HJØRRING KOMMUNE ENERGIPLAN

Transkript

1 HJØRRING KOMMUNE ENERGIPLAN

2 2

3 HJØRRING KOMMUNE ENERGIPLAN

4 ARNE BOELT SØREN SMALBRO 4

5 EN GRØNNERE FREMTID I HJØRRING KOMMUNE I Hjørring Kommune har vi siden 2013 arbejdet med en grøn omstilling af energisystemet. Målet er klart; allerede i 2030 skal Hjørring Kommune være selvforsynende med vedvarende energi på alle områder og senest i 2050 skal vi være helt uafhængige af fossile brændstoffer. Målet er ambitiøst og kræver lokal handlekraft og samarbejde nu. Vi skal bygge videre på de styrker og potentialer, der allerede findes i Hjørring Kommune. Derfor er denne nye energiplan, kaldet Energiplanen 2.0, vedtaget af Byrådet. I 2013 blev den første strategiske energiplan kaldet Energipakken vedtaget af Byrådet. Blandt andet på baggrund af handlingerne i Energipakken har energisektoren i Hjørring Kommune udviklet sig i en positiv retning. Siden 2010 er det samlede energiforbrug er faldet med 10%, mængden af vedvarende energi er steget markant fra 31% til 67%. Dette har medført en reduktion i CO2 udledningen i energisektoren på 54%. Vi er derfor allerede godt på vej til en grøn fremtid, men der er behov for nye handlinger, nye fokusområder og nye samarbejder. I 2015 vedtog FN 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. Byrådet har besluttet, at der skal arbejdes med de 17 verdensmål og at vi i Hjørring Kommune bidrager til dem på lokalt niveau. Denne nye energiplan vedrører flere mål, men der er primært fokus på mål nr. 7, som omhandler bæredygtig energi. Byrådet vil med denne energiplan fortsætte den positive udvikling. Planen viser vejen frem og udpeger lokale og konkrete handlinger, som realiserer de ambitiøse mål. Der er ingen tvivl om, at vi står overfor en stor og krævende omstilling både i Hjørring Kommune, i Danmark og i resten af verden. Derfor er det afgørende, at der samarbejdes på tværs af erhvervsliv, borgere, forsyningsselskaber, kommune og internationale aktører. Den fælles retning skal skabes sammen og skal være til gavn for alle. Vi ser frem til et godt samarbejde om en grøn fremtid og lokal udvikling. Arne Boelt Borgmester Hjørring Kommune Søren Smalbro Formand for Teknik- og Miljøudvalget 5

6 SÅDAN LÆSER DU PLANEN Energiplan 2.0 viser vejen frem og præsenterer målsætninger og konkrete handlinger, som alle bidrager til målet om at være fossilfri senest i Planen vedrører handlinger frem til 2030, hvor målet er at være selvforsynende med vedvarende energi. Planen revideres løbende. Energiplanen synliggør den omstilling, de forandringer og de muligheder, vi står overfor. Både på lokalt og internationalt niveau. Energiplanen er bygget op af fire dele: Indledning beskriver behovet og mulighederne for at arbejde med strategisk energiplanlægning på lokalt niveau. I denne del præsenteres også kort hvilke nationale og internationale mål og rammer der arbejdes for. For at tydeliggøre behovet for energiplanens målsætning og handlinger, præsenteres udviklingen i energisystemet på hvert enkelt energiområde fra år Denne udvikling belyser ligeledes, at der er behov for nye fokusområder, stærkere samarbejde og lokal handlekraft. Målsætninger præsenterer nye og ambitiøse mål for 2025, 2030 og Her kan ses målsætninger på områderne vindenergi, solceller, biogas, fjernvarme, individuel forsyning samt andre mål. Fremtiden beskriver hvorfor der er behov for at arbejde med energiplanlægning på en ny og mere sammenhængende måde. Hver energiform kan ikke ses på individuelt, men skal ses som en del af et større, fleksibelt og mere sammenhængende energisystem. Dette illustreres med to tegninger: Det gamle Energisystem og Fremtidens Energisystem. Den sammenhængende og helhedsorienteret tilgang gør også, at der i planen arbejdes med fire fokusområder, hvor hver energiform indgår; Fremtidens sammenhængende energisystem, Fremtidens energiproducenter, Fremtidens energiforbrugere og Fremtidens grønne transport. I afsnittet belyses også hvordan energiplanlægning bidrager til at skabe lokal udvikling. Handlinger for fremtiden præsenterer de konkrete handlinger, som alle tager udgangspunkt i at opfylde målsætningerne. Handlingerne er opdelt under de fire fokusområder. 6

7 7

8 8 indled

9 ning 9

10 10

11 OVERORDNET ENERGIPOLITIK LOKAL HANDLEKRAFT Hjørring Kommune skal senest i år 2050 være fri for fossile brændsler, og allerede i 2030 skal Hjørring Kommune være selvforsynende med vedvarende energi. Målene kræver handling og samarbejde nu. Der er allerede sket en lang række fremskridt på energiområdet. I 2013 blev den første strategiske energiplan vedtaget af Byrådet. Bl.a. på baggrund af handlingerne i den første energiplan har energisektoren i Hjørring Kommune udviklet sig i en positiv retning, og Hjørring Kommune er derfor allerede godt på vej til at opnå målene. For at fortsætte den positive udvikling, er der behov for nye fokusområder, et endnu stærkere samarbejde og lokal handlekraft. Denne Energiplan viser vejen frem, og den udpeger lokale og konkrete indsatser, som gør, at vi opnår de ambitiøse mål. Energiplanen er en strategisk energiplan med fokus på at realisere konkrete handlinger ved at samarbejde på tværs af sektorer, hvorfor grundlaget for planen også er at bidrage til overordnede klimamål, samt at skabe de bedste forudsætninger for lokal udvikling i Hjørring Kommune. Nyt for denne energiplan er, at temaerne og dermed handlingerne tager udgangspunkt i at styrke et sammenhængende, fleksibelt og bæredygtigt energisystem. Det kræver et øget samspil mellem de forskellige energiformer og dermed også et øget og stærkere samarbejde mellem forskellige aktører. Energiplanen kræver samarbejde, handlekraft og mod fra både kommune, borgere, virksomheder, energiforsyninger. Borgere forbruger energi, og der er stort potentiale i, at den almene borger forandrer sit forbrug. Virksomheder og energiforsyninger forbruger og producerer energi, og det er afgørende at dette gøres på den mest fordelagtige, bæredygtige og effektive måde. Vidensinstitutionerne bidrager med den nyeste viden på området, som klæder virksomheder på til at udvikle nye forretningsområder. I fællesskab skal den grønne fremtid skabes, potentialer skal realiseres og den lokale udvikling skal sikres. Dette bakkes ligeledes op af både internationale og nationale målsætninger. 11

12 INTERNATIONAL ENERGIPOLITIK I 2015 vedtog FN 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, som alle 193 medlemslande forpligter sig til at realisere. Et af disse mål (nr. 7) omhandler bæredygtig energi, og det fokuserer netop på at implementere vedvarende energikilder, højne forsyningssikkerheden, skabe muligheder for handel på tværs af landegrænse og sikre verdens befolkning adgang til billigere energi. I tråd med dette har EU ligeledes fastsat en strategi på energiområdet, hvor de 3 primære energipolitiske mål er forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og bæredygtighed. Disse energipolitiske mål skal sørge for en økonomisk overkommelig og klimavenlig energi til EU s borgere og virksomheder. Nye teknologier, effektivitetsinitiativer og ny infrastruktur skal bidrage til at mindske husstandes regninger, at skabe nye jobs samt at sætte skub i væksten og eksporten. På den baggrund vil EU blive en bæredygtig, kulstoffattig og miljøvenlig økonomi, hvilket vil bane vej for produktion af vedvarende energi og kampen mod global opvarmning. EU s overordnede mål er en reduktion af drivhusgasser på 80-95% ift niveau, hvilket skal realiseres gennem målsætninger for 2020 og Både FN og EU har fastsat ovenstående mål, som på sigt skal bidrage til at opnå målsætningen om at begrænse den globale temperaturstigning til to grader. Dette mål blev fastsat i 2015 i Paris på COP21 af FN s Klimakonvention bestående af størstedelen af verdens lande. Afbrænding af fossile brændsler som kul, olie og gas er den vigtigste kilde til menneskeskabte udledninger af drivhusgasser. 12

13 Forestil dig en verden, hvor vi har AFSKAFFET FATTIGDOM og STOPPET SULT. Alle mennesker har adgang til RENT VAND OG SANITET, hvilket er med til at sikre SUNDHED OG TRIVSEL, og alle børn får en KVALITETSUDDANNELSE. Piger og drenge overalt kan udnytte deres fulde potentiale, fordi der er LIGESTILLING MELLEM KØNNENE. Ved hjælp af fornuftige investeringer ibæredygtig ENERGI og INDUSTRI, INNOVATION OG INFRASTRUKTUR har vi både skabt ANSTÆNDIGE JOBS OG ØKONOMISK VÆKST og opnået MINDRE ULIGHED. Vi lever i BÆREDYGTIGE BYER OG LOKALSAMFUND, og takket være en solid KLIMAINDSATS har vi bremset den globale opvarmning Både LIVET I HAVET og LIVET PÅ LAND trives igen, fordi vi har sikret ANSVARLIGT FORBRUG OG PRODUKTION. Sidst men ikke mindst kan alle mennesker leve trygt, fordi STÆRKE INSTITUTIONER sikrer FRED OG RETFÆRDIGHED Alt dette har vi opnået, fordi vi arbejder sammen gennem PARTNERSKABER FOR HANDLING. Kilde: VERDENS BEDSTE NYHEDER

14 NATIONAL ENERGIPOLITIK I Danmark er der stor tradition for at være ambitiøs på netop energiområdet, og vi har derfor længe kunnet bryste os af at være førende indenfor vedvarende energi og implementeringen af denne. I dag sættes der stadig ambitiøse mål. Et af disse er det overordnede mål om, at vi i Danmark skal være uafhængige af fossile brændsler i 2050 og dermed bidrage til at opnå de førnævnte internationalt fastsatte klima- og energimål. For at kunne realisere de overordnede mål er der opsat delmål og planer om udfasning af kul, gas og olie, øget energieffektivisering samt øget anvendelse af vedvarende energier som sol, vind og biomasse. Netop disse tiltag udmønter sig i konkrete handleplaner og politiske aftaler. En af disse er Energiaftalen fra juni 2018, som har bred politisk opbakning i form af samtlige partier i folketinget. Denne aftale har bl.a. fokus på at få den grønne energi til at konkurrere på markedsvilkår, fremme biogas og andre grønne gasser til formål som industri og transport samt at modernisere varmesektoren i forhold til at inkludere varmepumper, geotermi og overskudsvarme. Politikerne sætter samtidig fokus på at skabe Europas mest smarte og fleksible energisystem. Dette gøres ved at sammenkoble de forskellige energisektorer i form af varme-, el-, gas- og transportsektoren og derved udnytte synergieffekter og integrere forskellige teknologier i flere energisektorer. Herved optimeres det samlede danske energisystem, samtidig med at den fortsat øgede mængde vedvarende energi i højere grad udnyttes og implementeres i det samlede energisystem. I forlængelse af Energiaftalen udgav Regeringen i oktober 2018 en klimaplan, hvor specielt mål for transportsektoren og luftforurening er i fokus. 14

15 Kommuner og regioner spiller en stor rolle i at realisere disse overordnede mål og planer, da de har en solid kontaktflade til lokale aktører og dermed har en unik mulighed for at agere lokalt. Dette gøres bl.a. gennem strategisk energiplanlægning, som har et bredere perspektiv end blot planlægning indenfor de enkelte sektorer. Med udgangspunkt i strategisk energiplanlægning og de nordjyske kommuners egne mål indenfor energisektoren blev samarbejdet Et Energisk Nordjylland startet tilbage i Samarbejdet har til formål at opnå et fælles nordjysk fokus på energiområdet, og derved skabe sammenhæng i det fremtidige vedvarende energisystem i Nordjylland. Via dette samarbejde er det muligt at opnå mål og visioner, som de enkelte kommuner eller regionen ikke kan realisere på egen hånd. Erfaringerne fra Et Energisk Nordjylland er derfor en vigtig del af den fremtidige proces indenfor energiområdet. Hjørring Kommune og denne energiplan skal ses som bindeleddet mellem de overordnede politikker og det lokale niveau, hvor de konkrete tiltag i planerne implementeres og skaber den ønskede effekt. Planen er ikke pålagt Hjørring Kommune, men arbejdet med den er et aktivt tilvalg om, at der gennem strategisk energiplanlægning skabes lokal udvikling, grøn vækst, mere bæredygtighed samt, at der bidrags til de ovenstående mål, som vi alle har et ansvar for at opnå. 15

16 FÆLLES PLAN Denne energiplan er udarbejdet af Hjørring Kommune, men med bidrag og hjælp fra eksterne aktører. I processen med at definere fokusområder og indhold i planen, er der afholdt forskellige dialogmøder med interessenter. På disse dialogmøder er der blevet talt om forskellige udfordringer og muligheder på energiområdet. Planen er dermed et resultat af en bred involvering, hvilket har styrket den færdige plan og sikret en holistisk tilgang til energiområdet. Den er dermed en fælles plan, hvor forskellige aktører i fællesskab bidrager til at arbejde med planens handlinger. 16

17 17

18 36 % 10 % 54 % ENERGIFORBRUGET ER REDUCERET MED 10% ANDEL AF VEDVARENDE ENERGI ER STEGET FRA 31% TIL 67% CO2 UDLEDNING ER REDUCERET MED 54% 18

19 LOKAL UDVIKLING I ENERGISEKTOREN FRA Det samlede energiforbrug er faldet med 10%, andelen af vedvarende energi er steget med 36 procentpoint og dette har medført en reduktion i CO 2 udledningen på 54%. Siden den første energiplan blev vedtaget i 2013, har energisektoren i Hjørring Kommune udviklet sig i en positiv retning mod et lavere energiforbrug, en øget andel af vedvarende energi og dermed en reduktion i udledningen af CO2. En udvikling som har vist, at strategisk energiplanlægning er et stærkt og nødvendigt værktøj, der sætter rammerne og udstikker retningen for den grønne omstilling af energisystemet. I det følgende beskrives udviklingen i Hjørring Kommune fra i de forskellige sektorer af energisystemet. Denne beskrivelse synliggør de effekter og resultater fra den tidligere energiplan, samt hvor der i Hjørring Kommune fortsat skal ske en udvikling af energisystemet. Et energiregnskab for 2010 danner grundlaget for den første energiplan, og forbrugs- og produktionstal for 2018 er estimeret ud fra en fremskrivning af situationen i 2017, hvor energianlæg som er etableret i 2017 og 2018 er medtaget. 19

20 VARMESEKTOREN FJERNVARMEANLÆG Reduktionen af CO2 udledning skyldes bl.a., at der i varmesektoren i Hjørring Kommune gennem de seneste år er blevet udfaset en stor andel fossile brændsler. I fjernvarmesektoren ses denne udvikling som en tendens, der bidrager til, at andelen af vedvarende energi er steget fra ca. 46% i 2010 til ca. 69% i Den primære årsag til denne forandring er udfasningen af naturgas, hvilket hovedsageligt er blevet erstattet med halm, flis og solvarme. I perioden er værkerne også blevet mere effektiv til at producere varme, her ses, at den samlede udnyttelse af brændslet er øget fra ca. 82% til ca. 95%. Den gennemsnitlige fjernvarmepris i Hjørring Kommune var i 2010 ca kr./år for et standardhus på 130 m2. I 2014 var det steget til ca kr./år og i 2018 var det faldet igen til ca kr./år. Gennemsnitsprisen dækker over et stort spænd, som i 2018 gik fra det billigste værk med en pris på ca kr./år (Vrå) til det dyreste værk med en pris på ca kr./år (Lørslev). Prisfaldet fra 2014 til 2018 skyldes først og fremmest, at en del af værkerne har afsluttet deres afdrag på en række lån. Men det skyldes ligeledes, at nogle af værkerne har haft mulighed for at udskifte den relativt dyre naturgas med biomasse eller solvarme, samt at værkerne nu har en mere effektiv varmeproduktion. Den gennemsnitlige fjernvarmepris i januar 2019 er steget med ca. 20% til ca kr./år for et standardhus som følge af ændringer i tilskudsreglerne samt bortfaldet af grundbeløbet. Stigningen dækker over store forskelle; således er fjernvarmeprisen i Tårs og Vrå steget med hhv. ca. 63 % og 80%, hvorimod værkerne i Lønstrup og Løkken har reduceret priserne ned med ca. 3 % Forbrug (TJ) FIGUR 1 Samlet forbrug af brændsler i den kollektive varmeproduktion

21 Brændsler (TJ/ År) Affald Skovflis og træpiller Naturgas Biogas Halm Solvarme Olie I ALT Bindslev Hirtshals Hjørring Lendum Løkken Løkkenvejen Lønstrup Lørslev TABEL 1 Sindal Tversted Tårs Vrå Fordelingen af anvendte brændsler i den kollektive varmeproduktion FIGUR 2 Fjernvarmepriserne i Hjørring Kommune 2010, 2014 og 2018 for et standart hus på 130 m2 med et forbrug på 18,1 MWh 21

22 VARMESEKTOREN INDIVIDUELLE ANLÆG BRÆNDSLER (TJ/ÅR) 40 % af den energi der bruges til at producere varme i Hjørring Kommune, anvendes i små individuelle anlæg som for eksempel oliefyr m.fl. I den individuelle varmesektor har der specielt været en nedgang i brugen af olie, naturgas og elvarme. Disse energikilder er i høj grad blevet erstattet med træpillefyr, varmepumper og solvarme, hvorimod anvendelse af brænde har været uændret. De absolutte tal fremgår af tabel 2. Tallene i tabel 2 for olie dækker over, at der fra 2010 til 2018 har været et fald i antallet af oliefyr fra ca til ca Hjørring Kommune har i perioden gennemført en særlig indsats overfor oliefyrsejer bl.a. gennem EU-projektet Samskabende Grøn Omstilling (se for yderlige oplysninger). ELVARME VARMEPUMPER SOLVARME HALM UDVIKLING % +100% +25% -13% 22

23 BRÆNDE TRÆPILLER OLIE NATURGAS TOTAL % +56% -27% -17% +1% TABEL 2 Udviklingen i anvendelse af forskellige energikilder til individuelle anlæg til opvarmning af boliger

24 VARMESEKTOREN ENERGIFORMER BIOGAS Indenfor biogassektoren er der sket en markant udvikling siden 2010, hvilket betyder, at biogasproduktionen i Hjørring Kommune er steget fra ca. 230 TJ til ca TJ i Denne udvikling betyder, at den tidligere energiplans fastsatte mål på 1200 TJ/år i 2025 allerede er opnået. Produktionen er fordelt på 7 anlæg og baserer sig primært på husdyrgødning og organisk industriaffald. Det forventes, at forbruget af gas i 2018 bliver ca. 940 TJ, det vil ligeledes sige, at der eksporteres ca. 910 TJ gas. VINDENERGI I Hjørring Kommune er der i dag opstillet i alt ca. 223 vindmøller, af dem er ca. 103 hustandvindmøller. Samlet har disse vindmøller en kapacitet på ca. 107 MW, hvilket er en forøgelse på ca. 47 MW ift niveauet. I 2018 forventes det, at vindmøllerne vil producere, hvad der svarer til omkring 72% af kommunens samlede strømforbrug, dette skal sammenlignes med målsætning i den gamle energiplan om at nå 67% i Den kraftige stigning i kapacitet skal ses i lyset af, at der i perioden er opført 14 større vindmøller med en samlet kapacitet på ca. 49 MW, hvorved de udgør ca. 45% af elproduktionen fra vindmøller. Udviklingen for vindmøller i kommunen er illustreret i følgende figur 3 og 4. Som det også ses af figurerne, kommer den del af strømmen, som ikke produceres af de 14 store nye vindmøller, fra relative gamle vindmøller som er opført før år Da levetiden for en vindmølle er fra ca. 20 til 30 år, må det forventes, at alle de gamle vindmøller bliver nedtaget i løbet af de næste 12 år, det vil derfor være nødvendigt at opstille nye vindmøller for at opretholde samme strømproduktion. SOLCELLER Produktionen af energi fra solceller er perioden steget fra 0 til 33 TJ om året, det er dermed lykkes at opsætte ca. 20% af den ønskede produktion fra den tidligere målsætning på 170 TJ. Lige efter vedtagelsen af den første energiplan i 2013, gennemførte den daværende regering en kraftig forringelse af rammevilkårene for at invester i solcelleanlæg, herunder bl.a. størrelsen af tilskuddet. Dette har betydet, at antallet af nye solcelleanlæg, der er blevet opsat siden da, har været begrænset. Der er dog tegn på, at denne tendens er ved at vende igen. 24

25 Antal møller Kapacitet (MW) FIGUR 3 Udviklingen af vindmøller i Hjørring Kommune, fordelt på antal og kapacitet Opsatte vindmøller Nedtagne vindmøller FIGUR 4 Op- og nedtagning af vindmøller i Hjørring Kommune i perioden 1980 til

26 TRANSPORTSEKTOREN 100% 80% 60% 40% 20% 0% Energiforbruget i transportsektoren har i perioden fra 2010 til 2018 ikke ændret sig nævneværdigt. Der kan dog registreres en forøgelse af personbiler med forbrændingsmotor samt en lille stigning i andel af miljøvenlige køretøjer som hybrid- og elbiler. Det samme mønster ses i den tunge vejtransport, som tæller varebiler, lastbiler og busser. Blandt den tunge vejtransport, er det kun antallet af busser, der er faldende. Energiforbruget fra transportsektoren udgør i dag ca. 34% af det samlede energiforbrug, hvorfor det også er bemærkelsesværdigt, at den selv samme sektor står for ca. 82 % af den samlede udledning af CO2, hvilket er illustreret i figur 2. 26

27 energiforbrug CO2-udledning 34% 82% Transport Andet FIGUR 5 Energiforbrug og CO2 -udledning i 2018 for transportsektoren i forhold til det totale forbrug og den totale udledning SAMLET CO2-UDLEDNING OG ENERGIFORBRUG Siden 2010 har energisektoren i Hjørring Kommune forandret sig. Det samlede energiforbrug er bl.a. faldet med 930 TJ svarende til ca. 10% i forhold til forbruget i Samtidig er andelen af vedvarende energi øget markant, idet 67% af forbruget i dag er dækket af vedvarende energi mod blot 31% i Implementeringen af den øgede andel vedvarende energi samt nedgangen i energiforbruget resulterer ligeledes i en markant nedgang i CO2-udledning, som er blevet reduceret med 54%, hvilket svarer til ca ton CO2 årligt eller 4,3 ton pr. borger. I 2010 var der samlet set en import af fossilt bændels for 720 mio. kr. i Hjørring Kommune, dette tal forventes i 2018 at være 460 mio. kr. altså en reduktion på 260 mio. kr. Desuden er der i 2018 eksporteret 910 TJ biogas svarende til en værdi på ca. 70. mio. kr. 27

28 målsæt Energiplanen fra 2013 lægger op til, at plan med tilhørende mål og handlinger skal evalueres og revideres løbende. Hvor den gamle energiplan havde fokus på at gøre Hjørring Kommune selvforsynet med vedvarende energi på el- og varmeområdet, er den nye energiplan mere helhedsorienteret og ser ind i en fremtid, som kendetegnes ved: At Hjørring som en landkommune har en samfundsforpligtelse til at understøtte en produktion af vedvarende energi i et omfang, som giver en nettoeksport, altså at vi skal producer mere vedvarende energi end vi forbruger. Dette er ikke bare nødvendigt, når den fælles målsætning om at Danmark skal være fri af fossile brændsler i 2050 skal opnås, det er også en stor mulighed for at skabe lokal vækst og arbejdspladser. At transportområdet, som i Hjørring Kommune står for over 80% af den samlede CO2 udledning fra energisektoren, de næste 5 til 15 år vil gennemgå en stor omstilling væk fra anvendelse af fossile brændsler. Denne omstilling vil betyde et stigende behov for vedvarende energi til transportsektoren, f.eks. vedvarende energi fra vindmøllestrøm og biogas. At der skal gennemføres markante energibesparelser. Dette betyder, at det samlede energiforbrug skal reduceres med optil 50%, når den grønne omstilling af energisystemet skal kunne gennemføres indenfor en fornuftig samfundsøkonomisk ramme. At vi i Hjørring Kommune har styrkepositioner, viden og kompetence indenfor områder af energisektoren (f.eks. biogas), som skal sættes i spil i den grønne omstilling af energisystemet. På baggrund af dette har Hjørring Kommune valgt at opsætte målsætninger for produktionen af vedvarende energi indenfor tre forskellige tidshorisonter (tabel 3 viser de nye mål for 2025 og 2030): 1. Inden 2025 skal der indenfor kommunegrænsen produceres den mængde vedvarende energi, som modsvarer det forbrug vi har, dette er dog uden energiforbruget til transportområdet. 28

29 ninger MÅL 2010 (baseline) 2018 (estimeret) Gamle mål for 2025 Nye mål for 2025 Nye mål for 2030 VIND 360 TJ TJ TJ TJ TJ SOL 0 TJ 33 TJ 170 TJ 300 TJ 600 TJ BIOGAS 230 TJ TJ TJ FJERNVARME OLIEFYR (ANTAL) 45% vedvarende energi (100%) 70% vedvarende energi (73%) 80% vedvarende energi 0 (0%) TJ 80% vedvarende energi (36%) - 100% vedvarende energi 0 (0%) TABEL 3 Tabellen viser udvikling og målsætninger for produktion af energi samt det primære energiforbrug i Hjørring Kommune. TRANSPORT 0,5% vedvarende energi 4% vedvarende energi - 10% vedvarende energi 15% vedvarende energi SAMLET ENERGIFORBRUG TJ (100%) TJ (90%) TJ (80%) TJ (85%) TJ (80%) 29

30 2. Inden 2030 skal også transportsektoren omstilles til fossilfrie brændsler såsom el, biogas, biodiesel og brint og i Hjørring Kommune skal der produceres den mængde vedvarende energi, som dækker det samlede energiforbrug inklusiv transport. Dette betyder, at der bliver behov for mere strøm fra vindmøller, solceller samt biogas, i forhold til det forbrug vi har af strøm og gas i dag. 3. Efter 2030 og senest i 2050 er det ambitionen, at Hjørring Kommune samlet set bliver nettoeksportør af vedvarende energi, for dermed at bidrage til, at Danmark opfylder de nationale målsætninger om at blive uafhængig af fossile brændsler i VINDENERGI Den nye målsætning på TJ for vindenergi i 2025, bygger på en vurdering af potentialet ud fra den teknologiske udvikling samt retningslinjerne for opsætning af vindmøller i Hjørring Kommune. Det forventes, at der frem mod 2030 vil ske en større forandring i transportsektoren, hvorfor behovet for elektricitet forventes at stige, hvilket ligger til grund for en beslutning om at øge målsætningen til TJ i TJ vindmøllestrøm svarer til store vindmøller. Det forventes, at samtlige gamle vindmølle og nuværende husstandsvindmøller er nedtaget i 2030, og nye husstandsvindmøller forventes ikke opført idet tilskuddet til disse bortfalder i Den teknologiske udvikling i vindmølleindustrien kan dog medføre, at det reelle antal af store vindmøller bliver mindre, netop som konsekvens af stigende effektivitet af vindmøllerne. Produktion af vindmøllestrøm i 2018: TJ Forbrug af elektricitet i 2018: TJ Samlet behov for vindmøllestrøm, når transportsektoren også skal dækkes: ca TJ Gamle mål for 2025: TJ Nyt mål for 2025: TJ Nyt mål for 2030: TJ SOLCELLER Den nye målsætning på 300 TJ i 2025 bygger på en vurdering af potentialet ud fra den teknologiske udvikling og de i kommuneplanen udlagte arealer til solcelleanlæg. Disse kan rumme solcelleanlæg, som samlet set kan producere 600 til 700 TJ. Det er dermed besluttet, at målsætningen øges til 600 TJ i

31 Om fremtidens strøm skal komme fra vindmøller eller solceller må den teknologiske udvikling vise, lige nu er vindmøller en mere moden teknologi. Grunden til, at Hjørring Kommune har valgt at bibeholde og øge målsætningen for strøm fra solceller, er for at holde en dør åben for den mulighed, at teknologien på et tidspunkt kan gøre solcelleenergi konkurrencedygtig med vindenergi. ncedygtig med vindenergi. Produktion fra solceller i 2018: 33 TJ Forbrug af elektricitet i 2018: TJ Behov for solcellestrøm, når transportsektoren også skal dækkes: ca. 400 TJ Gamle mål for 2025: 170 TJ Nyt mål for 2025: 300 TJ Nyt mål for 2030: 600 TJ BIOGAS Den ny målsætning om produktion af biogas svarende til TJ i 2025 bygger på en vurdering af potentialet ud fra den teknologiske udvikling og de nye retningslinjer for opførelse af biogasanlæg i Hjørring Kommune, samt det potentiale producenterne selv ser og ønsker. I forbruget på TJ (når transportsektoren også skal dækkes) er medregnet biogas til personbiler, varebiler, lastbiler og traktorer samt den del af tog, skibs- og flytrafik som borgene i Hjørring Kommune står for. Spændet på til TJ i den nye målsætning skal ses som en konsekvens og erkendelse af, at der indenfor biogasområdet er en række udfordringer, som skal løses, hvis produktionen af biogas skal øges til ret meget over TJ. De to vigtigste udfordring i denne sammenhæng er den visuelle påvirkning af landskabet samt transport af gylle og andet biomasse til og fra anlæggene, da det lokale vejnet sjældent er dimensioneret til den øgede mængde af tung transport, som følger med en stigende produktion af biogas. Produktion af biogas i 2018: TJ Forbrug af biogas i 2018: 909 TJ Eksport af biogas i 2018: 911 TJ Samlet behov for biogas, når transportsektoren også skal dækkes: ca TJ Gamle mål for 2025: TJ Nyt mål for 2025: TJ 31

32 FJERNVARME Målsætningen for fjernvarmen om 80% andel af vedvarende energi i 2025 bygger på en forventning om, at resten af naturgassen udfases eller reduceres kraftigt frem mod Det vurderes, at det i samme periode ikke er muligt at opnå 100% vedvarende energi for fjernvarme i Hjørring Kommune, hvilket skyldes afbrænding af plastholdigt affald i forbindelse med forbrændingsanlægget i Hjørring (AVV). Målet er dog, at der i 2030 opnås 100% vedvarende energi i fjernvarmen i Hjørring Kommune. Vedvarende energi i fjernvarmen i 2018: 70 % Gamle mål: 80% vedvarende energi i fjernvarmen i 2025 Nyt mål for 2025: 80% vedvarende energi i fjernvarmen Nyt mål for 2030: 100% vedvarende energi i fjernvarmen. INDIVIDUELLE VARMEFORSYNINGER Indenfor den individuelle varmeforsyning er det især oliefyr, som bidrager til den samlede CO2 udledning. Det forventes dog, at en større del af de nuværende oliefyr vil være udskiftet i Men det forventes ligeledes, at en stor del af de derefter resterende oliefyr vil være svære at få udskiftet, dette vil især skyldes ejernes økonomiske forhold. Antal oliefyr i 2018: ca Gamle mål for 2025: ca. 0 Nyt mål for 2025: At antallet af oliefyr er reduceret til under styk Nyt mål for 2030: At de sidste oliefyr er udskiftet. TRANSPORT I energiplanen fra 2013 var der ikke opsat mål for energiforbruget i transportsektoren. I den nye plan opsættes mål for andelen af vedvarende energi anvendt til transport. Målene er sat efter et forsigtig skøn, da områdets rammevilkår og dermed udvikling er kraftig styret af lovgivningen herunder afgifter og tilskud. Andelen af vedvarende energi anvendt til transport i 2018: ca. 4% Gamle mål: ingen Nyt mål for 2025: Andelen af vedvarende energi anvendt til transport 10% Nyt mål for 2030: Andelen af vedvarende energi anvendt til transport 15 %. 32

33 ENERGIEFFEKTIVISERINGER I den gamle plan var der sat mål for reduktion i både elforbruget og i varmeforbruget. Det giver dog ikke længere mening at skille de to forbrug ad, da det samlede elforbrug vil vokse i takt med at energisystemet omstilles. En stor andel af det oprindelige energiforbrug til varme og transport vil blive ændret til et elforbrug. Derfor er det besluttet, at der opsættes ét mål for reduktionen af det samlede energiforbrug. Det gamle mål om en reduktion af det samlede energiforbrug på 20 % har vist sig at være for ambitiøst, derfor er det nu målet først at nå en reduktion på de 20 % i Det samlede energiforbrug i 2018: reduceret med 10% i forhold til forbruget i 2010 Gamle mål for 2025: en reduktion på 20 % i forhold til forbruget i 2010 Nyt mål for 2025: en reduktion på 15 % i forhold til forbruget i Nyt mål for 2030: en reduktion på 20 % i forhold til forbruget i 2010 SAMLEDE EFEKTER AF PLANEN Ved opfyldelse af de opsatte målsætninger, vil det få en række samlede effekter (under antagelse af at biogasproduktionen er TJ i 2025 og i 2030): I 2025 vil der være skabt ca. 60 nye arbejdspladser og i 2030 ca. 190, disse alene til drift af vindmøller, solcelle- og biogasanlæg. I 2018 blev der importeret fossile brændsler for 460 mio. kr. til Hjørring Kommune. I 2025 vil dette tal være reduceret til 390 mio. kr. og i 2030 ca. 310 mio. kr. I 2025 vil der være en eksport af overskuds-biogas svarende til en markedsværdi på ca. 180 mio. kr. Dette tal vil i 2030 være ca. 360 mio. kr. og dermed vil værdien af eksporten af overskuds-biogas overstige udgifterne til importen af fossile brændsler. Andelen af vedvarende energi vil i 2025 være vokset til ca. 80 til 85% og vil i 2030 være ca. 100%. CO2 udledningen fra energisektoren vil være yderlig reduceret fra ca ton i 2018 til ca ton i 2025 og i 2030 vil den netto være negativ med en værdi på ca ton CO2. 33

34 fremtid 34

35 FIRE OVERORDNEDE TEMAER en... Energiplanen er opdelt i fire overordnede temaer, som alle bidrager til at styrke og udvikle det sammenhængende, fleksible og bæredygtige energisystem, som den grønne omstilling kræver. Alle temaerne berører hver enkelt energisektor, og temaerne skal derfor ses i et samspil. Temaerne er følgende; Fremtidens sammenhængende energisystem, Fremtidens energiproducenter, Fremtidens energiforbruger og Fremtidens grønne transport. 35

36 1 FREMTIDENS SAMMENHÆNGENDE ENERGISYSTEM 2 FREMTIDENS ENERGI- PRODUCENTER Ved overgangen fra stabile og fossile energiformer til mere vedvarende, findes der forskellige bud på, hvad den rigtige fremtidige løsning vil være. Med udbredelsen og øget anvendelse af vedvarende energiteknologier, som solenergi, vindenergi m.fl. følger også udfordringer. Det skyldes dels, at energiproduktionen fra sol og vind varierer, og derfor rejser spørgsmål om hvilke teknologier og energiformer der skal træde til, når solen ikke skinner og vinden ikke blæser. Vedvarende energi produceres fra ressourcer, som ikke kan lagres på samme måde som den fossile energi, hvorfor den skal bruges, når den produceres. Derfor består fremtiden af nye teknologier og infrastrukturer, som kan bidrage til at skabe en ny form for fleksibilitet. En fleksibilitet som udskiller sig fra den traditionelle tankegang bag det nuværende fossile energisystem, og dermed retter fokus på et mere sammenhængende energisystem. Det betyder, at der i et fremtidigt perspektiv skal fokuseres på at udnytte synergieffekterne på tværs af sektorer som fx varme, el og transport, for at kompensere for manglende fleksibilitet og derved udnytte produktionen fra de vedvarende energikilder optimalt. En måde at bibeholde den stabile energiproduktion på kan bl.a. være i form af biomasse eller deraf produceret biogas, som kan lagres og bruges, når nødvendigheden opstår. Overgangen fra fossile energikilder til vedvarende energikilder skaber nye energiproducenter. Hvor de fossile energiformer typisk produceres i og importeres fra andre lande, er det anderledes med de vedvarende energiformer. Disse energiformer produceres typisk lokalt i kommunen eller regionalt og nationalt. Fremtidens energiproducenter kommer til at spille en central rolle i omstillingen af vores energisystem, derfor er det også vigtigt, at de får de bedste muligheder og rammevilkår for at kunne producere energien lokalt samt så billigt og bæredygtigt som muligt. Det er dog også vigtigt, at energiproducenterne i fremtiden vil udvikle sig og gribe de muligheder, som må opstå -fx nye forretningsområder. Energiproduktionen kan i fremtiden komme til at fylde mere i Hjørring Kommune. Det skyldes, at Hjørring Kommune i forhold til andre kommuner i Danmark både har areal og ressourcer, som muliggør at producere mere vedvarende energi end der anvendes i kommunen. Samme muligheder eksisterer ikke i storbykommuner. Samtidig er det vigtigt, at virksomheder der har overskudsvarme får belyst de muligheder der eksisterer for at udnytte den varme andre steder. Her er det vigtigt, at kommune og virksomheder ved fælles hjælp griber de muligheder som opstår, og udnytter såvel forretningsmuligheder som muligheden for at optimere energisystemet med positive følger for både virksomheder og samfund. 36

37 3 4 FREMTIDENS ENERGI- FORBRUGER FREMTIDENS GRØNNE TRANSPORT Omstillingen til fremtidens fleksible energisystem starter og slutter ved forbrugeren. Derfor vil forbrugerne og specielt forbrugsmønstrene spille en langt vigtigere rolle i fremtiden, bl.a. ligger størstedelen af de forventede energibesparelser her. Forbrugerne har en helt afgørende rolle i forhold til til- og fravalg af energikilder og teknologier. Forbrugerne kan ligeledes med adfærd regulere, nedbringe eller effektivisere deres forbrug. Indirekte kan forbrugerne også bidrage til at optimere den samlede produktionen af energi i form af øget tilgængeligt brugerdata. Den øgede mængde tilgængelige data om danskernes forbrug medfører muligheder for optimering af produktionen samtidig med, at data kan bidrage til at nedsætte forbruget. Behovet for den øgede fleksibilitet og anvendelse af energien når den produceres kan ligeledes opnås hos forbrugerne i forbindelse med timeaflæsning af forbrug. Det er f.eks. muligt via prisincitamenter og øget viden og opmærksomhed at flytte dele af forbruget. Transportsektoren er en af de største udfordringer ift. udledningen af drivhusgasser og brugen af fossile brændsler. Det betyder, at der gennem de næste årtier skal ske radikale ændringer indenfor person- og godstransport. Derfor er det også helt nødvendigt og afgørende at tænke transportsektoren ind i et fremtidigt energisystem. Fokus er rettet mod en øget andel af vedvarende energi i transportsektoren. Der skal både ske en elektrificering af transportsektoren, men også brugen af alternative brændsler som biogas eller bioolier kan have en fremtid i transportsektoren, specielt indenfor den tunge transport samt skibstrafikken. Transportadfærd i persontransporten bliver ligeledes et vigtigt fokusområde i fremtiden. Det er muligt at regulere energiforbruget til transport, ved at regulere på adfærd i persontransporten. Det er afgørende, at der løbende ses fremad og at transportindsatserne både udfordrer og tilpasses fremtidens behov for transport og mobilitet. 37

38 det nuværende energisystem fossilt brændsel usammenhængende ufleksibelt uintelligent På næste side er vist en principskitse af det nuværende energisystem. Det nuværende system er kendetegnet ved, at energien bliver produceret ved hjælp af fossilt brændsel som kul, olie og naturgas samt afbrænding af affald. Affald kan betragtes ikke som en vedvarende energikilde på grund af et stort indhold af plastik. En mindre men voksende del af energien kommer fra vedvarende energikilder som vind, sol og biomasse. Et andet kendetegn ved det nuværende energisystem er, at stort set hele transportsektoren anvender olie og benzin som drivmidler. Dermed er transportsektoren det område, som er længst bagefter med omstillingen mod øget anvendelse af vedvarende energi. Det nuværende energisystem består af tre dele (elnettet, gasnettet og en række fjernvarmenet), der kun i meget lille omfang er forbundet og har mulighed for at vekselvirke med hindanen. Manglen på kobling mellem de forskellige energiformer betyder, at det samlede system er ufleksibelt i forhold til f.eks. at kunne omdanne overskud af vindmøllestrøm til varme eller gas og dermed balancere systemet. Systemet mangler også på nuværende tidspunkt den overordnede styring og den intelligent, der skal til for at opnå denne fleksibilitet. Efter idé af Poul Østergaard og Bernd Möller, Aalborg Universitet 38

39 AFFALDSFORBRÆNDING VINDMØLLER ELNETTET SOLFANGER elnet fjernvarmenet SOLCELLER BIOMASSE KRAFT- VARMEVÆRK KUL BYEN LANDSBYER TRANSPORT INDUSTRI olie gasnet (naturgas) 39

40 fremtidens energisystem vedvarende energi sammenhængende fleksibelt intelligent På næste side er vist en principskitse af fremtidens energisystem. Fremtidens energisystem er kendetegnet ved, at al energien kommer fra vedvarende energikilder som vind, sol og biomasse. Et andet kendetegn ved fremtidens energisystem er, at de tre dele (elnettet, gasnettet og en række fjernvarmenet), i et meget stort omfang er sammenhængende og forbundet og dermed har mulighed for at vekselvirker med hindanen. Systemet kendetegnes ligeledes ved, at det er mere komplekst og indeholder nye teknologier, som støtter lagring og omformning af energi. Koblingen mellem de forskellige energiformer betyder, at det samlede system er fleksibelt i forhold til f.eks. at kunne omdanne overskud af vindmøllestrøm til varme eller gas og der med balancer systemet. Systemet skal have en indbygget overordnet styring og intelligent for at opnå denne fleksibilitet. Efter idé af Poul Østergaard og Bernd Möller, Aalborg Universitet 40

41 AFFALDSFORBRÆNDING VINDMØLLER ELNETTET VARMEPUMPE SOLFANGER elnet fjernvarmenet VARMELAGER/ GASLAGER biomasse SOLCELLER KRAFT- VARMEVÆRK GEOTERMI ELEKTROLYSE GYLLE BIOGASANLÆG INDUSTRI OPGRADERING BIOMASSE ELBILER BRINTBILER BRINT BYEN LANDSBYER TUNG TRANSPORT gasnet (biogas) 41

42 alle fokusområder bidrager til en lokal og bæredygtig udvikling 42

43 ENERGI OG UDVIKLING Denne energiplan danner grundlaget for lokal udvikling i Hjørring Kommune. Som tidligere nævnt er stategisk energiplanlægning et vigtigt bidrag til at øge antallet af lokale arbejdspladser, sikre nye bæredygtige forretningsmuligheder og sikre en bæredygtig fremtid for alle. Når handlingerne i denne plan gennemføres og målsætningerne realiseres, gøres det derfor ud fra et udgangspunkt i følgende fokusområder, som alle går på tværs af de overordnede hovedtemaer. Alle fokusområderne bidrager til en lokal og bæredygtig udvikling. 43

44 VIDEN OG INNOVATION For at energisystemet i Hjørring Kommune omstilles til et mere sammenhængende og fleksibelt energisystem, som er baseret på vedvarende energi, er det afgørende, at systemet ikke ses som et isoleret system. Det betyder, at der i højere grad skal samarbejdes med og hentes inspiration og viden fra aktører udenfor kommunegrænsen, både hos regionale, nationale og internationale aktører og vidensinstitutioner. De samarbejder, der allerede eksister, må opretholdes og understøttes. Et eksempel på dette er det regionale samarbejde med de nordjyske kommuner, kaldet Energisk Nordjylland, samt internationale samarbejdspartnere i norden. Det er ligeledes afgørende, at der blandt aktører i kommunen sikres større vidensdeling. Dette skal sikres på tværs af kommune, virksomheder, energiaktører og andre videnspersoner. Den øgede viden skal fastholde og fremtidssikre innovation og udvikling i Hjørring Kommune. BOSÆTNING OG ERHVERVSUDVIKLING Omstillingen af energisystemet giver nye muligheder og drivkræfter til erhvervsudviklingen i Hjørring Kommune. Særligt indenfor vedvarende energi eksisterer der et stort potentiale for at skabe mere udvikling og vækst. Dette kan for eksempel være ved energioptimering samt anlæggelse og drift at energianlæg til vedvarende energi. Omstillingen kan derfor sikre, at lokale virksomheder har mulighed for at varetage nye opgaver i energisektoren. Omstillingen og forbedringen af energisektoren vurderes også at bidrage til at øge bosætningen positivt. Da omstillingen kan medføre lavere energiudgifter, vil en husstand på sigt opleve lavere omkostninger til energiforbruget, som hos mange er en væsentlig del af udgifterne i en husstand. Ligeledes vurderes det, at en omstilling i den individuelle varmeforsyning vil støtte bosætningen i landområdet, idet prisforskellen i de tættere bebyggede områder og de mindre befolkede områder i højere grad udlignes. FORRETNINGSMULIGHEDER OG CIRKULÆRØKONOMI Det er vigtigt for Hjørring Kommune, at hele tankegangen omkring den traditionelle lineære økonomi, hvor vi producerer, forbruger og smider væk, ændres til en cirkulær tankegang. Dette sker ved at re-designe produkter, så mindst muligt eller intet går til spilde, når produktets levetid ophører. I den cirkulære tankegang er 44

45 skadelige indholdsstoffer elimineret, og al produktion er baseret på vedvarende energi, hvorfor ingen ressourcer går tabt og materialerne bevarer deres værdi. I en energimæssig kontekst er dette bl.a. illustreret i form af biogas, som i mange tilfælde bliver produceret på affaldsprodukter fra landbrug og industri, hvilket skaber øgede forretningsmuligheder for det lokale erhvervsliv og landbrug. En anden måde at øge forretningsmulighederne i kommunen, kan bl.a. være gennem investeringer i vedvarende energianlæg. SAMARBEJDE OG RESSOURCER For at kunne realisere mål og handlinger i denne energiplan, er det vigtigt at bygge videre på erfaringer og samarbejde samt at udnytte de ressourcer, som er tilstede i kommunen. Netop samarbejdet har i form af Et Energisk Nordjylland en positiv effekt, da kommunerne her kan udveksle erfaringer og realisere projekter, som ellers er uoverskuelige eller for omfattende i den enkelte kommune. Samtidig er det i samarbejder muligt at inddrage de lokale ressourcer i form af viden og fysiske ressourcer til selve energiproduktion. Dette er ofte lokalt forankret, og netop samarbejdet med de lokale interessenter i Hjørring Kommune er vigtigt i bestræbelserne på at opnå målene i denne plan, da det er disse interessenter, som ofte realiserer og implementerer de nødvendige tiltag. HJØRRING KOMMUNES ROLLE OG AMBITIONER Implementeringen af nye vedvarende tiltag i energisektoren vil ofte ske i den lokale private sektor, dette betyder, at Hjørring Kommune ofte vil have en faciliterende rolle med fokus på at vejlede og koble visse aktører sammen. At realiseringen af energiprojekter ikke altid sker i kommunalt regi betyder dog ikke, at Hjørring Kommunes ambitioner ikke skal være omfattende og ambitiøse. Eftersom udvikling i energisektoren har positiv effekt på beskæftigelse, viden hos virksomhederne, brugen af lokale ressourcer og bosætning i kommunen, er det nødvendigt at sætte baren højt, så hele kommunen samlet set kan få gavn af de fordele, som en ambitiøs energiplan medfører. 45

46 fo fremt handl 46

47 inger r iden 47

48 HANDLINGER FOR FREMTIDENS SAMMENHÆNGENDE ENERGISYSTEM Hjørring Kommune vil påtage sig en faciliterende og koordinerende rolle i forhold til arbejdet med den grønne omstilling af den lokale energisektor. Dette indbefatter, at kommunen opbygger en viden og et overblik, som giver mulighed for at udnytte muligheder og imødekomme udforinger, samt at være i stand til at koble energiaktører med hinanden og dermed sikre øget samarbejde. Der arbejdes fortsat med at facilitere samarbejde og netværk på tværs af energisektoren, et eksempel på dette kan være et øget samarbejde mellem biogasproducenter og fjernvarmeværkerne vedr. f.eks. afbrænding af restprodukter (fiberfraktionen) og anvendelse af overskudsvarme fra biogasproduktionen eller fælles indkøb af biomasse. Der nedsættes en følgegruppe for realisering af energiplanen. Gruppen skal bestå af aktører fra energisektoren og erhvervslivet og skal mødes 2 gange om året. Formålet er, at følgegruppen skal bidrage med viden og erfaringer til implementeringen af planen. Hjørring Kommune skal deltage aktivt og gå foran i udarbejdelse og implementering af en fælles Nordjysk strategisk energiplan, dette gøres gennem samarbejdet Et Energisk Nordjylland. Herunder at undersøge muligheden for at bidrage med kompetencer til andre kommuner, dette kan være de kompetencer, som Hjørring Kommune har oparbejdet i forbindelse med det høje antal biogasanlæg og arbejdet relateret til dette. 48

49 HANDLINGER FOR FREMTIDENS ENERGIPRODUCENTER GENERELT Med udgangspunkt i samskabelsestanken vil Hjørring Kommune udarbejde nye metoder og processer til at inddrage borger, energiproducenter og andre aktører i udviklingen, planlægningen og implementeringen af nye store energiprojekter for dermed at øge det lokale ejerskab til både sol-, vind- og biogasanlæg. Hjørring Kommune vil i samarbejdet med projektmagerne skabe nye lokale grønne ordninger indenfor både vind-, sol- og biogassektoren, hvor der fra anlæggene afsættes midler til lokalsamfundet. Disse midler kan f.eks. anvendes til legepladser, istandsættelse af borgerhuse, idrætsklubber osv VINDMØLLER Hjørring Kommune vil fortsat understøtte udbygningen af vindmøller på land. Samtidig skal der være fokus på færre men større og mere effektive vindmøller samt lokalt ejerskab. BIOGASANLÆG I samarbejde med biogasproducenterne skal udvikles løsninger til at minimere generne fra biogasanlæg relateret til transport til og fra disse samt den visuelle påvirkning af landskabet og kulturarv, som anlæggene kan medføre. Herunder at undersøge muligheder for alternative placeringer af anlæg. Facilitere et netværk for ejere af biogasanlæg til erfaringsudveksling. Arbejde for at biogasanlæggene i kommunen bliver certificerede i forhold til bæredygtig anvendelse af biomasse. Undersøge muligheden for produktion af økologisk biogas, så også økologiske landmænd kan modtage afgasset gylle. FJERNVARME Hjørring Kommune vil sammen med alle varmeværkerne udarbejde handlingsplaner for de tiltag, som værkerne frem til 2025 vil gennemføre for at sikre en bæredygtig og effektiv varmeforsyning. Herunder vil kommunen have et særligt fokus på de værker, som står overfor større økonomiske udfordringer. I samarbejde med fjernvarmeværkerne vil Hjørring Kommune sætte fokus på bæredygtig anvendelse af biomasse som brændsel. Herunder at udarbejde en landsigtet strategi for udfasning af biomasse som primær energikilde i varmeproduktionen frem mod Igangsætte et eller flere projekter med henblik på en øget anvendelse af overskudsvarme og lagring i fjernvarmesektoren, f.eks. de store mængder af overskudsvarme der er tilstede i Hirtshals i forbindelse med de store køle- og frysehaller. Inden 2030 skal der ophøres med at afbrænde plastholdigt affald i forbindelse med fjernvarmeproduktion. En plan for dette udarbejdes i samarbejde Affaldsselskab Vendsyssel Vest (AVV). Ophøret med afbrænding af plastholdigt affald gøres for at understøtte en fjernvarmeproduktion, der i fremtiden er baseret på 100% vedvarende energi. 49

50 HANDLINGER FOR FREMTIDENS ENERGIFORBRUGERE INDIVIDUEL OPVARMNING OG ENERGIBESPARELSER Hjørring Kommune vil fortsat arbejde for og understøtte udfasningen af fossile individuelle varmekilder som f.eks. oliefyr. Der igangsættes en særlig indsats overfor borger med boliger udenfor den kollektive varmeforsyning. Understøtte lokale initiativer og netværk indenfor energirenoveringer, herunder håndværkernetværk, energimesser m.m. FORBRUGERADFÆRD Igangsætte initiativer som har til formål at ændre borgernes energiadfærd, i retning af et lavt, grønt og bæredygtig energiforbrug. Dette gøres med udgangspunkt i samskabelse. Udnytte de muligheder ny teknologi (fx fjernaflæsning, styring af forbrug mm) og øget borgerdialog giver for at balancere og effektivisere de kollektive energisystemer. Dette med henblik på bedre og mere bæredygtig drift af energisystemerne. VIRKSOMHEDER Hjørring Kommune kortlægger de lokale virksomheders energiforbrug, med det formål at identificer de største energiforbrugere, samt at tydeliggøre potentialet for anvendelse af overskudsvarme. Det allerede eksisterende Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling (NBE) udvides og på alle virksomhedstilsyn i Hjørring Kommune italesættes energi og energiforbrug og der tilbydes energiscreening. KOMMUNALE BYGNINGER Hjørring Kommune vil sikre en mere helhedsorienteret planlægning med længere tidshorisont i forhold til vedligeholdelse og energirenovering af de kommunale bygninger. I en sådan planlægning skal både indtænkes indeklima, trivsel, adfærd, energi og økonomi. Udnytte de muligheder som øget tilgængeligt data giver i forhold til at drifte og udnytte energien bedre. Inden 2025 skal opbygges en fuld elektroniske registrering af forbrugstal for el, varme og vand. Fokus på at optimere driften og energiforbruget i de kommunale bygninger. Herunder at vurdere og gentænke kommunale bygningers anvendelse med henblik på at frigive kvadratmeter for dermed at spare drift og energi. 50