Grødeskæring og vandløbsoprensning Der foregår ingen grødeskæring og vandløbsoprensning indenfor habitatområdet, hverken i Tversted eller Uggerby Å.

Transkript

1 Hjørring Kommune Miljøcenter Ålborg Miljø og naturkontoret Jørgen Fibigersgade Hirtshals Telefon Fax Hirtshals, den Sagsnr.: P Høringssvar - Teknisk forhøring. Uggerby Å og Uggerby Å's udløb 1) Opdatering af pleje og genopretning Naturpleje Hjørring Kommune er ikke part i græsningsaftaler eller lign. i H5 ligesom kommunen ikke har udført naturpleje i området. Grødeskæring og vandløbsoprensning Der foregår ingen grødeskæring og vandløbsoprensning indenfor habitatområdet, hverken i Tversted eller Uggerby Å. 2) Langsigtede mål Råstofindvinding Der pågår ikke råstofindvinding på havnen øst for Hirtshals. Der er tilladelse til at der årligt pumpes m3 sand fra indsejlingen ind på stranden øst for havnen til nyttiggørelse. Anlæg og anlægsaktiviteter Ifølge fredningsnævnets afgørelse vurderes effekten af rideruten efter udgangen af Men da ruten endnu ikke er færdiggjort giver en vurdering af slitage ikke et korrekt billede. Hjørring Kommune har foretaget en konsekvensvurdering for strækningen og vurderet at rideruten ikke har negativ effekt på bilag IV arter eller udpegede naturtyper.

2 Side 2 Dispensationen er endvidere givet med det vilkår at slitagen skal vurderes løbende og hvis den vurderes at blive et problem kan rideruten lukkes igen og der skal i så fald findes en anden linieføring. Se endvidere under generelle bemærkninger. 3) Modsatrettede naturinteresser Udvidelse af naturtypen Rigkær vil blive på bekostning af naturtypen Klitlavning. 4) Generelle bemærkninger Finansiering og økonomi Det vil kræve en stor indsats, at nå de langsigtede mål. Hvis det derfor skal kunne lade sig gøre, er det vigtigt at finansieringen er på plads, så Kommunen kan se, at der er fuld finansiering til de fornødne tiltag. Kommunen kan derfor ikke endeligt forholde sig til de opstillede mål og virkemidler, før finansieringen er endeligt på plads. Finansieringen kan opdeles i to kategorier. 1) Finansiering der vedrører erstatninger dels efter Naturbeskyttelseslovens 19 og dels andre erstatninger der kan blive nødvendige for at opnå målene. Det er vigtigt at der bliver fastsat nogle erstatningssatser og at de nødvendige midler tilvejebringes. 2) Finansiering der vedrører drift og pleje. Det der bl.a. skal findes økonomiske midler til vedr. drift og pleje er: - 1. gangspleje (hegninger, rydninger, slet mv.) samt den efterfølgende vedligeholdende pleje (høslet, afgræsning, hegnsvedligehold mv.) - bekæmpelse af invasive arter - udgifter til dyreholdere for afgræsning af særligt krævende arealer - pleje af arealer udenfor habitatområdet, for på sigt at kunne opnå gunstig bevaringsstatus for visse naturtyper Kortgrundlag

3 Side 3 Under forhøringen har der ikke været adgang til den opdaterede kortlægning. Derfor har kommunen haft svært ved at forholde sig til flere af de langsigtede mål der vedrører arealudvidelser for bestemte naturtyper. Tidsplan Med det skred der har været i tidsplanen for arbejdet med Natura 2000 planerne, har Hjørring Kommune vanskeligt ved at se, at de kommunale handleplaner kan offentliggøres med udgangen af En forsinkelse i tidsplanen for godkendelse af de kommunale handleplaner betyder, at arbejdet med at iværksætte foranstaltningerne i indsatsprogrammet udskydes væsentligt i forhold til den oprindelige tidsplan. Kvælstof-deposition I Natura 2000 planerne er kvælstof depositionen fra luften nævnt, som den væsentligste årsag til, at der er ugunstig prognose for de ammoniakfølsomme naturtyper. Ifølge Natura 2000 planerne klares problemerne med kvælstof depositionen igennem regulering i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Hjørring Kommune har svært ved at se, at de langsigtede mål kan nås, hvis Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug i sin nuværende udformning bliver det eneste middel til at regulere kvælstofdepositionen. Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug skal være med til at sænke den generelle baggrundsbelastning. Loven kan ikke regulere landbrug der ligger tæt op af de konkrete Natura 2000 områder, med mindre disse landbrug søger om udvidelse. Der er således også brug for mere lokale virkemidler og hjemler for målrettet at kunne sænke baggrundsbelastningen i og omkring det enkelte Natura 2000 område så målene kan nås. Hvis målene skal nås udelukkende gennem den generelle sænkning af baggrundsbelastningen, vil det blive på så lagt sigt, at skaderne på naturen som følge af overbelastning med kvælstof vil være meget tæt på irreversible

4 Side 4 det vil sige, at de mest følsomme arter der netop er udslagsgivende for om arealerne opnår gunstig bevaringsstatus eller ej vil være forsvundet og med meget dårlige chancer for at genindvandre. Endvidere viser en opgørelse i Hjørring Kommune at den generelle sænkning i baggrundsbelastningen ikke slår igennem i Hjørring Kommune. I Hjørring Kommune har udviklingen af antal dyreenheder (DE) ganske vist været konstant fra 1971 til 2007 (se nedenstående tabel). Der er sket et fald i antal DE for kvæg, men samtidig har der været en kraftig stigning i antal DE for svin. Udvikling i kvæg og svin i Hjørring kommune Antal hektar (ha) Kvæg, dyreenheder (DE) Svin, dyreenheder (DE) Kvæg og svin DE DE/ha kvæg 0,78 0,85 0,75 0,68 0,62 0,54 0,49 DE/ha svin 0,21 0,20 0,26 0,27 0,35 0,48 0,50 DE/ha kvæg og svin 0,99 1,05 1,01 0,94 0,97 1,02 1,00 Da der produceres mere ammoniak pr. DE-svin end pr. DE-kvæg ses der ikke en generel sænkning i baggrundsbelastningen. En opgørelse som Hjørring Kommune har foretaget på ansøgte udvidelser siden sommeren 2008 viser således at merbelastningen fra de ansøgte udvidelser har samme størrelsesorden, som den nedgang i belastningen der kommer fra brug der lukker.

5 Side 5 I Hjørring Kommune er der nogen variation i husdyrtrykket (antal DE/ha). I kommunens nordøstlige del (postdistrikt Sindal og Bindslev) er andelen af bedrifter med et husdyrtryk mindre end 1 DE/ha størst, mens andelen af bedrifter med et husdyrtryk på 1,0-1,4 DE/ha er størst i postdistrikt Vrå. Der er ligeledes stor variation i den generelle baggrundsbelastning i kommunen. Baggrundsbelastningen i Hjørring Kommune er 6,0-15,0 kg N/ha/år ifølge DMU (november 2009). Den laveste belastning er langs kysten, mens den største belastning er i den sydlige og nordøstlige del af kommunen. Natura 2000-områderne Tislum Møllebæk og Tolne Bakker er således mere udsat for afsætning af ammoniak end kommunens andre Natura områder. Invasive arter og problemarter Der mangler konkret viden om mange invasive arter og problemarter. Det er viden om selve arten, viden om artens problempotentiale samt viden om effektive og realistiske bekæmpelsesmetoder. Før bekæmpelse af invasive arter og problemarter derfor kan medtages i en handleplan skal der tilvejebringes en større viden om arterne og denne viden bør følges op af anbefalinger vedrørende bekæmpelsesmetoder. Forholdet til andre juridiske bindinger Der skal ske afklaring af flere juridiske spørgsmål. Flere af de kommende plejetiltag kan være i strid med Naturbeskyttelseslovens 8 om klitfredede arealer. Der kan fx være tale om rydning af krat, afgræsning, ny praksis for sandflugtsdæmpning og lign. Det skal derfor afklares om Natura 2000 planen juridisk vægter højere end klitfredningen.

6 Side 6 Det er vigtigt, at der foretages en generel afklaring af forholdet til Naturbeskyttelseslovens 8 og at denne afklaring efterfølgende fremgår af Natura 2000 planen. Fra kommunens synsvinkel vil det være vigtigt, at de nødvendige plejetiltag jf. Natura 2000 planen og handleplanen kan foretages uden at kommunen tvinges ud i en lang række af dispensationsansøgninger i forhold til Naturbeskyttelseslovens 8. Når Natura 2000-områder også er omfattet af en eller flere fredningskendelser kan Natura 2000 planen og de efterfølgende plejetiltag jf. Natura 2000 handleplanen være i konflikt med fredningskendelsens bestemmelser. Derfor skal det også her afklares om Natura 2000 planen juridisk vægter højere end Fredningskendelser. Det er vigtigt at der foretages en generel afklaring af forholdet mellem Natura 2000 planen og Fredningskendelser og at denne afklaring efterfølgende fremgår af Natura 2000 planen. Fra kommunens synsvinkel vil det være vigtigt at de relevante plejetiltag jf. Natura 2000 planen og handleplanen kan gennemføres uden behandling i Fredningsnævnet, hvis tiltagene vurderes at være i strid med fredningskendelsen. Kommunen kan ikke udfærdige handleplanerne før disse juridiske forhold er afklaret. Hvis det viser sig at kommunen skal gennem en lang række af dispensationsansøgninger, er det nødvendigt at disse er på plads før handleplanen kan udfærdiges, da evt. afslag her jo vil få konsekvenser for handleplanen. 5) Forhold til vandplaner I kommentarerne til vandplanerne har kommunen taget forbehold ved fjernelse af to store spærringer som jf. Natura 2000 planerne også er nævnt som en trussel for Hav-lamprettens mulighed for vandring til og fra gyde og

7 Side 7 opvækstområder i vandsystemet og spærringerne er ligeledes nævnt som årsager til ugunstig prognose. De nævnte spærringer er i form af dambrug og turbiner. I kommentarerne til vandplanerne er der taget forbehold med ønske om udsættelse, da projekterne har en størrelse, der gør at kommunen vurderer, at det er tvivlsomt om projektet kan gennemføres inden 2015, idet det skal igennem en politisk proces, lodsejerinddragelse og et større analysearbejde i forhold til den tekniske gennemførelse.