Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.9 Horsens Fjord

Transkript

1 Bilag 3 Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.9 Horsens Fjord Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder Belastningsopgørelse

2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande 5. Grundvand 6. Punktkilder 7. Belastningsopgørelser

4 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat til vandplanen for Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord indeholder en uddybende beskrivelse og anvendelse af vandplanens datagrundlag. Baggrundsnotatet skal betragtes som en del af grundlaget for vandplanen med tilhørende indsatsprogram. Notatet redegør for de beregningsforudsætninger og metoder, der inden for de forskellige områder er anvendt ved vurdering af vandområdernes tilstand, belastningsforhold, påvirkninger m.v. i forhold til vandløb, søer, kystvande og grundvand. Desuden fremgår de konkrete punktkildedata og belastningsdata, der er anvendt som udgangspunkt for fastlæggelse af vandplanens indsatsprogram. Planerne er baseret på det bedst tilgængelige datagrundlag; men det skal bemærkes, at det grundlag, der har været til rådighed, af historiske årsager, kan variere mellem de forskellige oplande. Vandplanen og baggrundsnotatet er udarbejdet i overensstemmelse med retningslinjerne beskrevet i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer (Miljøministeriet, By- og Landskabstyrelsen, 2010) samt under anvendelse af virkemidler som fremgår af Virkemiddelkatalog (Miljøministeriet, By- og Landskabstyrelsen, 2010). Som supplement til vandplanen og baggrundsnotatet er desuden på internettet udgivet en række dynamiske kort (WebGIS), der mere detaljeret præsenterer de anvendte data.

5 2. Vandløb 2.1 Indledning Datagrundlaget Opdeling af vandløbsstrækninger Stationsnettet Kvalitetselementer Problemårsager Retningslinjer for indsatsprogrammer Udpegning af national vandløbstype (blødbundsvandløb) Udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandløb Fastsættelse af tilstand Fastsættelse af mål Virkemiddelkatalog og indsats Grundlag for dosering af de enkelte virkemidler Undtagelsesbestemmelser Datamodellen Miljøministeriets Web-Gis Referencer Vandløb, side 1

6 2.1 Indledning Dette tekniske baggrundsnotat for vandløb rummer en beskrivelse af vandplanens datagrundlag og de anvendte retningslinjer for fastsættelse af mål, vurdering af tilstand og målopfyldelse, samt en oversigt over egnede virkemidler og anvendte undtagelser. Notatet omtaler og henviser til væsentlige dokumenter anvendt i vandplanlægningen, herunder Virkemiddel-kataloget /1/, Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer /2/, Datamodeller for vandløb /3/ og kontinuitet (spærringer) /4/. For datagrundlaget vedr. indsatser overfor punktkilder og grundvandindvinding henvises til tekniske baggrundsnotater for disse. 2.2 Datagrundlaget Vandløb medtaget i vandplanen omfatter: o Tidligere specifikt målsatte vandløb i regionplanerne (A, B0, B1, B2, B3, C, D o.s.v.). o Ikke målsatte vandløb beliggende i Habitat-områder, hvor vandløbsnaturtyper er en del af udpegningsgrundlaget. o Ikke målsatte rørlagte vandløbsstrækninger, som ligger nedstrøms specifikt målsatte åbne vandløbsstrækninger Opdeling af vandløbsstrækninger I det GIS værktøj (datamodel) som ministeriet har anvendt ved tilblivelsen af vandplanerne er vandløbene opdelt. Opdelingen er foretaget dels af Gis-tekniske grunde og dels af hensyn til udarbejdelsen af vandplanerne og den efterfølgende afrapportering til EU. Opdelingen er foretaget på følgende niveauer efter stigende størrelse: segment, strækning, delvandområde og vandområde /2/. Figur 1 illustrerer hvordan et vandområde kan være underinddelt ned til den mindste enhed, segment. Figur 1. Eksempel på vandområde og underinddeling i delvandområde, strækning og segment Stationsnettet På landsplan er medgået data fra ca stationer. Data fra disse er anvendt til at beskrive tilstanden på de ca km vandløb, som indgår i vandplanen. For landet som helhed er der i gennemsnit ca. én station pr. 2 kilometer vandløb. Mindst én station repræsenterer én strækning. I hovedopland 1.9 Horsens Fjord, er der anvendt data fra 494 stationer til beskrivelse af tilstanden på 539 km vandløb. 2. Vandløb, side 2

7 2.2.3 Kvalitetselementer Tilstanden og miljømålene fastsættes ud fra en række kvalitetselementer. Kvalitetselementerne kan inddeles i Biologiske, Hydromorfologiske, Kemiske og Fysisk-kemiske Biologiske kvalitetselementer o Bentisk invertebratfauna (smådyrsfauna) o Fisk o Vandplanter Bentisk invertebratfauna (Vandløbenes smådyrsfauna) Dette kvalitetselement er det eneste, som er EU interkalibreret. Det er derfor det bærende kvalitetselement for vandløbene. Vandløbskvaliteten er beskrevet ved faunaklasser fastsat efter Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DFVI), samt i nogle tilfælde faunaklasser oversat fra forureningsgrad (saprobiesystemet). Oversættelse fra forureningsgrad til faunaklasse er foretaget som angivet i /2/. Oversættelsen er vist i tabel 1. Forureningsgrad Faunaklasse Økologisk tilstandsklasse I 7 Høj I II 6 God II 5 God II III 4 Moderat III 3 Ringe III IV 2 Dårlig IV 1 Dårlig Tabel 1. Oversættelse fra forureningsgrad (saprobiebedømmelse) til faunaklasse og økologisk tilstandsklasse. Data for faunaklasser og forureningsgrader til vandplanlægningen er hentet fra den landsdækkende database Winbio. Data er især indsamlet af de tidligere amter og de nuværende miljøcentre, samt de nye kommuner. Der er anvendt data fra perioden og i nogle tilfælde Det antages i vandplanen, at tilstanden bedømt på en given station er repræsentativ for en længere strækning (i gennemsnit 2 km lang), hvilket ikke nødvendigvis altid er tilfældet. Et eksempel herpå er, at tilstanden på visse lokaliteter, som ligger meget tæt ved vejbroer, kan være noget afvigende, især hvad angår den fysiske kvalitet. Fisk og vandplanter Disse kvalitetselementer er endnu ikke EU interkalibreret, og det er derfor besluttet, at de ikke anvendes i denne første vandplan Hydromorfologiske kvalitetselementer o Vandføring o Kontinuitet o Morfologiske forhold (fysisk variation i vandløbet) 2. Vandløb, side 3

8 Vandføring Der er stillet krav til maksimalt tilladelig påvirkning af medianminimumsvandføringen i vandløb. En nærmere redegørelse for dette fremgår af det tekniske baggrundsnotat for grundvand. Kontinuitet (spærringer) Kontinuitet for fisk og fauna er anvendt som et kvalitetselement i vandplanen. Oplysninger om spærringer for fisk og anden fauna stammer fra ældre amtslige spærringstemaer, samt i nogle tilfælde indhentede oplysninger fra Winbio databasen, kommuner, konsulenter m.v. Indskudte rørlagte strækninger er i vandplanen defineret som en spærring, hvis de er mere end 20 meter lange og i øvrigt beliggende indskudt med målsatte åbne vandløbsstrækninger både op- og nedstrøms rørlægningen. Yderligere definition af kontinuitet findes i /2/. Da nogle af oplysningerne om forekomst af spærringer i vandløb er af ældre dato (mere end 10 år gamle) eller mangelfulde, er der en usikkerhed ved angivelse af såvel placering, som antallet af spærringer Morfologiske forhold (fysisk variation i vandløbet) Vandløbenes fysiske tilstand er ikke i denne vandplan anvendt som et kvalitetselement. Oplysninger om den fysiske tilstand er alene anvendt som en såkaldt støtteparameter. Oplysninger om vandløbenes fysiske tilstand er anvendt til vurdering af, om der skal anvendes virkemidler, der forbedrer vandløbenes fysiske tilstand. Oplysninger i form af fysiske indeks værdier er på landsplan uens, så tilvejebringelse af datagrundlaget er geografisk 2-delt. 1. Fysiske forhold i vandløbene i Jylland og på Fyn. Til beskrivelse af vandløbenes fysiske tilstand er anvendt data fra overvågningsstationer med oplysninger om Dansk Fysisk Indeks (DFI) /6/ og/eller Aarhus Indekset (AaI) /7/. Der er her antaget, at tilstanden på stationerne er repræsentativ for længere strækninger. Værdierne af de anvendte indices er for at lette sammenligningen på landsplan normaliserede til værdier mellem 0 (dårligste tilstand) og 1 (bedste tilstand) /2/. Data for den fysiske vandløbskvalitet er oparbejdet til strækningsniveau og dækker ca. 75 % af den samlede jyske og fynske vandløbsstrækning opgjort i kilometer. Data er hentet fra databasen Winbio eller anden tidligere amtsdatabase. 2. Fysiske forhold i vandløbene på Sjælland og Bornholm samt Lolland-Falster og Møn. Der foreligger kun ganske få punktvise registreringer af de fysiske forhold (DFI eller AaI) på stationer i vandløb på Sjælland og Bornholm, samt Lolland-Falster og Møn. I forbindelse med udarbejdelsen af vandplanerne i disse landsdele, har der derfor været behov for at udarbejde strækningsvise og dækkende beskrivelser af de fysiske forhold. Hertil er udviklet en model, der bygger på erfaringer fra en analyse af sammenhænge fundet på stationer med kendt fysisk indeks (en regressionsanalyse). Ved denne metode estimeres DFI for de vandløbsstrækninger, hvor den fysiske tilstand i dag er ukendt. 2. Vandløb, side 4

9 Følgende strækningsrelaterede data indgår i regressionsmodellen: o o o o o o Terrænets fald i promille beregnet på grundlag af vandløbsstrækningens startkote, slutkote og strækningens længde (top10dk højdemodel). Vandløbets slyngningsgrad beregnet som antal knudepunkter pr. meter (i det anvendte vandløbs-gistema), der efterfølgende er normaliseret i forhold til vandløbets størrelse. Landbrugsintensiteten indenfor vandløbsnært areal, beskrevet som 5 gange vandløbsbredden + 10 meter. Vandløbsstrækningens opland inklusive det opstrøms beliggende opland. Koten for vandløbsstrækningens midtpunkt (Top10DK højdemodel). Hvilken landsdel den pågældende vandløbsstrækning ligger i ( Bornholm, Sjælland og Møn-Lolland- Falster ). Med baggrund i modellen er der for øerne oparbejdet stræknings-baserede data for ca. 75 % af den samlede vandløbstrækning der indgår i vandplanen Kemiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer Der er generelt ikke fastsat krav omkring disse kvalitetselementer, men der er udarbejdet vejledende kvalitetskrav for udvalgte fysiskkemiske parametre, som fremgår af tabellen herunder. Tabellen er gengivet fra /2/. Okker Kun meget få vandløb (ca. 1 %) i hovedopland 1.9 Horsens Fjord er væsentligt okkerbelastede. Er vandløbene væsentligt okkerbelastede, overskygger denne belastning ofte andre årsager til en forringet tilstand. Derfor er denne parameter væsentlig. Datagrundlaget, der 2. Vandløb, side 5

10 afgør om et vandløb er okkerbelastet, er: o o målinger af ferrojern (fe 2+ ) i vinterhalvåret, primært månederne november, december, januar og februar. og/eller væsentlige okkerbelægninger på vandløbsbund eller vandplanter kombineret med en mangelfuld smådyrsfauna. Datagrundlaget er indhentet fra databaserne Stoq og Winbio. Der er store regionale forskelle i mængden af vandkemiske målinger af ferrojern (Fe2+). Indholdet af ferrojern er anvendt som en støtteparameter i vurderingen af målopfyldelsen i okkervandløbene, samt i fastsættelsen af indsatsen overfor okker. Der er således væsentlig regional forskel i den indsats, der lægges op til i vandplanerne Miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) Der foreligger ikke konkrete undersøgelser for miljøfarlige forurenende stoffer i vandløb i hovedvandoplandet Problemårsager På strækninger med manglende målopfyldelse er årsagerne bl.a. fundet ved en gennemgang af tilsynsdata, som findes i databasen Winbio og i tidligere amtslige rapporteringer af vandløbenes tilstand. Der er også anvendt eksisterende gis-tematiseringer af forureningskilder som spredt bebyggelse, rensningsanlæg og dambrug m.m. Datagrundlaget er forskelligartet og afspejler forskelle i de tidligere amters fokusområder og tilgang til opgaven. Opgaven med fastsættelsen af årsager til manglende målopfyldelse er derfor løst af det enkelte miljøcenter med særligt øje for disse historiske forskelligheder. Blandt andet er vandløb med ringe fysisk tilstand fremsøgt via fysiske indeks værdier og/eller registreringer af regulering, overuddybning, opgravning m.m. I visse tilfælde er påvirkningstype og -omfang i dag ukendt og skal belyses nærmere i den kommende planperiode Vandindvinding påvirkning af vandløbene Det eksisterende datagrundlag og de modeller, der har været til rådighed ved beregning af effekter af vandindvinding i de enkelte dele af Danmark, er af historiske årsager ikke ensartede. Det har derfor været nødvendigt at beskrive, hvad der lokalt ligger til grund for opgørelse af påvirkning i de enkelte hovedvandoplande. Metoder og usikkerheder ved beregningerne fremgår derfor af det tekniske baggrundsnotat for grundvand. Der er her lagt særlig vægt på at vurdere, om der forekommer overskridelser af de vejledende krav for maksimal tilladt påvirkning af medianminimumsvandføringen, idet faunaklassen ikke er velegnet som mål for den økologiske effekt af reduktioner af vandføringen, herunder de deraf følgende ændringer af afstrømningsmønsteret over året. Hvor datagrundlaget er ufuldstændigt eller manglende, er der ikke fastlagt nogen indsats. 2.3 Retningslinjer for indsatsprogrammer Håndteringen af datagrundlagene og brugen af disse til fastsættelse af tilstand og mål er beskrevet i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer /2/. Til retningslinjerne hører bilag 9, som mere uddybende beskriver håndteringen og tolkningen af vandløbsdata. De 2. Vandløb, side 6

11 to dokumenter kan hentes på cc /. I det efterfølgende gennemgås nogle af de væsentlige retningslinjer Udpegning af national vandløbstype (blødbundsvandløb) Forud for fastsættelse af mål er der udpeget en særlig vandløbstype - blødbundsvandløb. Der er grundlæggende tale om vandløb med ringe faldforhold og bløde bundforhold. Disse vandløb skal ligesom alle andre vandløb have mindst god økologisk tilstand, men kravet til den konkrete faunaklasse er lavere på grund af de naturbetingede ringe bundforhold (finkornet bundsubstrat). Udpegningen af blødbundsvandløb er sket på baggrund af følgende retningslinje: Citat.. For visse vandløb blødbundsvandløb, der er mindre og naturlige vandløb, der på den overvejende del af sin længde har et naturligt ringe fald (< 0,1-0,5 afhængig af vandløbsstørrelsen), ringe vandhastighed, og hvor bundsubstratet naturligt er blødt og overvejende organisk.. Citat slut. Udbredelsen af blødbundsvandløbene er naturligt koncentreret i de mindst kuperede egne af landet Udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandløb Forud for fastsættelse af mål er de kunstige og stærkt modificerede vandløb identificerede. Et eksempel på kunstige vandløb kan være menneskeskabte pumpekanaler. Udpegningen af stærkt modificerede vandløb er foretaget efter Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, bilag 12. Eksempler på stærkt modificerede vandløb er længere vandløbstrækninger der føres under en motorvej eller rørlagte vandløb i tæt bymæssig bebyggelse. Korte rørlagte vandløbsstrækninger under landeveje er generelt ikke udpeget som stærkt modificerede. De kunstige og stærkt modificerede vandløb skal have mindst godt økologisk potentiale Fastsættelse af tilstand Fastsættelse af vandløbets tilstand tager udgangspunkt i bedømmelser af smådyrsfaunaen foretaget i 5 års perioden fra 2003 til Hvor det har været muligt, er data fra 2008 blevet indarbejdet. Hvor der kun er et ældre datagrundlag (mere end 5 år gammelt), er dette kun anvendt, når det vurderes, at data stadig er repræsentative for tilstanden i vandløbet. Tilstanden på en given station vurderes således, at hvis der er flere bedømmelser i 5 års perioden, vurderes tilstanden ud fra flertallet (tyngden) af data. Hvor der er ligeværdighed, anvendes den laveste tilstand. Tyngden af data bestemmes i hovedregelen som medianen rundet ned til nærmeste hele tal /2/. Hvor der i særlige tilfælde er sket en veldokumenteret positiv udvikling i tilstanden, som følge af allerede iværksatte miljøforbedringer, er den seneste tilstand dog anvendt som udgangspunkt for fastsættelsen. For en del af vandløbene betegnes tilstanden som ukendt. Dette skyldes enten, at der mangler data for smådyrsfaunaen, eller at disse data er forældede (typisk mere end 10 år gamle). 2. Vandløb, side 7

12 2.3.4 Fastsættelse af mål Vandløbenes miljømål udtrykkes ved en økologisk tilstandsklasse og fastsættes i denne vandplan med udgangspunkt i kendskab til smådyrsfaunaens tilstand (faunaklassen). Miljømålene for vandløb er fastsat jf. nedenstående retningslinjer: RETNINGSLINJER Vandløbenes miljømål beskrives på grundlag af invertebratfaunaen og udtrykkes ved en faunaklasse, beregnet ved vurderingsmetoden DVFI. Det generelle miljømål for god økologisk tilstand fastsættes til faunaklasse 5 og 6. For visse vandløb blødbundsvandløb, der er mindre og naturlige vandløb, der på den overvejende del af sin længde har et naturligt ringe fald (< 0,1-0,5 afhængig af vandløbsstørrelsen), ringe vandhastighed, og hvor bundsubstratet naturligt er blødt og overvejende organisk, er miljømålet for den nedre grænse for god økologisk tilstand fastsat til faunaklasse 4, jf. afsnit Såfremt den aktuelle tilstand er faunaklasse 7, fastsættes miljømålet til høj økologisk tilstand. Miljømålet god økologisk tilstand for et vandløbs-delvandområde beskrives på baggrund af den aktuelle tilstand for vandområdet. For vandområder, hvor tilstanden er bedømt til faunaklasse 5 eller 6, indgår begge disse i beskrivelsen for de respektive delstrækninger. Beskrivelsen af målfastsættelsen sker på baggrund af bedømmelserne på flertallet af stationerne indenfor vandområdet. Eksempelvis vil et vandløbsvandområde med 3 stationer med faunaklasse 5,6 og 6 medføre en målfastsættelse god økologisk tilstand med faunaklasse 6. Et vandløbsvandområde med 2 stationer, hvor faunaklassen er bedømt til hhv. 5 og 6, beskrives miljømålet med faunaklasse 5. Det forudsættes, at der i forbindelse med diverse tilladelser og godkendelser ikke sker forringelser af den tilstand, som miljømålet er beskrevet med. Uddrag af retningslinjer/2/ for fastsættelse af miljømål 2. Vandløb, side 8

13 2.4 Virkemiddelkatalog og indsats Til brug for indsatsen i vandplanen er der udarbejdet et virkemiddelkatalog /1/. Virkemiddelkataloget kan hentes via By- og landskabsstyrelsens hjemmeside på cc /. Indsatser overfor organisk belastning og grundvandsindvinding er yderligere beskrevet i baggrundsnotat for henholdsvis punktkilder og grundvand. Virkemiddelkatalogets kapitel 3 omhandler virkemidler til forbedring af vandløbenes fysiske forhold og reduktion af okkerbelastning. Omkostningerne i forbindelse med virkemidlerne er beskrevet i virkemiddelkataloget. Med udgangspunkt i kataloget er der foreslået tiltag til opnåelse af miljømålet de steder, hvor tilstanden ikke forventes at nå miljømålet i I afklaringen af, om der er målopfyldelse i 2015, er der foretaget en fremskrivning af tilstanden (baseline) under hensyntagen til allerede iværksatte tiltag. Dette kunne f.eks. være vedtagne spildevandsplaner eller større iværksatte vandløbsrestaureringer. Figuren herunder illustrerer denne proces. Miljømål Behov for indsats { Miljøtilstand i 2015 (baseline) Figur 2. Indsats doseres når den fremskrevne tilstand i 2015 (baseline) ikke når miljømålet. Nedenstående tabel 2 indeholder de virkemidler foreslået som indsats til forbedring af de fysiske forhold i vandløbene. Virkemiddel nr. Virkemiddel Kriterier for indsats Indsats overfor 3.1 Ændret vandløbsvedligeholdelse 3.2 Fjernelse af spærringer Okkerbelastede vandløb og vandløb med ringe fysik, som ikke er forurenede med spildevand fra spredt bebyggelse. Manglende kontinuitet ved opstemninger, bygværker, rørstyrt m.v. Ringe fysiske forhold og okker Manglende kontinuitet 2. Vandløb, side 9

14 Virkemiddel nr. Virkemiddel Kriterier for indsats Indsats overfor Vandløb med ringe fysik, som 3.3 Vandløbsrestaurering bebyggelse. ikke er forurenede med Ringe fysiske spildevand fra spredt forhold 3.4 Genåbning af rørlagte vandløb 3.5 Vandstandshævning Tabel 2. Anvendte virkemidler i vandløbene. Rørlagte strækninger > 20 meter indskudt på målsatte vandløbsstrækninger. Moderat til stærkt okkerbelastede vandløb Hvor virkemidlerne er doseret fremgår af miljøministeriets WebGIS løsning. Se mere under afsnittet Miljøministeriets WebGIS Grundlag for dosering af de enkelte virkemidler Virkemiddel ændret vedligeholdelse (3.1) er doseret, hvor den normaliserede fysiske indeksværdi er mindre end 0,5 /2/, eller hvis der foreligger andre oplysninger om vandløbets fysik, der dokumenterer, at de fysiske forhold er forringede. Virkemidlet er ligeledes doseret for alle okkerbelastede vandløb og for rørlagte strækninger, der skal genåbnes. Virkemiddel fjernelse af spærringer (3.2) er doseret, når en menneskeskabt spærring forhindrer en velfungerende op- og nedstrøms passage for vandløbets fisk og insekter. Rørlagte strækninger af mere end 20 meters længde er regnet som spærringer. Virkemiddel vandløbsrestaurering (3.3) er doseret, hvor den normaliserede fysiske indeksværdi er mindre end 0,3 /2/, eller hvis der foreligger andre oplysninger om vandløbets fysik, der dokumenterer at de fysiske forhold er forringede. Virkemiddel genåbning af rørlagte vandløb (3.4) er doseret hvor rørlagte vandløbsstrækninger er indskudt mellem åbne målsatte vandløbsstrækninger. Virkemiddel vandstandshævning (3.5) er anvendt i okkerbelastede vandløb hvor indholdet af ferrojern er større end 0,5 mg/l som gennemsnit over vinterhalvåret /1/. 2.5 Undtagelsesbestemmelser Der er i denne første vandplan anvendt undtagelsesbestemmelsen: udskydelse af målopfyldelse til Undtagelsen er primært begrundet i tekniske årsager (manglende viden), men der er også anvendt begrundelser relateret til naturgivne årsager og forsinket respons efter doseret indsats. I tabel 3 herunder er angivet de anvendte undtagelser: Manglende kontinuitet Okker 2. Vandløb, side 10

15 Problemstilling I vandløb, hvor hovedårsagen til manglende målopfyldelse skyldes udledning af spildevand fra spredt bebyggelse, afventes effekten af en forbedret spildevandsrensning før det vurderes, hvorvidt der også er brug for at ændre vandløbsvedligeholdelsen for at kunne opfylde miljømålene Undtagelse Begrundelse for anvendelse af undtagelse Konsekvens af undtagelse Virkemiddel 3.1 udskydes I vandløb, hvor hovedårsagen til manglende målopfyldelse skyldes udledning af spildevand fra spredt bebyggelse, afventes effekten af en forbedret spildevandsrensning før det vurderes, hvorvidt der også er brug for at foretage en vandløbsrestaurering for at kunne opfylde miljømålene For visse kunstige og stærkt modificerede vandløb, der har en tilstand, der nødvendiggør en indsats overfor de fysiske forhold, forlænges fristen for at opfylde miljømålet begrundet i manglende viden om den nødvendige indsats for at opnå målopfyldelse. Eventuel indsats for at sikre kontinuiteten i denne type vandløb forudsættes som udgangspunkt dog fortsat gennemført i 1. planperiode. Udskydelse af tidsfrist for målopfyldelse Tekniske årsager Der mangler tilstrækkelig viden til at vurdere indsatsen i første planperiode. Virkemiddel 3.3 udskydes Virkemiddel 3.1 og 3.3 udskydes Vandløb hvor der mangler viden om tilstand og/eller indsatsbehov. Større spærringer, hvor der kun findes korte strækninger opstrøms og effekten af at skabe passage er minimal. Indsats eller dele af indsats udskydes Virkemiddel 3.2 og 3.4 udskydes Tabel 3. Anvendte undtagelser og konsekvens heraf. 2.6 Datamodellen Tilstandsdata, miljømål, målopfyldelse, anvendte virkemidler og anvendte undtagelser er samlet i to GIS-tabeller. Tabellerne indeholder henholdsvis vandløbsdata på strækningsform og kontinuitetsdata på punktform. Tabellerne omfatter udelukkende vandløb og spærringer, som er omfattet af denne første vandplan. 2. Vandløb, side 11

16 Der er udarbejdet to tilhørende datamodeller for henholdsvis vandløb /3/ og kontinuitet /4/. Begge gistabeller og tilhørende datamodeller og anvendte tematiseringer på Webgis kan hentes via Miljøministeriets WebGIS side på Der er mulighed for at hente data i formater til ESRI (Arc-gis) eller Mapinfo. Af strækningstemaet fremgår det blandt andet, hvor der skal gennemføres vandløbsrestaurering, åbnes rørlægninger eller skal ske ændring af vedligeholdelse. Her er det også muligt at identificere de strækninger, som er organisk belastede fra f.eks. spredt bebyggelse, lokale rensningsanlæg, dambrug m.m. Spærringstemaet indeholder samtlige spærringer, som indgår i denne første vandplan. Spærringerne er geografisk identificeret ved x,y koordinatsæt og i visse tilfælde også relateret til strækningstemaet via et unikt vandløbs-segmentnummer. Ligeledes er spærringstypen angivet. Rørlagte vandløbsstrækninger over 20 meter er medtaget i begge temaer. 2.7 Miljøministeriets Web-Gis Via miljøministeriets WebGIS løsning er det muligt at se de fastsatte miljømål, vandløbenes tilstande, foreslåede indsatser til forbedring af miljøtilstanden og undtagelser m.m. Web-Gis løsningen finder du på _forslag. Sådan ser WebGIS løsningen ud. I menuen til venstre på er det bl.a. muligt under VPF09 - Indsatsprogram og prioriteringer at få vist indsatser, som f.eks. indsatskrav Restaurering i vandløb. 2. Vandløb, side 12

17 2.8 Referencer /1/ Virkemiddel-kataloget /2/ Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer /3/ Datamodeller for vandløb /4/ Datamodel for kontinuitet /5/ Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 5, 1998, Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet. /6/ Pedersen, M.L. & Baattrup-Pedersen, A.(red.)., Økologisk overvågning i vandløb og på vandløbsnære arealer under NOVANA Teknisk Anvisning fra DMU nr. 21. /7/ Kaarup, P., Indeks for fysisk variation i vandløb. Vand og Jord 6(4): Vandløb, side 13

18 3. Søer Indhold 3.1 Beregningsforudsætninger og -metoder Datagrundlag Fastsættelse af miljømål Vurdering af tilstand Beregning af belastning Beregning af indsatsbehov 3.2 Økologisk og kemisk tilstand for søerne Beregnet belastning og indsatsbehov De enkelte søer Referencer. 9 Bilag Bilag 3.1 Stamoplysninger for søen, herunder beliggenhed inkl. kort over oplandet, morfometri, international beskyttelse samt oplandsbeskrivelse, dvs. arealanvendelse og jordbundsforhold Bilag 3.2 Udvikling i sommermiddelværdier af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof i søerne i hovedvandoplandet 3. Søer, side 1

19 3.1 Beregningsforudsætninger og -metoder Datagrundlag Datagrundlaget for fastsættelse af søernes tilstand og belastningsforhold er den nationale og regionale overvågning, der er gennemført frem til og med 2007, dels af det tidligere Vejle Amt og fra 2007 af Miljøcenter Århus. Undersøgelserne har især omfattet næringsstoffer og biologiske forhold, og der er kun i begrænset omfang gennemført undersøgelser af forurenende miljøfarlige stoffer. I langt de fleste søer er status for disse og dermed også søernes kemiske tilstand ukendt Fastsættelse af miljømål Miljømålet for søerne er fastsat i overensstemmelse med kapitel 4.4 i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar Vurdering af tilstand Økologisk tilstand Søernes nuværende økologiske tilstand er primært vurderet ud fra det gennemsnitlige målte klorofylindhold i sommerperioden i forhold til kravene til de forskellige økologiske tilstandsklasser, se kapitel i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar Søens forventede tilstand i 2015 er beregnet ud fra den nuværende tilstand og belastning samt den forventede reduktion i belastningen frem til 2015 jf. kapitel 3.3.3, i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar Kemisk tilstand, herunder miljøfarlige forurenende stoffer Tilstedeværelsen af miljøfarlige forurenende stoffer som tungmetaller, pesticider, PAH er, PCB er mm., kan have indflydelse på både den økologiske og kemiske tilstand i en sø. Effekten af målte miljøfarlige forurenende stoffer på søens økologiske og kemiske tilstand er vurderet og præsenteret ud fra retningslinjerne i afsnit , og i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar Beregning af belastning Der er gennemført en beregning af den nuværende belastning og den forventede belastning i 2015 med fosfor og kvælstof. Beregningsmetoden fremgår af det tekniske baggrundsnotat for belastning (Bilag 6 til retningslinjer for indsatsprogrammer: Retningslinjer vedr. belastningsopgørelse og beskrivelse af indsatsbehov i forhold til søer, fjorde og kystområder). Belastningen direkte på søoverfladen er beregnet for de søer, hvor det vurderes at have en kvantitativ betydning. Der er regnet med et årligt P bidrag på 0,1 kg pr ha og et kvælstof bidrag på 15 kg N pr. ha. 3. Søer, side 2

20 3.1.5 Beregning af indsatsbehov Ekstern fosforbelastning Hvis søen ikke forventes at opfylde miljømålet i 2015 på grund af eksterne tilførsler af fosfor, beregnes et indsatsbehov overfor disse ved anvendelse af simple, empiriske sømodeller, jf. kapitel 6.4 i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar Intern fosforbelastning / sørestaurering Manglende målopfyldelse kan også skyldes intern belastning eller biologisk træghed i søen. Begge dele er forårsaget af tidligere høje tilførsler af fosfor. Tilstedeværelse af intern belastning er vurderet ud fra årsvariationen i fosforindholdet i søvandet. Hvis fosforkoncentrationen stiger betydeligt i sommerperioden, hvor tilførslen udefra er forholdsvis lille, skyldes denne stigning intern belastning som følge af fosforfrigivelse fra bunden. Biologisk træghed optræder når fosforbelastningen til søen og næringsindholdet i søen er faldet, men de biologiske forhold - især fiskebestanden - stadig ikke er i ligevægt med det nye næringsniveau. Hvis fiskebestanden stadig er domineret af dyreplanktonspisende fisk som skaller og brasener, kan dette være med til at fastholde søen i en uklar tilstand. Intern belastning og biologisk træghed kan reduceres eller fjernes ved gennemførelse af sørestaurering, hvor man enten fjerner næringsstofferne, binder dem i søbunden eller ændrer på fiskebestanden. Selvom der i en sø er konstateret intern belastning eller biologisk træghed, vil det ikke nødvendigvis være hensigtsmæssigt at gennemføre en sørestaurering. Eksempelvis kan der være usikkerhed om hensigtsmæssighed, metode eller effekt af restaurering i den konkrete sø. Eller der kan stadig være en for stor ekstern belastning af søen. De principper, der er taget i anvendelse ved den tekniske vurdering af, om der bør gennemføres sørestaurering i en konkret sø, fremgår af Vejledning i anvendelse af sørestaurering, Bilag 13 til Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar Miljøfarlige forurenende stoffer. For miljøfarlige forurenende stoffer placeres søerne i 4 forskellige indsatskategorier alt efter resultatet af de målinger, der måtte være gennemført i søerne, jf. kapitel i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar Søer med betydende udledning fra renseanlæg, spredt bebyggelse, regnbetingede udløb, industri samt dambrug er generelt sat i indsatskategori 2 "under observation" for de stoffer, der nævnes i vandplanens tabel Den foreløbige udpegning af søer med væsentlig spildevandspåvirkning er foretaget på baggrund af en gisudvælgelse af de søer, hvor der inden for søfladen eller en rand på 25 meter er intersect med punkt(er) fra gis-temaerne renseanlæg, industri, regnbetingede udløb, dambrug eller spredt bebyggelse. 3. Søer, side 3

21 3.2 Økologisk og kemisk tilstand for søerne Økologisk tilstand I tabel nedenfor er givet en oversigt over hvilken økologisk tilstandsklasse de forskellige søer i hovedvandopland Horsens Fjord tilhører. Tilstandsklassen er beskrevet på baggrund af klorofylindholdet. Tilstanden vurderes primært på baggrund af målinger fra perioden (tidsvægtede gennemsnit for sommerperioden). Hvis tilstandsvurderingen bygger på ældre eller fåtallige data er den anført i parentes. For myndigheder er der adgang til primærdata gennem Danmarks Miljøportal. Sø navn Søtype Klorofyl a, μg/l, sommermiddel middel max min Periode Antal måleår Økologisk tilstands klasse Bygholm Sø Dårlig Dallerup Sø Ringe Nørrestrand Dårlig Tebstrup Sø 10 11, God Torp Sø Ringe Tabel Oversigt over klorofylindhold og heraf følgende tilstandsklasse for søerne i hovedvandoplandet. Miljøfarlige forurenende stoffer og kemisk tilstand Der foreligger ingen målinger af miljøfarlige forurenende stoffer for søerne i hovedvandoplandet Horsens Fjord. 3.3 Beregnet belastning og indsatsbehov Ekstern belastning Den beregnede belastning af søerne med fosfor i 2005 og 2015 (baseline og målbelastning) fremgår af tabel Belastningen ved målopfyldelse angiver den belastning søen vurderes at kunne tåle ud fra anvendelse af en model for sammenhængen mellem belastning og søens tilstand. I alle tilfælde er anvendt den såkaldte Vollenweidermodel jf. afsnit i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar For de søer der ikke forventes at opfylde miljømålet i 2015 er indsatsbehovet beregnet efterfølgende. 3. Søer, side 4

22 Sø navn Belastning Beregnet maksimal belastning Baseline Belastning Indsatsbehov Indløbskoncentra -tion Maksimal indløbskoncentration Ved målopfyldelse 2005 Ved målopfyldelse kg P kg P kg P kg P mg P/l mg P/l Bygholm Sø ,142 0,074 Dallerup Sø ,110 0,044 Nørrestrand ,105 0,076 Tebstrup Sø ,094 0,094 Torp Sø ,4 0,085 0,061 Tabel Belastning med fosfor til søer i Hovedvandopland Horsens Fjord. Den beregnede totale indløbskoncentration (samlet belastning divideret med samlet vandtilførsel) er ligeledes angivet, dels i 2005 og dels ved målopfyldelse. Belastningen og indløbskoncentrationen ved målopfyldelse angiver den maksimale belastning/indløbskoncentration søen vurderes at kunne tåle ud fra anvendelse af en model for sammenhængen mellem belastning og søens tilstand. I alle tilfælde er anvendt den såkaldte Vollenweidermodel jf. afsnit i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar De enkelte søer I det følgende er der for hver sø angivet en kort beskrivelse indeholdende: Målsætning, evt. international beskyttelse, tilstand, belastning, indsatsbehov. Hvis der foreligger målinger af miljøfarlige forurenende stoffer, som placerer søen i indsatskategori 1, 2 eller 3 (jf. vandplanens tabel 2.4.1), er dette anført under tilstand og for kategori 2 og 3 s vedkommende også under indsats. For de søer, hvor der ikke er lavet undersøgelser af miljøfarlige stoffer i søvand og sediment, omtales dette ikke specifikt under de enkelte søer men alle disse søer er placeret i indsatskategori 4, Vandområde med ukendt tilstand/belastning. Placeringen i denne kategori betyder, at evt. udledning af miljøfarlige forurenende stoffer i oplandet skal reguleres efter gældende regler, og at grundlaget for at kunne gennemføre en generel indsats skal forbedres. I bilag 3.1 og 3.2 er angivet en række af de data, der ligger til grund for beskrivelsen af de enkelte søer. 3. Søer, side 5

23 Beskrivelse af de enkelte søer Bygholm Sø Bygholm Sø er dannet ved opstemning af Bygholm Å i begyndelse af århundredet, for at kunne anvende vandkraften til elproduktion. Søen og dens omgivelser har en stor rekreativ betydning for Horsens. Målsætning Målsættes godt økologisk potentiale med øvre grænse for klorofyl for lavvandede søer (25 μg/l). Tilstand Tilstanden karakteriseres som dårlig ud fra klorofylindholdet, som var på 145 μg/l i 2003 (sommergennemsnit) og på et tilsvarende højt niveau de foregående år. Fosforniveauet er ligeledes højt og ligger på et niveau lige under 200 μg P/l. Der er typisk hvert år kraftige algeopblomstringer i søen hen over sommeren (primært blågrønalger), hvilket giver en sigtdybde i sommerhalvåret på kun ca. 60 cm i gennemsnit. En fiskeundersøgelse i 1992 viste, at brasen udgør mere end 50 % af fiskebiomassen, og at der er sket en ændring i fiskebestanden fra at være domineret af skaller (1967) til at være domineret af brasen. Aborrerne udgør både i antal og vægt en beskeden andel af fiskebestanden. Der er udsat sandart i søen og bestanden er stor i forhold til andre danske sandartsøer. En sedimentundersøgelse i søen i 1997 illustrerer, at sedimentet er karakteristisk for en sø, der har været belastet fra oplandet gennem mange år. Sedimentet har et højt indhold af fosfor, og der ligger en stor pulje af fosfor gemt i sedimentet som langsomt frigives til søvandet og dermed sandsynligvis vil være med til at belaste søen i mange år fremover. Belastning Oplandsarealet til søen er meget stort og der er en betydelig tilførsel af næringsstoffer til søen fra bl.a. dyrkede arealer, spredt bebyggelse og punktkilder. Indsatsbehov Den eksterne fosforbelastning skal reduceres med 2321 kg årligt. Dette kan gøres ved en indsats overfor den diffuse afstrømning fra oplandet. Desuden vurderes det ud fra de foreliggende data, at søen har intern belastning. Datagrundlaget er imidlertid utilstrækkeligt til at vurdere om det er relevant at restaurere søen, hvilken metode, der er den bedst egnede, og om restaurering vil føre til målopfyldelse Dallerup Sø Dallerup Sø er dannet under sidste istid som et dødishul. Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl for dybe søer (12 μg/l). 3. Søer, side 6

24 Tilstand Tilstanden karakteriseres som ringe ud fra klorofylindholdet, som var på 52 μg/l i 2003 (sommergennemsnit) og på et tilsvarende højt niveau de foregående år på nær i 1992 hvor klorofylniveauet var meget højt. Fosforkoncentrationen har været faldende siden starten af 1990 erne og var i 2003 på 70 μg P/l (sommergennemsnit). Der optræder typisk algeopblomstringer i søen hen over sommeren, hvilket giver en sigtdybde i sommerhalvåret på ca. halvanden meter i gennemsnit. Om sommeren sker der en stor frigivelse med fosfor fra søbunden. Belastning Oplandsarealet til søen er forholdsvis lille, og det dyrkede areal udgør langt størstedelen af det samlede oplandsareal. Den nuværende belastning skyldes et betydeligt landbrugsbidrag samt spildevand fra spredt bebyggelse. Indsatsbehov Den eksterne fosforbelastning skal reduceres med 42 kg årligt. Dette kan gøres ved en indsats overfor den diffuse afstrømning fra oplandet. Desuden vurderes det ud fra de foreliggende data, at søen har intern belastning. Datagrundlaget er imidlertid utilstrækkeligt til at vurdere om det er relevant at restaurere søen, hvilken metode, der er den bedst egnede, og om restaurering vil føre til målopfyldelse Nørrestrand Nørrestrand er en stor og lavvandet sø, der ligger nordøst for Horsens. Søen var tidligere en havarm fra Horsens Fjord, men havet blev lukket ude, da man byggede sluser i sundet i Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl for lavvandede søer (25 μg/l). Tilstand Tilstanden karakteriseres som dårlig ud fra klorofylindholdet, som var på 110 μg/l i 2004 (sommergennemsnit) og på et tilsvarende højt niveau de foregående år. Fosfor- og kvælstofniveauet er ligeledes højt, så søen er meget næringsrig. Sigtdybden er dårlig i sommerperioden (ca. 0,5 m) som følge af stor algevækst. Hyppig ophvirvling af bundmateriale har også indflydelse på sigtdybden. Sammensætningen af fiskebestanden er skæv. En fiskeundersøgelse i 1996 viste at artsantallet af fisk er lavere end i flertallet af de øvrige danske søer. Søen er domineret af skalle, brasen og små aborrer. Der er også ål og skrubbe, men i meget små mængder. Tidligere var der stort set ikke undervandsplanter i søen, men nyeste viden tyder på, at søen er i bedring, eftersom at der i store dele af søen er kommet mange forskellige arter af undervandsplanter med en meget høj dækningsgrad, især i den østlige del af søen (information fra Horsens Kommune). 3. Søer, side 7

25 Belastning Nørrestrand ligger i en ådal og oplandet er meget stort. Søens største tilløb er Hansted Å, og afløbet fra søen sker via en langstrakt vig, Stensballe Sund, og herfra videre til Horsens Fjord. Det dyrkede areal udgør størstedelen af det samlede oplandsareal, så der er et betydeligt landbrugsbidrag og der er desuden mange ukloakerede ejendomme i oplandet. Indsatsbehov Den eksterne fosforbelastning skal reduceres med 499 kg årligt. Dette kan gøres ved en indsats overfor den diffuse afstrømning fra oplandet. Desuden vurderes det ud fra de foreliggende data, at søen har intern belastning. Datagrundlaget er imidlertid utilstrækkeligt til at vurdere om det er relevant at restaurere søen, hvilken metode, der er den bedst egnede, og om restaurering vil føre til målopfyldelse Tebstrup Sø Tebstrup Sø er en langstrakt, forholdsvis dyb sø beliggende ca. 10 km nord for Horsens. Målsætning Målsættes god tilstand med det nuværende klorofylindhold (11,1 μg/l) som grænse, da søen allerede opfylder dette mål, og tilstanden ikke må forringes. Tilstand Søen er med et klorofylindhold på 11,1 μg/l i gennemsnit (2002 og 2005) i god tilstand. Klorofylniveauet er ca. halveret i forhold til i 1990 erne, og næringsstofniveauet i søen er også faldet markant. Søen er dyb (største dybde ca. 18 meter), og derfor kommer der ofte lagdeling i søen i sommerperioden, hvormed der opstår iltsvind i bundvandet. Fosfor bliver frigivet fra søbunden under de iltfrie forhold, og når vandmasserne igen opblandes, giver fosforen anledning til algevækst. Ved vegetationsundersøgelsen i 2005 blev der observeret et forholdsvis højt antal arter (17), men undervandsvegetationen var meget uensartet og sparsomt udviklet. Vegetationen dækkede kun ca. 2 % af søens bundareal og dybdegrænsen var 2,5 m. Fiskebestanden blev undersøgt i 2005 og er typisk for en dyb og næringsfattig sø med en dominerende bestand af store aborrer og med en beskeden bestand af skaller, så fiskene påvirker næppe vandkvaliteten negativt i Tebstrup Sø. Belastning Søen ligger i Hansted Å s vandsystem. Langs søens østside er der et tyndt skovbælte, ellers består oplandet hovedsagligt af opdyrkede landbrugsarealer. I 1977 blev der etableret et renseanlæg, hvormed spildevand fra Tebstrup by blev ledt uden om søen via en rørledning og koblet på søens afløb. 3. Søer, side 8

26 Indsatsbehov Søen opfylder miljømålet, så der er principielt ikke behov for særskilt indsats udover baseline Det skal dog sikres, at der ikke ved aktiviteter ved søen (herunder andeopdræt) eller i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer til søen Torp Sø Torp Sø er en lille sø som ligger sydvest for Østbirk i Horsens kommune. Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofyl for dybe søer (12 μg/l). Tilstand Tilstanden karakteriseres som ringe ud fra klorofylindholdet, som var på 45 μg/l i 2002 (sommergennemsnit). Der har ikke været nogen egentlig udvikling i søens tilstand siden 1980érne, og fosforniveauet i søen er forholdsvis højt (ca. 140 μg P/l i sommergennemsnit). Der optræder typisk algeopblomstringer i søen hen over sommeren, hvilket giver en forholdsvis dårlig sigtdybde, hvilket igen resulterer i, at der kun er observeret få undervandsplanter i søen på lavt vand. I sommeren 1997 optrådte en omfattende fiskedød. Der kunne i den forbindelse konstateres, at fiskebestanden primært bestod af skaller og brasen. Den relative store dybde i søen gør, at der om sommeren frigives store mængder fosfor fra søbunden som følge af iltforbrugende processer. Belastning Oplandsarealet til søen er lille. Søen er delvist omgivet af skov og dyrkede marker med skrånede arealer ned til søen. Søen har et periodisk afløb, og der er ingen egentlige tilløb. Indsatsbehov Den eksterne fosforbelastning skal reduceres med 4,4 kg årligt. Dette kan gøres ved en indsats overfor den diffuse afstrømning fra oplandet. Desuden vurderes det ud fra de foreliggende data, at søen har intern belastning. Datagrundlaget er imidlertid utilstrækkeligt til at vurdere om det er relevant at restaurere søen, hvilken metode, der er den bedst egnede, og om restaurering vil føre til målopfyldelse. 3.5 Referencer Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Udkast, version 4 Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, januar Bilag 6 til retningslinjer for indsatsprogrammer. Retningslinjer vedr. belastningsopgørelse og beskrivelse af indsatsbehov i forhold til søer, fjorde og kystområder. 3. Søer, side 9

27 Bilag 3.1: Stamoplysninger for søen, herunder beliggenhed inkl. kort over oplandet, morfometri, international beskyttelse samt oplandsbeskrivelse, dvs. arealanvendelse og jordbundsforhold.

28 Beliggenhed Søen: Kommune(r) Horsens Søtype 9: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet Hovedopland 1.9: Horsens Fjord Søareal, ha 51 Delvandopland Middeldybde, m 1,7 Vandløbssystem Bygholm Å Max. dybde, m 3,4 Tilløb Bygholm Å Volumen, m Opholdstid, år 0,02 Opland Afløb Bygholm Å Oplandsareal, km 2 180,32 Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område Landbrugsjord, % 79,88 EF-habitatområde Befæstet/bebygget areal, % 8,05 EF-fuglebeskyttelsesområde Skov, % 4,97 Habitatarter Naturarealer, % 0,14 Ferskvand, % 0,59 Ramsar område Andet, % Sø-naturtype Ikke opgjort % 6,38 Jordbunds-forhold F1 grovsand, % 0,53 F2 finsand, % 0 Badevandssø 1) F3 lerblandet sandjord, % 37,53 Fredning F4 sandblandet lerjord, % 47,36 Natur/vildtreservat F5 lerjord, % 4,40 1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv F6 svær lerjord, % 0 F7 humus, % 0,71 F8 Kalkrig jord, % 0 FKX uklassificeret, % 9,46

29 Beliggenhed Søen: Kommune(r) Horsens, Hedensted Søtype 10: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, dyb Hovedopland 1.9: Horsens Fjord Søareal, ha 8,1 Delvandopland Middeldybde, m 4,2 Vandløbssystem Klokkedal Å Max. dybde, m 8,4 Tilløb Klokkedal Å, dræntilløb Volumen, m Opholdstid, år 0,26 Opland Afløb Klokkedal Å Oplandsareal, km 2 4,25 Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område Landbrugsjord, % 88,92 EF-habitatområde Befæstet/bebygget areal, % 3,36 EF-fuglebeskyttelsesområde Skov, % 1,40 Habitatarter Naturarealer, % 0,31 Ferskvand, % 2,43 Ramsar område Andet, % Sø-naturtype Ikke opgjort % 3,58 Jordbunds-forhold F1 grovsand, % 0 F2 finsand, % 0 Badevandssø 1) F3 lerblandet sandjord, % 0 Fredning F4 sandblandet lerjord, % 90,45 Natur/vildtreservat F5 lerjord, % 3,99 1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv F6 svær lerjord, % 0 F7 humus, % 3,48 F8 Kalkrig jord, % 0 FKX uklassificeret, % 2,10

30 Beliggenhed Søen: Kommune(r) Horsens Søtype 9: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, lavvandet Hovedopland 1.9: Horsens Fjord Søareal, ha 121 Delvandopland Middeldybde, m 0,75 Vandløbssystem Hansted Å Max. dybde, m 3 Tilløb Hansted Å samt 3 små tilløb Volumen, m Opholdstid, år 0,02 Opland Afløb Hansted Å Oplandsareal, km 2 154,35 Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område Landbrugsjord, % 77,41 EF-habitatområde Befæstet/bebygget areal, % 6,34 EF-fuglebeskyttelsesområde Skov, % 8,71 Habitatarter Naturarealer, % 0,39 Ferskvand, % 0,55 Ramsar område Andet, % Sø-naturtype Ikke opgjort % 7,39 Jordbunds-forhold F1 grovsand, % 1,95 F2 finsand, % 0 Badevandssø 1) F3 lerblandet sandjord, % 43,35 Fredning Arealfredning nr F4 sandblandet lerjord, % 34,80 Natur/vildtreservat F5 lerjord, % 0,27 1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv F6 svær lerjord, % 0 F7 humus, % 4,44 F8 Kalkrig jord, % 0 FKX uklassificeret, % 15,98

31 Beliggenhed Søen: Kommune(r) Horsens, Skanderborg Søtype 10: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, dyb Hovedopland 1.9: Horsens Fjord Søareal, ha 31 Delvandopland Middeldybde, m 7,7 Vandløbssystem Hansted Å Max. dybde, m 17,7 Tilløb Lille Hansted Å/Tolstrup Å Volumen, m Opholdstid, år 1,81 Opland Afløb Lille Hansted Å/Tolstrup Å Oplandsareal, km 2 5,02 Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område Landbrugsjord, % 75,81 EF-habitatområde Befæstet/bebygget areal, % 5,99 EF-fuglebeskyttelsesområde Skov, % 6,63 Habitatarter Naturarealer, % 0,25 Ferskvand, % 5,77 Ramsar område Andet, % Sø-naturtype Ikke opgjort % 5,56 Jordbunds-forhold F1 grovsand, % 0 F2 finsand, % 0 Badevandssø 1) F3 lerblandet sandjord, % 15,07 Fredning F4 sandblandet lerjord, % 68,92 Natur/vildtreservat F5 lerjord, % 0,75 1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv F6 svær lerjord, % 0 F7 humus, % 3,67 F8 Kalkrig jord, % 0 FKX uklassificeret, % 11,60

32 Beliggenhed Søen: Kommune(r) Horsens Søtype 10: Kalkrig, ikke brunvandet, fersk, dyb Hovedopland 1.9: Horsens Fjord Søareal, ha 6,3 Delvandopland Middeldybde, m 3,6 Vandløbssystem Hansted Å Max. dybde, m 5,5 Tilløb Volumen, m Opholdstid, år 1,2 Opland Afløb Urup Bæk Oplandsareal, km 2 0,52 Beskyttelse Arealanvendelse Natura 2000-område Landbrugsjord, % 78,54 EF-habitatområde Befæstet/bebygget areal, % 3,03 EF-fuglebeskyttelsesområde Skov, % 2,36 Habitatarter Naturarealer, % 0 Ferskvand, % 12,32 Ramsar område Andet, % Sø-naturtype Ikke opgjort % 3,69 Jordbunds-forhold F1 grovsand, % 59,39 F2 finsand, % 0 Badevandssø 1) F3 lerblandet sandjord, % 24,53 Fredning F4 sandblandet lerjord, % 0 Natur/vildtreservat F5 lerjord, % 0 1) Omfattet af EF- badevandsdirektiv F6 svær lerjord, % 0 F7 humus, % 0 F8 Kalkrig jord, % 0 FKX uklassificeret, % 16,03

33 Bilag 3.2: Udvikling i sommermiddelværdier af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof i søerne i hovedvandoplandet.

34 Bygholm Sø Stations nr: VEJ Stationsnavn: Bygholm Sø DMU Nr: X_ETRS89: Y_ETRS89: Sommermiddelværdier, overfladevand 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Sigtdybde, m 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 0 Total P, mg/l Klorofyl a, µg/l 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Total N, mg/l Beregningsforudsætninger: Sommermiddelværder beregnes som tidsvægtede gennemsnit for perioden 1/5 til 30/9. Værdierne for første og sidste dato i perioden beregnes ved interpolation mellem nærmeste værdi indenfor perioden og nærmeste værdi op til 80 dage uden for sommerperioden. Hvor dette ikke er muligt, kan sommerperiodens start- og slutdatoer ændres med op til 30 dage. Der skal være mindst 4 data indenfor perioden 20/4-10/10. Statistiske beregninger, r²(log) og p(log) er udført på logaritmetransformerede data på mindst 4 sommermiddelværdier i årene Procentvise ændringer i parentes angiver at udviklingen ikke er signifikant på 10% niveau.

35 Dallerup Sø Stations nr: VEJ Stationsnavn: Dallerup Sø DMU Nr: X_ETRS89: Y_ETRS89: Sommermiddelværdier, overfladevand 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Sigtdybde, m 0,18 0,16 0,14 0,12 0,1 0,08 0,06 0,04 0,02 0 Total P, mg/l Klorofyl a, µg/l 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Total N, mg/l Beregningsforudsætninger: Sommermiddelværder beregnes som tidsvægtede gennemsnit for perioden 1/5 til 30/9. Værdierne for første og sidste dato i perioden beregnes ved interpolation mellem nærmeste værdi indenfor perioden og nærmeste værdi op til 80 dage uden for sommerperioden. Hvor dette ikke er muligt, kan sommerperiodens start- og slutdatoer ændres med op til 30 dage. Der skal være mindst 4 data indenfor perioden 20/4-10/10. Statistiske beregninger, r²(log) og p(log) er udført på logaritmetransformerede data på mindst 4 sommermiddelværdier i årene Procentvise ændringer i parentes angiver at udviklingen ikke er signifikant på 10% niveau.

36 Nørre Strand Stations nr: VEJ Stationsnavn: Nørre Strand DMU Nr: X_ETRS89: Y_ETRS89: Sommermiddelværdier, overfladevand 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Sigtdybde, m 0,4 0,35 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 0 Total P, mg/l Klorofyl a, µg/l 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Total N, mg/l Beregningsforudsætninger: Sommermiddelværder beregnes som tidsvægtede gennemsnit for perioden 1/5 til 30/9. Værdierne for første og sidste dato i perioden beregnes ved interpolation mellem nærmeste værdi indenfor perioden og nærmeste værdi op til 80 dage uden for sommerperioden. Hvor dette ikke er muligt, kan sommerperiodens start- og slutdatoer ændres med op til 30 dage. Der skal være mindst 4 data indenfor perioden 20/4-10/10. Statistiske beregninger, r²(log) og p(log) er udført på logaritmetransformerede data på mindst 4 sommermiddelværdier i årene Procentvise ændringer i parentes angiver at udviklingen ikke er signifikant på 10% niveau.

37 Tebstrup Sø Stations nr: VEJ Stationsnavn: Tebstrup Sø DMU Nr: X_ETRS89: Y_ETRS89: Sommermiddelværdier, overfladevand 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Sigtdybde, m 0,18 0,16 0,14 0,12 0,1 0,08 0,06 0,04 0,02 0 Total P, mg/l Procentvis ændring i perioden : (9%) Procentvis ændring i perioden : (-11%) r²(log): 0,058 p(log): 0,7590 r²(log): 0,654 p(log): 0,1910 r²: 0,057 p: 0,7600 r²: 0,659 p: 0, Klorofyl a, µg/l 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Total N, mg/l Procentvis ændring i perioden : (-53%) Procentvis ændring i perioden : (5%) r²(log): 0,571 p(log): 0,2440 r²(log): 0,006 p(log): 0,9230 r²: 0,668 p: 0,1820 r²: 0,011 p: 0,8930 Beregningsforudsætninger: Sommermiddelværder beregnes som tidsvægtede gennemsnit for perioden 1/5 til 30/9. Værdierne for første og sidste dato i perioden beregnes ved interpolation mellem nærmeste værdi indenfor perioden og nærmeste værdi op til 80 dage uden for sommerperioden. Hvor dette ikke er muligt, kan sommerperiodens start- og slutdatoer ændres med op til 30 dage. Der skal være mindst 4 data indenfor perioden 20/4-10/10. Statistiske beregninger, r²(log) og p(log) er udført på logaritmetransformerede data på mindst 4 sommermiddelværdier i årene Procentvise ændringer i parentes angiver at udviklingen ikke er signifikant på 10% niveau.

38 Torp Sø Stations nr: VEJ Stationsnavn: Torp Sø DMU Nr: X_ETRS89: Y_ETRS89: Sommermiddelværdier, overfladevand 2,5 2 1,5 1 0, Sigtdybde, m ,18 0,16 0,14 0,12 0,1 0,08 0,06 0,04 0, Total P, mg/l Klorofyl a, µg/l 2,5 Total N, mg/l , , Beregningsforudsætninger: Sommermiddelværder beregnes som tidsvægtede gennemsnit for perioden 1/5 til 30/9. Værdierne for første og sidste dato i perioden beregnes ved interpolation mellem nærmeste værdi indenfor perioden og nærmeste værdi op til 80 dage uden for sommerperioden. Hvor dette ikke er muligt, kan sommerperiodens start- og slutdatoer ændres med op til 30 dage. Der skal være mindst 4 data indenfor perioden 20/4-10/10. Statistiske beregninger, r²(log) og p(log) er udført på logaritmetransformerede data på mindst 4 sommermiddelværdier i årene Procentvise ændringer i parentes angiver at udviklingen ikke er signifikant på 10% niveau.

39 4. Kystvande Det tekniske baggrundsnotat består af dels en oversigtstabel med de områder, der indgår i hovedvandoplandet, og dels en tekstdel der kort redegør for datagrundlaget og fastsættelse af værdier i tabel 4.1. Områder af samme typologi og med samme grundlag kan være behandlet samlet i tekstdelen. Procedurer for fastsættelse af referencetilstand, miljømål og tilstand fremgår af Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Vandområde Reference Miljømål Tilstand Ålegræs Ålegræs Ålegræs Navn Typologi Vidensniveau Dybdegrænse (m) Horsens Yderfjord P3 V1 11,5 3A 8,5 1,2 A 0,10 D N Horsens Inderfjord P3 V1 8,6 5 6,4 0,6 A 0,07 D N Norsminde Fjord M4 V1 5,8 3B 4,3 2,4 B 0,41 R N Endelave og kystvandet fra Norsminde Fjord OW2 V3 12,2 2 9,0 4,5 A 0,37 R N Grundlag (procedure) Dybdegrænse (m) v. G/M Dybdegrænse (m) Grundlag (procedure) EQR Kvalitetsklasse Målopfyldelse (J/N) Forklaringer Bekendtgørelse om karakterisering af vandforekomster, opgørelse af påvirkninger og kortlægning af Vandområde Typologi vandressourcer (BEK nr af 11/12/2006) V1, V2 eller V3. Vidensniveau for fastsættelse af målpåvirkning/indsatsbehov jf. Retningslinjer for Vidensniveau udarbejdelse af indsatsprogrammer, bilag 5 Reference Ålegræs Dybdegrænse (meter) Grundlag (procedure) Procedurenummer er beskrevet i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, bilag 5 Miljømål Ålegræs Dybdegrænse (meter) ved God/Moderat (G/M) tilstand Tilstand Ålegræs Aktuel dybdegrænse for ålegræs (meter) Grundlag Procedure er beskrevet i: Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, bilag 5 EQR Ecological Quality Ratio Kvalitetsklasse H, G, M, R, D eller Mål ej opfyldt, ikke klassificerbar (IK) Målopfyldelse (J/N) Opfylder miljømål G/M tilstand? Tabel 4.1. Vandområder i hovedvandopland Horsens Fjord. Referencetilstand, miljømål og aktuel tilstand. 4.1 Horsens Fjord Horsens Fjord omfatter vandområderne Horsens Inderfjord der strækker sig fra Horsens by til en linje mellem Borres Knob og Hjarnø og Horsens Yderfjord der dækker resten af fjorden til en linje mellem spidsen af Gylling Næs og Snaptun. 4. Kystvande, side 1

40 Fjorden har en middeldybde på 2,9 meter og en maksimal dybde på 22 meter. Kun en lille del af fjorden < 5% har vanddybder over 6 meter, hvilket betyder at fjorden specielt Inderfjorden generelt er lavvandet område og ikke i særlig grad påvirket af variationerne i lagdelingen udenfor fjorden. I Yderfjorden er lagdeling oftere forekommende. Saltholdigheden i fjorden er typisk mellem Afstrømningsindekset og saltholdigheden for fjorden er relativ høj og begge vandområder tilhører fjordtype P3. jf. bekendtgørelse 1355 af 11. december 2006 om karakterisering af vandforekomster, opgørelse af påvirkninger og kortlægning af vandressourcer. De to vandområder behandles mht. målsat belastning under et Referencetilstand ålegræs For vandområdet Horsens Yderfjord anvendes en lokalhistorisk observation umiddelbart vest for Alrø som fastlægger en referencetilstand på 11,5m der vurderes som gode validerede data. (DMU-rapport nr Historisk udbredelse af ålegræs i danske kystområder). Denne værdi ligger over den typespecifikke værdi for P3-områder (90 % fraktilen), som er 9,8 m - denne baseres på 19 historiske observationer. Observationen ligger lige på grænsen mellem de to vandområder, alleryderst i det der er defineret som Horsens Inderfjord, men hydrografisk repræsenterer den Yderfjorden. For vandområdet Horsens Inderfjord er referencetilstanden på 8,6 m beregnet ud fra den lokalhistoriske observation for ålegræssets dybdegrænse umiddelbart vest for Alrø der som nævnt fastlægger en referencetilstand her på 11,5m. Beregningen sker via Laurentiusrelationen der angiver en kvælstofkoncentration ud fra en given ålegræsdybdegrænse og er baseret på den empirisk fundne niveauforskel på 1,43, der er i kvælstofkoncentrationen mellem Inderfjorden og Yderfjorden i ålegræssets vækstsæson. Den beregnede referenceværdi ligger under den typespecifikke værdi for P3-områder (90 % fraktilen), som er 9,8 m - denne baseres på 19 historiske observationer Miljømål ålegræs Miljømålet for Horsens Yderfjord er afledt af referencetilstanden (11,5 m* 0,74 % = 8,5 m), svarende til en dybdegrænse for ålegræssets hovedudbredelse på 8,5 m. Målopfyldelse forudsætter som minimum, at ålegræs vokser med en tæthed på 10 % på denne dybde. Miljømålet for Horsens Inderfjord er afledt af referencetilstanden (8,6 m* 0,74 % = 6,4 m), svarende til en dybdegrænse for ålegræssets hovedudbredelse på 6,4 m. Målopfyldelse forudsætter som minimum, at ålegræs vokser med en tæthed på 10 % på denne dybde. Miljømålet overstiger bunddybden i store dele af Inderfjorden, der har en gennemsnitsdybde på under 3 meter, men målopfyldelse forudsætter, at der i hele Inderfjorden skal være en vandkvalitet, der understøtter vækst af ålegræs til 6,4 m s dybde. Vanddybder over 6 meter findes i den yderste del af Inderfjorden. 4. Kystvande, side 2

41 4.1.3 Tilstand ålegræs Ålegræssets maksimale dybdegrænse er registreret på et faldende antal transekter i perioden 1989 til 2006 som fremgår af tabel Undersøgelserne er foretaget hvert år i perioden 1989 til Fra er der foretaget én registrering af maksimal dybdegrænse og hovedudbredelse på hvert transekt. Fra og med 2001 er der foretaget ca. 10 registreringer af maksimal dybdegrænse på hvert transekt. Hovedudbredelsen er herefter beregnet som 90 % af den maksimale dybdegrænse for ålegræs. Tilstanden er beregnet som middelværdien af dybdegrænsen (hovedudbredelsen) i perioden Transekter uden ålegræs er medtaget i beregningen, som den mindste dybde, hvor ålegræs burde kunne forekomme. Tilstanden for Horsens Inderfjord er beregnet til 0,6 m. Miljømålet er således ikke opfyldt, og tilstanden vurderes som dårlig. Horsens inderfjord 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, Figur Ålegræs dybdegrænse (hovedudbredelse) i Horsens Inderfjord. Middelværdi med standardafvigelse i de enkelte undersøgelsesår i perioden Miljømålet er indtegnet som stiplet linie. 4. Kystvande, side 3

42 År Hovedudbredelse dybdegrænse (m) SD n Antal transekter med ålegræs ,8 0, ,7 0, ,9 0, ,4 0, ,6 0, ,6 0, ,8 1, ,0 1, ,2 0, Ingen ålegræs Ingen ålegræs , , , , , , Ingen ålegræs Tabel Ålegræs dybdegrænse (hovedudbredelse) i Horsens Inderfjord med angivelse af standardafvigelse (SD) og antal undersøgte transekter (n), samt antal transekter med ålegræs Tilstanden for Horsens Yderfjord er beregnet til 1,2 m. Miljømålet er således ikke opfyldt, og tilstanden vurderes som dårlig. Horsens yderfjord 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, Figur Ålegræs dybdegrænse (hovedudbredelse) i Horsens Yderfjord. Middelværdi med standardafvigelse i de enkelte undersøgelsesår i perioden Miljømålet er indtegnet som stiplet linie. 4. Kystvande, side 4

43 . År Hovedudbredelse dybdegrænse (m) SD n Antal transekter med ålegræs ,2 0, ,8 0, ,3 0, ,5 0, ,1 1, ,1 0, ,7 0, ,7 1, ,5 0, ,1 0, ,0 1, ,6 1, , , , ,4 0, ,8 0, ,7 0,7 4 3 Tabel Ålegræs dybdegrænser (hovedudbredelse) i Horsens Yderfjord med angivelse af standardafvigelse (SD) og antal undersøgte transekter (n), samt antal transekter med ålegræs Metode til opgørelse af indsatsbehov DMU har opstillet en empirisk model for Horsens Fjord. Der er således fastlagt et samlet mål for hele Horsens Fjord indeholdende vandområderne Horsens Inderfjord og Horsens Yderfjord. Der er testet sammenhænge mellem næringsstofbelastning, næringsstofkoncentrationer, klorofyl og vandets klarhed (Kd værdier). Empirisk modellering af miljøtilstanden i Horsens Fjord fra 1985 til Faglig rapport fra DMU nr. 733, Miljøfarlige forurenende stoffer Bilag 4.1. og 4.2 viser de stoffer der er vurderet i forhold til placering af områderne i indsatskategorierne 2 og 3. Vurderingskriterierne for hhv. muslinger og sediment er angivet sammen med målte værdier i områderne. 4.2 Norsminde Fjord Referencetilstand ålegræs Norsminde Fjord er meget lavvandet. Den største dybde på knap 2 m findes kun i et lille område ved slusen og i den korte rende, som løber fra slusen og ind i fjorden. Der findes desuden ikke historiske data fra Norsminde Fjord. 4. Kystvande, side 5

44 Referenceværdien for ålegræssets dybdegrænse er derfor fastlagt som den typespecifikke værdi M1-4 jf. (Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, bilag 5), svarende til en dybdegrænse for ålegræssets hovedudbredelse på 5,8 m. Referenceværdien overstiger den naturlige dybde i fjorden. Værdien skal derfor betragtes som en teoretisk værdi, hvor vandkvaliteten i referencesituationen har været så god, at der teoretisk kunne vokse ålegræs til denne dybde Miljømål ålegræs Miljømålet for Norsminde Fjord er afledt af referencetilstanden (5,8 m* 0,74 % = 4,3 m), svarende til en dybdegrænse for ålegræssets hovedudbredelse på 4,3 m. Miljømålet overstiger den naturbetingede maksimale bunddybde, som er ca. 2 m i renden. Målopfyldelse forudsætter som minimum, at ålegræs eller andre blomsterplanter vokser med en tæthed på 10 % på områdets maksimale dybde. Målopfyldelse forudsætter, at der skal være en vandkvalitet, der understøtter vækst af ålegræs til 4,3 m s dybde Tilstand ålegræs Der er ikke registreret ålegræs i Norsminde Fjord i de seneste år. Der er fundet andre arter af blomsterplanter i fjorden, hvor havgræs (Ruppia sp.) er dominerende. Havgræs vokser især i den inderste halvdel af fjorden. Målet om 10 % dækning af blomsterplanter på fjordens maksimale dybde er ikke opfyldt. På baggrund af målinger i årene er den gennemsnitlige koncentration af Total-N (marts-okt) midt i Norsminde Fjord beregnet til 810 μg N/l. Denne koncentration svarer til en teoretisk dybdegrænse for ålegræs på 2,4 m. (Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, Bilag 5). Grænsen mellem god og moderat er ved den teoretiske beregning 381 μg N/l. På baggrund af ovenstående vurderes tilstanden som ringe Metode til opgørelse af indsatsbehov For Norsminde Fjord er anvendt en dynamisk model MIKE 3. DHI har opstillet modellen for Norsminde Fjord i EU-projektet AGWAplan. Den opsatte model er god til at beskrive sammenhæng mellem belastning og næringsstofforhold på den yderste station i fjorden. Modellen er ikke i stand til at beskrive bl.a. iltforhold, sigtdybde og de biologiske parametre på tilfredsstillende vis. Modellen anvendes til scenariekørsler, hvor man forsøger at finde den belastning, som giver et kvælstofniveauet på % af referencetilstanden. DHI har foretaget scenarieberegninger for følgende belastninger: 2005 normaliseret mht. vand-afstrømning, 2015, N30/P15, N50/P25 og N80/P40 (tallene angiver procentvis reduktion i forhold til den landbaserede belastning 2005-normal). 4. Kystvande, side 6

45 4.2.5 Miljøfarlige forurenende stoffer Der er ikke foretaget målinger af forekomsten af miljøfarlige forurenende stoffer i sediment og biota fra Norsminde Fjord. 4.3 Endelave og kystvandet fra Norsminde Fjord Farvandet omkring Endelave og kystvandet fra Norsminde Fjord har relativ høj saltholdighed, ofte lagdelte vandmasser i de dybere partier, der når ned til omkring 30 meter. Vandområdet er især påvirket af de tilstødende vandmasser med en relativ lille direkte afstrømning fra land. Farvandet omkring Endelave og kystvandet fra Norsminde Fjord kan dermed karakteriseres som type OW2 jf. bekendtgørelse 1355 af 11. december 2006 om karakterisering af vandforekomster, opgørelse af påvirkninger og kortlægning af vandressourcer Referencetilstand ålegræs Ved fastlæggelse af referencetilstand for åbentvandstypen OW2 benyttes typeværdien OW1/OW2. Denne værdi er 12,2 m Miljømål ålegræs Miljømålet er fastlagt som 74 % af referencetilstanden (12,2 meter*0,74=9,0 meter). Målopfyldelse forudsætter som minimum, at ålegræs vokser med en tæthed på 10 % på denne dybde Tilstand ålegræs Ålegræssets maksimale dybdegrænse er registreret på et faldende antal transekter i perioden 1989 til 2006 som fremgår af tabel Undersøgelserne er foretaget hvert år i perioden 1989 til Fra er der foretaget én registrering af maksimal dybdegrænse og hovedudbredelse på hvert transekt. Fra og med 2001 er der foretaget ca. 10 registreringer af maksimal dybdegrænse på hvert transekt. Hovedudbredelsen er herefter beregnet som 90 % af den maksimale dybdegrænse for ålegræs. Tilstanden er beregnet som middelværdien af dybdegrænsen (hovedudbredelsen) i perioden Transekter uden ålegræs er medtaget i beregningen, som den mindste dybde, hvor ålegræs burde kunne forekomme. Tilstanden er beregnet til 4,5 m. Miljømålet er således ikke opfyldt, og tilstanden vurderes som ringe. 4. Kystvande, side 7

46 Endelave og kystvandet fra Norsminde Fjord 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, Figur Ålegræs dybdegrænse (hovedudbredelse) i farvandet Endelave og kystvandet fra Norsminde Fjord. Middelværdi med standardafvigelse, i de enkelte undersøgelsesår i perioden Miljømålet er indtegnet som stiplet linie. År Hovedudbredelse dybdegrænse (m) SD n Antal transekter med ålegræs ,0 0, ,4 0, ,8 1, ,9 1, ,1 0, ,4 0, ,8 1, ,9 1, ,7 1, ,1 0, ,8 0, ,2 0, , ,5 0, ,6 0, ,7 0, ,3 0,5 4 4 Tabel Ålegræs dybdegrænser (hovedudbredelse) i farvandet Endelave og kystvandet fra Norsminde Fjord med angivelse af standardafvigelse (SD) og antal undersøgte transekter (n), samt antal transekter med ålegræs Metode til opgørelse af indsatsbehov De målsatte næringsstofpåvirkninger kan ikke fastsættes specifikt for områderne Miljøfarlige forurenende stoffer Der er ikke foretaget målinger af forekomsten af miljøfarlige stoffer i sediment og biota ved Endelave og kystvandet fra Norsminde Fjord. 4. Kystvande, side 8

47 Referencer Empirisk modellering af miljøtilstanden i Horsens Fjord fra 1985 til Faglig rapport fra DMU nr. 733, Krause-Jensen, D. & Rasmussen, M.B. 2009: Historisk udbredelse af ålegræs i danske kystområder. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 38 s. Faglig rapport fra DMU nr Kystvande, side 9

48 Bilag 4.1 Vurderingskriterier og målte værdier for muslinger i vandområderne i forhold til placering i indsatskategori 2 og 3. Biota Blåmusling Vurderingskriterier Amstrup Red 2007 Horsens inderfjord Horsens yderfjord % fraktil 90%- fraktil EA C- lav* Bek. nr af 25. aug ** Bek. nr 148 af 19/02/2007 *** Enhe d Antal prøv er Median/gennemsnit **** Antal prøv er Median/gennemsnit **** max Antal prøv er Median/gennemsnit **** max arsen mg/k g TS bly 7,5 mg/k 1,70 2,60 g TS 1 0,54 3 0,90 0,90 3 0,37 0,40 cadmium 5 mg/k 1,7 2,3 g TS 1 1,05 3 0,92 1,10 3 0,69 0,91 chrom mg/k kobber kviksølv nikkel zink 11,1 16,4 0,23 0,36 3,20 4, g TS mg/k 0,1 mg/k g TS 1 84,1 3 10,70 13,80 3 5,80 6,80 g TS 1 0,12 3 0,21 0,21 3 0,18 0,28 mg/k g TS 1 4,2 3 3,02 3,24 3 1,90 1,90 mg/k g TS ,00 194, ,00 TBT 53, ,40 μg Sn/k g TS 3 29,75 30, ,00 23,00 Sum PAH μg/kg TS ,00 465, ,00 124, , Kystvande, side 10

49 Biota Blåmusling Vurderingskriterier Amstrup Red 2007 Horsens inderfjord Horsens yderfjord Naphtalen 43,8 54,9 500 μg/kg Phenanthren TS 1 2,3 3 21,50 21, ,00 57,00 Benz(a)anthracen 18,5 29,1 μg/kg TS 1 3,8 3 14,50 14,50 Fluoranthen 92, ,9 3 21,50 21,50 Anthracen 5,3 8,3 5 μg/kg TS 1 0,27 3 3,50 3,50 Pyren 60,7 83, (WHO-TEQ PCDD/F) μg/kg TS μg/kg TS μg/kg TS 1 34,50 4, ,50 Benz[a]pyren 20,1 33, μg/kg 0 TS 1 2,3 3 4,00 Crysen 34,8 50,7 μg/kg TS 1 8,4 3 21,00 21,00 Sum PCB7 22,7 37,3 5 μg/kg TS 1 2,5 3 29,00 29, ,90 23,90 Dioxiner og furaner 0,58 1,3 ng/kg TS ng/kg TS CB77 copl 11,2 17 ng/kg CB126 copl TS CB169 copl 2 13,8 ng/kg BDE47 (2,2',4,4'- tetrabromdiphenyleth er) TS 0,45 0,67 μg/kg TS 1 0,375 0, Kystvande, side 11

50 BDE99 (2,2',4,4',5- pentabromdiphenylet Biota Blåmusling Vurderingskriterier Amstrup Red 2007 Horsens inderfjord Horsens yderfjord ,04 0,09 μg/kg TS <dl** ** <dl** ** <dl** ** <dl** ** <dl** ** <dl** ** μg/kg TS μg/kg TS μg/kg TS Chloralkaner μg/kg TS diethylhexylphthalat μg/kg (DEHP) her) BDE100 (2,2',4,4',6- pentabromdiphenylet her) BDE153 (2,2',4,4',5,5'- hexabromdiphenylet her) BDE154 (2,2',4,4',5,6'- hexabromdiphenylet her) Di-octyl-phthalat Di-isononylphthalate TS μg/kg TS μg/kg nonylphenol μg/kg TS hexachlorbenzen (HCB) <dl** ** <dl** ** TS 50 μg/kg TS hexachlorbutadien 275 μg/kg TS p.p.-dde 3,8 4,4 5 μg/kg 1 <0,5 1 0,02 0,02 1 0,075 0, ,075 0, ,075 0, Kystvande, side 12

51 Lindan (g-hch) <dl** ** Biota Blåmusling Vurderingskriterier Amstrup Red 2007 Horsens inderfjord Horsens yderfjord TS <dl** ** μg/kg TS Dieldrin 5 μg Sn/k g TS *EAC er den vejledende økotoksikologiske effektværdi som er udarbejdet af Oslo-Paris Kommissionen ** Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer og havet, med efterfølgende ændringer. Værdierne omregnet fra vådvægt til tørvægt. Tørvægt udgør 20 % af vådvægt. Dette indbefatter krav i relevante EU/EF direktiver *** Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders bekendtgørelse nr. 148 af om visse forureninger af fødevarer. **** Detektionsgrænserne (μg/kg ts) for de stoffer hvor 75 og 90 procent fraktilerne er "<dl" er: BDE100=0,03; BDE 153=0,05; BDE154=0,05; Hexachlorbenzen (HCB)=0,5; Lindan (g-hch)=0,5 ***** Gennemsnitsværdi for analyser i området for stoffer der er omfattet af bekendtgørelse 1022 om miljøkvalitetskrav og median for øvrige stoffer. angiver værdier der giver anledning til at området placeres i indsatskatagori 2 angiver værdier der giver anledning til at området placeres i indsatskatagori 3 4. Kystvande, side 13

52 Bilag 4.2 Vurderingskriterier og målte værdier for sediment i vandområderne i forhold til placering i indsatskategori 2 og 3. Stof Sediment Vurderingskriterier 75%- fraktil 90%- fraktil EAC-lav Gældende bekendtgørelse ** Enhed - Normaliseret til 1 % TOC Antal prøver Median/gennemsnit Horsens Inderfjord Antal maks prøver Median/gennemsnit Horsens Yderfjord maks arsen 1 bly mg/kg TS 2 5,95 6,56 2 5,57 6,45 cadmium 0,22 0,32 0,1 mg/kg TS 2 0,28 0,30 2 0,22 0,24 chrom 10 kobber 10,2 13,6 5 mg/kg TS 2 7,76 8,03 2 6,21 6,71 kviksølv 0,08 0,13 0,05 mg/kg TS 2 0,03 0,04 2 0,03 0,03 nikkel 12,9 18,4 5 mg/kg TS 2 7,39 7,43 2 7,05 7,36 zink 57,1 84,2 50 mg/kg TS 2 31,21 33, ,29 29,00 TBT 6,02 14,1 0,002 μg Sn/kg TS 2 3,03 3,71 2 1,11 1,18 Sum PAH μg/kg TS 2 233,00 251, Naphtalen 25, μg/kg TS 2 6,21 7, ,38 10,78 Methylnaptalener 478 μg/kg TS 2 15,59 17, ,62 51,77 Phenanthren 52,1 98,9 100 μg/kg TS 2 14,78 17, ,60 25,39 Benz(a)anthracen 42,4 86,9 100 μg/kg TS 2 13,74 17, ,23 19,88 Fluoranthen 94, μg/kg TS 2 33,19 35, ,24 42,98 Anthracen 18,3 34,3 50 μg/kg TS 2 6,73 7,30 2 7,98 9,65 Pyren 65, μg/kg TS 2 28,41 3, ,65 34,73 Benz[a]pyren 49, μg/kg TS 2 17,10 19, ,86 23,12 Crysen 62, μg/kg TS 2 17,01 19, ,13 23,38 Sum PCB7 2,24 4,64 1 μg/kg TS 2 2,10 3,13 2 1,01 1,60 4. Kystvande, side 14

53 Dioxiner og furaner (WHO-TEQ PCDD/F) CB77 copl CB126 copl CB169 copl BDE47 (2,2',4,4'-tetrabromdiphenylether) BDE99 (2,2',4,4',5-pentabromdiphenylether) BDE100 (2,2',4,4',6- pentabromdiphenylether) BDE153 (2,2',4,4',5,5'- hexabromdiphenylether) BDE154 (2,2',4,4',5,6'- hexabromdiphenylether) Chloralkaner diethylhexylphthalat (DEHP) μg/kg TS Di-octyl-phthalat Di-iso-nonylphthalate nonylphenol 74,2 139 μg/kg TS hexachlorbenzen (HCB) 0,12 0,26 μg/kg TS hexachlorbutadien p.p.-dde 0,4 0,68 0,5 μg/kg TS Lindan (g-hch) 0,42 0,95 μg/kg TS Dieldrin 0,5 *EAC er den vejledende økotoksikologiske effektværdi som er udarbejdet af Oslo-Paris Kommissionen ** Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer og havet, med efterfølgende ændringer. Værdierne omregnet fra glødetab til TOC. TOC udgør 33 % af glødetab. 4. Kystvande, side 15

54 *** Gennemsnitsværdi for analyser i området for stoffer der er omfattet af bekendtgørelse 1022 om miljøkvalitetskrav og median for øvrige stoffer Til beregning af medianværdier indgår værdier under detektionsgrænsen med detektionsgrænsen, da stofferne i nationale screeningsundersøgelser er påvist i marint biota og sediment angiver værdier der giver anledning til at området placeres i indsatskatagori 3 angiver værdier der giver anledning til at området placeres i indsatskatagori 2 4. Kystvande, side 16

55 5. Grundvand Vurdering af grundvandsforekomsternes kvantitative tilstand mht. grundvandsindvindingers påvirkning af vandløb i Hovedvandopland Horsens Fjord Indhold 5.1. Datagrundlag Indvindingsdata og boringer Medianminimumsværdier og vandløbsoplande Vandløbsmålsætninger Metodevalg og baggrund for metodevalg Beregning af indvindingens påvirkning Beregning af oprindelig medianminimum Beregning af målopfyldelse for vandløb Resultater Resultater Kobling til grundvandsforekomster Referencer Grundvand, side 1

56 5.1 Datagrundlag Indvindingsdata og boringer Dataudtræk De tilgrundliggende data er udtrukket fra Jupiter i november 2007 og er: 1) Oplysninger om indvindinger på anlægsniveau inkl. indvinding af overfladevand for årene 2003 tilmed ) Oplysninger om boringer ved aktive anlæg. Indvindingen, der er trukket ud af Jupiter på anlægsniveau, er fordelt på boringsniveau og i de tilfælde, hvor der er flere boringer pr. anlæg, er indvindingen fordelt ligeligt på boringerne. Hvor der kun er oplysninger om anlæggets beliggenhed, er indvindingen placeret i anlægskoordinaterne. For hver boring er koten for midten af filteret beregnet og det er skønnet, hvilken grundvandsforekomst (dyb, nedre regional, øvre regional eller terrænnær), der indvindes fra. For anlæggene uden boringsoplysninger er grundvandsforekomsten, der indvindes fra, umiddelbart skønnet at være den samme, som den der indvindes fra i nærmeste boring. Opgørelse af indvindingens størrelse Indvindingen, der indgår i beregningerne, er den gennemsnitlige indvinding for årene for de år, hvor der er indberetninger. I de tilfælde hvor indberetningen for alle årene er nul, er den gennemsnitlige indvinding sat til tilladelsen. Hvis blot én indberetning er større end nul antages den beregnede gennemsnitlige indvinding umiddelbart at være i orden. Negative værdier, dvs. -1, er sat lig med tilladelsen. Mere negative værdier, eks , er ganget med (- 1). Se figur for indvindingens fordeling i hovedvandoplandet. Den samlede årlige indvinding udgør for hovedvandopland Horsens Fjord ca. 12,0 mio. m 3 pr. år. Fordelingen på deloplande fremgår af tabel Indvinding af overfladevand Oppumpningen af overfladevand udgør godt 1 promille af den samlede indvinding i hovedopland Horsens Fjord og skønnes derfor ikke at påvirke vandføringen væsentligt. Indvinding af overfladevand tæller derfor ikke med i opgørelserne i dette baggrundsnotat af påvirkningen af medianminimumsafstrømningen i vandløbene, som følge af indvinding. 5. Grundvand, side 2

57 Figur Gennemsnitlig indvinding for årene angivet på boringsniveau Medianminimumsværdier og vandløbsoplande Efter tørken i 1970 erne opstod et behov for en administrativ værdi for en mindste vandføring i vandløbene. Begrebet medianminimumsvandføring blev en almindelig administrativt anvendt værdi i forhold til påvirkning af vandføringen i vandløb. Det resulterede i en systematisk kortlægning af afstrømningsforholdene, og store dele af vandløbssystemerne blev synkronmålt for at fastlægge medianminimumsværdi op gennem vandløbssystemerne. Disse undersøgelser blev typisk lavet i 1970 erne og 1980 erne og er i nyere tid stedvis opdateret ved nyopmåling eller ved opdatering af de tidligere målinger ud fra nyeste viden. Målingerne er i stor udstrækning digitaliseret og forefindes som GIS tema, med synkronmålepunkter og tilhørende oplande ud fra topografi. Dette materiale repræsenterer den aktuelle medianminimumsværdi i vandløbene som den ser ud i dag med den påvirkning der i dag er fra indvinding. De nyeste medianminimumsvandføringer er beregnet ud fra referenceperioden /1/, hvor medianminimum er medianen af en tidsserie af årlige døgnmiddelminimumsvandføringer for perioden. På figur vises synkronmålestationerne og de tilsvarende topografiske oplande samt hovedvandoplandets deloplande. Vejle Amts medianminimumsdata for det pågældende område er ikke vist på figur 5.1.2, da de ikke foreligger i GIS-format. 5. Grundvand, side 3

58 Figur Synkronmålestationerne og de tilsvarende topografiske oplande samt hovedvandoplandets deloplande (sort streg). Vejle Amts medianminimumsdata for det pågældende område er ikke vist på figuren, da de ikke foreligger i GIS-format Vandløbsmålsætninger Til brug for Vandplan 2010 er der givet vejledende retningslinjer for fastsættelsen af kravværdier for Q medmin i forhold til vandindvindingen /2/: 1. Som udgangspunkt bør indvindingen ikke medføre en reduktion af vandløbenes vandføring på over 5 % og % af det oprindelige medianminimum, hvor miljømålene for vandløbet er hhv. høj økologisk tilstand og god økologisk tilstand. Den nærmere fastsættelse af den tilladelige reduktion indenfor sidstnævnte interval vurderes i forhold til vandløbstypen og vandløbets sårbarhed i øvrigt. 2. I områder der er påvirket af almene vandforsyninger kan der for vandløb, hvor miljømålene er enten høj eller god økologisk tilstand, fastsættes kravværdier for medianminimumsvandføringen, der accepterer en større %-reduktion end ovenfor angivet, hvis det ud fra et konkret kendskab til de hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold vurderes, at miljømålene kan opnås. Det fremgår af retningslinjerne, at kravværdier for Q medmin er defineret som en påvirkningsgrad af den oprindelige Q medmin. På figur ses de vejledende kravværdier for påvirkning af oprindelig medianminimum. 5. Grundvand, side 4

59 Figur Viser 5 % og % vejledende kravværdierne for vandløbene i hovedvandopland Horsens Fjord. De lyserøde (0 %) strækninger repræsenterer søer. 5.2 Metodevalg og baggrund for metodevalg Beregning af indvindingens påvirkning Grundvandsdannelse For at kvantificere udnyttelsesgraden og kunne vurdere, om der sker en overudnyttelse af grundvandsressourcen, er det nødvendigt at holde indvindingen op mod grundvandsdannelsen. Grundvandsdannelsen kan ikke kvantificeres på grundvandsforekomstniveau på det foreliggende grundlag, da der kun for en del af Miljøcenter Århus 4 hovedvandoplande foreligger kvalitetssikrede grundvandsmodeller. I NOVANA-regi er der ved at blive opstillet en grundvandsmodel, Den Nationale Vandressourcemodel ( Den ny DK-model ), der formentlig på sigt vil kunne anvendes til overordnede vandbalancebetragtninger i forbindelse med vandplanarbejdet i Miljøcenter Århus hovedvandoplande. Herunder også kvantificering af grundvandsdannelsen til de enkelte grundvandsforekomster. For at opnå et mål for grundvandsdannelsen på et nogenlunde ensartet niveau indenfor Miljøcenter Århus 4 hovedvandoplande er der derfor hovedsagelig ikke anvendt resultater af grundvandsmodellering, men i stedet anvendt grundvandsdannelsen beregnet ud fra medianminimumafstrømningsdata /1/ og indvindingsdata kombineret med nettonedbørsberegninger foretaget af GEUS med DK-modellen. 5. Grundvand, side 5

60 Kvantificering af påvirkningen Da grundvandsdannelsen ikke kan kvantificeres på grundvandsforekomstniveau kan udnyttelsesgraden heller ikke kvantificeres på grundvandsforekomstniveau. I stedet laves opgørelsen af indvindingen og grundvandsdannelsen for fællesmængden af de arealer, grundvandsforekomsterne i de forskellige niveauer dækker. Vurderingen af grundvandsindvindingens påvirkning af grundvandsdannelsen til grundvandsforekomsterne og medianminimumsafstrømningen i vandløbene er foretaget ved at opgøre grundvandsdannelsen og indvindingen på (topografisk) deloplandsniveau, dvs. som samlet overslag for et større område, da sammenhængende grundvandsmodeller mangler. Deloplandene kan ses på figur Denne tilgang er valgt for at sandsynliggøre, at der er nogenlunde overensstemmelse mellem grundvandsoplandet og det topografiske opland, så der ikke foregår grundvandsstrømning ud af oplandet (Q u = 0, se figur 5.2.1). Jo mindre topografisk opland, jo mindre er sandsynligheden for, at der er sammenfald mellem det topografiske opland og grundvandsoplandet til vandløbsstrækningerne inden for oplandet, alt andet lige. Grundvandsoplandet kan eksempelvis bestemmes ud fra grundvandspotentialekort. Da de topografiske deloplande er forholdsvis store, vurderes grundvandsforekomsternes tilstand på et tilsvarende relativt overordnet niveau. Af figur fremgår de antagelser og ligninger, der kvantificerer påvirkningen. Påvirkningen er således beregnet ved at tage den aktuelle indvinding i procent af grundvandsdannelsen, som antages lig med den upåvirkede medianminimumsafstrømning Beregning af oprindelig medianminimum Oprindelig medianminimum, som antages lig grundvandsdannelsen, beregnes generelt som medianminimumsafstrømningen plus oppumpningen, se figur Pga. manglende data, kan skøn indgå. I deloplandet Norsminde Fjord-Odder Å indenfor hovedvandopland Horsens Fjord er grundvandsdannelsen og dermed den oprindelige medianminimum (se afsnit 2.1) baseret på medianminimumafstrømningsdata /1/ og indvindingsdata. I de øvrige deloplande/områder er følgende gældende: Horsens Fjord: Grundvandsdannelsen er beregnet ud fra nettonedbøren bestemt med GEUS s DK-model ( Nettonedbør (SZ) middel ) under antagelse af, at forholdet mellem grundvandsdannelsen og nettonedbøren ligger midt mellem de tilsvarende forhold bestemt for de tilgrænsende oplande Gudenå Syd og Norsminde Fjord - Odder Å. 5. Grundvand, side 6

61 Det er antaget, at der eksisterer en ligevægt indenfor oplandet således at hele nettonedbøren, der falder i oplandet fjernes via vandløbene og via grundvandsindvinding. Det er også antaget, at medianminimumsafstrømningen i vandløbene indenfor oplandet er reduceret med hele den grundvandsmængde, der indvindes indenfor oplandet. Ovennævnte antagelser svarer til, at ændringen af vandindholdet for mættede og umættede magasiner er lig med nul (dm =0). Vandbalanceligningen på markskala og vandløbsoplandsskala kan opskrives som følger, hvor alle led er givet i mm: Markskala: I + P s = ET a + R s + D r + dw, hvor I Nedsivning af vandingsvand P s nedbør ved jordoverfladen ET a aktuel fordampning, inklusive fordampning på grund af vanding R s overfladeafløb D r dræning ud af rodzonen dw ændring i rodzone vandindholdet Vandløbsoplandsskala: I + P s = ET a + Q o + Q u + U + dm, hvor Q o afdræning til vandløb, inklusive Rs og Dr, eksklusive spildevandsudledning til vandløb indenfor oplandet U Oppumpning af grundvand Q u underjordisk afstrømning dm ændring af vandindholdet for mættede og umættede magasiner, inklusive dw Med ovennævnte antagelser reduceres vandbalanceligningen på vandløbsoplandsskala til: I + P s = ET a + Q o + U Hvilket også kan skrives som: Nettonedbør + I = Q o + U Q o er summen af baseflow (eksklusive spildevandsudledning til vandløb indenfor oplandet), drænbidrag og interflow. Nettonedbør + I = baseflow (eksklusive spildevandsudledning til vandløb indenfor oplandet) + drænbidrag + interflow + U Drænbidrag og interflow antages ikke at bidrage til grundvandsdannelsen, GVD. Baseflow antages at være lig med medianminimumsafstrømningen, eksklusive spildevandsudledningen til vandløb indenfor oplandet, Q mm. Den resulterende ligning, der er anvendt i vurderingen af grundvandsforekomsternes tilstand er således: GVD = Q mm + U = Upåvirket medianminimumsafstrømning Grundvandsindvindingens påvirkning i procent af den oprindelige medianminimumsafstrømning beregnes således: Påvirkningsprocent = U*100%/(Q mm + U) Figur Beregning af vandløbspåvirkning. 5. Grundvand, side 7

62 Nordlige Bælthav (inkl. Endelave): Grundvandsdannelsen er beregnet ud fra nettonedbøren bestemt med GEUS s DK-model ( Nettonedbør (SZ) middel ) under antagelse af, at forholdet mellem grundvandsdannelsen og nettonedbøren ligger midt mellem de tilsvarende forhold bestemt for de tilgrænsende oplande Horsens Fjord og Norsminde-Odder Å Beregning af målopfyldelse for vandløb Påvirkningen er som nævnt beregnet ved at tage den aktuelle indvinding i procent af grundvandsdannelsen, som antages lig med den upåvirkede medianminimumsafstrømning. Overordnet vurdering Først er der foretaget en overordnet vurdering med henblik på en udpegning af de deloplande i hovedvandoplandet, hvor vandindvinding påvirker vandløbene mere end de vejledende kravværdier. Som et samlet overslag for et større område sættes påvirkningen fra vandindvinding i et delopland i relation til den vejledende kravværdi, der gælder for størsteparten af vandløbsstrækningerne i deloplandet. I alle deloplande har størsteparten af vandløbsstrækningerne kravværdien 10 %, se figur Detaljeret vurdering I de deloplande, hvor påvirkningen fra vandindvinding overstiger 10 %, foretages en mere detaljeret udpegning af de vandløbsstrækninger, som påvirkes mere end de vejledende kravværdier. Den detaljerede vurdering er kun foretaget i områder med større vandværker, hvor der foreligger supplerende oplysninger, først og fremmest resultater af grundvandskortlægningen. 5.3 Resultater Resultater Overordnet vurdering for hovedvandopland Horsens Fjord Indvindingens kvantitative påvirkning kan ses i tabel (kolonnen Årlig indvindings andel af grundvandsdannelsen ). Beregningerne viser, at vandindvindingen i grundvandsforekomster i deloplandene Horsens Fjord og Norsminde Fjord Odder Å overordnet reducerer vandføringen med mere end 10 % af den upåvirkede medianminimumsafstrømning for deloplandet som helhed. 5. Grundvand, side 8

63 Delopland Grundvandsdannelse Årlig indvinding Årlig indvindings andel af grundvandsdannelsen* Horsens Fjord Nordlige Bælthav inkl. Endelave m 3 m 3 % , ,5 Norsminde Fjord Odder Å ,4 Tabel Den årlige indvinding i Hovedvandopland Horsens Fjord fra grundvandsforekomster sammenlignet med størrelsen af grundvandsdannelsen. Årlig indvinding er gennemsnit for perioden *Svarer til påvirkning af oprindelig medianminimum. I deloplandene Horsens Fjord og Norsminde Fjord Odder Å er der som led i grundvandskortlægningen lavet grundvandsmodeller, vandressourceopgørelser og der foreligger supplerende oplysninger. I disse oplande foretages derfor en mere detaljeret vurdering. Detaljeret vurdering Først påvises påvirkningen af vandføringen i vandløbene, som følge af grundvandsindvinding, ud fra modelresultater. Dernæst beregnes påvirkningen med den sidste ligning i figur Delopland Horsens Fjord Der ligger 3 store kildepladser i deloplandet: Højballegårdværket, Rugballegårdværket og TRE-FOR, Lysholt Vandværk (Hedensted). Højballegårdværket Lille Hansted Å Højballegårdværket med en indvindingstilladelse på 2,8 mio. m 3 /år ligger tæt på Lille Hansted Å, der har en vejledende kravværdi på 15 %. Der er udpeget indvindingsopland i Vejle Amts Regionplan 2005 /3/. Oplandet til vandværket kortlægges endeligt i forbindelse med Hovedgård-kortlægningen. Der mangler viden om grundvandvandløb-interaktionen. Dette betyder, at den beregnede påvirkning af den oprindelige medianminimumsvandføring, som følge af grundvandsindvinding, umiddelbart skønnes at være for usikker. Rugballegårdværket Bygholm Å Rugballegårdværket med en indvindingstilladelse på 1,7 mio. m 3 /år ligger opstrøms Bygholm Å. Der er lavet en grundvandsmodel for Rugballegård indsatsområde /4/. Der står i indsatsplanen for Rugballegård med hensyn til Vandressourcen, at der i indsatsområdet indvindes ca. 35 % af grundvandsdannelsen /7/. De vejledende kravværdier for vandløbene er mellem %. Grundvandsmodelrapporten slår fast, at der er hydraulisk kontakt mellem vandløb og det primære magasin opstrøms Kørup Bro, hvor den største del af vandføringen dannes. Der er dog ikke hydraulisk 5. Grundvand, side 9

64 kontakt henne ved vandværket, og da der skønsmæssigt er 2 km til nærmeste vandløb, hvor der er hydraulisk kontakt mellem grundvandsmagasin og vandløb, forventes sænkningen og dermed vandløbspåvirkningen at være relativt lille. Der er derfor ikke beregnet en påvirkningsprocent. TRE-FOR, Lysholt vandværk - Gesager Å TRE-FOR, Lysholt Vandværk med en indvindingstilladelse på 1,5 mio. m 3 /år, ligger tæt på Gesager Å, der har en vejledende kravværdi på 25 %. Der er lavet en grundvandsmodel for Hedensted indsatsområde, hvor TRE-FOR, Lysholt Vandværk (Hedensted) ligger. I modelrapporten /8/ står, at der er ringe kontakt til vandløbene og en meget lille vandløbspåvirkning fra beregnede indvindingsændringer. Dermed vurderes vandværkets indvinding ikke at påvirke Gesager Å, og der er derfor ikke beregnet en påvirkningsprocent. Delopland Norsminde Fjord-Odder Å Der ligger 2 store kildepladser i deloplandet. Odder Vandværks kildeplads ved Boulstrup og Odder Vandværks kildeplads ved Fillerup. Odder Vandværk har en samlet tilladelse for de to anlæg på 1,2 mio. m 3 /år. Odder Vandværks kildeplads ved Fillerup har en tilladelse på 0,9 m 3 /år. Odder Vandværk, Boulstrup Præstholm Grøft I forbindelse med Boulstrup-kortlægningen blev der lavet en grundvandsmodel /6/. Da vandføringsdatagrundlaget for kalibreringen af grundvandsmodellen er meget sparsomt, antages den beregnede grundvandstilstrømning til Præstholm Grøft, at være tilsvarende usikker. På grund af denne modelusikkerhed med hensyn til den hydrauliske kontakt mellem grundvandsmagasinet og Præstholm Grøft, er der derfor ikke beregnet en påvirkningsprocent. Odder Vandværk, Fillerup Odder Å Fillerup er et GRUMO-område i relation til Odder Vandværks indvinding ved Fillerup og der er siden 1990 systematisk indsamlet data om grundvandets tilstand i området. I Statusrapport 2000 /5/, hvor der er opstillet en konceptuel geologisk model for området, står, at kildevældene ved og nedstrøms Fillerup indikerer, at der her er kontakt mellem det primære magasin og Odder Å. Den vejledende kravværdi for Odder Å ved Fillerup er 10 %, mens den vejledende kravværdi for Ulvskov Bæk, der er et tilløb til Odder Å ved Fillerup, er 5 %. I tabel er angivet den beregnede påvirkningsprocent, jf. afsnit 2.1. I figur ses oplandet til odder Å ved Fillerup. 5. Grundvand, side 10

65 Vandføringsstation, (HU nr), DDH stednr Odder Å, Fillerup (27.08), Tilladelse [m3/år] Oppumpning [m3/år] Uudnyttet tilladelse [m3/år] Uudnyttet tilladelse [%] 30 Påvirkning af upåvirket medianminimum, [%] 40 Tabel 5.3.2: Nøgletal for oplandet til Odder Å ved Fillerup Figur Det topografiske opland til Odder Å ved Fillerup, der er beregnet påvirkningsprocent for, jf. tabel Vandføringsstation er angivet med nummer, og grundvandsindvindinger er markeret med blå cirkler, hvor cirklens størrelse er proportional med indvindingens størrelse. Justering af vejledende kravværdier På de påvirkede delstrækninger er det vurderet ud fra et konkret kendskab til de biologiske, hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold, at miljømålene kan nås med den aktuelle påvirkning. For Odder Å og Ulvskov bæk er den biologiske målsætning således allerede opfyldt. Vejledende kravværdier for påvirkningen af den oprindelige medianminimumsvandføring er derfor justeret, så de svarer til den aktuelle påvirkning af den oprindelige medianminimumsvandføring for enkelte vandløbsstrækninger indenfor det topografiske opland som ses på figur Grundvand, side 11

66 For de resterende vandløbsstrækninger i deloplandet er der ikke sat nye påvirkningsprocenter, idet beregningerne af vandløbspåvirkningerne er relativt usikre eller ikke er foretaget på grund af manglende viden. Figur De udvalgte delstrækninger, hvor de vejledende kravværdier for påvirkning af vandløb er justeret, er markeret med sort og orange streg. Værdierne for de justerede vejledende kravværdier er angivet med orange etiket. Det topografiske opland, som hører til de udvalgte delstrækninger, er markeret. Indvindingen er også markeret Kobling til grundvandsforekomster Miljømålet for grundvandsforekomsters kvantitative tilstand siger bl.a. at den enkelte grundvandsforekomst ikke må være påvirket af grundvandsindvinding i en sådan grad, at tilknyttede vandløb ikke er i stand til at opnå deres miljømål. Da de vejledende kravværdier for vandløbene er justeret til den aktuelle påvirkning på vandløbsdelstrækninger, hvor der er sikker viden, og da der er mangel på viden for den resterende del af vandløbsstrækningerne, vurderes grundvandsforekomsterne i hovedvandopland Horsens Fjord i god tilstand mht. påvirkning af vandløb. 5. Grundvand, side 12

67 5.4 Referencer /1/ Vandføringens medianminimum Teknisk rapport, Århus Amt, Natur og Miljø, okt /2/ Retningslinier for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Version 4.0. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, /3/ Regionplan 2005 for Vejle Amt. /4/ Grundvandsmodel Rugballegård, Modelrapport. Udarbejdet af Dansk Geofysik for Vejle Amt, marts /5/ Statusrapport Grundvandsovervågning i Århus Amt. Teknisk rapport, Århus Amt, Natur og Miljø, september /6/ Vandressourceredegørelse for Boulstrup, OSD nr. 16. Århus Amt, Natur og Miljø, august /7/ Indsatsplan for et område ved Rugballegård. Horsens Kommune & Vejle Amt, /8/ (Grundvandsmodel for Hedensted, Udarbejdet af Rambøll for Vejle Amt, ) 5. Grundvand, side 13

68 6. Punktkilder 6.1 Indledning Dette notat beskriver hvordan data for punktkilder er anvendt i vandplanerne og den usikkerhed der knytter sig hertil. Udledninger fra punktkilderne beregnes for både status og baseline og nogle steder foreslås gennemført en supplerende indsats. Status er beregnet for 2005 medmindre andet er anført. Baseline er udledningen i 2015 efter at der frem til 2012 er gennemført de tiltag, som allerede er besluttet med regionplaner m.v. Den supplerende indsats for punktkilder er den indsats, der vurderes at være behov for til at sikre målopfyldelse i vandområderne inden udgangen af De forskellige virkemidler (indsatser) er nærmere beskrevet i virkemiddelkataloget /1/. Beregning af udledninger er foretaget for den enkelte punktkilde og notatet beskriver hvordan denne beregning er foretaget, særlig i de situationer hvor der mangler data. Til vandplanerne findes en række kortbilag med blandt andet data for punktkilder. De kan ses interaktivt på en Data for punktkilder vises på kortene som punkter. Ved disse kort er det også muligt at få vist de attribut-oplysninger, der knytter sig til de enkelte punkter. Det er oplysning om navn, identifikationsnummer, udledt stofmængde i status og baseline, samt om der er fastsat en supplerende indsats for den pågældende punktkilde. Desuden er der varierende andre oplysninger, som renseniveau og ejerforhold for renseanlæg og udledningstype for regnvandsbetingede udløb. Når det er vigtigt, at udledningen beregnes for den enkelte punktkilde uanset type er det fordi vurderingen af de enkelte vandområder baseres på vurdering af tilstand og beregning af belastningsforhold for hvert af de små deloplande til vandløb og søer, som tilsammen udgør det aktuelle vandområde. Det er derfor nødvendigt at knytte hver enkelt punktkildeudledning til det delopland hvor den udgør en del af belastningen Usikkerhed på oplande De enkelte punktkilders belastningsbidrag er medregnet i det opland, hvor udløbet er registreret som et punkt med UTM-koordinater i bagvedliggende databaser. DMU har defineret de anvendte oplandsgrænser. Der er konstateret nogle uoverensstemmelser i forhold til de faktiske forhold, som er registreret af Miljøcentret. Det har ikke været muligt at korrigere alle fundne fejl, ligesom det pga. 6. Punktkilder, side 1

69 manglende adgang til elektroniske kloakoplandskort og drænkort med registrering af afstrømning, der går på tværs af vandskel, heller ikke har været muligt at korrigere oplandskortene for sådanne forhold. Derfor kan udløbenes lokalisering i oplande være behæftet med fejl. Sådanne fejl vil primært være knyttet til udløb med beliggenhed tæt på en oplandsgrænse og i byområder. 6.2 Renseanlæg I bilag 6.3 er vist en oversigt over samtlige renseanlæg i hovedvandoplandet. Af oversigten fremgår udledningen af vand og stof (NPO) i status og baseline samt om der er foreslået en indsats på anlægget Status Som status er anvendt udledningsdata for 2005, som de er beregnet i den fællesoffentlige database WinSpv. Der er tale om data for udledningen beregnet på grundlag af målinger på det enkelte renseanlæg. For anlæg uden måling af vandmængde og/eller stofkoncentrationer anvender WinSPV standardtal, som de fremgår af NOVANA Teknisk Anvisning for Punktkilder /4/. Dette gælder både kommunale og private renseanlæg, hvor der dog kun er få private anlæg med tilstrækkelige måledata Baseline Baseline beregnes efter allerede gennemførte ændringer (siden 2005) og gennemførelse af de tiltag der med de kommunale spildevandsplaner er besluttet gennemført inden Hvis der ikke er ændringer sættes udledningen i baseline lig med udledningen i status. I forbindelse med forhøringen er data for renseanlæg kvalificeret efter tilbagemelding fra kommunerne Indsats Der er foreslået gennemført en indsats på renseanlæg hvis det i et delopland vurderes at målsætningerne for et vandområde ikke vil blive opfyldt medmindre renseanlægget udbygges eller spildevandet afskæres til andet renseanlæg. De anvendte virkemidler fremgår af Virkemiddelkataloget /1/ Usikkerhed Ved transportberegninger er der usikkerhed på både den målte vandføring og den målte koncentration. Usikkerheden på vandføringen er i dag begrænset væsentligt, idet alle større renseanlæg har kontinuert registrering af vandføringen. Den årlige vandmængde eller samtlige døgnvandmængder kan derfor inddrages i beregningerne. Koncentrationen i afløbsvandet bestemmes kun et mindre antal gange hvert år. Minimumsprøveantallet er fastlagt i spildevandsbekendtgørelsen. På renseanlæg med en kapacitet under 100 PE skal der foreligge 2 prøver pr. år og for renseanlæg mellem 6. Punktkilder, side 2

70 100 og PE skal der foreligge 6 analyser pr. år. På anlæg indtil PE skal der analyseres mindst 12 prøver. På anlæg over PE skal der analyseres mindst 24 prøver. Ved belastningsopgørelsen anvendes den bedst mulige opgørelse af vandmængderne sammen med de målte koncentrationer, derfor kan det generelt siges, at jo mere betydende en kilde er, jo bedre er udledningen bestemt. Analyseusikkerheden på koncentrationsbestemmelserne er mindre end 10 %. Usikkerheden i forbindelse med prøvetagningen kan imidlertid være betydende. Hvor stor usikkerheden er, afhænger af spildevandet og prøvetagningsudstyret. For mekaniske renseanlæg er indholdet af partikulært stof så stort, at det kan være vanskeligt at udtage en repræsentativ prøve af afløbsvandet. På moderne biologiske renseanlæg med næringssaltfjernelse er indholdet af partikulært stof lavt og afløbsvandet derfor så homogent at denne usikkerhed er væsentligt reduceret. Usikkerheden på prøvetagningen reduceres også, fordi flere og flere renseanlæg får installeret moderne permanent prøvetagningsudstyr. Når det forudsættes at prøverne er udtaget repræsentativt i forhold til nedbørshændelser m.v., kan der på det enkelte anlæg være en væsentlig usikkerhed i bestemmelsen af den samlede udledning. Usikkerheden knytter sig til de få bestemmelser af koncentrationen. På hovedoplandsniveau, hvor der typisk vil være flere renseanlæg, vil usikkerheden dog blive begrænset, fordi de enkelte usikkerheder udligner hinanden. Udledningen fra renseanlæg varierer generelt med årets nedbørsmængde. Miljøcentret har vurderet, at de udledte mængder for 2005 repræsenterer et gennemsnit for de forudgående års udledning og således er rimeligt repræsentativt. Der er ikke foretaget opdatering af værdierne for BOD (og COD) og de er dermed behæftet med betydelig usikkerhed. 6.3 Regnbetingede udledninger (RBU) I bilag 6.4 er vist en oversigt over RBU i hovedvandoplandet. Af oversigten fremgår udledningen af vand og stof (NPO) i status og baseline samt om der er foreslået en indsats på udløbet Status Status beregnes på baggrund af de data kommunerne og tidligere amter har lagt ind i databasen WinRis. Der anvendes normal års data fra De udledte vandmængder og stofbelastninger som er registreret for det enkelte udløb i WinRIS, er typisk beregnet på niveau 1 vha. oplysninger om bygværker og enhedstal, som beskrevet i /2/. I forbindelse med forhøringen er data for de regnbetingede udløb kvalificeret yderligere efter tilbagemelding fra kommunerne. 6. Punktkilder, side 3

71 6.3.2 Baseline Baseline er generelt sat lig statussituationen, med mindre kommunen har oplyst andet. Det må antages, at mange kommuner i de nærmeste år vil etablere af bassiner eller renovere kloakken for nogle udløb. Da disse tiltag ikke altid er medtaget, vil de beregnede belastninger i baselinesituationen i visse tilfælde være overestimerede. I forbindelse med forhøringen har mange kommuner givet tilbagemeldinger om planlagte tiltag som er indført i baseline Indsats Der er foreslået gennemført en indsats på overløbsbygværker hvis det i et delopland vurderes at målsætningerne for et vandområde ikke vil blive opfyldt medmindre belastningen fra overløbene nedbringes. Indsatsen på overløbsbygværkerne sker med henblik på at reducere udledningen af iltforbrugende stoffer. Indsatsen består i etablering af first-flush bassin som udgangspunkt på 5 mm. hvor afløbstallet generelt er forudsat at være 4,5 l/s/red.ha, hvilket betyder at udledningen reduceres til 250 m 3 /red.ha. 1 m3 bassinvolumen reducerer udledningen med 0,7 kg BI5, 0,06 kg P og 0,16 kg N, jf virkemiddelkataloget. Som anført ovenfor aflastes der ca. 250 m 3 /red.ha hvis afløbstallet er 4,5 l/s/red.ha. og bassinet er 5 mm. Hvis afløbstallet derimod er ca. 1 l/s/red.ha skal der være et bassin på ca. 10 mm for at opnå den samme årlige aflastning, mens der kun skal være ca. 2 mm bassin hvis afløbstallet er 10 l/s/red.ha. I alle de nævnte eksempler vil der være tale om, at bygværket aflaster ca. 5 gange om året. Der henvises i øvrigt til ref. /2/ for nærmere uddybning. Som det fremgår af ovenstående indgår det således ikke i beregningerne hvad det aktuelle afløbstal for de enkelte overløbsbygværker er, eller om der allerede findes et bassin. Det eneste der indgår, er den samlede udledning pr. arealenhed. Baggrunden er, at det anses for mest afgørende for forureningsbelastningen hvor stor den resulterende udledning er pr. arealenhed og mindre om afløbstallet er stort eller lille og/eller om der f.eks. allerede er et bassin. Eventuelle fejl eller manglende data i WinRIS kan betyde, at der i realiteten både kan være flere steder hvor det er nødvendigt at bygge bassiner og steder, hvor eksisterende bassinvolumen er tilstrækkeligt Usikkerhed Belastningen fra de regnbetingede udledninger varierer meget fra år til år afhængigt af det konkrete års nedbørsmønster (mængde og intensitet). Da der tages udgangspunkt i en tilbageskuende gennemsnitsbelastning (normalår), selvom det er erkendt, at 6. Punktkilder, side 4

72 nedbørsmængde og intensitet er stigende som følge af klimaforandringer, kan den beregnede belastning være underestimeret i forhold til den reelle belastning. Særlig er de mindste regnhændelser ikke medtaget i Odenseregnserien, hvilket har betydning for beregningen på de separate udløb. Der er stor variation i kvaliteten af data om RBU i WinRis-databasen. Ingen data er baseret på konkrete målinger i felten og udover decideret fejl i databasen, så varierer kvaliteten fra meget grove skøn og estimater til data genereret på bygværksniveau gennem modelberegninger. Alle data om belastningen, inklusive de modelberegnede, er derfor behæftet med betydelig usikkerhed. Specielt skal det fremhæves, at beregningerne er udført med det formål at give et overslag over nødvendig indsats og omkostningerne ved den samlede indsats. Usikkerheden på beregninger på det enkelte udløb kan være overordentlig stor. Der er ikke foretaget opdatering af værdierne for BOD (og COD) og de er dermed behæftet med betydelig usikkerhed. 6.4 Spredt bebyggelse Status Udledningen beregnes for den spredte bebyggelse ud fra et udtræk fra OIS-BBR. Afløbskoder for de enkelte ejendomme i BBR oversættes til NOVANA afløbskoder til hvilke, der findes vejledende tal for udledte mængder. Der er anvendt NOVANAs standard tal for PE/ejendom, og for sommerhuse også den årlige benyttelsestid. I bilag 6.1 ses de anvendte SQL udtræk og i bilag 6.2 ses oversættelsen af BBR koder til NOVANA afløbskoder Baseline Baseline er som udgangspunkt sat lig status. For udledninger beliggende i oplande til søer, som i amternes regionplaner er udpeget til fosforrensning er der imidlertid anvendt renseklassens udledningstal, hvis statusudledningen for fosfor for en ejendom lå højere end for den krævede renseklasse Indsats Der er foreslået gennemført en indsats på ejendomme i spredt bebyggelse hvis det i et delopland vurderes at målsætningerne for et vandområde ikke vil blive opfyldt medmindre belastningen reduceres. Der er altså tale om en revision af regionplanens områdeudpegninger. Indsatsen på spredt bebyggelse sker med henblik på at reducere udledningen af iltforbrugende stoffer og i nogle tilfælde opstrøms søer med henblik på at reducere udledningen af fosfor. 6. Punktkilder, side 5

73 Ved etablering af et SO-anlæg (sandfilter anlæg) er effekten 31 kg BI 5 /ejendom/år og 1 kg P/ejendom/år. Ved etablering af SOP-anlæg stiger effekten for fosfor til 2 kg P/ejendom/år Usikkerhed Oplandsafgrænsning Regionplaner og Vandplaner anvender topografiske oplande, hvis afgrænsninger er behæftet med usikkerhed. Påbud til en ejendom om forbedret rensning, forudsætter at ejendommenes afledning til vandområdet i oplandet er dokumenteret. Omfanget af udpegede ejendomme kan derfor justeres i forbindelse med kommunens kortlægning af afløbsforholdene i området. Hvis det viser sig, at ejendomme uden for den angivne oplandsgrænse via drænsystemer eller lignende afleder spildevand til et vandområde i et udpeget opland, er disse også omfattet af udpegningen. Hvis det viser sig at en ejendoms spildevand ikke afledes til vandområdet i et udpeget opland, er ejendommen ikke omfattet af udpegningen. Datakvalitet i BBR I BBR-registeret indgår der fejlagtigt ejendomme som spredt bebyggelse der i realiteten er kloakerede ejendomme. Udtræksmetode Oversættelsen af ejendomstyperne fra BBR til BLST er sket efter bedste faglige skøn. Koderne for ejendommens anvendelse i BBR er her anvendt. En del ejendomme har anvendelse der vurderes ikke at relatere til beboet bebyggelse, og disse ejendomme er derfor sorteret fra. Sommerhuse udpeges ikke efter BBR, men efter SVUR (Statens VURderingsregister). Størst usikkerhed er tilknyttet kolonihavehuse, da de er dårligt bestemt i BBR. GIS-analyser Da der i BBR ikke er angivet et udledningspunkt anvendes koordinatet for ejendomme også som udledningspunktets placering. Det giver en usikkerhed i de tilfælde, hvor afledningen fra ejendomme er tilkoblet en drænrørsledning. Selve beregningen af udledningsmængderne bygger på BLST s model for den spredte bebyggelse. Modellen anvender erfaringstal for renseeffektiviteter og antal PE pr. ejendom, hvilket giver nogle usikkerheder i forhold til de virkelige udledninger. 6.5 Virksomheder I bilag 6.5 er vist en oversigt over virksomheder i hovedvandoplandet. Af oversigten fremgår udledningen af vand og stof (NPO) i status og baseline. 6. Punktkilder, side 6

74 6.5.1 Status Status beregnes på baggrund af udledningsdata fra NOVANA indberetningen for 2005, hvor der er anvendt NOVANAs skemaindberetning fra miljømyndigheden. I mange tilfælde er grundlagt for indberetningen konkrete målinger på virksomheden Baseline Baseline er generelt sat lig status, idet der kun i enkelte tilfælde har været sikker viden om ændring i virksomhedens forhold Indsats Der er ikke identificeret virksomheder i hovedoplandet hvor der er behov for indsats Usikkerhed Ud over usikkerheder ved målinger og erfaringstal (som for renseanlæg), kan variationer i produktion på virksomheder medføre at udledningen varierer betydeligt i størrelse fra år til år. Der er ikke foretaget opdatering af værdierne for BOD (og COD) og de er dermed behæftet med betydelig usikkerhed. 6.6 Ferskvandsdambrug I bilag 6.6 er vist en oversigt over ferskvandsdambrug i hovedvandoplandet. Af oversigten fremgår udledningen af vand og stof (NPO) i status og baseline samt om der er foreslået en indsats på udløbet Status For dambrug, herunder de udledte stofmængder er anvendt NOVANAs oplysninger for 2005: Udledningen er fundet ved teoretisk beregning på baggrund af det til Miljøstyrelsen indberettede foderforbrug og produktion for året Ud fra det teoretisk beregnede produktionsbidrag, er udledningen beregnet ved at trække rensegraden for de renseforanstaltninger, der er etableret på dambruget, fra /5/. Hvis dambruget ikke har haft et foderforbrug i 2005 eller et betydeligt lavere forbrug end normalt, er beregningen foretaget på basis af den årlige tilladte fodermængde Baseline Baseline sættes lig med status med mindre der foreligger konkret viden for de fremtidige tiltag f.eks. at dambruget nedlægges. 6. Punktkilder, side 7

75 6.6.3 Indsats På vandløbstrækninger påvirket af organisk stof i et omfang så målsætningen ikke kan opfyldes, og hvor det skønnes at dambruget er årsag eller medvirkende årsag til dette er det i planen indregnet, at der sker forbedret rensning med anvendelse af bl.a. recirkulering Usikkerhed Der kan være dambrug, der har haft et mindre foderforbrug i 2005 end normalt. Her vil statusudledningen være mindre end i et normalår ligesom baseline vil være mindre, hvis den blot er fremskrevet og der ikke er andre planer med dambruget. På de store og mellemstore dambrug udføres målinger af udledningen. Såvel målinger som teoretiske beregninger er behæftet med en vis usikkerhed. Den teoretisk beregnede BI5 udledning er dog formentlig overestimeret, idet metoden ikke tager hensyn til produktudvikling og forbedring af foderkvaliteten. Der er ikke foretaget opdatering af værdierne for BOD (og COD) og de er dermed behæftet med betydelig usikkerhed. 6.7 Havbrug I bilag 6.7 er vist en oversigt over RBU i hovedvandoplandet. Af oversigten fremgår udledningen af vand og stof (NPO) i status og baseline Status Data for havbrug er de data, der genereres i NOVANA. For havbrug beregnes udledningen på baggrund af regler fastsat havbrugsbekendtgørelsens bilag 1, pkt. 2., således at stofbidraget beregnes som differensen mellem de mængder af kvælstof og fosfor, der tilføres med foderet og de mængder, der fjernes med produktionen /7, 8/ Baseline Baseline er sat lig med status Indsats Der er ikke foreslået indsats for havbrug i hovedoplandet Usikkerhed Der kan være havbrug, der har haft et afvigende foderforbrug eller en afvigende produktion i 2005 i forhold til normalt. Her vil statusudledningen være afvigende fra et normalt år ligesom baseline dermed vil være afvigende. Desuden er teoretiske beregninger generelt behæftet med en vis usikkerhed. 6. Punktkilder, side 8

76 Der er ikke foretaget opdatering af værdierne for BOD (og COD) og de er dermed behæftet med betydelig usikkerhed. 6.8 Reference- og Linkliste /1/ Virkemiddelkatalog januar2010. Se D49EF86A551B/98178/Virkemiddelkatalog_vers_7januar2010.pdf /2/ Spildevandsforskning fra MST nr : Bestemmelse af belastningen fra regnvandsbetingede udløb /3/ Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 16, 2004 Punktkilder 2003, (Novana Fagdatacenterrapport) /4/ Se AB9D-57038C4CF3EA/0/tekniskanvisningendelig pdf /5/ Notater fra BLST (sept 2008) og DMU (aug 2008) om teoretiske beregninger på dambrugsudledninger og usikkerheder. /6/ Miljøstyrelsens Punktkilderapport /7/ Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 640 af 17. september 1990 om saltvandsbaseret fiskeopdræt. /8/ Se vandsdambrug_signatur.htm 6. Punktkilder, side 9

77 6.9 Bilagsoversigt 6.1 SQL-udtryk til udtræk fra BBR 6.2 Oversættelse af afløbskoder fra BBR til BLST 6.3 Renseanlæg i Hovedvandopland Horsens Fjord 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland Horsens Fjord 6.5 Virksomheder i Hovedvandopland Horsens Fjord 6.6 Ferskvandsdambrug i Hovedvandopland Horsens Fjord 6.7 Havbrug i Hovedvandopland Horsens Fjord 6. Punktkilder, side 10

78 Bilag Udtræk fra OIS til Spredt bebyggelse I forbindelse med udtrækket for oplysninger om den spredte bebyggelse tilføjes tre afledte tabeller i OIS databasen for at have en fornuftig forespørgselshastighed. Tabellerne gemmes på en server i BLST, og felterne der indgår i tabellerne er vist nedenfor SPREDT_AfloebAdr o RowID (Unik identifikation) o KOMMUNE_NR o EJD_NR o VEJ_KODE o HUS_NR o POSTNR o POSTDISTRIKT o VEJ_NAVN o HusNr o BYNAVN o AFLOEB_KODE o AFLOEB_KODE_T o AFLOEB_KODE_OPRIND o BYG_ANVEND_KODE o BYG_ANVEND_KODE_T o VUR_BENYT_KODE o VUR_BENYT_KODE_T o ADR_E_ETRS89 o ADR_N_ETRS89 SPREDT_SumAfloebBygAnv o RowID (Unik identifikation) o Antal (Antal grupperet på KOMMUNE_NR, EJD_NR, VEJ_KODE, HUS_NR, BYG_ANVEND_KODE og AFLOEB_KODE) o KOMMUNE_NR o EJD_NR o VEJ_KODE o HUS_NR o SumBygArlSaml o MinBygArlSaml o MaxBygArlSaml o BYG_ANVEND_KODE o AFLOEB_KODE SPREDT_SumEjdAdr o RowID (Unik identifikation) 6. Punktkilder, side 11

79 o Antal (Antal grupperet på KOMMUNE_NR, EJD_NR fra CO31000T OSAK adresse) o kommune_nr o ejd_nr De tre tabeller opdateres i forbindelse med den ugentlige opdatering af OIS databasen. Tabellerne opdateres af fem procedure VSP_OpdaterSpredtBebyg01 VSP_OpdaterSpredtBebyg02 VSP_OpdaterSpredtBebyg03 VSP_OpdaterSpredtBebyg04 VSP_OpdaterSpredtBebyg05 2. De tre tabeller I de tre tabeller består af en hovedtabel SPREDT_AfloebAdr og to summeringstabeller SPREDT_SumAfloebBygAnv og SPREDT_SumEjdAdr 2.1 SPREDT_AfloebAdr Tabellen giver ét renseanlæg / ejendom på en given adresse. Til hver adresse knyttes tre koder : afløbskode fra BBR bygningsanvendelse fra BBR Ejendomsanvendelsen fra SVUR I skrivende stund 20. august 2008 er der små 800 adresser der findes mere end én gang - fordi hver af disse adresser indeholder flere ejendomme hvilket dog skal ses i forhold til at tabellen i alt indeholder små adresser. For disse adresser vil der registreres flere renseanlæg pr. adresse, hvilket kan være en fejlkilde. Et eksempel kunne være et landbrug, hvor beboelsen er én ejendom og driftsbygningerne og jorden en anden. Afløbskode (AFLOEB_KODE) Da der kan være flere bygninger på en given adresse med hver deres afløbskode tilknyttes afløbskoden ud fra en prioriteret liste (se afsnit om Prioriteringstabeller). Afløbskoden tages primært - hvis den findes - fra BBR-bygning (tabel CO10100T i OIS databasen) og AFLOEB_KODE_OPRIND sættes til byg. Hvis der ikke findes en afløbskode i BBR-bygning tages koden sekundært fra BBR-ejendom (tabel CO10000T i OIS databasen), og AFLOEB_KODE_OPRIND sættes til ejd. Bygning anvendelseskode (BYG_ANVEND_KODE) Til hver adresse er der knyttet oplysninger om hovedbygningens anvendelse. De tages fra tabellen BBR-bygning. Da der oftest findes flere bygninger på en given adresse vælges hovedbygningen ud fra en prioriteret liste (se afsnit om Prioriteringstabeller) Eksempelvis er hovedbygningen for en gård, den bygning der anvendes til beboelse, hvor bygningerne til drift er sekundære. Kode for ejendommens anvendelse (VUR_BENYT_KODE) Anvendelseskode på ejendomsniveau fra Vurderingsregisteret (SVUR). 6. Punktkilder, side 12

80 Tabellen har desuden en fuld postadresse tilknyttet. 2.2 SPREDT_ SumAfloebBygAnv Denne tabel indeholder en summering på adresser med ejendomsnummer - jf. SPREDT_AfloebAdr - hvor der summeres over bygningsanvendelseskode og afløbskode. Det vil sige, at det eksempelvis er muligt for et landbrug at se hvor mange driftsbygninger der er på adressen. Desuden indeholder tabellen arealer for den mindste bygning, den største bygning samt en summering af bygningsarealerne. 2.3 SPREDT_SumEjdAdr Denne tabel indeholder en summering over de ejendomme der har mere end én adresse. Tabellen fortæller altså hvilke ejendomme der optræder mere end en gang i SPREDT_AfloebAdr. SPREDT_SumEjdAdr er medtaget for at få en i indikation på om der muligvis kunne ligge kolonihaveforeninger på de ejendomme, hvor der er mange adresser. 2.4 Kendte problemer 1. Data sætte indeholder ikke ejerlejligheder, men da data skal bruges i det åbne land anses dette ikke som et problem. 2. Kolonihaver findes ikke nødvendigvis i datasættet, da disse ofte ikke er registreret i BBR, og ofte kun er registreret med en adresse. 6. Punktkilder, side 13

81 Prioriteringstabeller Prioritering af afløbskoder Prioritering Kode Tekst 1 75 Blandet afløbsforhold på ejendom (er specificeret på bygninger) 2 10 Afløb til offentligt spildevandsanlæg 3 29 Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg med tilladelse 4 30 Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg 5 32 Mekanisk og biologisk rensning 6 11 Afløb til fællesprivat spildevandsanlæg 7 21 Afløb til samletank for toiletvand og mek. rens. af øvr. spildevand 8 31 Mekanisk rensning med privat udledn. dir. til vandløb, sø eller hav 9 20 Afløb til samletank Udledning uden rensning direkte til vandløb, søer eller havet Anden type afløb Intet afløb Prioritering af anvendelseskoder Prioritering Kode Tekst Stuehus til landbrugsejendom Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Række-, kæde- eller dobbelthus Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder 2-familiehus) Kollegium Døgninstitution (pleje-, alderdoms-, børne-, eller ungdomshjem) Anden bygning til helårsbeboelse Hotel, restaurant, vaskeri, frisør eller anden servicevirksomhed Daginstitution (børnehave, vuggestue eller lignende) Biograf, teater, bibliotek, kirke, museum eller lign Undervisning og forskning (skole, gymnasium eller lignende) Hospital, sygehjem, fødeklinik eller lignende Bygning til ferieformål (feriekoloni, vandrehjem eller lignende) Idrætshal, svømmehal, klubhus eller lignende (idrætsudøvelse) Bygning til anden institution, herunder kaserne, fængsel og lign Sommerhus Kolonihavehus Avls- og driftsbygning (til landbrug, skovbrug, gartneri m.v.) Fabrik, værksted (til industri, håndværk m.v.) El-, gas-, vand -, varmeværk, forbrændingsanstalt eller lignende Anden bygning til landbrug, industri eller lign Transport- eller garageanlæg (fragtmandshal, lufthavnsbygning o.l.) Kontor, handel, lager, offentlig administration Anden bygning til handel, transport eller lignende Anden bygning til fritidsformål Garage 1-2 køretøjer Carport Udhus 6. Punktkilder, side 14

82 Bilag 6.2 Oversættelse af afløbskoder fra BBR til BLST Alle ejendomme i BBR med afløbskoden 10 (afløb til kloak) sorteres fra. AFLOEB _KODE _BRR 11 AFLOEB _TEKST_BBR Afløb til fællesprivat spildevandsanlæg AFLOEB _KODE_MST (Før MSTkodeliste er ændret) E1 AFLOEB _TEKST_MST (Før MST-kodeliste e ændret) Mekanisk 20 Afløb til samletank A4 Samletank Afløb til samletank for toiletvand og mek. rens. af øvr. spildevand Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg med tilladelse Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg Mekanisk rensning med privat udledn. dir. til vandløb, sø eller hav E8 A2 A2 E1 Samletank toilet + Mekanisk gråt Nedsivning Nedsivning Mekanisk 32 Mekanisk og biologisk rensning E2 Mekanisk biologisk Udledning uden rensning direkte til vandløb, søer eller havet Blandet afløbsforhold på ejendom (er specificeret på bygninger) E16 E1 Urenset Mekanisk 80 Anden type afløb E1 Mekanisk 90 Intet afløb A13 Intet afløb 6. Punktkilder, side 15

83 Bilag 6.3 Renseanlæg i Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord Anlægsnavn Gl. kommunenavn Anlægstype Ejerforhold Godk. PE Vand 2005 (m 3 /år) BI N 2005 P 2005 Vand 2015 (m 3 /år) BI N 2015 P 2015 Bemærkninger 2015 GEDVED SYD B RENSEANLÆG Gedved MBNK Kommunal GEDVED SYD M RENSEANLÆG Gedved M Kommunal HOVEDGÅRD RENSEANLÆG Gedved MBNK Kommunal SØVIND RENSEANLÆG Gedved MBNK Kommunal KORNING RENSEANLÆG Hedensted MBNK Kommunal ØLSTED RENSEANLÆG Hedensted MBNK Kommunal ENDELAVE CAMPING Horsens M Privat HALDRUP RENSEANLÆG Horsens MBNK Kommunal HORSENS CENTRALRENS. Horsens MBNDK Kommunal brugt 2009 horsens og tillagt 4 rense JUELSMINDE CENTRALRENS. Juelsminde MBNDK Kommunal MØGELKÆR RENSEANLÆG Juelsminde MBN Kommunal AMSTRUP EGE, SOMMERHUSE Odder BAS Privat GYLLING Odder MBNK Kommunal HALLING Odder BS Kommunal HOU Odder MBK Kommunal HUNDSLUND Odder MBNK Kommunal ODDER. Odder Å Odder MBNDKF Kommunal ODDER. Saksild Bugt Odder MBNDKF Kommunal ONDRUP Odder M Kommunal P-kvote RP2005. SKOVGÅRDSPARKEN Odder MB Privat SØBY NORD Odder M Kommunal X TEBSTRUP Skanderborg MBNK Kommunal MALLING Århus MBNDKF Kommunal Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 16

84 Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord Gl. kommunenavn Udl. nr. Type Tot. areal (ha) Red. areal (ha) Vand 2005 (m 3 /år) N 2005 P 2005 BI COD 2005 Vand 2015 (m 3 /år) N 2015 P 2015 BI COD 2015 Hedensted 10014F OV Hedensted S OV Hedensted F OV X Hedensted R OV X Hedensted OV Hedensted OV Hedensted OV Hedensted 216F006 OV Hedensted 30349S OV Hedensted 8832 OS X Hedensted B_PFL1 OS X Hedensted D OS X Hedensted D OV Hedensted HA20000 OS Hedensted HB20200 OV Hedensted KA10200 OS X Hedensted NA20400 OV Hedensted O_PGS1 OV X Hedensted UAS1 SE Hedensted UBJ3 SE Hedensted UBO1 SE Hedensted UBR1 SE Hedensted UEN1 SE Hedensted UGL1 SE Hedensted UGL2 SF Hedensted UGR1 SE Hedensted UGS1 SE Hedensted UHE11 SE Hedensted UHE12 SF Hedensted UHE16 SE Hedensted UHE18 SE Hedensted UHE19 SF Hedensted UHE24 SF Hedensted UHE25 SE Hedensted UHE26 SF Hedensted UHE28 SF Hedensted UHE29 SF Hedensted UHE5 OV Hedensted UHE9 SE Hedensted UHN1 SE Hedensted UHN3 SE Hedensted UHN4 SE Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 17

85 Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord Gl. kommunenavn Udl. nr. Type Tot. areal (ha) Red. areal (ha) Vand 2005 (m 3 /år) N 2005 P 2005 BI COD 2005 Vand 2015 (m 3 /år) N 2015 P 2015 BI COD 2015 Hedensted UHO1 SE Hedensted UJU1 SE Hedensted UJU10 SE Hedensted UJU11 SE Hedensted UJU13 SE Hedensted UJU17 SE Hedensted UJU18 SE Hedensted UJU19 SE Hedensted UJU2 SE Hedensted UJU20 SE Hedensted UJU21 SE Hedensted UJU3 SE Hedensted UJU4 SE Hedensted UJU5 SE Hedensted UJU6 SF Hedensted UJU7 SE Hedensted UJU8 SE Hedensted UJU9 SE Hedensted UKA1 SE Hedensted UKL1 SE Hedensted UKL2 SE Hedensted UKO3 SF Hedensted ULI6 SE Hedensted ULI7 SE Hedensted ULñ1 SE Hedensted ULñ3 SE Hedensted ULñ4 SE Hedensted ULñ5 SE Hedensted ULñ7 SE Hedensted ULñ8 SE Hedensted ULñ9 SE Hedensted UMñ1 SE Hedensted UñD2 SE Hedensted UñD3 SE Hedensted UñD4 SE Hedensted UñD5 SF Hedensted UNE1 SE Hedensted UñS4 SF Hedensted UñS5 SE Hedensted UñS7 SE Hedensted UñS8 SE Hedensted UñS9 SE Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 18

86 Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord Gl. kommunenavn Udl. nr. Type Tot. areal (ha) Red. areal (ha) Vand 2005 (m 3 /år) N 2005 P 2005 BI COD 2005 Vand 2015 (m 3 /år) N 2015 P 2015 BI COD 2015 Hedensted UñT1 SE Hedensted URM10 SE Hedensted URM3 SF Hedensted URM4 SE Hedensted URM5 SE Hedensted URM6 SE Hedensted URM7 SE Hedensted URM8 SE Hedensted URM9 SE Hedensted URÅ1 SE Hedensted URÅ2 SE Hedensted URÅ3 SE Hedensted URÅ4 SE Hedensted URÅ5 SE Hedensted USK1 SE Hedensted USK2 SE Hedensted USN1 SE Hedensted USN2 SF Hedensted USN3 SE Hedensted UST2 SE Hedensted UST3 SE Hedensted UÅS1 SE Horsens A01U1F OS Horsens A01U2F OV Horsens A01U3F OV Horsens A01U4F OV Horsens A03U1R SE Horsens A04U1R SE Horsens A05U1R SE Horsens A06U1R SE Horsens A09U1R SE Horsens A108U1R SE Horsens A10U1R SE Horsens A110U1R SE Horsens A111U1R SE Horsens A112U1R SE Horsens A113U1R SE Horsens A115U1F OV X Horsens A116U1R SE Horsens A119U1R SE Horsens A11U1R SF Horsens A120U1R SF Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 19

87 Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord Gl. kommunenavn Udl. nr. Type Tot. areal (ha) Red. areal (ha) Vand 2005 (m 3 /år) N 2005 P 2005 BI COD 2005 Vand 2015 (m 3 /år) N 2015 P 2015 BI COD 2015 Horsens A121U1R SE Horsens A122U1R SE Horsens A124U1F OV X Horsens A125U1R SE Horsens A126U1F OV Horsens A127U1F OV Horsens A128U1R SF Horsens A129U1R SF Horsens A12U1R SE Horsens A131U1F OV X Horsens A132U1R SE Horsens A135U1F OV Horsens A136U1F OV Horsens A137U1R SE Horsens A138U1R SE Horsens A139U1R SE Horsens A13U1F OV Horsens A140U1R SE Horsens A143U1R SE Horsens A144U1R SE Horsens A146U1R SE Horsens A147U1R SE Horsens A148U1R SE Horsens A149U1R SE Horsens A14U1F OV Horsens A150U1R SE Horsens A151U1R SE Horsens A152U1R SE Horsens A154U1R SE Horsens A155PUS Horsens A155U1R SE Horsens A156U1R SE Horsens A157U1R SE Horsens A158U1R SE Horsens A159U1R SE Horsens A15U1F OV Horsens A160U1R SE Horsens A161U1R SE Horsens A164PUR SE Horsens A165PUR SE Horsens A166PUR SE Horsens A167PUR SE Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 20

88 Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord Gl. kommunenavn Udl. nr. Type Tot. areal (ha) Red. areal (ha) Vand 2005 (m 3 /år) N 2005 P 2005 BI COD 2005 Vand 2015 (m 3 /år) N 2015 P 2015 BI COD 2015 Horsens A16U1R SE Horsens A17U1R SE Horsens A184U1R SE Horsens A185U1R SE Horsens A18U1R SE Horsens A192PUR SE Horsens A19U1R SE Horsens A202U1R SE Horsens A205U1R SF Horsens A209PUR SF Horsens A210PUR SE Horsens A216U1R SE Horsens A217PUR SE Horsens A219U1R SF Horsens A24U1F OV Horsens A25U1F OV Horsens A26U1R SE Horsens A27U1F OV Horsens A28U1R SE Horsens A30U1R SE Horsens A31U1F OV Horsens A33U1F OV Horsens A34U1F OV Horsens A35U1F OV Horsens A36U1R SE Horsens A37U1R SE Horsens A38U1R SE Horsens A39U1R SE Horsens A40U1R SE Horsens A41U1R SE Horsens A42U1R SE Horsens A44U1R SE Horsens A45U1R SE Horsens A46U1R SE Horsens A47U1R SE Horsens A49U1R SE Horsens A51U1R SE Horsens A53U1R SE Horsens A54U1R SE Horsens A55PUR SF Horsens A56U1R SE Horsens A57U1F OV Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 21

89 Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord Gl. kommunenavn Udl. nr. Type Tot. areal (ha) Red. areal (ha) Vand 2005 (m 3 /år) N 2005 P 2005 BI COD 2005 Vand 2015 (m 3 /år) N 2015 P 2015 BI COD 2015 Horsens A60U1R SE Horsens A61U1R SE Horsens A62U1F OV X Horsens A63U1R SE Horsens A64U1R SE Horsens A65U1F OV X Horsens A66U1R SE Horsens A67U1F OV Horsens A70U1F OV X Horsens A72U1R SE Horsens A73U1R SF Horsens A74U1R SF Horsens A75U1R SF Horsens A76U1R SF Horsens A78U1R SE Horsens A79U1R SE Horsens A80U1F OV Horsens A81U1F OV Horsens A83U1R SE Horsens A84U1F OV Horsens A85PUR SE Horsens A86U1F OV Horsens A88U1R SE Horsens A89U1R SE Horsens A90U1F OV Horsens A91U1R SE Horsens A92U1R SE Horsens A93U1F OV Horsens A95U1R SE Horsens A96PUR SE Horsens A99U1R SE Horsens ASAU10F Horsens ASAU11F Horsens ASAU12F OV Horsens ASAU8F OV Horsens B02U1R SE Horsens B03U1R SE Horsens B04U1R SE Horsens B05U1F OV Horsens B09U1R SE Horsens B100U1F OV X Horsens B101U1R SE Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 22

90 Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord Gl. kommunenavn Udl. nr. Type Tot. areal (ha) Red. areal (ha) Vand 2005 (m 3 /år) N 2005 P 2005 BI COD 2005 Vand 2015 (m 3 /år) N 2015 P 2015 BI COD 2015 Horsens B102PUR SF Horsens B103PUR SE Horsens B104U1F OV X Horsens B105U1R SE Horsens B106U1R SF Horsens B107U1R SF Horsens B108U1R SF Horsens B109U1R SF Horsens B10U1R SE Horsens B111U1F OV Horsens B112PUR SF Horsens B11U1R SF Horsens B123U1R SE Horsens B12U1F OV X Horsens B144U1R SF Horsens B145PUR SF Horsens B147PUR SF Horsens B148PUR SF Horsens B14U1F OV Horsens B150PUR SF Horsens B151PUR SE Horsens B15U1R SE Horsens B16U1F OV X Horsens B17U1R SE Horsens B18U1F OV Horsens B19U1F OV Horsens B20U1F OV Horsens B24U1F OV Horsens B25U1F OV Horsens B26U1F OV Horsens B27U1F OV Horsens B29U1R SF Horsens B30U1R SF Horsens B31U1F OV X Horsens B32U1F OV X Horsens B33U1R SE Horsens B36U1R SE Horsens B38U1F OV Horsens B39U1F OV Horsens B40U1R SF Horsens B42U1R SE Horsens B43U1R SF Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 23

91 Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord Gl. kommunenavn Udl. nr. Type Tot. areal (ha) Red. areal (ha) Vand 2005 (m 3 /år) N 2005 P 2005 BI COD 2005 Vand 2015 (m 3 /år) N 2015 P 2015 BI COD 2015 Horsens B44U1R SF Horsens B48U1R SE Horsens B49U1R SE Horsens B50U1R SE Horsens B51U1R SF Horsens B52U1R SF Horsens B53U1F OV Horsens B53U1R SF Horsens B55U1R SF Horsens B56U1F OV Horsens B57U1F OV Horsens B58U1F OV Horsens B59U1F OV Horsens B60U1F OV Horsens B62U1F OV Horsens B63U1F OV Horsens B64U1F OV Horsens B65U1R SE Horsens B66U1F OV Horsens B67U1F OV Horsens B68U1F OV X Horsens B69U1F OV X Horsens B71U1F OV Horsens B74U1R SE Horsens B77U1R SF Horsens B81U1R SF Horsens B82U1F OV Horsens B83U1R SE Horsens B85U1F OV Horsens B87PUR SE Horsens B88U1R SE Horsens B89U1R SE Horsens B92U1R SE Horsens B93U1R SF Horsens B94U1R SE Horsens B95U1R SE Horsens B96U1R SE Horsens B97PUR SE Horsens B98U1R SF Horsens C01U1R SE Horsens C02U1R SE Horsens C05PU1R SF Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 24

92 Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord Gl. kommunenavn Udl. nr. Type Tot. areal (ha) Red. areal (ha) Vand 2005 (m 3 /år) N 2005 P 2005 BI COD 2005 Vand 2015 (m 3 /år) N 2015 P 2015 BI COD 2015 Horsens C06U1R SE Horsens C07U1R SF Horsens C08U1R SE Horsens C10U1R SE Horsens C13U1R SE Horsens C14U1R SE Horsens C15U1R SE Horsens C16U1R SF Horsens C17U1R SE Horsens C20U1R SE Horsens C21U1R SE Horsens C25PUR SE Horsens C26PUR SE Horsens C27U1R SE Horsens C28PUR SE Horsens C35PUR SE Horsens C36PUR SF Horsens C37PUR SE Horsens C38PUR SE Horsens C41PUR SE Horsens C42PUR SE Horsens C44PUR SE Horsens C45PUR SE Horsens D01U1R SE Horsens D03U1R SE Horsens D05U1R SE Horsens D06U1R SE Horsens D09U1R SE Horsens D10U1R SF Horsens D10U2R SE Horsens D22PUR SF Horsens D24U1R SF Horsens D29U1R SF Horsens D33PUR SF Horsens E06UF OV Horsens E12UR SF Horsens E20UR SF Horsens E34UR SF Horsens F01U1F OV Horsens F03U1R SE Horsens F04U1R SF Horsens G01UR SF Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 25

93 Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord Gl. kommunenavn Udl. nr. Type Tot. areal (ha) Red. areal (ha) Vand 2005 (m 3 /år) N 2005 P 2005 BI COD 2005 Vand 2015 (m 3 /år) N 2015 P 2015 BI COD 2015 Horsens G05UR SE Horsens G06UR SE Horsens G07UF OV Horsens G09UF OV X Horsens G10UR SF Horsens G11UR SF Horsens G12UR SE Horsens G18UR SF Horsens G19UR SF Horsens G25UR SE Horsens G26UR SE Horsens G27UR SE Horsens G31U2F OV Horsens H01U1F OV Horsens H02PUR SE Horsens H03U1R SF Horsens H04PUR SE Horsens H06PUR SE Horsens J01U1F OF Horsens J02U1F OV Horsens J04U1R SE Horsens J05U1R SE Horsens J06U1R SE Horsens J09U1R SF Horsens J11U1R SF Horsens J12U1R SF Horsens J16U1R SF Horsens J17U1R SE Horsens J18U1R SF Horsens K01U1R SF Horsens K04U1R SE Horsens K07U1R SE Horsens K12U1R SE Horsens K13U1R SE Horsens K14U1F OS Horsens K15U1R SE Horsens K16U1F OV Horsens K17U1R SE Horsens K18U1R SE Horsens K19U1R SE Horsens K20U1R SE Horsens K21U1R SF Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 26

94 Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord Gl. kommunenavn Udl. nr. Type Tot. areal (ha) Red. areal (ha) Vand 2005 (m 3 /år) N 2005 P 2005 BI COD 2005 Vand 2015 (m 3 /år) N 2015 P 2015 BI COD 2015 Horsens K22U1R SF Horsens K25U1R SE Horsens K26U1R SE Horsens K27U1R SE Horsens K34U1R SF Horsens K35U1R SF Horsens K36PUR SF Horsens K37PUR SF Horsens K44U1R SF Horsens K58U1R SE Horsens K62U1R SE Horsens L01UR SE Horsens L02UR SF Horsens L03UR SE Horsens L08UR SE Horsens L10UR SF Horsens L13UF OV Horsens L16UF OV X Horsens L17UR SE Horsens L18UR SE Horsens L19UR SE Horsens L20UR SE Horsens L22UR SE Horsens L23UR SF Horsens L25U1F OV Horsens L26UF OV Horsens L27UR SF Horsens L29UR SF Horsens L34UR SF Horsens L55UF OV Horsens M02U2F OV Horsens M03U1R SE Horsens M04U1R SE Horsens M06U1R SE Horsens M08U1R SE Horsens M10U1R SE Horsens N01UR SE Horsens N02UR SE Horsens N03UR SE Horsens N04UF OV Horsens N06UF OV X Horsens N07UR SE Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 27

95 Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord Gl. kommunenavn Udl. nr. Type Tot. areal (ha) Red. areal (ha) Vand 2005 (m 3 /år) N 2005 P 2005 BI COD 2005 Vand 2015 (m 3 /år) N 2015 P 2015 BI COD 2015 Horsens N08UR SE Horsens N10UR SE Horsens N11UR SE Horsens N12UR SF Horsens N16UR SF Horsens N17UR SF Horsens N18UR SF Horsens N19UR SE Horsens N20UR SE Horsens N21UR SE Horsens N22UR SE Horsens N24UR SF Horsens N27PUR SE Horsens N29UR SE Horsens N30UR SE Horsens N33UR SF Horsens N37PUR SE Horsens N38PUR SE Horsens N40PUR SE Horsens N41UR SE Horsens N42UR SF Horsens N43UR SF Horsens N44UF OV Horsens N45UF OV X Horsens N46UR SF Horsens N52UR SE Horsens N53UF OV Horsens N60UR SE Horsens O01U1F OV Horsens O02U1F OS Horsens P01U1R SF Horsens PRIV-A1 SE Horsens PRIV-A2 SE Horsens PRIV-A3 SE Horsens PRIV-B1 SE Horsens PRIV-B2 SE Horsens PRIV-C1 SE Horsens PRIV-D2 SE Horsens PRIV-F1 SE Horsens PRIV-F2 SE Horsens PRIV-K1 SE Horsens PRIV-M1 SE Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 28

96 Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord Gl. kommunenavn Udl. nr. Type Tot. areal (ha) Red. areal (ha) Vand 2005 (m 3 /år) N 2005 P 2005 BI COD 2005 Vand 2015 (m 3 /år) N 2015 P 2015 BI COD 2015 Horsens PRIV-Q1 SE Horsens U01U1F OV Horsens U02U1F OV Horsens U20U1F Odder AL7.4U SE Odder AO10B OV X Odder AO15B OV Odder AO2.1U OV Odder AO3S OV Odder AO5F OS Odder AO7F OV Odder AO9.1U SE Odder BC8.2U SE Odder BE50U SE Odder BH11U SE Odder BH8.1U SE Odder Bñ1.5U SE Odder Bñ7.1U SE Odder BR16.1U SE Odder BS15U SE Odder BS20U SE Odder BS21U SE Odder BS34U SE Odder CH1U SE Odder E11U SE Odder ER2923U SE Odder FOV OV Odder FOV1 OV Odder FOVU SE Odder FUD2 SE Odder FUD2a SE Odder GB15U SF Odder GK10U SE Odder GK2011U SE Odder GV17.1U SE Odder GV7.12U SE Odder HD5.4U SE Odder HV2U SE Odder KB3.1U SE Odder KJ2.1U SE Odder KK15U SE Odder KN16.2U SF Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 29

97 Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord Gl. kommunenavn Udl. nr. Type Tot. areal (ha) Red. areal (ha) Vand 2005 (m 3 /år) N 2005 P 2005 BI COD 2005 Vand 2015 (m 3 /år) N 2015 P 2015 BI COD 2015 Odder Kñ3 OV Odder Kñ3.2U SE Odder KV1U SE Odder LK3.7U SF Odder Lñ2.2U SF Odder Lñ6.1U SF Odder LP1U SF Odder LS6.2U SF Odder LU6.1U SE Odder ME13.3U SE Odder ME9U SE Odder MJ1.1U SE Odder ML10U SE Odder Nñ18.5U SE Odder Nñ23.1U SE Odder OD14U SE Odder PA27U SE Odder PE40U SE Odder PE49.1U SF Odder PL UD 8 SE Odder PLA-A50 SE Odder PLA-A51 SE Odder PLA-L4 SE Odder PLUD5 SE Odder PLUD6 SE Odder RA13U SE Odder RB49.1U SE Odder RH13U SF Odder RH2.3U SF Odder RH8.2U SF Odder RM52.1U SF Odder RO1.1U SE Odder RP1.4U SE Odder RT45.1U SE Odder RU1.10U SE Odder RU1U SF Odder RÅ16.2U SE Odder RÅ27U SE Odder SA3.2U SE Odder SJ4.2U SE Odder SK17U SF Odder SL11.1U SE Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 30

98 Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord Gl. kommunenavn Udl. nr. Type Tot. areal (ha) Red. areal (ha) Vand 2005 (m 3 /år) N 2005 P 2005 BI COD 2005 Vand 2015 (m 3 /år) N 2015 P 2015 BI COD 2015 Odder Sñ1.2U SE Odder Sñ15.4U SE Odder SQ13.2R SE Odder SQ13.3U SE Odder SQ14.1U SE Odder SQ9U SE Odder ST15.1U SE Odder ST36.1U SE Odder SV46.1R SE Odder TK8.1U SE Odder TK8U SE Odder U10 SE Odder U10.1A SE Odder U10.2A SE Odder U10.3A SE Odder U10.4A SE Odder U3n SF Odder U47.1A SE Odder U47.2A SE Odder U47.3A SE Odder U48.1A SE Odder U48.2A SE Odder U48.3A SE Odder U48.4A SE Odder U48.5A SE Odder U48.6A SE Odder U48.7A SE Odder U48.8A SE Odder U67A SE Odder U69A SE Odder U71A SE Odder VA26.3U SE Odder VA30.3U SE Odder VA38.1U SF Odder VE18.1U SF Odder VM2U SE Odder VM4U SF Odder ÅH4U SE Odder ÅH50U SE Odder ÅK14U SF Odder ÅL0U SE Odder ÅL14U SE Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 31

99 Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord Gl. kommunenavn Udl. nr. Type Tot. areal (ha) Red. areal (ha) Vand 2005 (m 3 /år) N 2005 P 2005 BI COD 2005 Vand 2015 (m 3 /år) N 2015 P 2015 BI COD 2015 Odder ÅR28U SF Odder ÅR6.1U SE Skanderborg U23.12 SF Skanderborg U23.51 SF Skanderborg U23.81 SF Skanderborg U24.21 OS Skanderborg U24.41 SE Vejle Vejle Vejle Århus GU10 SF Århus GU2 OV Århus GU3 OV Århus GU4 SF Århus GU4A SF Århus GU8 SE Århus GU8A SF Århus GU9 SF Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 32

100 Bilag 6.5 Virksomheder og afværgeforanstaltninger i Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord Gl. kommunenavn Vand 2005 (m3/år) BI BI5 mod COD 2005 N 2005 NAVN Afværgeprojekt, Gylling, afv. Odder P 2005 Vand 2015 (m3/år) BI BI5 mod COD 2015 N 2015 P Punktkilder, side 33

101 Bilag 6.6 Ferskvandsdambrug i Hovedvabdopland 1.9 Horsens Fjord Dambrugsnavn CVR nr. BI N 2005 P 2005 BI N 2015 P 2015 Lundum Dambrug Klaks Mølle Dambrug Supplerende indsats 6. Punktkilder, side 34

102 Bilag 6.7 Havbrug i Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord Havbrugsnavn BI N 2005 P 2005 BI N 2015 P 2015 As Vig Havbrug Alrøsund Havbrug Hjarnø Havbrug Borre II Havbrug Punktkilder, side 35

103 7. Belastningsopgørelse 7.1 Dokumentation, opgørelse af næringsstoftilførsel til vandområder Kvælstof-, fosfor- og vandtilførslen til overfladevand er opgjort dels som en statusopgørelse forud for vandplanerne og dels under baselineforudsætninger, hvor der er indregnet allerede vedtagne tiltag frem til Grundlaget for opgørelsen er præsenteret på nettet i en web-gis applikation, der kan findes på under Vandplaner. Temaerne til belastningsopgørelser findes under 2.2 påvirkninger. 7.2 Oplandskort I første omgang er hele landet opdelt i deloplande. Til alle kystafsnit er der udarbejdet kort med topografiske oplande, hvorfra der sker afstrømning til kystområdet. Til alle søer, der indgår i vandplanerne, er der ligeledes tegnet topografiske oplande. I nogle tilfælde, hvor søer ligger i kæde, vil oplandet til den øverste sø også være opland til de nedstrøms liggende søer. Der er ligeledes udarbejdet topografiske oplande til vandløbsmålestationer. Disse tre oplandstemaer er samlet i et oplandstema. Dette oplandstema dækker det samlede landområde, og det er lavet således, at der ikke er overlap mellem deloplandene. Hvert delopland er tildelt en unik ID. Dette oplandskort fremgår af web-gis. Kvælstof og fosfor strømmer via vandløb og søer fra et delopland til det næste delopland for til sidst at nå kysten. Hvor deloplande grænser op mod kysten eller mod en sø, kan der også være en direkte afstrømning til søen eller kysten. For alle deloplande er afstrømningsvejen defineret ved, at det er angivet, hvilket opland, der ligger nedstrøms og modtager vand og stof fra oplandet ovenfor. For deloplande langs kystlinien er angivet det kystafsnit, som deloplandet afvander til. Denne topologi er central ved de videre beregninger af vand- og stofafstrømningen. Topologien for vand- og stofafstrømning fremgår af de bagvedliggende tabeller til oplandskortet i web-gis. 7.3 Arealbidrag Arealbidraget af kvælstof og fosfor fra det åbne land er for hvert delopland beskrevet som en kvælstof- eller fosforkoncentration. Kvælstof- og fosforkoncentrationen dækker både bidraget fra landbrugs- og ikke-landbrugsarealet og desuden bidraget fra spildevand fra spredt bebyggelse, da denne størrelse er vanskelig at udskille fra det øvrige arealbidrag. Til ethvert delopland er desuden anført en vandafstrømning. Vandafstrømning gange koncentration giver den samlede stofafstrømning fra åbent land i det pågældende delopland. 7. Belastningsopgørelse, side 1

104 Koncentrationen og stofafstrømningen ved status er baseret på målinger i oplandet i det omfang, der har været data. Hvor der har foreligget data for stoftransport, har der været anvendt et gennemsnit over årene med henblik på at minimere effekten af naturlige år til år variationer. Vandafstrømning og kvælstofkoncentrationer for deloplandene er afstemt således, at den beregnede vand- og stofmængde ved en nedstrøms stoftransportstation passer med det målte. For fosfor vil der ved status kunne være en aflastning fra søer, der f.eks. tidligere har modtaget spildevand (aflastning: søen tilbageholder mindre fosfor end den ville gøre, hvis den var i ligevægt eller den har en nettofrigivelse af fosfor i mere ekstreme tilfælde). Beregningerne af statusbelastning skal beskrive en ligevægtstilstand, og beregnet transport af fosfor kan derfor ikke altid afstemmes i forhold til målt transport af fosfor. Koncentrationen af åbent land bidraget ved statusberegningen samt vandafstrømningen fremgår af web-gis. Bidraget fra åbent land ved baseline er for kvælstof reduceret dels som følge af allerede vedtagen indsats i landbruget og dels af en indsats over for spildevand fra spredt bebyggelse i udvalgte oplande. For kvælstof indregnes en generel reduktion i arealbidraget fra landbrugsarealet på 4 % i forhold til ved status (baggrund for denne beregning fremgår af retningslinierne for udarbejdelse af indsatsprogrammer på hjemmesiden). For fosfor er det alene bidraget fra spildevand fra spredt bebyggelse, der bliver reduceret frem til baseline. Vandafstrømningen fra deloplandene antages at være uændret. Koncentrationen af åbent land bidraget ved baseline fremgår af web- GIS. Hvor vand og stof strømmer gennem søer på vej mod kysten, vil der ske en tilbageholdelse eller omsætning af kvælstof og fosfor i søerne (retention). Denne fjernelse af kvælstof og fosfor kan beregnes ud fra sømodeller eller i enkelte tilfælde på baggrund af søundersøgelser. Den vil udgøre en fast procentdel af det tilførte stof afhængig af vandets opholdstid i søen. Ved beregning af kvælstof- og fosfortransport til nedstrøms søer eller til havet bliver stofmængden reduceret med en procentdel svarende til stoftilbageholdelsen eller fjernelsen i deloplandet. Tilbageholdelse og fjernelse af kvælstof og fosfor (retention) i deloplande fremgår af den tabel, der er tilknyttet oplandskortet i web-gis. 7.4 Punktkildebidrag Kortet med deloplande og den tilhørende topologi er ligeledes grundlaget for at få tilknyttet stofmængderne fra punktkilder til de oplande, hvor udledningen sker, og at få disse stofmængder ført videre gennem beregningerne sammen med bidraget fra åbent land til nedstrøms oplande og til kystområderne. I baggrundsnotatets afsnit om punktkilder findes en nærmere beskrivelse af beregning af 7. Belastningsopgørelse, side 2

105 bidraget fra punktkilder ved status og ved baseline og efter yderligere indsats. 7.5 Beregning af kvælstof og fosfortilførsel til søer og kystvandsområder Ved beregning af stoftilførsel til en sø eller et kystafsnit indgår både bidraget fra åbent land og fra punktkilder for hvert delopland. Beregningen foretages oppe fra således, at der i første omgang beregnes en vand- og stofafstrømning fra oplandet, der ligger længst opstrøms i systemet. Vand og stof fra dette opland ledes til det nedstrøms opland, hvorfra der også kommer et arealbidrag og et punktkildebidrag. Såfremt der er en retention i dette opland, bliver den stofmængde, der tilføres fra opstrøms oplande og fra åbent land bidrag og punktkilder i oplandet selv, reduceret med den procentdel, som retentionen udgør. Den stofmængde, der forlader oplandet, er således summen af bidraget fra opstrøms oplande, bidraget fra eget åbent land og fra punktkilder minus eventuel retention. Beregningen foretages i første omgang for statussituationen (punktkildebidrag fra 2005 og åbent land bidrag som gennemsnit for ). Ved denne beregning tages udgangspunkt i måledata i det omfang, de findes, og der sker en afstemning til målt stoftransport, hvor det er muligt. Beregning af stofbelastning ved baseline sker ud fra de samme vandmængder, men med åbent land bidraget reduceret som beskrevet i retningslinierne og med punktkildebidrag reduceret til udledningen ved baseline. 7.6 Sikkerhed af opgørelserne Den stoftransport, der strømmer ud af et konkret delopland, kan være opgjort med forskellig sikkerhed afhængig af datagrundlaget. Tabellen tilknyttet oplandskortet på web-gis indeholder i kolonnen Sikkerhed en vurdering af den sikkerhed, som en stoftransport er opgjort med. Sikkerheden er angivet som 1, 2 eller 3. 1 svarer til en opgørelse, hvor der har været målt stoftransport over årene således, at der kan laves en rimeligt sikker opgørelse af belastningen. 2 svarer til, at der kun er målinger fra enkelte år eller mere spredte målinger af koncentration eller vandafstrømning inden for oplandet, som kan indikere niveau for koncentration, vandafstrømning og belastning. 3 svarer til, at der ikke findes data for koncentration eller belastning (umålt opland), og arealbidraget må derfor beskrives på baggrund af målinger i andre tilsvarende oplande. 7.7 Web-GIS uddybende beskrivelse I web-gis findes temaet: Deloplande under gruppen: Påvirkninger. Hvis temaet downloades, vil der i den tilknyttede tabel kunne findes oplysninger svarende til indholdet i nedenstående tabel. 7. Belastningsopgørelse, side 3

106 Feltbeskrivelse for oplandskort på web-gis Felt Navn Format Beskrivelse 1 ID_UNIQUE Tekst Id for hovedvandopland. Id stammer fra det nationale kort over hovedvandoplande (WEB-GIS: VPF10 - Hovedvandopland) 2 PL_OPLAND Tekst Navn på hovedvandopland 3 OPLANDS_ID Flydende Id for delopland. Hvert center har hvert sit nummersystem. Dette id skal være unikt inden for et givent hovedvandopland (dvs. inden for ID_UNIQUE) 4 NS_OPLAND Flydende Id for delopland nedstrøms OPLANDS_ID 5 Vand_mm Flydende Vandafstrømning angivet i mm/år 6 Status_N Flydende N i mg/l for åbent land bidrag (bidrag fra landbrug, baggrund og spredt bebyggelse) (afstemt efter målinger og punktkildebidrag) i status-situation 7 Status_P Flydende P i mg/l for åbent land bidrag (bidrag fra landbrug, baggrund og spredt bebyggelse ) i status-situation 8 BL_N Flydende N i mg/l for åbent land bidrag i baselinesituation 9 BL_P Flydende P i mg/l for åbent land bidrag i baselinesituation 10 Nret_pct Flydende Retention for N i sø i pågældende delopland (retention for status-beregningen) 11 Pret_pct Flydende Retention for P i sø i pågældende delopland beregnet under forudsætning af ekstern belastning som ved status og under forudsætning af, at søen har opnået en ligevægtstilstand 12 Sikkerhed Heltal Sikkerhed for opgørelse af transport ud af oplandet. 1 svarer til størst sikkerhed og 3 til mindst sikkerhed. Omfang af datagrundlaget for belastningsopgørelser jf. retningslinjernes beskrivelse af tre niveauer for målinger af stoftransport samt beskrivelse i baggrundsnotat 13 Kystvand Tekst Kystvand (vandplanniveau), som deloplandet er knyttet til 7. Belastningsopgørelse, side 4

107

108 Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade København Ø Telefon