Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Transkript

1 Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 6. semester bachelor Sundhedsteknologi forår 2019 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Semesterets temaramme Herunder en mere udfoldet redegørelse i prosaform for semesterets fokus, arbejdet med at indfri lærings- og kompetencemål og den eller de tematikker, der arbejdes med på semesteret. Semesterbeskrivelsen rummer altså den temaramme, som de studerende arbejder under, og endvidere beskrives semesterets rolle og bidrag til den faglige progression. Semesteret afslutter bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi og hænger sammen med de tidligere semestre ift. selvstændighed i projektarbejdet (med reference til uddannelsens kompetenceprofil) og i forhold til kursusmoduler. Aktiviteterne i semesteret understøtter den faglige progression fra de tidligere semestre, hvor fokus var på indsamling og behandling af biologiske signaler vha. bioinstrumenteringssystemer og senere hen ved digitale systemer, hen over 5. semester der giver indblik i det daglige arbejde på sygehuset, til dette semesters temaramme, hvor projektstyring og udvikling af sundhedsteknologiske og modelbaserede software-systemer til løsning af konkrete problemstillinger i sundhedsvæsenet er i fokus. Semesterets overordnede tema er udvikling af et software-system, der adresserer problemstillinger fra det sundhedsteknologiske område. Det primære fokus er at lære at anvende relevante teknikker og metoder til analyse, design, implementering, dokumentation og integration af softwaresystemer. Derudover opnås indsigt i softwareudviklingsprocesser, basal viden om softwarearkitektur og managementmetoder ift. softwareudviklingsprojekter. Projektmodulets læringsmål opnås ved udarbejdelse af et bachelorprojekt støttet af et obligatorisk kursusmodul i Objektorienteret programmering. Der udbydes desuden tre valgfrie kursusmoduler, hvoraf den enkelte studerende vælger to. Semesterets organisering og forløb Kortfattet beskrivelse af hvordan de forskellige aktiviteter på semesteret (såsom studieture, praktik, projektmoduler, kursusmoduler, herunder laboratoriearbejde, samarbejde med eksterne virksomheder, muligheder for tværfaglige samarbejdsrelationer, eventuelt gæsteforelæsere og andre arrangementer med videre) indbyrdes hænger sammen og understøtter hinanden samt den studerende i at nå semesterets kompetencemål. Semesterkoordinators planlægning af semesterets undervisning resulterer i et projektkatalog og et skema for semesterets aktiviteter. To uger før semesterstart gøres et projektkatalog med vejledernes projektforslag og et skema med placering af undervisningsaktiviteterne på semesteret tilgængeligt for de studerende via Moodle. Samtidig oplyses de studerende om de formelle procedurer for valg af projektforslag og valgfrie kursusmoduler samt tidspunkt for statusseminar. Gruppedannelsen foregår i forbindelse med semesteropstartsmødet, hvor der dannes projektgrupper i henhold til studienævnets politik for gruppedannelse ( Der skal således dannes grupper af 4 studerende. Semesterets forløb Semesterets aktiviteter planlægges således at undervisningsaktiviteter i det obligatoriske kursusmodul Objektorienteret programmering samles i de første uger af semesteret, da det indholdsmæssigt danner det metodemæssige grundlag for at komme i gang med bachelorprojektet. Alle kursusaktiviteter er planlagt til at finde sted på Fredrik Bajers Vej/Niels Jernes Vej.Faste grupperum er placeret tæt på Aalborg Universitets 1

2 Hospital, Sygehus Syd og for at minimere transporttiden, lægger skemaet op til hhv. kursus- og projekt-dage, således at der er undervisning i to kursusmoduler på samme ugedag. De tre valgfrie kursusmoduler præsenteres i forbindelse med semesteropstartsmøde, for at give de studerende mulighed for at træffe et endeligt valg. Under semesteropstartsmøde informeres om tidspunkt og forløb for statusseminar, i henhold til den gældende politik for afholdelse af statusseminar som kan ses under: Der udbydes et obligatorisk kursusmodul: Objektorienteret Programmering (se modulbeskrivelse s.4) og tre valgfag på semesteret (se modulbeskrivelser s.7 ff.), hvoraf den enkelte studerende skal vælge to på baggrund af faglig interesse for: udvikling af fysiologiske og biologiske modeller informationssystemer med fokus på modellering og databasesystemer, eller organisatoriske og virksomhedsrelevante emner der bl.a. omhandler regulatoriske krav til medicinsk udstyr, patentrettigheder, viden om etablering af virksomhed mm. Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Angivelse af ankerlærer, fagkoordinator, semesterkoordinator (eller tilsvarende titel) og sekretariatsdækning Semesterkoordinator: Ulrike Pielmeier, upiel@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Semestersekretær: Melanie Rosendahl, rosendahl@hst.aau.dk, School of Medicine and Health. Semesterrepræsentant: Se semestrets Moodle-side. Side 2 af 19

3 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Bachelorprojekt (Design af sundhedsteknologiske systemer) / BSc Project (Design of Biomedical Systems) 15 ECTS Projektmodul Placering Bachelor, Sundhedsteknologi, 6. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Ulrike Pielmeier, upiel@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Projektmodul. De studerende vælger selv om de skriver projektrapporten på dansk eller engelsk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Bachelorprojektet er afslutningen på bacheloruddannelsen og den studerende skal kunne demonstrere evner, som er relevante for arbejdsmarkedet og for en videre videnskabelig uddannelse. Studerende der gennemfører projektenheden: Viden viden om teknologiudviklingens effekt og betydning inden for det sundhedsteknologiske område viden om sundhedsteknologisk SW-udvikling og de dertilhørende ingeniørmæssige udviklings- og integrationsopgaver Færdigheder kan anvende anerkendte metoder til modellering af biologiske / medicinske systemer Kompetencer kan foretage en syntese af sundhedsteknologiske systemer vha. objektorienterede metoder til analyse, design og implementering af primært SW-baserede løsninger på konkrete sundhedsteknologiske problemstillinger med særlig opmærksomhed på de biologiske, brugermæssige og regulatoriske rammer og grænseflader Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Projektmodulet afslutter bachelor uddannelsen i sundhedsteknologi. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Side 3 af 19

4 Projektmodulet udgør 15 ECTS svarende til 450 arbejdstimer for den enkelte gennemsnitlige studerende herunder deltagelse i statusseminar, eksamensforberedelse og eksamen. Deltagelse i statusseminar forventes at svare til 15 timer, og projektarbejdet til 335 timer, hvor sidstnævnte af projektgruppen fordeles på aktiviteter som udarbejdelse af litteratur-søgning, analyse af kundekrav, udarbejdelse af SW-design, løsningsimplementering og -testing, inkl. data- og informationsindsamling, vidensdeling og formidling, gruppemøder og vejledermøde, eksamen m.m. jf. Modulaktiviteter. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Alle studerende på semestret. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Fra studieordningen: Gennemført 1. til 5. semester. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) På baggrund af projektmodulets læringsmål udarbejder de forskere, som er udpeget til at vejlede projektarbejderne på semesteret, et antal projektforslag som på en ensartet måde præsenterer forskellige konkrete problemstillinger og metoder, som vil kunne lede frem til at indfri projektmodulets læringsmål. Problemstillingerne er typisk inspireret af forskningen i de miljøer forskerne er tilknyttet. De studerende opnår dermed indsigt i forskellige veje til at nå læringsmålene, og de får mulighed for at prioritere projektforslagene efter interesser. Alle vejledere er ansat ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Eksamen Projekteksamen afholdes i henhold til Vejledning for projekteksamen på SUND ift. form. Indholdet i eksaminationen tager udgangspunkt i læringsmålene i studieordningen og fortolkningen i semesterbeskrivelsen. Der henvises til eksamenssiden på Side 4 af 19

5 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Objektorienteret programmering / Object Oriented Programming 5 ECTS kursusmodul Placering Bachelor, Sundhedsteknologi, 6. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Ulrike Pielmeier, upiel@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Kursusmodul. Undervisningen foregår på dansk. Litteraturen, som understøtter læringen, er overvejende engelsksproget litteratur. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Efter gennemført kursus kan den studerende analysere, designe, programmere, validere og dokumentere større programmelsystemer, baseret på UML og det objektorienterede sprog JAVA. Færdigheder kan anvende 1. Objektorienteret analyse og design, herunder Begrebsdannelse og problemforståelse; objekter og klasser, mm. UML Case-drevet udvikling vs. Domæne-drevet udvikling Objektorienteret analyse (OOA) af systemer Modeldannelse og håndtering af krav Objektorienteret design (OOD), principper for design Arkitekturer, struktur og strategi for implementation Præsentation af forskellige udviklingsværktøjer, 2. Objektorienteret programmering med JAVA, herunder Objekter og klasser, objektkommunikation herunder arv, aggregering og associering. Udviklingsmiljø og værktøj. Sproglige faciliteter Datastrukturer, polymorfi Klassehierarki, packages og import til understøttelse af designaktivitet. Fejlhåndtering, applets, grafik, files og streams, persistens. Tråde og synkronisering, client server programmering, databasetilgang. Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Side 5 af 19

6 Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. De studerende har i forskellig grad stiftet bekendtskab med grundlæggende programmeringsfærdigheder i første semester og gennem deres arbejde med mindre programmeringsopgaver indenfor HW/SW systemer op til 5. semester. Kurset bygger videre på de grundlæggende færdigheder ved at give kvalifikationer indenfor softwareudvikling efter objektorienterede principper. Formålet er at kvalificere kursusdeltageren til at gennemføre en analyse af en sundhedsteknologisk problemstilling ud fra forskellige vinkler, opstille en kravspecifikation og komme med konkrete løsningsforslag. Desuden lærer de studerende at bruge værktøjer, mekanismer og teknikker med henblik på at kunne navigere i større softwaresystemer sammen med andre deltagere i et SW-udviklingsprojekt. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Kurset er på 5 ECTS svarende til ca. 150 timers studier for den gennemsnitlige studerende. Undervisningen afvikles som en blanding af anbefalet læsning, forelæsninger, workshops og opgaveløsninger med fokus på checkpoint opgaver i forhold til læringsmålene. Der er i alt 13 kursusgange af ca. 4 timers varighed. Dertil påregnes ca. 5 timer for hver kursusgang til opgaveløsning eller litteraturlæsning. Ca timer forventes anvendt i relation til eksamensforberedelse. Forelæsningerne formidler overblik, pointer og eksempler med udgangspunkt i den anbefalede litteratur og opgaveløsningen har fokus på at sikre forståelse og træne færdigheder. Enkelte kursusgange arrangeres som workshops med korte oplæg ved de studerende, og efterfølgende diskussion i plenum. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Studerende på semesteret. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Fra studieordning: Kendskab til C-programmering fra tidligere semestre; grundlæggende forståelse for SW programmering. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Undervisningsformen i kurset er baseret på forelæsninger (F), opgaveløsning (O), og workshops, der inkluderer brug af video tutorials og case diskussioner. Formålet med forelæsningerne er at få præsenteret overblik og indsigt ift. den anbefalede litteratur (inkl. digitale medier), mens opgaverne har til formål at fordybe og træne de konkrete færdigheder. I workshops præsenteres studerende for analysespørgsmål ud fra sundhedsteknologiske problemstillinger, og de studerende præsenterer deres besvarelser til diskussion med undervisere og medstuderende. Aktivitet type og titel Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordningen Introduktion i UML, kobling modeller med Java Ulrike Pielmeier Objektorienteret analyse og design, herunder Begrebsdannelse og problemforståelse; objekter og klasser, mm. UML Workshop, O: Kim Sørensen Objektorienteret programmering med JAVA, herunder Udviklingsmiljø og værktøj Side 6 af 19

7 Opsætning af udviklingsværktøjer og -miljøer (intellij, Gradle, git) Sikring af grundlæggende computerfærdigheder Objekter og Begrebsdannelse, Abstrahering, objektkommunikation Objektorienterede Principper: Nedarvning, Polymorfi, Indkapsling Control Flow Statements Fejlhåndtering, Håndtering af events Lambda Funktioner Håndtering af data filer Grafiske brugergrænseflader Streams Tråde og synkronisering Use case analyse Software-projekt-udviklingsfaser Den gode kravspecifikation Aktivitetsdiagrammer Klassediagrammer Sekvensdiagrammer Øvrige diagramtyper til OOA og OOD Introduktion til Software dokumentation Grundlæggende Arkitekturprincipper Kim Sørensen Ulrike Pielmeier Objektorienteret programmering med JAVA, herunder Objekter og klasser, objektkommunikation herunder arv, aggregering og associering Sproglige faciliteter Datastrukturer, polymorfi Klassehierarki, packages og import til understøttelse af designaktivitet Fejlhåndtering, applets, grafik, files og streams, persistens Tråde og synkronisering, client server programmering, databasetilgang Objektorienteret analyse og design, herunder UML Case-drevet vs. Domæne-drevet udvikling Objektorienteret analyse (OOA) af systemer Modeldannelse og håndtering af krav Objektorienteret design (OOD), principper for design Arkitekturer, struktur og strategi for implementation Præsentation af forskellige udviklingsværktøjer Workshop, O: Udvikling til Mobile Devices Kim Munck Fejlhåndtering, applets, grafik, files og streams, persistens Tråde og synkronisering, client server programmering, databasetilgang *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Side 7 af 19

8 Eksamen i Objektorienteret programmering 1. Eksamensform: Eksamen afvikles i Digital Eksamen (DE). Eksamensspørgsmålene adresserer udvalgte færdigheds-læringsmål og svarer til de opgaver, der arbejdes med i opgaveløsning under kursets forløb. Ca. halvdelen af eksamensspørgsmålene dækker læringsmålene vedr. UML, og halvdelen læringsmålene vedr. programmering i Java. 2. Underviserne bedømmer eksamen. 3. Varighed: 2 timer + 15 min til download og installation af eksamenssæt 4. Beskrivelse af den praktiske afvikling af eksamen: Eksamen foregår i lokale med tilsynsførende. De studerende medbringer egen pc. Ingen former for kommunikation er tilladt. Opgavesættet er tilgængeligt via Digital Eksamen og er todelt i 1) et sæt med skriftlige opgaver i såvel Word som PDF format og 2) et sæt med programmeringsopgaver der bliver udleveret som en ZIP fil som skal udpakkes i starten af eksamen. Dette sæt besvares ved at skrive Java kode ind i de udleverede Java filer, og pakkes til sidst i een ZIP fil som skal uploades til sidst. 5. Elektroniske hjælpemidler, egne noter, litteratur og ordbøger er tilladt. Internetsøgninger er ikke tilladt. Hvis eksamensformen ændres i forbindelse med reeksamen, vil det senest 14 dage før reeksamen fremgå af eksamensplanen. For yderligere oplysninger vedrørende eksamen, henvises til: Eksamensplanen på Digital Eksamen (DE) Side 8 af 19

9 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Informationssystemer (valgfrit) / Information Systems (elective) 5 ECTS kursusmodul Placering Bachelor, Sundhedsteknologi, 6. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Pia Elberg, pbe@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Kursusmodul. Undervisningen foregår på dansk. Litteraturen, som understøtter læringen, er overvejende engelsksproget litteratur. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Viden Studerende der gennemfører kurset har viden om og forståelse af: Opsamling og behandling af klinisk data og information Design af relationsdatabaser Informationssystemer på sygehuse som fx Elektroniske Patient Journaler, Patient Administrative Systemer, Parakliniske informationssystemer og kliniske databaser Sundhedssektorens informationsinfrastruktur Anvendelser af nationale registre i sundhedssektoren Metoder til beslutningsstøtte Datakommunikation og -sikkerhed Færdigheder Studerende der gennemfører kurset kan: Anvende E/R diagrammer og normalisering til modellering af klinisk database Anvende SQL syntaks og funktioner Analysere informationssystemer i relation til brugsscenarier Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. De studerende har i forskellig grad stiftet bekendtskab med informationssystemer i anvendelse på Aalborg Universitets Hospital på det foregående femte semester ifm. samarbejde med sygehus-afdelinger og forsk- Side 9 af 19

10 ningsgrupper. Dette kursus samler op på erfaringerne, så de studerende opnår et samlet overblik over informationssystemerne i den danske sundhedssektor med fokus på indsigt i funktionalitet og anvendelser af centrale informationssystemer på sygehuse. Formålet med kurset er at sætte de studerende i stand til at modellere, designe og anvende databaser indeholdende patientdata på baggrund af forståelse af kliniske processer. Informationssystemerne på sygehuse kan betragtes som databaser indeholdende patientdata. Gennem konkrete eksempler på hvordan man modellerer informationssystemer og designer databaser får de studerende mulighed for selv at modellere simple informationssystemer og relatere modellerne til eksisterende informationssystemer. Desuden lærer de studerende at oprette og lave forespørgsler i en database med henblik på at kunne arbejde med dataudtræk i eksisterende it-systemer i sundhedssektoren. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Kurset er på 5 ECTS svarende til ca. 150 timers studier for en gennemsnitlig studerende. Undervisningen afvikles som en blanding af anbefalet læsning, forelæsninger, opgaveløsning og workshops. Der er ca. 4 timers forberedelse og opfølgning forbundet med hver kursusgang af ca. 4 timers varighed, hvor underviseren er tilstede. Undervisningsformen er overvejende forelæsninger med tilhørende opgaveløsning. Forelæsningerne formidler overblik, pointer og eksempler med udgangspunkt i den anbefalede litteratur og opgaveløsningen har fokus på at sikre forståelse og træne færdigheder. Enkelte kursusgange arrangeres som workshops med korte oplæg, opgaveløsning og præsentationer ved de studerende. Der er 14 kursusgange med nye læringsmål, og en 15. kursusgang som summerer op på de foregående kursusgange. Dertil kommer eksamensforberedelse og deltagelse i eksamen som samlet forventes at udgøre 30 timer. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). De studerende på semesteret som ønsker valgfaget. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Deltagelse i projektmodulet på 5. semester eller tilsvarende, dvs. studerende forvemtes at have indsigt i sygehusorganisations virke og værktøjer herunder patientjournaler og andre informationssystemer. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Undervisningsformen i kurset er baseret på forelæsninger (F), opgaveløsning (O) og workshops. Formålet med forelæsningerne er at opnå viden ved at få præsenteret overblik og indsigt ift. den anbefalede litteratur, mens opgaverne har til formål at træne konkrete færdigheder. I workshops præsenteres studerende for virkelighedsnære problemstillinger, og de studerende præsenterer eller afleverer deres besvarelser til diskussion med undervisere og medstuderende. Aktivitet type og titel Informations-systemer i sundhedssektoren Relations-databaser Modellering Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordningen PBE opsamling og behandling af klinisk data og information anvendelser af nationale registre i sundhedssektoren analysere informationssystemer i relation til brugsscenarier KRG design af relationsdatabaser KRG design af relationsdatabaser analysere informationssystemer i relation til brugsscenarier anvende E/R diagrammer og normalisering til modellering af klinisk database Side 10 af 19

11 Modellering med fokus på data-udtræk Workshop: E-R diagrammer Normalisering Patientdatas tilgængelighed og sikkerhed Informationssystemer og datakvalitet PBE informationssystemer på sygehuse som fx Elektroniske Patient Journaler, Patient Administrative Systemer, Parakliniske informationssystemer og kliniske databaser anvendelser af nationale registre i sundhedssektoren analysere informationssystemer i relation til brugsscenarier anvende E/R diagrammer og normalisering til modellering af klinisk database KRG design af relationsdatabaser anvende E/R diagrammer og normalisering til modellering af klinisk database KRG design af relationsdatabaser anvende E/R diagrammer og normalisering til modellering af klinisk database PBE informationssystemer på sygehuse som fx Elektroniske Patient Journaler, Patient Administrative Systemer, Parakliniske informationssystemer og kliniske databaser datakommunikation og -sikkerhed analysere informationssystemer i relation til brugsscenarier PBE informationssystemer på sygehuse som fx Elektroniske Patient Journaler, Patient Administrative Systemer, Parakliniske informationssystemer og kliniske databaser analysere informationssystemer i relation til brugsscenarier Udtræk fra databaser Workshop: Implementering af database Informationssystemer og dataudtræk Avancerede forespørgsler i databaser Modellering med fokus på beslutningsstøtte Informations-infrastruktur Workshop: Opsummering og reflektion KRG anvende SQL syntaks og funktioner KRG anvende SQL syntaks og funktioner PBE informationssystemer på sygehuse som fx Elektroniske Patient Journaler, Patient Administrative Systemer, Parakliniske informationssystemer og kliniske databaser anvende SQL syntaks og funktioner KRG anvende SQL syntaks og funktioner metoder til beslutningsstøtte PBE informationssystemer på sygehuse som fx Elektroniske Patient Journaler, Patient Administrative Systemer, Parakliniske informationssystemer og kliniske databaser metoder til beslutningsstøtte analysere informationssystemer i relation til brugsscenarier PBE sundhedssektorens informationsinfrastruktur datakommunikation og -sikkerhed analysere informationssystemer i relation til brugsscenarier KRG, PBE analysere informationssystemer i relation til brugsscenarier anvende E/R diagrammer og normalisering til modellering af klinisk database anvende SQL syntaks og funktioner *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen i Informationssystemer 1. Eksamen afvikles i Digital Eksamen (DE) 2. Eksamensspørgsmålene adresserer de tre færdigheds-læringsmål og udvalgte viden om læringsmål og svarer til de opgaver, der arbejdes med i opgaveløsning og workshops under kursets forløb. 3. Underviserne bedømmer eksamen. 4. Beskrivelse af den praktiske afvikling af eksamen: Side 11 af 19

12 Eksamen foregår i lokale med tilsynsførende. De studerende medbringer egen pc. Ingen former for kommunikation er tilladt. Opgavesættet er tilgængeligt via Digital Eksamen i såvel Word som PDF format og besvarelsen afleveres i Digital Eksamen som eet dokument i enten Word eller PDF format. 5. Varighed: 3 timer 6. Alle hjælpemidler er tilladt. Hvis eksamensformen ændres i forbindelse med reeksamen, vil det senest 14 dage før reeksamen fremgå af eksamensplanen. For yderligere oplysninger vedrørende eksamen, henvises til: Eksamensplanen på Digital Eksamen (DE) Side 12 af 19

13 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Sundhedsteknologi i organisatorisk og virksomhedsperspektiv (valgfrit) / Biomedical Engineering in an Organizational and Corporate Perspective (elective) 5 ECTS kursusmodul Placering Bachelor, Sundhedsteknologi, 6. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Kristian Kjær Petersen, KKP@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Kursusmodul. Undervisningen er på dansk og/eller engelsk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Studerende der gennemfører kurset: Viden og forståelse Forstår organisering af sundhedsvæsenet Forstår reimbursement modeller inden for sundhedsvæsenet Forstår regulatoriske krav til medicinsk udstyr Forstår konceptet bag fase I-IV kliniske forsøg og post-marketing surveillance Forstår principperne bag translatorisk forskning Har viden om GMP, GLP, og GCP Har viden om forskellige internationale normer ifm. udstyr inden for sundhedsteknologi Forstår Quality of Life begrebet og måleteknikker for QoL Forstår kvalitetsbegrebet og kvalitetsnormer Forstår procedurer omkring beskyttelse af intellektuelle rettigheder Forstår copyright problematikker ifm. f. eks. user interfaces o.l. Forstår principper bag projektmanagement Forstår virksomhedernes organisationsstruktur Forstår investeringsproblematikker / financeringsbehov Forstår businessplaner Færdigheder Kan klassificere medicinsk udstyr Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Side 13 af 19

14 Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Kurset dækker de overordnede processer der er involveret i at realisere sundhedsteknologiske forskningsresultater/ideer som endelige produkter. Dette strækker sig fra ide til patentering, finansiering, klinisk afprøvning og certificering samt relaterede emner som projekt management og businessplaner. Kurset er selvstændigt og har ingen øvrig sammenhæng til semesters andre kurser, dog findes kurset relevant for studerende som ønsker at udvikle og afprøve medicinske produkter i fremtiden. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Kurset består af 150 timers arbejde incl. ca 40 timers eksamensforberedelse. Ca. 60 timer forventes brugt på deltagelse i 13 kursusgange (4 timer pr. kursusgang) og 50 timer til forberedelse af kursusgangene. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Studerende på semestret som vælger kursusmodulet. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Deltagelse i de foregående semestre på sundhedsteknologi-uddannelsen. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Dette er et tværfagligt kursus, hvorfor kurset inkluderer undervisere som har forskellige baggrunde, dog har alle undervisere erfaring med konceptet omkring godkendelse af medicinsk udstyr. Aktivitet type og titel Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordningen Forelæsning: Introduktion til kurset og faseopdeling af kliniske forsøg Tilladelser i kliniske forsøg Good Laboratory Practice (GLP) Test af medicinske præparater og udstyr i klinisk praksis (fase 1-3) Good Clinical Practice (GCP) Kristian Kjær Petersen Kristian Kjær Petersen Kristian Kjær Petersen Kristian Kjær Petersen Kristian Kjær Petersen Forstår principperne bag translatorisk forskning Har viden om GMP, GLP, GCP Forstår konceptet bag fase I-III kliniske forsøg og post-marketing surveilance (fase IV) Forstår kvalitetsbegrebet og kvalitetsnormer Har viden om GMP, GLP, GCP Forstår regulatoriske krav til medicinsk udstyr Har viden om GMP, GLP og GCP Forstår Quality of Life begrebet og måleteknikker for QoL Side 14 af 19

15 Intellectual Property, copyright og patenter CE-mærkning af klinisk apparatur; GMP samt ISO 9000 CE-Mærkning af klinisk apparatur Sundhedsvæsnet og reimbursement Virksomhedens organisationsstruktur Projektstyring ift. lancering af nye produkter/services Forretningsplaner formål og anvendelser Morten Dahlgaard, AAU Innovation Samuel Schmidt Samuel Schmidt Shellie Boudreau Ulrike Pielmeier Ulrike Pielmeier Ulrike Pielmeier Forstår procedurer omkring beskyttelse af intellektuelle rettigheder Forstår copyright problematikker ifm. f.eks. user interfaces o.l. Har viden om forskellige internationale normer ifm. udstyr inden for sundheds-teknologi Kan klassificere medicinsk udstyr Forstår reimbursement modeller inden for sundhedsvæsenet Forstår organisering af sundhedsvæsenet Forstår virksomhedernes organisationsstruktur Forstår principper bag projektmanagement Forstår forretningsplaner Forstår investeringsproblematikker / financeringsbehov Spørgetime Kristian Kjær Petersen Gennemgang af tidligere eksamensopgave *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen i Sundhedsteknologi i organisatorisk og virksomhedsperspektiv 1. Eksamen afvikles i Digital Eksamen (DE) 2. Eksamensspørgsmålene tager udgangspunkt i kursets læringsmål og består af en kombination af teoretiske spørgsmål samt fiktive cases, hvor den studerende skal demonstrere at de forstår kobling af teori og praksis. 3. Kursusansvarlig bedømmer eksamen. 4. Beskrivelse af den praktiske afvikling af eksamen: Eksamen foregår i lokale med tilsynsførende. De studerende medbringer egen pc. Ingen former for kommunikation er tilladt. Opgavesættet er tilgængeligt via Digital Eksamen i såvel Word som PDF format og besvarelsen afleveres i Digital Eksamen som est dokument i enten Word eller PDF format. 5. Varighed: 2 timer 6. Alle hjælpemidler er tilladt. Hvis eksamensformen ændres i forbindelse med reeksamen, vil det senest 14 dage før reeksamen fremgå af eksamensplanen. For yderligere oplysninger vedrørende eksamen, henvises til: Eksamensplanen på Digital Eksamen (DE) Side 15 af 19

16 Modultitel, ECTS-angivelse Modelleringsmetoder (valgfrit) / Modelling Methods (elective) 5 ECTS kursusmodul Placering Bachelor, Sundhedsteknologi, 6. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Lars Pilegaard Thomsen, lpt@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Kursusmodul. Undervisningen foregår på dansk og/eller engelsk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Formålet med kurset er at den studerende skal kunne modellere enkle fysiologiske systemer og processer baseret på anvendelse af basale numeriske metoder. Studerende der gennemfører kurset: Viden har viden om: Kompartmentmodeller (f.eks. modellering af farmakokinetik) Biomekaniske modeller (f.eks. modellering af muskel-skelet systemer) Thermodynamiske modeller (f.eks. modellering af det respiratoriske system) Identificerbarhed Forward og inverse modeller Validering Modellernes virkelighed Færdigheder kan anvende følgende numeriske metoder: Differentiering Integration Interpolering Nulpunktsberegninger Matrix inverse og egenværdier Løsning af differentialligninger og Kan analysere fejl og fejlkilder Side 16 af 19

17 Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. I mange aspekter af informationshåndtering, lige fra opsamling over behandling og til formidling, indgår modeller. Fælles for alle disse er, at de som udgangspunkt bearbejder information, hvorimod opbygning og formål er vidt forskelligt. I dette kursus benyttes termen matematiske modeller om en model-baseret tilgang til informationshåntering, hvor relationen til det underliggende, typisk fysiologien, udgøres af kendte meningsfyldte sammenhænge, der med modellen kan forklare opnåede resultater. Formålet med dette kursus, er at introducere matematisk modellering i et bredt sundhedsteknologisk perspektiv, samt at gøre de studerende i stand til at konstruere simple matematiske modeller. I løbet af kurset fokuseres der på eksisterende modeller udviklet på AAU for at give et solidt indblik i modellernes virkelighed, herunder deres tilbliven, formål og evaluering. Samtidig udfordres de studerende med konstruktion af del-elementer af modeller, hvor basale numeriske metoder benyttes. Kurset er selvstændigt, men hænger i et bredere perspektiv sammen med mange informationshåndterings aktiviteter i sundhedsvæsenet og i sundhedsteknologisk forskning. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Kurset består af 150 timers arbejde incl. ca 30 timers eksamensforberedelse. Ca. 80 timer forventes brugt på deltagelse i 13 kursusgange (4 timer pr. kursusgang) inkl. 2 timers casearbejde, og yderligere 40 timer til forberedelse af kursusgangene. Forberedelse vil være en blanding af original litteratur samt opgaveregning. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Studerende på semestret som vælger kursusmodulet. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Deltagelse i de foregående semestre på sundhedsteknologi-uddannelsen. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) I kurset benyttes forelæsninger og opgaveregning. Udvalgte opgaver samles i et port-folio, der indgår i eksamen. Formålet med forelæsningerne er at opnå viden ved at få præsenteret overblik og indsigt ift. den anbefalede litteratur, mens opgaverne har til formål at træne konkrete færdigheder. Der benyttes igennem kurset flere forskellige værktøjer til at realisere modellerne, som f.eks MATLAB, COMSOL, HUGIN. Aktivitet type og titel Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordningen Forelæsning og opgaveregning: Introduktion, del 1 Introduktion, del 2 LPT LPT Modellernes virkelighed Validering Nulpunktsberegninger Identificerbarhed Forward og inverse modeller Nulpunktsberegninger Analysere fejl og fejlkilder Interpolering Side 17 af 19

18 Medicinsk beslutningsstøtte Slutning i kausale netværk Modellering og Automatisk læring SA SA SA SA SA SA SA RPH MB KSF KSF Kompartmentmodeller Modellernes virkelighed Identificerbarhed Forward og inverse modeller Modellernes virkelighed Modellernes virkelighed Modellernes virkelighed Identificerbarhed Kompartmentmodeller Differentiering Integration Løsning af differential ligninger Modellernes virkelighed Differentiering Integration Løsning af differential ligninger Biomekaniske modeller Biomekaniske modeller Termodynamiske modeller Matrix inverse og egenværdier Modellernes virkelighed Termodynamiske modeller Matrix inverse og egenværdier Modellernes virkelighed *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen 1. Individuel mundtlig eksamen der delvis baserer sig på det port-folio af opgaver de studerende har udarbejdet i løbet af kurset, på en sådan måde at eksamination uden et komplet port-folio er mulig men anses som besværlig. 2. Eksamensspørgsmål stilles ud fra kursets læringsmål, tager udgangspunkt i de studerendes opgave port-folier og adresserer kursets færdighedslæringsmål. Der stilles om nødvendigt opfølgende detaljerede spørgsmål fra underviserne for at sikre evaluering af kursets læringsmål. 3. Underviserne afholder og bedømmer eksamen. 4. Beskrivelse af den praktiske udførsel af eksamen: Under eksamen er den studerende samt to kursusholdere tilstede. Med udgangspunkt i én eller flere opgaver fra port-folio, diskuteres denne/disses faktiske løsning. samt forudsætningerne for den benyttede model. Hvor løsningen til opgaven primært evaluerer kursets færdighedslæringsmål, vil diskussionen omkring forudsætningerne søge at afdække viden om læringsmålene. Den studerende forlader lokalet mens der voteres. Bedømmelsen afgives umiddelbart efter til den enkelte studerende. Side 18 af 19

19 5. Varighed: 20 minutter incl votering og karaktergivning 6. Alle hjælpemidler er tilladt, inklusive opgave port-folio udarbejdet af den studerende. Hvis eksamensformen ændres i forbindelse med reeksamen, vil det senest 14 dage før reeksamen fremgå af eksamensplanen. For yderligere oplysninger vedrørende eksamen, henvises til: Eksamensplanen på Side 19 af 19