Målretning af Natura indsatsen

Transkript

1 Målretning af Natura indsatsen Natura 2000 debatmøde 12. november 2014 Chefkonsulent Karen Post, Landbrug & Fødevarer & Landskonsulent Heidi Buur Holbeck, Videncentret for Landbrug

2 Hvorfor er der behov for målretning af Natura indsaten? Prioritering af indsats og ressourcer - hvor og hvad og hvordan? Inddragelse af lodsejere - det skal være attraktivt at have natur

3 Hvor skal indsatsen ske? Målretning: Landbrugsjord ud af Natura 2000 Analyse af landbrugsjord i Natura 2000: Samlet ca ha i Natura 2000 Ca ha omdriftsjord i Natura 2000 (ca. 20 pct.)

4 Behov for en revision af udpegningerne Ikke klarhed over konsekvenser af udpegningerne i forbindelse med den oprindelig udpegning Udpegninger foretaget af andre hensyn end naturbeskyttelse (afgrænsning m.v.) Høringsproces gennemført på grundlag, der siden har vist sig ikke at holde Konsekvenser fx i forbindelse med anmeldeordning

5 Anmeldelsesordningen 9. Væsentlige ændringer inden for kort tid i græsningsintensiteten, herunder ophør med græsning eller høslæt Bør ændres så det ikke omfatter omdriftsarealer. Udgangspunkt bør være at kommunen skal have mulighed for fagligt at vurdere om udviklingen i naturtilstanden vil tage skade af den ændrede græsningsintensitet. Medførere en række unødige anmeldelser, der giver meget ekstra administration og bekymring hos lodsejerne. Dette anmeldelsespligtige punkt bør udgå for omdrifts arealer og fremover kun vedrøre de arealer, der er udpeget som habitatnaturtyper eller konkret indgår i en aftale om at arealet skal udvikles mod en habitatnaturtype januar 2015

6 10. Væsentlig ændring i anvendelsen af husdyrgødning, herunder ændret gødskning fra handelsgødning til husdyrgødning. Ændringer i brug af husdyrgødning kan have betydning for næringsfattige naturtyper. Omdriftsarealer skal også anmeldes. Dette er årsag til en række unødige anmeldelser Bør ikke omfatte direkte ændringer i gødskningen på omdriftsarealer

7 Erstatning for driftstab? Ved afslag skal kommunerne give erstatning for tab i nedgangen i handelsværdien Men kommunerne har ikke penge til dette og de er ikke afsat på finansloven. Igen behov for at prioritere, hvor det giver faglig mening.

8 Udvikling eller ny registrering af ny natur Naturen genkortlægges ca. hvert 6. år Udpegningsgrundlaget revideres Nye kortlagte væsentlige forekomster af naturtyper og arter inkluderes Lodsejere orienteres ikke direkte januar 2015

9 Kortlagte forekomster af habitnaturtyper på udpegningsgrundlaget Habitatnaturtyperne fortolkes bredt Har ingen nedre størrelsesgrænse Har fået væsentlig retsvirkning for nærliggende husdyrbrug Naturtyper Kategori 1 = ammoniakfølsomme habitatnaturtyper. ( 7 stk. 1, nr. 1, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug) Fastsat beskyttelsesniveau Max. totaldeposition afhængig af antal husdyrbrug i nærheden: 0,2 kg N/ha/år ved > 1 husdyrbrug 0,4 kg N/ha/år ved 1 husdyrbrug 0,7 kg N/ha ved 0 husdyrbrug januar 2015

10 Eksempel, Kalkoverdrev nær ejendom Ortofoto,Copyright COWI Ny-godkendt produktion søger ny udvidelse Nyt kalkoverdrev er kortlagt Artsfattigt og randpåvirket Total dep. 2,9 kg N/ha/år eksisterende Ansøgt 2,3 kg N/ha/år (dvs. fald ift. nudrift) Ansøger ejer overdrevet og sikrer plejen giver god struktur Eneste kategori 1 inden for >1 km januar 2015

11 Eksempel, miljøgodkendt i 2005 Nye kortlagte arealer i 2011 Ny kostald Ikke muligt umiddelbart at sadle om Ingen kompensation Kan ikke udvide yderligere Ortofoto, Copyright COWI januar 2015

12 Naturpleje udvikler naturen Område 3 afgræsset af lodsejere som led i naturpleje Område 3, 4 og 5 nu sammenhængende overdrev (>2,5 ha) Kategori 2 i stedet for kategori 3 Dvs. En ny godkendelse sætter krav til den totale ammoniakudledning fra bedriften (maks. på 1,0 kg N/ha/år) Hvis kategori 3 i stedet skal kommunen stille vilkår til maks. merbelastning (op til 1 kg N/ha/år)

13 Natur som begrænsning Som lovgivningen er i dag kan landmanden spænde ben for sig selv ved at gøre noget godt for naturen Naturområder kan betyde store konsekvenser ved udvidelse af husdyrbrug Etablering af ny natur kan få store konsekvenser sammenbinding af natur er ikke attraktivt Fremme af naturområder ved pleje kan være problematisk kan betyde ekstra restriktioner Etablering af småbiotoper risiko for indvandring af bilag IV-arter

14 Konklusion fra Grønt Fremdriftsforum Organisationerne er også enige om, at der er væsentlige barrierer, som kan betyde, at erhvervet og den enkelte lodsejer i praksis ikke ønsker at indgå aftaler om etablering af sammenhængende eller anden ny natur... Der er behov for, at positive incitamenter til at indgå aftaler om etablering af sammenhængende natur overvejes og iværksættes parallelt med eventuelle tiltag til at sikre en mere robust natur. Organisationerne er klar over, at det er en vanskelig problemstilling uden enkle svar, og anmoder ministeren om være opmærksom på problemstillingen, når der besluttes virkemidler til kommunernes gennemførsel af Natura 2000-planerne.

15 Lodsejerinddragelse er afgørende Glade for lodsejerinddragelse i forbindelse med revision af miljømålslov - men lever det op til forventningerne? Vigtigt med Reel indflydelse dialog med den enkelte lodsejer Ressourcer til inddragelsesprocessen Dialog med både stat og kommune Med reel lodsejerinddragelse kan opnås de bedste resultater ikke mindst i kommende planperioder