Basisanalyse for Vandområdeplaner
|
|
|
- Valdemar Mathiasen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer 4. Resultater af risikovurdering 5. Eksempler fra Web-GIS
2 Vandrammedirektivets artikel 5 1. Hver medlemsstat sikrer, at der for hvert vandområdedistrikt eller for den del af et internationalt vandområdedistrikt, der ligger inden for dens område, foretages en analyse af dets karakteristika en vurdering af menneskelige aktiviteters indvirkning på overfladevandets og grundvandets tilstand samt en økonomisk analyse af vandanvendelsen i overensstemmelse med de tekniske specifikationer i bilag II og III, og at disse analyser og vurderinger afsluttes senest fire år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden. 2. De i stk. 1 omhandlede analyser og vurderinger revideres og ajourføres om nødvendigtsenest 13 år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden og derefter hvert sjette år. Basisanalyse 2013 SIDE 2
3 Evaluering Vandplaner SIDE 3
4 Basisanalyse - formål Bidrage til at skabe grundlag for: - Overvågningsprogram - Indsatsprogram - Vandområdeplan Basisanalyse 2013 SIDE 4
5 Basisanalysens hovedtemaer 1. Vandområdedistrikter og hovedvandoplande 2. Foreløbige miljømål (baseret på VP ) 3. Afgrænsning af vandområder 4. Typologi 5. Foreløbig udpegning (identifikation) af kunstige og stærkt modificerede vandområder 6. Drikkevandsområder 7. Påvirkning og arealanvendelse 8. Vandområdernes tilstand 9 Miljøfarlige forurenende stoffer 10. Risikovurdering 2021 Basisanalyse 2013 SIDE 5
6 Vandområdeplaner Hovedoplande I, 1 Afgrænsning: -119 marine vandområder inden for 1 sømil -689 søer > 5 ha -167 søer <5ha km vandløb -385 grundvandsforekomster I, 4 I, 8 Miljøcentergrænser.shp I, 10 Nordjylland Limfjorden Mariager Fjord Nissum Bredding Randers Fjord Djursland Århus Bugt Ringkøbing Fjord Horsens Fjord Vadehavet Kruså / Vidå Lillebælt IV, 1 I, 2 I, 5 I, 11 I, 9 I, 12 I, 3 I, 7 I, 6 I, 13 I, 14 I, 15 Kalundborg Roskilde Fjord Øresund Smålandsfarvandet Køge Bugt Østersøen Bornholm Odense Fjord Lillebælt Storebælt Det Sydfynske Øhav II, 1 II, 5 II, 6 II, 2 III,1 II, 4 II, 3
7 Karakterisering af vandløb I Danmark findes ca km. vandløb. De ca km heraf (ca. 30 %), som har størst naturværdi, er medtaget i basisanalysen Knap 10 % af disse vandløb ( km) er kunstige eller stærkt fysisk modificerede En væsentlig større andel af de km vandløb vurderes at være kunstige eller stærkt fysisk modificerede Basisanalyse 2013 SIDE 7
8 Travnskovafløbet(tilløb til Langesø) Oplandsarealet er på ca. 4,3 km2 Basisanalyse 2013 SIDE 8
9 Øvre del af RydsÅ. Oplandsarealet er ca. 8.7 km2 Basisanalyse 2013 SIDE 9
10 Øvre del af Horne Mølleå (ved Svanninge) Oplandsarealet er på ca. 5,8 km2) Basisanalyse 2013 SIDE 10
11 Kunstige og stærkt modificerede vandløb
12 Foreløbige miljømål og (nye) kvalitetselementer i Basisanalysen Miljømål i basisanalysen baseres på Vandplan I og betegnes foreløbige. For nyebiologiske kvalitetselementer fastlægges alene foreløbige miljømål i vandområder, hvor der foreligger overvågningsdata og hvor indeks mv. er udarbejdet og kan anvendes. Vandområder hvor der ikke kan fastlægges foreløbige miljømål, indgår ikke i risikovurderingen for det pågældende kvalitetselement. Vandområder hvor der fastlægges foreløbige miljømål, men hvor der mangler data, vil fremstå med ukendt tilstand. Basisanalyse 2013 SIDE 12
13 Kvalitetselementer i Basisanalysen Biologisk kvalitetselement Indgår fuldt ud i basisanalysen? Indgår delvist i basisanalysen Bemærkninger Bunddyr Nej Nej Indeks ikke udarbejdet i DK Fisk Nej Ja, for 17% af søerne Manglende data/indeks ikke udarbejdet for resterende søtyper Sø Fytoplankton Nej Ja, for 10% af søerne Manglende data/indeks ikke udarbejdet for resterende søtyper Makrofytter Nej Ja, for 39% af søerne Manglende data/indeks ikke udarbejdet for resterende søtyper Fytobenthos Nej Nej Indeks ikke udarbejdet i DK Klorofyl Nej Ja, for 73% af søerne - DVFI Nej Ja, for 86% af vandløbene - Fisk Nej Ja, for 42% af vandløbene Den endelige operationalisering endnu ikke fuldt afklaret Makrofytter Nej Ja, for 15 % af vandløbene Manglende data/indeks endnu ikke fuldt operationaliseret Vandløb Fytobenthos Nej Nej Indeks endnu ikke udviklet i DK. Relativt få overvågningsdata forligger. Fytoplankton Nej Nej DCE har vurderet, at fytoplankton ikke kan anvendes som kvalitetsparameter i Danmark Fytoplankton (klorofyl) Nej Ja, for 31% af vandområderne Endnu ikke fuldt operationaliseret. Marin Bunddyr Nej Ja, for 17% af vandområderne Manglende data/indeks endnu ikke fuldt operationaliseret. Ålegræs Nej Ja, for 60% af vandområderne - Makroalger Nej Nej Endnu ikke interkalibreret Basisanalyse 2013 SIDE 13
14 Tilstandsvurdering - hovedresultater Dataopdatering For vandløb, søer og marine områder er tilstanden svagt forbedret i forhold til Vandplan I, når samme kvalitetselementer betragtes Medtagelse af nye kvalitetselementer Jo flere kvalitetselementer der medtages, jo færre vandområder opnår målopfyldelse, når princippet one out all out anvendes Dette kan føre til større indsats eller større anvendelse af undtagelser i Vandplan II i forhold til Vandplan I Næste step Risikovurdering af om vandområderne i 2021 vil nå målopfyldelse. Her inddrages indsatser i Vandplan I, hvilket vil medføre større målopfyldelse end i tilstandsvurderingen Basisanalyse 2013 SIDE 14
15 Risikovurdering Risikovurderingen er en grovsortering af hvilke vandområder der er i risiko for ikke at opfylde miljømålet i 2021, -med mindre der iværksættes indsatser ud over allerede vedtagne. For vandløb, søer og marine områder er der foretaget en kvalitativ fremskrivning til 2021 af tilstandsvurderingen 2012 under inddragelse af indsatser i Vandplan I Basisanalyse 2013 SIDE 15
16 Principper for basisanalysens risikovurdering Risikoanalysen inddrager i muligt omfang nye biologiske kvalitetselementer. Risikoanalysen for eksisterendekvalitetselementer er baseret på de seneste overvågningsdata/tilstandsvurderinger samt på Vandplan I. Risikoanalysen for nyekvalitetselementer er baseret direkte på de seneste overvågningsdata/tilstandsvurderinger. Risikoanalysen er foretaget og præsenteres -for hvert enkelt kvalitetselement. Risikoanalysen præsenteres tillige som en samlet vurdering ( one out - all out princippet). Basisanalyse 2013 SIDE 16
17 Kriterier for basisanalysens risikovurdering. Eksisterende kvalitetselementer. Målopfyldelse. Nyeste tilstandsvurdering Målopfyldelse i 1. vandplan. Undtagelse i 1. vandplan Indsats i 1. vandplan Risikoanalyse Ja Ikke i risiko for manglende målopfyldelse Nej Ja - Ingen I risiko for manglende målopfyldelse Nej Nej Fuld Ikke i risiko for manglende målopfyldelse Ja Delvis I risiko for manglende målopfyldelse Ukendt Basisanalyse 2013 Ingen Ukendt I risiko for manglende målopfyldelse I risiko for manglende målopfyldelse I risiko for manglende målopfyldelse kan ikke vurderes SIDE 17
18 Risikovurdering hovedresultater (1) Vandløb DVFI: km vandløb (31 %) vurderes at være i risiko for manglende målopfyldelse i Tilstandsvurderingen viste at km (44 %) ikke opfylder målene i 2012 Samlet (DVFI, fisk og planter): km vandløb (62 %) vurderes at være i risiko for manglende målopfyldelse i Tilstandsvurderingen viste at km (69 %) ikke opfylder målene i 2012 Basisanalyse 2013 SIDE 18
19 Risikovurdering hovedresultater (2) Søer Klorofyl: 336 søer (52 %) vurderes at være i risiko for manglende målopfyldelse i Tilstandsvurderingen viste at 371 søer (59 %) ikke opfylder målene i 2012 Samlet (klorofyl, fytoplankton, makrofytter, fisk): 432 søer (66 %) vurderes at være i risiko for manglende målopfyldelse i Tilstandsvurderingen viste at 457 søer (71 %) ikke opfylder målene i 2012 Basisanalyse 2013 SIDE 19
20 Risikovurdering hovedresultater (3) Kystvande Ålegræs: 65 vandområder (92 %) vurderes at være i risiko for manglende målopfyldelse i Tilstandsvurderingen viste tilsvarende at 65 vandområder ikke opfylder målene i 2012 Samlet (ålegræs, klorofyl, bundfauna (DKI)): 81 vandområder (95 %) vurderes at være i risiko for manglende målopfyldelse i Tilstandsvurderingen viste tilsvarende at 81 vandområder ikke opfylder målene i 2012 Basisanalyse 2013 SIDE 20
21 GIS-kort til fremvisning i basisanalysen Eksempel på del-temaer: Hovedtemaer: 1. Vandområdedistrikter og hovedvandoplande 2. Foreløbige miljømål (baseret på VP ) 3. Afgrænsning af vandområder 4. Typologi 5. Foreløbig udpegning (identifikation) af kunstige og stærkt modificerede vandområder 6. Drikkevandsområder 7. Påvirkning og arealanvendelse 8. Vandområdernes tilstand 9 Miljøfarlige forurenende stoffer 10. Risikovurdering Risikovurdering 2021 Vandløb. DVFI Vandløb. Fisk Vandløb. Planter Vandløb. Samlet (One-out-all-out) Søer. Klorofyl Søer. Planteplankton Søer. Makrofytter Søer. Fisk Søer Samlet (One-out-all-out) Kystvande. Ålegræs Kystvande. Klorofyl Kystvande. DKI Kystvande. Samlet (One-out-all-out) Vandløb. Kemisk tilstand Søer. Kemisk tilstand Kystvande. Kemisk tilstand Grundvand. Samlet tilstand Basisanalyse 2013 SIDE 21
22 Basisanalysen. Tabeller og figurer til præsentation En række sammenstillinger vises i tabeller og figurer for henholdsvis: Hele landet De fire vanddistrikter De 23 hovedvandoplande Eksempel: Risikovurdering For hvert enkelt kvalitetselement (og samlet) følger tabellerne som vist Vandløb, sø, marin, grundvand Antal I alt Længde/areal Risiko Ikke i risiko Ukendt I alt Vandløb: DVFI DVPI DVFII Samlet (one-out-all-out) Sø: Klorofyl Plankton Vegetation Fisk Samlet (one-out-all-out) Marin: Ålegræs Klorofyl DKI Samlet (one-out-all-out) Basisanalyse 2013 SIDE 22
23 Basisanalyse Web-GIS. Eksempel: Vandløb Basisanalyse 2013 SIDE 23
24 Basisanalyse Web-GIS. Eksempel: Vandløb, søer og kystvande Basisanalyse 2013 SIDE 24
25 Tilstandsklassifikation (DVFI) af danske vandløb (ca km) Basisanalyse 2013 SIDE 25
26 Eksempel Tilstandsvurdering kystvande Basisanalyse 2013 SIDE 26
27 Eksempel Tilstandsvurdering kystvande Basisanalyse 2013 SIDE 27
28 Nissum; Thisted; Kås; Løgstør; Nibe; Langerak, ID 156 Lovns; Skive; Riisgårde; Bjørnholms bugt, ID 157 Ålegræs hovedudbredelse (m) Miljømål 4,1 m Ålegræs hovedudbredelse (m) Miljømål 4,1 m Nordlige Roskilde Fjord, ID 1 Nordlige Isefjord, ID 24 Ålegræs hovedudbredelse (m) Miljømål 4,1 m Ålegræs hovedudbredelse (m) miljømål 5,5 m Basisanalyse 2013 SIDE 28
29 Eksempel Risikovurdering kystvande Basisanalyse 2013 SIDE 29
30 Basisanalysen inddragelse af AU (DCE) og GEUS DCE og GEUS udfører for MIM årligt rapportering af overvågningen af vandløb, søer, fjorde og kystvande samt grundvandet. Under Rammeaftalen udfører DCE og GEUS for MIM forskningsbaseret myndighedsbetjening, herunder opgaver relateret til tilvejebringelsen af det faglige grundlag for vandplaner Særligt vedrørende Basisanalysen: Vandområdeafgrænsning og typologi Retningslinjer for tilstandsvurdering Nye kvalitetselementer Basisanalyse 2013 SIDE 30
31 Basisanalysen - Opmærksomhedspunkter Datagrundlaget er frem til og med 2012, -Vandområdeplaner gælder fra 22. dec Hvor de er klar er medtaget nye kvalitetselementer i basisanalysen Risikovurderingen Der er tale om en grovsortering, som vil blive yderligere kvalificeret i indsatsprogrammet Kommuner og Vandråd skal tage afsæt i basisanalysen for vandløb Resultater fra Modelprojektet (søer og kystvande) indgår ikke i basisanalysen, men først i indsatsprogrammet medio 2014 Basisanalyse 2013 SIDE 31
32 Tak for opmærksomheden! Miljøministeriet, Naturstyrelsen SIDE 32
Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Implementering af vandplanerne
Temadag om vandplanernes virkemidler. SDU 7. juni 2011 Implementering af vandplanerne Harley Bundgaard Madsen, områdechef, Naturstyrelsen Odense Status for vandplanerne Grøn Vækst I og II Virkemidler og
Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen
Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne Vandområdeplaner Peter Kaarup Naturstyrelsen - Indhold - Staten står for den nationale overvågning af vandløbene. - Der fokuseres på hvilke vandløb, der
Konference om Vandløb og Vandråd
Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder
Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner
Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner 1 Indhold: Forpligtigelse: Vandrammedirektivets bilag v 1.4. Udfordringer: Implementering af yderligere kvalitetselementer Oversættelse af interkalibreringen
Præsentation af de danske vandplaner
Nationellt vattendelegationsmöte - att genomföra vattenförvaltningen II Stockholm 6. april 2011 Præsentation af de danske vandplaner Stig Eggert Pedersen, Chefkonsulent, Naturstyrelsen Odense 1. Vandforvaltningen
Hvordan læses en vandplan?
Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal
Vandområdeplaner
Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast
Modeller for danske fjorde og kystnære havområder
NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport
Grundvand og statslige vandområdeplaner
Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde
Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål
Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side
Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.
Status for arbejdet med et nyt regelgrundlag for acceptabel påvirkning af vandføringen ved vandindvinding
Status for arbejdet med et nyt regelgrundlag for acceptabel påvirkning af vandføringen ved vandindvinding Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Vurdering af indvindingspåvirkning på vandføringen
Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen
Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)
N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.
N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne
Vandområdeplaner 2015-2021 indhold og hovedudfordringer
Vandområdeplaner 2015-2021 indhold og hovedudfordringer Indhold Vandrammedirektivet i dansk lovgivning: Fra miljømålsloven til Lov om vandplanlægning... 1 Vandløb... 4 Søer... 7 Markvanding... 9 Kystvande...
Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn
Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har
Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser
Vand og naturplaner Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser samarbejde bliver nødvendigt Tæt sammenhæng
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde
Vandplan 2009-2015. Lillebælt/Jylland. Hovedvandopland 1.11 Vanddistrikt Jylland og Fyn
Vandplan 2009-2015 Lillebælt/Jylland Hovedvandopland 1.11 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Lillebælt/Jylland. Hovedvandopland 1.11 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,
Vandplan 2009-2015. Bornholm. Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm
Vandplan 2009-2015 Bornholm Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm Vandplan Hovedopland Bornholm Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Bornholm. Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm Emneord: Vandrammedirektivet,
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer
Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn
Vandplan 2009-2015 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1. Vanddistrikt: Jylland
Vandplan 2009-2015. Øresund. Hovedvandopland 2.3 Vanddistrikt Sjælland
Vandplan 2009-2015 Øresund Hovedvandopland 2.3 Vanddistrikt Sjælland Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Øresund. Hovedvandopland 2.3 Vanddistrikt Sjælland Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven,
Vandplan 2009-2015. Køge Bugt. Hovedvandopland 2.4 Vanddistrikt Sjælland
Vandplan 2009-2015 Køge Bugt Hovedvandopland 2.4 Vanddistrikt Sjælland Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Køge Bugt. Hovedvandopland 2.4 Vanddistrikt: Sjælland Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven,
Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder
Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder Jacob Carstensen Afd. for Marin Økologi, DMU, Aarhus Universitet Vandrammedirektivet Biologiske kvalitetselementer Fytoplankton Makroalger og blomsterplanter
Vandplan 2009-2015. Mariager Fjord. Hovedvandopland 1.3 Vanddistrikt Jylland og Fyn
Vandplan 2009-2015 Mariager Fjord Hovedvandopland 1.3 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009 2015. Mariager Fjord. Hovedvandopland nr. 1.3 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,
Vandplan 2009-2015. Horsens Fjord. Hovedvandopland 1.9 Vanddistrikt Jylland og Fyn
Vandplan 2009-2015 Horsens Fjord Hovedvandopland 1.9 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Horsens Fjord. Hovedvandopland 1.9 Vanddistrikt: Jylland og Fyn - forslag Emneord: Vandrammedirektivet,
Vandplan 2009-2015. Isefjord og Roskilde Fjord. Hovedvandopland 2.2 Vanddistrikt Sjælland
Vandplan 2009-2015 Isefjord og Roskilde Fjord Hovedvandopland 2.2 Vanddistrikt Sjælland Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Isefjord og Roskilde Fjord. Hovedvandopland 2.2 Vanddistrikt: Sjælland Emneord:
BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND?
30. JANUAR 2013 BESKRIVER ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? - OG SIKRER DET REELT GOD ØKOLOGISK TILSTAND?, ESBEN A. KRISTENSEN & ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN DET KORTE SVAR ER: NEJ IKKE NØDVENDIGVIS Vandrammedirektivet
Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser
Møde i Det Grønne Råd Odense den 17. november 2016 Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser Chefkonsulent Stig Eggert Pedersen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) Odense Fjord
SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES
SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES HVAD ER GOD ØKOLOGISK TILSTAND? Jf. Vandrammedirektivet: Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde
