december 2012 c cad tegningsstandarder del 2 arkitekt

Transkript

1 december 2012 c 2132 cad tegningsstandarder del 2 arkitekt

2 Kolofon Del 2 Arkitekt 2 bips Lyskær Herlev Telefon Fax [email protected] bips.dk Tegningsstandarder Del 2 Arkitekt Denne publikation er udarbejdet i bips regi, og bips har enhver ret herunder ophavsretten til publikationen såvel i papirudgave som i digital form. Publikationen forudsættes anvendt af personer, der er teknisk sagkyndige på de enkelte områder, og anvendelsen fritager ikke brugerne af publikationen for deres sædvanlige ansvar. Anvendelsen sker altså helt på brugerens eget ansvar på samme måde som individuelt udarbejdede løsninger. Hverken bips eller de fagfolk, der har deltaget i udarbejdelse af bips publikationen, kan gøres ansvarlige for anvendelse af publikationen i praksis. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne publikation eller dele deraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser. Sparringsgruppe Jan Bundgaard, C.F. Møller Marie Louise Ejlev, White arkitekter Faglige redaktører Jens Kristian Lund Birkmose, COWI Jette Bakgaard Stolberg, ALECTIA Michael Porskær, Søren Jensen Lars Christensen, Ingeniørhøjskolen i Århus Thomas Graabæk, Juul Frost Arkitekter Jacob KroghJensen, Arkitektfirmaet Rudolf Lolk Anders With Kaas, Aarstiderne Arkitekter Lene Hansen, Rambøll Jørgen Korsgaard, Ingeniørhøjskolen i Århus Udgivelse og distribution i digital udgave bips Udgivelsesdato december 2012 ISBN

3 Indhold < Forrige side Indhold >> Næste side > Del 2 Arkitekt 3 Indhold Forord... 5 Indledning Det Grafiske Udtryk Linjetyper Linjetykkelser Præsentationsform Tekst Målsætning Signaturer Forkortelser, generelt Forkortelser, koter Symboler Bygningsdele Identifikationafbygningsdele Vægge Vinduer Døre Facadepartier Trapper/Ramper Elevatorer Tag Dæk og gulvkonstruktioner Lofter Søjler Bjælker Inventar Vådrum Køkken Skabe Møbler Brand Tegningslayout Målestoksforhold Tegningsskilt... 41

4 Indhold Del 2 Arkitekt Tegningsformater Tegningsdisponering Tegningsmaterialet Planer Snit Facader / Opstalter Bygningsdelstegninger Detaljetegninger Arbejdstegninger Tegningsudformning Illustrative eksempler Referencer... 51

5 Forord Del 2 Arkitekt 5 Forord Byggebranchen har de seneste år bevæget sig mod 3D bygningsmodellering. Dette har medført, at den traditionelle projekteringsform, hvor tegningerne var omdrejningspunktet, har eller vil ændre sig til, at bygningsmodellerne kommer i centrum. Dette vil medføre, at tegningerne bliver et udtræk af bygningsmodellerne. Det er tilstræbt, at udtræksfiler fra cadsystemerne kan anvendes direkte og entydigt med et minimum at efterbehandling for at opfylde kravene til 2D præsentation i form af tegninger. Et andet klart formål med denne publikation er at skabe bedre kommunikation mellem projekterende og udførende, ved at få 3D ud på byggepladserne. Når der projekteres i 3D, tilføjes der en lang række informationer til bygningsmodellen. Det er publikationens formål, at flere af disse informationer kan overføres til de udførende på byggepladsen. Dette kan blandt andet ske ved at anvende 3D visninger på tegninger eller udarbejde helt selvstændige tegninger herfor. Der er angivet retningslinjer for, hvorledes disse 3D visninger bør fremstå, således at der kan sikres et ensartet udtryk. De valgte signaturer er valgt ud fra, at de gængse cadsystemer kan håndtere dette. Såfremt der ønskes at anvende andre signaturer og skraveringer ind de foreskrevne, kan dette gøres uden at konflikte med denne publikation, såfremt signaturerne fremgår af en signaturforklaring. Fravigelser fra publikationen skal fremgå af IKTteknisk CADspecifikation. Disse tegningsstandarder er udviklet med henblik på at standardisere og ensarte tegningsproduktionen i byggebranchen. Publikationerne er uafhængige af anvendt cadsystem. Der er lagt vægt på, at standarden kan benyttes i de mest gængse cadsystemer på det danske marked Forslag til ændringer og udvidelser samt kommentarer i øvrigt til denne tegningsstandard bedes rettet til bips sekretariat, [email protected]. Det har været vigtigt at kunne favne alle byggebranchens parter, hvorfor denne publikation også åbner mulighed for at benytte sig af den tidligere projekteringsform, hvor tegningerne er det centrale element. Denne tegningsstandard erstatter tegningsstandarden bips publikation C203, Tegningsstandarder, del 2, Arkitekt, marts 2005 fra bips. Disse tegningsstandarder definerer ikke ydelser for, hvad et projekt skal indeholde. Dette træffes der bestemmelser om i IKTydelsesspecifikation.

6 Indledning Del 2 Arkitekt 6 Indledning bips tegningsstandarder består af en generel tegningsstandard samt en række fagspecifikke tegningsstandarder. Tegningsstandarderne indeholder anvisninger for udarbejdelse af bygningstegninger, der dækker fagområderne inden for anlæg og byggeri. Ved bygningstegninger forstås tegninger i projekterings og udførelsesfase samt drift og vedligehold. Tegningsstandarderne er i videst muligt omfang baseret på danske og internationale branchestandarder for udarbejdelse af tegninger. Ligeledes er tegningsstandardernes indhold koordineret med indholdet af bips CADmanual og bips lagstruktur. Tegningsstandarderne er ikke udarbejdet som undervisnings materiale, men udelukkende med henblik på at specificere en firmastandard for indhold, udarbejdelse og disposition af bygnings og anlægstegninger. Tegningsstandardernes indhold er struktureret ens, således at alle afsnit har samme benævnelse. Dette bevirker, at brugeren lettere kan navigere rundt i alle tegningsstandarderne uden at have specifik viden om de pågældende standarders fagområde. Afsnittet Det grafiske udtryk omfatter de tegnetekniske anvisninger for det faglige indhold på tegninger. Herunder linjetyper, skravering, tekst, målsætning, signaturer og symboler. Afsnittet Bygningsdele omfatter anvisninger for en bygningsdels repræsentation 2D/3D. Afsnittet Tegningslayout omfatter anvisninger for en tegningsmaterialets sammenhæng, opbygning samt for disponering af indholdet. Endvidere omfatter afsnittet målestoksforhold, tegningsformater, tegningsskilt, tegningsdisponering, tegningsmaterialet og tegningsudformning. Referenceafsnittet angiver de referencer, der er anvendt ved udarbejdelsen af tegningsstandarden. Illustrative eksempler angiver eksempler på tegningsudformningen for den pågældende standards fagområde. Der er ingen illustrative eksempler i den generelle tegningsstandard. Endvidere er der henvisninger til, hvorledes en specifik anvisning kan udføres i udvalgte programpakker. Hovedafsnittene i alle tegningsstandarderne er: Indledning Det grafiske udtryk Bygningsdele Tegningslayout Referencer Illustrative eksempler.

7 1 Det Grafiske Udtryk Del 2 Arkitekt 7 1. Det Grafiske Udtryk 1.1 Linjetyper Jf. bips Tegningsstandarder C213 Del 1 Generelt 1.2 Linjetykkelser Jf. bips Tegningsstandarder C213 Del 1 Generelt 1.3 Præsentationsform Jf. bips Tegningsstandarder C213 Del 1 Generelt Det anbefales at bruge følgende skraveringer: Mål opgivet i 1:1, skravering skal følge målestoksforhold og bygningsdelens orientering.

8 1 Det Grafiske Udtryk Del 2 Arkitekt 8 BETON INSITU Grafik Navn Definition Stilistisk (1D) Snitskravering, mønster bipsconcreteinsitu Vinkel 1: 45 Vinkel 2: 135 Mellemrum: 2 mm Snitskravering, farve Grøn RGB Præsentationsform Eksempel I 1D II 2D geometri III 2D/3D byggeobjekt IV 2D/3D byggeobjekt farve V Visualisering Snitlinje Projektionslinje Linjefarve Grøn RGB Grøn RGB Grøn RGB Snitflade bipsconcreteinsitu Grøn RGB Sort RGB bipsconcreteinsitu Projektionsflade Grøn RGB

9 1 Det Grafiske Udtryk Del 2 Arkitekt 9 BETON ELEMENT Grafik Navn Definition Stilistisk (1D) Snitskravering, mønster bipsprecastconcrete Toning (RGB ) Snitskravering, farve Cyan RGB Præsentationsform I 1D II 2D geometri III 2D/3D byggeobjekt IV 2D/3D byggeobjekt farve V Visualisering Eksempel Snitlinje Projektionslinje Linjefarve Snitflade Projektionsflade Cyan RGB Cyan RGB bips PrecastConcrete Cyan RGB Cyan RGB Sort RGB bipsprecastconcrete Cyan RGB

10 1 Det Grafiske Udtryk Del 2 Arkitekt 10 LETBETON (ELEMENT/BLOKKE) Grafik Navn Definition Stilistisk (1D) Snitskravering, mønster Snitskravering, farve Præsentationsform Eksempel I 1D II 2D geometri bipsconcretelightweight III 2D/3D byggeobjekt Vinkel 1: 60 Vinkel 2: 120 Mellemrum: 2 mm Grøn 9 RGB IV 2D/3D byggeobjekt farve V Visualisering Snitlinje Projektionslinje Linjefarve Snitflade Projektionsflade Grøn 9 RGB Grøn 9 RGB bipsconcretelightweight Grøn 9 RGB Grøn 9 RGB Sort RGB bipsconcretelightweight Grøn 9 RGB

11 1 Det Grafiske Udtryk Del 2 Arkitekt 11 MURVÆRK Grafik Navn Definition Stilistisk (1D) Snitskravering, mønster bipsmasonry Vinkel: 45 Afstand: 1 mm Snitskravering, farve Orange 3 RGB Præsentationsform I 1D II 2D geometri III 2D/3D byggeobjekt IV 2D/3D byggeobjekt farve V Visualisering Eksempel Snitlinje Projektionslinje Linjefarve Snitflade Projektionsflade Orange 3 RGB Orange 3 RGB bipsmasonry Orange 3 RGB Orange 3 RGB Sort RGB bipsmasonry Orange 3 RGB

12 1 Det Grafiske Udtryk Del 2 Arkitekt 12 ISOLERING BLØD Grafik Navn Definition Stilistisk (1D) Snitskravering, mønster Snitskravering, farve Præsentationsform Eksempel I 1D II 2D geometri bipsinsulationbatt III 2D/3D byggeobjekt Vinkel: 90 Afstand: 1,5 mm Linje længde: 1 mm Mellemrum: 1 mm Karry RGB IV 2D/3D byggeobjekt farve V Visualisering Snitlinje Projektionslinje Linjefarve Snitflade Projektionsflade Karry RGB Karry RGB bipsinsulationbatt Karry RGB Karry RGB Sort RGB bipsinsulationbatt Karry RGB

13 1 Det Grafiske Udtryk Del 2 Arkitekt 13 ISOLERING HÅRD Grafik Navn Definition Stilistisk (1D) Snitskravering, mønster bipsinsulationrigid Vinkel: 90 Afstand: 1,5 mm Snitskravering, farve RGB Præsentationsform I 1D II 2D geometri III 2D/3D byggeobjekt IV 2D/3D byggeobjekt farve V Visualisering Eksempel Snitlinje Projektionslinje Linjefarve RGB RGB RGB Sort RGB Snitflade bipsinsulationrigid RGB bipsinsulationrigid Projektionsflade RGB

14 1 Det Grafiske Udtryk Del 2 Arkitekt 14 LETKLINKER Grafik Navn Definition Stilistisk (1D) Snitskravering, mønster bipsexpandedclay 6 kanter Sidelængde: 0,75 mm Snitskravering, farve RGB Præsentationsform I 1D II 2D geometri III 2D/3D byggeobjekt IV 2D/3D byggeobjekt farve V Visualisering Eksempel Snitlinje Projektionslinje Linjefarve RGB RGB RGB Sort RGB Snitflade bips PrecastConcrete RGB bipsprecastconcrete Projektionsflade RGB

15 1 Det Grafiske Udtryk Del 2 Arkitekt 15 TRÆ (ELEMENTER) Grafik Navn Definition Stilistisk (1D) Snitskravering, mønster Snitskravering, farve Præsentationsform Eksempel I 1D II 2D geometri bipswood III 2D/3D byggeobjekt Vinkel: 0 Afstand: 1 mm Linje længde: 0,5 mm Mellemrum: 0,5 mm Karry 3 RGB IV 2D/3D byggeobjekt farve V Visualisering Snitlinje Projektionslinje Linjefarve Snitflade Projektionsflade Karry 3 RGB Karry 3 RGB bips Wood Karry 3 RGB Karry 3 RGB Sort RGB bips Wood Karry 3 RGB

16 1 Det Grafiske Udtryk Del 2 Arkitekt 16 KONSTRUKTIONSTRÆ Grafik Navn Definition Stilistisk (1D) Snitskravering, mønster Kryds i endesnitfladen Snitskravering, farve RGB Præsentationsform I 1D II 2D geometri III 2D/3D byggeobjekt V Visualisering Eksempel Snitlinje Projektionslinje Linjefarve RGB RGB Sort RGB Snitflade Kryds i snitfladen Kryds i snitfladen Projektionsflade RGB

17 1 Det Grafiske Udtryk Del 2 Arkitekt 17 LIMTRÆ Grafik Navn Definition Stilistisk (1D) Snitskravering, mønster Snitskravering, farve bipslaminatedwood Vinkel: 0 Afstand: 1 mm RGB Præsentationsform I 1D II 2D geometri III 2D/3D byggeobjekt IV 2D/3D byggeobjekt farve V Visualisering Eksempel Snitlinje Projektionslinje Linjefarve Snitflade RGB RGB RGB bips LaminatedWood RGB Sort RGB bips LaminatedWood Projektionsflade RGB

18 1 Det Grafiske Udtryk Del 2 Arkitekt 18 STÅL Grafik Navn Definition Stilistisk (1D) CONT Continuous Snitskravering, mønster Snitskravering, farve Præsentationsform Eksempel I 1D II 2D geometri bipssteel III 2D/3D byggeobjekt Vinkel: 45 eller 135 Afstand 1: 0,75 mm Afstand 2: 2 mm Rød RGB IV 2D/3D byggeobjekt farve V Visualisering Snitlinje Projektionslinje Linjefarve Snitflade Projektionsflade Rød RGB Rød RGB Rød RGB bipssteel Rød RGB Rød RGB Sort RGB bipssteel Rød RGB

19 1 Det Grafiske Udtryk Del 2 Arkitekt 19 GIPS Grafik Navn Definition Stilistisk (1D) Snitskravering, mønster Ingen skravering. Snitskravering, farve Præsentationsform Eksempel I 1D II 2D geometri III 2D/3D byggeobjekt Karry 4 RGB IV 2D/3D byggeobjekt farve V Visualisering Snitlinje Projektionslinje Linjefarve Snitflade Projektionsflade Karry 4 RGB Karry 4 RGB r Karry 4 RGB Karry 4 RGB Sort RGB Karry 4 RGB

20 1 Det Grafiske Udtryk Del 2 Arkitekt 20 TERRÆN Grafik Navn Definition Stilistisk (1D) Snitskravering, mønster bipsearth Snitskravering, farve RGB Præsentationsform I 1D II 2D geometri III 2D/3D byggeobjekt IV 2D/3D byggeobjekt farve V Visualisering Eksempel Snitlinje Projektionslinje Linjefarve Sort RGB Sort RGB Snitflade bipsearth bipsearth Projektionsflade RGB

21 1 Det Grafiske Udtryk Del 2 Arkitekt 21 PÅFYLDNING Grafik Navn Definition Stilistisk (1D) Snitskravering, mønster bipssand Randomdot pattern Snitskravering, farve RGB Præsentationsform I 1D II 2D geometri III 2D/3D byggeobjekt IV 2D/3D byggeobjekt farve V Visualisering Eksempel Snitlinje Projektionslinje Linjefarve Sort RGB Sort RGB Snitflade bipssand bipssand Projektionsflade RGB

22 1 Det Grafiske Udtryk Del 2 Arkitekt Tekst Jf. bips Tegningsstandarder, Del 1, Generelt. 1.5 Målsætning Jf. bips Tegningsstandarder, Del 1, Generelt Forkortelser, koter FG Kotetilfærdigtgulv FT Kotetilfærdigtterræn SOK Kotetiloversidesokkel OK Kote til overkant, fx hul UK Kote til underkant, fx hul 1.6 Signaturer Forkortelser, generelt 1.7 Symboler Jf. bips Tegningsstandarder, Del 1, Generelt. CL R c/c t UE Centerlinje Radius Centerafstand Tykkelse af bygningsdel Uden for entreprise

23 2 Bygningsdele Del 2 Arkitekt Bygningsdele 2.1 Identifikationafbygningsdele Bygningsdele nummereres ud fra følgende standard: Forkortelse for bygningsdel efterfulgt af tocifret løbenummer. Forkortelser for bygningsdele Dansk Engelsk VI WI Vinduer D DO Døre FP CW Facadeparti TR ST Trapper ELV EL Elevatorer IL ID Inspektionslem KA CA Kabine (eksempelvis bad og toilet) OL SL Ovenlys Skraveringer for vægge skelner ikke mellem udvendige og indvendige vægge. Skraveringer angiver heller ikke, om væggene er bærende eller ikke bærende. Ofte vil man have brug for en vægtypebetegnelse. Det anbefales, at betegnelsen er et nummer indtegnet i en cirkel. Cirklen skal enten tangere eller være meget tæt på den væg, der har det pågældende typenummer. Vægtypebetegnelse Gipsvægge skraveres ikke og derskelnes ikke mellem forskellige typer af stolper/regler eller udvendig beklædning. Dette kan tilføjes som egenskabsdata. Eksempel: Et vindue benævnes: VI01 Redningsåbninger angivet med et R. 2.2 Vægge En væg skal som hovedregel opbygges af de materialer og konstruktive lag, væggen består af, således den totale tykkelse af væggen bliver korrekt. Materialer og lag der ikke vises grafisk på tegninger skal også medtages. Disse kan dog slås sammen til et lag for at undgå for mange streger på tegningerne. Der oprettes det antal vægtyper som findes i projektet.

24 2 Bygningsdele Del 2 Arkitekt Vinduer På etageplanerne skal vinduer betragtes som en signatur. Der skal kun medtages de oplysninger, som er nødvendige for at vise, hvilken type vindue der er tale om. Lysninger, fuger og gerigter vises normalt ikke på etageplaner. Hullet til vinduet skal oprettes i sande mål, således at mængder og mål bliver korrekte. Vinduets hængsling angives på facader eller opstalter. Vinduesnummer angives med VI efterfulgt af typenummer. Vinduesnummer kan vises på enten etageplan eller opstalt.

25 2 Bygningsdele Del 2 Arkitekt 25 Vindue, fast Vindue, oplukkelig Vinduesparti Koter på vinduer angives på snit, delsnit, detaljer og facader, men skrives ikke på etageplan.

26 2 Bygningsdele Del 2 Arkitekt 26 Udadgående Indadgående Dreje/kip udadgående 2.4 Døre På etageplanerne skal døren betragtes som en signatur. Der skal kun medtages de oplysninger, som er nødvendige for at vise hvilken type dør, der er tale om, og hvor dørslaget er. Dørkarm kan medtages i signaturen, men der skal ikke vises false og gerigter på etageplanen. Dørhul i væggen skal være i sande mål, således at mængder og målsætning bliver korrekte Koter på vinduer angives på snit, delsnit, detaljer og facader, men skrives ikke på etageplan. Mål på døre bør fremgå af skema, hvortil der refereres via dørtyper. Dørmodulbetegnelse skrives fx som 9M.

27 2 Bygningsdele Del 2 Arkitekt 27 Enkeltfløjet dør Dobbeltfløjet dør Enkeltfløjet dør med bistød

28 2 Bygningsdele Del 2 Arkitekt 28 Skydedør på væg Skydedør i væg Enkeltfløjet svingdør Dobbeltfløjet svingdør

29 2 Bygningsdele Del 2 Arkitekt 29 Foldeparti Karusel

30 2 Bygningsdele Del 2 Arkitekt 30 Udadgående Indadgående Dreje/kip udadgående 2.5 Facadepartier Facade elementer, der ikke er vægge, døre eller vinduer, kan oprettes som facadepartier. Dette kan typisk være større glaspartier, hvor der kan indgå vinduer og døre. Hul oprettes i sand størrelse, så mængder og mål bliver korrekte. Facader/opstalter forsynes med signaturer for oplukkelige dele efter samme metode som vinduer. Hvis fyldninger ikke alle er af samme materiale/glas, skal det med skravering eller andet angives, hvilke fyldninger der er af hvilket materiale. 2.6 Trapper/Ramper De vigtigste oplysninger ved en trappe er udstrækning og retning, herunder start trappe og slut trappe, samt forholdet mellem grund og stigning. Hvis der ikke udfærdiges en særlig trappe tegning, skal disse oplysninger angives på etageplaner. Antallet af trin skal fremgå. Det er ikke et krav, at håndliste og værn medtegnes. Den del af trappeløbet, der ligger over etagesnittet, kan undlades eller stiples ind. Trappen modelleres i sande mål. Trapper forsynes med pil fra forkant første trin til forkant trin. Pilen skal altid vise hvilken retning man går op ad trappen.

31 2 Bygningsdele Del 2 Arkitekt 31 Trappe fra underliggende niveau Trappe til overliggende niveau Rampe 2.7 Elevatorer En elevator indtegnes som et symbol. Elevatorstolens størrelse tegnes i sand størrelse (indre mål) som en firkant med et kryds i. Hul i væg tegnes i sande mål, højdekoter fremgår af snit. Karm og elevatordør kan medtegnes.

32 2 Bygningsdele Del 2 Arkitekt 32 Elevator 2.8 Tag Taget opbygges af de materialer og konstruktive lag det består af, således den totale tykkelse af taget bliver korrekt. Materialer og lag der ikke vises grafisk på tegninger skal også medtages. Disse kan dog slås sammen til et lag for at undgå for mange streger på tegningerne. Spær og lægter kan indsættes som 3D bygningsdele eller de kan tegnes som 2D på snit og detaljetegninger. 2.9 Dæk og gulvkonstruktioner Dæk og gulvkonstruktioner opbygges af de materialer og konstruktive lag de består af. Materialer og lag, der ikke vises grafisk på tegninger, skal også medtages. Disse kan dog slås sammen til et lag for at undgå for mange streger på tegningerne Lofter Lofter opbygges af de materialer og konstruktive lag de består af. Materialer og lag, der ikke vises grafisk på tegninger, skal også medtages. Disse kan dog slås sammen til et lag for at undgå for mange streger på tegningerne Søjler En søjle angives det profil, den består af. Søjler kan opbygges uden detaljer, affasninger m.m. Søjlen kan angives som en kasse, som indikerer den plads som er afsat til den enkelte søjle. Niveauspring i gulvet skal være indeholdt i bygningsdelen. Gulvkoter kan skrives på gulvplanen eller fremgå af snit.

33 2 Bygningsdele Del 2 Arkitekt Bjælker På etageplanerne skal bjælker betragtes som en signatur Bjælken kan angives som en kasse, som indikerer den plads som er afsat til den enkelte bjælke Inventar Detaljeringsniveauet for inventar bør afstemmes i forhold, til hvad tegningerne skal bruges til. Hvis der kun skal generes 2D etageplaner med inventar, vil det være tilstrækkeligt at angive et 2D symbol. Hvis der derimod er ønske om at benyttet inventaret til at generere opstalter ud fra, vil det enten være nødvendigt at modellere inventaret i 3D eller tilknytte 2D geometri for denne visning også. Hvis inventaret skal bruges til visualiseringer, vil det være nødvendigt at inventaret er defineret som 3D. Som udgangspunkt bør detaljeringsniveauet holdes på et minimum, således at tegningerne ikke bliver uoverskuelige. Dette kan gøres ved at definere 3D geometrien som en eller flere kasser hvortil der knyttes simple 2D symbol, der angiver hvilket inventar der vises. Hvis der benyttes symboler for inventar skal disse tilstræbe de rigtige ydre mål for inventaret. Symboler der findes i de forskellige programmer kan benyttes selvom de afviger fra de faktiske produkter, så længe de ydre mål overholdes Vådrum Der målsættes generelt til centerlinjer af sanitet.

34 2 Bygningsdele Del 2 Arkitekt 34 Håndvask Udslagsvask

35 2 Bygningsdele Del 2 Arkitekt 35 Toilet, gulvmonteret Handicap toilet

36 2 Bygningsdele Del 2 Arkitekt 36 Væghængt toilet Bidet

37 2 Bygningsdele Del 2 Arkitekt 37 Urinal Bruseholder Badeforhæng

38 2 Bygningsdele Del 2 Arkitekt 38 Brusekabine Badekar Køkken Køkkenelementer (underskabe, vaskeskab, køkkenvask og overskabe) Opvaskemaskine Fryser Køleskab Komfur/elapparat Vaskemaskine

39 2 Bygningsdele Del 2 Arkitekt Skabe Faste skabe tegnes uden afstand til vægge. Løse skabe tegnes med en afstand til vægge på fx 50 mm Møbler Fast inventar tegnes uden afstande til væg. Løs indretning tegnes med en symbolsk afstand til væg på fx 50 mm. Skabe Stole Garderobeskab med bøjler Sofaer Seng Dobbeltseng Bordopstilling

40 2 Bygningsdele Del 2 Arkitekt Brand Fast installeret udstyr indtegnes på etageplanerne, fx slangevinderskab og røgopluk. Øvrige brandsignaturer findes på selvstændige brandplaner, disse skal følge standard fra Dansk Brandteknisk Institut eller krav fra den lokale myndighed. EI 60 A2s1,d0 Brandvæg med markering af brandklasse Brandsektionsvæg Brandcellevæg Brandadskillelse Udgang i flugtvej Flugtvej

41 3 Tegningslayout Del 2 Arkitekt Tegningslayout 3.1 Målestoksforhold Jf. bips generelle tegningsstandard 3.2 Tegningsskilt Jf. bips generelle tegningsstandard 3.3 Tegningsformater Jf. bips generelle tegningsstandard 3.4 Tegningsdisponering Jf. bips generelle tegningsstandard 3.5 Tegningsmaterialet Planer Indeholder: Vægge Døre og vinduer Trapper, ramper, elevatorer og lifte Åbninger i dæk konstruktioner for eksempelvis elevatorer, trapper eller installationer Fast inventar Altaner Sanitet, fast brandslukningsudstyr Målsætning Rum benævnelser, typisk navn og nummer Markering af snit og eventuelt detaljer Numre på vægge, vinduer, døre, trapper og rum Etageplaner udarbejdes normalt i målestok 1:100. Anbefalet projektionsform: Sædvanlig projektion Loftplaner På loftplanerne vises omfang og information om lofttyper og inddeling. Alle komponenter, der er fysisk er placeret i loftet vises. Input til loftplanen kan komme fra andre faggrupper Etageplan Overordnet plan, som viser bygningens indretning. Etageplaner er målsatte grundliggende planer, der viser bygningens ruminddeling og hvordan disse hænger sammen. Målsætning af primære konstruktioner som vægge og søjler bør alene forefindes på ingeniørtegninger.

42 3 Tegningslayout Del 2 Arkitekt 42 Indeholder: Plade inddeling Spring i loft Belysningsarmaturer Ventilationsarmaturer Brand, bevægelses, og andre sensorer/detektorer Sprinklerhoveder Målsætning Lofthøjder Rum benævnelser, typisk navn og nummer. Markering af snit og eventuelt detaljer. Loftplaner udarbejdes normalt i målestok 1:100. Anbefalet projektionsform: Spejlprojektion Gulvplaner På gulvplaner vises omfang og information om gulvbelægning og komponenter i forbindelse med denne. Input til gulvplanen kan komme fra andre faggrupper. Indeholder: Fliser og gulvbelægning Gulvafløb og faldlinjer Gruber og udsparinger i gulve for eksempel til måtter Målsætning Rum benævnelser, typisk navn og nummer Markering af snit og eventuelt detaljer Gulvskinner dilatationsfuger Tagplaner Bebyggelsens tag med fald, ovenlys, taghuse samt evt. tekniskeog regnvandsinstallationer. Indeholder: Tagets udstrækning med kip, kel og grat Ovenlys, kviste, lanterner og taghuse Fald linjer, skotrender Sikkerhedsudstyr Afløbsinstallationer Evt. tekniske installationer placeret på taget, ventilation, solfanger. m.m. Tagplaner udarbejdes normalt i målestok 1:100. Anbefalet projektionsform: Sædvanlig projektion Indretningsplaner På indretningsplanen, indtegnes møbler og andet løst inventar Indeholder: Vægge, døre og vinduer Fast inventar Løst inventar Rum benævnelser, typisk navn og nummer Indretningsplaner udarbejdes normalt i målestok 1:100. Anbefalet projektionsform: Sædvanlig projektion Gulvplaner udarbejdes normalt i målestok 1:100. Anbefalet projektionsform: Sædvanlig projektion

43 3 Tegningslayout Del 2 Arkitekt 43 Flugtvejsplaner Flugtvejsplaner angiver flugtveje og udstyr i forbindelse med flugtveje. Flugtvejsplaner kan kombineres med pladsfordelingsplaner, således der vise både flugtveje og inventar. Dvs. planerne bliver også brugt til at vise, hvordan forsamlingslokalet må indrettes. Er der to forskellige indretningsmuligheder, skal der være to forskellige planer. Ved større rum angives personantallet. Symboler i.h.t. DBI. Indeholder: Vægge, døre og vinduer Fast inventar Udvalgt løst inventar Flugtretning (pile) Flugtvejsdøre (dvs. med flugtvejsbelysning) Arealer udlagt til flugtvej Diverse slukningsudstyr, stigrør m.v. Projektionsform: Sædvanlig projektion Brandplaner Brandplaner angiver udstyr og passive brandsikring (brandsektionering og celler). Indeholder: Vægge, døre og vinduer Fast inventar Udvalgt løst inventar Alarmtryk/brandtryk/Signallys/Alarmklokke Røgudluftning ABA/brandcentral Sprinklercentral Branddørsbetegnelser inkl. ABDL Brandsektionering, brandvægge, brandsektioner og brandceller Flugtvejs, nød og panikbelysning, udelamper og lignende Redningsåbninger Diverse slukningsudstyr, stigrør m.v. Projektionsform: Sædvanlig projektion Situationsplaner På situationsplanen vises det område, der grænser op til bygningen. Nogle emner kan man dog vise på etageplanen, fx altaner og terrasser. Situationsplaner deles op på byggefelter. Indeholder: Bebyggelsens omfang med afstande til skel Skel, bygge, vej, og sigtelinjer Terræn Mindre bygninger Parkering Beplantning Udstyr/inventar i terræn Anbefalet projektionsform: Sædvanlig projektion

44 3 Tegningslayout Del 2 Arkitekt Byggepladsplaner På byggepladsplanen vises alle midlertidige foranstaltninger i forbindelse med opførelse af byggeriet. Indeholder: Adgangsveje og evt. placering af adgangskontrol Interimistiske køreveje på pladsen Stier Flugtveje Indhegning af byggeplads Indhegning af specielle områder indenfor byggeplads Placering af skurvogne, pavilloner og lign. Oplagring af materialer og materiel Område for Ppladser Stillads Byggepladsskilt Førstehjælpskasse Entreprisegrænse Projektionsform: Sædvanlig projektion Snit Snittegninger Af hovedsnittet fremgår alle væsentlige konstruktions og kote oplysninger. Højderelaterede målkæder kan også findes på snit. Der skal som hovedregel være et snit i mindst to forskellige retninger, og på etageplanen skal angives nøjagtigt hvor snittene er udført. Indeholder: Vægge Døre og vinduer Trapper, ramper, elevatorer og lifte Åbninger i dæk konstruktioner for eksempelvis elevatorer, trapper eller installationer Fast inventar Altaner Sanitet, brandslukningsudstyr Målsætning Rum benævnelser, navn og nummer Markering af eventuelt detaljer Facader / Opstalter Facadetegninger Der skal udføres opstalter af samtlige af husets facader. Tegningen skal give et overblik over bygningens udseende og angiver hvor de enkelte bygningsdele indgår. For at øge tegningsforståelsen, kan tegningerne skyggelægges. Vinduesnumre angives på opstalt.

45 3 Tegningslayout Del 2 Arkitekt 45 Indeholder: Facadeinddeling, murværk, beton, beklædninger Visuelle effekter, recesser, risalitter etc. Synlige tagflader Vinduer Døre Facadepartier Udvendige trapper, altaner, Eventuelt ventilationshætter, skorstene, inddækninger, tagrender, nedløbsrør Koter Målsætning Terrænlinjer Dilatationsfuger Bygningsdelstegninger Rumtegninger I specielle rum, kan det være nødvendigt at tegne rummet op i en større målestok, oftest i 1:20. Fx køkken eller badeværelset, eller andre rum med mange installationer, inventar eller andre forhold, der kræver en større detaljering end etageplanerne. Indeholder: Rumtegninger er en detaljering af etageplanen, med flere mål på detaljer og inventar Opstalt af en eller flere vægge i rummet Eventuelt snit i rummet Trappetegninger Trappetegningerne skal vise plan, snit, opstalter og detaljer af trappen inkl. gelænder/håndliste, samt målsætning af disse. Indeholder: Plan, snit og opstalter eventuelt suppleret med 3D visninger Detaljer Målsætning Tilstødende bygningsdele Detaljetegninger Detaljerne udføres som udsnit, af etageplaner og snit med målsætning og beskrivelse af konstruktioner og udførsel. Hvis der vises bygningsdele fra flere entrepriser, skal dette klart fremgå af tegningen fx angivet med tekst. Indeholder: Detaljeret optegning af konstruktioner Materialer. Målsætning Arbejdstegninger Arbejdstegninger også kaldet værkstedstegninger og produktionstegninger indeholder de informationer og specifikationer, der er nødvendige for fremstilling (produktion) og håndtering af den enkelte konstruktionsdel. Tegningerne vil være mere detaljerede end projekttegninger. Dette eksempelvis i form af, at værdier for detailmål og koter kan være angivet flere steder i det samlede tegningsmateriale, og alle varianter af konstruktionsdele er målsat hver for sig. 3.6 Tegningsudformning Jf. bips generelle tegningsstandard.

46 4 Illustrative eksempler Del 2 Arkitekt Illustrative eksempler

47 4 Illustrative eksempler Del 2 Arkitekt 47

48 4 Illustrative eksempler Del 2 Arkitekt 48

49 4 Illustrative eksempler Del 2 Arkitekt 49

50 4 Illustrative eksempler Del 2 Arkitekt 50

51 5 Referencer < Forrige side << Indhold Del 2 Arkitekt Referencer Denne publikation er baseret på nedennævnte standarder: bips, C203 Tegningsstandarder Del 17 bips, C102 CADmanual 2008 anvisning bips, C202 CADmanual 2008 basisbeskrivelse bips, F103 Objektstruktur 2008 DSHåndbog 113:2008, 2. udgave Brandteknisk vejledning 28, 2. udgave, februar 2001 United states national cad standard, version 4 Teknisk produktdokumentation Standarder for bygningstegning Bind 1 + 2