Oplæg til første-behandling af kandidat-uddannelsen i Sundhedsteknologi i S-studienævnet:

Transkript

1 Oplæg til første-behandling af kandidat-uddannelsen i Sundhedsteknologi i S-studienævnet: Kandidatuddannelsens overordnede struktur foreslået af arbejdsgruppen: Sem Modul ECTS 1. Tema: Eksperimentel forskning Projekt modul valgfrit to valgmuligheder (valg mellem to profiler) 15 Kursusmodul 5 Valgfrit kursusmodul tre valgmuligheder 5 Valgfrit kursusmodul tre valgmuligheder 5 2. Tema: Videnskabelige metoder og formidling (alternativt: Videnskabelige bidrag og formidling) Projekt modul profil 1: 4 valgmuligheder 15 Projekt modul profil 2: 3 valgmuligheder Profil-afhængigt kursusmodul 5 Valgfrit kursusmodul fire valgmuligheder 5 Valgfrit kursusmodul fire valgmuligheder 5 3. Forsknings-samarbejde Projekt modul: Research in collaboration 25 Valgfrit kursusmodul 5 4. Afgangsprojekt Titel på den studerendes afgangsprojekt 30 Forskel ift. nuværende studieordning Den nye kandidat-studieordning er ift til den aktuelle ændret ift.: Det nuværende 60 ECTS projektmodul som alternativ til to 30 ECTS projektmoduler er fjernet. Der er nu et 25 ECTS projektmodul på ST KA 3 og 30 ECTS projektmodul på ST KA 4. Der er indført en tættere kobling mellem kursus-moduler og projektmoduler, således at de studerende ikke kan komme til at vælge moduler uden progression mellem kursusmoduler og mellem kursus- og projektmoduler.

2 Der er indført flere projektmoduler på andet semester, så det bliver tydeligere hvilke faglige kvalifikationer de studerende skal opnå i givet projektmodul med mulighed for at fordele de typisk mange projektforslag inden for de respektive moduler. Begrundelse for indførelse af to profiler I praksis har flertallet af de studerende valgt at specialisere sig i enten signalbehandling eller informatik på kandidatdelen. Ved at indføre profiler kan vi tydeliggøre det på eksamens-beviset, fordi titlen på projektmodulet registreres. Projektmodulerne understøttes af konkrete forskningsgrupper og tydeliggør dermed forskningsbaseringen. Tydeliggørelse af uddannelsens bredde og dermed valgmulighederne for de studerende. Begrundelse for indførelse af flere projektmoduler og hvordan progressionen er imellem 2 og 3 sem Ved at udbyde flere projektmoduler får de studerende valgfrihed i uddannelsen uden at det koster ekstra ressourcer, fordi rekvisition af vejledning af projektmoduler er ens for alle studerende og projektmodulet kan udbydes, selvom der kun er få studerende, som vælger det. Begrundelse for antallet af kursusmoduler Kursus-modulerne sikrer opnåelse af nødvendige kvalifikationer inden for de to profiler et fagligt minimums-niveau i form af overblik over og færdigheder i centrale metoder, modeller og redskaber. De studerende deltager således i fagligt relevante kursusmoduler og gennem eksamen sikres det, at alle studerende opnår et minimum af kvalifikationer inden for en relevant faglig profil. De fire semestre Når en studerende vælger én af de to profiler er der nogle grundlæggende færdigheder, der skal læres som er ens for alle på profilen, og derfor er der ingen valgfrihed i projektmodulet på første semester. Ift studiemiljøet betyder det også at de studerende har relativt mange medstuderende at danne projektgruppe med. Projektmoduler kan understøttes af faglige anbefalinger af litteratur, som sikrer et minimum af faglig bredde og dybde inden for et forskningsområde og som suppleres ifm. litteratursøgning i relation til en aktuel problemstilling. På andet semester starter en specialisering i form af valg mellem X projektmoduler og dermed kan der stilles afgrænsede faglige krav til de mål, den studerende skal opnå. På tredje semester er det et krav at der samarbejdes med et konkret forskningsmiljø og dermed kan der vælges frit ift. fagligt fokus. Det har den ulempe at studerende i praksis kan vælge at lave et projekt, der ligner noget man tidligere har arbejdet med. 3. sem kan gøres til den store PBL-eksamen, hvor vi ud over den studerendes faglige niveau indenfor en relevant sundhedsteknologisk problemstilling har fokus på, at de studerende kan arbejde selvstændigt og professionelt med læring og projektstyring i samarbejde med forskellige parter. Derfor intern. Afgangsprojektet på 4. sem er faglig opsamling på kandidat-uddannelsen, hvor vi primært har fokus på de sundhedsteknologiske kompetencer, vidensbidraget og ingeniør-perspektivet. Progression i kandidat-uddannelsen. faglig bredde og dybde i kandidatuddannelsen

3 Læringsmålene på tværs af profiler og på tværs af projektmoduler på den enkelte semestre er afstemt, så de studerendes progression ift. opnåelse af kvalifikationer i kompetenceprofilen er ensartet ift. grundlæggende kvalifikationer som tilegnelse af ny viden, kompleksitet i problemstilling og løsning og formidling; men forskellig ift. fagterminologi og metodevalg. En væsentlig del af progressionen består i gentagelser af håndværket ift. udarbejdelse af PBL-baseret projekt i form af projektplanlægning og organisering, samarbejde, informationssøgning, prototyping* og formidling. Der kan derfor stilles krav til at den enkelte studerende i afslutningen af uddannelsen mestrer alle dele af håndværket. *prototyping kan forstås som udviklede software-programmer, hardware-løsninger, forsøgsopstillinger o.l. Ved at de studerende vælger mellem forskellige projektmoduler indenfor en faglig profil sikres de studerende mulighed for at synliggøre deres faglig specialisering på eksamens-beviset. Mangler afklaring: Profilerne sikrer at de studerende faglige kvalifikationer ikke er så brede at det sker på bekostning af dybde; men hvordan sikrer vi at de ikke bliver smalle uden at blive tilsvarende dybe? Hvor smalle må de studerende blive? Kan/skal vi undgå at en studerende laver projekt om teknologi ift. hjertet fire semestre i træk? Kan vi gennem udbud af projektmoduler sikre at de studerende opnår en vis bredde? Løsningsforslag? Hvis projektmodulerne udbydes uden semester-tilknytning kan de kun vælges én gang i kandidatuddannelsen og dermed minimeres sandsynligheden for at der arbejdes med samme vejleder, domæne, teknik i tre projekter i træk??? Dermed bliver forskellen mellem valgfrihed i projektmodulet og valgfrihed i kursusmoduler at projektmoduler kan vælges både forår og efterår, mens kursusmoduler kun kan vælges enten efterår eller forår. Ift. implementering skal vi således tjekke at et projektforslag ikke udbydes på alle fire semestre. Oversigt over projektmoduler på Medicinsk informatik profilen Semest er Projektmodul Læringsmål Bedømmelse 1.sem Eksperimentel databehandling (Medicinsk informatik) 2.sem Modellering af kliniske

4 informations systemer 2.sem Udvikling af kliniske informationssyst emer 2.sem Model-baseret beslutningsstøtte 3.sem Forskningssamarbejde 4.sem Afgangsprojekt: (projekttitel) Oversigt over projektmoduler på Fysiologiske signaler og systemer profilen (foreløbig titel) 1. sem Biomedical signals and systems 2 Medical Image Computing Assistive Technology

5 Signal processing methods Instrumentation (Devices in Medical Systems) 3.sem Forsknings-samarbejde 4.sem Afgangsprojekt: (projekttitel) Samlet oversigt for de første to semestre incl. kursus-forslag for hver af de to profiler: Titel ECTS 1. sem Biomedical decision support and health informatics 15 Experimental Study designs 5 Decision support and big data 5 Pattern Recognition and Machine Learning * 5 Stochastic signals and processes * 2. sem Semantics in Clinical/health informatics 15 Clinical informatics applications/models/standards

6 Model-based decision support Clinical information systems methods and models 5 Image processing and computer vision* 2x5 Advanced Signal Processing * Physiologic modelling* Robotic Devices in Neurorehabilitation Technology* Fysiologiske signaler og systemer 1. sem Biomedical signals and systems 15 Experimental Study designs 5 Stochastic signals and processes 5 Pattern Recognition and Machine Learning * 5 Decision support and big data * 2. sem Medical Image Computing 15 Assistive Technology Signal processing methods Instrumentation (Devices in Medical Systems) Physiologic modelling 5 Image processing and computer vision* 2x5

7 Advanced Signal Processing * Robotic Devices in Neurorehabilitation Technology* Clinical information systems methods and models *