges fristen for at opfylde miljømålet begrundet i manglende viden om den nødvendige indsats for at opnå målopfyldelse. Eventuel indsats for at sikre kontinuiteten i denne type vandløb forudsættes som udgangspunkt dog fortsat gennemført i 1. planperiode. Virkemiddel 3.3 udskydes Virkemiddel 3.1 og 3.3 udskydes Visse vandløbsstrækninger, der i regionplanerne er fastsat med lempet målsætning (primært C-målsætning). Virkemiddel 3.1 og 3.3 udskydes Udtørring af vandløb af naturlige årsager. Virkemiddel 3.1 og 3.3 udskydes 2. Vandløb, side 11

16 Problemstilling Vandløb hvor der mangler viden om tilstand og/eller indsatsbehov. Større spærringer, hvor der kun findes korte strækninger opstrøms og effekten af at skabe passage er minimal. Spærringer, hvor der ikke skabes kontinuitet, og hvor den ovenfor liggende stuvningspåvirkede strækning ligeledes undtages. Undtagelse Begrundelse for anvendelse af undtagelse Konsekvens af undtagelse Indsats eller dele af indsats udskydes Virkemiddel 3.2 og 3.4 udskydes Virkemiddel 3.2 og 3.4 udskydes Tabel 4. Anvendte undtagelser og konsekvens heraf. 2.6 Datamodellen Tilstandsdata, miljømål, målopfyldelse, anvendte virkemidler og anvendte undtagelser er samlet i to GIS-tabeller. Tabellerne indeholder henholdsvis vandløbsdata på strækningsform og kontinuitetsdata på punktform. Tabellerne omfatter udelukkende vandløb og spærringer, som er omfattet af denne første vandplan. Der er udarbejdet to tilhørende datamodeller for henholdsvis vandløb /3/ og kontinuitet /4/. Begge gistabeller og tilhørende datamodeller og anvendte tematiseringer på Webgis kan hentes via Miljøministeriets WebGIS side på Der er mulighed for at hente data i formater til ESRI (Arc-gis) eller Mapinfo. Af strækningstemaet fremgår det blandt andet, hvor der skal gennemføres vandløbsrestaurering, åbnes rørlægninger eller skal ske ændring af vedligeholdelse. Her er det også muligt at identificere de strækninger, som er organisk belastede fra f.eks. spredt bebyggelse, lokale rensningsanlæg, dambrug m.m. Spærringstemaet indeholder samtlige spærringer, som indgår i denne første vandplan. Spærringerne er geografisk identificeret ved x,y koordinatsæt og i visse tilfælde også relateret til strækningstemaet via et unikt vandløbs-segmentnummer. Ligeledes er spærringstypen angivet. Rørlagte vandløbsstrækninger over 20 meter er medtaget i begge temaer. 2.7 Miljøministeriets Web-Gis Via miljøministeriets WebGIS løsning er det muligt at se de fastsatte miljømål, vandløbenes tilstande, foreslåede indsatser til forbedring af miljøtilstanden og undtagelser m.m. Web-Gis løsningen finder du på _forslag. 2. Vandløb, side 12

17 Sådan ser WebGIS løsningen ud. I menuen til venstre på er det bl.a. muligt under VPF09 - Indsatsprogram og prioriteringer at få vist indsatser, som f.eks. indsatskrav Restaurering i vandløb. 2.8 Referencer /1/ Virkemiddel-kataloget /2/ Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer /3/ Datamodeller for vandløb /4/ Datamodel for kontinuitet /5/ Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 5, 1998, Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet. /6/ Pedersen, M.L. & Baattrup-Pedersen, A.(red.)., Økologisk overvågning i vandløb og på vandløbsnære arealer under NOVANA Teknisk Anvisning fra DMU nr. 21. /7/ Kaarup, P., Indeks for fysisk variation i vandløb. Vand og Jord 6(4): Vandløb, side 13

18 3. Søer Indhold 3.1 Beregningsforudsætninger og -metoder Datagrundlag Fastsættelse af miljømål Vurdering af tilstand Beregning af belastning Beregning af indsatsbehov 3.2 Økologisk og kemisk tilstand for søerne Beregnet belastning og indsatsbehov De enkelte søer Referencer. 17 Bilag Bilag 3.1 Stamoplysninger for søen, herunder beliggenhed inkl. kort over oplandet, morfometri, international beskyttelse samt oplandsbeskrivelse, dvs. arealanvendelse og jordbundsforhold Bilag 3.2 Udvikling i sommermiddelværdier af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof i søerne i hovedvandoplandet 3. Søer, side 1

19 3.1 Beregningsforudsætninger og -metoder Datagrundlag Datagrundlaget for fastsættelse af søernes tilstand og belastningsforhold er den nationale og regionale overvågning, der er gennemført frem til og med 2007, dels af det tidligere Århus Amt og fra 2007 af Miljøcenter Århus. Undersøgelserne har især omfattet næringsstoffer og biologiske forhold, og der er kun i begrænset omfang gennemført undersøgelser af forurenende miljøfarlige stoffer. I langt de fleste søer er status for disse og dermed også søernes kemiske tilstand ukendt Fastsættelse af miljømål Miljømålet for søerne er fastsat i overensstemmelse med kapitel 4.4 i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar Vurdering af tilstand Økologisk tilstand Søernes nuværende økologiske tilstand er primært vurderet ud fra det gennemsnitlige målte klorofylindhold i sommerperioden i forhold til kravene til de forskellige økologiske tilstandsklasser, se kapitel i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar Søens forventede tilstand i 2015 er beregnet ud fra den nuværende tilstand og belastning samt den forventede reduktion i belastningen frem til 2015 jf. kapitel 3.3.3, i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar Kemisk tilstand, herunder miljøfarlige forurenende stoffer Tilstedeværelsen af miljøfarlige forurenende stoffer som tungmetaller, pesticider, PAH er, PCB er mm., kan have indflydelse på både den økologiske og kemiske tilstand i en sø. Effekten af målte miljøfarlige forurenende stoffer på søens økologiske og kemiske tilstand er vurderet og præsenteret ud fra retningslinjerne i afsnit , og i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar Beregning af belastning Der er gennemført en beregning af den nuværende belastning og den forventede belastning i 2015 med fosfor og kvælstof. Beregningsmetoden fremgår af det tekniske baggrundsnotat for belastning (Bilag 6 til retningslinjer for indsatsprogrammer: Retningslinjer vedr. belastningsopgørelse og beskrivelse af indsatsbehov i forhold til søer, fjorde og kystområder). Belastningen direkte på søoverfladen er beregnet for de søer, hvor det vurderes at have en kvantitativ betydning. Der er regnet med et årligt P bidrag på 0,1 kg pr ha og et kvælstof bidrag på 15 kg N pr. ha. 3. Søer, side 2

20 3.1.5 Beregning af indsatsbehov Ekstern fosforbelastning Hvis søen ikke forventes at opfylde miljømålet i 2015 på grund af eksterne tilførsler af fosfor, beregnes et indsatsbehov overfor disse ved anvendelse af simple, empiriske sømodeller, jf. kapitel 6.4 i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar Intern fosforbelastning / sørestaurering Manglende målopfyldelse kan også skyldes intern belastning eller biologisk træghed i søen. Begge dele er forårsaget af tidligere høje tilførsler af fosfor. Tilstedeværelse af intern belastning er vurderet ud fra årsvariationen i fosforindholdet i søvandet. Hvis fosforkoncentrationen stiger betydeligt i sommerperioden, hvor tilførslen udefra er forholdsvis lille, skyldes denne stigning intern belastning som følge af fosforfrigivelse fra bunden. Biologisk træghed optræder når fosforbelastningen til søen og næringsindholdet i søen er faldet, men de biologiske forhold - især fiskebestanden - stadig ikke er i ligevægt med det nye næringsniveau. Hvis fiskebestanden stadig er domineret af dyreplanktonspisende fisk som skaller og brasener, kan dette være med til at fastholde søen i en uklar tilstand. Intern belastning og biologisk træghed kan reduceres eller fjernes ved gennemførelse af sørestaurering, hvor man enten fjerner næringsstofferne, binder dem i søbunden eller ændrer på fiskebestanden. Selvom der i en sø er konstateret intern belastning eller biologisk træghed, vil det ikke nødvendigvis være hensigtsmæssigt at gennemføre en sørestaurering. Eksempelvis kan der være usikkerhed om hensigtsmæssighed, metode eller effekt af restaurering i den konkrete sø. Eller der kan stadig være en for stor ekstern belastning af søen. De principper, der er taget i anvendelse ved den tekniske vurdering af, om der bør gennemføres sørestaurering i en konkret sø, fremgår af Vejledning i anvendelse af sørestaurering, Bilag 13 til Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar Miljøfarlige forurenende stoffer. For miljøfarlige forurenende stoffer placeres søerne i 4 forskellige indsatskategorier alt efter resultatet af de målinger, der måtte være gennemført i søerne, jf. kapitel i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar Søer med betydende udledning fra renseanlæg, spredt bebyggelse, regnbetingede udløb, industri samt dambrug er generelt sat i indsatskategori 2 "under observation" for de stoffer, der nævnes i vandplanens tabel Den foreløbige udpegning af søer med væsentlig spildevandspåvirkning er foretaget på baggrund af en gisudvælgelse af de søer, hvor der inden for søfladen eller en rand på 25 meter er intersect med punkt(er) fra gis-temaerne renseanlæg, industri, regnbetingede udløb, dambrug eller spredt bebyggelse. 3. Søer, side 3

21 3.2 Økologisk og kemisk tilstand for søerne Økologisk tilstand I tabel nedenfor er givet en oversigt over hvilken økologisk tilstandsklasse de forskellige søer i hovedvandopland Århus Bugt tilhører. Tilstandsklassen er beskrevet på baggrund af klorofylindholdet. Tilstanden vurderes primært på baggrund af målinger fra perioden (tidsvægtede gennemsnit for sommerperioden). Hvis tilstandsvurderingen bygger på ældre eller fåtallige data er den anført i parentes. For myndigheder er der adgang til primærdata gennem Danmarks Miljøportal. Sø navn Søtype Klorofyl a, μg/l, sommermiddel Middel max min Periode Antal måle år Økologisk tilstands klasse Agri Sø , Dårlig Blegind Mose 9 (46) - - (1996, 1997) - (Moderat) Brabrand Sø Dårlig Egå Engsø Ukendt Geding Sø Ringe Iglsø ved Vitved Moderat Lading Sø Dårlig Stilling Solbjerg Sø , Ringe Stormose v. Mundelstrup Ringe Tillerup Sø , Moderat Tåstrup sø 9 18, (God) Årslev Engsø , Dårlig Tabel Oversigt over klorofylindhold og heraf følgende tilstandsklasse for søerne i hovedvandoplandet. Miljøfarlige forurenende stoffer og kemisk tilstand For mange søer i hovedvandoplandet foreligger der ingen eller kun sporadiske målinger af miljøfarlige forurenende stoffer. Dog er sedimentet i en del søer undersøgt for indhold af tungmetaller og i visse søer andre miljøfarlige stoffer. I de tilfælde, hvor målte stoffer overskrider fastsatte grænseværdier, fremgår de målte koncentrationer af vandplanen. Nedenstående tabeller giver en oversigt over resultater fra de søer, hvor der foreligger målinger af miljøfarlige forurenende stoffer. For myndigheder er der adgang til primærdata gennem Danmarks Miljøportal. Der er kun medtaget data som har indgået i basisanalysen og data fra nyere undersøgelser. Tabel angiver resultaterne fra sedimentundersøgelser af et udvalg af andre miljøfarlige stoffer end tungmetaller gennemført i Brabrand Sø i 1998 (Århus Amt 1996a, 1998) og 1999 (flere stationer) (Århus Amt upubliceret) samt Agri Sø i 1998 (Århus Amt 3. Søer, side 4

22 1996a, Århus Amt 1998). Kun resultater over detektionsgrænsen er angivet. Sø navn Sum 18 PAH Sum 7 PCB Sum DDT DEHP Sum chlorbenzener Nonylphenol NPethoxyl. Agri Sø Brabrand Sø Brabrand Sø Brabrand Sø Brabrand Sø Brabrand Sø %-fraktil %-fraktil Tabel Koncentrationen af miljøfarlige forurenende stoffer (ud over tungmetaller) over detektionsgrænsen i overfladesedimentet (0-2 cm) i de dybeste dele i søer. Som vurderingskriterier er 75%- og 90%- fraktilen for indholdet i danske søsedimenter angivet, jf. Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4. Sedimentet i Geding Sø er analyseret for arsen efter der i starten af 1990 erne var udsivning fra en gammel fabriksgrund i søens opland. Der blev fundet forhøjede koncentrationer (ca. 100 mg As/kg tørstof) i søsedimentet i de øverste cm (Agesen A. 1995; Århus Amt 1996b). Det har dog ikke været muligt direkte at vurdere de målte niveauer, da der ikke findes sammenstillinger af landsdækkende data man kan sammenligne med. 3.3 Beregnet belastning og indsatsbehov Ekstern belastning Den beregnede belastning af søerne med fosfor i 2005 og 2015 (baseline og målbelastning) fremgår af tabel Belastningen ved målopfyldelse angiver den belastning søen vurderes at kunne tåle ud fra anvendelse af en model for sammenhængen mellem belastning og søens tilstand. I alle tilfælde er anvendt den såkaldte Vollenweidermodel jf. afsnit i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar For de søer der ikke forventes at opfylde miljømålet i 2015 er indsatsbehovet beregnet efterfølgende. 3. Søer, side 5

23 Sø navn Belastning Baseline belastning Beregnet maksimal belastning Indsatsbehov Indløbskoncentration Maksimal indløbskoncentration Ved målopfyldelse 2005 Ved målopfyldelse kg P kg P kg P kg P mg P/l mg P/l Agri Sø 1) Blegind Mose 2) ,100 - Brabrand Sø ,101 0,070 Egå Engsø 2)3) ,153 - Geding Sø ,131 0,107 Iglsø ved Vitved ,100 0,100 Lading Sø ,105 0,086 Stilling Solbjerg Sø ,114 0,074 Stormose v. 0 Mundelstrup ,071 0,039 Tillerup Sø ,100 0,100 Tåstrup sø ,092 0,078 Årslev Engsø 3) ,101 - Tabel Belastning med fosfor til søer i Hovedvandopland Århus Bugt. Den beregnede totale indløbskoncentration (samlet belastning divideret med samlet vandtilførsel) er ligeledes angivet, dels i 2005 og dels ved målopfyldelse. Belastningen og indløbskoncentrationen ved målopfyldelse angiver den maksimale belastning/indløbskoncentration søen vurderes at kunne tåle ud fra anvendelse af en model for sammenhængen mellem belastning og søens tilstand. I alle tilfælde er anvendt den såkaldte Vollenweidermodel jf. afsnit i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar ) Opgørelse af belastning og indsatsbehov ikke mulig (søer uden tilløb/ afløb) 2) Indsatsbehov ikke opgjort på grund af manglende/gamle data 3) Vandmiljøplan II sø. Intet indsatskrav. 3.4 De enkelte søer I det følgende er der for hver sø angivet en kort beskrivelse indeholdende: Målsætning, evt. international beskyttelse, tilstand, belastning, indsatsbehov. Hvis der foreligger målinger af miljøfarlige forurenende stoffer, som placerer søen i indsatskategori 1, 2 eller 3 (jf. vandplanens tabel 2.4.1), er dette anført under tilstand og for kategori 2 og 3 s vedkommende også under indsats. For de søer, hvor der ikke er lavet undersøgelser af miljøfarlige stoffer i søvand og sediment, omtales dette ikke specifikt under de enkelte søer men alle disse søer er placeret i indsatskategori 4, Vandområde med ukendt tilstand/belastning. Placeringen i denne kategori betyder, at evt. udledning af miljøfarlige forurenende stoffer i oplandet skal reguleres efter gældende regler, og at grundlaget for at kunne gennemføre en generel indsats skal forbedres. I bilag 3.1 og 3.2 er angivet en række af de data, der ligger til grund for beskrivelsen af de enkelte søer. 3. Søer, side 6

24 Beskrivelse af de enkelte søer Agri Sø Agri Sø er en lille lavvandet sø beliggende i landsbyen Agri ved Mols Bjerge i Syddjurs Kommune. Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl for lavvandede søer (25 μg/l). International beskyttelse Søen er beliggende i EF-habitatområde nr. 186 (Mols Bjerge med kystvande) og er udpeget som naturtype 3150 (Næringsrige søer med flydeplanter eller store vandaks). Endvidere er Agri Sø en del af Natura 2000-område nr Tilstand Søen er meget næringsrig og i dårlig tilstand. Ved seneste undersøgelse i 2007 var sommergennemsnittet af fosfor og kvælstof henholdsvis 0,836 mg P/l og 2,25 mg N/l og var på samme høje niveau i 1994 og I 2007 var klorofylkoncentrationen 409 μg/l, hvilket er en markant stigning i forhold til tidligere måleår. Et så højt klorofylniveau bevirker, at søen fremstår meget grøn og uklar, og af samme grund var sigtdybden kun ca. 0,35 meter i både 2002 og 2007 (sommergennemsnit). På grund af det uklare vand findes der ingen undervandsvegetation i søen. Resultatet af undersøgelser af miljøfarlige forurenende stoffer i sediment fremgår af tabel Søen vurderes at være i god kemisk tilstand uden tilstedeværelsen af forhøjede indhold af miljøfarlige forurenende stoffer i sedimentet. Belastning Søen har hverken overfladiske tilløb eller afløb, men har gennem årene modtaget store mængder spildevand fra de omkringliggende ejendomme, og der findes i dag et tykt slamlag på bunden. Da søen ikke har overfladisk tilløb eller afløb, kan belastningen af Agri Sø med næringsstoffer ikke måles eller beregnes. Indsatsbehov Da der ikke kan beregnes en samlet belastning af søen, skal der ikke i denne plan ske en indsats udover de allerede vedtagne tiltag i forhold til baseline Der forventes ikke en god tilstand i 2015 på grund af en stor fosforpulje i søbunden, som kun langsomt skylles ud af søen. Der vurderes således, at søen har intern belastning. Datagrundlaget er imidlertid utilstrækkeligt til at vurdere, om det er relevant at restaurere søen, hvilken metode, der er den bedst egnede, og om restaurering vil føre til målopfyldelse Blegind Mose Blegind Mose som består af to bassiner, ligger nord for Stilling Solbjerg Sø i Skanderborg Kommune. 3. Søer, side 7

25 Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl for lavvandede søer (25 μg/l). Tilstand Der findes meget få målinger i søen, hvilket gør tilstandsvurderingen usikker. Søen er med et klorofylindhold imellem 27 og 150 μg/l (gennemsnit på ca. 46 μg/l) i moderat tilstand. Fosforkoncentrationen blev ligesom klorofylindholdet målt to gange i hhv og 1997 og lå da på et niveau mellem 0,093 og 0,337 mg P/l. Sigtdybden lå på ca. 0,7 meter. Belastning Søen er omgivet af dyrkede marker. Udover diverse dræn er der et lille tilløb til det nordlige bassin. Om vinteren er der undertiden stor afstrømning fra søen via afløbet, der udmunder i Stilling Solbjerg Sø. Indsatsbehov Eftersom der kun findes få og gamle data er den nuværende tilstand ukendt, og et reelt indsatsbehov til søen kan ikke opgøres. Højst sandsynligt opfylder søen ikke kravet om god tilstand, og forventes heller ikke at gøre det i 2015, men med den nuværende viden er det ikke muligt at pege på specifikke tiltag. Det skal dog sikres, at der ikke ved aktiviteter ved søen (herunder andeopdræt) eller i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer til søen Brabrand Sø Brabrand Sø ligger i Århus Ådal som er en øst-vestgående tunneldal, dannet under sidste istid. Søen har en meget stor rekreativ værdi for borgere i og omkring Århus. Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl for lavvandede søer (25 μg/l). International beskyttelse Søen er beliggende i EF-habitatområde nr. 233 (Brabrand Sø med omgivelser) og er udpeget som naturtype 3150 (Næringsrige søer med flydeplanter eller store vandaks). Endvidere er Brabrand Sø en del af Natura 2000-område nr Tilstand Søen er med et klorofylindhold på 142 μg/l i 2003 (sommergennemsnit) i dårlig tilstand. Brabrand Sø blev i 1990 erne restaureret ved oppumpning af fosforholdigt sediment. I alt blev godt m 3 sediment fjernet indeholdende omkring 300 tons fosfor. Søen blev uddybet ca. 0,5 meter og frigivelsen af fosfor væsentlig reduceret. På trods af en lavere belastning med fosfor, er søens fosforkoncentration stadig høj (0,306 mg P/l i 2003), men dog markant lavere end omkring 1990, som følge af en reduceret fosfortilførsel og mindre fosforfrigivelse fra søbunden efter fjernelse af det øverste fosforrige slamlag. Der er dog stadig en vis fosforfrigivelse fra søbunden, som påvirker fosforniveauet i søen i sommerhalvåret. 3. Søer, side 8

26 Der har været en lille men signifikant stigning i sigtdybden. Selvom sigtdybden er blevet større, er vandet i Brabrand Sø fortsat uklart på grund af mange planktonalger og der findes ingen undervandsvegetation. Den seneste undersøgelse af fiskebestanden i Brabrand Sø er fra Da var fiskebestanden domineret af skalle, brasen og småaborrer. Rovfisk som store aborrer og gedder udgør kun en lille procentdel af den samlede fiskebestand. I søen findes mere ualmindelige fisk som grundling og meget store karper. Desuden trækker mange havørreder igennem Brabrand Sø på vej til gydepladser i Århus Å og Lyngbygårds Å. Resultatet af undersøgelser af miljøfarlige forurenende stoffer i sediment fremgår af tabel Søen vurderes at være i god kemisk tilstand, men tilstedeværelsen af forhøjede indhold af flere typer organiske forbindelser i sedimentet på grund af påvirkninger fra spildevand, vejvand, industri m.m., gør, at søen placeres som et vandområde under observation (indsatskategori 2) og et vandområde med behov for stofbestemt indsats (indsatskategori 3). Belastning Århus Å (som nu er afløb fra Årslev Engsø) er det største tilløb og løber til ved søens vestende. Desuden modtager Brabrand Sø vand fra Lyngbygårds Å via Årslev Engsø, mens Døde Å løber direkte til søen. Oplandet til Brabrand Sø er stort, intensivt udnyttet og tæt befolket, og derfor har tilførslen af næringsstoffer igennem flere årtier været enorm. Der er sket en betragtelig reduktion i tilførslen af fosfor til Brabrand Sø, fra ca. 90 tons i 1984 til 7,814 tons i 2005 niveau (gns ) svarende til en indløbskoncentration på ca. 0,1 mg P/l. Den store reduktion i fosfortilførslen skyldes hovedsageligt forbedret rensning af spildevand. Indsatsbehov Den eksterne fosforbelastning skal reduceres med 1088 kg årligt. Dette kan gøres ved en indsats overfor den diffuse afstrømning fra oplandet. Da potentialet for ådale til fosforfjernelse ikke er tilstrækkeligt i oplandet til Brabrand Sø, kan den resterende indsats gennemføres i oplandet til den opstrømsliggende sø, Årslev Engsø (jf. tabel i vandplanen). Desuden vurderes det ud fra de foreliggende data, at der forekommer intern belastning i søen som vil hindre målopfyldelse i søen i Datagrundlaget er imidlertid utilstrækkeligt til at vurdere om det er relevant at restaurere søen yderligere, hvilken metode, der er den bedst egnede, og om restaurering vil føre til målopfyldelse. I forhold til miljøfarlige forurenende stoffer betyder placeringen i indsatskategori 2 og 3, at udledningen af miljøfarlige forurenende stoffer i oplandet skal reguleres efter gældende regler, og at der skal tilvejebringes viden om kilder og belastning Egå Engsø Egå Engsø blev etableret i oktober 2006 ved at oversvømme enge mellem Vejlby, Lystrup og Egå i Århus Kommune. Søen er meget 3. Søer, side 9

27 lavvandet, og er omgivet af ca. 50 ha enge. Der er en sti rundt om søen, som besøges af mange mennesker hvert år. Målsætning Godt økologisk potentiale med øvre grænse for klorofyl for lavvandede søer (25 μg/l). Tilstand De første undersøgelser af miljøtilstanden i Egå Engsø er lavet i 2008 (data medtages ikke i denne vandplan). Belastning Der er ikke foretaget en fuldstændig opgørelse af belastningen med næringsstoffer, hvilket skyldes at tilstanden er ukendt og der derfor ikke vides om søen har målopfyldelse. Indsatsbehov Egå Engsø er anlagt i 2006 med henblik på kvælstoffjernelse (vandmiljøplan II sø), og søen forventes derfor at have forhøjede næringsindhold. Datagrundlaget er mangelfuldt og bør forbedres med henblik på at vurdere, om søen kan opnå god økologisk tilstand eller der evt. skal anvendes et mindre strengt miljømål. Derfor tages undtagelsesbestemmelsen i form af forlængelse af tidsfristen i brug, og tidsfristen for målopfyldelse forlænges til Da søen er anlagt med henblik på at fjerne næringsstoffer, er der intet indsatskrav til søen, men tilførslerne må heller ikke øges Geding Sø Geding Sø ligger lige øst for Mundelstrup i Århus kommune. Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl for lavvandede søer (25 μg/l). Tilstand Søen er med et klorofylindhold på 77 μg/l i 2007 i ringe tilstand. Fosforkoncentrationen var 0,112 mg P/l i sommergennemsnit i Kvælstofkoncentrationen var 0,846 mg N/l i 2007, hvilket er forholdsvis lavt for danske søer, men skyldes fortrinsvis, at kun en lille del af søens opland er landbrug. På trods af et lavere fosfor- og kvælstofniveau i 2007, var klorofylniveauet steget fra 46 til 77 μg/l i perioden 2001 til 2007 (sommergennemsnit) og sigtdybden faldet fra ca. 1,1 meter til 0,9 meter. Der blev ikke observeret nogen undervandsplanter i søen i Fiskebestanden er ikke undersøgt. I forbindelse med en jordforurening i Mundelstrup er Geding Sø forurenent med blandt andet arsen, som findes i forhøjede koncentrationer i søsedimentet. Kilderne til forureningen er dog stoppet, og det forventes, at forureningen vil aftage i de kommende år. Søen vurderes således til at være i god kemisk tilstand, men tilstedeværelsen af forhøjede indhold af arsen i sedimentet gør, at søen placeres som et vandområde under observation (indsatskategori 2). 3. Søer, side 10

28 Belastning Afløbet, Moseåen, løber til Kasted Mose og Egåen, og derfra videre til Århus Bugt. Tæt på søen er der marker, men oplandet består derudover af boligområder i Mundelstrup og Tilst. Indsatsbehov Den eksterne fosforbelastning skal reduceres med 2 kg årligt. Dette kan gøres ved en indsats overfor den diffuse afstrømning fra oplandet. Det vurderes desuden ud fra de foreliggende data, at søen har intern belastning. Datagrundlaget er imidlertid utilstrækkeligt til at vurdere om det er relevant at restaurere søen, hvilken metode, der er den bedst egnede, og om restaurering vil føre til målopfyldelse. I forhold til miljøfarlige forurenende stoffer betyder placeringen i indsatskategori 2, at udledningen af miljøfarlige forurenende stoffer i oplandet skal reguleres efter gældende regler, og at der skal tilvejebringes viden om kilder og belastning Igelsø ved Vitved Igelsø består af to forbundne bassiner beliggende i et dalstrøg syd for Stilling Solbjerg Sø i Skanderborg Kommune. Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl for lavvandede søer (25 μg/l). Tilstand Søen er med et klorofylindhold på 46 μg/l (sommergennemsnit) i 2006 i moderat tilstand. Fosforkoncentrationen blev målt nogle få gange i 1996 og 1997 og lå da på et niveau mellem 0,078 og 0,201 mg P/l. Ved seneste undersøgelse i 2006 var sommergennemsnittet af fosfor og kvælstof henholdsvis 0,121 mg P/l og 1,34 mg N/l. Tilstanden var i 2006 således moderat både hvad angår næringsstoffer og klorofyl. Der findes flydebladsplanter i søen (hvid og gul åkande), men ingen egentlig undervandsvegetation. Fiskebestanden er ikke undersøgt. Belastning En stor del af oplandet består af dyrkede marker, enge og moser. Der er ikke overfladiske tilløb til søen men et afløb med en lille men konstant vandføring til Pilbro Bæk, som afvander til Stilling Solbjerg Sø. Indsatsbehov Den allerede vedtagne indsats i oplandet til søen (baseline) betyder, at der ikke er behov for en supplerende indsats over for den eksterne belastning. Det vurderes ud fra de foreliggende data, at søen har intern belastning. Datagrundlaget er imidlertid utilstrækkeligt til at vurdere om det er relevant at restaurere søen, hvilken metode, der er den bedst egnede, og om restaurering vil føre til målopfyldelse. 3. Søer, side 11

29 3.4.7 Lading Sø Lading Sø er en lavvandet sø i Favrskov kommune, som ligger bynært. Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl for lavvandede søer (25 μg/l). Tilstand Søen er med et klorofylindhold på 96 μg/l i gennemsnit (2002, 2003 og 2006) i dårlig tilstand. Undersøgelser af fiskesammensætningen i Lading Sø i 1997 viste, at søen havde en for stor bestand af fredfisk (især skalle og brasen) som forhindrede forbedring af vandkvaliteten på trods af reduktion i tilledningerne af næringsstoffer. Restaurering af søen i kraft af opfiskning af fredfisk og udsætning af gedder blev foretaget over to perioder, i 1998/1999 og i 2000/2001. Efter slutningen af både 1. opfiskningsperiode og 2. periode skete der en betydelig forbedring af vandkvaliteten i søen. Koncentrationen af klorofyl faldt markant med forbedring af sigtdybden til følge. Ét år efter begge opfiskninger forværredes vandkvaliteten imidlertid igen, dog i mindre omfang efter 2. periode. Klorofylkoncentrationen var høj i 2006 (125 μg/l i sommergennemsnit) og fosforkoncentrationen var ligeledes høj (0,266 mg P/l, sommergennemsnit)), hvilket bl.a. skyldes en fortsat stor frigivelse af fosfor fra søbunden, især om sommeren. Efter opfiskningen i 2000/2001 har der imidlertid etableret sig en solid bestand af kruset vandaks, som i 2006 groede ud til 1,2 meter og dækkede 5 % af søens bundareal. Der er stor sandsynlighed for, at søens vandkvalitet forbedres, hvis vandplanternes udbredelse øges. Belastning Lading Sø ligger i et morænelandskab i den nordlige del af Århus Å- systemet. Oplandet består af hovedsaligt af dyrkede arealer og skov. Tilløbene til Lading Sø er små vandløb, hvorimod afløbet (Borum Møllebæk) har en sådan størrelse og udformning, at den kan huse en væsentlig fiskebestand. Der er sket en betydelig reduktion i tilførslen af fosfor til Lading Sø efter 1974, hvor søen ikke længere fik tilført forurenet spildevand fra Lading Mejeri og Lading by. Indsatsbehov Den allerede vedtagne indsats i oplandet til søen (baseline) betyder, at der ikke er behov en supplerende indsats over for den eksterne belastning. Søen er givetvis endnu ikke i balance efter sørestaureringen. Datagrundlaget skal forbedres med henblik på at vurdere effekten af tiltagene. Desuden vurderes det ud fra de foreliggende data, at der forekommer intern belastning i søen. Datagrundlaget er dog utilstrækkeligt til at vurdere, om det er relevant at restaurere søen yderligere, og i givet fald hvilken metode, der er den bedst egnede, og om restaurering vil føre til målopfyldelse. 3. Søer, side 12

30 3.4.8 Stilling Solbjerg Sø Stilling-Solbjerg Sø ligger mellem to byer; Stilling i vest og Solbjerg i øst. Søen er meget langstrakt, ca. 7 km fra vest til øst, og er kun nogle hundrede meter bred på midten. Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl for dybe søer (12 μg/l). International beskyttelse Søen er udpeget som badevandssø (jf. badevandsdirektivet). Tilstand Søen er med et klorofylindhold på 31 μg/l i gennemsnit (2003 og 2006) i ringe tilstand. På trods af en lavere belastning med fosfor, er søens fosforkoncentration stadig høj (sommergennemsnit på 0,26 mg P/l i 2006), og ikke markant anderledes end i 1980 erne. Niveauet svinger dog noget fra år til år, hvilket skyldes forskelle i frigivelse fra søbunden af overskudsfosfor fra tidligere årtier, som kun langsomt skylles ud af søen. Til gengæld er søens kvælstofniveau faldet markant siden 1980 erne og kvælstofkoncentrationen var i 2006 på 1,26 mg N/l i sommergennemsnit. Sigtdybden varierer generelt meget over året og bestemmes i vid udstrækning af planktonalger i vandet. Der observeres typisk hvert år en stor opblomstning af blågrønalger, som kan reducere sigtdybden til under én meter i august/september, og gøre søen mindre attraktiv til badning. I 2006 blev der registreret en ganske artsrig undervandsvegetation i søen med 13 arter og en dybdegrænse på 3,3 meter, mens dækningsgraden var meget begrænset med kun 2 % af søens bundareal. Vegetationen er ustabil på grund af den fortsat høje fosfor- og klorofylkoncentration. De nyeste fiskeundersøgelser er foretaget i 2003 og 2006 i Stilling- Solbjerg Sø. I garn blev der ved begge undersøgelser fanget 10 arter: gedde, rudskalle, skalle, brasen, aborre, hork, sandart, flire, ål og 3p hundestejle, og ved elektrofiskeri 1 art: knude. Bestanden af de dominerende arter, skalle og aborre, er domineret af små individer, og aborrebestanden er højst sandsynlig ikke i stand til at regulere fredfiskebestanden. Der findes dog en veletableret bestand af sandart, som bidrager til rovfiskebestanden. Belastning Søen ligger i den øvre del af Århus Å s vandsystem. De to største tilløb er Løjenkær- og Møddebro Bæk, der begge fører vand til søen fra søens sydøstlige opland. Søens størrelse og volumen medfører en lille vandudskiftning og vandets opholdstid i søen er derfor lang. Der er sket en markant reduktion i tilførslen af fosfor til Stilling- Solbjerg Sø, hvilket hovedsageligt skyldes forbedret rensning af spildevand. Indsatsbehov Den eksterne fosforbelastning skal reduceres med 178 kg årligt. Dette kan gøres ved en indsats overfor den diffuse afstrømning fra oplandet. 3. Søer, side 13

31 Desuden vurderes det ud fra de foreliggende data, at søen har intern belastning. Datagrundlaget er imidlertid utilstrækkeligt til at vurdere om det er relevant at restaurere søen, hvilken metode, der er den bedst egnede, og om restaurering vil føre til målopfyldelse Stormose v. Mundelstrup Søen ligger imellem Mundelstrup og Borum i Århus Å s afstrømningsopland. Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl for lavvandede søer (25 μg/l). Tilstand Ved seneste undersøgelse i 2007 var sommergennemsnittet af fosfor og kvælstof henholdsvis 0,110 mg P/l og 1,18 mg N/l. Klorofylkoncentrationen var på 54 μg/l og sigtdybden 1,0 meter (sommergennemsnit). Søens tilstand i 2007 var ringe, og lidt dårligere end i Højst sandsynligt findes der ingen undervandsvegetation i Stormose. Belastning Stormose ligger i Århus Å s afstrømningsopland, idet søen i perioder har afløb til Storkesig Bæk, der løber ud i Lyngbygårds Å, og herfra videre til Årslev Engsø og Århus Å. Der er ingen overfladiske tilløb. Hovedparten af oplandet består af dyrkede arealer. Mosen omgives af blandet løvskov, pil- og birkesump, rørsump og græssede enge. Et noget forhøjet fosforniveau i søen skyldes sandsynligvis tilførsel af fosfor fra spredt bebyggelse i oplandet, landbrugsaktivitet og frigivelse af ophobet fosfor fra søbunden. Indsatsbehov Den allerede vedtagne indsats i oplandet til søen (baseline) betyder, at der ikke er behov for en supplerende indsats over for den eksterne belastning. Det vurderes desuden ud fra de foreliggende data, at søen har intern belastning. Datagrundlaget er imidlertid utilstrækkeligt til at vurdere om det er relevant at restaurere søen, hvilken metode, der er den bedst egnede, og om restaurering vil føre til målopfyldelse Tillerup Sø Tillerup Sø er en lille sø, som ligger i et kuperet landskab udenfor Tillerup i Syddjurs kommune. Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl for lavvandede søer (25 μg/l). Tilstand Søen er med et klorofylindhold på 52 μg/l i gennemsnit (2004 og 2007) i moderat tilstand. Udsætninger af karper i 1980'erne førte til en meget stor bestand i Tillerup Sø i Karpe- og skallebestanden i Tillerup Sø havde en negativ påvirkning af søens miljøtilstand, og derfor blev der gennemført et opfiskningsprojekt i perioden Søer, side 14

32 1999, dels for at ændre den biologiske balance i søen, men også for at reducere fosforniveauet. Den massive opfiskning af karper har resulteret i mindre ophvirvling af bundmateriale, men dog ikke nok til at der er sket en væsentlig forbedring af sigtdybden. Heller ikke opfiskning af skaller har haft nogen større indflydelse på vandkvaliteten, formentlig fordi der ikke er blevet opfisket tilstrækkelig meget, hvorved bestanden er blevet genopbygget. I opfiskningsperioden ( ) faldt klorofylindholdet dog, og sigtdybden (klarheden af vandet) steg en smule. Siden 2004 har klorofylindholdet og sigtdybde imidlertid stort set været tilbage på samme niveau som før opfiskningen med tendens til en stigning i klorofylkoncentrationen i 2007 med en koncentration på 60 μg/l (sommergennemsnit). Der blev ikke fundet nogen undervandsplanter i hverken 2004 eller Vandpileurt vokser som flydebladsplante i søen. Belastning Der er ingen overfladiske tilløb til søen, og søens afløb er rørlagt. Hovedparten af oplandet er opdyrket og søen påvirkes primært af landbrugsaktiviteten. Indsatsbehov Den allerede vedtagne indsats i oplandet til søen (baseline) betyder, at der ikke er behov for en supplerende indsats over for den eksterne belastning. Det vurderes desuden ud fra de foreliggende data, at der forekommer karper og intern belastning i søen, som vil hindre målopfyldelse i Datagrundlaget er dog utilstrækkeligt til at vurdere, om det er relevant at restaurere søen yderligere, og i givet fald hvilken metode, der er den bedst egnede, og om restaurering vil føre til målopfyldelse Tåstrup Sø Søen er lavvandet og ligger vest for landsbyen Tåstrup i Århus kommune. Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl for lavvandede søer (25 μg/l). International beskyttelse Søen er beliggende i EF-habitatområde nr. 232 (Lillering Skov, Stjær Skov, Tåstrup Sø og Tåstrup Mose) og er udpeget som naturtype 3150 (Næringsrige søer med flydeplanter eller store vandaks). Endvidere er Tåstrup Sø en del af Natura 2000-område nr Tilstand Udledning af spildevand medførte et meget højt fosforindhold i Tåstrup Sø i 1970'erne og - 80'erne. Spildevandstilførslen er ophørt og fosforkoncentrationen i søen er faldet. Der ligger dog fortsat en stor pulje af overskudsfosfor i søbunden, som bliver frigivet hver sommer, så fosforkoncentrationen er fortsat høj. I 2006 var den gennemsnitlige sommerkoncentration 0,293 mg P/l. 3. Søer, side 15

33 Klorofylkoncentrationen i søen er faldet betydeligt i de senere år og var kun 18,8 μg/l i 2006 (sommergennemsnit). Det lave niveau er atypisk i betragtning af søens høje næringsstofkoncentration. Forklaringen er formentlig, at vandoverfladen mange steder er helt dækket af åkander, der lukker af for lyset til vækst af planteplankton. Andre områder er dækket af tornfrøet hornblad, der yder dyreplankton skjul for planktonædende fisk. Endelig har en fiskeundersøgelse i 2006 vist, at der er en relativt god rovfiskebestand i søen, som kan holde planktonædende fisk som skalle nede. Alt i alt betyder det, at dyreplankton kan yde et betydeligt græsningstryk på planteplankton, hvorved klorofylkoncentrationen er lav. I 2006 dækkede undervandsvegetationen 59 % af søens bundareal. Der blev fundet to arter ud til 1,5 meters dybde med tornfrøet hornblad som den helt dominerende art. Vegetationen er artsfattig og ustabil på grund af det høje næringsstofniveau, og der er en betydelig risiko for, at søens klorofylindhold stiger igen hvis monokulturen af undervandsplanter forsvinder. Belastning Tåstrup Bæk løber til søen fra et opland som hovedsagligt består af dyrkede marker. Der er sket en betydelig reduktion i tilførslen af fosfor efter afskæring af spildevand fra Stjær. Indsatsbehov Tåstrup Sø opfylder miljømålet hvad angår klorofyl, men ikke hvad angår undervandsvegetation (moderat tilstand) samt støtteparametrene fosfor (dårlig tilstand) og kvælstof (ringe tilstand). Søen vurderes således ikke at opfylde kravet om god økologisk tilstand. Ifølge modelberegning skal den eksterne fosforbelastning reduceres med 14 kg årligt. Dette kan gøres ved en indsats overfor den diffuse afstrømning fra oplandet. Det vurderes desuden ud fra de foreliggende data, at søen har intern belastning. Datagrundlaget er imidlertid utilstrækkeligt til at vurdere om det er relevant at restaurere søen, hvilken metode, der er den bedst egnede, og om restaurering vil føre til målopfyldelse Årslev Engsø Årslev Engsø blev etableret i foråret 2003 opstrøms Brabrand Sø. Rundt om søen er der delvist afgræssede enge. Området er kendt for sin store rekreative værdi og rige fugleliv. Målsætning Godt økologisk potentiale med øvre grænse for klorofyl for lavvandede søer (25 μg/l). International beskyttelse Søen er beliggende i EF-habitatområde nr. 233 (Brabrand Sø med omgivelser) og er udpeget som naturtype 3150 (Næringsrige søer med flydeplanter eller store vandaks). Endvidere er Årslev Engsø en del af Natura 2000-område nr Tilstand Søen er med et klorofylindhold på 98 μg/l i gennemsnit (2003 og 3. Søer, side 16

34 2004) i dårlig tilstand (dårligt økologisk potentiale). I søens første to år har fosforniveauet været højt med et sommergennemsnit på 0,19 mg P/l som følge af belastningen med fosfor fra det stærkt kulturpåvirkede opland og frigivelse af fosfor fra den vanddækkede engbund. Sigtdybde var på ca. 0,5 meter som sommergennemsnit. En undersøgelse i 2004 viste, at der ikke var indvandret undervandsvegetation, men til gengæld adskillige fiskearter fra vandsystemet. Der findes således mindst 9 fiskearter i søen, hvoraf nogle er meget talrige. Fiskebestandens størrelse og struktur er i det store kendetegnende for en næringsrig lavvandet sø med mange karpefisk som skalle og brasen, men også med en god bestand af gedder på grund af det store fødeudbud og gode gydepladser i søens bredzone. Belastning Århus Å løber til søen fra vest og Lyngbygård Å fra nord. Begge vandløb har fået nye snoede forløb på den sidste del inden vandløbene når søen. Tilsammen afvander de to vandløb omkring 250 km 2 og vandtilstrømningen til Årslev Engsø er derfor temmelig stor. Vandets opholdstid er følgelig kort fra nogle få dage i vintermånederne til omkring 20 dage i sommerhalvåret. Årslev Engsø er præget af store vand- og næringsstoftilførsler, fordi søen ligger langt nedstrøms i Århus Å systemet. De store kvælstofmængder medfører, at Årslev Engsø opfylder sit formål i Vandmiljøplan II sammenhæng om at fjerne en større kvælstofmængde fra vandet, inden det løber videre ud i Århus Bugt. Indsatsbehov Søen er anlagt i 2003 som et virkemiddel til at mindske næringsstoftilførslen fra punktkilder og det åbne land til den nedstrøms beliggende Brabrand Sø og Århus Bugt. Søen forventes derfor at have forhøjede næringsindhold. Datagrundlaget er mangelfuldt og bør forbedres med henblik på at vurdere, om søen kan opnå god økologisk tilstand eller der evt. skal anvendes et mindre strengt miljømål. Da søen er anlagt med henblik på at fjerne næringsstoffer, er der intet indsatskrav til søen. De ved Årslev Engsø anførte ha ådale til fosforfjernelse (jf. tabel i vandplanen) er af hensyn til opfyldelse af indsatsbehovet i den nedstrømsliggende sø, Brabrand Sø. 3.5 Referencer Agesen A. 1995: Arsenforurening i Geding Sø. Århus Universitet. Kemisk Institut. Specialerapport. Århus Amt 1996a: Undersøgelser af miljøfremmede stoffer i Århus Amt, fase 1, ISBN Århus Amt. 1996b: Geding Sø, Tåstrup Sø, Stormose og Langå Sø Miljøtilstand. Natur og miljøkontoret. 3. Søer, side 17

35 Århus Amt 1998: Miljøfremmede stoffer i Århus Amt, fase 2 og , 1998, ISBN Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Udkast, version 4 Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, januar Bilag 6 til retningslinjer for indsatsprogrammer. Retningslinjer vedr. belastningsopgørelse og beskrivelse af indsatsbehov i forhold til søer, fjorde og kystområder. 3. Søer, side 18

36 Bilag 3.1: Stamoplysninger for søen, herunder beliggenhed inkl. kort over oplandet, morfometri, international beskyttelse samt oplandsbeskrivelse, dvs. arealanvendelse og jordbundsforhold.

37 Beliggenhed Søen: Kommune(r) Syddjurs Søtype 9: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet Hovedopland I.7: Århus Bugt Søareal, ha 1,4 Delvandopland Middeldybde, m 0,7 Vandløbssystem Ebeltoft Vig Max. dybde, m 1,1 Tilløb Ingen overfladisk tilløb Volumen, m Opholdstid, år Opland Afløb Ingen overfladisk afløb Oplandsareal, km 2 0,52 Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område 227: Mols Bjerge med kystvande Landbrugsjord, % 75,67 EF-habitatområde H186: Mols Bjerge med kystvande Befæstet/bebygget areal, % 10,97 EF-fuglebeskyttelsesområde Skov, % 2,3 Habitatarter Naturarealer, % 0 Ferskvand, % 2,88 Ramsar område Andet, % Sø-naturtype 3150: Næringsrige søer og Ikke opgjort % 8,12 vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Jordbunds-forhold F1 grovsand, % 0 F2 finsand, % 0 Badevandssø 1) F3 lerblandet sandjord, % 93,89 Fredning Arealfredning nr F4 sandblandet lerjord, % 2,90 Natur/vildtreservat F5 lerjord, % 0 1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv F6 svær lerjord, % 0 F7 humus, % 0 F8 Kalkrig jord, % 0 FKX uklassificeret, % 3,15

38 Beliggenhed Kommune(r) Skanderborg Søen: Søtype 9: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet Hovedopland I.7: Århus Bugt Søareal, ha 3,5 Delvandopland Middeldybde, m 1,7 Vandløbssystem Århus A Max. dybde, m 3,5 Tilløb Afløb Beskyttelse Blegindmose Bæk Blegindmose Bæk, afløb til Stilling Solbjerg Sø Volumen, m Opholdstid, år 0,11 Opland Oplandsareal, km 2 2,12 Arealanvendelse Natura 2000-område Landbrugsjord, % 92,03 EF-habitatområde Befæstet/bebygget areal, % 3,59 EF-fuglebeskyttelsesområde Skov, % 0 Habitatarter Naturarealer, % 0,04 Ferskvand, % 1,55 Ramsar område Andet, % Sø-naturtype Ikke opgjort % 2,80 Jordbunds-forhold F1 grovsand, % 0 F2 finsand, % 0 Badevandssø 1) F3 lerblandet sandjord, % 0 Fredning F4 sandblandet lerjord, % 92,6 Natur/vildtreservat F5 lerjord, % 0 1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv F6 svær lerjord, % 0 F7 humus, % 5,95 F8 Kalkrig jord, % 0 FKX uklassificeret, % 1,47

39 Beliggenhed Søen: Kommune(r) Århus Søtype 9: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet Hovedopland I.7: Århus Bugt Søareal, ha 154 Delvandopland Middeldybde, m 1 Vandløbssystem Århus Å Max. dybde, m 2 Tilløb Århus Å, Døde Å Volumen, m Opholdstid, år 0,02 Opland Afløb Århus Å Oplandsareal, km 2 310,044 Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område 233: Brabrand Sø med omgivelser Landbrugsjord, % 67,01 EF-habitatområde H233 Befæstet/bebygget areal, % 12,85 EF-fuglebeskyttelsesområde Skov, % 8,12 Habitatarter Naturarealer, % 0,22 Ferskvand, % 2,13 Ramsar område Andet, % Sø-naturtype 3150: Næringsrige søer og Ikke opgjort % 9,68 vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Jordbunds-forhold F1 grovsand, % 0,79 F2 finsand, % 0,16 Badevandssø 1) F3 lerblandet sandjord, % 32,91 Fredning F4 sandblandet lerjord, % 36,54 Natur/vildtreservat F5 lerjord, % 1,88 1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv F6 svær lerjord, % 0,41 F7 humus, % 3,18 F8 Kalkrig jord, % 0 FKX uklassificeret, % 24,13

40 Beliggenhed Søen: Kommune(r) Århus Søtype 9: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet Hovedopland I.7: Århus Bugt Søareal, ha 112 Delvandopland Middeldybde, m 0,8 Vandløbssystem Egå Max. dybde, m 1,5 Tilløb Egå (Moseå) Volumen, m Opholdstid, år 0,06 Opland Afløb Egå (Moseå) Oplandsareal, km 2 55,68 Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område Landbrugsjord, % 62,65 EF-habitatområde Befæstet/bebygget areal, % 16,87 EF-fuglebeskyttelsesområde Skov, % 5,46 Habitatarter Naturarealer, % 0,12 Ferskvand, % 0,31 Ramsar område Andet, % Sø-naturtype Ikke opgjort % 14,59 Jordbunds-forhold F1 grovsand, % 0 F2 finsand, % 0,01 Badevandssø 1) F3 lerblandet sandjord, % 8,87 Fredning F4 sandblandet lerjord, % 50,76 Natur/vildtreservat F5 lerjord, % 2,78 1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv F6 svær lerjord, % 0,06 F7 humus, % 3,99 F8 Kalkrig jord, % 0 FKX uklassificeret, % 33,53

41 Beliggenhed Søen: Kommune(r) Århus Søtype 9: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet Hovedopland I.7: Århus Bugt Søareal, ha 5,0 Delvandopland Middeldybde, m 2 Vandløbssystem Egå Max. dybde, m 3,5 Tilløb grøft Volumen, m Opholdstid, år 0,38 Opland Afløb Egå (Moseå) Oplandsareal, km 2 1,08 Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område Landbrugsjord, % 46,99 EF-habitatområde Befæstet/bebygget areal, % 31,05 EF-fuglebeskyttelsesområde Skov, % 1,43 Habitatarter Naturarealer, % 0 Ferskvand, % 4,59 Ramsar område Andet, % Sø-naturtype Ikke opgjort % 15,89 Jordbunds-forhold F1 grovsand, % 0 F2 finsand, % 0 Badevandssø 1) F3 lerblandet sandjord, % 55,25 Fredning F4 sandblandet lerjord, % 1,87 Natur/vildtreservat F5 lerjord, % 0 1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv F6 svær lerjord, % 0 F7 humus, % 0 F8 Kalkrig jord, % 0 FKX uklassificeret, % 42,84

42 Beliggenhed Søen: Kommune(r) Søtype 9: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet Hovedopland I.7: Århus Bugt Søareal, ha 1,3 Delvandopland Middeldybde, m 2 Vandløbssystem Århus Å Max. dybde, m 3,6 Tilløb Ingen overfladisk tilløb Volumen, m Opholdstid, år 0,33 Opland Afløb Vitved bæk Oplandsareal, km 2 0,31 Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område Landbrugsjord, % 81,82 EF-habitatområde Befæstet/bebygget areal, % 1,37 EF-fuglebeskyttelsesområde Skov, % 7,65 Habitatarter Naturarealer, % 0,2 Ferskvand, % 6,03 Ramsar område Andet, % Sø-naturtype Ikke opgjort % 3,06 Jordbunds-forhold F1 grovsand, % 0 F2 finsand, % 0 Badevandssø 1) F3 lerblandet sandjord, % 0 Fredning Arealfredning nr F4 sandblandet lerjord, % 82,67 Natur/vildtreservat F5 lerjord, % 0 1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv F6 svær lerjord, % 0 F7 humus, % 0 F8 Kalkrig jord, % 0 FKX uklassificeret, % 17,46

43 Beliggenhed Søen: Kommune(r) Favrskov, Skanderborg Søtype 9: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet Hovedopland I.7: Århus Bugt Søareal, ha 44 Delvandopland Middeldybde, m 1 Vandløbssystem Århus Å Max. dybde, m 1,5 Tilløb Hummel Bæk, Fajstrup Bæk, Lading Bæk, Elhøj Bæk Volumen, m Opholdstid, år 0,1 Opland Afløb Borum Møllebæk Oplandsareal, km 2 16,51 Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område Landbrugsjord, % 64,43 EF-habitatområde Befæstet/bebygget areal, % 3,29 EF-fuglebeskyttelsesområde Skov, % 25,69 Habitatarter Naturarealer, % 0,42 Ferskvand, % 2,69 Ramsar område Andet, % Sø-naturtype Ikke opgjort % 3,48 Jordbunds-forhold F1 grovsand, % 0 F2 finsand, % 0 Badevandssø 1) F3 lerblandet sandjord, % 44,43 Fredning Arealfredning nr F4 sandblandet lerjord, % 22,21 Natur/vildtreservat F5 lerjord, % 0 1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv F6 svær lerjord, % 0 F7 humus, % 1,87 F8 Kalkrig jord, % 0 FKX uklassificeret, % 31,48

44 Beliggenhed Søen: Kommune(r) Skanderborg, Århus Søtype 10: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, dyb Hovedopland I.7: Århus Bugt Søareal, ha 383 Delvandopland Middeldybde, m 8,1 Vandløbssystem Århus Å Max. dybde, m 19 Tilløb Løjenkær Bæk, Møddebro Bæk, Vitved Bæk. Pilbro Bæk, Blegindmose Bæk Volumen, m Opholdstid, år 2,46 Opland Afløb Århus Å Oplandsareal, km 2 48,42 Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område Landbrugsjord, % 74,41 EF-habitatområde Befæstet/bebygget areal, % 8,66 EF-fuglebeskyttelsesområde Skov, % 3,51 Habitatarter Naturarealer, % 0,24 Ferskvand, % 8,03 Ramsar område Andet, % Sø-naturtype Ikke opgjort % 5,14 Jordbunds-forhold F1 grovsand, % 0 F2 finsand, % 0 Badevandssø 1) Ja F3 lerblandet sandjord, % 6,97 Fredning F4 sandblandet lerjord, % 64,18 Natur/vildtreservat F5 lerjord, % 8,70 1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv F6 svær lerjord, % 0,92 F7 humus, % 1,46 F8 Kalkrig jord, % 0 FKX uklassificeret, % 17,77

45 Beliggenhed Søen: Kommune(r) Århus Søtype 9: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet Hovedopland I.7: Århus Bugt Søareal, ha 8,9 Delvandopland Middeldybde, m 1,5 Vandløbssystem Århus Å Max. dybde, m 3,5 Tilløb Ingen overfladiske tilløb Volumen, m Opholdstid, år 0,44 Opland Afløb Borum Bæk Oplandsareal, km 2 1,22 Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område Landbrugsjord, % 60,24 EF-habitatområde Befæstet/bebygget areal, % 10,68 EF-fuglebeskyttelsesområde Skov, % 10,29 Habitatarter Naturarealer, % 0,21 Ferskvand, % 7,57 Ramsar område Andet, % Sø-naturtype Ikke opgjort % 11,04 Jordbunds-forhold F1 grovsand, % 0 F2 finsand, % 0 Badevandssø 1) F3 lerblandet sandjord, % 82,43 Fredning F4 sandblandet lerjord, % 0 Natur/vildtreservat F5 lerjord, % 0 1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv F6 svær lerjord, % 0 F7 humus, % 4,34 F8 Kalkrig jord, % 0 FKX uklassificeret, % 13,27

46 Beliggenhed Søen: Kommune(r) Syddjurs Søtype 9: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet Hovedopland I.7: Århus Bugt Søareal, ha 5,1 Delvandopland Middeldybde, m 2,8 Vandløbssystem Mindre vandløb til Århus Bugt Max. dybde, m 5,1 Tilløb Ingen overfladiske tilløb Volumen, m Opholdstid, år 1,05 Opland Afløb Rørlagt Oplandsareal, km 2 0,85 Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område Landbrugsjord, % 85,06 EF-habitatområde Befæstet/bebygget areal, % 0,52 EF-fuglebeskyttelsesområde Skov, % 1,68 Habitatarter Naturarealer, % 1,93 Ferskvand, % 6,75 Ramsar område Andet, % Sø-naturtype Ikke opgjort % 4,06 Jordbunds-forhold F1 grovsand, % 19,51 F2 finsand, % 0 Badevandssø 1) F3 lerblandet sandjord, % 43,84 Fredning Arealfredning nr F4 sandblandet lerjord, % 11,22 Natur/vildtreservat F5 lerjord, % 6,61 1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv F6 svær lerjord, % 0 F7 humus, % 11,12 F8 Kalkrig jord, % 0 FKX uklassificeret, % 7,70

47 Beliggenhed Kommune(r) Århus, Skanderborg Søen: Søtype 9: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet Hovedopland I.7: Århus Bugt Søareal, ha 9,6 Delvandopland Middeldybde, m 1 Vandløbssystem Århus Å Max. dybde, m 1,5 Tilløb Tåstrup Bæk (Bjørnkær Bæk) Kolbær Bæk Mindre tilløb Volumen, m Opholdstid, år 0,04 Opland Afløb Tåstrup Bæk (Bjørnkær Bæk) Oplandsareal, km 2 10,9 Beskyttelse Natura 2000-område 232: Lillering Skov, Stjær Skov, Tåstrup Sø og Tåstrup Mose Arealanvendelse Landbrugsjord, % 79,49 EF-habitatområde H 232 Befæstet/bebygget areal, % 6,61 EF-fuglebeskyttelsesområde Skov, % 7,17 Habitatarter Naturarealer, % 0,37 Ferskvand, % 0,95 Ramsar område Andet, % Sø-naturtype 3150: Næringsrige søer og Ikke opgjort % 5,42 vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Jordbunds-forhold F1 grovsand, % 0,73 F2 finsand, % 0 Badevandssø 1) F3 lerblandet sandjord, % 32,36 Fredning F4 sandblandet lerjord, % 44,98 Natur/vildtreservat F5 lerjord, % 3,25 1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv F6 svær lerjord, % 1,10 F7 humus, % 5,75 F8 Kalkrig jord, % 0 FKX uklassificeret, % 11,83

48 Beliggenhed Søen: Kommune(r) Århus Søtype 9: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet Hovedopland I.7: Århus Bugt Søareal, ha 117 Delvandopland Middeldybde, m 0,5 Vandløbssystem Århus Å Max. dybde, m 1,5 Tilløb Århus Å, Lyngbygårds Å, Kildebæk, Madses Bæk Volumen, m Opholdstid, år 0,01 Opland Afløb Århus Å Oplandsareal, km 2 267,05 Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område 233: Brabrand Sø med omgivelser Landbrugsjord, % 73,07 EF-habitatområde H233 Befæstet/bebygget areal, % 8,76 EF-fuglebeskyttelsesområde Skov, % 8,39 Habitatarter Naturarealer, % 0,18 Ferskvand, % 1,90 Ramsar område Andet, % Sø-naturtype 3150: Næringsrige søer og Ikke opgjort % 7,70 vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Jordbunds-forhold F1 grovsand, % 0,75 F2 finsand, % 0,11 Badevandssø 1) F3 lerblandet sandjord, % 37,86 Fredning Arealfredning nr F4 sandblandet lerjord, % 38,67 Natur/vildtreservat F5 lerjord, % 3,01 1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv F6 svær lerjord, % 0,48 F7 humus, % 3,43 F8 Kalkrig jord, % 0 FKX uklassificeret, % 16,69

49

50 Bilag 3.2: Udvikling i sommermiddelværdier af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof i søerne i hovedvandoplandet. Der findes ingen figurer pga. få data eller ingen data for følgende søer: Blegind Mose og Egå Engsø.

51 Agri Sø (100916) Stations nr: ARH Stationsnavn: Sø ved Agri DMU Nr: X_ETRS89: Y_ETRS89: Sommermiddelværdier, overfladevand 0,6 Sigtdybde, m 1,2 Total P, mg/l 0,5 1 0,4 0,8 0,3 0,6 0,2 0,4 0,1 0, Klorofyl a, µg/l 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Total N, mg/l Beregningsforudsætninger: Sommermiddelværder beregnes som tidsvægtede gennemsnit for perioden 1/5 til 30/9. Værdierne for første og sidste dato i perioden beregnes ved interpolation mellem nærmeste værdi indenfor perioden og nærmeste værdi op til 80 dage uden for sommerperioden. Hvor dette ikke er muligt, kan sommerperiodens start- og slutdatoer ændres med op til 30 dage. Der skal være mindst 4 data indenfor perioden 20/4-10/10. Statistiske beregninger, r²(log) og p(log) er udført på logaritmetransformerede data på mindst 4 sommermiddelværdier i årene Procentvise ændringer i parentes angiver at udviklingen ikke er signifikant på 10% niveau.

52 Brabrand Sø Stations nr: ARH Stationsnavn: Brabrand Sø DMU Nr: X_ETRS89: Y_ETRS89: Sommermiddelværdier, overfladevand 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Sigtdybde, m 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Total P, mg/l Procentvis ændring i perioden : (11%) Procentvis ændring i perioden : (-21%) r²(log): 0,093 p(log): 0,5570 r²(log): 0,163 p(log): 0,4280 r²: 0,085 p: 0,5740 r²: 0,189 p: 0, Klorofyl a, µg/l 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Total N, mg/l Procentvis ændring i perioden : (-19%) Procentvis ændring i perioden : -36% r²(log): 0,067 p(log): 0,6200 r²(log): 0,741 p(log): 0,0280 r²: 0,087 p: 0,5700 r²: 0,676 p: 0,0450 Beregningsforudsætninger: Sommermiddelværder beregnes som tidsvægtede gennemsnit for perioden 1/5 til 30/9. Værdierne for første og sidste dato i perioden beregnes ved interpolation mellem nærmeste værdi indenfor perioden og nærmeste værdi op til 60 dage uden for sommerperioden. Hvor dette ikke er muligt, kan sommerperiodens start- og slutdatoer ændres med op til 30 dage. Der skal være mindst 4 data indenfor perioden 20/4-10/10. Statistiske beregninger, r²(log) og p(log) er udført på logaritmetransformerede data på mindst 4 sommermiddelværdier i årene Procentvise ændringer i parentes angiver at udviklingen ikke er signifikant på 10% niveau.

53 Geding Sø Stations nr: ARH Stationsnavn: Geding Sø DMU Nr: X_ETRS89: Y_ETRS89: Sommermiddelværdier, overfladevand 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Sigtdybde, m 0,18 0,16 0,14 0,12 0,1 0,08 0,06 0,04 0,02 0 Total P, mg/l Klorofyl a, µg/l 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Total N, mg/l Beregningsforudsætninger: Sommermiddelværder beregnes som tidsvægtede gennemsnit for perioden 1/5 til 30/9. Værdierne for første og sidste dato i perioden beregnes ved interpolation mellem nærmeste værdi indenfor perioden og nærmeste værdi op til 60 dage uden for sommerperioden. Hvor dette ikke er muligt, kan sommerperiodens start- og slutdatoer ændres med op til 30 dage. Der skal være mindst 4 data indenfor perioden 20/4-10/10. Statistiske beregninger, r²(log) og p(log) er udført på logaritmetransformerede data på mindst 4 sommermiddelværdier i årene Procentvise ændringer i parentes angiver at udviklingen ikke er signifikant på 10% niveau.

54 Iglsø, ved Vitved Stations nr: ARH Stationsnavn: Iglsø, ved Vitved DMU Nr: X_ETRS89: Y_ETRS89: Sommermiddelværdier, overfladevand 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Sigtdybde, m ,14 0,12 0,1 0,08 0,06 0,04 0,02 0 Total P, mg/l Klorofyl a, µg/l 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 Total N, mg/l Beregningsforudsætninger: Sommermiddelværder beregnes som tidsvægtede gennemsnit for perioden 1/5 til 30/9. Værdierne for første og sidste dato i perioden beregnes ved interpolation mellem nærmeste værdi indenfor perioden og nærmeste værdi op til 60 dage uden for sommerperioden. Hvor dette ikke er muligt, kan sommerperiodens start- og slutdatoer ændres med op til 30 dage. Der skal være mindst 4 data indenfor perioden 20/4-10/10. Statistiske beregninger, r²(log) og p(log) er udført på logaritmetransformerede data på mindst 4 sommermiddelværdier i årene Procentvise ændringer i parentes angiver at udviklingen ikke er signifikant på 10% niveau.

55 Lading Sø Stations nr: ARH Stationsnavn: Lading Sø DMU Nr: X_ETRS89: Y_ETRS89: Sommermiddelværdier, overfladevand 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Sigtdybde, m 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 0 Total P, mg/l Procentvis ændring i perioden : (26%) Procentvis ændring i perioden : (76%) r²(log): 0,081 p(log): 0,4940 r²(log): 0,266 p(log): 0,1900 r²: 0,073 p: 0,5180 r²: 0,337 p: 0, Klorofyl a, µg/l 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Total N, mg/l Procentvis ændring i perioden : (168%) Procentvis ændring i perioden : (-28%) r²(log): 0,347 p(log): 0,1240 r²(log): 0,066 p(log): 0,5390 r²: 0,470 p: 0,0610 r²: 0,072 p: 0,5190 Beregningsforudsætninger: Sommermiddelværder beregnes som tidsvægtede gennemsnit for perioden 1/5 til 30/9. Værdierne for første og sidste dato i perioden beregnes ved interpolation mellem nærmeste værdi indenfor perioden og nærmeste værdi op til 60 dage uden for sommerperioden. Hvor dette ikke er muligt, kan sommerperiodens start- og slutdatoer ændres med op til 30 dage. Der skal være mindst 4 data indenfor perioden 20/4-10/10. Statistiske beregninger, r²(log) og p(log) er udført på logaritmetransformerede data på mindst 4 sommermiddelværdier i årene Procentvise ændringer i parentes angiver at udviklingen ikke er signifikant på 10% niveau.

56 Stilling-Solbjerg Sø Stations nr: ARH Stationsnavn: Stilling-Solbjerg Sø DMU Nr: X_ETRS89: Y_ETRS89: Sommermiddelværdier, overfladevand 2,5 Sigtdybde, m 0,3 Total P, mg/l 2 0,25 1,5 1 0,5 0,2 0,15 0,1 0, Klorofyl a, µg/l 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Total N, mg/l Beregningsforudsætninger: Sommermiddelværder beregnes som tidsvægtede gennemsnit for perioden 1/5 til 30/9. Værdierne for første og sidste dato i perioden beregnes ved interpolation mellem nærmeste værdi indenfor perioden og nærmeste værdi op til 60 dage uden for sommerperioden. Hvor dette ikke er muligt, kan sommerperiodens start- og slutdatoer ændres med op til 30 dage. Der skal være mindst 4 data indenfor perioden 20/4-10/10. Statistiske beregninger, r²(log) og p(log) er udført på logaritmetransformerede data på mindst 4 sommermiddelværdier i årene Procentvise ændringer i parentes angiver at udviklingen ikke er signifikant på 10% niveau.

57 Stormose Stations nr: ARH Stationsnavn: Stormose DMU Nr: X_ETRS89: Y_ETRS89: Sommermiddelværdier, overfladevand 2 1,8 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Sigtdybde, m 0,12 0,1 0,08 0,06 0,04 0,02 0 Total P, mg/l Klorofyl a, µg/l 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Total N, mg/l Beregningsforudsætninger: Sommermiddelværder beregnes som tidsvægtede gennemsnit for perioden 1/5 til 30/9. Værdierne for første og sidste dato i perioden beregnes ved interpolation mellem nærmeste værdi indenfor perioden og nærmeste værdi op til 60 dage uden for sommerperioden. Hvor dette ikke er muligt, kan sommerperiodens start- og slutdatoer ændres med op til 30 dage. Der skal være mindst 4 data indenfor perioden 20/4-10/10. Statistiske beregninger, r²(log) og p(log) er udført på logaritmetransformerede data på mindst 4 sommermiddelværdier i årene Procentvise ændringer i parentes angiver at udviklingen ikke er signifikant på 10% niveau.

58 Tillerup Sø Stations nr: ARH Stationsnavn: Tillerup Sø DMU Nr: X_ETRS89: Y_ETRS89: Sommermiddelværdier, overfladevand 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Sigtdybde, m 0,14 0,12 0,1 0,08 0,06 0,04 0,02 0 Total P, mg/l Procentvis ændring i perioden : (-3%) Procentvis ændring i perioden : (-2%) r²(log): 0,449 p(log): 0,3300 r²(log): 0,008 p(log): 0,9130 r²: 0,455 p: 0,3260 r²: 0,006 p: 0, Klorofyl a, µg/l 1,8 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Total N, mg/l Procentvis ændring i perioden : 137% Procentvis ændring i perioden : (-23%) r²(log): 0,903 p(log): 0,0500 r²(log): 0,622 p(log): 0,2110 r²: 0,912 p: 0,0450 r²: 0,628 p: 0,2070 Beregningsforudsætninger: Sommermiddelværder beregnes som tidsvægtede gennemsnit for perioden 1/5 til 30/9. Værdierne for første og sidste dato i perioden beregnes ved interpolation mellem nærmeste værdi indenfor perioden og nærmeste værdi op til 60 dage uden for sommerperioden. Hvor dette ikke er muligt, kan sommerperiodens start- og slutdatoer ændres med op til 30 dage. Der skal være mindst 4 data indenfor perioden 20/4-10/10. Statistiske beregninger, r²(log) og p(log) er udført på logaritmetransformerede data på mindst 4 sommermiddelværdier i årene Procentvise ændringer i parentes angiver at udviklingen ikke er signifikant på 10% niveau.

59 Tåstrup Sø Stations nr: ARH Stationsnavn: Tåstrup Sø DMU Nr: X_ETRS89: Y_ETRS89: Sommermiddelværdier, overfladevand 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Sigtdybde, m 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Total P, mg/l Klorofyl a, µg/l 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Total N, mg/l Beregningsforudsætninger: Sommermiddelværder beregnes som tidsvægtede gennemsnit for perioden 1/5 til 30/9. Værdierne for første og sidste dato i perioden beregnes ved interpolation mellem nærmeste værdi indenfor perioden og nærmeste værdi op til 60 dage uden for sommerperioden. Hvor dette ikke er muligt, kan sommerperiodens start- og slutdatoer ændres med op til 30 dage. Der skal være mindst 4 data indenfor perioden 20/4-10/10. Statistiske beregninger, r²(log) og p(log) er udført på logaritmetransformerede data på mindst 4 sommermiddelværdier i årene Procentvise ændringer i parentes angiver at udviklingen ikke er signifikant på 10% niveau.

60 Årslev Engsø Stations nr: ARH Stationsnavn: Årslev Engsø DMU Nr: X_ETRS89: Y_ETRS89: Sommermiddelværdier, overfladevand 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 Sigtdybde, m 0,25 0,2 0,15 0,1 Total P, mg/l 0,2 0, , Klorofyl a, µg/l 2,5 Total N, mg/l , , Beregningsforudsætninger: Sommermiddelværder beregnes som tidsvægtede gennemsnit for perioden 1/5 til 30/9. Værdierne for første og sidste dato i perioden beregnes ved interpolation mellem nærmeste værdi indenfor perioden og nærmeste værdi op til 60 dage uden for sommerperioden. Hvor dette ikke er muligt, kan sommerperiodens start- og slutdatoer ændres med op til 30 dage. Der skal være mindst 4 data indenfor perioden 20/4-10/10. Statistiske beregninger, r²(log) og p(log) er udført på logaritmetransformerede data på mindst 4 sommermiddelværdier i årene Procentvise ændringer i parentes angiver at udviklingen ikke er signifikant på 10% niveau.

61 4. Kystvande Det tekniske baggrundsnotat består af dels en oversigtstabel med de områder, der indgår i hovedvandoplandet, og dels en tekstdel der kort redegør for datagrundlaget og fastsættelse af værdier i tabel 4.1. Områder af samme typologi og med samme grundlag kan være behandlet samlet i tekstdelen. Procedurer for fastsættelse af referencetilstand, miljømål og tilstand fremgår af Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Vandområde Reference Miljømål Tilstand Ålegræs Ålegræs Ålegræs Navn Typologi Vidensniveau Dybdegrænse (m) Indre Kalø Vig P1 V2 9,4 3A 6,9 5,3 A 0,57 M N Knebel Vig P1 V2 9,4 5 6,9 4,7 A 0,50 M N Århus Bugt, Begtrup og Kalø Vig P3 V2 9,5 3A 7,0 4,9 A 0,52 M N Århus Bugt syd, Samsø og Djursland syd OW2 V3 12,2 2 9,0 5,1 A 0,42 R N Stavns Fjord P2 V2 9,8 5 7,3 B IK N Grundlag (procedure) Dybdegrænse (m) v. G/M Dybdegrænse (m) Grundlag (procedure) EQR Kvalitetsklasse Målopfyldelse (J/N) Forklaringer Bekendtgørelse om karakterisering af vandforekomster, opgørelse af påvirkninger og kortlægning af Vandområde Typologi vandressourcer (BEK nr af 11/12/2006) V1, V2 eller V3. Vidensniveau for fastsættelse af målpåvirkning/indsatsbehov jf. Retningslinjer for Vidensniveau udarbejdelse af indsatsprogrammer, bilag 5 Reference Ålegræs Dybdegrænse (meter) Grundlag (procedure) Procedure er beskrevet i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, bilag 5 Miljømål Ålegræs Dybdegrænse (meter) ved God/Moderat (G/M) tilstand Tilstand Ålegræs Aktuel dybdegrænse for ålegræs (meter) Grundlag Procedurenummer er beskrevet i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, bilag 5 EQR Ecological Quality Ratio Kvalitetsklasse H, G, M, R, D eller Mål ej opfyldt, ikke klassificerbar (IK) Målopfyldelse (J/N) Opfylder miljømål G/M tilstand? Tabel 4.1. Vandområder i hovedvandopland Århus Bugt. Referencetilstand, miljømål og aktuel tilstand. 4.1 Område Indre Kalø Vig I forbindelse med basisanalysen er kystvandene inddelt i typer efter bl.a. dybde, saltholdighed, afstrømning fra land og opblandings- 4. Kystvande, side 1

62 forhold jf. bekendtgørelse 1355 af 11. december 2006 om karakterisering af vandforekomster, opgørelse af påvirkninger og kortlægning af vandressourcer. I bekendtgørelsen er Århus Bugt udpeget som ét vandområde, men i Århus Amts basisanalyse er vandområdet opdelt i 3 områder: Indre Kalø Vig, Knebel Vig samt Århus Bugt, Kalø og Begtrup Vig. Indre Kalø Vig er type P1, der er kendetegnet ved høj saltholdighed, lagdelte vandmasser og relativ lille afstrømning fra land Referencetilstand ålegræs Referencetilstanden for ålegræs i Indre Kalø Vig er fastlagt som 90 % fraktilen af historiske data. Der findes 2 historiske registreringer af ålegræs i vandområdet Indre Kalø Vig, der vurderes som gode validerede data. (DMU-rapport nr Historisk udbredelse af ålegræs i danske kystområder) Miljømål ålegræs Miljømålet for Indre Kalø Vig er afledt af referencetilstanden (9,4 m* 0,74 % = 6,9 m), svarende til en dybdegrænse for ålegræssets hovedudbredelse på 6,9 m. Målopfyldelse forudsætter som minimum, at ålegræs vokser med en tæthed på 10 % på denne dybde Tilstand ålegræs Ålegræssets maksimale dybdegrænse er registreret på 3-4 transekter i perioden 1989 til Undersøgelserne er foretaget hvert 2. år i perioden 1989 til 1997, herefter er undersøgelserne foretaget hvert år. Fra er der foretaget én registrering af maksimal dybdegrænse og hovedudbredelse på hvert transekt. Fra og med 2001 er der foretaget ca. 10 registreringer af maksimal dybdegrænse på hvert transekt. Hovedudbredelsen er herefter beregnet som 90 % af den maksimale dybdegrænse for ålegræs. Tilstanden er beregnet som middelværdien af dybdegrænsen (hovedudbredelsen) i perioden Transekter uden ålegræs er medtaget i beregningen, som den mindste dybde, hvor ålegræs burde kunne forekomme. Tilstanden er beregnet til 5,3 m. Miljømålet er således ikke opfyldt, og tilstanden vurderes som moderat. 4. Kystvande, side 2

63 8,0 7,0 6,0 Dybdegrænse (m) 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, År Dybdegrænse Miljømål Figur Ålegræs dybdegrænse (hovedudbredelse) i Indre Kalø Vig. Middelværdi med standardafvigelse i de enkelte undersøgelsesår i perioden Miljømål er markeret med grøn linje. År Hovedudbredelse dybdegrænse (m) SD n Antal transekter med ålegræs ,1 0, ,0 0, ,8 1, ,2 0, ,5 0, ,9 1, ,3 0, ,0 1, ,2 0, ,1 0, ,0 0, ,2 0, ,3 0, ,0 0, Tabel Ålegræs dybdegrænser (hovedudbredelse) i Indre Kalø Vig med angivelse af standardafvigelse (SD) og antal undersøgte transekter (n), samt antal transekter med ålegræs Metode til opgørelse af indsatsbehov DHI har opstillet en dynamisk model for Århus Bugt, som også omfatter vandområdet Indre Kalø Vig m. fl. Det er dog ikke lykkedes at kvantificere sammenhængen mellem næringsstoftilførslerne og ålegræssets dybdegrænse med tilstrækkelig sikkerhed. Dette skyldes, at ålegræssets dybdegrænse i området afhænger af både sigtdybde og iltforhold, og at sammenhængen med næringsstoftilførslerne i området er kompleks. Modelresultaterne er beskrevet i rapporten: Modelundersøgelse af 4. Kystvande, side 3

64 den fremtidige vandkvalitet i Århus Bugt, Kalø Vig, Knebel Vig og Ebeltoft Vig. Teknisk rapport Vandområdet Indre Kalø Vig er på den baggrund et vidensniveau 2 (V2) område (Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, Bilag 5) Miljøfarlige forurenende stoffer Der er ikke foretaget målinger af miljøfarlige stoffer i biota og sediment fra området Indre Kalø Vig. 4.2 Knebel Vig Knebel Vig er type P1, der er kendetegnet ved høj saltholdighed, lagdelte vandmasser og relativ lille afstrømning fra land Referencetilstand ålegræs Der foreligger ikke historiske data for Knebel Vig. Referencetilstanden for Knebel Vig er fastsat til samme værdi som vandområdet Indre Kalø Vig, da begge vandområderne er af typen P1, og de er naboområder Miljømål ålegræs Miljømålet er fastlagt som 74 % af referencetilstanden (9,4 meter*0,74=6,9 meter). Målopfyldelse forudsætter som minimum, at ålegræs vokser med en tæthed på 10 % på denne dybde Tilstand ålegræs I perioden og i 2003 er der udført undersøgelser på en enkelt transekt. I 2002 blev der undersøgt 2 transekter og i 2005 blev der undersøgt 4 ålegræstransekter. Tilstanden er beregnet som middelværdien af dybdegrænsen (hovedudbredelsen) i perioden Tilstanden er beregnet til 4,0 m. Miljømålet er således ikke opfyldt, og tilstanden vurderes som ringe. 4. Kystvande, side 4

65 8 7 6 Dybdegrænde (m) År Dybdegrænse Miljømål Figur Ålegræs dybdegrænse (hovedudbredelse) i Knebel Vig. Middelværdi med standardafvigelse i de enkelte undersøgelsesår i perioden Miljømål er markeret med grøn linje. År Hovedudbredelse dybdegrænse (m) SD n Antal transekter med ålegræs , , , , , , , , ,7 1, , ,2 1,2 4 4 Tabel Ålegræs dybdegrænser (hovedudbredelse) i Knebel Vig med angivelse af standardafvigelse (SD) og antal undersøgte transekter (n), samt antal transekter med ålegræs Metode til opgørelse af indsatsbehov Det er ikke, med den af DHI opstillede model (jf. afsnit 4.1.4), lykkedes at fastlægge en tilstrækkeligt sikker sammenhæng mellem næringsstofbelastning og dybdegrænse for ålegræs. Vandområdet Knebel Vig er derfor et vidensniveau 2 (V2) område. Metode til fastlæggelse af reduktionsbehovet fremgår af Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, Bilag Miljøfarlige forurenende stoffer Der er ikke foretaget målinger af miljøfarlige forurenende stoffer i biota og sediment fra området Knebel Vig. 4. Kystvande, side 5

66 4.3 Århus Bugt, Begtrup og Kalø Vig Århus Bugt, Kalø Vig og Begtrup Vig er type P3, der har høj saltholdighed, lagdelte vandmasser og relativ stor afstrømning fra land Referencetilstand ålegræs Referencetilstanden for ålegræs i vandområdet Århus Bugt, Begtrup og Kalø Vig er fastlagt som 90 % fraktilen af historiske data. Der findes 6 historiske registreringer af ålegræs i vandområdet, der vurderes som gode validerede data. (Krause-Jensen, D. & Rasmussen, M.B. 2009) Miljømål ålegræs Miljømålet er fastlagt som 74 % af referencetilstanden (9,5 meter*0,74=7,0 meter). Målopfyldelse forudsætter som minimum, at ålegræs vokser med en tæthed på 10 % på denne dybde Tilstand ålegræs Ålegræssets maksimale dybdegrænse er registreret på 3-5 transekter i perioden 1989 til Undersøgelserne er foretaget hvert 2. år i perioden 1989 til 1997, herefter er undersøgelserne foretaget hvert år. Fra er der foretaget én registrering af maksimal dybdegrænse og hovedudbredelse på hver transekt. Fra og med 2001 er der foretaget ca. 10 registreringer af maksimal dybdegrænse på hvert transekt. Hovedudbredelsen er herefter beregnet som 90 % af den maksimale dybdegrænse for ålegræs. Tilstanden er beregnet som middelværdien af dybdegrænsen (hovedudbredelsen) i perioden Transekter uden ålegræs er medtaget i beregningen, som den mindste dybde, hvor ålegræs burde kunne forekomme. Tilstanden er beregnet til 4,9 m. Miljømålet er således ikke opfyldt, og tilstanden vurderes som moderat. 4. Kystvande, side 6

67 9,0 8,0 7,0 6,0 Dybdegrænse (m) 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, År Dybdegrænse Miljømål Figur Ålegræs dybdegrænse (hovedudbredelse) i Århus Bugt, Begtrup og Kalø Vig. Middelværdi med standardafvigelse i de enkelte undersøgelsesår i perioden Miljømål er markeret med grøn linje. År Hovedudbredelse dybdegrænse (m) SD n Antal transekter med ålegræs ,4 0, ,5 0, ,9 0, ,6 0, ,9 1, ,2 0, ,1 0, ,3 0, ,4 0, ,6 1, ,9 0, ,4 0, ,0 0, ,2 0,5 3 3 Tabel Ålegræs dybdegrænser (hovedudbredelse) i Århus Bugt, Begtrup og Kalø Vig med angivelse af standardafvigelse (SD) og antal undersøgte transekter (n), samt antal transekter med ålegræs Metode til opgørelse af indsatsbehov Det er ikke, med den af DHI opstillede model (jf. afsnit 4.1.4), lykkedes at fastlægge en tilstrækkeligt sikker sammenhæng mellem næringsstofbelastning og dybdegrænse for ålegræs. Vandområdet Århus Bugt, Begtrup og Kalø Vig er derfor et vidensniveau 2 (V2) område. Metode til fastlæggelse af reduktionsbehovet fremgår af Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, Bilag Kystvande, side 7

68 4.3.5 Miljøfarlige forurenende stoffer Se afsnit 4.5.5, hvor der i tabel og er vist de stoffer der er vurderet i forhold til placering af områderne i indsatskategorierne 2 og 3. Vurderingskriterierne for hhv. muslinger og sediment er angivet sammen med målte værdier angivet som 50% fraktilen samt den maksimale værdi i områderne Århus Bugt og Kalø Vig. 4.4 Århus Bugt syd, Samsø og Djursland syd De åbne farvande er inddelt i type efter saltholdighed, tidevandsamplitude og bølgeeksponering. Århus Bugt Syd, Samsø og Djursland Syd er således type OW2, som er kendetegnet ved en høj saltholdighed, og en tidevandsforskel på <1m Referencetilstand ålegræs Ved fastlæggelse af referencetilstand for åbentvandstypen OW2 benyttes typeværdien OW1/OW2. Denne værdi er 12,2 m Miljømål ålegræs Miljømålet er fastlagt som 74 % af referencetilstanden (12,2 meter*0,74=9,0 meter). Målopfyldelse forudsætter som minimum, at ålegræs vokser med en tæthed på 10 % på denne dybde Tilstand ålegræs I 2004 er der foretaget undersøgelser af 5 transekter ved Samsø og 5 transekter ved Svanegrund. Der er foretaget ca. 10 registreringer af maksimal dybdegrænse på hvert transekt. Hovedudbredelsen er herefter beregnet som 90 % af den maksimale dybdegrænse for ålegræs. Tilstanden er beregnet som middelværdien af dybdegrænsen (hovedudbredelsen) ved Samsø og ved Svanegrund. Tilstanden er beregnet til 5,2 m. Miljømålet er således ikke opfyldt, og tilstanden vurderes som ringe Dybdegrænse (m) År Miljømål Hovedudbredelse 4. Kystvande, side 8

69 Figur Ålegræs dybdegrænse (hovedudbredelse) i Århus Bugt syd, Samsø og Djursland syd med standardafvigelse i undersøgelsesåret Miljømål er markeret med grøn linje Metode til opgørelse af indsatsbehov De målsatte næringsstofpåvirkninger kan ikke fastsættes specifikt for områderne Miljøfarlige forurenende stoffer Tabel viser de stoffer, der er vurderet i forhold til placering af områderne i indsatskategorierne 2 og 3. Vurderingskriterierne for hhv. muslinger og sediment er angivet sammen med målte værdier angivet som 50% fraktilen samt den maksimale værdi i området Århus Bugt Syd. For områderne Samsø og Djursland Syd er der ikke foretaget målinger af miljøfarlige stoffer. 4.5 Stavns Fjord Stavns Fjord er type P2, som er kendetegnet ved høj saltholdighed, opblandede vandmasser og en relativ lille afstrømning fra land Referencetilstand ålegræs Her er ikke anvendt typetilgangen, men data fra nærliggende område (Ebeltoft Vig), som ligner meget mht. stort vandområde i forhold til meget lille opland. Referencetilstanden er på den baggrund fastlagt til 9,8 m. Dette er en potentiel referencetilstand, da dybdegrænsen overstiger bunddybden i vandområdet. I Stavns Fjord er der tidligere desuden registreret arter af kransnålalger, havgræs, vandkrans og børstebladet vandaks i de lavvandede områder Miljømål ålegræs Miljømålet for Stavns Fjord er afledt af referencetilstanden (9,8 m* 0,74 % = 7,3 m), svarende til en dybdegrænse for ålegræssets hovedudbredelse på 7,3 m. Miljømålet overstiger den naturbetingede maksimale bunddybde, som er ca. 5 m i Hjortholmrenden. Gennemsnitsdybden er ca. 1,6 m. Målopfyldelse forudsætter som minimum, at ålegræs vokser med en tæthed på over 10 % på områdets maksimale dybde (Hjortholmrenden er undtaget herfra). Målopfyldelse forudsætter, at der skal være en vandkvalitet, der understøtter vækst af ålegræs til 7,3 m s dybde Tilstand ålegræs Ålegræsset er forsvundet fra Stavns Fjord, hvor den største tilbagegang skete i 1990 erne. De øvrige arter af blomsterplanter er kun registreret på meget lave vanddybder(under 0,5 m s dybde). Miljømålet er ikke opfyldt, men tilstanden kan ikke klassificeres. 4. Kystvande, side 9

70 4.5.4 Metode til opgørelse af indsatsbehov Stavns Fjord er et vidensniveau 2 (V2) område. Metode til fastlæggelse af reduktionsbehovet fremgår af Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, Bilag Miljøfarlige forurenende stoffer Bilag 4.1 (biota) og 4.2 (sediment) viser de stoffer, der er vurderet i forhold til placering af områderne i indsatskategorierne 2 og 3. Vurderingskriterierne for hhv. muslinger og sediment er angivet sammen med målte værdier angivet som 50% fraktilen samt den maksimale værdi i området Stavns Fjord. Tabel Vurderingskriterier og målte værdier for sediment i vandområderne i forhold til placering i indsatskategori 2 og Kystvande, side 10

71 Referencer Krause-Jensen, D. & Rasmussen, M.B. 2009: Historisk udbredelse af ålegræs i danske kystområder. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 38 s. Faglig rapport fra DMU nr Modelundersøgelse af den fremtidige vandkvalitet i Århus Bugt, Kalø Vig, Knebel Vig og Ebeltoft Vig. Teknisk rapport Kystvande, side 11

72 4. Kystvande, side 12

73 Bilag 4.1 Vurderingskriterier og målte værdier for muslinger i vandområderne i forhold til placering i indsatskategori 2 og 3. Biota blåmuslinger Vurderingskriteri er 75% frakt il 90% - frakt il EA C- lav * Bek. nr af 25. aug ** Bek. nr 148 af 19/02/ 2007* ** Enhed Århus Bugt - Kalø Vig Stavns Fjord Antal prøver Median/gennemsnit**** max Antal prøver arsen mg/kg TS 3 6,40 6,90 0 bly cadmium 1,70 2,60 1,7 2,3 Median/genne msnit**** max 7,5 mg/kg TS 68 0,76 1,90 3 1,15 1,7 5 mg/kg TS 68 0,95 1,80 3 1,45 2,074 chrom mg/kg TS 3 0,81 1,06 0 kobber kviksølv nikkel zink 11,1 16,4 0,23 0,36 3,20 4, mg/kg TS 68 6,92 57, ,66 12,4 0,1 mg/kg TS 68 0,05 0,21 3 0,33 0,341 mg/kg TS 67 1,81 4,90 3 4,31 4,5 mg/kg TS ,28 203, , Kystvande, side 13

74 Biota blåmuslinger Vurderingskriteri er 75% frakt il 90% - frakt il EA C- lav TBT 53, ,4 0 * Bek. nr af 25. aug ** Bek. nr 148 af 19/02/ 2007* ** Enhed Århus Bugt - Kalø Vig Stavns Fjord Antal prøver Median/gennemsnit**** max Antal prøver μg Sn/kg TS 67 38,05 Median/genne msnit**** max 530, ,00 22,5 Sum PAH μg/kg 944,6 TS , ,35 366,9 Naphtalen 43,8 54,9 50 μg/kg 0 TS 51 28,77 48, ,85 24,45 Phenanthren μg/kg 140,9 00 TS 51 76, ,90 97,8 Benz(a)anthrace 18,5 29,1 μg/kg n TS 46 10,77 44, ,38 14,85 Fluoranthen 92, μg/kg 106,3 00 TS 42 10, ,28 1,4 Anthracen 5,3 8,3 5 μg/kg TS 50 3,61 60,31 3 3,80 4,15 Pyren 60,7 83,8 10 μg/kg 00 TS 50 35,04 92, ,45 44,05 4. Kystvande, side 14

75 Biota blåmuslinger Vurderingskriteri er 75% frakt il 90% - frakt il EA C- lav Benz[a]pyren 20,1 33, * Bek. nr af 25. aug ** Bek. nr 148 af 19/02/ 2007* ** Enhed Århus Bugt - Kalø Vig Stavns Fjord Antal prøver Median/gennemsnit**** max Antal prøver Crysen 34,8 50,7 μg/kg TS 45 22,00 Median/genne msnit**** max 50 μg/kg TS 43 9,12 54,25 2 6,83 6,85 137, ,88 39,9 Sum PCB7 22,7 37,3 5 μg/kg TS 70 12,18 47,60 3 1,75 3,3 Dioxiner og furaner (WHO- 0,58 1,3 ng/kg TS TEQ PCDD/F) 3 0,27 0, ng/kg TS 3 28,45 28,95 0 CB77 copl 11,2 17 ng/kg CB126 copl TS 3 3,60 3,71 0 CB169 copl 2 13,8 ng/kg TS 3 0,46 0,68 0 BDE47 (2,2',4,4'- 0,45 0,67 μg/kg tetrabromdiphen TS ylether) 11 0,25 0, Kystvande, side 15

76 BDE99 (2,2',4,4',5- pentabromdiphe nylether) BDE100 (2,2',4,4',6- pentabromdiphe nylether) BDE153 (2,2',4,4',5,5'- hexabromdiphen ylether) BDE154 (2,2',4,4',5,6'- hexabromdiphen ylether) Biota blåmuslinger Vurderingskriteri er 75% frakt il 90% - frakt il EA C- lav * Bek. nr af 25. aug ** Bek. nr 148 af 19/02/ 2007* ** Enhed 0,04 0,09 μg/kg TS <dl* *** <dl* *** <dl* *** <dl* *** <dl* *** <dl* *** μg/kg TS μg/kg TS μg/kg TS Århus Bugt - Kalø Vig Stavns Fjord Antal prøver Median/gennemsnit**** max Antal prøver 9 0,14 0, ,08 0, Chloralkaner μg/kg TS 0 0 Median/genne msnit**** max 4. Kystvande, side 16

77 diethylhexylphth alat (DEHP) Biota blåmuslinger Vurderingskriteri er 75% frakt il % - frakt il EA C- lav * Bek. nr af 25. aug ** Bek. nr 148 af 19/02/ 2007* ** Enhed Århus Bugt - Kalø Vig Stavns Fjord Antal prøver Median/gennemsnit**** max Antal prøver μg/kg TS 2 226,50 335,0 0 0 Median/genne msnit**** max μg/kg 142,0 Di-octyl-phthalat TS 2 86, Di-isononylphthalate μg/kg 5 TS 0 0 nonylphenol μg/kg TS 1 12,00 12,00 0 hexachlorbenzen <dl* <dl* 50 μg/kg (HCB) *** *** TS 7 0,30 0,50 0 hexachlorbutadie 275 μg/kg n TS 0 0 p.p.-dde 3,8 4,4 5 μg/kg TS 60 3,15 9,50 1 1,05 1,05 Lindan (g-hch) <dl* <dl* μg/kg *** *** TS 50 1,00 2,40 1 0,85 0,85 4. Kystvande, side 17

78 Biota blåmuslinger Vurderingskriteri er 75% frakt il 90% - frakt il EA C- lav * Bek. nr af 25. aug ** Bek. nr 148 af 19/02/ 2007* ** Enhed Århus Bugt - Kalø Vig Stavns Fjord Antal prøver Median/gennemsnit**** max Antal prøver Dieldrin 5 μg Sn/kg TS 0 0 Median/genne msnit**** max *EAC er den vejledende økotoksikologiske effektværdi som er udarbejdet af Oslo-Paris Kommissionen ** Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 25. aug om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer og havet, med efterfølgende ændringer. Værdierne omregnet fra vådvægt til tørvægt. Tørvægt udgør 20 % af vådvægt. *** Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders bekendtgørelse nr. 148 af om visse forureninger af fødevarer. **** Detektionsgrænserne (μg/kg ts) for de stoffer hvor 75 og 90 procent fraktilerne er "<dl" er: BDE100=0,03; BDE 153=0,05; BDE154=0,05; Hexachlorbenzen (HCB)=0,5; Lindan (g-hch)=0,5. For alle stoffer gælder, at værdier < dl indgår i fraktilberegningen med analysens dl værdi. ***** Gennemsnitsværdi for analyser i området for stoffer der er omfattet af bekendtgørelse1669 om miljøkvalitetskrav og median for øvrige stoffer. Til beregning af median- og gennemsnitværdier indgår værdier under detektionsgrænsen med detektionsgrænsen, da stofferne i nationale screeningsundersøgelser er påvist i marint biota og sediment. angiver værdier der giver anledning til at området placeres i indsatskatagori 2 angiver værdier der giver anledning til at området placeres i indsatskatagori 3 4. Kystvande, side 18

79 Bilag 4.1 Vurderingskriterier og målte værdier for sediment i vandområderne i forhold til placering i indsatskategori 2 og 3. Stof Vurderingskriterier Landsdækkende tal fra DMU MADS Sediment 75%- fraktil 90%- fraktil EAClav * Gældende bekendtgørelse ** Enhed - Normaliseret til 1 % TOC Århus Bugt Kalø Vig ( ) antal målinger (n) Median/middel normaliseret til 1% TOC*** Maks Århus Bugt Syd ( ) (n) Median/middel normaliseret til 1% TOC*** Maks arsen 1 mg/kg TS 0 bly mg/kg TS 13 10,49 12, ,31 31,15 0 Stavns Fjord ( ) (n) Median/middel normaliseret til 1% TOC*** Maks cadmium 0,22 0,32 0,1 mg/kg TS 13 0,10 0,28 6 0,14 0,18 0 chrom 10 mg/kg TS kobber 10,2 13,6 5 mg/kg TS 13 6,30 10,83 6 9,74 12,00 0 kviksølv 0,08 0,13 0,05 mg/kg TS 13 0,05 0,07 6 0,05 0,09 0 nikkel 12,9 18,4 5 mg/kg TS 13 7,44 9, ,14 15,28 0 zink 57,1 84,2 50 mg/kg TS 13 30,43 66, ,68 55,87 0 TBT 6,02 14,1 0,002 μg Sn/kg TS 2 2,07 2, Sum PAH mg/kg TS , , , , ,4 145,6 Naphtalen 25, μg/kg TS 39 12,15 139, ,42 65,79 3 0,0 15,9 Methylnaptalener 478 μg/kg TS ,00 240,00 Phenanthren 52,1 98,9 100 mg/kg TS 39 43,60 209, ,86 447,37 4 4,7 10,2 Benz(a)anthracen 42,4 86,9 100 mg/kg TS 38 30,05 85, ,87 473,68 4 0,0 8,4 4. Kystvande, side 19

80 Fluoranthen 94, mg/kg TS 39 99,93 365, ,22 947,37 4 7,6 20,6 Anthracen 18,3 34,3 50 mg/kg TS 39 15,42 82, ,12 142,11 3 0,0 1,7 Pyren 65, mg/kg TS 38 69,28 178, ,49 815,79 4 5,8 15,4 Benz[a]pyren 49, mg/kg TS 38 46,78 136, ,19 421,05 4 2,6 10,5 Crysen 62, mg/kg TS 38 40,47 120, ,67 552,63 4 3,2 11,1 Sum PCB7 2,24 4,64 1 μg/kg TS 18 1,07 7,76 5 1,08 10,26 0 Dioxiner og furaner (WHO-TEQ PCDD/F) CB77 copl CB126 copl CB169 copl BDE47 (2,2',4,4'- tetrabromdiphenylether) BDE99 (2,2',4,4',5- pentabromdiphenylether) BDE100 (2,2',4,4',6- pentabromdiphenylether) BDE153 (2,2',4,4',5,5'- hexabromdiphenylether) BDE154 (2,2',4,4',5,6'- hexabromdiphenylether) Chloralkaner diethylhexylphthalat (DEHP) μg/kg TS 15 35,23 203, ,87 684,21 Di-octyl-phthalat Di-iso-nonylphthalate nonylphenol 74,2 139 μg/kg TS 16 23,23 225, hexachlorbenzen (HCB) 0,12 0,26 μg/kg TS hexachlorbutadien p.p.-dde 0,4 0,68 0,5 μg/kg TS 13 0,08 0,16 4 0,17 0, Kystvande, side 20

81 Lindan (g-hch) 0,42 0, Dieldrin 0,5 μg/kg TS *EAC er den vejledende økotoksikologiske effektværdi som er udarbejdet af Oslo-Paris Kommissionen ** Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer og havet, med efterfølgende ændringer. Værdierne omregnet fra glødetab til TOC. TOC udgør 33 % af glødetab. *** Gennemsnitsværdi for analyser i området for stoffer der er omfattet af bekendtgørelse1669 om miljøkvalitetskrav og median for øvrige stoffer Til beregning af medianværdier indgår værdier under detektionsgrænsen med detektionsgrænsen, da stofferne i nationale screeningsundersøgelser er påvist i marint biota og sediment angiver værdier der giver anledning til at området placeres i indsatskatagori 3 angiver værdier der giver anledning til at området placeres i indsatskatagori 2 4. Kystvande, side 21

82 5. Grundvand Vurdering af grundvandsforekomsternes kvantitative tilstand mht. grundvandsindvindingers påvirkning af vandløb i Hovedvandopland Århus Bugt Indhold 5.1. Datagrundlag Indvindingsdata og boringer Medianminimumsværdier og vandløbsoplande Vandløbsmålsætninger Metodevalg og baggrund for metodevalg Beregning af indvindingens påvirkning Beregning af oprindelig medianminimum Beregning af målopfyldelse for vandløb Resultater Resultater Kobling til grundvandsforekomster Referencer Grundvand, side 1

83 5.1 Datagrundlag Indvindingsdata og boringer Dataudtræk De tilgrundliggende data er udtrukket fra Jupiter i november 2007 og er: 1) Oplysninger om indvindinger på anlægsniveau inkl. indvinding af overfladevand for årene 2003 tilmed ) Oplysninger om boringer ved aktive anlæg. Indvindingen, der er trukket ud af Jupiter på anlægsniveau, er fordelt på boringsniveau og i de tilfælde, hvor der er flere boringer pr. anlæg, er indvindingen fordelt ligeligt på boringerne. Hvor der kun er oplysninger om anlæggets beliggenhed, er indvindingen placeret i anlægskoordinaterne. For hver boring er koten for midten af filteret beregnet og det er skønnet, hvilken grundvandsforekomst (dyb, nedre regional, øvre regional eller terrænnær), der indvindes fra. For anlæggene uden boringsoplysninger er grundvandsforekomsten, der indvindes fra, umiddelbart skønnet at være den samme, som den der indvindes fra i nærmeste boring. Opgørelse af indvindingens størrelse Indvindingen, der indgår i beregningerne, er den gennemsnitlige indvinding for årene for de år, hvor der er indberetninger. I de tilfælde hvor indberetningen for alle årene er nul, er den gennemsnitlige indvinding sat til tilladelsen. Hvis blot én indberetning er større end nul antages den beregnede gennemsnitlige indvinding umiddelbart at være i orden. Negative værdier, dvs. -1, er sat lig med tilladelsen. Mere negative værdier, eks , er ganget med (- 1). Se figur for indvindingens fordeling i hovedvandoplandet. Den samlede årlige indvinding udgør for hovedvandopland Århus Bugt ca. 23,8 mio. m 3 pr. år. Fordelingen på deloplande fremgår af tabel Indvinding af overfladevand Oppumpningen af overfladevand udgør godt 1 promille af den samlede indvinding i hovedopland Århus Bugt og skønnes derfor ikke at påvirke vandføringen væsentligt. Indvinding af overfladevand tæller derfor ikke med i opgørelserne i dette baggrundsnotat af påvirkningen af medianminimumsafstrømningen i vandløbene, som følge af indvinding. 5. Grundvand, side 2

84 Figur Gennemsnitlig indvinding for årene angivet på boringsniveau Medianminimumsværdier og vandløbsoplande Efter tørken i 1970 erne opstod et behov for en administrativ værdi for en mindste vandføring i vandløbene. Begrebet medianminimumsvandføring blev en almindelig administrativt anvendt værdi i forhold til påvirkning af vandføringen i vandløb. Det resulterede i en systematisk kortlægning af afstrømningsforholdene, og store dele af vandløbssystemerne blev synkronmålt for at fastlægge medianminimumsværdi op gennem vandløbssystemerne. Disse undersøgelser blev typisk lavet i 1970 erne og 1980 erne og er i nyere tid stedvis opdateret ved nyopmåling eller ved opdatering af de tidligere målinger ud fra nyeste viden. Målingerne er i stor udstrækning digitaliseret og forefindes som GIS tema, med synkronmålepunkter og tilhørende oplande ud fra topografi. Dette materiale repræsenterer den aktuelle medianminimumsværdi i vandløbene som den ser ud i dag med den påvirkning der i dag er fra indvinding. De nyeste medianminimumsvandføringer er beregnet ud fra referenceperioden /1/ for Gudenå-systemet, hvor medianminimum er medianen af en tidsserie af årlige døgnmiddelminimumsvandføringer for perioden. De øvrige medianminimumsvandføringer er beregnet ud fra referenceperioden /2/. På figur vises synkronmålestationerne og de tilsvarende topografiske oplande samt hovedoplandets deloplande. 5. Grundvand, side 3

85 Figur Synkronmålestationerne og de tilsvarende topografiske oplande samt hovedvandoplandets deloplande (sort streg) Vandløbsmålsætninger Til brug for Vandplan 2010 er der givet vejledende retningslinjer for fastsættelsen af kravværdier for Q medmin i forhold til vandindvindingen /3/: 1. Som udgangspunkt bør indvindingen ikke medføre en reduktion af vandløbenes vandføring på over 5 % og % af det oprindelige medianminimum, hvor miljømålene for vandløbet er hhv. høj økologisk tilstand og god økologisk tilstand. Den nærmere fastsættelse af den tilladelige reduktion indenfor sidstnævnte interval vurderes i forhold til vandløbstypen og vandløbets sårbarhed i øvrigt. 2. I områder der er påvirket af almene vandforsyninger kan der for vandløb, hvor miljømålene er enten høj eller god økologisk tilstand, fastsættes kravværdier for medianminimumsvandføringen, der accepterer en større %-reduktion end ovenfor angivet, hvis det ud fra et konkret kendskab til de hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold vurderes, at miljømålene kan opnås. Det fremgår af retningslinjerne, at kravværdier for Q medmin er defineret som en påvirkningsgrad af den oprindelige Q medmin. På figur ses de vejledende kravværdier for påvirkning af oprindelig medianminimum. 5. Grundvand, side 4

86 Figur Viser 5 % og % vejledende kravværdierne for vandløbene i hovedvandopland Århus Bugt. De lyserøde (0 %) strækninger repræsenterer søer. 5.2 Metodevalg og baggrund for metodevalg Beregning af indvindingens påvirkning Grundvandsdannelse For at kvantificere udnyttelsesgraden og kunne vurdere, om der sker en overudnyttelse af grundvandsressourcen, er det nødvendigt at holde indvindingen op mod grundvandsdannelsen. Grundvandsdannelsen kan ikke kvantificeres på grundvandsforekomstniveau på det foreliggende grundlag, da der kun for en del af Miljøcenter Århus 4 hovedvandoplande foreligger kvalitetssikrede grundvandsmodeller. I NOVANA-regi er der ved at blive opstillet en grundvandsmodel, Den Nationale Vandressourcemodel ( Den ny DK-model ), der formentlig på sigt vil kunne anvendes til overordnede vandbalancebetragtninger i forbindelse med vandplanarbejdet i Miljøcenter Århus område. Herunder også kvantificering af grundvandsdannelsen til de enkelte grundvandsforekomster. For at opnå et mål for grundvandsdannelsen på et nogenlunde ensartet niveau indenfor Miljøcenter Århus 4 hovedvandoplande er der derfor hovedsagelig ikke anvendt resultater af grundvandsmodellering, men i stedet anvendt grundvandsdannelsen 5. Grundvand, side 5

87 beregnet ud fra medianminimumafstrømningsdata og indvindingsdata (jf. Århus Amts basisanalyse for vanddistrikt 70 fra 2004) kombineret med nettonedbørsberegninger foretaget af GEUS med DK-modellen. Kvantificering af påvirkningen Da grundvandsdannelsen ikke kan kvantificeres på grundvandsforekomstniveau kan udnyttelsesgraden heller ikke kvantificeres på grundvandsforekomstniveau. I stedet laves opgørelsen af indvindingen og grundvandsdannelsen for fællesmængden af de arealer, grundvandsforekomsterne i de forskellige niveauer dækker. Vurderingen af grundvandsindvindingens påvirkning af grundvandsdannelsen til grundvandsforekomsterne og medianminimumsafstrømningen i vandløbene er foretaget ved at opgøre grundvandsdannelsen og indvindingen på (topografisk) deloplandsniveau, dvs. som samlet overslag for et større område, da sammenhængende grundvandsmodeller mangler. Deloplandene kan ses på figur Denne tilgang er valgt for at sandsynliggøre, at der er nogenlunde overensstemmelse mellem grundvandsoplandet og det topografiske opland, så der ikke foregår grundvandsstrømning ud af oplandet (Q u = 0, se figur 5.2.1). Jo mindre topografisk opland, jo mindre er sandsynligheden for, at der er sammenfald mellem det topografiske opland og grundvandsoplandet til vandløbsstrækningerne inden for oplandet, alt andet lige. Grundvandsoplandet kan eksempelvis bestemmes ud fra grundvandspotentialekort. Da de topografiske deloplande er forholdsvis store, vurderes grundvandsforekomsternes tilstand på et tilsvarende relativt overordnet niveau. Af figur fremgår de antagelser og ligninger, der kvantificerer påvirkningen. Påvirkningen er således beregnet ved at tage den aktuelle indvinding i procent af grundvandsdannelsen, som antages lig med den upåvirkede medianminimumsafstrømning Beregning af oprindelig medianminimum Oprindelig medianminimum, som antages lig grundvandsdannelsen, beregnes generelt som medianminimumsafstrømningen plus oppumpningen, se figur I deloplandene Århus Bugt, Århus Å og Kalø Vig indenfor hovedvandopland Århus Bugt er grundvandsdannelsen og dermed den oprindelige medianminimum (se afsnit 2.1) baseret på medianminimumafstrømningsdata og indvindingsdata (jf. Århus Amts basisanalyse for vanddistrikt 70 fra 2004). I delopland Samsø Tunø er følgende gældende: Samsø: Grundvandsdannelsen er baseret på Redegørelse for grundvandsressourcerne på Nordsamsø - Detailkortlægning del 1, juli 2005, s Grundvand, side 6

88 Det er antaget, at der eksisterer en ligevægt indenfor oplandet således at hele nettonedbøren, der falder i oplandet fjernes via vandløbene og via grundvandsindvinding. Det er også antaget, at medianminimumsafstrømningen i vandløbene indenfor oplandet er reduceret med hele den grundvandsmængde, der indvindes indenfor oplandet. Ovennævnte antagelser svarer til, at ændringen af vandindholdet for mættede og umættede magasiner er lig med nul (dm =0). Vandbalanceligningen på markskala og vandløbsoplandsskala kan opskrives som følger, hvor alle led er givet i mm: Markskala: I + P s = ET a + R s + D r + dw, hvor I Nedsivning af vandingsvand P s nedbør ved jordoverfladen ET a aktuel fordampning, inklusive fordampning på grund af vanding R s overfladeafløb D r dræning ud af rodzonen dw ændring i rodzone vandindholdet Vandløbsoplandsskala: I + P s = ET a + Q o + Q u + U + dm, hvor Q o afdræning til vandløb, inklusive Rs og Dr, eksklusive spildevandsudledning til vandløb indenfor oplandet U Oppumpning af grundvand Q u underjordisk afstrømning dm ændring af vandindholdet for mættede og umættede magasiner, inklusive dw Med ovennævnte antagelser reduceres vandbalanceligningen på vandløbsoplandsskala til: I + P s = ET a + Q o + U Hvilket også kan skrives som: Nettonedbør + I = Q o + U Q o er summen af baseflow (eksklusive spildevandsudledning til vandløb indenfor oplandet), drænbidrag og interflow. Nettonedbør + I = baseflow (eksklusive spildevandsudledning til vandløb indenfor oplandet) + drænbidrag + interflow + U Drænbidrag og interflow antages ikke at bidrage til grundvandsdannelsen, GVD. Baseflow antages at være lig med medianminimumsafstrømningen, eksklusive spildevandsudledningen til vandløb indenfor oplandet, Q mm. Den resulterende ligning, der er anvendt i vurderingen af grundvandsforekomsternes tilstand er således: GVD = Q mm + U = Upåvirket medianminimumsafstrømning Grundvandsindvindingens påvirkning i procent af den oprindelige medianminimumsafstrømning beregnes således: Påvirkningsprocent = U*100%/(Q mm + U) Figur Beregning af vandløbspåvirkning. 5. Grundvand, side 7

89 Tunø: Grundvandsdannelsen er baseret på Redegørelse for grundvandsressourcen på Tunø, sept. 2006, s. 18. Nettonedbøren er 200 mm/år, men større indvinding end svarende til de angivne 100 mm/år vil være uforsvarligt pga. risiko for saltvandsindtrængning Beregning af målopfyldelse for vandløb Påvirkningen er som nævnt beregnet ved at tage den aktuelle indvinding i procent af grundvandsdannelsen, som antages lig med den upåvirkede medianminimumsafstrømning. Overordnet vurdering Først er der foretaget en overordnet vurdering med henblik på en udpegning af de deloplande i hovedvandoplandet, hvor vandindvinding påvirker vandløbene mere end de vejledende kravværdier. Som et samlet overslag for et større område sættes påvirkningen fra vandindvinding i et delopland i relation til den vejledende kravværdi, der gælder for størsteparten af vandløbsstrækningerne i deloplandet. I alle deloplande har størsteparten af vandløbsstrækningerne kravværdien 10 %, se figur Detaljeret vurdering I de deloplande, hvor påvirkningen fra vandindvinding overstiger 10 %, foretages en mere detaljeret udpegning af de vandløbsstrækninger, som påvirkes mere end de vejledende kravværdier. Den detaljerede vurdering er kun foretaget i områder med større vandværker, hvor der foreligger supplerende oplysninger, først og fremmest resultater af grundvandskortlægningen. Indvinding til drikkevand udgør ca. 90 % af den totale indvinding i hovedvandopland Århus Bugt Resultater Resultater Overordnet vurdering for hovedvandopland Århus Bugt Indvindingens kvantitative påvirkning kan ses i tabel (kolonnen Årlig indvindings andel af grundvandsdannelsen ). Beregningerne viser, at vandindvindingen i grundvandsforekomster i deloplandene Århus Bugt, Århus Å og Kalø Vig overordnet reducerer vandføringen med mere end 10 % af den upåvirkede medianminimumsafstrømning for deloplandene som helhed. I deloplandene Århus Bugt, Århus Å og Kalø Vig er der som led i grundvandskortlægningen lavet grundvandsmodeller og vandressourceopgørelser. I disse oplande foretages derfor en mere detaljeret vurdering. 5. Grundvand, side 8

90 Delopland Grundvandsdannelse Årlig indvinding Årlig indvindings andel af grundvandsdannelsen* Århus Bugt Århus Å Samsø Tunø Kalø Vig m 3 m 3 % , , , ,8 Tabel Den årlige indvinding i Hovedvandopland Århus Bugt fra grundvandsforekomster sammenlignet med størrelsen af grundvandsdannelsen. Årlig indvinding er gennemsnit for perioden *Svarer til påvirkning af oprindelig medianminimum. Detaljeret vurdering Først påvises påvirkningen af vandføringen i vandløbene, som følge af grundvandsindvinding, ud fra modelresultater. Dernæst beregnes påvirkningen med den sidste ligning i figur Delopland Århus Bugt Delopland Århus Bugt ligger indenfor Århus Syd-modellen /4/. Der er foretaget vandbalanceberegninger med Århus Syd-modellen, der nedenfor er benyttet til at påvise påvirkningen af vandføringen i vandløbene, som følge af grundvandsindvinding. Figur For de navngivne målestationer er der beregnet vandføringer med Århus Syd-modellen /4/. De tilhørende deloplande afgrænses med sorte streger og vist med forskellig signatur. Se eventuelt figur Grundvand, side 9

91 Når indvindingen øges fra den aktuelle indvinding til den tilladte mængde beregnes en reduktion i tilstrømningen til Giber Å på strækningen mellem stationerne og på godt 10 l/s. Se figur for beliggenhed af stationerne. Opstrøms station beregnes ingen tilsvarende reduktion i tilstrømningen til Giber Å, men det behøver ikke at være ensbetydende med at Giber Å opstrøms station ikke er reduceret som følge af grundvandsindvinding. I beregningen af påvirkningen af den upåvirkede medianminimumsafstrømning fokuseres i første omgang på de dele af oplandet til station 27.04, hvor den væsentligste grundvandsindvinding foregår. Der er ingen tilvækst i medianminimumsafstrømningen indenfor det påvirkede område. I Århus Syd-scenarierapporten bemærkes i afsnit (Scenarium 2, Afstrømning) /4/, at der er tale om meget små påvirkninger, og set i forhold til de store påvirkninger af potentialerne understreger det opfattelsen af et dekoblet system, hvor de dybe magasiner til en vis grad er isolerede fra de overfladiske afstrømninger. Dette antyder, at der kan være tale om en forholdsvis dårlig hydraulisk kontakt mellem grundvandsmagasinerne og Giber Å. Men set i lyset af, at indvindingen har foregået over lang tid kan dekoblingen lige så vel skyldes, at indvindingen har sænket potentialet, hvilket igen har reduceret grundvandsstrømningen til Giber Å betydeligt. En nærmere analyse af Århus Syd-modellens indvindingstal viser, at ovennævnte beregnede vandføringsreduktion på strækningen mellem stationerne og (se figur 5.3.1) på godt 10 l/s udgør 97 % af den øgede indvinding ved Bederværket, Malling Vandværk og Mårslet Vandværk. Det vil sige, at resultaterne af scenarieberegningerne med Århus Syd-modellen også peger på, at vandføringen i Giber Å er kraftigt påvirket som følge af grundvandsindvindingen i området. Det skal slås fast, at selvom den oprindelige medianminimum er reduceret væsentligt, er det ikke ensbetydende med, at der ikke løber vand i vandløbet. Konklusionen på en nærmere analyse af Århus Syd-modellens indvindingstal er, at det er ret sikkert, at primært Bederværkets indvinding har reduceret den oprindelige medianminimumsafstrømning i Giber Å nedstrøms station Påvirkningen af Giber Å som følge af Bederværkets indvinding er en kendt sag, idet Århus Kommune tilfører åen vand fra et regnvandsbassin i de perioder, hvor vandføringen ved Fulden kommer under 45 l/s. Østerbyværket ligger opstrøms station , hvor medianminimumsafstrømningen er målt til godt 19 l/s. Såfremt Østerbyværket oppumper den tilladte mængde, vil indvindingen udgøre knap 60 % af den oprindelige medianminimumsafstrømning. 5. Grundvand, side 10

92 Figur Tilvæksten i medianminimumsvandføring er opgjort indenfor det orange opland. Bederværket står for den væsentligste grundvandsindvinding i området. Udstrækningen af oplande til kildepladserne i området er blandt andet vist med grå, lysegrøn og blå streg. Med Århus Syd-modellen beregnes imidlertid ingen reduktion i vandføringen ved station ved scenarium 2, til trods for at indvindingen ved Østerbyværket øges med 13 % og indvindingen ved Mårslet vandværk øges med 20 %. Da størstedelen af oplandet til Giber Å er dækket af oplande til kildepladser, se figur 5.3.2, er der foretaget en samlet beregning af påvirkningsprocenten for hele oplandet til Giber Å, se tabel Ved beregningen af påvirkningsprocenten er der regnet med en medianminimumsvandføring på 45 l/s ved Fulden, svarende til den indsats, der allerede er iværksat, hvor vandløbet kunstigt tilføres vand for at sikre en tilstrækkelig vandføring. 5. Grundvand, side 11

93 Vandføringsstation, (HU nr), DDH stednr Giber Å, udløb i Kattegat, Tilladelse [m3/år] Oppumpning [m3/år] Uudnyttet tilladelse [m3/år] Uudnyttet tilladelse [%] 14 Påvirkning af upåvirket medianminimum, [%] 75 Tabel Nøgletal for oplandet til Giber Å. Delopland Århus Å Delopland Århus Å ligger delvis indenfor Århus Syd-modellen, som er anvendt til at foretage vandbalanceberegninger. Århus Syd-modellen indikerer, at Brabrand Sø er en hængende sø, der ikke har forbindelse til det dybe grundvand, jf. afsnit i /4/: de dybe magasiner er til en vis grad isoleret fra overfladisk afstrømning. I Århus Syd-modelrapporten /4/ konkluderes følgende: påvirkninger på potentialer, afstrømning og vandbalancer er undersøgt i Indsatsområderne. Det blev fundet, at øget oppumpning modsvares af et fald i afstrømningen i vandløbene og en ændring i strømmen over randen og i Åbo indsatsområde hentes den øgede indvinding næsten udelukkende i vandløbene s. 2 i kap 5 /4/. 1) Der fokuseres på vandbalancen for det topografiske opland der afgrænses af vandføringsstationerne , og 26.01/260066, se figur Når indvindingen øges fra den aktuelle indvinding til den tilladte mængde beregnes en reduktion i tilstrømningen til Århus Å på 10 l/s. En nærmere analyse af Århus Syd-modellens indvindingstal viser, at ovennævnte beregnede vandføringsreduktion på 10 l/s udgør godt 64 % af den øgede indvinding indenfor det topografiske opland der afgrænses af vandføringsstationerne , og 26.01/ Det vil sige, at resultaterne af scenarieberegningerne med Århus Sydmodellen peger på, at vandføringen i Århus Å er kraftigt påvirket som følge af grundvandsindvindingen i området. Åboværket står for den væsentligste grundvandsindvinding i området. I tabel er angivet den beregnede påvirkningsprocent, jf. afsnit Grundvand, side 12

94 2) Der fokuseres på vandbalancen for det topografiske opland til vandføringsstation ( i Århus Sydscenarierapporten), se figur Når indvindingen øges fra den aktuelle indvinding til den tilladte mængde beregnes en reduktion i tilstrømningen til Århus Å på godt 18 l/s. En nærmere analyse af Århus Syd-modellens indvindingstal viser, at ovennævnte beregnede vandføringsreduktion på 18 l/s udgør godt 65 % af den øgede indvinding indenfor det topografiske opland til vandføringsstation ( i Århus Syd-scenarierapporten). Det vil sige, at resultaterne af scenarieberegningerne med Århus Syd-modellen peger på, at vandføringen i Århus Å er kraftigt påvirket som følge af grundvandsindvindingen i området. Ravnholt/Tiset kildeplads står for den væsentligste grundvandsindvinding i området. Det topografiske opland mellem stationerne og , se figur 5.3.3, er også påvirkede. Ved station er vandføringen beregnet i scenarium 2 28 l/s mindre end vandføringen beregnet i scenarium 1. Som det fremgår af figur omsluttes station af flere vandværksoplande. På det foreliggende grundlag er det ikke muligt at adskille den del af grundvandsindvindingen, der påvirker vandføringen i a) det topografiske opland til station fra den del af grundvandsindvindingen, der påvirker vandføringen i b) det topografiske opland mellem stationerne og nedstrøms. Der er derfor ikke beregnet påvirkningsprocenter for ovennævnte topografiske oplande a) og b). I stedet er valgt at fokusere på påvirkningen af vandføringen indenfor hele oplandet til station , se nedenstående punkt C). Dette minimerer usikkerheden på beregningen af påvirkningsprocenten, da vandværksoplandene i højere grad er inkluderet i det topografiske opland. 3) Der fokuseres på vandbalancen for det topografiske opland til vandføringsstation , se figur Når indvindingen øges fra den aktuelle indvinding til den tilladte mængde beregnes en reduktion i tilstrømningen til Århus Å på 28 l/s. En nærmere analyse af Århus Syd-modellens indvindingstal viser, at ovennævnte beregnede vandføringsreduktion på 28 l/s udgør godt 90 % af den øgede indvinding indenfor det topografiske opland til vandføringsstation , se figur Det vil sige, at resultaterne af scenarieberegningerne med Århus Syd-modellen peger på, at vandføringen i Århus Å er påvirket som følge af grundvandsindvindingen i området. Ravnholt/Tiset kildeplads står for den væsentligste grundvandsindvinding i området. I tabel er angivet den beregnede påvirkningsprocent, jf. afsnit Grundvand, side 13

95 Figur Tilvæksten i medianminimumsvandføring er opgjort indenfor det grønne opland. Ravnholt/Tiset kildeplads står for den væsentligste grundvandsindvinding i området. Udstrækningen af oplande til kildepladserne i området er blandt andet vist med pink, sort og blå streg, jf. punkterne B) og C) i teksten. 4) Der er beregnet opland til Lyngbyværket med Århus Nordmodellen. Oplandet til vandværket kortlægges dog først endeligt som et led i Århus Vest-kortlægningen. Der mangler viden om grundvand-vandløb-interaktionen. Det betyder, at den beregnede påvirkning af den oprindelige medianminimumsvandføring, som følge af grundvandsindvinding, umiddelbart skønnes at være for usikker. 5. Grundvand, side 14

96 Vandføringsstation, (HU nr), DDH stednr A) Århus Å, Skibby (26.01), C) Århus Å, Fusvad - opstrøms Jeksen bæk, Tilladelse [m3/år] Oppumpning [m3/år] Uudnyttet tilladelse [m3/år] Uudnyttet tilladelse [%] Påvirkning af upåvirket medianminimum, [%] Tabel Nøgletal for oplandet til Århus Å, jf. også teksten under ovenstående punkter A) og C). Delopland Kalø Vig Grundvandsmodel Århus Nord dækker den del af deloplandet, som ligger op til deloplandet Århus Å. Det er også her de store indvindinger, Kastedværket, Truelsbjergværket og Elstedværket findes. Resultaterne af modelberegningerne er brugt i Århus Amts ressourceredegørelse (resumé) for indsatsområderne Kasted, Truelsbjerg, Ristrup og Elsted. Med modellen er beregnet forskellige scenarier, hvor man blandt andet har ændret på indvindingen (aktuel indvinding kontra tilladt indvinding). Modelresultaterne viser, at vandløbene påvirkes kvantitativt, når indvindingen øges /5/. Der fokuseres på vandbalancen for det topografiske opland til vandføringsstation Egå, Jernbanebroen (23.01), , se figur Når indvindingen øges fra den aktuelle indvinding til den tilladte mængde beregnes en gennemsnitlig årlig reduktion i tilstrømningen til Egåen på godt 18 l/s /5/. En nærmere analyse af Århus Nord-modellens indvindingstal viser, at ovennævnte beregnede vandføringsreduktion på 18 l/s udgør godt 35 % af den øgede indvinding indenfor det topografiske opland til vandføringsstation Egå, Jernbanebroen (23.01), Det vil sige, at resultaterne af scenarieberegningerne med Århus Nord-modellen peger på, at vandføringen i Egåen er påvirket som følge af grundvandsindvindingen i området. I tabel er angivet den beregnede påvirkningsprocent, jf. afsnit Grundvand, side 15

97 Vandføringsstation, (HU nr), DDH stednr Egå, Jernbanebroen (23.01), Tilladelse [m3/år] Oppumpning [m3/år] Uudnyttet tilladelse [m3/år] Uudnyttet tilladelse [%] 17 Påvirkning af upåvirket medianminimum, [%] 85 Tabel Nøgletal for oplandet til Egåen. Justering af vejledende kravværdier På de påvirkede delstrækninger er det vurderet ud fra et konkret kendskab til de biologiske, hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold, at miljømålene kan nås med den aktuelle påvirkning. For Giber Å og Holmbæk (tilløb til Århus Å) er den biologiske målsætning således allerede opfyldt, mens det for Århus Å, Egå og Bukbæk (tilløb til Egå) vurderes, at en indsats overfor udledninger fra punktkilder samt forbedring af de fysiske forhold vil kunne give målopfyldelse. Vejledende kravværdier for påvirkningen af den oprindelige medianminimumsvandføring er derfor justeret, så den svarer til den aktuelle påvirkning af den oprindelige medianminimumsvandføring for enkelte vandløbsstrækninger indenfor 5 mindre topografiske oplande, se figur For de resterende vandløbsstrækninger er der ikke sat nye påvirkningsprocenter, idet beregningerne af vandløbspåvirkningerne er relativt usikre eller ikke er foretaget på grund af manglende viden. 5. Grundvand, side 16

98 Figur De topografiske oplande, der er beregnet påvirkningsprocenter for, jf. tabel 5.3.2, og Vandføringsstationer er angivet med numre, og grundvandsindvindinger er markeret med blå cirkler, hvor cirklens størrelse er proportional med indvindingens størrelse. 5. Grundvand, side 17

99 Figur De udvalgte delstrækninger, hvor de vejledende kravværdier for påvirkning af vandløb er justeret, er markeret med sort og orange streg. Værdierne for de justerede vejledende kravværdier er angivet med orange etiket. De 4 topografiske oplande, som hører til de udvalgte delstrækninger, er markeret. Indvindingen er også markeret. 5. Grundvand, side 18

100 5.3.2 Kobling til grundvandsforekomster Miljømålet for grundvandsforekomsters kvantitative tilstand siger bl.a. at den enkelte grundvandsforekomst ikke må være påvirket af grundvandsindvinding i en sådan grad, at tilknyttede vandløb ikke er i stand til at opnå deres miljømål. Da de vejledende kravværdier for vandløbene er justeret til den aktuelle påvirkning på vandløbsdelstrækninger, hvor der er sikker viden, og da der er mangel på viden for den resterende del af vandløbsstrækningerne, vurderes grundvandsforekomsterne i hovedvandopland Århus Bugt i god tilstand mht. påvirkning af vandløb. 5.4 Referencer /1/ Vandføringens medianminimum i vandområdedistrikt 70. Århus Amt, Natur og Miljø, juni /2/ Vandføringens medianminimum Teknisk rapport, Århus Amt, Natur og Miljø, okt /3/ Retningslinier for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 4.0. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, /4/ Indsatsområde Århus Syd, modellering. Scenarier. Århus Amt. DHI Rapport December 2005 /5/ Indsatsområde Århus Nord 02, modellering. Scenarier. Århus Amt. DHI Rapport April Grundvand, side 19

101 6. Punktkilder 6.1 Indledning Dette notat beskriver hvordan data for punktkilder er anvendt i vandplanerne og den usikkerhed der knytter sig hertil. Udledninger fra punktkilderne beregnes for både status og baseline og nogle steder foreslås gennemført en supplerende indsats. Status er beregnet for 2005 medmindre andet er anført. Baseline er udledningen i 2015 efter at der frem til 2012 er gennemført de tiltag, som allerede er besluttet med regionplaner m.v. Den supplerende indsats for punktkilder er den indsats, der vurderes at være behov for til at sikre målopfyldelse i vandområderne inden udgangen af De forskellige virkemidler (indsatser) er nærmere beskrevet i virkemiddelkataloget /1/. Beregning af udledninger er foretaget for den enkelte punktkilde og notatet beskriver hvordan denne beregning er foretaget, særlig i de situationer hvor der mangler data. Til vandplanerne findes en række kortbilag med blandt andet data for punktkilder. De kan ses interaktivt på en Data for punktkilder vises på kortene som punkter. Ved disse kort er det også muligt at få vist de attribut-oplysninger, der knytter sig til de enkelte punkter. Det er oplysning om navn, identifikationsnummer, udledt stofmængde i status og baseline, samt om der er fastsat en supplerende indsats for den pågældende punktkilde. Desuden er der varierende andre oplysninger, som renseniveau og ejerforhold for renseanlæg og udledningstype for regnvandsbetingede udløb. Når det er vigtigt, at udledningen beregnes for den enkelte punktkilde uanset type er det fordi vurderingen af de enkelte vandområder baseres på vurdering af tilstand og beregning af belastningsforhold for hvert af de små deloplande til vandløb og søer, som tilsammen udgør det aktuelle vandområde. Det er derfor nødvendigt at knytte hver enkelt punktkildeudledning til det delopland hvor den udgør en del af belastningen Usikkerhed på oplande De enkelte punktkilders belastningsbidrag er medregnet i det opland, hvor udløbet er registreret som et punkt med UTM-koordinater i bagvedliggende databaser. DMU har defineret de anvendte oplandsgrænser. Der er konstateret nogle uoverensstemmelser i forhold til de faktiske forhold, som er registreret af Miljøcentret. Det har ikke været muligt at korrigere alle fundne fejl, ligesom det pga. 6. Punktkilder, side 1

102 manglende adgang til elektroniske kloakoplandskort og drænkort med registrering af afstrømning, der går på tværs af vandskel, heller ikke har været muligt at korrigere oplandskortene for sådanne forhold. Derfor kan udløbenes lokalisering i oplande være behæftet med fejl. Sådanne fejl vil primært være knyttet til udløb med beliggenhed tæt på en oplandsgrænse og i byområder. 6.2 Renseanlæg I bilag 6.3 er vist en oversigt over samtlige renseanlæg i hovedvandoplandet. Af oversigten fremgår udledningen af vand og stof (NPO) i status og baseline samt om der er foreslået en indsats på anlægget Status Som status er anvendt udledningsdata for 2005, som de er beregnet i den fællesoffentlige database WinSpv. Der er tale om data for udledningen beregnet på grundlag af målinger på det enkelte renseanlæg. For anlæg uden måling af vandmængde og/eller stofkoncentrationer anvender WinSPV standardtal, som de fremgår af NOVANA Teknisk Anvisning for Punktkilder /4/. Dette gælder både kommunale og private renseanlæg, hvor der dog kun er få private anlæg med tilstrækkelige måledata Baseline Baseline beregnes efter allerede gennemførte ændringer (siden 2005) og gennemførelse af de tiltag der med de kommunale spildevandsplaner er besluttet gennemført inden Hvis der ikke er ændringer sættes udledningen i baseline lig med udledningen i status. I forbindelse med forhøringen er data for renseanlæg kvalificeret efter tilbagemelding fra kommunerne Indsats Der er foreslået gennemført en indsats på renseanlæg hvis det i et delopland vurderes at målsætningerne for et vandområde ikke vil blive opfyldt medmindre renseanlægget udbygges eller spildevandet afskæres til andet renseanlæg. De anvendte virkemidler fremgår af Virkemiddelkataloget /1/ Usikkerhed Ved transportberegninger er der usikkerhed på både den målte vandføring og den målte koncentration. Usikkerheden på vandføringen er i dag begrænset væsentligt, idet alle større renseanlæg har kontinuert registrering af vandføringen. Den årlige vandmængde eller samtlige døgnvandmængder kan derfor inddrages i beregningerne. Koncentrationen i afløbsvandet bestemmes kun et mindre antal gange hvert år. Minimumsprøveantallet er fastlagt i spildevandsbekendtgørelsen. På renseanlæg med en kapacitet under 100 PE skal der foreligge 2 prøver pr. år og for renseanlæg mellem 6. Punktkilder, side 2

103 100 og PE skal der foreligge 6 analyser pr. år. På anlæg indtil PE skal der analyseres mindst 12 prøver. På anlæg over PE skal der analyseres mindst 24 prøver. Ved belastningsopgørelsen anvendes den bedst mulige opgørelse af vandmængderne sammen med de målte koncentrationer, derfor kan det generelt siges, at jo mere betydende en kilde er, jo bedre er udledningen bestemt. Analyseusikkerheden på koncentrationsbestemmelserne er mindre end 10 %. Usikkerheden i forbindelse med prøvetagningen kan imidlertid være betydende. Hvor stor usikkerheden er, afhænger af spildevandet og prøvetagningsudstyret. For mekaniske renseanlæg er indholdet af partikulært stof så stort, at det kan være vanskeligt at udtage en repræsentativ prøve af afløbsvandet. På moderne biologiske renseanlæg med næringssaltfjernelse er indholdet af partikulært stof lavt og afløbsvandet derfor så homogent at denne usikkerhed er væsentligt reduceret. Usikkerheden på prøvetagningen reduceres også, fordi flere og flere renseanlæg får installeret moderne permanent prøvetagningsudstyr. Når det forudsættes at prøverne er udtaget repræsentativt i forhold til nedbørshændelser m.v., kan der på det enkelte anlæg være en væsentlig usikkerhed i bestemmelsen af den samlede udledning. Usikkerheden knytter sig til de få bestemmelser af koncentrationen. På hovedoplandsniveau, hvor der typisk vil være flere renseanlæg, vil usikkerheden dog blive begrænset, fordi de enkelte usikkerheder udligner hinanden. Udledningen fra renseanlæg varierer generelt med årets nedbørsmængde. Miljøcentret har vurderet, at de udledte mængder for 2005 repræsenterer et gennemsnit for de forudgående års udledning og således er rimeligt repræsentativt. Der er ikke foretaget opdatering af værdierne for BOD (og COD) og de er dermed behæftet med betydelig usikkerhed. 6.3 Regnbetingede udledninger (RBU) I bilag 6.4 er vist en oversigt over RBU i hovedvandoplandet. Af oversigten fremgår udledningen af vand og stof (NPO) i status og baseline samt om der er foreslået en indsats på udløbet Status Status beregnes på baggrund af de data kommunerne og tidligere amter har lagt ind i databasen WinRis. Der anvendes normal års data fra De udledte vandmængder og stofbelastninger som er registreret for det enkelte udløb i WinRIS, er typisk beregnet på niveau 1 vha. oplysninger om bygværker og enhedstal, som beskrevet i /2/. 6. Punktkilder, side 3

104 6.3.2 Baseline Baseline er generelt sat lig statussituationen, med mindre kommunen har oplyst andet. Det må antages, at mange kommuner i de nærmeste år vil etablere af bassiner eller renovere kloakken for nogle udløb. Da disse tiltag ikke altid er medtaget, vil de beregnede belastninger i baselinesituationen i visse tilfælde være overestimerede. I forbindelse med forhøringen har mange kommuner givet tilbagemeldinger om planlagte tiltag som er indført i baseline Indsats Der er foreslået gennemført en indsats på overløbsbygværker hvis det i et delopland vurderes at målsætningerne for et vandområde ikke vil blive opfyldt medmindre belastningen fra overløbene nedbringes. Indsatsen på overløbsbygværkerne sker med henblik på at reducere udledningen af iltforbrugende stoffer. Indsatsen består i etablering af first-flush bassin som udgangspunkt på 5 mm. hvor afløbstallet generelt er forudsat at være 4,5 l/s/red.ha, hvilket betyder at udledningen reduceres til 250 m 3 /red.ha. 1 m3 bassinvolumen reducerer udledningen med 0,7 kg BI5, 0,06 kg P og 0,16 kg N, jf virkemiddelkataloget. Som anført ovenfor aflastes der ca. 250 m 3 /red.ha hvis afløbstallet er 4,5 l/s/red.ha. og bassinet er 5 mm. Hvis afløbstallet derimod er ca. 1 l/s/red.ha skal der være et bassin på ca. 10 mm for at opnå den samme årlige aflastning, mens der kun skal være ca. 2 mm bassin hvis afløbstallet er 10 l/s/red.ha. I alle de nævnte eksempler vil der være tale om, at bygværket aflaster ca. 5 gange om året. Der henvises i øvrigt til ref. /2/ for nærmere uddybning. Som det fremgår af ovenstående indgår det således ikke i beregningerne hvad det aktuelle afløbstal for de enkelte overløbsbygværker er, eller om der allerede findes et bassin. Det eneste der indgår, er den samlede udledning pr. arealenhed. Baggrunden er, at det anses for mest afgørende for forureningsbelastningen hvor stor den resulterende udledning er pr. arealenhed og mindre om afløbstallet er stort eller lille og/eller om der f.eks. allerede er et bassin. Eventuelle fejl eller manglende data i WinRIS kan betyde, at der i realiteten både kan være flere steder hvor det er nødvendigt at bygge bassiner og steder, hvor eksisterende bassinvolumen er tilstrækkeligt Usikkerhed Belastningen fra de regnbetingede udledninger varierer meget fra år til år afhængigt af det konkrete års nedbørsmønster (mængde og intensitet). Da der tages udgangspunkt i en tilbageskuende gennemsnitsbelastning (normalår), selvom det er erkendt, at 6. Punktkilder, side 4

105 nedbørsmængde og intensitet er stigende som følge af klimaforandringer, kan den beregnede belastning være underestimeret i forhold til den reelle belastning. Særlig er de mindste regnhændelser ikke medtaget i Odenseregnserien, hvilket har betydning for beregningen på de separate udløb. Der er stor variation i kvaliteten af data om RBU i WinRis-databasen. Ingen data er baseret på konkrete målinger i felten og udover decideret fejl i databasen, så varierer kvaliteten fra meget grove skøn og estimater til data genereret på bygværksniveau gennem modelberegninger. Alle data om belastningen, inklusive de modelberegnede, er derfor behæftet med betydelig usikkerhed. Specielt skal det fremhæves, at beregningerne er udført med det formål at give et overslag over nødvendig indsats og omkostningerne ved den samlede indsats. Usikkerheden på beregninger på det enkelte udløb kan være overordentlig stor. Der er ikke foretaget opdatering af værdierne for BOD (og COD) og de er dermed behæftet med betydelig usikkerhed. 6.4 Spredt bebyggelse Status Udledningen beregnes for den spredte bebyggelse ud fra et udtræk fra OIS-BBR. Afløbskoder for de enkelte ejendomme i BBR oversættes til NOVANA afløbskoder til hvilke, der findes vejledende tal for udledte mængder. Der er anvendt NOVANAs standard tal for PE/ejendom, og for sommerhuse også den årlige benyttelsestid. I bilag 6.1 ses de anvendte SQL udtræk og i bilag 6.2 ses oversættelsen af BBR koder til NOVANA afløbskoder. Århus og Skanderborg Kommuner har imidlertid en særskilt database til registrering af afløbsforhold for spredt bebyggelse, som i stedet er anvendt. Som led i kommunens sagsbehandling er her fastlagt NOVANA afløbskode m.v. konkret for den enkelte ejendom Baseline Baseline er som udgangspunkt sat lig status. For udledninger beliggende i oplande til søer, som i amternes regionplaner er udpeget til fosforrensning er der imidlertid anvendt renseklassens udledningstal, hvis statusudledningen for fosfor for en ejendom lå højere end for den krævede renseklasse Indsats Der er foreslået gennemført en indsats på ejendomme i spredt bebyggelse hvis det i et delopland vurderes at målsætningerne for et vandområde ikke vil blive opfyldt medmindre belastningen reduceres. Der er altså tale om en revision af regionplanens områdeudpegninger. Indsatsen på spredt bebyggelse sker med henblik på at reducere udledningen af iltforbrugende stoffer og i 6. Punktkilder, side 5

106 nogle tilfælde opstrøms søer med henblik på at reducere udledningen af fosfor. Ved etablering af et SO-anlæg (sandfilter anlæg) er effekten 31 kg BI 5 /ejendom/år og 1 kg P/ejendom/år. Ved etablering af SOP-anlæg stiger effekten for fosfor til 2 kg P/ejendom/år Usikkerhed Oplandsafgrænsning Regionplaner og Vandplaner anvender topografiske oplande, hvis afgrænsninger er behæftet med usikkerhed. Påbud til en ejendom om forbedret rensning, forudsætter at ejendommenes afledning til vandområdet i oplandet er dokumenteret. Omfanget af udpegede ejendomme kan derfor justeres i forbindelse med kommunens kortlægning af afløbsforholdene i området. Hvis det viser sig, at ejendomme uden for den angivne oplandsgrænse via drænsystemer eller lignende afleder spildevand til et vandområde i et udpeget opland, er disse også omfattet af udpegningen. Hvis det viser sig at en ejendoms spildevand ikke afledes til vandområdet i et udpeget opland, er ejendommen ikke omfattet af udpegningen. Datakvalitet i BBR I BBR-registeret indgår der fejlagtigt ejendomme som spredt bebyggelse der i realiteten er kloakerede ejendomme. Udtræksmetode Oversættelsen af ejendomstyperne fra BBR til BLST er sket efter bedste faglige skøn. Koderne for ejendommens anvendelse i BBR er her anvendt. En del ejendomme har anvendelse der vurderes ikke at relatere til beboet bebyggelse, og disse ejendomme er derfor sorteret fra. Sommerhuse udpeges ikke efter BBR, men efter SVUR (Statens VURderingsregister). Størst usikkerhed er tilknyttet kolonihavehuse, da de er dårligt bestemt i BBR. GIS-analyser Da der i BBR ikke er angivet et udledningspunkt anvendes koordinatet for ejendomme også som udledningspunktets placering. Det giver en usikkerhed i de tilfælde, hvor afledningen fra ejendomme er tilkoblet en drænrørsledning. Selve beregningen af udledningsmængderne bygger på BLST s model for den spredte bebyggelse. Modellen anvender erfaringstal for renseeffektiviteter og antal PE pr. ejendom, hvilket giver nogle usikkerheder i forhold til de virkelige udledninger. 6.5 Virksomheder I bilag 6.5 er vist en oversigt over virksomheder i hovedvandoplandet. Af oversigten fremgår udledningen af vand og stof (NPO) i status og baseline. 6. Punktkilder, side 6

107 6.5.1 Status Status beregnes på baggrund af udledningsdata fra NOVANA indberetningen for 2005, hvor der er anvendt NOVANAs skemaindberetning fra miljømyndigheden. I mange tilfælde er grundlagt for indberetningen konkrete målinger på virksomheden Baseline Baseline er generelt sat lig status, idet der kun i enkelte tilfælde har været sikker viden om ændring i virksomhedens forhold Indsats Der er ikke identificeret virksomheder i hovedoplandet hvor der er behov for indsats Usikkerhed Ud over usikkerheder ved målinger og erfaringstal (som for renseanlæg), kan variationer i produktion på virksomheder medføre at udledningen varierer betydeligt i størrelse fra år til år. Der er ikke foretaget opdatering af værdierne for BOD (og COD) og de er dermed behæftet med betydelig usikkerhed. 6.6 Ferskvandsdambrug I bilag 6.6 er vist en oversigt over ferskvandsdambrug i hovedvandoplandet. Af oversigten fremgår udledningen af vand og stof (NPO) i status og baseline samt om der er foreslået en indsats på udløbet Status For dambrug, herunder de udledte stofmængder er anvendt NOVANAs oplysninger for 2005: Udledningen er fundet ved teoretisk beregning på baggrund af det til Miljøstyrelsen indberettede foderforbrug og produktion for året Ud fra det teoretisk beregnede produktionsbidrag, er udledningen beregnet ved at trække rensegraden for de renseforanstaltninger, der er etableret på dambruget, fra /5/. Hvis dambruget ikke har haft et foderforbrug i 2005 eller et betydeligt lavere forbrug end normalt, er beregningen foretaget på basis af den årlige tilladte fodermængde Baseline Baseline sættes lig med status med mindre der foreligger konkret viden for de fremtidige tiltag f.eks. at dambruget nedlægges. 6. Punktkilder, side 7

108 6.6.3 Indsats På vandløbstrækninger påvirket af organisk stof i et omfang så målsætningen ikke kan opfyldes, og hvor det skønnes at dambruget er årsag eller medvirkende årsag til dette er det i planen indregnet, at der sker forbedret rensning med anvendelse af bl.a. recirkulering Usikkerhed Der kan være dambrug, der har haft et mindre foderforbrug i 2005 end normalt. Her vil statusudledningen være mindre end i et normalår ligesom baseline vil være mindre, hvis den blot er fremskrevet og der ikke er andre planer med dambruget. På de store og mellemstore dambrug udføres målinger af udledningen. Såvel målinger som teoretiske beregninger er behæftet med en vis usikkerhed. Den teoretisk beregnede BI5 udledning er dog formentlig overestimeret, idet metoden ikke tager hensyn til produktudvikling og forbedring af foderkvaliteten. Der er ikke foretaget opdatering af værdierne for BOD (og COD) og de er dermed behæftet med betydelig usikkerhed. 6.7 Havbrug I bilag 6.7 er vist en oversigt over RBU i hovedvandoplandet. Af oversigten fremgår udledningen af vand og stof (NPO) i status og baseline Status Data for havbrug er de data, der genereres i NOVANA. For havbrug beregnes udledningen på baggrund af regler fastsat i havbrugsbekendtgørelsens bilag 1, pkt. 2., således at stofbidraget beregnes som differensen mellem de mængder af kvælstof og fosfor, der tilføres med foderet og de mængder, der fjernes med produktionen /7, 8/ Baseline Baseline er sat lig med status Indsats Der er ikke foreslået indsats for havbrug i hovedoplandet Usikkerhed Der kan være havbrug, der har haft et afvigende foderforbrug eller en afvigende produktion i 2005 i forhold til normalt. Her vil statusudledningen være afvigende fra et normalt år ligesom baseline dermed vil være afvigende. Desuden er teoretiske beregninger generelt behæftet med en vis usikkerhed. 6. Punktkilder, side 8

109 Der er ikke foretaget opdatering af værdierne for BOD (og COD) og de er dermed behæftet med betydelig usikkerhed. 6.8 Referenceliste /1/ Virkemiddelkatalog januar2010. Se D49EF86A551B/98178/Virkemiddelkatalog_vers_7januar2010.pdf /2/ Spildevandsforskning fra MST nr : Bestemmelse af belastningen fra regnvandsbetingede udløb /3/ Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 16, 2004 Punktkilder 2003, (Novana Fagdatacenterrapport) /4/ Se AB9D-57038C4CF3EA/0/tekniskanvisningendelig pdf /5/ Notater fra BLST (sept 2008) og DMU (aug 2008) om teoretiske beregninger på dambrugsudledninger og usikkerheder. /6/ Miljøstyrelsens Punktkilderapport /7/ Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 640 af 17. september 1990 om saltvandsbaseret fiskeopdræt. /8/ Se vandsdambrug_signatur.htm 6. Punktkilder, side 9

110 6.9 Bilagsoversigt 6.1 SQL-udtryk til udtræk fra BBR 6.2 Oversættelse af afløbskoder fra BBR til BLST 6.3 Renseanlæg i Hovedvandopland Århus Bugt 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland Århus Bugt 6.5 Virksomheder i Hovedvandopland Århus Bugt 6.6 Ferskvandsdambrug i Hovedvandopland Århus Bugt 6.7 Havbrug i Hovedvandopland Århus Bugt 6. Punktkilder, side 10

111 Bilag Udtræk fra OIS til Spredt bebyggelse I forbindelse med udtrækket for oplysninger om den spredte bebyggelse tilføjes tre afledte tabeller i OIS databasen for at have en fornuftig forespørgselshastighed. Tabellerne gemmes på en server i BLST, og felterne der indgår i tabellerne er vist nedenfor SPREDT_AfloebAdr o RowID (Unik identifikation) o KOMMUNE_NR o EJD_NR o VEJ_KODE o HUS_NR o POSTNR o POSTDISTRIKT o VEJ_NAVN o HusNr o BYNAVN o AFLOEB_KODE o AFLOEB_KODE_T o AFLOEB_KODE_OPRIND o BYG_ANVEND_KODE o BYG_ANVEND_KODE_T o VUR_BENYT_KODE o VUR_BENYT_KODE_T o ADR_E_ETRS89 o ADR_N_ETRS89 SPREDT_SumAfloebBygAnv o RowID (Unik identifikation) o Antal (Antal grupperet på KOMMUNE_NR, EJD_NR, VEJ_KODE, HUS_NR, BYG_ANVEND_KODE og AFLOEB_KODE) o KOMMUNE_NR o EJD_NR o VEJ_KODE o HUS_NR o SumBygArlSaml o MinBygArlSaml o MaxBygArlSaml o BYG_ANVEND_KODE o AFLOEB_KODE SPREDT_SumEjdAdr o RowID (Unik identifikation) 6. Punktkilder, side 11

112 o Antal (Antal grupperet på KOMMUNE_NR, EJD_NR fra CO31000T OSAK adresse) o kommune_nr o ejd_nr De tre tabeller opdateres i forbindelse med den ugentlige opdatering af OIS databasen. Tabellerne opdateres af fem procedure VSP_OpdaterSpredtBebyg01 VSP_OpdaterSpredtBebyg02 VSP_OpdaterSpredtBebyg03 VSP_OpdaterSpredtBebyg04 VSP_OpdaterSpredtBebyg05 2. De tre tabeller I de tre tabeller består af en hovedtabel SPREDT_AfloebAdr og to summeringstabeller SPREDT_SumAfloebBygAnv og SPREDT_SumEjdAdr 2.1 SPREDT_AfloebAdr Tabellen giver ét renseanlæg / ejendom på en given adresse. Til hver adresse knyttes tre koder : afløbskode fra BBR bygningsanvendelse fra BBR Ejendomsanvendelsen fra SVUR I skrivende stund 20. august 2008 er der små 800 adresser der findes mere end én gang - fordi hver af disse adresser indeholder flere ejendomme hvilket dog skal ses i forhold til at tabellen i alt indeholder små adresser. For disse adresser vil der registreres flere renseanlæg pr. adresse, hvilket kan være en fejlkilde. Et eksempel kunne være et landbrug, hvor beboelsen er én ejendom og driftsbygningerne og jorden en anden. Afløbskode (AFLOEB_KODE) Da der kan være flere bygninger på en given adresse med hver deres afløbskode tilknyttes afløbskoden ud fra en prioriteret liste (se afsnit om Prioriteringstabeller). Afløbskoden tages primært - hvis den findes - fra BBR-bygning (tabel CO10100T i OIS databasen) og AFLOEB_KODE_OPRIND sættes til byg. Hvis der ikke findes en afløbskode i BBR-bygning tages koden sekundært fra BBR-ejendom (tabel CO10000T i OIS databasen), og AFLOEB_KODE_OPRIND sættes til ejd. Bygning anvendelseskode (BYG_ANVEND_KODE) Til hver adresse er der knyttet oplysninger om hovedbygningens anvendelse. De tages fra tabellen BBR-bygning. Da der oftest findes flere bygninger på en given adresse vælges hovedbygningen ud fra en prioriteret liste (se afsnit om Prioriteringstabeller) Eksempelvis er hovedbygningen for en gård, den bygning der anvendes til beboelse, hvor bygningerne til drift er sekundære. Kode for ejendommens anvendelse (VUR_BENYT_KODE) Anvendelseskode på ejendomsniveau fra Vurderingsregisteret (SVUR). 6. Punktkilder, side 12

113 Tabellen har desuden en fuld postadresse tilknyttet. 2.2 SPREDT_ SumAfloebBygAnv Denne tabel indeholder en summering på adresser med ejendomsnummer - jf. SPREDT_AfloebAdr - hvor der summeres over bygningsanvendelseskode og afløbskode. Det vil sige, at det eksempelvis er muligt for et landbrug at se hvor mange driftsbygninger der er på adressen. Desuden indeholder tabellen arealer for den mindste bygning, den største bygning samt en summering af bygningsarealerne. 2.3 SPREDT_SumEjdAdr Denne tabel indeholder en summering over de ejendomme der har mere end én adresse. Tabellen fortæller altså hvilke ejendomme der optræder mere end en gang i SPREDT_AfloebAdr. SPREDT_SumEjdAdr er medtaget for at få en i indikation på om der muligvis kunne ligge kolonihaveforeninger på de ejendomme, hvor der er mange adresser. 2.4 Kendte problemer 1. Data sætte indeholder ikke ejerlejligheder, men da data skal bruges i det åbne land anses dette ikke som et problem. 2. Kolonihaver findes ikke nødvendigvis i datasættet, da disse ofte ikke er registreret i BBR, og ofte kun er registreret med en adresse. 6. Punktkilder, side 13

114 Prioriteringstabeller Prioritering af afløbskoder Prioritering Kode Tekst 1 75 Blandet afløbsforhold på ejendom (er specificeret på bygninger) 2 10 Afløb til offentligt spildevandsanlæg 3 29 Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg med tilladelse 4 30 Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg 5 32 Mekanisk og biologisk rensning 6 11 Afløb til fællesprivat spildevandsanlæg 7 21 Afløb til samletank for toiletvand og mek. rens. af øvr. spildevand 8 31 Mekanisk rensning med privat udledn. dir. til vandløb, sø eller hav 9 20 Afløb til samletank Udledning uden rensning direkte til vandløb, søer eller havet Anden type afløb Intet afløb Prioritering af anvendelseskoder Prioritering Kode Tekst Stuehus til landbrugsejendom Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Række-, kæde- eller dobbelthus Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder 2-familiehus) Kollegium Døgninstitution (pleje-, alderdoms-, børne-, eller ungdomshjem) Anden bygning til helårsbeboelse Hotel, restaurant, vaskeri, frisør eller anden servicevirksomhed Daginstitution (børnehave, vuggestue eller lignende) Biograf, teater, bibliotek, kirke, museum eller lign Undervisning og forskning (skole, gymnasium eller lignende) Hospital, sygehjem, fødeklinik eller lignende Bygning til ferieformål (feriekoloni, vandrehjem eller lignende) Idrætshal, svømmehal, klubhus eller lignende (idrætsudøvelse) Bygning til anden institution, herunder kaserne, fængsel og lign Sommerhus Kolonihavehus Avls- og driftsbygning (til landbrug, skovbrug, gartneri m.v.) Fabrik, værksted (til industri, håndværk m.v.) El-, gas-, vand -, varmeværk, forbrændingsanstalt eller lignende Anden bygning til landbrug, industri eller lign Transport- eller garageanlæg (fragtmandshal, lufthavnsbygning o.l.) Kontor, handel, lager, offentlig administration Anden bygning til handel, transport eller lignende Anden bygning til fritidsformål Garage 1-2 køretøjer Carport Udhus 6. Punktkilder, side 14

115 Bilag 6.2 Oversættelse af afløbskoder fra BBR til BLST Alle ejendomme i BBR med afløbskoden 10 (afløb til kloak) sorteres fra. AFLOEB _KODE _BRR 11 AFLOEB _TEKST_BBR Afløb til fællesprivat spildevandsanlæg AFLOEB _KODE_MST (Før MSTkodeliste er ændret) E1 AFLOEB _TEKST_MST (Før MST-kodeliste e ændret) Mekanisk 20 Afløb til samletank A4 Samletank Afløb til samletank for toiletvand og mek. rens. af øvr. spildevand Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg med tilladelse Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg Mekanisk rensning med privat udledn. dir. til vandløb, sø eller hav E8 A2 A2 E1 Samletank toilet + Mekanisk gråt Nedsivning Nedsivning Mekanisk 32 Mekanisk og biologisk rensning E2 Mekanisk biologisk Udledning uden rensning direkte til vandløb, søer eller havet Blandet afløbsforhold på ejendom (er specificeret på bygninger) E16 E1 Urenset Mekanisk 80 Anden type afløb E1 Mekanisk 90 Intet afløb A13 Intet afløb 6. Punktkilder, side 15

116 Bilag 6.3 Renseanlæg i Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt Anlægsnavn Gl. kommunenavn Anlægstype Ejerforhold Godk. PE Vand 2005 (m 3 /år) BI N 2005 P 2005 Vand 2015 (m 3 /år) BI N 2015 P 2015 Bemærkninger 2015 BJØDSTRUP-LANDBORUP Ebeltoft RZ Kommunal EGENS Ebeltoft MB Kommunal GRØNFELD Ebeltoft RZ Privat KNEBEL Ebeltoft MBNDK Kommunal GALTEN Galten MBNDK Kommunal HESTEHAVESKOLEN Galten MBK Privat SKIVHOLME Galten MBNK Kommunal SKOVBY Galten MBNDK Kommunal SORRING Gjern MBNK Kommunal X TOUSTRUP ST.BY Gjern M Kommunal LADING Hammel MBNK Kommunal HØRNING Hørning MBNDKF Kommunal JEKSEN Hørning BS Kommunal TUNØ Odder M Kommunal LÅSBY Ry MBNKF Kommunal P-kvote RP2005. FØLLE VIG, SOMMERHUSE Rønde M Privat KALØ GODS Rønde BS Privat KALØ LANDBOSKOLE Rønde RZ Privat RØNDE CR Rønde MBNDK Kommunal BALLEN Å HAVLEDNING Samsø MBNDK Kommunal KOLBY Samsø RZ Kommunal KOLBY KÅS HAVN Samsø M Privat KOLBY KÅS Å HAVLEDNING Samsø RZ Kommunal MÅRUP Samsø RZ Kommunal NORDBY Samsø RZ Kommunal ONSBJERG Samsø RZ Kommunal PILLEMARK Samsø RZ Kommunal RINGEBJERGGÅRD Samsø BS Privat STAUNS Samsø M Kommunal STENSKOV HUSE Samsø M Kommunal STENVANG, LEJRSKOLE Samsø BS Privat TOFTEBJERG Samsø BS Kommunal TRANEBJERG Samsø BAS Kommunal ØRBY Samsø RZ Kommunal ØSTERBY Samsø RZ Kommunal RESTAURANT STILLING SØ Skanderborg MBK Privat BEDER Århus MBNDKF Kommunal DANMARKS JAPANSKE HAVE Århus MBN Privat DEL AF NEDER FLØJSTRUP Århus M Privat EGÅ Århus MBNDKF Kommunal GIBERHYTTEN Århus MB Privat HARLEV Århus MBNDKF Kommunal KASTED Århus MB Kommunal LYNGBY Århus MB Kommunal MARSELISBORG Århus MBNDK Kommunal MOESGÅRD MUSEUM Århus RZ Privat MÅRSLET Århus MBNDKF Kommunal ORMSLEV Århus RZ Kommunal RESTAURANT SKOVMØLLEN Århus BS Privat SKYTTELEDDET, ORMSLEV Århus M Privat SOLBJERG Århus MBNDKF Kommunal Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 16

117 Bilag 6.3 Renseanlæg i Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt Anlægsnavn Gl. kommunenavn Anlægstype Ejerforhold Godk. PE Vand 2005 (m 3 /år) TAMU-CENTRET Århus BS Kommunal TESTRUP HØJSKOLE Århus BS Privat TILST Århus MBNDKF Kommunal TRANKÆR Århus MBNDKF Kommunal VIBY, UdlØb til DØde Å Århus MBNDKF Kommunal ÅBY Århus MBNDKF Kommunal AARHUS AADAL GOLFCENTER Århus MBNK Privat ÅRSLEV KRO Århus MBK Privat BI N 2005 P 2005 Vand 2015 (m 3 /år) BI N 2015 P 2015 Bemærkninger 2015 Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 17

118 Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt Gl. kommunenavn Udl. nr. Type Tot. areal (ha) Red. areal (ha) Vand 2005 (m 3 /år) N 2005 P 2005 BI COD 2005 Vand 2015 (m 3 /år) N 2015 P 2015 BI COD 2015 Favrskov U SF Favrskov K1 SE Favrskov T1 SE Odder OM3.2U SE Odder OM3.3U SE Odder U2p OV Samsø UA01 OV Samsø UA01 OV Samsø UA01A OV Samsø UA01A OV Samsø UA02 OV Samsø UA02 OV Samsø UA03 OV Samsø UA03 OV Samsø UA04 OV Samsø UA04 OV Samsø UA04A OV Samsø UA04A OV Samsø UA05 OV Samsø UA05 OV Samsø UA06 OV Samsø UA06 OV Samsø UA07 OV Samsø UA07 OV Samsø UA07A OV Samsø UA07A OV Samsø UA08 OV Samsø UA08 OV Samsø UB02 OV Samsø UB02 OV Samsø UB04 SF Samsø UB04 SF Samsø UB05 OV Samsø UB05 OV Samsø UC03 OV Samsø UC03 OV Samsø UC07A SE Samsø UC07A SE Samsø UC10 OV X Samsø UC11 OV X Samsø UC11 OV X Samsø UC12 SE Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 18

119 Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt Gl. kommunenavn Udl. nr. Type Tot. areal (ha) Red. areal (ha) Vand 2005 (m 3 /år) N 2005 P 2005 BI COD 2005 Vand 2015 (m 3 /år) N 2015 P 2015 BI COD 2015 Samsø UC12 SE Samsø UC22 OV X Samsø UC22 OV X Samsø UC23 OV Samsø UC23 OV Samsø UC24 OV Samsø UC24 OV Samsø UC25 OV Samsø UC25 OV Samsø UD01 OV Samsø UD01 OV Samsø UD02 OV Samsø UD02 OV Samsø UD03 OV Samsø UD03 OV Samsø UD04 OV Samsø UD04 OV Samsø UD05 OV Samsø UD05 OV Samsø UD05A OV Samsø UD05A OV Samsø UD06 OV Samsø UD06 OV Samsø UD07 OV Samsø UD07 OV Samsø UD08 OV Samsø UD08 OV Samsø UE01 OV Samsø UE01 OV Samsø UE02 OV Samsø UE02 OV Samsø UE04 OV Samsø UE04 OV Samsø UE05 OV Samsø UE05 OV Samsø UE05A OV Samsø UE05A OV Samsø UF01 OV Samsø UF01 OV Samsø UF02 OV Samsø UF02 OV Samsø UF03 OV Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 19

120 Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt Gl. kommunenavn Udl. nr. Type Tot. areal (ha) Red. areal (ha) Vand 2005 (m 3 /år) N 2005 P 2005 BI COD 2005 Vand 2015 (m 3 /år) N 2015 P 2015 BI COD 2015 Samsø UF03 OV Samsø UG01 OV Samsø UG01 OV Samsø UG02 OV X Samsø UG02 OV X Samsø UG03N SE Samsø UG03N SE Silkeborg GJ4111U SE Silkeborg GJ4112U SF Silkeborg GJ4113U OV Silkeborg GJ4131U SE Silkeborg GJ4132U SE Silkeborg GJ4151U SE Silkeborg GJ4152U SE Silkeborg GJ4153U SE Skanderborg A10000U OS X Skanderborg A10050U SE Skanderborg A20000U SE Skanderborg A20500U OV Skanderborg A50800U SE Skanderborg A57000U SE Skanderborg B10500U OV X Skanderborg B40300U SE Skanderborg C10000U SF Skanderborg C60100U SF Skanderborg D10100U SE Skanderborg F10000U SE Skanderborg F11000U SE Skanderborg F12000U SE Skanderborg F13000U SE Skanderborg F20000U SF Skanderborg F21000U OV X Skanderborg F40000U SF Skanderborg F50000U SE Skanderborg F50100U SE Skanderborg F51947U SE Skanderborg F60100U SE Skanderborg F60200U SF Skanderborg F60401U SE Skanderborg F60500U SE Skanderborg F60700U SE Skanderborg F81000U SF Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 20

121 Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt Gl. kommunenavn Udl. nr. Type Tot. areal (ha) Red. areal (ha) Vand 2005 (m 3 /år) N 2005 P 2005 BI COD 2005 Vand 2015 (m 3 /år) N 2015 P 2015 BI COD 2015 Skanderborg F84000U SE Skanderborg F90000U SF Skanderborg G10000U SE Skanderborg G10100U OS Skanderborg G20000U SE Skanderborg G30000U SF Skanderborg H10000U SF Skanderborg L06330U SF Skanderborg L11000U OV Skanderborg L20050U SE Skanderborg L20500U OV X Skanderborg M10000U SE Skanderborg M11000U SE Skanderborg M30000U SE Skanderborg N11901U OV Skanderborg O10000U SE Skanderborg O11901U OV Skanderborg O20000U SE Skanderborg O20100U OV Skanderborg O30000U SE Skanderborg O70000U SE Skanderborg Q10000U SE Skanderborg RA1 OS Skanderborg RA1.10 SF Skanderborg RA1.11 SF Skanderborg RA1.12 SF Skanderborg RA1.13 SF Skanderborg RA1.18 SF Skanderborg RA1.20 SE Skanderborg RA1.21 SF Skanderborg RA1.23 SF Skanderborg RA1.24 SF Skanderborg RA1.26 SF Skanderborg RA1.3 SF Skanderborg RA1.4.1 SE Skanderborg RA1.4.2 SE Skanderborg RA1.4.3 SE Skanderborg RA1.5.1 OV X Skanderborg RA1.5.2 SE Skanderborg RA1.5.3 SE Skanderborg RA1.6 OV X Skanderborg RA1.7 OV X Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 21

122 Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt Gl. kommunenavn Udl. nr. Type Tot. areal (ha) Red. areal (ha) Vand 2005 (m 3 /år) N 2005 P 2005 BI COD 2005 Vand 2015 (m 3 /år) N 2015 P 2015 BI COD 2015 Skanderborg RA1.8 SF Skanderborg RA1.9 SE Skanderborg RA2.1 OV Skanderborg RA3.1 OS Skanderborg RA4.1 OS X Skanderborg RA5.1 OF X Skanderborg RA6.1 SE Skanderborg T20000U SF Skanderborg U10.11 OS Skanderborg U10.12 SE Skanderborg U10.31 SF Skanderborg U10000U OS Skanderborg U10166R SF Skanderborg U102 SF Skanderborg U10200R SF Skanderborg U103 SF Skanderborg U11.1 SF Skanderborg U11.11 SE Skanderborg U11.41 SE Skanderborg U11.61 SE Skanderborg U11.74 SF Skanderborg U110 SE Skanderborg U111 SE Skanderborg U113 SF Skanderborg U114 SE Skanderborg U14.1 SF Skanderborg U14.11 SF Skanderborg U15.11 SF Skanderborg U16.1 SF Skanderborg U16.11 SF Skanderborg U16.21 SE Skanderborg U174 SE Skanderborg U175 OV Skanderborg U193 SE Skanderborg U202 SF Skanderborg U205 SE Skanderborg U21 OS X Skanderborg U22 SF Skanderborg U220 SF Skanderborg U221 SF Skanderborg U222 SF Skanderborg U223 SF Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 22

123 Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt Gl. kommunenavn Udl. nr. Type Tot. areal (ha) Red. areal (ha) Vand 2005 (m 3 /år) N 2005 P 2005 BI COD 2005 Vand 2015 (m 3 /år) N 2015 P 2015 BI COD 2015 Skanderborg U224 SF Skanderborg U23 OV Skanderborg U30.11 SF Skanderborg U30.31 SF Skanderborg U30.32 SF Skanderborg U30000U SF Skanderborg U62A SF Skanderborg U92 SE Skanderborg U96 SE Skanderborg U98 OV Syddjurs BjU1 SF Syddjurs DOV4 OS Syddjurs DSE1 SE Syddjurs DSE2 SE Syddjurs DSE51 SE Syddjurs DSE52 SE Syddjurs F6U311 OS Syddjurs F7U101 OS Syddjurs Fª.priv SE Syddjurs FªU15a SF Syddjurs FªU15b SE Syddjurs FªU17 SE Syddjurs KeU1 SF Syddjurs R10U OV X Syddjurs R11U OV X Syddjurs R12U OV X Syddjurs R14.1U SE Syddjurs R14.2U SE Syddjurs R14.3U SE Syddjurs R14.4U SE Syddjurs R14.5U SE Syddjurs R1U SF Syddjurs R22U SF Syddjurs R2U OV Syddjurs R3.1.U SE Syddjurs R3.2.U SE Syddjurs R3.3.U SE Syddjurs R3.4.U SE Syddjurs R3.5U SE Syddjurs R4U SE Syddjurs R5U SE Syddjurs R6U231 SF Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 23

124 Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt Gl. kommunenavn Udl. nr. Type Tot. areal (ha) Red. areal (ha) Vand 2005 (m 3 /år) N 2005 P 2005 BI COD 2005 Vand 2015 (m 3 /år) N 2015 P 2015 BI COD 2015 Syddjurs R6U300 SE Syddjurs R6U311 SE Syddjurs R7U SE Syddjurs R8U OV X Syddjurs R9U OV X Syddjurs RBasU SF Syddjurs S60232 OS Syddjurs SkU1 SF Syddjurs U5.3.0 SE Syddjurs U5.4.0 SE Syddjurs U6.*0.b SE Syddjurs U6.1.1 OS Syddjurs U SE Syddjurs U SE Syddjurs U SE Syddjurs U6.1.1a SE Syddjurs U6.1.1b SF Syddjurs U6.1.2 OV Syddjurs U SE Syddjurs U6.1.3 OV Syddjurs U6.1.5 OV Syddjurs U6.1.6 SE Syddjurs U6.1.7 SE Syddjurs U6.1.8 SE Syddjurs U6.1.F OS Syddjurs U6.2.1 SE Syddjurs U6.4.0 OS Syddjurs U6.6.0a SE Syddjurs U6.8.1 SE Syddjurs U7.2.0R SE Syddjurs U7.3.0 SE Syddjurs UDP1 OV Syddjurs UDSM4 OV X Syddjurs Ug1.1U OV X Syddjurs Ug1.2U SF Syddjurs Ug2U OV Syddjurs Ug3U SE Syddjurs Ug4.1U OV Syddjurs Ug4.2U SF Syddjurs Ug5U SE Syddjurs Ug8U SE Syddjurs UgAfU OV Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 24

125 Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt Gl. kommunenavn Udl. nr. Type Tot. areal (ha) Red. areal (ha) Vand 2005 (m 3 /år) N 2005 P 2005 BI COD 2005 Vand 2015 (m 3 /år) N 2015 P 2015 BI COD 2015 Syddjurs UKL OV X Århus AU02 OV Århus AU03 OV Århus AU04 SF Århus AU06 SE Århus AU07 OV Århus AU08 SE Århus AU10 SF Århus AU11 OV Århus AU13 OV Århus AU14 OV Århus AU15 SE Århus AU16 SF Århus AU17 OV Århus AU18 OV Århus AU19 OV Århus AU20 OV Århus AU21 OV Århus AU22 OV Århus AU23 OV Århus BU09 SF Århus BU2 SF Århus BU21 SF Århus BU24 SF Århus BU25 SF Århus BU31 OV Århus BU32 SF Århus BU33 SF Århus BU34 SF Århus BU35 SE Århus BU36 SE Århus BU36a SE Århus BU36b SE Århus BU38 SE Århus BU39 SE Århus BU40 SF Århus BU40a SF Århus BU41 SF Århus BU5 SE Århus BU51 SE Århus BU54 OV Århus BU55 OV Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 25

126 Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt Gl. kommunenavn Udl. nr. Type Tot. areal (ha) Red. areal (ha) Vand 2005 (m 3 /år) N 2005 P 2005 BI COD 2005 Vand 2015 (m 3 /år) N 2015 P 2015 BI COD 2015 Århus BU56 OV Århus BU57 SE Århus BU58 SE Århus BU59 SF Århus BU5a SE Århus BU5b SE Århus BU5c SE Århus BU5d SE Århus BU6 SF Århus BU60 SF Århus BU61 SE Århus BU62 SE Århus BU62a SE Århus BU62b SE Århus BU62c SE Århus BU63 SE Århus BU64 SF Århus BU65 SE Århus BU66 SF Århus BU67 SE Århus BU68 SF Århus BU69 SE Århus BU7 SF Århus BU71 SF Århus BU72 SF Århus BU8 SF Århus BU80B OV Århus BU81 SE Århus BU82 OV Århus BU83 OV Århus BU84 SF Århus BU85 SE Århus BU85a SE Århus BU85b SE Århus BU85c SE Århus BU85d SE Århus BU85e SE Århus BU85f SE Århus BU85g SE Århus BU86 SE Århus BU86a SE Århus BU86b SE Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 26

127 Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt Gl. kommunenavn Udl. nr. Type Tot. areal (ha) Red. areal (ha) Vand 2005 (m 3 /år) N 2005 P 2005 BI COD 2005 Vand 2015 (m 3 /år) N 2015 P 2015 BI COD 2015 Århus BU86c SE Århus BU86d SE Århus BU86e SE Århus BU86f SE Århus BU87 SE Århus BU87a SE Århus BU87b SE Århus BU87c SE Århus BU87d SE Århus BU87e SE Århus BU88 SE Århus BU89 SE Århus BU90 SE Århus BU90a SE Århus BU90b SE Århus BU91 SE Århus BU91a SE Århus BU92 SF Århus BU93 SE Århus BU94 OV Århus BU95 SF Århus CU2 SF Århus CU39 SE Århus CU4 SF Århus CU40 SE Århus CU42 SF Århus CU43 SE Århus CU45 SE Århus CU50 SE Århus CU56 OV Århus CU60 SE Århus CU61 SF Århus CU62 OV Århus CU63 SE Århus CU64 SE Århus CU65 SF Århus CU66 SE Århus DU02 OS Århus DU03 OV Århus DU05 OV Århus DU06 OV Århus DU08 OV Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 27

128 Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt Gl. kommunenavn Udl. nr. Type Tot. areal (ha) Red. areal (ha) Vand 2005 (m 3 /år) N 2005 P 2005 BI COD 2005 Vand 2015 (m 3 /år) N 2015 P 2015 BI COD 2015 Århus DU1.2 OV Århus DU10 OV Århus DU11 OV Århus DU12 OV Århus DU14 OV Århus DU15 SF Århus DU16 SF Århus DU22 SF Århus DU28 SF Århus DU33 SF Århus DU36 SF Århus EU01 OV Århus EU02 SF Århus EU03 SF Århus EU04 SE Århus EU05 SE Århus EU07 SF Århus EU08 OV Århus EU10 SE Århus EU11 OV Århus EU12 OV Århus EU13 SF Århus EU14 SF Århus GU11 SF Århus GU13 SF Århus GU5 OV Århus GU6 SF Århus GU7 SE Århus IU01 OV Århus IU10 SE Århus IU11 OV Århus IU2 OV Århus IU4 SE Århus IU5 OV Århus IU6 SE Århus IU8 SF Århus JU10 SE Århus JU12 SE Århus JU14 SE Århus JU15 SE Århus JU16 SE Århus JU2 SE Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 28

129 Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt Gl. kommunenavn Udl. nr. Type Tot. areal (ha) Red. areal (ha) Vand 2005 (m 3 /år) N 2005 P 2005 BI COD 2005 Vand 2015 (m 3 /år) N 2015 P 2015 BI COD 2015 Århus JU3 SE Århus JU3a SE Århus JU4 SF Århus JU5 SF Århus JU6 SE Århus JU9 SE Århus KU02 OS Århus KU03 SF Århus KU04 SE Århus KU05 OV Århus KU08 OV Århus KU10 SE Århus LU1 OV Århus LU10 OV Århus LU11 OV Århus LU13 OV Århus LU14 SF Århus LU15 SE Århus LU16 SF Århus LU17 SF Århus LU18 SF Århus LU2 OV Århus LU20 SE Århus LU21 SE Århus LU21b SE Århus LU22 SE Århus LU23 SE Århus LU24 SE Århus LU3 OS Århus LU4 OV Århus LU5 OV Århus LU50 OS Århus LU51 SF Århus LU52 SF Århus LU53 SE Århus LU54 SE Århus LU55 SE Århus LU56 SE Århus LU58 SE Århus LU6 OV Århus LU6a OV Århus LU7 OV Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 29

130 Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt Gl. kommunenavn Udl. nr. Type Tot. areal (ha) Red. areal (ha) Vand 2005 (m 3 /år) N 2005 P 2005 BI COD 2005 Vand 2015 (m 3 /år) N 2015 P 2015 BI COD 2015 Århus LU72 SE Århus LU73 SE Århus LU74 SE Århus LU75 SE Århus LU76 SE Århus LU76a SE Århus LU77 SE Århus LU77a SE Århus LU78 SE Århus LU79 SE Århus LU8 OV Århus LU80 SE Århus LU81 SE Århus LU82 SE Århus LU83 SE Århus LU85 SE Århus LU86 SE Århus LU86a SE Århus LU87 SE Århus LU87a SE Århus LU87e SE Århus LU88 SF Århus LU89 SE Århus LU9 OV Århus MU01 OV Århus MU03 SF Århus MU04 OV Århus MU06 SE Århus MU07 SE Århus MU08 SE Århus MU09 OV Århus MU10 OV Århus MU12 OV Århus MU13 OV Århus MU14 SF Århus MU16 OV Århus MU17 SF Århus MU19 OV Århus MU21 OV Århus MU24 SE Århus MU25 SE Århus MU26 SE Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 30

131 Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt Gl. kommunenavn Udl. nr. Type Tot. areal (ha) Red. areal (ha) Vand 2005 (m 3 /år) N 2005 P 2005 BI COD 2005 Vand 2015 (m 3 /år) N 2015 P 2015 BI COD 2015 Århus MU27 OV Århus MU28 OV Århus MU29 OV Århus MU30 OV Århus MU31 OV Århus MU32 OV Århus MU33 SE Århus MU34 SF Århus MU35 SF Århus MU36 OV Århus MU37 SE Århus MU38 SE Århus MU39A OV Århus MU39B OV Århus MU40 SF Århus MU42 SE Århus MU43A SF Århus MU43B SE Århus MU44 SF Århus MU48b SF Århus MU49 OV Århus MU50 SF Århus MU51 OV Århus MU52 OV Århus MU53 SE Århus MU55 SE Århus MU56 OV Århus MU57 OV Århus MU60 SF Århus MU61 SE Århus MU62 SF Århus MU64 SF Århus MU65 SF Århus NU02 SF Århus NU07 OV Århus NU08 OV Århus NU09 OV Århus NU10 OV Århus NU11 SE Århus OU02 SE Århus OU06 SE Århus OU08 OV Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 31

132 Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt Gl. kommunenavn Udl. nr. Type Tot. areal (ha) Red. areal (ha) Vand 2005 (m 3 /år) N 2005 P 2005 BI COD 2005 Vand 2015 (m 3 /år) N 2015 P 2015 BI COD 2015 Århus OU09 OV Århus OU10 OV Århus OU11 OV Århus OU12 OV Århus OU13 OV Århus OU14 OV Århus OU15 OV Århus OU16 OV Århus OU17 OV Århus OU18 OV Århus OU19 OV Århus OU20 OV Århus OU21 OV Århus OU22 OV Århus OU23 SE Århus OU24 OV Århus OU26 OV Århus OU27 OV Århus OU30 OV Århus OU31 OV Århus OU32 OV Århus OU33 OV Århus OU34 OV Århus OU35 OV Århus OU36 OV Århus OU37 OV Århus OU38 OV Århus OU39 OV Århus OU40 SF Århus OU43 SE Århus OU44 OV Århus OU45 OV Århus OU46 OV Århus OU47 OV Århus OU48 OV Århus OU49 OV Århus OU50 OV Århus OU52 OV Århus OU53 OV Århus OU54 OV Århus OU55 OV Århus OU56 OV Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 32

133 Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt Gl. kommunenavn Udl. nr. Type Tot. areal (ha) Red. areal (ha) Vand 2005 (m 3 /år) N 2005 P 2005 BI COD 2005 Vand 2015 (m 3 /år) N 2015 P 2015 BI COD 2015 Århus OU57 OV Århus OU58 OV Århus OU59 OV Århus OU62 OV Århus OU63 OV Århus OU64 OV Århus OU65 OV Århus OU66 OV Århus PU02 OV Århus PU06 OV Århus PU07 OV Århus PU10 OV Århus PU100 OV Århus PU101 OV Århus PU102 OV Århus PU103 OV Århus PU105 OV Århus PU106 OV Århus PU107 OV Århus PU108 SE Århus PU11 OV Århus PU16 OV Århus PU17 OV Århus PU18 OV Århus PU20 OV Århus PU22 OV Århus PU23 OV Århus PU26 OV Århus PU27 OV Århus PU28 OV Århus PU29 OV Århus PU31 OV Århus PU33 OV Århus PU34 OV Århus PU35 OV Århus PU36 OV Århus PU37 OV Århus PU39 SE Århus PU40 OV Århus PU41 OV Århus PU42 OV Århus PU43 OV Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 33

134 Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt Gl. kommunenavn Udl. nr. Type Tot. areal (ha) Red. areal (ha) Vand 2005 (m 3 /år) N 2005 P 2005 BI COD 2005 Vand 2015 (m 3 /år) N 2015 P 2015 BI COD 2015 Århus PU44 OV Århus PU45 OV Århus PU46 OV Århus PU47 OV Århus PU48 OV Århus PU49 OV Århus PU50 OV Århus PU53 OV Århus PU56 OV Århus PU57 OV Århus PU58 OV Århus PU64 SE Århus PU65 SE Århus PU66 OV Århus PU67 OV Århus PU68 OV Århus PU74 SE Århus PU77 OV Århus PU79 OV Århus PU80 SE Århus PU81 OV Århus PU82 OV Århus PU83 OV Århus PU84 OV Århus PU85 OV Århus PU86 OV Århus PU87 OV Århus PU88 OV Århus PU90 SE Århus PU91 SE Århus PU92 OV Århus PU93 OV Århus PU94 OV Århus PU97 OV Århus PU98 OV Århus PU99 OV Århus QU01 OS Århus QU01A OV Århus QU05 OS Århus QU06 OV Århus QU07 OV Århus QU08 OV Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 34

135 Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt Gl. kommunenavn Udl. nr. Type Tot. areal (ha) Red. areal (ha) Vand 2005 (m 3 /år) N 2005 P 2005 BI COD 2005 Vand 2015 (m 3 /år) N 2015 P 2015 BI COD 2015 Århus QU09 OV Århus QU10 OV Århus QU11 OV Århus QU12 OV Århus QU13 OV Århus QU14 OV Århus QU16 SF Århus QU16a OV Århus QU17 SF Århus QU18 SF Århus TU1 SE Århus TU2 SF Århus VU10 SE Århus VU11 SE Århus VU12 SE Århus VU13 SE Århus VU14 SE Århus VU16 SE Århus VU16a SE Århus VU3 SE Århus VU30 SE Århus VU31 SE Århus VU32 SE Århus VU32a SE Århus VU33 SE Århus VU33a SE Århus VU33b SE Århus VU33c SE Århus VU34 SE Århus VU34a SE Århus VU35 SE Århus VU36 SE Århus VU37 SE Århus VU4 SF Århus VU5 SE Århus VU51 SE Århus VU52 SE Århus VU53 SF Århus VU54 SE Århus VU55 SE Århus VU56 SE Århus VU6 SE Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 35

136 Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt Gl. kommunenavn Udl. nr. Type Tot. areal (ha) Red. areal (ha) Vand 2005 (m 3 /år) N 2005 P 2005 BI COD 2005 Vand 2015 (m 3 /år) N 2015 P 2015 BI COD 2015 Århus VU7 SF Århus VU8 SE Århus VU9 SF Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 36

137 Bilag 6.5 Virksomheder og afværgeforanstaltninger i Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt Gl. kommunenavn Vand 2005 (m3/år) BI BI5 mod COD 2005 NAVN Elsam Kraft A/S Studstrupværket / Dong Energy Århus N 2005 P 2005 Vand 2015 (m3/år) BI BI5 mod COD 2015 N 2015 P Punktkilder, side 37

138 Bilag 6.6 Ferskvandsdambrug i Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt BI N 2005 P 2005 BI N 2015 P 2015 Dambrugsnavn CVR nr. Dørup Mølle Dambrug X Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 38

139 Bilag 6.7 Havbrug i Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt BI N 2005 P 2005 BI N 2015 P 2015 Havbrugsnavn Nordby Bugt Havbrug Punktkilder, side 39

140 7. Belastningsopgørelse 7.1 Dokumentation, opgørelse af næringsstoftilførsel til vandområder Kvælstof-, fosfor- og vandtilførslen til overfladevand er opgjort dels som en statusopgørelse forud for vandplanerne og dels under baselineforudsætninger, hvor der er indregnet allerede vedtagne tiltag frem til Grundlaget for opgørelsen er præsenteret på nettet i en web-gis applikation, der kan findes på under Vandplaner. Temaerne til belastningsopgørelser findes under 2.2 påvirkninger. 7.2 Oplandskort I første omgang er hele landet opdelt i deloplande. Til alle kystafsnit er der udarbejdet kort med topografiske oplande, hvorfra der sker afstrømning til kystområdet. Til alle søer, der indgår i vandplanerne, er der ligeledes tegnet topografiske oplande. I nogle tilfælde, hvor søer ligger i kæde, vil oplandet til den øverste sø også være opland til de nedstrøms liggende søer. Der er ligeledes udarbejdet topografiske oplande til vandløbsmålestationer. Disse tre oplandstemaer er samlet i et oplandstema. Dette oplandstema dækker det samlede landområde, og det er lavet således, at der ikke er overlap mellem deloplandene. Hvert delopland er tildelt en unik ID. Dette oplandskort fremgår af web-gis. Kvælstof og fosfor strømmer via vandløb og søer fra et delopland til det næste delopland for til sidst at nå kysten. Hvor deloplande grænser op mod kysten eller mod en sø, kan der også være en direkte afstrømning til søen eller kysten. For alle deloplande er afstrømningsvejen defineret ved, at det er angivet, hvilket opland, der ligger nedstrøms og modtager vand og stof fra oplandet ovenfor. For deloplande langs kystlinien er angivet det kystafsnit, som deloplandet afvander til. Denne topologi er central ved de videre beregninger af vand- og stofafstrømningen. Topologien for vand- og stofafstrømning fremgår af de bagvedliggende tabeller til oplandskortet i web-gis. 7.3 Arealbidrag Arealbidraget af kvælstof og fosfor fra det åbne land er for hvert delopland beskrevet som en kvælstof- eller fosforkoncentration. Kvælstof- og fosforkoncentrationen dækker både bidraget fra landbrugs- og ikke-landbrugsarealet og desuden bidraget fra spildevand fra spredt bebyggelse, da denne størrelse er vanskelig at udskille fra det øvrige arealbidrag. Til ethvert delopland er desuden anført en vandafstrømning. Vandafstrømning gange koncentration giver den samlede stofafstrømning fra åbent land i det pågældende delopland. 7. Belastningsopgørelse, side 1

141 Koncentrationen og stofafstrømningen ved status er baseret på målinger i oplandet i det omfang, der har været data. Hvor der har foreligget data for stoftransport, har der været anvendt et gennemsnit over årene med henblik på at minimere effekten af naturlige år til år variationer. Vandafstrømning og kvælstofkoncentrationer for deloplandene er afstemt således, at den beregnede vand- og stofmængde ved en nedstrøms stoftransportstation passer med det målte. For fosfor vil der ved status kunne være en aflastning fra søer, der f.eks. tidligere har modtaget spildevand (aflastning: søen tilbageholder mindre fosfor end den ville gøre, hvis den var i ligevægt eller den har en nettofrigivelse af fosfor i mere ekstreme tilfælde). Beregningerne af statusbelastning skal beskrive en ligevægtstilstand, og beregnet transport af fosfor kan derfor ikke altid afstemmes i forhold til målt transport af fosfor. Koncentrationen af åbent land bidraget ved statusberegningen samt vandafstrømningen fremgår af web-gis. Bidraget fra åbent land ved baseline er for kvælstof reduceret dels som følge af allerede vedtagen indsats i landbruget og dels af en indsats over for spildevand fra spredt bebyggelse i udvalgte oplande. For kvælstof indregnes en generel reduktion i arealbidraget fra landbrugsarealet på 4 % i forhold til ved status (baggrund for denne beregning fremgår af retningslinierne for udarbejdelse af indsatsprogrammer på hjemmesiden). For fosfor er det alene bidraget fra spildevand fra spredt bebyggelse, der bliver reduceret frem til baseline. Vandafstrømningen fra deloplandene antages at være uændret. Koncentrationen af åbent land bidraget ved baseline fremgår af web- GIS. Hvor vand og stof strømmer gennem søer på vej mod kysten, vil der ske en tilbageholdelse eller omsætning af kvælstof og fosfor i søerne (retention). Denne fjernelse af kvælstof og fosfor kan beregnes ud fra sømodeller eller i enkelte tilfælde på baggrund af søundersøgelser. Den vil udgøre en fast procentdel af det tilførte stof afhængig af vandets opholdstid i søen. Ved beregning af kvælstof- og fosfortransport til nedstrøms søer eller til havet bliver stofmængden reduceret med en procentdel svarende til stoftilbageholdelsen eller fjernelsen i deloplandet. Tilbageholdelse og fjernelse af kvælstof og fosfor (retention) i deloplande fremgår af den tabel, der er tilknyttet oplandskortet i web-gis. 7.4 Punktkildebidrag Kortet med deloplande og den tilhørende topologi er ligeledes grundlaget for at få tilknyttet stofmængderne fra punktkilder til de oplande, hvor udledningen sker, og at få disse stofmængder ført videre gennem beregningerne sammen med bidraget fra åbent land til nedstrøms oplande og til kystområderne. I baggrundsnotatets afsnit om punktkilder findes en nærmere beskrivelse af beregning af 7. Belastningsopgørelse, side 2

142 bidraget fra punktkilder ved status og ved baseline og efter yderligere indsats. 7.5 Beregning af kvælstof og fosfortilførsel til søer og kystvandsområder Ved beregning af stoftilførsel til en sø eller et kystafsnit indgår både bidraget fra åbent land og fra punktkilder for hvert delopland. Beregningen foretages oppe fra således, at der i første omgang beregnes en vand- og stofafstrømning fra oplandet, der ligger længst opstrøms i systemet. Vand og stof fra dette opland ledes til det nedstrøms opland, hvorfra der også kommer et arealbidrag og et punktkildebidrag. Såfremt der er en retention i dette opland, bliver den stofmængde, der tilføres fra opstrøms oplande og fra åbent land bidrag og punktkilder i oplandet selv, reduceret med den procentdel, som retentionen udgør. Den stofmængde, der forlader oplandet, er således summen af bidraget fra opstrøms oplande, bidraget fra eget åbent land og fra punktkilder minus eventuel retention. Beregningen foretages i første omgang for statussituationen (punktkildebidrag fra 2005 og åbent land bidrag som gennemsnit for ). Ved denne beregning tages udgangspunkt i måledata i det omfang, de findes, og der sker en afstemning til målt stoftransport, hvor det er muligt. Beregning af stofbelastning ved baseline sker ud fra de samme vandmængder, men med åbent land bidraget reduceret som beskrevet i retningslinierne og med punktkildebidrag reduceret til udledningen ved baseline. 7.6 Sikkerhed af opgørelserne Den stoftransport, der strømmer ud af et konkret delopland, kan være opgjort med forskellig sikkerhed afhængig af datagrundlaget. Tabellen tilknyttet oplandskortet på web-gis indeholder i kolonnen Sikkerhed en vurdering af den sikkerhed, som en stoftransport er opgjort med. Sikkerheden er angivet som 1, 2 eller 3. 1 svarer til en opgørelse, hvor der har været målt stoftransport over årene således, at der kan laves en rimeligt sikker opgørelse af belastningen. 2 svarer til, at der kun er målinger fra enkelte år eller mere spredte målinger af koncentration eller vandafstrømning inden for oplandet, som kan indikere niveau for koncentration, vandafstrømning og belastning. 3 svarer til, at der ikke findes data for koncentration eller belastning (umålt opland), og arealbidraget må derfor beskrives på baggrund af målinger i andre tilsvarende oplande. 7.7 Web-GIS uddybende beskrivelse I web-gis findes temaet: Deloplande under gruppen: Påvirkninger. Hvis temaet downloades, vil der i den tilknyttede tabel kunne findes oplysninger svarende til indholdet i nedenstående tabel. 7. Belastningsopgørelse, side 3

143 Feltbeskrivelse for oplandskort på web-gis Felt Navn Format Beskrivelse 1 ID_UNIQUE Tekst Id for hovedvandopland. Id stammer fra det nationale kort over hovedvandoplande (WEB-GIS: VPF10 - Hovedvandopland) 2 PL_OPLAND Tekst Navn på hovedvandopland 3 OPLANDS_ID Flydende Id for delopland. Hvert center har hvert sit nummersystem. Dette id skal være unikt inden for et givent hovedvandopland (dvs. inden for ID_UNIQUE) 4 NS_OPLAND Flydende Id for delopland nedstrøms OPLANDS_ID 5 Vand_mm Flydende Vandafstrømning angivet i mm/år 6 Status_N Flydende N i mg/l for åbent land bidrag (bidrag fra landbrug, baggrund og spredt bebyggelse) (afstemt efter målinger og punktkildebidrag) i status-situation 7 Status_P Flydende P i mg/l for åbent land bidrag (bidrag fra landbrug, baggrund og spredt bebyggelse ) i status-situation 8 BL_N Flydende N i mg/l for åbent land bidrag i baselinesituation 9 BL_P Flydende P i mg/l for åbent land bidrag i baselinesituation 10 Nret_pct Flydende Retention for N i sø i pågældende delopland (retention for status-beregningen) 11 Pret_pct Flydende Retention for P i sø i pågældende delopland beregnet under forudsætning af ekstern belastning som ved status og under forudsætning af, at søen har opnået en ligevægtstilstand 12 Sikkerhed Heltal Sikkerhed for opgørelse af transport ud af oplandet. 1 svarer til størst sikkerhed og 3 til mindst sikkerhed. Omfang af datagrundlaget for belastningsopgørelser jf. retningslinjernes beskrivelse af tre niveauer for målinger af stoftransport samt beskrivelse i baggrundsnotat 13 Kystvand Tekst Kystvand (vandplanniveau), som deloplandet er knyttet til 7. Belastningsopgørelse, side 4

144

145

146 Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade København Ø Telefon